Storbritannien trådte ud af EU den 31. januar 2020. I forbindelse med udtrædelsen er der indgået to aftaler mellem EU og Storbritannien.
Aftale om Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab” (”udtrædelsesaftalen”), og
Handels og Samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Det europæiske atomenergifællesskab og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland. Aftalen indeholder i ”protokol om koordinering af sociale sikringsordninger” regler, der koordinerer de sociale sikringsordninger mellem EU og Storbritannien.
Aftale om Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab” (”udtrædelsesaftalen”)
I henhold til ”Aftale om Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab” (”udtrædelsesaftalen”), gjaldt der frem til den 31. december 2020 en overgangsordning, hvorefter EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed fortsat fandt anvendelse i forholdet mellem Det Forenede Kongerige og EU-landene. Udtrædelsesaftalen findes i bilaget til Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020, og kan ses på:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:22020A0131(01)
Det følger også af udtrædelsesaftalen, at borgere, der har udnyttet den fri bevægelighed inden overgangsperiodens udløb, kan videreføre rettigheder svarende til EU-retten. Britiske borgere, der har ret til ophold i Danmark ved overgangsperiodens udløb, har ret til fortsat ophold og ligebehandling efter EU-retten. Deres familiemedlemmer, der ikke aktuelt har ophold i Danmark, kan tilslutte sig senere og vil også være omfattet af udtrædelsesaftalens princip om at videreføre rettigheder efter EU-retten. Britiske grænsearbejdere i Danmark kan fortsætte med at arbejde i Danmark.
Beskæftigelsesministeriet har i vejledning nr. 10020 af 18. december 2020 om rettigheder til sociale ydelser og sociale sikringsydelser for borgere omfattet af aftalen om Storbritanniens udtræden af EU nærmere redegjort for konsekvenserne af udtrædelsesaftalen, hvortil der henvises.
Denne vejledning skal ses i nær sammenhæng med ovenstående vejledning og handler om hvilken betydning udtrædelsesaftalen har for arbejdsløshedsydelser.
Særligt om arbejdsløshedsdagpenge for personer, der er omfattet af udtrædelsesaftalen
Personer, der er omfattet af udtrædelsesaftalen, vil bevare retten til at medtage danske dagpenge til Storbritannien svarende til artikel 64 i Europaparlamentets og Rådets forordning 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Dette gælder også for perioder, der begyndes efter den 1. januar 2021. Det gælder for britiske statsborgere med bopæl i Danmark, men det gælder også for EU-borgere med bopæl i Danmark, der har ret til ophold i Storbritannien i henhold til udtrædelsesaftalen, fordi de tidligere har opholdt sig i Storbritannien. Sidstnævnte gruppe vil skulle fremlægge dokumentation for retten til ophold i Storbritannien. Inden udgangen af juni 2021 skal EU-borgere med ret til ophold i Storbritannien søge om særligt bevis herfor i Storbritannien.
Personer, der har bopæl i ét land og arbejde i ét andet land (grænsearbejdere) vil fortsat være omfattet af principper svarende til artikel 65 i Europaparlamentets og Rådets forordning 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Personer har ret til at sammenlægge tilbagelagte forsikrings- og beskæftigelsesperioder i Storbritannien svarende til Europaparlamentets og Rådets forordning 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger artiklerne 6 og 61. Det gælder både forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt før og efter den 1. januar 2021.
Særligt om arbejdsløshedsdagpenge for personer, der ikke er omfattet af udtrædelsesaftalen
Personer, der ikke er omfattet af udtrædelsesaftale vil fra den 1. januar 2021 ikke længere have ret til at medtage danske dagpenge under arbejdssøgning i Storbritannien.
Personer, der har bopæl i ét land og arbejde i ét andet land (grænsearbejdere) vil ikke være omfattet af principper svarende til artikel 65 i Europaparlamentets og Rådets forordning 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Det betyder blandt andet, at grænsearbejdere ikke vil have mulighed for at bliver overflyttet til bopælslandets arbejdsløshedsforsikringssystem, men vil kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder efter Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger i Handels- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Storbritannien af 24. december 2020.
Det fremgår af Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger i Handels- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Storbritannien af 24. december 2020, at der også i de tilfælde, hvor personen ikke har gjort brug af retten til fri bevægelighed inden den 31. december 2020 og dermed ikke er omfattet af udtrædelsesaftalen, vil kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i Storbritannien både før og efter den 31. december 2020, jf. nedenfor.
Indtil videre anvendes protokollen foreløbigt, da aftalen endnu ikke er godkendt af Europa-Parlamentet. Det har imidlertid ikke betydning for, at protokollen skal anvendes, indtil en endelig aftale gælder. Protokollen har direkte virkning, jf. artikel 67.
Som følge af, at aftalen blev indgået 7 dage før overgangsperiodens udløb, er der aktuelt ikke udarbejdet endelige sprogversioner.
Administration
Udtrædelsesaftalen har direkte virkning for borgernes rettigheder i Danmark. Det betyder bl.a., at a-kasserne kan henvise til de relevante bestemmelser i udtrædelsesaftalen som grundlag for en afgørelse.
Med hensyn til koordination af de sociale sikringsordninger, finder reglerne om administrativt samarbejde i forordning 987/2009 anvendelse i forhold til personer omfattet af udtrædelsesaftalen.
Det bemærkes, at Storbritannien fortsat deltager i den elektroniske udveksling af oplysninger (EESSI) mellem EU-lande.
Der er (endnu) ikke aftalt administrativt samarbejde om udveksling af dokumentation for at være omfattet af udtrædelsesaftalen. Såfremt dette ikke er oplagt i det konkrete tilfælde, skal borgeren fremlægge dokumentation.
Handels og Samarbejdsaftale af 24. december 2020 mellem den Europæiske Union og Det europæiske atomenergifællesskab på den ene side og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side
Den 24. december 2020 blev der mellem EU og Storbritannien indgået en Handels og Samarbejdsaftale. Den endelige aftale skal forud for ikrafttrædelsen godkendes af Europaparlamentet. Indtil da anvendes aftalen foreløbigt, men det har ikke betydning for rettigheder efter aftalen.
Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2018 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland og vejledning nr. 11146 af 4. december 20015 til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser m.v. til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger vil blive tilrettet i overensstemmelsen med ordlyden af den endelige protokol.
Aftalen indeholder regler, der koordinerer de sociale sikringsordninger mellem EU og Storbritannien” protokol om koordinering af sociale sikringsordninger”. Protokollen finder anvendelse på personer, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere stater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte, og finder blandt andet anvendelse på arbejdsløshedsydelser.
Protokollen indeholder blandt andet regler om lovvalg og ligestilling af forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt i EU eller Storbritannien.
Aftalen og protokollen (side 1191 ff) kan findes på:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX%3A22020A1231%2801%29&from=DA
Lovvalg
Reglerne om hvilken lovgivning der skal anvendes findes i afsnit II i protokollen ”Fastlæggelse af hvilken lovgivning der skal anvendes”
Det følger af artikel 10 i protokollen blandt andet, at
– En personer, som er omfattet af protokollen, alene er undergivet lovgivningen i én stat.
– En personer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge i kraft af eller som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, anses for at udøve nævnte aktivitet.
– En person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en stat, omfattet af denne stats lovgivning
Det betyder, at pågældende under beskæftigelse skal være arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien og vil ikke kunne opnå eller bevare medlemskabet af en dansk a-kasse.
Det er, som efter EU-retten, muligt at blive udstationeret til Storbritannien i op til 2 år og forblive omfattet af dansk lovvalg, herunder forblive medlem af a-kassen. Dannmark har således besluttet af benytte denne mulighed i protokollens artikel 11, hvilket vil komme til at fremgå af et bilag til protokollen.
Sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder
Personer, der har tilbagelagt en forsikrings- og beskæftigelsesperiode fra Storbritannien vil i medfør af protokollens artikel 6 og 7 kunne medregne denne forsikrings- og beskæftigelsesperiode til at opfylde retten til danske dagpenge.
Ingen mulighed for eksport af dagpenge/ grænsearbejderes stilling
Eksport
Der er ikke efter protokollen ret til eksport af arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i et andet land, der henvises til protokollens art. 8. Eksport af dagpenge vil derfor kun kunne finde sted, hvis det sker i henhold til udtrædelsesaftalen, jf. oven for.
Grænsearbejdere
Protokollen indeholder ingen regler om grænsearbejdere. Grænsearbejdere, der efter lovvalgsreglerne i protokollen har været forsikret i beskæftigelseslandet, vil ikke umiddelbart have mulighed for at modtage dagpenge fra bopælslandet.
Det betyder, at en ledig grænsearbejder med bopæl i Danmark, som ønsker at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark og få danske dagpenge, skal tilmelde sig et dansk jobcenter og anmode om optagelse i en dansk a-kasse.
Medlemmet skal endvidere opfylde de danske regler for sammenlægning af perioder fra Storbritannien.
Det betyder, at en person, som ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, men som har været arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien, kan medregne forsikringsperioder fra Storbritannien til at opfylde kravet om medlemsperiode, hvis personen inden 8 uger efter, at personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien, søger om optagelse i en a-kasse. Et fuldtidsforsikret medlem skal forud for ledigheden have haft mindst 296 løntimer inden for en sammenhængende periode, som dækker 12 uger eller 3 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal forud for ledigheden have haft mindst 148 løntimer inden for en sammenhængende periode som dækker 12 uger eller 3 måneder.
En person, som har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, og som har været arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien, kan genoptages i en a-kasse og medregne forsikringsperioder fra Storbritannien til at opfylde kravet om medlemsperiode, hvis personen inden 8 uger efter, at personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien tager bopæl/ophold i Danmark og søger om optagelse i en a-kasse. Der stilles ikke krav om arbejde som betingelse for sammenlægning.
Dette svarer til de gældende regler om medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder ved sammenlægning inden for EØS. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2018 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.
