Vejledning om prisloftbekendtgørelsen

6. Maksimalpriser for varme leveret fra et affaldsforbrændingsanlæg (§ 3)

6.1. Som tidligere forklaret i afsnit 2, er maksimalprisen for opvarmet vand eller damp produceret ved affaldsforbrænding, og som leveres fra et affaldsforbrændingsanlæg til et varmeproduktions- eller fremføringsanlæg, den laveste af enten prisen fastsat efter § 20 i lov om varmeforsyning, eller efter prisloftet. Prisloftet kan således ikke anvendes til at opkræve en højere pris for varmen, end hvad det reelt koster for et affaldsforbrændingsanlæg at producere varmen eller end hvad et konkurrerende anlæg kan producere varmen til, dvs. enten en alternativ leverandør i området eller distributionsanlæggets egne kedler.

6.2. For en vurdering af hvad maksimalprisen er, skal der tages udgangspunkt i prisen på leveringspunktet. Ved leveringspunktet forstås grænsen af den matrikel, som affaldsforbrændingsanlægget er beliggende på. Prisloftet gælder fra leveringspunktet. Dvs. at et affaldsforbrændingsanlæg skal holde prisen for produktion af affaldsvarme og transport af varmen til grænsen af den matrikel, som affaldsforbrændingsanlægget er beliggende på, under prisloftet. Dette er i overensstemmelse med Energitilsynet praksis for anmeldelse af varmeproduktionspriserne til brug for fastsættelse af prislofter. Efter denne praksis skal der for anmeldelse af varmeproduktionspriser tages udgangspunkt i prisen på leveringspunktet, dvs. at et produktionsanlæg skal anmelde en pris, der inkluderer både omkostninger til produktion af varmen og omkostningerne til at transportere varmen til dets matrikelgrænse. Idet prisloftet beregnes på basis af de anmeldte varmeproduktionspriser, er det oplagt, at prisloftet ligeledes skal gælde fra leveringspunktet.

6.3. Hvis varmeaftageren efterspørger en større varmemængde eller f.eks. damp, som affaldsforbrændingsanlægget kun kan levere, hvis anlægget reducerer elproduktionen, vil de manglende indtægter fra salg af el og merudgiften til afgifter kunne indregnes som en særomkostning til varmesiden. I dette tilfælde vil den omkostningsbestemte pris, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, således indeholde en ekstra omkostning til kompensation for de manglende elindtægter og merudgiften til afgifter. Denne forhøjelse af den omkostningsbestemte pris kan dog medføre, at prisloftet bliver den laveste pris og varmen således skal afregnes til prisloftet. Det betyder i så fald, at elsiden ikke eller kun delvis kan få godtgjort de manglende elindtægter og merudgiften til afgifter. For at sikre, at manglende elindtægter og merudgiften til afgifter altid kan kompenseres, er det fastlagt i § 3, stk. 2, at der for en vurdering af hvilken pris, der er lavest, skal tages udgangspunkt i prisen, jf. § 20, stk. 1, eksklusiv den eventuelle ekstra særomkostning til kompensation for de manglende elindtægter og merudgiften til afgifter, som normalt vil være indregningsberettiget, når et kraftvarmeanlæg af hensyn til varmeproduktionen reducerer elprodukionen.

6.4. Det er kun ved vurdering af den laveste pris, jf. § 3, stk. 1, at der skal ses bort fra en eventuel kompensation for manglende elindtægter og merudgiften til afgifter. Hvis det på denne måde bliver vurderet, at den omkostningsbestemte pris er den laveste pris, kan den faktiske levering af det opvarmede vand eller dampen fortsat ske til en omkostningsbestemt pris inklusiv kompensationen for de manglende elindtægter/merudgiften til afgifter, også når denne afregningspris er højere end prisloftet. I øvrigt vil de manglende elindtægter og merudgiften til afgifter også kunne kompenseres, når prisloftet er den laveste pris. Dette er reguleret i § 4, stk. 6. Der henvises til punkt 7.9.

6.5. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmefremførings- eller -produktionsanlægget om maksimalprisen, kan sagen indbringes for Energitilsynet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4.