VEJ nr 10041 af 16/03/2022
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Vejledning om varslingsreglerne efter varmeforsyningsloven - særligt med henblik på væsentlige prisstigninger
8. Øvrige forhold
Forsyningstilsynet vil altid foretage en konkret vurdering af, hvornår der er sket rimelig varsling.
Den konkrete rimelighedsvurdering bliver særligt relevant for de tilfælde, hvor en varmeforsyningsvirksomhed grundet ekstraordinære og eksterne forhold ikke kan nå at varsle i overensstemmelse med vejledningens anvisninger. Forsyningstilsynet kan bl.a. i sin vurdering inddrage følgende aspekter i rimelighedsvurderingen:
-
Hvor hurtigt, der er varslet individuelt efter en generel varsling på hjemmeside eller lignende.
-
Om der løbende orienteres om situationen på varmeforsyningsvirksomhedens hjemmeside.
-
Om der angives kontaktnumre hos varmeforsyningsvirksomheden for de forbrugere, som der ikke mener, at de er i stand til at betale
-
Om der tilbydes betalingsordninger for særligt udsatte forbrugere.