Indhold
1.
Indledning
2.
Børnebidrag
2.1.
Højere bidrag end normalbidraget
2.2.
Uddannelsesbidrag
2.3.
Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag i 2007
2.4.
Vejledende retningslinier for bortfald eller nedsættelse af børnebidrag og uddannelsesbidrag på grund af barnets egne indtægter
3.
Ægtefællebidrag
3.1.
Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav
3.2.
Vejledende retningslinier for, hvornår den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov for ægtefællebidrag (”bidragsloftet”)
3.3.
Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragsberettigede ikke har nogen indtægt eller kun har en lav indtægt
1. indledning
Denne vejledning indeholder vejledende indtægtsgrænser, retningslinier mv., som statsforvaltningerne og Familiestyrelsen vil anvende i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag for 2007.
Disse indtægtsgrænser er alene vejledende, og ved bidragsfastsættelsen skal der altid foretages et konkret skøn over samtlige omstændigheder i sagen.
De indtægter, der nævnes i det følgende, er opgjort før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag for obligatoriske pensionsindbetalinger.
Parternes udgifter har normalt ikke stor betydning ved fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag.
Der tages dog hensyn til den bidragspligtiges udgifter til forsørgelse af børn efter lov om børns forsørgelse. Ved opgørelsen af sådanne forsørgelsesudgifter medregnes alle bidragspligtiges biologiske børn, herunder adoptivbørn, der ikke er fyldt 18 år, også selvom der ikke er fastsat bidrag til barnet, eller et fastsat bidrag er bortfaldet. Hvis bidragspligten til et barn er ophørt efter § 14, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, medregnes dette barn dog ikke. Der tages endvidere hensyn til børn, som er omfattet af adoptionslovens § 1, stk. 2. Endelig tages der hensyn til børn, som den bidragspligtige er pålagt at betale uddannelsesbidrag til efter lovens § 14, stk. 3, eller som den bidragspligtige efter aftale med den bidragsberettigede betaler uddannelsesbidrag til, ligesom der tages hensyn til hjemmeboende uddannelsessøgende børn. Der tages i øvrigt ikke hensyn til børn, der er fyldt 18 år. Der tages heller ikke hensyn til sted- eller plejebørn, da man ikke har pligt til at forsørge sådanne børn.
I retningslinierne for beregning af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler, hvorefter den bidragspligtige har skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af skattefradraget er ca. 33 % af bidraget. Hvis den bidragspligtige ikke har mulighed for at fradrage bidragene i sin indtægt, er bidraget en betydelig større økonomisk belastning, end hvis der er skattefradrag for det. Der skal derfor ved fastsættelsen af størrelsen af bidraget tages hensyn til en manglende mulighed for skattefradrag.
De vejledende retningslinier for 2006 blev fastsat i cirkulæreskrivelse af 12. december 2005. Ved fastsættelse af nedenstående vejledende retningslinier for 2007 er der taget udgangspunkt i satsreguleringsprocenten på 2,4 %, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 16. august 2006 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløb for finansåret 2007.
2. Børnebidrag
2.1. Højere børnebidrag end normalbidraget
Størrelsen af børnebidrag fastsættes efter § 14 i lov om børns forsørgelse under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til normalbidraget.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har oplyst, at normalbidraget pr. 1. januar 2007 er forhøjet til 12.756 kr. årligt, svarende til 6.378 kr. halvårligt og 1.063 kr. om måneden.
Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2007 udgør følgende:
– Grundbeløbet udgør 11.304 kr. årligt (5.652 kr. halvårligt og 942 kr. om måneden).
– Tillægget udgør 1.452 kr. årligt (726 kr. halvårligt og 121 kr. om måneden).
Ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget i 2007 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:
Normalbidraget med tillæg af
1 barn
2 børn
3 børn
4 børn
5 børn
25 %
ca. 340.000 kr.
ca. 360.000 kr.
ca. 395.000 kr.
ca. 440.000 kr.
ca. 500.000 kr.
50 %
ca. 360.000 kr.
ca. 395.000 kr.
ca. 440.000 kr.
ca. 500.000 kr.
ca. 575.000 kr.
100 %
ca. 395.000 kr.
ca. 440.000 kr.
ca. 500.000 kr.
ca. 575.000 kr.
ca. 680.000 kr.
200 %
ca. 6-700.000 kr.
ca. 7-800.000 kr.
ca. 8-900.000 kr.
*
*
300 %
ca. 1,0-1,2 mio. kr.
ca. 1,2-1,4 mio. kr.
ca. 1,4-1,6 mio. kr.
*
*
* Der er ikke fastsat vejledende retningslinier i disse situationer.
I sager om fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget lægger statsforvaltningerne og Familiestyrelsen som hovedregel alene vægt på den bidragspligtiges indtægter. Den bidragsberettigedes indtægter er således som udgangspunkt uden betydning for bidragsfastsættelsen.
Der tages ikke hensyn til de økonomiske forhold hos den bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes eventuelle ægtefælle eller samlever. Dette skyldes, at en ægtefælle eller en samlever ikke har pligt til at deltage i forsørgelsen af barnet.
Som det fremgår af skemaet, er der for sager om højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100 % ikke fastsat vejledende indtægtsgrænser, men vejledende indtægtsniveauer. Dette skyldes, at bidragsfastsættelsen i disse sager i højere grad beror på et konkret skøn. Der kan således i disse sager lægges vægt på andre særlige omstændigheder, herunder om den bidragsberettigede har så gode økonomiske forhold, at bidraget bør fastsættes til et lavere beløb end ellers.
De procenttillæg, der fremgår af tabellen ovenfor, beregnes alene af grundbeløbet af normalbidraget. Tillægget til normalbidraget skal således kun betales én gang, jf. cirkulæreskrivelse af 20. december 1999.
Ved fastsættelsen af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100 % bør der alene anvendes procenttillæg delelige med 100, f.eks. normalbidraget med tillæg af 200 % eller 300 %. Der bør ikke fastsættes bidrag på eksempelvis normalbidraget med tillæg af 125 %, 150 % eller 250 %. Dette kan dog ikke begrunde ændring af bidrag i sager, hvor bidraget er fastsat eller aftalt til sådanne beløbsstørrelser.
Fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 300 % sker efter en konkret vurdering. Det samme gælder fastsættelse af bidrag højere end normalbidraget, hvis den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for flere end 5 børn.
Ved fastsættelse af meget høje bidrag skal der især tages hensyn til behovet for økonomisk bistand til barnets forsørgelse, den bidragspligtiges bidragsevne og den bidragsberettigedes egne muligheder for at bidrage til barnets forsørgelse.
2.2. Uddannelsesbidrag
Efter § 14, stk. 3, i lov om børns forsørgelse kan der fastsættes bidrag til barnets undervisning og uddannelse indtil barnets fyldte 24. år.
Der fastsættes kun uddannelsesbidrag, hvis den bidragspligtige har en indtægt af en vis størrelse. Ved fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2007 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:
1 barn
ca. 300.000 kr.
2 børn
ca. 340.000 kr.
3 børn
ca. 395.000 kr.
4 børn
ca. 460.000 kr.
5 børn
ca. 550.000 kr.
I relation til skemaet bemærkes, at det barn/de børn, der søges fastsat uddannelsesbidrag til, medregnes i det samlede antal børn. Ansøgning om uddannelsesbidrag til et barn henregnes således til en to-barns-situation, hvis den pligtige har forsørgelsespligt over for et andet barn.
Uddannelsesbidrag fastsættes som udgangspunkt til grundbeløbet af normalbidraget, dvs. 11.304 kr. årligt i 2007.
Hvis den bidragspligtige har gode økonomiske forhold, kan der efter et konkret skøn fastsættes højere uddannelsesbidrag end grundbeløbet af normalbidraget. Der er ikke fastsat nærmere retningslinier for dette. Styrelsen kan dog oplyse, at det – på baggrund af bidragspraksis – i en et-barns-situation findes rimeligt, at en bidragspligtig med en årlig indtægt på ca. 475.000 kr. pålægges at betale uddannelsesbidrag på grundbeløbet af normalbidraget med tillæg af 50 %. I samme situation findes det rimeligt at fastsætte uddannelsesbidrag på grundbeløbet af normalbidraget med tillæg af 100 %, hvis den bidragspligtige har en årlig indtægt på ca. 750.000 kr.
Bemærk, at der i sager om uddannelsesbidrag også skal tages hensyn til barnets egne indtægter, herunder uddannelsesstøtte, jf. pkt. 2.4. Endvidere skal der – især i sager om forhøjede bidrag – tages hensyn til, om den bidragsberettigede har så gode økonomiske forhold, at bidraget bør fastsættes til et lavere beløb end ellers.
2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag i 2007
Betaling af konfirmationsbidrag efter § 15 i lov om børns forsørgelse er et led i den almindelige pligt til at forsørge et barn. Der fastsættes derfor som udgangspunkt konfirmationsbidrag, selvom den bidragspligtiges økonomiske forhold er dårlige. Statsforvaltningerne og Familiestyrelsen afslår således normalt kun at fastsætte konfirmationsbidrag, hvis den bidragspligtige dokumenterer at have bidraget til udgifterne ved konfirmationen efter aftale med den bidragsberettigede.
Det almindelige konfirmationsbidrag udgør 3 gange det ved konfirmationen gældende månedlige grundbeløb af normalbidraget, dvs. 2.826 kr. i 2007.
Der fastsættes forhøjet konfirmationsbidrag, hvis den bidragspligtige efter retningslinierne i pkt. 2.1. på konfirmationstidspunktet kan pålægges at betale normalbidraget med tillæg af 50 % eller 100 %. Konfirmationsbidraget vil i disse tilfælde blive fastsat til 4 eller 5 gange grundbeløbet af det månedlige normalbidrag, dvs. 3.768 kr. eller 4.710 kr. i 2007. Der fastsættes normalt ikke højere konfirmationsbidrag.
Ovenstående retningslinier gælder også i sager om ”beklædningsbidrag”, jf. § 15 i lov om børns forsørgelse.
Det bemærkes, at statsforvaltningerne ved ansøgning om konfirmationsbidrag ikke bør stille krav om fremlæggelse af dokumentation for konfirmationen, medmindre den bidragspligtige f.eks. betvivler, at barnet skal konfirmeres eller er blevet konfirmeret.
2.4. Vejledende retningslinier for bortfald eller nedsættelse af børnebidrag og uddannelsesbidrag på grund af barnets egne indtægter
Afgørelse om bortfald eller nedsættelse af et børnebidrag og uddannelsesbidrag, fordi barnet selv tjener penge, træffes efter en konkret vurdering af, om barnet må antages at kunne forsørge sig selv. Som vejledende retningslinier har Familiestyrelsen for 2007 bestemt, at børnebidrag og uddannelsesbidrag fastsat til normalbidraget normalt bortfalder for fremtiden, hvis barnet har en indtægt, der overstiger ca. 3.300 kr. om måneden. Børnebidrag og uddannelsesbidrag fastsat højere end normalbidraget nedsættes, hvis barnet har en indtægt, der overstiger ca. 2.500 kr. om måneden. Afgørelse om bortfald af børnebidrag og uddannelsesbidrag, der er fastsat højere end normalbidraget, træffes efter en konkret vurdering. I disse situationer bortfalder bidraget normalt kun, hvis barnet har en væsentlig højere indtægt end 3.300 kr. om måneden.
Ved opgørelsen af barnets indtægt lægges der normalt vægt på indtægten over en længere periode, medmindre der er tale om en nogenlunde fast aflønning. Der lægges endvidere vægt på, om barnet må antages fortsat at have en indtægt på samme niveau. Den omstændighed, at indtægten i en kortere periode – f.eks. sommerferien – overstiger retningslinierne, kan således ikke i sig selv begrunde bortfald eller nedsættelse af bidraget.
Det bemærkes, at børnepensionsudbetalinger, som hidrører fra den bidragsberettigedes pension, anses for at være en del af bidragsberettigedes forsørgelse af barnet. Sådanne pensionsudbetalinger betragtes derfor ikke som barnets indtægt. Der henvises til Skarrildhus-beretningen 1997, B.b.7.
3. Ægtefællebidrag
3.1. Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav
Når den bidragspligtiges indtægt er lav, fraviges de almindelige retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag.
Overstiger den bidragspligtiges indtægt ikke 18.500 kr. om måneden, bør der ikke fastsættes ægtefællebidrag.
Når den bidragspligtiges indtægt ligger mellem 18.500 kr. og 20.500 kr. om måneden, bør bidraget skønsmæssigt fastsættes til et mindre beløb, end de almindelige retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag ville føre til.
Eventuelle bidrags- og forsørgelsespligter, som den bidragspligtige har over for børn, skal fradrages i indtægten, inden der foretages en vurdering af bidragsevnen.
Et bidrag bør ikke fastsættes så højt, at den bidragspligtiges bruttoindtægt – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under den ovennævnte indtægtsgrænse på ca. 18.500 kr. om måneden.
3.2. Vejledende retningslinier for, hvornår den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov for ægtefællebidrag (“bidragsloftet”)
Den bidragsberettigedes har ikke et rimeligt behov for bidrag, når han eller hun har gode økonomiske forhold.
Den vejledende indtægtsgrænse for, hvornår den bidragsberettigedes økonomiske forhold må antages at være så gode, at den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov for bidrag, er for 2007 fastsat til ca. 230.000 kr. - ca. 270.000 kr. årligt. Der bør normalt ikke fastsættes bidrag, hvis den bidragsberettigedes indtægt overstiger denne vejledende indtægtsgrænse.
Hvis den bidragsberettigedes indtægt er mindre end ca. 230.000 kr. - ca. 270.000 kr. om året, fastsættes bidraget normalt kun så højt, at den bidragsberettigedes samlede indtægt, inklusive bidrag, er i denne størrelsesorden. Hvis den bidragspligtiges årlige indtægt overstiger ca. 6-700.000 kr., fastsættes bidraget således, at den bidragsberettiges samlede indtægt inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet.
Har den bidragspligtige en meget høj indtægt, kan der efter et konkret skøn være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom den bidragsberettigedes samlede indtægt derved overstiger ca. 270.000 kr.
Der er ikke fastsat nærmere retningslinier for dette. På baggrund af bidragspraksis er det efter styrelsens opfattelse rimeligt, hvis en bidragspligtig med en årlig indtægt på ca. 1,0 - 1,1 mio. kr. pålægges at betale bidrag, således at den bidragsberettigede har en samlet indtægt (inklusive bidrag) i størrelsesordenen ca. 270.000 kr. - ca. 290.000 kr. Har den bidragspligtige en væsentligt højere indtægt, kan der fastsættes bidrag, således at den bidragsberettigede samlede indtægt overstiger ca. 290.000 kr.
3.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragsberettigede ikke har nogen indtægt eller kun har en lav indtægt
Ved fastsættelse af ægtefællebidrag tages der udgangspunkt i et beløb svarende til 1/5 af forskellen mellem parternes indtægter.
Denne vejledende udmålingsregel er imidlertid baseret på den typiske situation, hvor begge parter har indtægter af en vis størrelse. Hvis den bidragsberettigede ikke har indtægter eller kun har en lav indtægt, vil udmålingsreglen medføre fastsættelse af et bidrag, der er uforholdsmæssigt belastende for den bidragspligtige. Det bemærkes i den forbindelse, at kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke betragtes som indkomst, da kontanthjælp er subsidiær i forhold til ægtefællebidrag.
I sager, hvor den bidragsberettigede ikke har indtægter eller kun har en lav indtægt, bør den bidragsberettigede derfor ved bidragsudmålingen tillægges en fiktiv indtægt, der for 2007 fastsættes til 96.000 kr. om året (8.000 kr. om måneden).
Denne fiktive indtægt gælder ikke i relation til vurderingen af den bidragsberettigedes bidragsbehov (”bidragsloftet”), jf. pkt. 3.2.
Familiestyrelsen, den 15. december 2006
Carina Fogt-Nielsen
/Brian Gresell Nørgaard
