| Del 1: Introduktion | ||
|---|---|---|
| 1.1 | Introduktion | |
| 1.2 | Retsgrundlag | |
| 1.3 | Proportionalitetshensyn | |
| 1.3.1 | Proportionalitetshensyn vedr. emner | |
| 1.3.2 | Proportionalitetshensyn vedr. dokumentationens udformning og omfang | |
| Del 2: Instituttets samlede vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisiko | ||
| Del 3: Emner, der bør indgå i opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici | ||
| 3.1 | Organisering af likviditetsområdet i instituttet, likviditetsrapportering og -overvågning | |
| 3.2 | Beredskabsplan | |
| 3.3 | Daglig likviditetsstyring | |
| 3.4 | Likviditetsbuffer og LCR | |
| 3.5 | Likviditetsstresstests | |
| 3.6 | Pengeinstitutters indlånsfinansiering | |
| 3.7 | Pengeinstitutters omkostninger til indlånsfinansiering | |
| Del 4: Emner, der i relevant omfang bør indgå i opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici | ||
| 4.1 | Pengeinstitutters omkostninger til markedsfinansiering og intern fordeling af likviditetsomkostninger | |
| 4.2 | Markedsfinansiering og markedsadgang | |
| 4.3 | Aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse | |
| 4.4 | Pengeinstitutters intradagslikviditet | |
| Del 5: Dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici | ||
| 5.1 | Bestyrelsesgodkendelse af dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici | |
| 5.2 | Metoder | |
| 5.3 | Koncernforhold | |
| 5.4 | Referencedato og indberetningsfrist | |
| 5.5 | Solvensbehov samt opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici | |
| Bilag 1: Eksempel på oversigt over vedlagte bilag | ||
| Bilag 2: Yderligere vejledning vedr. likviditetsbuffer, produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen og likviditetsstresstests |
De danske kreditinstitutter skal årligt udarbejde dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici1) jf. § 3, stk.1, nr. 10, og § 8, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Formålet er at sikre, at hvert enkelt institut årligt vurderer, om dets likviditets- og fundingrisici og styringen af disse harmonerer med instituttets forretningsmodel. Den væsentligste del af dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici er dermed en samlet vurdering af instituttets likviditets- og fundingpositioner samt risikostyring og af, om instituttet finder behov for at ændre på disse.
Denne vejledning redegør for Finanstilsynets forventninger til opgørelsen og vurderingen af likviditetsposition og likviditetsrisici.
Kreditinstitutter, der indgår i en koncern, bør som udgangspunkt udarbejde dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici både på koncern- og institutniveau. Dokumentationen bør afspejle den vægtning, som den reelle likviditetsstyring har i virksomheden på institut- hhv. koncernniveau. Da de fleste mindre kreditinstitutvirksomheder er institutter, bruger denne vejledning betegnelsen ”institut”. Virksomheder, for hvem dokumentationen er relevant både på koncern- og institutniveau, bør forholde sig til vejledningens indhold både på koncern- og institutniveau.
Siden 2013 er fokus blevet styrket på kreditinstitutternes likviditet både via regulatoriske mål (LCR-kravet og stabil finansiering) og via ændringer i Finanstilsynets løbende vurderinger af kreditinstitutterne. Det styrkede fokus er en følge af indførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV).
Institutternes forpligtigelse til at opgøre og vurdere deres likviditetsposition og likviditetsrisici fremgår af § 3, stk.1, nr. 10, og § 8, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Institutternes egen vurdering af deres likviditetsposition og likviditetsrisici er et vigtigt input i de nationale tilsynsmyndigheders vurdering af institutternes likviditetsforhold. Dette fremgår også af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA’s) retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (EBA/GL/2014/13). Derfor skal danske penge- og realkreditinstitutter årligt indsende dokumentation for opgørelse og vurdering af deres likviditetsposition og likviditetsrisici, jf. § 347 i lov om finansiel virksomhed2).
Finanstilsynet forventer, at de danske SIFI-institutter tager højde for alle relevante forhold i følgende retningslinjer fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA:
– Retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP), især afsnit 8 og 9 om likviditetsrisici, EBA/GL/2014/13.
– Retningslinjer om ICAAP- og ILAAP-oplysninger, der indhentes til SREP-formål, især afsnit 7 om likviditetsrisici og afsnit 8, EBA/GL/2016/10.
Visse dele af denne vejledning er også relevante for danske SIFI-institutter for så vidt angår
– Koncernforhold, jf. afsnit 1.1 og 5.3.
– Produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen, jf. afsnit 3.4 og bilag 2.
– Formalia vedr. bestyrelsesgodkendelse, indberetningsfrist mv., jf. afsnit 5.1-5.5.
Danske SIFI-institutter kan med fordel i denne vejledning finde tilkendegivelse af, hvad Finanstilsynet lægger vægt på i forhold til indholdet i dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.
Alle øvrige institutter kan som udgangspunkt følge denne vejledning fra Finanstilsynet. Den udmønter både EBA’s retningslinjer for institutter, der ikke er systemisk vigtige i Danmark, og proportionalitetshensyn. Institutter, der ikke er systemisk vigtige i Danmark, men som frivilligt ønsker at følge EBA’s retningslinjer, er dog velkomne til at gøre det.
I denne vejledning findes to former for proportionalitetshensyn. Det ene vedrører de emner, som Finanstilsynet forventer, at institutterne forholder sig til i deres dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Det andet vedrører dokumentationens udformning og omfang.
Finanstilsynet forventer, at alle institutter udarbejder en samlet vurdering af deres likviditets- og fundingposition samt deres likviditetsrisiko, jf. vejledningens del 2. Det bør her fremgå, om instituttet vurderer, at der er behov for at ændre på disse.
I vejledningens del 3 og del 4 indgår en række emner, som institutterne bør lægge til grund for den samlede vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisiko. Emnerne i del 3 og 4 er opstillet i den rækkefølge, der svarer til Finanstilsynets umiddelbare forventninger til emnernes relevans for mindre pengeinstitutter. Pengeinstitutterne bør forholde sig til alle emner i vejledningens del 3. I vejledningens del 4 indgår emner af relevans for nogle pengeinstitutter. Hvert enkelt pengeinstitut må forholde sig til, om emnerne i vejledningens del 4 er relevante for instituttet. Realkreditinstitutter bør forholde sig til de emner i både del 3 og del 4, der er relevante i forhold til deres forretningsmodel. Finanstilsynet forventer altså ikke, at realkreditinstitutter forholder sig til afsnit 3.6 om pengeinstitutters indlånsfinansiering, afsnit 3.7 og 4.1 om pengeinstitutters finansieringsomkostninger og afsnit 4.4 om pengeinstitutters intradagslikviditet.
Institutternes dokumentation kan bestå af et hoveddokument samt en række bilag. Hoveddokumentet bør have en indholdsfortegnelse og en bilagsoversigt. Bilag 1 til denne vejledning indeholder et eksempel på, hvordan en bilagsoversigt kan struktureres. Hoveddokumentet bør indeholde konkrete henvisninger til specifikke dele af de vedlagte bilag.
For hvert emne i vejledningens del 2-4 er der anført, hvilke politikker, opgørelser mv. institutterne f.eks. kan tage udgangspunkt i ved vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. En del af disse politikker, opgørelser mv. er baseret på den dokumentation, som Finanstilsynet forventer, at instituttet har, jf. kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Likviditetspolitikken med ændringsmarkeringer bør altid være vedlagt som bilag. Hvor det er relevant, bør institutterne inddrage yderligere eller anden dokumentation ud over den, der er anført i vejledningen, sådan at instituttets dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici er tilstrækkeligt underbygget og institutspecifik.
For realkreditinstitutter og for store og mellemstore pengeinstitutter forventer Finanstilsynet, at hoveddokumentet indeholder alle relevante opgørelser og vurderinger, mens bilagsmaterialet alene er af supplerende og dokumenterende karakter.
For mindre pengeinstitutter, dvs. pengeinstitutter i gruppe 3 og 4 og de mindste pengeinstitutter i gruppe 6 i Finanstilsynets størrelsesgruppering, forventer Finanstilsynet, at hoveddokumentet indeholder instituttets samlede vurdering. Desuden bør instituttet her beskrive, hvordan det forholder sig til emnerne i vejledningens del 3 (og emnerne i vejledningens del 4, hvis instituttet skønner det relevant). Beskrivelsen behøver ikke at indeholde fulde opgørelser og vurderinger, såfremt instituttet henviser til bilag, der indeholder dokumentation for disse.
Et mindre instituts dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici kan eksempelvis bestå af
– hoveddokument med
– samlet vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici, jf. vejledningens del 2
– beskrivelse af, hvordan instituttet forholder sig til emnerne i vejledningens del 3
– beskrivelse af, hvordan instituttet forholder sig til emnerne i vejledningens del 4, hvis det er relevant for instituttet. Som minimum bør instituttet vurdere, om emnerne i vejledningens del 4 er relevante eller ej
– en oversigt over de vedlagte bilag, jf. bilag 1 til vejledningen. Vurderingen af relevans af emner i vejledningens del 4 kan indgå her
– relevante bilag såsom
– instituttets likviditetspolitik med ændringsmarkeringer
– instituttets beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet
– instituttets interne likviditetsrapportering til direktion og bestyrelse.
Finanstilsynet forventer, at instituttet opsummerer de resultater, som opgørelsen og vurderingen af instituttets likviditetsposition og likviditetsrisici har givet anledning til.
På baggrund af denne opsummering bør instituttet foretage en samlet konkluderende vurdering af sine likviditets- og fundingpositioner. Instituttet bør desuden vurdere, om de fastlagte likviditetsmål er passende og reflekterer den finansieringsprofil og de likviditetsrisici, som instituttet har identificeret og beskrevet i dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.
Specifikt bør instituttet vurdere, om likviditetsbufferens niveau er passende i forhold til de aktuelle og de ønskede likviditetsrisici. Desuden bør instituttet specifikt vurdere, om finansieringsstrukturen afspejler instituttets aktuelle og forventede finansieringsmuligheder, hvad enten finansieringen er baseret på indlån, egenkapital eller markedsfinansiering.
Hvis instituttet vurderer, at der er behov for at ændre på likviditetsposition, likviditetsrisikoprofil eller risikostyring på likviditetsområdet, bør det fremgå, hvilke ændringer instituttet påtænker at gennemføre.
I den samlede vurdering bør instituttet forholde sig til, om
– instituttet har en forsvarlig likviditet og en forsvarlig finansieringsstruktur, jf. bilag 4, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– instituttets aktuelle likviditetsposition og likviditetsmålsætninger er passende i forhold til instituttets finansieringsstruktur, likviditetsrisici og risikostyringen på likviditetsområdet, dvs. både aktuelt og i en stresset situation. Likviditetsmålsætningen kan både være det fastlagte risikoniveau i likviditetspolitikken og andre interne målsætninger for likviditetsrisici. Vurdering af den aktuelle likviditetsposition i forhold til risikostyringen kan f.eks. ske i forhold til likviditetsstresstests og beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet
– instituttets risikostyring på likviditetsområdet er passende i forhold til instituttets størrelse og det risikoniveau, som er fastlagt i likviditetspolitikken, jf. kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., herunder bl.a. kravet i bilag 4, nr. 14 om risikostyring.
Instituttet bør forholde sig til
– den interne organisering af likviditetsområdet, herunder
– hvor i virksomheden, likviditetsrisici kan opstå
– ansvarsfordelingen i forhold til den løbende styring
– eventuelle outsourcede aktiviteter på likviditetsområdet, og hvem der i så fald er ansvarlige for at følge og vurdere disse
– instituttets likviditetsrapportering, herunder
– hvilke løbende rapporteringer instituttet foretager på området
– hvor i organisationen ansvaret for rapporteringerne ligger
– hvordan relevansen af indholdet i rapporteringerne løbende vurderes
– instituttets overvågning af likviditetsrisici, herunder
– hvor i organisationen ansvaret for overvågningen ligger
– hvordan og hvor hyppigt overvågningen sker i den daglige styring
– hvordan og hvor hyppigt overvågningen af beredskabsplanens iværksættelse sker
– hvordan og hvornår bestyrelse og direktion bliver involveret i risikostyringen på likviditetsområdet i uventede og/eller stressede situationer
– om instituttets organisering, rapportering og overvågning har betydning for den likviditets- og fundingposition, som instituttet aktuelt har eller påtænker at få.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– instituttets organisationsdiagram, jf. §9 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– den løbende likviditetsrapportering til direktion og bestyrelse, i henhold til kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– likviditetspolitik, retningslinjer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser mv., hvor instituttet har fastsat rammer for organiseringen af likviditetsområdet, likviditetsrapportering og/eller overvågning, jf. kravene i bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Instituttet bør forholde sig til
– hvor meget likviditet tiltagene i beredskabsplanen kan generere, herunder om denne likviditet er tilstrækkelig til at dække instituttets likviditetsbehov i tilfælde af et hårdt likviditetsstress
– om tiltagene i beredskabsplanen forventes at virke så hurtigt, at instituttet kan overholde sine fastsatte grænser for likviditetsrisici under hårdt stress
– om instituttets samlede vurdering af beredskabsplanen har betydning for den likviditets- og fundingposition, som instituttet aktuelt har eller påtænker at få.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– likviditetspolitikkens afsnit om beredskabsplan, jf. bilag 4, punkt 5, litra f, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– instituttets beredskabsplan til fremskaffelse af likviditet, jf. bilag 4, punkt 5, litra f, og punkt 7, litra i og j, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– instituttets afprøvning af beredskabsplanen til fremskaffelse af likviditet, jf. bilag 4, punkt 14, litra b, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– dokumentation for instituttets overvågning af beredskabsplanens iværksættelse, jf. bilag 4, punkt 14, litra a, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Instituttet bør forholde sig til
– om instituttets likviditetsposition er passende i forhold til volatiliteten i likviditetsbehovet
– om likviditetspositionen er passende opdelt mht. væsentlige valutaer og geografisk lokalitet
– håndteringen af pludseligt opståede likviditetsbehov, f.eks. som følge af forsinkede betalinger, IT- fejl, menneskelige fejl mv.
– om instituttets kortsigtede likviditetsstyring og -prognoser er passende i forhold til volatiliteten i likviditetsbehovet
– om der er juridiske eller regulatoriske begrænsninger for overførsel af likviditet indenfor koncernen eller likviditetsundergruppen, hvis dette er relevant for instituttet.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– grænser for likviditetsrisici, f. eks. som fastsat i likviditetspolitikken, jf. bilag 4, punkt 5, litra d, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– en beskrivelse af, hvordan instituttet håndterer det daglige likviditetsflow, f.eks. som følge af afvikling af betalinger, placering af gæld til hhv. tilgodehavender hos centralbanker, kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder mv., jf. bilag 4, punkt 7, litra b, punkt 12 og punkt 14, litra b, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– instituttets likviditetsprognose og cash flow-opgørelse af daglig likviditet i relevant omfang
– en opgørelse af volatiliteten i instituttets dag-til-dag-likviditetsbehov.
Instituttet bør forholde sig til
– om instituttets LCR-niveau og LCR-målsætning er passende i forhold til dets størrelse og risikoprofil, herunder volatiliteten i instituttets LCR-krav
– om frekvensen for og omfanget af opgørelse af LCR-kravet sikrer, at instituttet til enhver tid kan overholde LCR-kravet i henhold til artikel 414 i CRR og artikel 4 og 38 i LCR-forordningen
– om instituttet har væsentlige udgående pengestrømme for produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen, og hvilke outflow-satser instituttet i så fald anvender
– om likviditetsbufferen har en passende størrelse og er tilstrækkelig diversificeret i forhold til instituttets størrelse og risikoprofil.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– likviditetspolitikkens afsnit om LCR og likviditetsbuffer, jf. bilag 4, punkt 5, litra c og d, i bekendtgørelse nr. 1026 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– opgørelse og overvågning af LCR og likviditetsbuffer, der f.eks. kan indgå i den løbende likviditetsrapportering til direktion og bestyrelse, jf. bilag 4 punkt 5, litra j, og punkt 14 i bekendtgørelse nr. 1026 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og bilag 2 i denne vejledning
– opgørelse af produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen, jf. bilag 2 i denne vejledning.
Bilag 2 indeholder yderligere vejledning om de elementer, som institutterne kan overveje i forbindelse med opgørelse og vurdering af likviditetsbuffer samt produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen.
Instituttet bør forholde sig til
– om instituttets aktuelle likviditetsposition og likviditetsmålsætning er tilstrækkelig til at kunne modstå en stresset situation
– om instituttet i passende omfang anvender resultater fra sine metoder til vurdering af potentielle likviditetsmæssige virkninger af stress
– om instituttets metoder til vurdering af potentielle likviditetsmæssige virkninger af stress afspejler instituttets forhold i tilstrækkelig grad:
– Institutter, der udfører likviditetsstresstests regelmæssigt, bør vurdere scenarierne i de udførte stresstests med udgangspunkt i stresstestens hårdhedsgrad og antagelserne bag stresstesten.
– Mindre pengeinstitutter med et betydeligt indlånsoverskud og en betydelig solvensoverdækning samt en meget enkel forretningsmodel kan fastsætte en række stressindikatorer i stedet for at udføre likviditetsstresstests regelmæssigt. Disse institutter bør vurdere, om de fastsatte stressindikatorer er hensigtsmæssige i forhold til de fastsatte grænser for likviditetsrisici.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– instituttets metoder til vurdering af potentielle likviditetsmæssige virkninger af stress som fastsat i likviditetspolitik, retningslinjer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser mv., jf. kravene i bilag 4, punkt 5, litra e, punkt 7, litra h, og punkt 14, litra c, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Bilag 2 indeholder yderligere vejledning om de elementer, som institutterne kan overveje i forbindelse med opgørelse og vurdering af likviditetsstresstests.
Instituttet bør forholde sig til
– om sammensætningen af indlån er passende i forhold til instituttets risikoprofil og størrelse
– hvor stabilt indlånet er, og hvordan likviditetssituationen vil se ud, hvis instituttet mister det ustabile indlån helt eller delvist
– om instituttet budgetterer med indlånsunderskud
– om den løbetidstransformation, der er som følge af institutternes almindelige drift med lange forpligtelser og kortløbende aktiver, er indenfor acceptable og styrbare grænser.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– instituttets grænser for likviditets- og fundingrisici, instituttets finansieringsstruktur og hvordan instituttet opgør sine likviditetsrisici, f.eks. med udgangspunkt i instituttets likviditetspolitik eller retningslinjer, jf. bilag 4, punkt 5, litra b, og punkt 7, litra e, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– instituttets forventninger til likviditets- og fundingrisici, f.eks. med udgangspunkt i instituttets budgetterede udvikling i indlån og udlån eller lignende
– instituttets løbende rapportering til direktion og bestyrelse på likviditetsområdet eller andre opgørelser, hvor instituttets indlånsfinansiering fremgår, jf. bilag 4, punkt 14, litra a, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– en opgørelse af, hvilke ind- og udlån kunderne har i instituttet. Herunder omfang af indlån dækket af indskydergarantiordningen og kundernes geografiske tilhørsforhold, og hvor stabilt indlånet er, f.eks. med udgangspunkt i LCR-kravets kategorisering af indlån som stabile detailindskud hhv. øvrige detailindskud, jf. artikel 24 og 25 i LCR-forordningen
– en opgørelse af indlånets fordeling på anfordring, aftaleindlån og andre typer af konti
– en oversigt over, hvornår eventuelle aftaleindlån udløber eller får ændrede betingelser, som f.eks. ændrede renter. Institutterne bør have særlig fokus på aftaleindlån, der udløber indenfor 12 måneder.
Instituttet bør forholde sig til
– sammenhængen mellem fastsættelse af indlåns- og udlånsrenter med henblik på, om de fastsatte renter dækker instituttets finansieringsomkostninger fuldt ud.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– instituttets aktuelle prisstruktur
– instituttets likviditetspolitik, retningslinjer eller lignende, hvor instituttets principper for opgørelse og fordeling af likviditetsomkostninger fremgår i relevant omfang, jf. bilag 4, punkt 5, litra g, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Pengeinstitutter med markedsfinansiering og/eller interne metoder til fordeling af likviditetsomkostninger bør i relevant omfang forholde sig til
– omkostninger ved markedsfinansiering i forhold til instituttets størrelse og forretningsomfang, herunder om der er udsving i omkostningerne til at fremskaffe finansieringen
– sammenhængen mellem omkostninger til markedsfinansiering og fastsættelse af indlåns- og udlånsrenter
– om instituttets eventuelle metoder til fordeling af likviditetsomkostninger internt i instituttet er passende i forhold til instituttets størrelse og forretningsomfang.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– instituttets aktuelle prisstruktur, herunder fastsættelse af referencerenter i relevant omfang
– instituttets omkostninger til markedsfinansiering i relevant omfang
– instituttets likviditetspolitik, retningslinjer eller lignende, hvor instituttets principper for opgørelse og fordeling af likviditetsomkostninger fremgår i relevant omfang, jf. bilag 4, punkt 5, litra g, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Institutter med avancerede metoder til at fastsætte interne referencerenter og/eller fordeling af interne likviditetsomkostninger bør være opmærksomme på følgende: I EBA’s Retningslinjer om ICAAP- og ILAAP-oplysninger, der indhentes til SREP-formål (EBA/GL/2016/10) i afsnit 7.4 er der flere elementer at opgøre og vurdere i relation til interne referencerenter og fordeling af interne likviditetsomkostninger. I relevant omfang bør de pågældende institutter tage højde for de forhold, der er nævnt i afsnit 7.4 i EBA’s Retningslinjer om ICAAP- og ILAAP-oplysninger, der indhentes til SREP-formål (EBA/GL/2016/10).
Institutter, for hvem markedsfinansiering og markedsadgang er relevante, bør forholde sig til
– instituttets samlede fundingbehov, og om sammensætningen af funding (indlån3), egenkapital, markedsfinansiering mv.) er passende i forhold til instituttets størrelse og forretningsomfang
– om instituttet har en passende restløbetid på markedsfinansieringen
– om instituttet løbende vurderer muligheden for at skaffe markedsfinansiering (mulige modparter, volumen, pris, markedsadgang, eventuel finansiering i andre valutaer end DKK)
– om instituttets plan for den løbende fornyelse af markedsfinansieringen er passende henset til instituttets fundingbehov. I relevant omfang bør koncentration af finansieringsrisici indgå i vurderingen
– instituttets forventede fremtidige fundingprofil, herunder om instituttet på sigt forventer en anden fundingprofil end den aktuelle og et ændret omfang af markedsfinansiering
– refinansieringsrisici, herunder særligt for realkreditinstitutter og pengeinstitutter, der kan udstede særligt dækkede obligationer.
Realkreditinstitutter bør desuden forholde sig til mulighederne for at prisfastsætte f.eks. realkreditlån og mulighederne for at afsætte realkreditobligationer.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– instituttets finansieringsstruktur, f.eks. med udgangspunkt i likviditetspolitikken og den aktuelle markedsfinansiering, jf. bilag 4, punkt 5, litra b, punkt 7, litra e og f, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– instituttets forventede fundingbehov, f.eks. ud fra et budget for de kommende år4)
– en beskrivelse af, hvordan instituttet løbende fastholder sin markedsadgang, og hvis det er relevant også eventuelle tests af instituttets markedsadgang og kapacitet til at skaffe finansiering
– eventuelle evalueringer af fundingplanens virkning i det omfang dette er relevant for instituttet.
Institutter, for hvem aktivbehæftelse og modtaget sikkerhedsstillelse er relevante, bør forholde sig til
– om instituttet er afhængigt af aktivbehæftelse til fremskaffelse af finansiering
– stabiliteten i de kilder, som instituttet anvender til aktivbehæftelse
– om omfanget og risikostyringen af aktivbehæftelse er passende set i forhold til instituttets størrelse, forretningsmodel og risikoprofil
– om der kan opstå situationer, hvor instituttet er forpligtet til at stille yderligere sikkerhed, og hvordan sådanne situationer i så fald kan påvirke instituttets likviditetsposition
– om instituttet har mulighed for at fremskaffe yderligere finansiering via aktivbehæftelse
– i hvilket omfang modtaget sikkerhedsstillelse kan genbehæftes
– kvaliteten af modtaget sikkerhedsstillelse
– hvordan og hvornår modtaget sikkerhedsstillelse vil være tilgængelig for instituttet i en stresset situation.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– instituttets likviditetspolitik, retningslinjer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser mv. om aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse, jf. kravene i bilag 4, punkt 5, litra h, punkt 7, litra c, og punkt 13, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– instituttets risikostyring og rapportering vedr. aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse, jf. kravene i bilag 4, punkt 14, litra e-g, i bekendtgørelse nr. 1026 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Institutter bør i relevant omfang forholde sig til
– volatiliteten i behovet for intradagslikviditet
– instituttets behov for intradagslikviditet og konsekvenserne heraf for størrelsen af instituttets likviditetsbuffer
– instituttets mulighed for at tilvejebringe yderligere intradagslikviditet, eksempelvis via sikkerhedsstillelse hos modparter eller centralbanker
– effekterne af stress i relevant omfang, f.eks. at modparter eller kunder ikke gennemfører betalinger rettidigt, at værdien af de likvide aktiver mindskes, eller at instituttets muligheder for at stille aktiver til sikkerhed for intradagslikviditet mindskes mv.
Instituttets opgørelse og vurdering af ovenstående kan tage afsæt i og dokumenteres ved
– en beskrivelse af, hvordan instituttet håndterer likviditetsflowet hen over dagen, herunder i uventede og stressede situationer, jf. bilag 4, punkt 14, litra a, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– eventuelle betalinger eller andre forpligtelser, som instituttet ikke har opfyldt rettidigt over det seneste år, og tilhørende forklaringer på årsager
– instituttets behov for intradagslikviditet opgjort på relevante tidspunkter over det seneste år
– instituttets likviditetsprognose og cash flow-opgørelse af daglig likviditet
– eventuelle stresstests af intradagslikviditet i relevant omfang, jf. bilag 4, punkt 5, litra e, og punkt 7, litra h, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici skal godkendes af bestyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Instituttet bør forud for bestyrelsens godkendelse diskutere instituttets dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici internt i et relevant forum, og de interne drøftelser bør dokumenteres. De interne drøftelser kan eksempelvis dokumenteres i et mødereferat.
Hvis et institut anvender opgørelsesmetoder, som afviger væsentligt fra de regulatoriske krav, bør det være beskrevet fyldestgørende i dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Det kan f.eks. være afvigelser fra LCR-kravet, som defineret i LCR-forordningen, eller fra tilsynsdiamanterne for penge- og realkreditinstitutter, som instituttet anvender i sin risikostyring ud over de regulatoriske krav.
Opsummeringen i dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici bør afspejle særlige forhold for instituttet, jf. vejledningens del 2. Særlige forhold kan eksempelvis være væsentlige påbud fra Finanstilsynet med relevans for likviditetsområdet. Det kan også være eventuelle undtagelser5), som instituttet efter ansøgning til Finanstilsynet har fået tilladelse til. Det gælder undtagelser fra CRR eller Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (LCR-forordningen). Endelig kan der være tale om eventuelle Søjle II-likviditetskrav til instituttet, som instituttet er blevet pålagt af Finanstilsynet.
Et institut, der som led i udarbejdelsen af dokumentationen finder fejl eller mangler i risikostyringen på likviditetsområdet, bør i dokumentationen redegøre for de tiltag, som instituttet iværksætter for at rette op på de fundne fejl eller mangler. Instituttet bør desuden redegøre for de gennemførte forbedringer i det efterfølgende års dokumentation af opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. En finansiel virksomhed har pligt til straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift, jf. § 75 i lov om finansiel virksomhed.
Institutter, der indgår i en koncern, skal udarbejde selvstændig dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici i henhold til § 3, stk. 1, nr. 10, og § 8, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Dokumentationen skal udarbejdes for hvert enkelt institut i koncernen i henhold til § 3, stk. 1, nr. 10, og § 8, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Institutter, der er undtaget fra likviditetskravene i CRR på individuelt niveau, jf. artikel 8 i CRR, behøver dog kun at udarbejde én samlet opgørelse for den relevante likviditetsundergruppe.
I tillæg til den dokumentation, der udarbejdes for hvert enkelt institut, forventes det, at der for institutter, der indgår i en koncern, udarbejdes særskilt dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for koncernen. Dokumentationen på koncernniveau forventes at blive udarbejdet i en særskilt rapport.
Den dokumentation, der udarbejdes på institutniveau, bør afspejle instituttets specifikke forhold. Den dokumentation, der udarbejdes på koncernniveau, bør afspejle koncernens forhold i tilstrækkeligt omfang.
Selvom dokumentationen på koncernniveau forventes at blive udarbejdet i en særskilt rapport, kan der anvendes eller henvises til analyser og beskrivelser udarbejdet i dokumentationen på institutniveau, hvor det er relevant. Ligeledes kan der i den dokumentation der udarbejdes på institutniveau anvendes eller henvises til analyser og beskrivelser udarbejdet i dokumentationen på koncernniveau, hvor det er relevant.
Pengeinstitutterne bør tage udgangspunkt i data fra ultimo året før ved opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici. Fra og med ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 1289 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. den 31. december 2014 skal et institut have dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici, og instituttet bør til enhver tid kunne opdatere og indsende dokumentationen til Finanstilsynet på forlangende, jf. § 347 i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt gennemgå institutternes opgørelser og vurderinger af deres likviditetsposition og likviditetsrisikostyring på samme tidspunkt, som Finanstilsynet gennemgår institutternes solvensbehovsopgørelse. Indberetningsfristen er derfor den samme som for solvensbehovsopgørelsen, dvs. senest 45 arbejdsdage efter årets udløb, jf. information på Finanstilsynets hjemmeside (https://www.finanstilsynet.dk/da/Ansoeg-og-Indberet/Indberetning-for-finansielle-virksomheder/Andre/Dokumentation-solvensbehov\_1). Pengeinstitutter, der i henhold til Finanstilsynets størrelsesgruppering har en arbejdende kapital på mindre end 750 mio. kr., skal udarbejde dokumentationen årligt i henhold til § 3, stk. 1, nr. 10, og § 8, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., men er undtaget fra at indsende dokumentationen til Finanstilsynet, jf. information på Finanstilsynets hjemmeside (https://www.finanstilsynet.dk/da/Ansoeg-og-Indberet/Indberetning-for-finansielle-virksomheder/Andre/Dokumentation-solvensbehov\_1).
Institutterne skal vurdere
– niveauet for likviditet og funding og risikostyringen af disse i dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, og § 8, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
– om instituttet skal afsætte kapital til at dække likviditetsrisici i solvensbehovsopgørelsen, jf. §3 i bekendtgørelse nr. 295 af 27. marts 2014 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Der er altså tale om to selvstændige vurderinger af henholdsvis likviditet og funding samt af solvensbehov til dækning af likviditetsrisici. Der kan dog være en vis sammenhæng mellem niveauet for likviditet og funding og solvensbehovet. Som udgangspunkt forventer Finanstilsynet, at institutter med betydelige likviditetsrisici i forhold til instituttets størrelse og forretningsmodel kan have behov for at afsætte kapital til at dække likviditetsrisici. Se vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter for nærmere information om kapitaldækning af likviditetsrisici.
Tabel 1 viser, hvordan en oversigt over henvisninger til bilag til instituttets samlede vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici kan bygges op. Tabel 1 kan anvendes til konkrete henvisninger til instituttets opgørelser, vurderinger mv. af de specifikke emner i vejledningens del 3 og 4. Hvis emnerne i vejledningens del 4 ikke er relevante for instituttet, kan dette blot anføres i tabel 1.
| Henvisning til vejledningen | Emne | Bilag nr. | Bilagets titel | Side/punkt i bilag |
|---|---|---|---|---|
| Del 2 | Samlet vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici | |||
| Del 3.1 | Organisering af likviditetsområdet i instituttet, likviditetsrapportering og -overvågning | |||
| Del 3.2 | Beredskabsplan | |||
| Del 3.3 | Daglig likviditetsstyring | |||
| Del 3.4 | LCR | |||
| Del 3.4 | Likviditetsbuffer | |||
| Del 3.4 | Produkter og tjenester i henhold til artikel 23 i LCR-forordning | |||
| Del 3.5 | Likviditetsstresstests |
Anm. Kolonnen ”Henvisning til vejledningen” kan udelades. Den er alene taget med her for at henvise til, hvor i vejledningen der findes mere information om emnerne oplistet i kolonnen ”Emne”.
Det enkelte institut bør tage udgangspunkt i den likviditetsbuffer, der er relevant for instituttet. Eksempelvis kan likviditetsbufferen bestå af likvide aktiver, der lever op til kravene i LCR-forordningen, samt likvide aktiver, der ikke lever op til kravene i LCR-forordningen. En anden mulighed er at opgøre likviditetsbufferen som likvide aktiver i forhold til instituttets samlede aktiver på balancen. Finanstilsynet forventer, at institutterne i dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici forklarer, hvilken likviditetsbuffer instituttet anvender i sin risikostyring.
Instituttet kan i opgørelse og vurdering af likviditetsbufferen tage afsæt i
– likviditetsbufferens størrelse
– likviditetsbufferens sammensætning med hensyn til
– hvor stor en andel, hver type af aktiver udgør af den samlede likviditetsbuffer
– hvor stor en del af de likvide aktiver, der kan belånes i centralbanker
– drøftelser om eller test af likviditetsværdien af likviditetsbufferen i relevant omfang, f.eks. med hensyn til den tid, der går med salg eller genkøb af aktiver i likviditetsbufferen
– i relevant omfang, hvilken valuta de likvide aktiver er denomineret i set i forhold til de valutaer, virksomheden aktuelt har et likviditetsbehov i
– eventuelle begrænsninger på anvendelsen af de likvide aktiver f.eks. som følge af regulatoriske eller operationelle begrænsninger enten i Danmark eller i andre lande, hvor instituttet har aktiviteter.
Penge- og realkreditinstitutter skal i forbindelse med opgørelsen af LCR regelmæssigt vurdere sandsynligheden for og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme indenfor de næste 30 dage i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen. Det gælder for så vidt angår produkter eller tjenester, der ikke falder ind under artikel 27-31 i LCR-forordningen. I henhold til artikel 23, stk. 3, skal institutterne mindst en gang om året overfor Finanstilsynet specificere de produkter og tjenester, der er indberettet i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen, samt institutternes anvendte outflow-rater for de enkelte produkter og tjenester6). Finanstilsynet vil som led i gennemgangen af instituttets dokumentation for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici vurdere, om de valgte outflow-rater er tilstrækkelige. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Finanstilsynet fastsætte andre outflow-rater, jf. artikel 23, stk. 2, i LCR-forordningen.
Alle pengeinstitutter kan potentielt have udgående pengestrømme, f.eks. i form af garantier, lånetilbud, låneudbetalinger, overtræk og uudnyttede dele af kassekreditter, jf. artikel 23 i LCR-forordningen.
Det enkelte penge- og realkreditinstitut bør tage udgangspunkt i historiske data, f.eks. data fra de sidste 2-3 år for at vurdere, om en udgående pengestrøm er væsentlig og derfor bør medtages i LCR-indberetningen. Herefter bør det enkelte penge- og realkreditinstitut vurdere, om den udgående pengestrøm udgør en væsentlig del af de samlede udgående pengestrømme for instituttet. Hvis det er tilfældet, og instituttet vurderer, at den udgående pengestrøm skal medtages i LCR i henhold til artikel 23, stk. 2, i LCR-forordningen, skal instituttet vurdere, hvilken outflow-rate der er sandsynlig i en stresssituation for den givne udgående pengestrøm i henhold til artikel 23 i LCR-forordningen.
Hvis et realkreditinstitut har undtagelse for indbyrdes afhængige realkreditrelaterede pengestrømme under artikel 26 i LCR-forordningen, kan realkreditinstituttet potentielt have udgående pengestrømme i forbindelse med lånetilbud og låneudbetalinger i måneder, hvor det er aktuelt, samt udgående pengestrømme i forbindelse med åbne konverteringer (dvs. hvor der ikke er en fastkursaftale).
Realkreditinstitutter med undtagelse for indbyrdes afhængige realkreditrelaterede pengestrømme under artikel 26 i LCR-forordningen kan benytte en fast model til beregning af potentielle udgående betalingsstrømme relateret til åbne konverteringer. Modellen, der kan anvendes, er følgende:
der ses på uafdækkede opsigelser 30 dage frem
der korrigeres for et estimat på, hvor stor en andel af kunder med uafdækkede opsigelser indenfor de kommende 30 dage, der forventeligt vil skifte til andre institutter på basis af historiske data for de seneste tre år
ovenstående giver et potentielt outflow, som ganges med en outflow-rate på 15 pct.
Et realkreditinstitut kan i dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici argumentere for en anden outflow-rate, hvis instituttet vurderer, at en anden outflow-rate er retvisende for dem.
I forhold til anvendelse af stresstestens resultater kan institutterne se på
– hvordan instituttets likviditetsposition bliver påvirket af den forventede (budgetterede) udvikling, og hvilke eventuelle handlinger (ledelsestiltag mv.) dette kan føre til i instituttet
– hvordan likviditetsforholdene bliver påvirket i relevante stress-scenarier, og hvilke eventuelle handlinger dette kan føre til i instituttet
– hvordan stresstestresultater bliver anvendt i den løbende likviditetsplanlægning.
For realkreditinstitutter og større pengeinstitutter kan det også være relevant at vurdere
– instituttets markedsadgang i en stresset situation
– instituttets overvågning af ændrede markedsforhold med henblik på hurtig opsporing af stressede situationer og/eller behov for justering af antagelser bag stresstests
– sikkerhedsstillelse af aktiver og behæftelse af aktiver, jf. afsnit 3.3. i denne vejledning.
Realkreditinstitutter bør desuden vurdere
– effekter af en fejlet/delvist fejlet refinansierings-auktion og effekter af supplerende sikkerhedsstillelse ved ejendomsprisfald. Andre forhold, såsom restancer på lån og afviklingsrisici i forbindelse med afvikling af betalinger/auktioner, bør også indgå i relevant omfang.
Officielle noter
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) anvender betegnelsen Internal Liquidity Adequacy Assessment Process (ILAAP).
Pengeinstitutter, der i henhold til Finanstilsynets størrelsesgruppering har en arbejdende kapital på mindre end 750 mio. kr., skal udarbejde dokumentationen årligt i henhold til § 3, stk. 1, nr. 10, og § 8, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., men de er dog undtaget fra at indsende dokumentationen til Finanstilsynet.
Finanstilsynet forventer, at kun pengeinstitutter forholder sig til indlån som en del af instituttets samlede fundingbehov og sammensætning af funding.
Institutter, der har udarbejdet en fundingplan, kan tage udgangspunkt i denne. EBA’s retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol og vurderingsprocessen (SREP, EBA/GL/2014/13) hhv. retningslinjer om ICAAP- og ILAAP-oplysninger, der indhentes til SREP-formål (EBA/GL/2016/10) omtaler fundingplaner. Et institut skal have principper for sin finansieringsstruktur og grænser for finansieringsrisici i relevant omfang, jf. bilag 4, punkt 5 og 7, i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Søjle II likviditetskrav og tilladelse til undtagelse fra visse dele af LCR-forordningen har indtil videre fortrinsvis været relevant for institutter med særlige forretningsmodeller eller som er systemisk vigtige. Mindre pengeinstitutter forventes fortrinsvis at fokusere på påbud fra seneste undersøgelse eller andre tilsynsreaktioner, som Finanstilsynet har meddelt instituttet.
Dette indberettes i skema KLCDS/KLCDC, side 73, række 730-870.
| Del 3.6 | Indlånsfinansiering |
| Del 3.7 | Omkostninger til indlånsfinansiering |
| Del 4.1 | Omkostninger til markedsfinansiering og fordeling af interne likviditetsomkostninger |
| Del 4.2 | Markedsfinansiering og markedsadgang |
| Del 4.3 | Aktivbehæftelse og sikkerhedsstillelse |
| Del 4.4 | Intradagslikviditet |
