Tilskud til sikring af drikkevand
Juni 2024
Indhold
1. Indledning
2. Nyt siden sidst
3. Tilskudspuljens formål
4. Afsatte midler og finansiering
5. Administration af tilskudspuljen
6. Ansøgningsfrist
7. Hvem kan søge om tilskud
8. Hvordan søges der om tilskud
9. Betingelser for tilsagn
10. Hvad er et strategisk vigtigt drikkevandsområde?
11. Hvilke udgifter gives der tilskud til
12. Tilskuddets størrelse og sammenhæng med statsstøttereglerne
13. Afgørelse om tilsagn eller afslag, herunder prioritering af ansøgninger
14. Hvis tilsagnet ønskes ændret eller opgivet
15. Anmodning om udbetaling af tilskud og frister for projektafslutning
16. Udbetaling af tilskud
17. Tilbagebetaling af tilskud
18. Klageadgang
19. Kontrol
20. Straffebestemmelser og svig
21. Force majeure
22. Miljøstyrelsens brug af data
23. Lovgrundlag
24. Yderligere oplysninger
Denne vejledning omhandler ansøgninger om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger mod grundvandsforurening inden for nuværende eller fremtidige områder til indvinding af drikkevand.
I vejledningen finder du oplysninger om:
• tilskudspuljens formål
• hvem der kan søge om tilskud
• hvad der kan søges om tilskud til
• hvordan der søges om tilskud
• betingelser for at få tilskud
• hvordan Miljøstyrelsen behandler din ansøgning
• hvordan der anmodes om udbetaling.
På styrelsens hjemmeside https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand kan du finde flere oplysninger om puljen og links til at ansøge.
Vejledningen er siden 2023-ansøgningsrunden blevet opdateret, så vejledningen stemmer overens med den reviderede tilskudsbekendtgørelse. I den forbindelse er afsnittet om prioritering af ansøgninger opdateret, så det stemmer overens med de justerede prioriteringskriterier og mulige points.
Derudover er afsnit 11 om udgifter der kan opnås tilskud til blevet opdateret, så dette behandler muligheden for at få tilskud til udgifter til anden administration, f.eks. revision af slutregnskab, som tilsagnshaver pålægges i anledning af tilsagn om tilskud.
Afsnit 15 om anmodning om udbetaling er opdateret, så det nu fremgår at der er forskel på hvilken regnskabsmæssig dokumentation man skal indsende i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud. For tilsagn over 1 million kr. er der krav om revisorgodkendelse af slutregnskab.
Endelig er vejledningen rettet igennem med henblik på sproglige rettelser.
Tilskudspuljen, der vedrører beskyttelse af drikkevand, er en del af Finansloven 2022. Tilskudspuljen skal medfinansiere beskyttelse af grundvandet i strategisk vigtige drikkevandsområder – defineret som både nuværende og fremtidige indvindingsområder i særligt udsatte områder. Tilskudspuljens formål er at reducere risikoen for forurening af grundvandet og dermed sikre den fremtidige drikkevandsforsyning.
Drikkevandspuljen har hjemmel i Bekendtgørelse nr. 696 af 11/06/2024 om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand, herefter bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen kan læses på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/696.
Pengene afsat til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand er fordelt over en 4-årig fordelt over årene 2022-25. Der vil være én ansøgningsrunde pr. år. Tilskudspuljen finansieres af nationale midler og bliver udbetalt af Miljøministeriet. Tilskudsmidlerne fordeles som vist i tabellen nedenfor.
Tabel 1. Fordeling af midler til drikkevandspuljen. Beløbene er i mio. kr.
Miljøstyrelsen administrerer tilskudspuljen og træffer afgørelse om tilskud.
Figur 1 viser et typisk sagsforløb.
Figur 1. Skitseret sagsforløb fra ansøgning til udbetaling. Ansøger er ansvarlig for faser markeret med blå, mens Miljøstyrelsen er ansvarlig for faser markeret med grøn.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Miljøstyrelsen, på tlf. 72 54 40 00 og på tilskud-natur@mst.dk. Du kan læse mere om ordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside (https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand).
Ansøgningsrunden er åben i perioden fra den 12. august 2024 til den 23. september 2024.
Ansøgninger skal være modtaget hos miljøstyrelsen senest den 23. september 2024 kl. 23:59.
Ansøgninger der indsendes efter ansøgningsfristen, bliver ikke behandlet og bliver heller ikke overført til næste ansøgningsrunde.
Kommunalbestyrelser, almene vandforsyninger og vandsamarbejder kan søge om medfinansiering til drikkevandsbeskyttelse. Ansøger er projektejer og har ansvaret for lodsejerkontakt, indgåelse af aftaler, samt for udbetaling af erstatning til berørte lodsejere. Privatpersoner kan ikke søge denne tilskudspulje.
Der skal oprettes en ansøgning pr. projektområde, således at disse kan prioriteres. Hvis der ansøges som et samarbejde, skal der indsendes en separat ansøgning pr. projekt, så de kan prioriteres enkeltvis.
Ansøgninger skal udfyldes på Miljøstyrelsens online selvbetjeningsløsning og ansøger er projektejer.
Ansøgningsskemaet kan findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer. Der skal anvendes MitID for at starte ansøgningen. Det er muligt at gemme ansøgningen i op til 14 dage uden at sende den. Der kan dog kun gemmes og sendes én ansøgning ad gangen.
Det er en god ide at have alle nødvendige dokumenter klar, inkl. dokumenter der understøtter prioriteringskriterierne (se kapitel 13), før ansøgningsprocessen påbegyndes.
Bilag 1 indeholder en tjekliste til ansøgningen. Her fremgår de oplysninger, der skal bruges til ansøgningen samt de dokumenter, der skal vedlægges som dokumentation.
Projektarealet skal indtegnes i Miljøstyrelsens MiljøGIS og vedhæftes ansøgningen. Vejledning i brug af MiljøGIS finder du på www.mst.dk/drikkevandspuljer.
For at opnå tilskud efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2 (Bek. nr. 696 af 11/06/2024 om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand) er der forskellige forudsætninger, der skal være opfyldt. De beskyttelsesforanstaltninger, man ønsker at gennemføre, skal være hjemlet i en af følgende bestemmelser:
§ 24 eller 26 a i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 5 af 3/01/2023) eller § 13 d i Vandforsyningsloven (LBK nr. 602 10/05/2022).
De pågældende bestemmelser danner grundlag for frivillige aftaler, eller grundlag for egentligt påbud / forbud, f.eks. om rådighedsindskrænkninger. Paragrafferne bliver beskrevet nærmere i afsnit 11.1.4.
Det er endvidere en betingelse, at projektarealet enten:
• Er et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Se kapitel 10 for definitionen af dette.
eller
• Ligger inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning.
Der kan ikke ydes tilskud til arealer, der er ejet af staten, regioner, kommuner eller andre offentligt ejede arealer. Der kan endvidere ikke ydes tilskud til arealer, hvor der er ydet tilskud til beskyttelsesforanstaltningen efter anden lovgivning eller hvis arealet er beskyttet efter anden lovgivning, eller i medfør af tinglyste servitutter i forhold til sikring af drikkevand, som indvindes af grundvand. Endelig kan der ikke ydes tilskud til arealer, der på ansøgningstidspunktet ligger inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Udgifter, der søges om dækning til, skal være afholdt efter 1. juli 2024.
9.1 Generelle betingelser
• Man skal overholde sin oplysningspligt (se nedenstående om oplysningspligt).
• De aftalte restriktioner skal tinglyses, med mindre der er retlige hindringer herfor.
• Tilsagnet skal opretholdes, dvs. at servitutten med de aftalte restriktioner ikke kan tinglyses med en tidsbegrænsning og ikke kan ændres eller ophæves.
• Der er oplysningspligt over for Miljøstyrelsen om alle forhold, der vil have indflydelse på tilsagnet nu og fremtidigt. Det er f.eks. ejerskifte forud for tinglysning af aftalen om ekstensivering eller andre hændelser, der kan have indflydelse på overholdelsen af forpligtigelserne.
• Der vil være adgang til arealet efter de til enhver tid gældende regler om offentlighedens adgang.
Manglende overholdelse af generelle betingelser kan medføre krav om tilbagebetaling af tilskuddet.
Oplysningspligt
Miljøstyrelsen kan kræve at man skal afgive en erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilsagn om tilskud fortsat er opfyldt. Det er i sidste ende ens eget ansvar at overholde oplysningspligten.
Man har også pligt til at give Miljøstyrelsen skriftlig meddelelse om forhold, der kan medføre tilbagebetaling af tilskuddet. Er man i tvivl om, hvorvidt man har pligt til at oplyse om forhold af betydning for sit tilsagn, bør man henvende sig til Miljøstyrelsen.
Man har pligt til at fremvise faktura, regnskab m.v., hvis Miljøstyrelsen forlanger det, f.eks. hvis der er konstateret en overtrædelse af aftalen.
Tilladelser fra offentlige myndigheder og øvrig lovgivning
Inden projektet påbegyndes, skal forholdet til anden relevant lovgivning og regulering være afklaret. Det er ansøgers ansvar, at der er foretaget tilstrækkelig afklaring, herunder at indhente nødvendige dispensationer eller tilladelser inden projektstart.
Et tilsagn om tilskud erstatter således ikke myndighedsbehandlingen af en ansøgning efter gældende lovgivning, eksempelvis planloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, habitatbekendtgørelsen m.v.
Som nævnt er det en betingelse, at projektområdet enten er beliggende inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Endvidere er det en betingelse at projektområdet ikke er beliggende inden for et boringsnært beskyttelsesområde udpeget i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6 i lov om vandforsyning, mv.
Et indvindingsopland er et område, udpeget af Miljøstyrelsen, omkring almene vandforsyningers boringer. Området afgrænser den del af grundvandsmagasinet, der indvindes vand fra.
Et strategisk vigtigt drikkevandsområde er ikke en fastdefineret udpegning, men derimod et geografisk område, som kommunen vurderer er særligt relevant for den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning. Der findes tre definitioner af et strategisk vigtigt drikkevandsområde der lyder som følgerende:
• Et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor der er få eller ingen alternative muligheder for vandindvinding. Det kan f.eks. være:
• indvindingsområder, hvor en potentiel fremtidig forurening vil kunne medføre betydelige forsyningsmæssige udfordringer, da det ikke umiddelbart er muligt at erstatte ressourcen, f.eks. via en ny kildeplads eller ved at lave en forbindelse til en anden vandforsyning. Dette kunne f.eks. være på mindre øer, landtanger eller ved afsidesliggende forsyninger.
• Et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor mange forbrugere i dag eller i fremtiden er afhængige af ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige udfordringer. Det kan f.eks. være:
• områder omkring større byer, hvor der i dag eller i fremtiden forventes kvantitative eller kvalitative udfordringer i forhold til grundvandsressourcen, eller
• områder, hvor man på baggrund af den fremtidige demografiske udvikling kan se, at der fortsat er brug for ressourcen, eller at der er et øget forsyningsmæssigt behov, og hvor der vil kunne opstå forsyningsmæssige udfordringer, hvis der skulle komme udfordringer med drikkevandskvaliteten og -kvantiteten.
• Et areal, hvor der i dag ikke indvindes drikkevand (det vil sige uden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning), men som vurderes at kunne være en nødvendig grundvandsressource til brug for fremtidig forsyning af drikkevand. Det kan f.eks. være.
• områder, hvor der ikke er andre nærliggende grundvandsressourcer, der vil kunne anvendes til drikkevand, og det derfor vurderes relevant at sikre, at man på sigt kan anvende denne ressource,
• områder, som grundet demografisk udvikling, byudvikling eller forurening af allerede udnyttede grundvandsmagasiner i fremtiden vil være nødvendige at udnytte til drikkevand,
• områder udenfor udpegede indvindingsoplande til almene vandforsyninger, hvor der kan være behov for at iværksætte beskyttelsesindsatser. Dette kunne eksempelvis være i OSD eller i områder, som forventes at indgå i indvindingsoplande til fremtidige kildepladser.
Det er kommunen, som skal vurdere, om projektets beliggenhed falder ind under en af definitionerne af et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Der er ikke nogle krav til, hvordan kommunen foretager denne vurdering, men vurderingen skal vedlægges som dokumentation i forbindelse med ansøgningen. Der gøres opmærksom på, at vurderingen fra kommunen skal udføres af den kommune hvori vandet forbruges. Som en hjælp til kommunens vurdering af hvor vidt et projektområde er strategisk vigtigt, har Miljøstyrelsen udarbejdet en erklæringsskabelon, som kan anvendes i forbindelse med kommunens vurdering. Erklæringsskabelonen kan findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer.
Ansøgninger, hvor projektområdet lever op til definitionen af et strategisk vigtigt drikkevandsområde, prioriteres over ansøgninger, som er ikke lever op til definitionen.
Der ydes under ordningen tilskud til 40 % af tilskudsberettigede udgifter. Udgifterne der ydes tilskud til er følgende:
• Kompensation eller erstatning i anledning af beskyttelsesforanstaltningen
• Tinglysning af restriktioner eller rådighedsindskrænkninger på arealer i forbindelse med den konkrete beskyttelsesforanstaltning
• Forarbejdet til beskyttelsesforanstaltningen, herunder ejendomsmæssige forundersøgelser
• Udgifter til anden administration, der er nødvendig for opfyldelse af forpligtelser over for Miljøstyrelsen i anledning af meddelt tilsagn
Udgifterne der søges om tilskud til skal være nødvendige for at gennemføre projektet, være direkte relaterede til projektaktiviteterne og -området og samtidig kunne henføres til de ovenfor nævnte elementer.
Følgende udgifter er tilskudsberettigede i relation til ovenstående:
• Udgifter til forarbejdet til beskyttelsesforanstaltningen, herunder ejendomsmæssige forundersøgelser.
• Løn til eget personale, der er beskæftiget med projektet.
• Udgifter til konsulenter, der er beskæftiget med projektet.
• Udgifter til lodsejerkompensation eller erstatning i anledning af beskyttelsesforanstaltningen på arealet.
• Differencen mellem købs- og (forventet) salgspris af jorden der beskyttes, hvis denne købes.
• Tinglysning af servitut med beskyttelsesforanstaltningerne.
• Udgifter til revision, hvis der i anledning af tilsagn er krav herom.
• Udgifter til anden administration som er nødvendig for at opfylde forpligtelser i tilsagn over for Miljøstyrelsen, f.eks. løntimer i forbindelse med dokumentation/anmodning om udbetaling eller revision af slutregnskab, hvis der stilles krav herom.
Miljøstyrelsen kan efter en konkret vurdering godkende andre specifikke udgifter end de ovennævnte som tilskudsberettigede, såfremt de falder inden for ordningens formål og rammerne af de tilskudsberettigede elementer.
Følgende udgifter er ikke tilskudsberettigede:
• Udgifter til forundersøgelser, hvis projektet ikke gennemføres.
• Udgifter, hvortil der er modtaget EU-tilskud til lignede beskyttelsesforanstaltninger.
• Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed til lignende beskyttelsesforanstaltninger. Du må dog gerne have en egenbetaling til projektet eller medfinansiering fra private fonde.
• Udgifter til delarealer, der omfatter §3-natur.
• Udgifter til delarealer, der på ansøgningstidspunktet ligger inden for boringsnære beskyttelsesområder
• Udgifter til delarealer, som er beskyttet efter anden lovgivning, eller i medfør af tinglyste servitutter der omhandler sikring af drikkevand, som indvindes af grundvand.
• Udgifter til delarealer, der er ejet af en almen vandforsyning.
• Udgifter til aktiviteter, som tilsagnshaver, en lodsejer eller en forpagter af arealer i projektområdet er forpligtet til at gennemføre i medfør af en i forvejen tinglyst servitut.
• Udgifter til kompensation eller erstatning for defigurerede arealer, hvis beskyttelsesforanstaltningen ikke tinglyses på disse.
• Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver.
• Etablering af nye boringer og forbindelsesledninger.
• Udgifter, der er forbundet med de synergier, der er angivet i ansøgningen og efterfølgende initiativer på de beskyttede arealer (f.eks. udgifter til friluftstiltag, skovrejsning o.lign.)
• Udgifter til undersøgelser af, hvor der er behov for målrettet drikkevandsbeskyttelse f.eks. kortlægning, pilotprojekter, dataindsamling.
• Udgifter, som modtager af tilsagn har afholdt før den 1. juli 2024.
• Overhead
• Udgifter, der vedrører moms. Du kan ikke få tilskud til moms, medmindre du kan dokumentere, at du selv endeligt bærer udgiften til momsen.
Listen er ikke udtømmende.
11.1.1 Lønkroner til personale
Hvis der søges om tilskud til aflønning af personale, skal personalet være direkte beskæftiget med projektet, og timeantal brugt på projektet og timepris skal kunne dokumenteres og fremgå af udbetalingsanmodningen, hvis der stilles krav herom. Der skal foreligge en beskrivelse af, hvilke opgaver de enkelte personer skal udføre, og timeantal og timepris for hver enkelt medarbejder på de forskellige opgaver skal dokumenteres.
Timelønnen udregnes som årslønnen delt med det timeantal, der udgør et årsværk. Et årsværk svarer til 1.513 timer. I opgørelse af årslønnen kan der ikke medregnes tillæg, der ikke er relevante for projektet, f.eks. tillæg for tillidshverv. Der gives dog tilskud til ferietillæg.
Der er ikke krav om en separat ansættelsesaftale for projektets medarbejdere.
Hvis ansøger er en kommune gælder desuden følgende:
En kommunes omkostninger forbundet med at ansøge eller varetage myndighedsopgaver i forbindelse med projektet kan ikke opnå tilskud. Alle øvrige timer, der anvendes i projektet, kan indgå i budgettet.
11.1.2 Konsulentydelser og udbudslovgivning
Det er muligt at få tilskud til konsulentydelser benyttet i forbindelse med projektet. Det er en betingelse, at konsulenternes arbejde kan henføres direkte til projektet.
Projektet kan være omfattet af udbudsloven (Udbudsloven, Lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer) eller tilbudsloven (Tilbudsloven, LBK nr. 1410 af 7. december 2007, Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, som ændret ved lov nr. 1564 af 15. december 2015, § 198). Læs derfor om reglerne på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kfst.dk, herunder også om annonceringspligt.
Ved efterspørgsel skal det kunne dokumenteres, at udbudsloven er overholdt.
11.1.3 Køb og salg af jord
Ønsker en lodsejer ikke at beholde sin jord i projektområdet, kan kommunen eller vandforsyningen købe projektarealet af lodsejer.
Figur 2. Princip for beregning af tilskud ifm. jordkøb.
Uanset om jorden beholdes eller bliver solgt når projektet er gennemført, gives der 40 % i tilskud til differencen mellem den oprindelige værdi af jorden og værdien efter projektgennemførelse. Der skal derfor indsendes dokumentation for salgspris eller den forventede salgspris på jorden i forbindelse med udbetalingsanmodningen. Beskyttelsesrestriktionerne skal være tinglyst på arealet, når tilskuddet udbetales.
Hvis det ansøgte projekt inkluderer jordkøb, er det tilstrækkeligt at angive en skønnet købs- og salgspris i ansøgningen. Vær opmærksom på at tilsagnsbeløbet ikke kan hæves, selvom de skønnede priser afviger fra de faktiske. Tilskud bliver kun udbetalt til dokumenterede udgifter.
Hvis køb af arealet der skal beskyttes, sker i forbindelse med en jordfordeling, gives der kun tilskud på 40 % af værdiforringelsen af den jord som beskyttelsesforanstaltningen tinglyses på. Den fremsendte dokumentation for købs- og salgspriser skal derfor omfatte det areal, hvor beskyttelsesforanstaltningen gennemføres, og ikke det areal, der evt. byttes med. Det er også projektarealet som er tiltænkt beskyttelsesforanstaltningen, der skal indgå i ansøgningen jf. prioriteringskriterierne i afsnit 13.1.
Som ansøger skal man være opmærksom på, om der er regler, der hindrer en i at beholde arealerne.
Det er kommunen eller vandforsyningen, der er ansvarlig for at forhandle salgsprisen med lodsejerne, og som skal indgå købsaftalen. Jordprisen skal fastsættes til markedspris på baggrund af vurderinger fra en uvildig part, som f.eks. ejendomsmæglere, konsulentvirksomheder eller lign.
11.1.4 Lodsejerkompensation eller erstatning
Erstatning eller kompensation til lodsejere skal dække det værditab, der opstår ved ændret rådighedsmulighed på ejendommen. Det kan være som følge af restriktioner mht. gødskning og sprøjtning, der er indgået aftale om i henhold til en frivillig aftale, frivillig aftale i henhold til vandforsyningslovens § 13 d, eller at der er givet påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Ansøger har ansvaret for at erstatning eller kompensation udbetales efter gældende regler. Dokumentation for udbetaling samt dokumentation fra uvildig part for størrelsen af den fastsatte kompensation sendes til Miljøstyrelsen ved anmodning om udbetaling af tilskuddet.
Der skal søges enighed om størrelse på engangskompensationen blandt parterne. Erstatningen skal tage udgangspunkt i almindelige regler om erstatningsfastsættelse og bestemmes ud fra en konkret vurdering, hvor bl.a. markedspris, den hidtidige anvendelse, og omfanget af de pålagte restriktioner indgår, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 61. Aftaler om opkøb af arealer, skal i kraft af aftalens frivillighed ske til markedspris.
Dette afsnit er ikke en fuldstændig gennemgang af krav, procedurer og forvaltningsmæssige overvejelser ved anvendelse af de nævnte paragraffer. Paragrafferne har forskellige anvendelsesmuligheder og medfører forskellige procedurer for lodsejerkompensation og erstatning. Afsnittet skal ses som et overblik over deres umiddelbare anvendelsesmuligheder.
11.1.5 Tinglysning
Tilskuddet er betinget af, at der tinglyses en servitut om rådighedsindskrænkningerne på projektarealet. Dette gælder også ved frivillige aftaler. Modtageren af tilsagnet har ansvaret for at den pågældende servitut tinglyses på ejendommen. Udgifterne forbundet med tinglysningen af beskyttelsesforanstaltningen er tilskudsberettigede.
Uanset om projektarealet beholdes eller videresælges, skal de restriktioner, der er indgået aftale om, tinglyses på arealerne. Det er Tinglysningsretten, som vurderer, om en servitut kan tinglyses, og hvorvidt den kan tinglyses forud for andre rettigheder. Bemærk at Tinglysningsretten fastsætter krav til dokumentation mm. forud for tinglysning.
Der kan være forskel på, hvor i prioritetsrækkefølgen de tinglyste servitutter vil ligge.
Der kan ikke ydes tilskud til kompensationer for defigurerede arealer i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningen, hvis beskyttelsesforanstaltningen ikke tinglyses på disse.
11.1.6 Ekspropriation
Ved ekspropriation skal der foreligge dokumentation for købs- eller kompensationssatsen fra taksationskommissionen inden der kan udbetales tilskud.
Miljøstyrelsen giver tilsagn om tilskud på baggrund af det indsendte projektbudget. Der kan gives tilskud svarende til 40 % af de tilskudsberettigede udgifter. Se kapitel 11 for uddybning af, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede.
EU’s statsstøtteregler
Drikkevandspuljen er ikke statsstøttegodkendt, men lever for de dele af tilskuddene, som kan udgøre statsstøtte, op til gruppefritagelsesordningen for miljøbeskyttelse, pga. støttens formål og at støttebeløbet ikke overstiger 40 % af de tilskudsberettigede udgifter. I tilsagnsbrevet vil det fremgå, hvis det konkrete tilskud er omfattet af reglerne om statsstøtte, og at støtten gives med hjemmel i artikel 36 i gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens 107 og 108 med senere ændringer). Det bemærkes i den forbindelse, at denne vurdering alene vedrører udbetalingen af støtte til ansøger, og ikke udbetaling af kompensation fra ansøger til lodsejer.
Som projektejer skal du være opmærksom på EU’s statsstøtteregler i forbindelse med udbetaling af lodsejerkompensationer i projekter under denne tilskudspulje. Se nærmere i faktaboksen.
De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte udgifter, hvortil der ydes anden offentlig støtte, fx kommunalt tilskud. Det vil sige, at udgifter, der er omfattet af tilskuddet, ikke også kan omfattes af tilskud fra andre offentlige myndigheder. Som tilsagnshaver må du dog gerne have en egenbetaling til projektet eller medfinansiering fra private fonde.
Kvittering for ansøgning
Ansøger vil modtage et kvitteringsbrev via digital post, med en opsummering af de oplysninger der er sendt. Hvis ansøger ikke har modtaget kvitteringsbrevet indenfor 1 uge, skal man kontakte Miljøstyrelsen for at sikre sig, at ansøgningen er modtaget.
Behandling af ansøgning
Miljøstyrelsen kontrollerer, om alle nødvendige oplysninger indgår i ansøgningen, og om den overholder betingelserne for at få tilskud.
Hvis der er behov for supplerende oplysninger, vil Miljøstyrelsen kontakte ansøger eller dennes tilknyttede kontaktperson. Hvis en ansøgning er særlig mangelfuld, kan den ikke behandles, og du vil modtage et afslag uden videre behandling.
Efter sagsbehandling af ansøgningerne giver Miljøstyrelsen tilsagn, delvist tilsagn eller afslag. Afgørelsen sendes til ansøger via digital post.
Prioritering af ansøgninger
Miljøstyrelsen prioriterer de indkomne ansøgninger. Se kapitel 13.1.
Sagsbehandlingstid
Man vil normalt modtage svar på sin ansøgning inden årets udgang.
Tilsagn
Får ansøgningen tilsagn, sender Miljøstyrelsen et tilsagnsbrev til ansøger via digital post, hvor det fremgår hvad der gælder for tilsagnet herunder tilsagnsperioden, fristen for færdiggørelse af projektet og anmodning om udbetaling. Hvordan der anmodes om udbetaling, og hvilken dokumentation Miljøstyrelsen kræver for at vurdere anmodningen, fremgår også. Se kapitel 15.
Afslag
Ansøgningen kan få afslag, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at:
• ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst
• ansøgningen ikke lever op til kriterierne for at få tilskud
• ansøgningen ikke opnår prioritering i henhold til den økonomiske ramme
• ansøgningen ikke er indsendt rettidigt ift. fristen.
Får ansøgningen afslag, sender Miljøstyrelsen et afslagsbrev til ansøger via digital post med en begrundelse og en henvisning til lovgrundlaget for afgørelsen.
13.1 Prioritering af ansøgninger
Hvis der i en ansøgningsrunde er flere ansøgninger end der er tilgængelige midler, vil ansøgningerne blive prioriteret. Ansøgninger, der opfylder betingelserne, bliver opdelt i to grupper efter, om:
• Projektarealet lever op til et eller flere af kravene for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Se kapitel 10 for definitionerne.
• Projektarealet ligger inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning.
Ansøgninger med arealer, der ligger i strategisk vigtige drikkevandsområder, har højere prioritet end de ansøgninger, hvor arealet alene ligger i et indvindingsopland til en almen vandforsyning.
Ansøgningerne prioriteres inden for hver af de to grupper efter prioriteringskriterierne, som fremgår af tabel 2. Prioriteringskriterierne og deres formål forklares nærmere i afsnit 13.1.1-5.
Prioriteringskriterie /point | 0 point | 4 point | 8 point |
---|---|---|---|
Placering på ø | Hvis det ansøgte areal er beliggende på en ø, som er angivet på bilag 1 til tilskudsbekendtgørelsen | ||
Afstand til alternativ forsyning | Hvis det ansøgte areal vedrører en almen vandforsyning med en samlet indvindingsmængde på under 200.000 m3/år og længden af en forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed vil være mellem 5-10 km | Hvis det ansøgte areal vedrører en almen vandforsyning med en samlet indvindingsmængde på under 200.000 m3/år og længden af en forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed vil være over 10 km | |
Volumen | Forventet indvindingsmængde fra kildepladsen som projektarealet omfatter er eller vil være under 800.000 m³/år | Forventet indvindingsmængde fra kildepladsen som projektarealet omfatter er eller vil være over 800.000 m3/år. | |
Projektudgift | Ansøgt projektudgift/årlig tilladt indvindingsmængde mellem 10-40 kr./m3 | Ansøgt projektudgift/årlig tilladt indvindingsmængde over 40 kr./m3 | |
Prioriteringskriterie /point | 0 point | 2 point | 4 point |
Planlægning | Projektet indgår som element i vedtaget indsatsplan eller lignende kommunal planlægning for målrettet drikkevandsbeskyttelse | ||
Synergi | Synergi til et andet projekt som vedr. klima, natur eller friluftsliv, der ligger i forbindelse med projektarealet. |
Tabel 2: Ansøgninger bliver prioriteret efter kriterierne beskrevet i tabellen.
En ansøgning kan højst få 36 point.
Hvis der er flere ansøgninger med samme antal point, bliver projekter med størst økonomisk belastning for vandforbrugerne jf. prioriteringskriterie nr. 4 prioriteret højest.
Hvis der er resterende midler i puljen, og den næst-prioriterede ansøgning ikke kan få hele det ansøgte beløb dækket, får ansøgeren tilbud om at tilpasse ansøgningen til de resterende midler.
13.1.1 Prioriteringskriterie vedr. placering på ø
Prioriteringskriteriet omhandler placering af det ansøgte areal på en ø, der er omfattet af bilag 1 til tilskudsbekendtgørelsen.
Det er et politisk ønske at prioritere arealer af strategisk vigtighed på øer, hvor der f.eks. er få eller ingen alternative muligheder for vandindvinding på øen.
På bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår følgende øer:
Fælles for øerne er at deres areal er under 250 km2, at der er mindst én almen vandforsyning beliggende på øerne samt at de ikke er brofaste med fastlandet eller en større ø.
13.1.2 Prioriteringskriterie vedr. fjerntliggende forsyninger
Prioriteringskriteriet skal, for at imødegå de politiske ønsker til ordningen, sikre at mindre vandforsyninger, der har langt til alternativ forsyningsmulighed opnår en høj prioritet.
Hvis det ansøgte areal vedrører en almen vandforsyning med en samlet årlig indvindingsmængde under 200.000 m3 skal der angives hvorvidt afstanden til nærmeste alternative forsyningsmulighed er under 5 km, mellem 5-10 km eller over 10 km.
Der skal ikke anvises en afstand til en alternativ forsyning, som kan overtage hele vandværkets forsyning, men en afstand der kan erstatte den/de pågældende boringer/kildepladser, som beskyttes under ordningen.
Afstanden skal måles som den kortest mulige linjeføring af en ny forsyningsledningen (fra hovedledning til hovedledning), hvis der skal laves en tilkobling til en alternativ forsyningsmulighed der har eller kan få kapacitet til at levere den nødvendige forsyning på bæredygtig vis. Dette kan være til nabovandværker, nye kildepladser mv. I de tilfælde hvor det er nødvendigt med flere forsyningsledninger, er det summen af afstandene for alle forsyningsledningers længde. Ledningsføringen skal afspejle den bedst mulige ledningsføring, der vil kunne agere som nødforsyning for vandforsyningen.
Hvis ikke kommunen har udfyldt erklæring om længde til alternativ forsyning ifm. erklæringsskabelonen til brug for vurdering af strategisk vigtige drikkevandsområder skal angivelse af omtrentlig placering og længde på linjeføringen indtegnes i Miljøstyrelsens MiljøGIS (https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje1&state=dbdc7920-f7ff-4ec5-bf45-67602f4c6fa8&login=true&scope=openid) og vedlægges ansøgningen.
Vejledning i brug af MiljøGIS ligger på tilskudspuljens hjemmeside (https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand).
13.1.3 Prioriteringskriterie vedr. volumen
Det er også et politisk ønske at prioritere indsatser omkring større byer for at sikre forsyningssikkerhed. Prioriteringskriteriet tilgodeser de projekter, der beskytter store indvindingsmængder, hvilket er særlig relevant i nærheden af de større byer.
Indvindingsmængden fra den kildeplads som projektarealet omfatter er som regel den indvindingsmængde, der kan søges om tilladelse til. I de tilfælde, hvor kun en delmængde af det nødvendige beskyttelsesareal er omfattet af projektet, skal der alene medregnes den tilsvarende delmængde af vandindvindingen. Vær opmærksom på, at der i vandsamarbejder, hvor der søges om tilskud til flere separate projektområder, skal indsendes en ansøgning pr. projektområde, og indvindingsmængden fra den kildeplads den specifikke ansøgning vedrører, skal angives for hver ansøgning.
Vurderingen af den forventede indvindingsmængde skal fremgå af ansøgningen.
13.1.4 Prioriteringskriterie vedr. projektudgift
Det er et politisk ønske at tilskudspuljen skal kunne afhjælpe takststigninger, som vandselskabernes forbrugere møder, når vandselskaberne gennemfører beskyttelsesindsatser for egen regning. Udgift for vandforbrugerne i kr. pr m3 som følge af en beskyttelsesindsats indgår derfor som prioriteringskriterie.
Beregningen foretages ved at dividere den samlede udgift for det ansøgte projekt i kroner med vandforsyningens årlige tilladte indvindingsmængde i m3.
13.1.5 Prioriteringskriterie vedr. planlægning
Et projekt får point, når det indgår i en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, eller er en del af anden kommunal planlægning for drikkevandsbeskyttelse.
For at få point under dette kriterie, skal en indsatsplan eller relevante kommuneplan-bestemmelser indsendes sammen med ansøgningen. Det skal fremgå af ansøgningen på hvilken måde projektet understøtter den kommunale planlægning. Det er tilstrækkeligt at linke til, eller at vedhæfte den pågældende plan med præcis sideangivelse.
13.1.6 Prioriteringskriterie vedr. synergier
Et projekt får point hvis det har potentielle synergier til andre projekter, der vedrører klima, natur eller friluftsliv.
Der kan kun opnås én potentiel synergi pr. kategori for hhv. klima, natur og friluftsliv. Man skal derfor have potentielle synergier i to kategorier for at få 4 point.
For at der kan opnås point for potentielle synergier, skal det ifm. ansøgningen sandsynliggøres, at synergien vil blive gennemført eller være til stede i forbindelse med eller forlængelse af tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen. De specifikke dokumentationskrav fremgår af de enkelte afsnit herunder. Ansøgningen skal altid være vedlagt et kort, der tydeligt markerer placeringen af synergier i relation til det ansøgte areal.
Omkostninger til potentielle synergiprojekter bliver ikke dækket af denne tilskudsordning.
Klima
Et projekt understøtter klimaet, når der inden for en afstand på 50 meter til projektområdet iværksættes en indsats, der målbart gavner klimaet i form af kulstoflagring eller reduktion af klimagasser. Det kan f.eks. være et skovrejsningsprojekt, et klima-lavbundsprojekt, udtagning af lavbundsjorder eller lign.
Det skal sandsynliggøres, hvordan klimaprojektet er etableret eller vil være gennemført i forbindelse med eller forlængelse af tinglysningen af beskyttelsesforanstaltningen. Dokumentation kan f.eks. være en konkret plan for skovrejsning eller en myndighedsafgørelse vedr. et klimaprojekt. I forbindelse med dokumentationen skal der også indsendes et kort, med tydelig markering af arealet med klimaprojektet i relation til projektområdet.
Det giver ikke point, hvis et areal er planlagt/udpeget i kommuneplanen til ’skovrejsning ønsket’, med mindre der er konkrete igangværende skovrejsningsprojekter inden for det pågældende område.
Tekniske anlæg som solcelleparker, vindmøller o.lign. opnår ikke point.
Natur
Et projekt understøtter natur og biodiversitet, når det sammenbinder eller skaber en buffer omkring § 3-natur efter Naturbeskyttelsesloven (Lbk. nr. 1986 af 27/10/2021 om naturbeskyttelse).
For at opfylde kriteriet om at sammenbinde eller skabe buffer omkring § 3 natur, skal afstanden mellem det ansøgte areal og § 3-beskyttet natur være under 50 m.
Det skal fremgå af ansøgningen, f.eks. ved hjælp af kort, hvor § 3-arealet og projektområdet ligger.
Friluftsliv
Et projekt understøtter friluftsliv, når projektet sikrer offentlig adgang til projektområdet, f.eks. ved anlæg af stier, shelters, fugletårne mv.
For at opnå point for en potentiel synergi til friluftsliv skal det fremgå af ansøgningen, hvordan der på det areal der beskyttes, konkret er planlagt eller udført friluftstiltag, der forbedrer offentlig adgang eller skaber ny offentlig adgang til naturen.
Dokumentation for synergien til friluftsliv kan f.eks. være beskrivelse af udførte friluftstiltag inden for projektområdet eller dokumentation for at planlagte friluftstiltag vil være etableret i forbindelse med eller forlængelse af tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen. Dokumentation herfor kan f.eks. være en projektansøgning eller myndighedsgodkendelse af et kommende friluftsprojekt.
Der skal som en del af ansøgningen indsendes kort med tydelig markering af det eksisterende eller planlagte friluftstiltag, understøttet af en kort beskrivelse og fotodokumentation.
Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere for fristerne for, hvornår projektet skal være gennemført og for anmodning om udbetaling.
En ansøgning om forlængelse af fristen eller om projektændringer skal indsendes skriftligt til Miljøstyrelsen senest 3 måneder inden fristens udløb. Miljøstyrelsen vil på den baggrund vurdere, om der er grundlag for at give dispensation.
Det er ikke muligt at forlænge fristen, hvis formålet er at vente på udløb af en aftale eller et tilsagn fra en anden tilskudspulje.
Ønsker man at opgive tilsagnet, skal man give besked til Miljøstyrelsen via selvbetjeningsløsningen. Vi beder her om en begrundelse.
Når projektet er gennemført kan du anmode om udbetaling af tilskud. Fristen for at gennemføre er 5 år efter at tilsagnet er givet. Et projekt er gennemført, når der er sket tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen på arealet. Frist for projektgennemførelse fremgår af tilsagnet.
Fristen for anmodning om udbetaling er 3 måneder efter fristen for gennemførelse af projektet.
Anmodning om udbetaling kan ske via link i udbetalingsbrev, som bliver sendt kort efter modtaget tilsagn.
For alle tilsagn gælder, at der ved anmodning om udbetaling skal indsendes følgende:
• Kort beskrivelse af den udførte beskyttelsesindsats.
• Hvis projektet indeholder lodsejerkompensation, skal der fremsendes aftaledokumenter, som indeholder kompensationspris og de specifikke matrikler.
• Tinglysningsservitut med restriktioner på projektarealet.
• Tinglysningsrids fra Tingbogen med de tinglyste arealer.
• Hvis projektet indeholder jordkøb, skal der vedlægges en vurdering af den forventede salgspris fra en uvildig part.
• Fornøden regnskabsmæssig dokumentation (se nedenfor)
Bemærk desuden at Miljøstyrelsen kan kræve en uvildig vurdering af kompensationsprisen, hvis projektet indeholder lodsejerkompensation.
Den nødvendige regnskabsmæssige dokumentation afhænger af tilsagnets størrelse
Foruden ovenstående, skal der i forbindelse med anmodning om udbetaling indsendes regnskabsmæssig dokumentation. Dokumentationen afhænger af tilsagnets størrelse.
Hvis tilsagnsbeløbet er på eller under én million kr. skal der indsendes et slutregnskab for de afholdte udgifter, samt dokumentation herfor, således at slutregnskabet kan blive kontrolleret i forbindelse med Miljøstyrelsens behandlingen af anmodningen. Se afsnittet ’Tilsagn ≤ 1.000.000 kr’ herunder. Hvis tilsagnsbeløbet er over én million kr. skal der indsendes et revideret og revisorpåtegnet slutregnskab. Se afsnittet ’Tilsagn > 1.000.000 kr’ herunder.
Der vil i anledning af tilsagn blive fastsat vilkår om hvilken regnskabsmæssig dokumentation, der kræves i forbindelse med anmodning om udbetaling.
Tilsagn ≤ 1.000.000 kr.
Der skal som regnskabsmæssig dokumentation for tilsagn på eller under en million kroner indsendes et slutregnskab indeholdende alle udgifter der anmodes om udbetaling af tilskud til. Foruden slutregnskabet skal der indsendes dokumentation for at de pågældende udgifter er afholdt.
Dokumentation for afholdelse af udgifter kan f.eks. være faktura for udgifter til tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen, faktura for udgifter til konsulenter anvendt i forbindelse med de ejendomsmæssige forundersøgelser eller kopi af bankoverførsler for overførsel af kompensation i anledning af beskyttelsesforanstaltningen til lodsejer.
Hvis der søges om tilskud til løn til eget personale i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningen, skal der indsendes dokumentation for disses årsløn samt timeregistrering af tid brugt ifm. beskyttelsesforanstaltningen.
Slutregnskabet skal afspejle tilsagnet ift. delbudgetposter, så evt. differencer mellem regnskab og budget fra meddelt tilsagn fremgår tydeligt. Regnskabsbilaget som findes på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand bør anvendes.
Det indsendte slutregnskab kontrolleres i forbindelse med behandlingen af anmodningen.
Tilsagn > 1.000.000 kr.
Et revisorpåtegnet regnskab skal være revideret og påtegnet af en godkendt revisor. Revisorpåtegningen attesterer at slutregnskabet er korrekt og at de afholdte udgifter lever op til betingelserne i tilsagnet. Tilsagnshaver skal ved anmodning om udbetaling af tilskud indsende slutregnskab og revisorerklæring til Miljøstyrelsen.
Revisionen skal udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Du finder revisionsinstruksen på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand.
Tilskud bliver udbetalt i én rate efter at projektet er gennemført, og Miljøstyrelsen har vurderet og godkendt dokumentationen indsendt sammen med udbetalingsanmodningen.
Der kan ikke udbetales tilskud til udgifter, der er afholdt før d. 1. juli 2024.
Anmodning om udbetaling gennemføres ved at benytte linket til udbetalingsanmodningen, der er i brevet om udbetaling. Anmodningen skal være modtaget hos Miljøstyrelsens senest 3 måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
NemKonto
Miljøstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.
Indberetning af tilskud til Skattestyrelsen
Miljøstyrelsen indberetter det udbetalte tilskud til Skattemyndighederne. Med hensyn til afklaring af skattemæssige konsekvenser anbefales det, at tilsagnshaver tager kontakt til Skattestyrelsen.
Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling af tilskud, hvis:
• Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
• Forudsætningerne for tilskud i øvrigt efter Miljøstyrelsens skøn er væsentligt ændrede, eksempelvis hvis en tinglyst servitut aflyses.
Derudover kan Miljøstyrelsen nedsætte tilskuddet, hvis forpligtigelserne forbundet med at få tilskud ikke overholdes. Tilskuddet bliver nedsat ud fra en vurdering af alvor, omfang, varighed og gentagelse af overtrædelsen.
En afgørelse truffet efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Miljøstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med administration af tilskudsordningen. Inden for en periode på 5 år fra datoen for udbetaling af tilskuddet, kan man blive udtrukket til kontrol.
Miljøstyrelsen indhenter oplysninger fra andre offentlige myndigheder i det omfang det er nødvendigt for kontrollen.
For at kunne gennemføre kontrollen har Miljøstyrelsen, eller andre personer med bemyndigelse dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til projektarealerne.
Ejer af arealet skal yde den nødvendige vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse. Herunder skal vedkommende sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til tilsagnsarealet i forbindelse med kontrol.
Ejer af arealet vil som udgangspunkt altid blive kontaktet forud for et eventuelt kontrolbesøg.
Efter kontrolperiodens udløb kan miljømyndigheden føre almindeligt tilsyn med forpligtigelserne efter vandforsyningslovens § 65.
Miljøstyrelsen kontrollerer ansøgninger for svig.
Svig defineres som en forsætlig handling, der påvirker retten til tilskud eller omfanget af tilskud. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål, end de var bevilget til.
Omgåelse af betingelserne for tilskud, herunder når ansøgeren kunstigt opdeler sin virksomhed eller bedrift for at få adgang til tilskud, betragtes også som svig.
Svig medfører, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder og kan desuden medføre:
• udelukkelse fra mulighed for tilskud
• bøde
• i alvorlige tilfælde fængselsstraf (Straffelovens § 289a).
Miljøstyrelsen kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer dig i at gennemføre tilsagnet. I sådanne tilfælde medfører det ikke bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud.
Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnligt anerkendes i følgende tilfælde:
• En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører tilsagnet.
• Ekspropriation af hele eller en væsentlig del af tilsagnet, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for indsendelse af udbetalingsanmodning.
Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end de ovennævnte som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder.
Miljøstyrelsen kan i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet bede om yderligere information.
Hvis Miljøstyrelsen ikke modtager det materiale, der bliver bedt om, vil der blive truffet afgørelse om anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder på det foreliggende grundlag.
Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer dig i at opfylde dine forpligtigelser, og at du ikke, ved en forholdsmæssig indsats, kunne have sikret dig herimod.
Oplysninger givet i forbindelse med ansøgningen vil blive brugt af Miljøstyrelsen til sagsbehandling og administration, herunder tilskudsudbetaling og kontrol. Yderligere information om behandling af persondata fås, når man søger puljen.
I forbindelse med kontrol kan der blive indhentet yderligere oplysninger hos andre offentlige myndigheder.
Behandlingen af oplysninger vil altid ske i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på følgende:
• Ved tilsagn vil geografiske data blive offentligt udstillet på MiljøGIS.
• Ved anmodning om aktindsigt vil de afgivne oplysninger som udgangspunkt være tilgængelige.
• Ved sagsbehandling og tilsagn kan data blive delt med Landbrugsstyrelsen, samt andre offentlige instanser.
• Ved sagsbehandling vil ansøger blive tjekket for konkurs.
De gældende regler for tilskud til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse samt sløjfning af ubenyttede boringer og brønde:
• Bekendtgørelse om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand, Bek. nr. 696 af 11/06/2024.
Andre generelle danske regler:
• Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), lov nr. 289 af 08. marts 2024.
• Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), lov nr. 145 af 24. februar 2020.
• Straffeloven, lbk nr. 434 af 25. april 2024.
• Vandforsyningsloven, lbk nr. 602 af 10. maj 2022.
• Miljøbeskyttelsesloven, lbk. nr. 48 af 12. januar 2024.
Denne vejledning og andre oplysninger om tilskud til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse findes på Miljøstyrelsens hjemmeside https://mst.dk/drikkevandspuljer.
Du er velkommen til at kontakte Miljøstyrelsen, hvis du har spørgsmål på tlf. 72 54 40 00 eller mst@mst.dk.
Bilag 1
Tjekliste til ansøgning om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand
Nedenfor bliver alle spørgsmål, fra det digitale ansøgningsskema til ansøgning om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand fra Drikkevandspulje 1, gennemgået.
Ansøgningsskemaet ligger på en digital selvbetjeningsløsning der kræver MitID. Du finder link til ansøgningsformularen på https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/tilskudsordninger/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/tilskud-til-sikring-af-drikkevand.
Punkt | Spørgsmål | Vejledning | Forbered materiale: |
---|---|---|---|
Projektbeskrivelse | Titel på projektet | Angiv en sigende titel på projektet | |
I hvilken kommune er projektet primært placeret i? | Angiv den kommune projektet ligger i. Hvis det overskrider en kommunegrænse, vælges den kommune hvor projektet er geografisk størst. | ||
Indtegn arealerne der skal beskyttes i MiljøGIS og vedhæft kort herfra | Det præcise areal der skal beskyttes, skal indtegnes i MiljøGIS. Det indtegnede projektareal kan ændres senere, hvis dit projekt ændrer sig. Klik her for at åbne https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje1&state=951c4461-e3e5-4cdf-9911-13d7ab846d09&login=true&scope=openid. Vejledning i brug af MiljøGIS, samt vejledningsvideoer kan findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer. | Tegn et kort over det ansøgte område i MiljøGIS. I MiljøGIS kan du lave en pdf-fil af kortet, som skal vedhæftes ansøgningen. | |
Kort projektresumé | Skriv et kort resumé af projektet | Kort tekst med projektresumé. |
Synergi til to eller flere andre projekter som vedr. klima, natur eller friluftsliv, der ligger i forbindelse med projektarealet. |
Vedhæft en projektbeskrivelse | Du skal vedhæfte en projektbeskrivelse. I projektbeskrivelsen kan følgende indgå: – Hvad omhandler projektet – Hvor er projektet beliggende – Hvorledes vil projektet blive udført | Kort tekst med projektbeskrivelse. |
Hvilke typer aftaler, tænkes der at indgå i projektet? | De forskellige typer kunne være: – Frivillig aftale indgået i stedet for påbud eller forbud jf. § 24 i Lov om Miljøbeskyttelse. – Frivillig aftale indgået efter § 13 d i Lov om Vandforsyning m.v. – Påbud eller forbud efter § 24 i Lov om Miljøbeskyttelse – Pålæg om rådighedsindskrænkninger efter § 26 a i Lov om Miljøbeskyttelse – Andet (kan fx være, at der allerede er givet et påbud om rådighedsindskrænkninger efter en af de nævnte paragraffer) Hvis du som vandforsyningsselskab, er i tvivl kan du drøfte det med kommunen. | Afkryds den eller de relevante typer aftaler. |
Betingelser for tilskud | Er projektet beliggende inden for et område, som kommunen vurderer er et strategisk vigtigt drikkevandsområde? | Der skal svares ja/nej. Hvis et areal skal leve op til bekendtgørelsens definition for et strategisk vigtigt drikkevandsområde, skal det falde inden for en af følgende tre kategorier: 1) Et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor der er få eller ingen alternative muligheder for vandindvinding 2) Et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor mange forbrugere i dag eller i fremtiden er afhængige af ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige udfordringer 3) Et areal, hvor der i dag ikke indvindes drikkevand, men som vurderes kunne være en nødvendig grundvandsressource til brug for fremtidig forsyning af drikkevand Vær opmærksom på, at det er en betingelse, at arealet ligger inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde eller inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning, for at kunne opnå tilskud fra denne pulje. |
Hvilken definition af et strategisk vigtigt drikkevandsområde, har kommunen vurderet, at det ansøgte område falder under? | Vælg den af de tre definitioner af et strategisk vigtigt drikkevandsområde, som projektområdet falder ind under. Vises kun hvis der svares ja til spørgsmålet om hvorvidt projektet er beliggende inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. |
Vedhæft kommunens erklæring/vurdering/grundlag for, at det ansøgte område er et strategisk vigtigt drikkevandsområde | Her skal vedlægges en erklæring om at det ansøgte område er et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Det er kommunen, hvor vandet fra arealet forbruges, der skal udfylde erklæringen. Kommunen kan udfylde en erklæringsskabelon, der findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer Hvis kommunen ikke ønsker at bruge erklæringsskabelonen, kan kommunen udarbejde en kort tekst om, hvorfor det vurderes, at projektområdet er beliggende inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Se kapitel 10 for definition og eksempler. Det anbefales, at kommunen tager udgangspunkt i erklæringsskabelonen til udarbejdelse af vurderingen. Hvis ikke, kan vurderingen være i form af f.eks. en mail, et notat eller lignede. Vises kun hvis der svares ja til spørgsmålet om, hvorvidt projektet er beliggende inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. | Indhent en erklæring fra kommunen om at det ansøgte område er et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Kommunen kan benytte erklæringsskabelon, som findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer eller skrive vurdering i form af f.eks. en e-mail, et notat eller lignende. |
Er projektet beliggende inden for et indvindingsopland til et alment vandforsyningsanlæg? | Svar ja/nej Vises kun hvis der svares nej til spørgsmålet om, hvorvidt projektet er beliggende inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. Bemærk at der ikke kan ydes tilskud til arealer, der på ansøgningstidspunktet ligger inden for arealer, der er udpeget som boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). |
Finansiering af projektet | Vedhæft udfyldt budgetskabelon for projektet | Benyt skabelonen 'Budgetbilag - Ansøgning til Drikkevandspulje 1' | Udfyld budgetskabelonen, der kan findes på www.mst.dk/drikkevandspuljer. |
Projektets samlede udgifter jf. budgettet | Angiv projektets samlede budget jf. udfyldt budgetskabelon. |
Samlet ansøgt beløb | Autoudfyldes pba. ovenstående. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 40 % af de samlede projektomkostninger. Vær opmærksom på, at beløbet er et max beløb, og at der kun udbetales til de faktiske udgifter, som dokumenteres i udbetalingsanmodningen. |
Pointgivende prioriteringskriterier | De følgende spørgsmål bruges til at prioritere ansøgningerne. Ud fra din besvarelse af hvert spørgsmål får din ansøgning et antal point. Når alle ansøgninger er behandlet, gives tilsagn til de ansøgninger, som har fået flest point. Du kan finde mere information om point-tildelingen og prioriteringen af ansøgninger i afsnit 13.1 i vejledningen til tilskudsordningen. Bemærk at der ikke kan gives points for prioriteringskriterier, hvis spørgsmålene vedr. disse ikke er besvaret. Din besvarelse er afgørende for hvor mange points din ansøgning opnår. |
Er det ansøgte areal beliggende på en ø, der er angivet på bilag 1 i bekendtgørelsen? | Svar ja/nej Svar ja, hvis projektet ligger på en af følgende øer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Endelave, Fanø, Fejø, Femø, Fur, Lyø, Læsø, Omø, Orø, Samsø, Sejerø, Tunø, Ærø. |
Vedrører det ansøgte areal en almen vandforsyning med en samlet årlig indvindingsmængde under 200.000 m 3 ? | Svar ja/nej |
Hvad er længden af den kortest mulige forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed? | Vises kun hvis der svares ja til spørgsmålet om, hvorvidt det ansøgte areal vedrører en almen vandforsyning med en samlet årigt indvindingsmængde under 200.000 m3. Vælg den længde, der bedst repræsenterer den kortest mulige forbindelsesledning til den nærmeste alternative forsyningsmulighed. Der kan vælges mellem følgende tre intervaller: under 5 km, mellem 5-10 km, over 10 km. Hvis kommunen ikke har angivet længden til den alternative forsyning i erklæringsskabelonen, skal du indtegne den kortest mulige forbindelsesledning i https://iam-miljoegis.mim.dk/auth/realms/spatialsuite/protocol/openid-connect/auth? response_type=code&client_id=miljoegis3. mim.dk&redirect_uri=http%3A%2F%2Fmiljoegis3. mim.dk%2Fspatialmapsecure? profile%3Ddrikkevandspulje1&state=cd2e5e2a-9cd8-40bc-83b4-26394d6e2901&login=true&scope=openid for at finde den beregnede længde i km. Afstanden måles fra hovedledning til hovedledning, der kan bære sammenkoblingen. Det indtegnede forløb skal blot være en overordnet realistisk linjeføring fra hovedledning til hovedledning. F.eks. kan du tegne uden om byer, større søer, infrastrukturanlæg og andre elementer der ikke er realistisk at føre en alternativ forbindelsesledning igennem. | Vejledning til brug af MiljøGIS ifm. ansøgningen fremgår af drikkevandspuljens side på www.mst.dk/drikkevandspuljer |
Er dokumentation for længde af forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed omfattet i kommunens erklæring? | Svar ja/nej Vises kun hvis forbindelsesledningen er over 5 km. |
Vedhæft kort fra MiljøGIS, der dokumenterer længden af forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed | Vises kun hvis der svares nej til spørgsmålet om, hvorvidt dokumentation for længde af forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed er omfattet i kommunes erklæring. | Vedhæft pdf kort fra MiljøGIS med indtegning af linjerne. Vejledning til brug af MiljøGIS ifm. ansøgningen fremgår af drikkevandspuljens side på www.mst.dk/drikkevandspuljer |
Hvad er den forventede indvindingsmængde fra kildepladsen som beskyttelsesforanstaltningen vedrører i kubikmeter/år? | Dette kan f.eks. være kildepladsens aktuelle tilladelsesmængde, den gennemsnitlige indvindingsmængde over de seneste 5 år eller den indvindingsmængde som vandforsyningen forventer at kunne søge tilladelse om. I det tilfælde at projektarealet kun beskytter X-antal boringer på en kildeplads, er det kun indvindingsmængden fra disse boringer der skal angives. |
Vedhæft dokumentation for vurderingen af den forventede indvindingsmængde fra kildepladsen. | Vises kun hvis der i spørgsmålet om den forventede indvindingsmængde er angivet et tal over 0. | Grundlaget for ovenstående vurdering, f.eks. den aktuelle indvindingstilladelse eller en opgørelse over de seneste 5 års indberettede indvindingsmængder for de boringer der er omfattet af projektet skal vedlægges. |
Hvor stor er udgiften forbundet med projektet i kr./m 3 ? | Beregn udgiften ved at dividere den samlede udgift forbundet med det ansøgte projekt, som anført i budgetskabelonen, med vandforsyningens tilladte indvindingsmængde i m3 pr. år. Hvis du ikke ønsker prioritering herefter skal du angive udgiften til værende 0. |
Er projektarealet en del af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse? | Svar ja/nej |
Vedhæft den eller de indsatsplaner, som projektet er omfattet af | Vises hvis der er svaret Ja i spørgsmålet om, hvor vidt projektet er en del af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse? | Relevant indsatsplan for området. |
Har projektet sammenhæng til andre indsatser for målrettet drikkevandsbeskyttelse end indsatsplaner? | Svar ja/nej. Dette kan f.eks. være påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 eller frivillige aftaler. BNBO-risikovurderinger anses i tilskudspuljen ikke som en del af en anden målrettet indsats for drikkevandsbeskyttelse, da tilskudspuljen ikke giver midler til beskyttelse af områder inden for BNBO. |
Vedhæft dokumentation for, at projektet er en del af en anden målrettet drikkevandsbeskyttelse end indsatsplaner. | Vises hvis der er svaret Ja i spørgsmålet om hvor vidt projektet har sammenhæng til andre indsatser for målrettet drikkevandsbeskyttelse. | Der skal vedlægges Dokumentation for, at projektet er en del af en målrettet drikkevandsbeskyttelse, f.eks. relevant påbud eller frivillig aftale. |
Er der potentielle synergier til andre projekter i området? | Svar ja/nej Synergier til andre projekter der vedrører natur, klima eller friluftsliv kan f.eks. være et lavbundsprojekt, en ny sti, et fugletårn eller § 3-natur. Det skal sandsynliggøres, at synergien er etableret, vil blive gennemført eller være til stede i forbindelse med eller forlængelse af tinglysning af beskyttelsesforanstaltningen. Således skal det dokumenteres, at et potentielt synergiprojekt er planlagt eller i gang med at blive etableret, for at det vil kunne udløse point. At der f.eks. alene er planlagt skovrejsning i en kommuneplan er ikke tilstrækkeligt til en synergi til i et klimaprojekt. Du kan finde mere information om synergier til klima-, natur- og friluftsprojekter i vejledningens afsnit 13.1.6. |
Hvor mange synergier til andre projekter i området er der? | Angiv det antal synergier der er til andre projekter i området. Bemærk at der, jf. tilskudspuljens vejledning afsnit 13.1.6, kun kan tælle en synergi pr. kategori klima, natur og friluftsliv, uanset antallet af synergier, der kan gives inden for kategorierne. Der kan opnås to points, for en synergi inden for enten klima, natur eller friluftsliv og fire points, hvis man kan dokumentere synergier inden for minimum to af de pågældende kategorier. |
Beskrivelse af synergier til andre projekter i området | Beskriv den/de angivne synergier til klima-, natur- og/eller friluftsprojekter. Det skal i beskrivelsen tydeligt fremgå, hvilken kategori den angivne synergi tilhører. |
Vedhæft dokumentation for synergien/synergierne | Vedlæg dokumentation for de angivne synergier. Som en del af dokumentationen skal der fremsendes kort, der viser synergiens placering i forhold til projektområdet. Du kan læse mere om dokumentation af synergier i vejledningens afsnit 13.1.6. | Forbered kort, der viser den angivne synergis placering i forhold til det ansøgte projektområde. |
Yderligere oplysninger | Angiv evt. yderligere oplysninger, som er relevante for projektet |