Efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, skal der med virkning fra 1. januar 2025 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ske regulering af lovens årslønsbeløb, godtgørelsesbeløb, overgangsbeløb samt løbende erstatninger.
Beløb for mengodtgørelsen og den maksimale årsløn, der følger af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, reguleres efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.
Lovens løbende erstatninger, overgangsbeløbet, jf. lovens § 23, og den minimale årsløn, jf. lovens § 28, stk. 4 og 5, reguleres hvert år pr. 1. januar med en procentsats svarende til ændringen i reguleringsprisindekset for Grønland for juli måned det foregående år i forhold til reguleringsprisindekset for Grønland for juli måned 2009.
Endvidere fastsættes for arbejdsskader indtruffet i tiden fra 1. juli 1962 til 31. december 2010 satser for dagpenge, overgangsbeløb ved dødsfald, godtgørelse og erstatning for men og løbende erstatninger efter anordning nr. 991 af 3. oktober 2008, anordning nr. 273 af 24. april 2001, anordning nr. 818 af 11. september 1996, anordning nr. 145 af 16. marts 1988, anordning nr. 558 af 28. december 1979 og anordning nr. 42 af 2. februar 1962.
Reguleringen af satserne fastsættes af Arbejdstilsynets direktør efter bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren.
Metoden for regulering af satserne er fastsat ved henholdsvis lov og langvarig, fast praksis. Vejledningen er dermed udtryk for de beregnede satser i 2025-niveau.
Med virkning for arbejdsskader efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, der er indtruffet den 1. januar 2025 eller senere, fastsættes følgende:
Maksimumsbeløbet for årslønnen efter § 28, stk. 3, fastsættes til 632.000 kr., jf. § 29, stk. 1.
Minimumsbeløbet for årslønnen efter § 28, stk. 4 og 5 fastsættes til 70.800 kr., jf. § 29, stk. 2.
Godtgørelse for 100 pct. varigt men efter § 22, stk. 3 og 4 fastsættes til 1.053.000 kr., jf. § 29, stk. 1.
Overgangsbeløbet ved dødsfald efter § 23, stk. 1 fastsættes til 176.900 kr., jf. § 29, stk. 2.
Grundlønnen for beregning og regulering af løbende erstatninger for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2025 eller senere er den fastsatte årsløn, jf. lovens § 28, stk. 1-7, multipliceret med 55.200/70.800, jf. § 28, stk. 8.
Fastsættes en løbende erstatning den 1. januar 2025 eller senere, udbetales erstatningen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 28,3 pct. til den erstatning, der svarer til grundlønnen.
Løbende erstatning udbetales med virkning fra 1. januar 2025 med et tillæg på 28,3 pct. til den erstatning, der svarer til grundlønnen.
Fastsættes en løbende erstatning den 1. januar 2025 eller senere, udbetales erstatningen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 28,3 pct. til den erstatning, der svarer til grundlønnen.
Godtgørelsen for men (§ 22, stk. 3 og 4) fastsættes til 1.053.000 kr.
Overgangsbeløbet ved dødsfald (§ 23, stk. 1) fastsættes til 176.900 kr.
Dagpenge og løbende erstatning efter anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 udbetales med virkning fra 1. januar 2025 med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte erstatning, jf. § 77, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Fastsættes dagpenge eller løbende erstatning den 1. januar 2025 eller senere, udbetales dagpengene eller erstatningen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte erstatning, jf. § 77, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Dagpengene kan ikke udgøre mere end 4.865 kr. pr. uge, jf. anordningens § 19, stk. 2.
Godtgørelsen for men (anordningens § 23, stk. 3 og 4) fastsættes til 1.053.000 kr.
Overgangsbeløbet ved dødsfald (anordningens § 24, stk. 1) fastsættes til 176.900 kr.
Dagpenge og løbende erstatning efter anordning nr. 818 af 11. september 1996 og anordning nr. 273 af 24. april 2001 udbetales med virkning fra 1. januar 2025 med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte erstatning, jf. § 77, stk. 5 og 6, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Fastsættes dagpenge eller løbende erstatning den 1. januar 2025 eller senere, udbetales dagpengene eller erstatningen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte erstatning, jf. § 77, stk. 5 og 6, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Dagpengene kan ikke udgøre mere end 4.865 kr. pr. uge, jf. anordningernes § 32, stk. 2.
Godtgørelsen for men (anordningens § 38, stk. 3 og 4) fastsættes til 766.000 kr.
Overgangsbeløbet ved dødsfald (anordningens § 40, stk. 1) fastsættes til 176.900 kr.
Dagpenge og løbende erstatning efter anordning nr. 558 af 28. december 1979 og anordning nr. 145 af 16. marts 1988 udbetales med virkning fra 1. januar 2025 med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte erstatning, jf. § 77, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Fastsættes dagpenge eller løbende erstatning efter anordning nr. 558 af 28. december 1979 eller efter anordning nr. 145 af 16. marts 1988 den 1. januar 2025 eller senere, udbetales dagpengene eller erstatningen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte erstatning, jf. § 77, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Dagpengene kan ikke udgøre mere end 4.865 kr. pr. uge, jf. anordningernes § 27, stk. 2.
Erstatningen for men (anordningens § 34, stk. 3) fastsættes til 76.500 kr.
Overgangsbeløbet ved dødsfald (anordningens § 36, stk. 1) fastsættes til 176.900 kr.
Løbende erstatning efter anordning nr. 558 af 28. december 1979 udbetales med virkning fra 1. januar 2025 med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte erstatning, jf. § 77, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Fastsættes en løbende erstatning den 1. januar 2025 eller senere efter anordning nr. 558 af 28. december 1979, udbetales erstatningen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte erstatning, jf. § 77, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Den i anordning nr. 558 af 28. december 1979, nævnte erstatning for men (§ 34, stk. 3) fastsættes til 76.500 kr.
Det i anordning nr. 558 af 28. december 1979, nævnte overgangsbeløb ved dødsfald (§ 36, stk. 1) fastsættes til 176.900 kr.
Løbende rente efter ulykkesforsikringsanordningen udbetales med virkning fra 1. januar 2025 med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte rente, jf. § 77, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Fastsættes en løbende rente den 1. januar 2025 eller senere efter ulykkesforsikringsanordningen, udbetales renten fra tidspunktet for denne begyndelse med et tillæg på 28,3 pct. til den fastsatte rente, jf. § 77, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Tillægget til den fastsatte rente gælder ikke for forsikringer tegnet efter ulykkesforsikringsanordningens §§ 55 og 59, stk. 1.
Årlige løbende erstatninger, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.
Værdien af kost og logi fastsættes til 48.500 kr. årligt for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren. Værdien af kosten alene fastsættes til 108 kr. pr. dag.
Maksimumsatsen for erstatning af brillestel er 1.337 kr.