Vejledning om opgørelse af normering i privatinstitutioner

Kapitel 1

1.1 Indledning

Denne vejledning er udstedt i tilknytning til dagtilbudslovens § 19 b om minimumsnormering i privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 371 af den 25. marts 2025 om opgørelse af normering i privatinstitutioner.

Vejledningen uddyber og udfolder bekendtgørelsens regler for opgørelse af normering i privatinstitutioner.

Det følger af dagtilbudslovens § 19 b, at en privatinstitution skal sikre en normering i privatinstitutionen, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2-årige børn (vuggestue) og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart (børnehave).

Privatinstitutionen skal efter samme lov ligeledes sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

1.2 Vejledningens struktur

Vejledningen er opbygget kronologisk svarende til bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Efter vejledningens gennemgang af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen er der vedlagt et bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner” . I bilag 1 gennemgås fremgangsmåde for opgørelsen af normering i privatinstitutioner. Bilaget indeholder desuden konkrete eksempler på, hvordan de enkelte dele af normeringen skal beregnes.

Bilag 1 er opbygget i tre trin, hvor de to første trin vedrører opgørelse af børneenheder og pædagogisk personale i privatinstitutionen, og hvor trin tre vedrører opgørelsen af selve normeringen. Bilag 1 følger ikke samme kronologi som bestemmelserne i bekendtgørelsen. Det skyldes, at det i opgørelsen af normeringen er nødvendigt først at opgøre antal børneenheder, før det pædagogiske personale kan opgøres.

Bilag 1 kan ikke stå alene, da det kun viser eksempler på beregninger. Beregningseksemplerne er derfor ikke udtømmende for de forskellige institutionstyper og for alle typer af ansættelsesformer, personaletyper, indskrivningsperioder mv.

Det anbefales at læse bekendtgørelse, vejledning og bilag 1 i en sammenhæng, før man går i gang med at opgøre normeringen.

1.3 Vuggestue, børnehave og aldersintegreret privatinstitution som begreber i vejledningen

I vejledningen anvendes betegnelserne:

– ’Vuggestue’, når der er tale om en alderssvarende privatinstitution for 0-2-årige børn.

– ’Børnehave’, når der er tale om en alderssvarende privatinstitution for 3-årige børn frem til skolestart.

– Aldersintegreret privatinstitution, når der er tale om en privatinstitution med børn i alderen 0 år og frem til skolestart.

En aldersintegreret privatinstitution vil oftest bestå af en vuggestue og en børnehave. Uanset hvordan en aldersintegreret privatinstitution er organiseret, skal der altid laves to normeringsopgørelser, henholdsvis;

– en opgørelse af normeringen for den del af en privatinstitution, der svarer til en vuggestue, og

– en opgørelse af normeringen for den del af privatinstitutionen, der svarer til en børnehave.

Ovenstående gør sig også gældende i tilfælde, hvor en privatinstitution f.eks. har en gruppe af børn mellem 0 år og frem til skolestart, som ikke er delt op i ’vuggestue’ og ’børnehave’, men hvor privatinstitutionen blander aldersgrupperne.

Kapitel 2

2.1 Dagtilbudslovens krav til normering i privatinstitutioner

Efter dagtilbudslovens § 19 b, stk. 1, skal en privatinstitution efter § 19, stk. 5, sikre en normering i institutionen, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart. Efter dagtilbudslovens § 19 b, stk. 2, skal privatinstitutionen sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

2.2 Krav til opgørelse af normering samt opgørelsesperioden

Lovkravet om minimumsnormering i privatinstitutioner trådte i kraft den 1. januar 2025.

§ 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om opgørelse af normering i privatinstitutioner fastsætter, at normeringen efter dagtilbudslovens § 19 b, stk. 1 og 2, i privatinstitutioner skal opgøres som et gennemsnit af de seneste tre kalenderårs årlige normering, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, i privatinstitutionen. Det følger videre af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at den årlige normering i privatinstitutioner opgøres som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale som et årligt gennemsnit.

Bekendtgørelsens § 3 fastsætter, at privatinstitutioner senest tre måneder efter afslutningen af et kalenderår skal indsende en skriftlig erklæring til kommunalbestyrelsen i den kommune, som har godkendt privatinstitutionen, med oplysninger om, at privatinstitutionen har efterlevet det lovfastsatte krav om minimumsnormering, jf. dagtilbudslovens § 19 b, stk. 1 og 2. Erklæringen skal ligeledes indeholde oplysninger om den opgjorte normering (normeringstallet) i privatinstitutionen efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Privatinstitutioner skal således hvert år opgøre kalenderårets gennemsnitlige årlige normering, hvor denne opgørelse senest skal være afsluttet tre måneder efter afslutningen af kalenderåret (med udgangen af marts måned). Kalenderårets normering kan godt ligge over eller under dagtilbudslovens krav om minimumsnormering i privatinstitutioner. Den opgjorte normering af kalenderåret skal offentliggøres på privatinstitutionens hjemmeside eller andet for forældrene let tilgængeligt sted, jf. bekendtgørelsens § 2.

Herudover skal privatinstitutioner hvert år opgøre privatinstitutionens normering som et gennemsnit af de seneste tre kalenderårs årlige normering, jf. bekendtgørelsens § 3, hvor denne normering skal efterleve dagtilbudslovens krav om minimumsnormering i privatinstitutioner.

I tilknytning til opgørelsen af de seneste tre kalenderårs normering skal privatinstitutionen senest med udgangen af marts måned hvert år indsende en erklæring til kommunen, hvor det fremgår, at privatinstitutionen har efterlevet dagtilbudslovens krav om minimumsnormering i privatinstitutioner. Privatinstitutionens opgørelse af de seneste tre kalenderårs årlige normering skal ligeledes fremgå af erklæringen, jf. § bekendtgørelsens § 3.

Hvis en privatinstitution alene er en vuggestue eller børnehave, jf. bekendtgørelsens § 4, nr. 1-3, skal erklæringen indeholde den opgjorte normering (normeringstallet) for henholdsvis vuggestuen eller børnehaven. Hvis der i en privatinstitution både er indskrevet 0-2 årige børn og 3-årige børn frem til skolestart, jf. bekendtgørelsens § 4, nr. 4-10, skal erklæringen indeholde den opgjorte normering (normeringstal) for så vidt angår aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen 3 år frem til skolestart.

Privatinstitutioner skal således hvert år opgøre følgende:

1. Privatinstitutionens normering opgjort som et gennemsnit af de seneste tre kalenderårs årlige normering, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, i privatinstitutionen (lovkravet).

2. Privatinstitutionens årlige gennemsnitlige normering af kalenderåret, jf. § 1, stk. 2.

2.3 Perioden 2025-2027 er en overgangsperiode

Lovkravet til minimumsnormering i privatinstitutioner trådte i kraft den 1. januar 2025.

Da lovkravet om minimumsnormering i privatinstitutioner skal efterleves over en 3-årig periode (de seneste tre kalenderår), vil de første tre år fra lovens ikrafttrædelse (år 2025, 2026 og 2027) være en overgangsperiode. Det betyder, at det først er med udgangen af marts 2028, at privatinstitutioner vil skulle efterleve lovkravet. Det betyder videre, at det først er med udgangen af marts 2028, at privatinstitutioner første gang skal indsende en erklæring til kommunen med oplysninger om, at privatinstitutionen har efterlevet dagtilbudslovens krav til normering, jf. bekendtgørelsens § 3.

Fra 2028 skal privatinstitutioner opgøre normeringen som et gennemsnit af de seneste tre kalenderårs normering, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Privatinstitutioner skal også indsende en erklæring til kommunen med oplysninger om normering hvert år fra 2028. Det betyder, at privatinstitutioner i 2029 skal opgøre deres normering for perioden 2026-2028 og indsende erklæring til kommunen herom. I 2030 skal privatinstitutioner opgøre deres normering for perioden 2027-2029 og indsende erklæring til kommunen herom og tilsvarende i årene frem.

Privatinstitutioner skal første gang opgøre og offentliggøre deres årlige gennemsnitlige normering af kalenderåret, jf. bekendtgørelsens § 2, med udgangen af marts 2026. Herefter skal privatinstitutioner opgøre og offentliggøre deres årlige normering hvert år.

2.4 Erklæring om opfyldelse af normeringskrav til kommunen

Når privatinstitutionen har indsendt erklæringen til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, vil dette være dokumentation for, at privatinstitutionen har efterlevet lovkravet. Der er ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal efterprøve den indsendte erklæring om normering. Hvis der for kommunalbestyrelsen foreligger konkrete oplysninger, der giver anledning til at undersøge korrektheden af oplysningerne i den indsendte erklæring, vil kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper skulle undersøge forholdene nærmere. Hvis en privatinstitution ikke efterlever normeringskravet, vil det bero på en konkret vurdering af de konkrete forhold, hvorvidt der kan ske en tilbagekaldelse af godkendelsen af privatinstitutionen.

En eventuel tilbagekaldelse vil være en afgørelse. Det betyder, at afgørelsen skal udformes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder blandt andet proportionalitetsprincippet. Det indebærer, at der skal vælges den mindst indgribende foranstaltning mv. blandt dem, der er egnede, og at foranstaltningen mv. skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Der skal således f.eks. være et rimeligt forhold mellem det, der er sket, og en tilbagekaldelse af en godkendelse af en privatinstitution. Ved en tilbagekaldelse vil endvidere skulle indgå en vurdering af de aktuelle forhold. Herunder blandt andet privatinstitutionens normering, iværksatte tiltag ift. at rette op på normeringen fremadrettet mv. Endvidere vil der i vurderingen skulle indgå et hensyn til de indskrevne børn.

2.5 Privatinstitutioner godkendt efter 1. januar 2025

For en privatinstitution, som er godkendt efter den 1. januar 2025, hvor driften af privatinstitutionen f.eks. påbegyndes den 1. marts, skal privatinstitutionen senest tre måneder efter afslutningen af kalenderåret opgøre normeringen som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale opgjort som et gennemsnit i de måneder, hvori privatinstitutionen har været i drift (1. marts til 31. december - i alt 10 måneder).

Herefter skal privatinstitutionen opgøre normeringen i de efterfølgende to kalenderår som fastsat i bekendtgørelsens § 2. Den opgjorte gennemsnitlige normering i det første kalenderår (de 10 måneder) skal lægges sammen med de to efterfølgende kalenderårs normering og divideres med tre, hvor dette resultat som minimum skal opfylde lovkravet til normering i privatinstitutioner.

2.6 Privatinstitutioner med flere enheder

Det følger af forarbejder til dagtilbudsloven, at det, der afgrænser og definerer en daginstitution, som udgangspunkt er, at der er etableret en ledelse af daginstitutionen med en forældrebestyrelse, samt at der er et naturligt fællesskab og samarbejde omkring børn og personale. Derfor kan en daginstitution i dag bestå af flere fysisk adskilte enheder, og ledelsen og forældrebestyrelsen i en daginstitution kan i nogle tilfælde favne store grupper af børn og forældre.

En daginstitution med flere enheder er som hovedregel kendetegnet ved, at daginstitutionen har flere enheder, der er fysisk adskilt fra hinanden på en måde, så børn og personale ikke i det daglige kan bevæge sig fra en enhed til de andre enheder i daginstitutionen. Samtidigt er der et samarbejde i den enkelte fysisk afgrænsede enhed omkring den daglige opgavevaretagelse, der er afgrænset til den pågældende enheds børnegruppe og personalegruppe. Såfremt en daginstitution består af flere enheder, skal de pågældende enheder være beliggende i samme kommune.

En privatinstitution kan i lighed hermed derfor bestå af flere enheder, jf. også dagtilbudslovens § 19, stk. 6.

I bekendtgørelsen og denne vejledning anvendes betegnelsen ’enhedsniveau’ for så vidt angår opgørelsen af børn, jf. § 12, stk. 1. Der anvendes betegnelsen ’daginstitutionsniveau’ for så vidt angår opgørelsen af personale, jf. § 9, stk. 2, og selve normeringsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 1.

Uanset hvor mange enheder privatinstitutionen består af, skal normeringen i privatinstitutionen opgøres som et årligt gennemsnit i privatinstitutionen. Med privatinstitution menes således hele privatinstitutionen inkl . samtlige enheder, hvor opgørelsen af normeringen i disse privatinstitutioner skal ske på daginstitutionsniveau .

I bekendtgørelsens § 4 fremgår en definition af, hvad der forstås som en privatinstitution. Når en privatinstitution skal opgøre sin normering, vil fremgangsmåden for opgørelsen afhænge af, om privatinstitutionen består af flere enheder eller ej. Organiseringen har således betydning for den måde, normeringen skal opgøres på. I de følgende bestemmelser, hvor fremgangsmåden for opgørelse er fastlagt, henvises der således tilbage til bekendtgørelsens § 4 med henblik på hvilken organisering, variationerne i fremgangsmåden er møntet på.

Hvis en privatinstitution udelukkende er organiseret som en vuggestue eller børnehave, jf. bekendtgørelsens § 4, nr. 1-3, opgøres normeringen som et årligt gennemsnit i henholdsvis vuggestuen eller børnehaven i privatinstitutionen.

Hvis en privatinstitution har flere enheder, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. nr. 4-10, opgøres normeringen som et årligt gennemsnit i privatinstitutionen for henholdsvis aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen 3 år frem til skolestart. Opgørelsen af normeringen sker i disse tilfælde samlet for alle enheder i privatinstitutionen, og der skal således ikke opgøres en normering for de to aldersgrupper i den eller de enkelte enhed(er).

2.7 Normering i alderssvarende privatinstitutioner

Bekendtgørelsens § 5, stk. 1, fastsætter, at normering i privatinstitutioner skal opgøres som et årligt gennemsnit for henholdsvis aldersgruppen 0-2 år (’vuggestue-normering’) og aldersgruppen 3 år og frem til skolestart (’børnehave-normering’). For så vidt angår privatinstitutioner, der både har børn i aldersgruppen 0-2 år og i aldersgruppen 3 år og frem til skolestart, skal normeringen opgøres som et årligt gennemsnit for hver aldersgruppe – det vil sige i alt to normeringsopgørelser.

Bekendtgørelsens § 5, stk. 2, fastsætter, at ved beregning af normering i en privatinstitution, som indeholder en eller flere aldersintegrerede enheder eller som indeholder både en eller flere vuggestuer og en eller flere børnehaver, skal den del, der svarer til en vuggestue, indgå i opgørelsen af normeringen for vuggestue, mens den del, der svarer til en børnehave, skal indgå i opgørelsen af normeringen for børnehave.

Kapitel 3

3.1 Opgørelse af pædagogisk personale i privatinstitutioner

3.2 Personale, der skal indgå i opgørelsen af normeringen

Bekendtgørelsens § 6, stk. 1, definerer det personale, der skal indgå i opgørelsen af normeringen jf. § 1, stk. 2. Udgangspunktet er, at det er pædagogisk personale, der er ansat i privatinstitutionen, og som udfører pædagogisk arbejde i relation til børnene., som kan indgå i opgørelsen. Pædagogstuderende indgår kun i opgørelsen af normeringen i det omfang, de får løn under praktikopholdet. Perioder med ulønnet praktik indgår således ikke i opgørelsen af normeringen.

Pædagogisk personale omfatter også andre medarbejdere, som udfører pædagogisk arbejde i relation til børnene, f.eks. naturvejledere. Det er således ikke afgørende, hvilken titel medarbejderen har. I opgørelsen af normeringen indgår alt personale, som har pædagogiske opgaver i relation til børnene i privatinstitutionen.

Såfremt der i privatinstitutionen er ansat personale, der ifølge deres ansættelseskontrakt f.eks. er ansat 18 timer ugentligt som køkkenpersonale og 15 timer som pædagogmedhjælper, skal personalet indgå i normeringsopgørelsen med den del af arbejdstiden, som udgør pædagogisk arbejde i relation til børnene. I dette tilfælde vil det således være de 15 timer.

Pædagogisk personale i fleksjob indgår i opgørelsen af normeringen, jf. § 6, stk. 1, svarende til deres faktiske arbejdstid.

Bekendtgørelsens § 6, stk. 2, fastsætter, at pædagogisk personale også omfatter personer, der varetager støttefunktioner i relation til børnene i privatinstitutionen, jf. dagtilbudslovens § 4, stk. 2, og at disse personaler også skal indgå i normeringsopgørelsen. Det har i relation til disse personaler ikke betydning, om de er ansat i privatinstitutionen.

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, skal vikarer for pædagogisk personale også indgå i opgørelsen, selv om vikaren ikke er ansat i privatinstitutionen, men f.eks. er ansat i et vikarbureau.

3.3 Personale, der ikke skal indgå i opgørelsen af normeringen

Følgende typer af personale skal ikke indgå i normeringsopgørelsen:

– Ledere, administrativt personale mv, der ikke varetager pædagogisk arbejde i relation til børnene

– Økonomaer/diætister/køkkenpersonale

– Rengøringspersonale

– Tilsynsførende fra kommunen

– Pædagogisk personale ansat i særlige dagtilbud etableret med hjemmel i § 83 i barnets lov

– Frivillige, ikke-lønnet personale i privatinstitutionen

– Andet personale, der ikke udfører pædagogisk arbejde i relation til børnene.

Bekendtgørelsens § 6, stk. 4, fastsætter, at personale ansat for midler fra "Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner (Pulje til sociale normeringer)" skal fraregnes i opgørelsen af normering.

Fraregningen af personale ansat for statslige midler til sociale normeringer vil ske på baggrund af informationer om de forventede lønudgifter (inkl. pension) til henholdsvis pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som privatinstitutionen via kommunens samlede afrapportering indberetter til Børne- og Undervisningsministeriet i den årlige statusredegørelse, jf. Vejledning om pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner .

De indberettede forventede lønudgifter omregnes til antal årsværk. Omregningen foretages vha. oplysninger om den gennemsnitlige årlige bruttoløn (inkl. pension) i privatinstitutionen for hver af de tre personalegrupper. Årslønnen opgøres som bruttolønnen inkl. evt. centrale eller lokale tillæg, særydelser samt særlig feriegodtgørelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 5, at pædagogisk personale i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale. Med tilbud eller ordninger forstås f.eks.:

– Løntilskud

– Virksomhedspraktik

– Nytteindsats

– Jobrotation

– Voksenlærling

– Revalidering

– Skånejob

– Isbryderordning

– Seniorjob

Eksemplerne er ikke udtømmende.

3.4 Omregning af pædagogisk personale

Bekendtgørelsens § 7, stk. 1, fastsætter, at pædagogisk personale skal indgå i opgørelsen som fuldtidspersonale ud fra en fuldtidsnorm på 1.924 timer pr. år svarende til 37 timer om ugen i 52 uger. Der skal således foretages en omregning af det pædagogiske personale, så der tages højde for, hvor stor en andel af året det pædagogiske personale har arbejdet i privatinstitutionen, samt hvor mange timer de arbejder pr. uge. For personale i privatinstitutionen skal der derfor laves en beregning, der opgør, hvor mange dage i løbet af et kalenderår det pågældende personale har arbejdet i institutionen. I den sammenhæng anvendes personalets faktiske ansættelses- og fratrædelsesdatoer i løbet af et kalenderår eller personalets faktiske arbejdstid. Normeringen opgøres for et kalenderår og derfor beregnes fuldtidsomregningen med udgangspunkt i et kalenderår.

Bekendtgørelsens § 7, stk. 2, fastsætter, at der i fuldtidsomregningen ikke tages højde for det pædagogiske personales sygefravær, fridage eller feriedage med løn, selvbetalte korterevarende ferier eller fridage, lukkedage i privatinstitutionen, pauser, personalemøder, administrative opgaver, efter- og videreuddannelse og lignende. Det gælder også pædagogisk personale, der afholder selvbetalt ferie, fordi de ikke har optjent tilstrækkelig ferie med løn. Dette svarer til opgørelsen af antal indskrevne børn, hvor der på tilsvarende vis heller ikke tages højde for børnenes sygefravær, ferie, komme-og-gå-tider m.v., jf. § 11, stk. 6. Ved ”korterevarende ferier” forstås ferier, som tilsammen varer maksimalt 6 uger i løbet af et kalenderår.

Bekendtgørelsens § 7, stk. 3, fastsætter, at pædagogisk personale, som delvist er ansat i en privatinstitution og delvist ansat et andet sted, f.eks. en privatskole, alene skal indgå i opgørelsen af pædagogisk personale med den andel af deres arbejdstid, som anvendes på pædagogisk arbejde i privatinstitutionen. Andelen af arbejdstiden, som finder sted i en privatinstitution, opgøres på baggrund af det antal timer, som personalet er ansat i privatinstitutionen, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner” , Trin 2, som indeholder eksempler på fuldtidsomregning af pædagogisk personale.

Bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, fastsætter to situationer, hvor pædagogisk personale med fravær ikke skal indgå i normeringsopgørelsen:

– Pædagogisk personale med barselsrelateret fravær skal ikke indgå i opgørelsen af normeringen. Barselsrelateret fravær omfatter i denne sammenhæng både fravær, hvor det pågældende personale modtager løn samt fravær, hvor personalet ikke modtager løn og fravær, hvor personalet modtager barselsdagpenge.

– Pædagogisk personale, der har længerevarende fravær fra privatinstitutionen, hvor privatinstitutionen ikke udbetaler løn i forbindelse med fraværet, skal ikke indgå i normeringsopgørelsen. Der kan f.eks. være tale om fravær i forbindelse med længerevarende orlov eller fravær i forbindelse med sygdom, hvor der ikke udbetales løn, men hvor personalet f.eks. modtager sygedagpenge. Ved ”længerevarende fravær” forstås fravær, som tilsammen varer længere end 6 uger i løbet af et kalenderår.

3.5 Vægtning af pædagogisk personale

Bekendtgørelsens § 8 fastsætter, hvordan forskellige stillingskategorier af pædagogisk personale vægtes i opgørelsen af fuldtidspersonale. Læs mere om vægtning af det pædagogiske personale i bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner” , Trin 2.

Det pædagogiske personale vægtes forskelligt afhængig af den enkeltes stillingskategori:

– Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogisk personale i fleksjob, vikarer for pædagogisk personale og andre medarbejdere, som udfører pædagogisk arbejde i relation til børnene, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1.

– Pædagogiske ledere skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,85.

– Pædagogstuderende i løbbet praktik skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,43.

– Pædagogiske assistentelever skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,24.

En vikar for en leder vil skulle vægtes med 0,85.

De fastsatte vægte skal anvendes i opgørelsen af det pædagogiske personale, uanset hvor megen tid personalet i praksis bruger i relation til børnene.

I forbindelse med vægtningen vil der således skulle foretages en omregning, hvor der tages højde for, hvor stor en andel af kalenderåret den pågældende har arbejdet i institutionen, samt hvor mange timer den pågældende har arbejdet i en af de nævnte stillingskategorier pr. uge ifølge ansættelseskontrakten eller kontrakten med vikarbureauet.

I tilfælde, hvor en medarbejder, som udfører pædagogisk arbejde sammen med børnene, har en anden stillingskategori end leder, pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper, f.eks. naturvejleder, skal denne medarbejder indgå i opgørelsen med en vægt på 1, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Pædagogstuderende skal indgå i opgørelsen i de lønnede praktikperioder. Vægtningen af pædagogstuderende afspejler, at der i praktikperioder også indgår tid til undervisning og vejledning. Der skal derfor foretages en fuldtidsomregning for hele den periode, hvor den studerende er i praktik, uagtet om den studerende har været på uddannelsesstedet, på ferie mv. Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner ”, Trin 2.1.

Pædagogisk assistentelever skal indgå i opgørelsen både i praktikperioder og skoleperioder, hvor de modtager elevløn. Det indebærer, at pædagogisk assistentelever skal indgå i opgørelsen i den periode, hvor privatinstitutionen har indgået en uddannelsesaftale med den pædagogiske assistentelev. Vægtningen af pædagogisk assistentelever afspejler, at der tages højde for skoleperioder, og at der under praktikperioderne også går tid til vejledning og lignende. Der skal derfor foretages en fuldtidsomregning for hele den periode, som uddannelsesaftalen dækker, uagtet om eleven har været i skole, på ferie mv. Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner”, Trin 2.1.

3.6 Fordeling af personale

Bekendtgørelsens § 9, stk. 1, fastsætter, at pædagogisk personale i en privatinstitution, hvor der både er indskrevet børn i alderen 0-2 år og børn i alderen 3 år frem til skolestart fordeles mellem henholdsvis vuggestue og børnehave.

Bekendtgørelsens § 9, stk. 2, fastsætter, at fordelingen af pædagogisk personale skal foretages på daginstitutionsniveau. Se også afsnit 2.6 om ’Privatinstitutioner med flere enheder’ .

Det vil sige, at der foretages en opgørelse af det samlede antal fuldtidsomregnede pædagogiske personaler i hele privatinstitutionen, herunder også på tværs af eventuelle enheder i privatinstitutionen. Herefter fordeles det pædagogiske personale i privatinstitutionen mellem vuggestue og børnehave efter fordelingsprincipperne beskrevet i § 9, stk. 3 og 4. Det betyder, at hvis privatinstitutionen består af flere enheder, fordeles personalet ikke efter deres faktiske ansættelsessted i de enkelte enheder i privatinstitutionen.

Bekendtgørelsens § 9, stk. 3, fastsætter, at fordelingen af det pædagogiske personale skal ske på baggrund af antallet af fuldtidsindskrevne børn i henholdsvis vuggestuen og børnehaven i forhold til det samlede antal fuldtidsindskrevne børn i privatinstitutionen. Samtidig skal fordelingen af pædagogisk personale ske på baggrund af privatinstitutionens principper for, hvor mange ressourcer der tildeles et barn i vuggestuen i forhold til et barn i børnehaven. Dette sker ved, at antallet af fuldtidsindskrevne børn i vuggestuen vægtes med forholdet mellem privatinstitutionens principper for, hvor mange ressourcer, der tildeles et barn i vuggestuen i forhold til et barn i børnehaven. Det betyder, at hvis privatinstitutionen har et princip om, at der tildeles dobbelt så mange ressourcer til et vuggestuebarn som til et børnehavebarn, skal antallet af fuldtidsindskrevne børn i vuggestuen ganges med 2 som led i fordelingen af det pædagogiske personale. Ved ressourcer kan f.eks. forstås økonomiske midler eller antal pædagogiske personaler. Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner”, Trin 2.3, for formel samt eksempel herpå.

Hvis en privatinstitution er organiseret med en anden inddeling af børnene end henholdsvis vuggestue og børnehave, f.eks. med en mellemgruppe af børn i alderen 2-4 år, kan privatinstitutionen ved fordelingen af personalet f.eks. betragte mellemgruppen som en del af børnehaven, lade én del af mellemgruppen indgå som en del af vuggestuen og en anden del af mellemgruppen indgå som en del af børnehaven eller lade hele mellemgruppen indgå som en del af vuggestuen.

Privatinstitutionens principper for, hvor mange ressourcer privatinstitutionen tildeler et barn i vuggestuen i forhold til et barn i børnehaven, benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af personalets arbejdstid i henholdsvis vuggestuer og børnehaver i privatinstitutionen.

3.7 Personale, der varetager støttefunktioner

Kommunalbestyrelsen skal ifølge dagtilbudslovens § 4, stk. 2, sikre, at børn, der har behov for støtte i et dagtilbud for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.

For så vidt angår børn i privatinstitutioner skal barnets opholdskommune tage stilling til barnets behov for støtte og betale for støtten. Det er barnets opholdskommune, der beslutter, om den vil yde støtte ved selv at stille støtten til rådighed eller ved at betale eksempelvis institutionskommunen (den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende) for at yde støtte.

Pædagogisk personale efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, der varetager støttefunktioner til børn i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i privatinstitutionen, skal indgå i opgørelsen af normeringen med den tid, som finder sted i privatinstitutionen inkl. tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil. De administrative opgaver kan f.eks. bestå af tværfaglige møder om et barn mv.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fastsætter, at det er støttepersonale fra den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende (institutionskommunen), der skal indgå i beregningen.

§ 10, stk. 1, vedrører centralt og decentralt placeret støttepersonale i den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende. Det centralt placerede støttepersonale er kendetegnet ved, at støttepersonalet typisk har arbejdssted i den kommunale forvaltning, mens decentralt placeret støttepersonale typisk har arbejdssted i en daginstitution under den kommunale forsyning.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 2, vedrører de tilfælde, hvor en privatinstitution engagerer personale i relation til at varetage en støttefunktion til et barn i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2.

Dette kan f.eks. være i situationer, hvor en privatinstitution modtager økonomiske midler fra enten barnets opholdskommune eller den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, til brug for at engagere personale, der varetager støttefunktioner i relation til et eller flere børn. Det kan også være i situationer, hvor en privatinstitution selv beslutter at engagere personale, der særligt varetager støttefunktioner i relation til et eller flere børn. Det kan f.eks. være i situationer, hvor en privatinstitution ansætter personale eller tilkøber støttetimer fra f.eks. et vikarbureau til at varetage støttefunktioner i relation til et eller flere børn. Uanset, om privatinstitutionen modtager midler fra barnets opholdskommune eller den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, eller om privatinstitutionen selv vælger at engagere støttepersonale, skal støttepersonalet indgå i opgørelsen af normeringen i privatinstitutionen.

3.8 Oversigt over antal støttetimer

Bekendtgørelsens § 10, stk. 3, fastsætter, at kommunalbestyrelsen senest den 1. juli hvert år skal sende en oversigt til den enkelte privatinstitution beliggende i kommunen over antallet af støttetimer til børn efter stk. 1, som kommunen har tildelt privatinstitutionen i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. maj i det pågældende kalenderår. Oversigten har til formål at give privatinstitutionen et overblik over, hvor megen tid, som støttepersonale ansat i den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, har anvendt i privatinstitutionen inkl. tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil i de første fem måneder af året. Da normeringskravet for privatinstitutioner trådte i kraft den 1. januar 2025, er fristen for, hvornår kommunalbestyrelsen første gang skal sende en oversigt over støtte tildelt i perioden den 1. januar til 31. maj 2025, den 1. juli 2025.

Bekendtgørelsens § 10, stk. 4, fastsætter, at kommunalbestyrelsen senest den 1. februar hvert år skal sende en oversigt til den enkelte privatinstitution beliggende i kommunen over antallet af støttetimer til børn efter stk. 1, som kommunen har tildelt privatinstitutionen i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. december i det foregående kalenderår. Oversigten har til formål at give privatinstitutionen et overblik over, hvor megen tid, som støttepersonale ansat i den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, i alt har anvendt i privatinstitutionen inkl. tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil i hele det foregående kalenderår. Da normeringskravet for privatinstitutioner trådte i kraft den 1. januar 2025, er fristen for, hvornår kommunalbestyrelsen første gang skal sende en oversigt over støtte tildelt i kalenderåret 2025 den 1. februar 2026.

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, som skal udarbejde og sende de to oversigter.

Oversigter efter bekendtgørelsens § 10, stk. 3 og 4, skal vise det antal støttetimer, som den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, har tildelt privatinstitutionen.

Såfremt privatinstitutionen har modtaget økonomiske midler fra den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, til brug for at engagere personale, der varetager støttefunktioner i relation til et eller flere børn efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, skal disse ikke fremgå af oversigterne fra kommunen. Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, skal disse midler også indgå i opgørelsen over normeringen i privatinstitutionen.

3.9 Fordeling af støttepersonale mellem vuggestue og børnehave

Bekendtgørelsens § 10, stk. 5, fastsætter, at støttepersonale efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, skal fordeles mellem henholdsvis vuggestue og børnehave på baggrund af, hvor stor en andel af arbejdstiden, der benyttes i henholdsvis vuggestue og børnehave.

Bestemmelsen er udelukkende relevant for aldersintegrerede privatinstitutioner efter bekendtgørelsens § 4, nr. 4, 5 og 7-10. Bekendtgørelsens § 10, stk. 5 fastsætter, at fordelingen af støttepersonalet sker på baggrund af privatinstitutionens vurdering af, hvor stor en andel af arbejdstiden, der benyttes sammen med henholdsvis børn i alderen 0-2 år (vuggestue) og børn i alderen 3 år frem til skolestart (børnehave).

Kapitel 4

4.1. Opgørelse af børn i normeringsopgørelsen

Bekendtgørelsens §§ 11, 12 og 13 behandles samlet i vejledningen, da disse bestemmelser i relation til opgørelsen af normeringen skal ses i en sammenhæng. Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner” , trin 1, for en nærmere gennemgang, herunder eksemplificering af fremgangsmåde ved opgørelse af børn.

Børn i normeringsopgørelsen omfatter børn indskrevet i privatinstitutionen.

4.2 Fuldtidsomregning af børn

Bekendtgørelsens § 11, stk. 1, fastsætter, at børn i opgørelsen af normering skal omregnes til fuldtidsindskrevne børn efter de regler, der er fastsat i § 11, stk. 2-6.

Bekendtgørelsens § 11, stk. 2, fastsætter, at omregningen til et fuldtidsindskrevet barn beregnes ud fra de timer pr. uge, barnet har været indskrevet i en enhed i privatinstitutionen i løbet af et kalenderår efter de i bekendtgørelsen fastlagte grænseværdier (timer pr. uge), jf. § 11, stk. 3.

Ved omregningen tages udgangspunkt i, at et kalenderår består af 365 dage. Ved skudår skal der tages udgangspunkt i, at kalenderåret består af 366 dage.

Bekendtgørelsens § 11, stk. 5, fastsætter, at der skal foretages en ny omregning af et barn til et fuldtidsindskrevet barn, hvis der sker en ændring i det antal timer, som barnet, jf. stk. 3, er indskrevet i privatinstitutionen, eller hvis barnet skifter til en anden enhed.

Det kan f.eks. være tilfælde, hvor et barn, der hidtil har været indskrevet på deltid, indskrives på fuldtid, hvor et barn flytter fra vuggestue til børnehave, eller hvor et barn flytter fra vuggestue til børnehave før, barnet er fyldt 3 år og 1 måned. Def vil også skulle foretages en ny omregning af et barn, hvis der sker en ændring i det antal timer, barnet er indskrevet samtidig med, at barnet skifter til en ny enhed.

Selvom et barn er indskrevet på fuld tid i privatinstitutionen et helt kalenderår, vil der derfor stadig kunne være tilfælde, hvor der skal foretages en ny fuldtidsomregning af barnet.

Bekendtgørelsens § 11, stk. 6, fastsætter, at der i omregningen af et fuldtidsindskrevet barn ikke tages højde for børnenes sygefravær, ferie, børnenes faktiske komme-gå-tider, evt. lukkedage og lignende i institutionen. Dette svarer til, at der i opgørelsen af fuldtidsomregnet pædagogisk personale ikke tages højde for personalets sygefravær, ferie, personalemøder og lignende, jf. § 7, stk. 2.

Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner” , Trin 1.

4.3 Fordeling af børn

Bekendtgørelsens § 12, stk. 1, fastsætter, at børn i privatinstitutioner skal indgå i opgørelsen af normeringen i henholdsvis vuggestue og børnehave på baggrund af den enhed, barnet er indskrevet i. Se også afsnit 2.6 om ’Privatinstitutioner med flere enheder’ .

Bekendtgørelsens § 12, stk. 2 fastsætter, at hvis privatinstitutionen både består af børn i alderen 0-2 år og børn i alderen 3 år frem til skolestart, jf. bekendtgørelsens § 4, nr. 4-10, skal børn i opgørelsen af normeringen efter § 1, fordeles mellem henholdsvis vuggestue og børnehave på baggrund af privatinstitutionens regel for i hvilken alder et barn flytter fra vuggestue til børnehave. Hvis en privatinstitution udelukkende består af enten en eller flere vuggestuer eller en eller flere børnehaver, jf. § 4, nr. 1-3, vil der kun skulle laves én normeringsopgørelse for privatinstitutionen, hvor alle indskrevne børn skal indgå uanset alder.

Reglen for oprykning af børn skal således svare til det tidspunkt, hvor privatinstitutionen almindeligvis og som udgangspunkt rykker børn fra vuggestue til børnehave. Hvis en privatinstitution består af en vuggestue- og en børnehaveenhed, og privatinstitutionen har en regel om, at børn flytter til børnehave, når de er 2 år og 11 måneder, vil alle indskrevne børn under 2 år og 11 måneder skulle indgå i opgørelsen af normeringen i vuggestuen.

Hvis en privatinstitution er organiseret med en anden inddeling af børnegrupper end henholdsvis vuggestue og børnehave, f.eks. med en mellemgruppe af børn i alderen 2-4 år, kan privatinstitutionen ved fastsættelse af tidspunkt for oprykning f.eks. vælge at lade mellemgruppen indgå som en del af vuggestuen eller børnehaven.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner”, Trin 1.

4.4 Normeringen følger barnets alder

Bekendtgørelsens § 13 fastsætter, at børn, som indskrives i børnehave, skal vægtes dobbelt (2 frem for 1) i opgørelsen af normeringen for børnehave fra tidspunktet, hvor barnet indskrives i børnehave indtil den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år.

Vægtningen på 2 i opgørelsen af normeringen for børnehave skal afspejle, at børn ifølge lovkravet om minimumsnormeringer skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn (svarende til en vuggestuenormering) frem til den 1. i måneden efter, at de er fyldt 3 år, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2.

Kapitel 5

5.1 Ikrafttrædelse

Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2025.

Det følger af bekendtgørelsens § 14, stk. 2, at opgørelse af normering efter § 1, stk. 1, første gang skal ske for perioden 1. januar 2025 til 31. december 2027. Der henvises til vejledningens afsnit 2.2. og 2.3. for nærmere om overgangsperioden 2025-2027.

---

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 25. marts 2025

Cathrine Lindberg Bak

Vicedirektør

/ Lise Nordvig Rasmussen

---

Bilag

Bilag 1

Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i privatinstitutioner

Nedenfor gennemgås den konkrete fremgangsmåde for opgørelse af normering i privatinstitutioner. Fremgangsmåden er inddelt i følgende tre fortløbende trin:

1. Opgørelse af børneenheder (§§ 11-13)

2. Opgørelse af personaleenheder (§§ 6-10)

3. Opgørelse af normering (§§ 1-2)

Alle begreber og dele i opgørelsen uddybes yderligere under hvert punkt, ligesom hvert trin suppleres med eksempler for, hvordan opgørelsen gennemføres i praksis.

En privatinstitution kan bestå af flere enheder, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 6, med én fælles ledelse og forældrebestyrelse. Uanset hvor mange enheder, privatinstitutionen består af, skal normeringen opgøres som et årligt gennemsnit i privatinstitutionen. Med privatinstitution menes således hele privatinstitutionen inkl. samtlige enheder. Der henvises til vejledningens kapitel_2.6_ for nærmere beskrivelse af privatinstitutioner med flere enheder.

Trin 1. Opgørelse af børneenheder (§§ 11-13)

I det følgende beskrives opgørelsen af antal børneenheder i en privatinstitution. Med børneenheder forstås, at børnene fuldtidsomregnes og vægtes ift., hvor stor en andel af året samt hvor mange timer om ugen barnet er indmeldt i institutionen. Børn, der er rykket i børnehave, før de er fyldt 3 år, vægtes endvidere dobbelt i opgørelsen af antal børneenheder. Dette gælder fra tidspunktet, hvor barnet optages i børnehave og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Fuldtidsomregningen af børnene foretages på baggrund af oplysninger om antal dage, som barnet har været indmeldt (indmeldelsesdage) i løbet af det pågældende kalenderår samt vægt for hvor mange timer barnet ugentligt er indskrevet (barnets fuldtidsgrad). Et barn, som er indmeldt til og med 25,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,5. Et barn, som er indmeldt over 25,0 og op til og med 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,75. Et barn, som er indmeldt over 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1, jf. § 11, stk. 3.

Fuldtidsomregningen foretages for hvert enkelt indmeldelsesforløb for hvert enkelt barn. Et indmeldelsesforløb defineres som en sammenhængende indmeldelsesperiode i samme privatinstitution eller i samme enhed, hvis privatinstitutionen har flere enheder, hvor det ugentlige antal timer, som barnet er indskrevet, er det samme. Såfremt der sker ændringer i enten det ugentlige antal indmeldte timer, som barnet er indskrevet, eller at barnet skifter til en anden enhed inden for samme privatinstitution, vil der således være tale om et nyt indmeldelsesforløb, som kræver en ny fuldtidsomregning.

Der henvises til vejledningens kapitel_4.1 og 4.2_ for nærmere beskrivelse af opgørelsen og fuldtidsomregningen af børn.

Beregningen foretages efter følgende formel:

(Barnets indmeldelsesdage i året/Samlet antal dage i året)*vægt for barnets fuldtidsgrad = Fuldtidsomregnet barn i et givent år

Fremgangsmåde vedr. fuldtidsomregning ved oprykning til børnehave før den 1. i måneden efter barnet fylder 3 år

I børnehaver og aldersintegrerede privatinstitutioner (jf. § 4, nr. 1 og 3-10) afhænger fuldtidsomregningen desuden af barnets alder ved oprykning til børnehave. For et barn, der fx i samme kalenderår først går i vuggestue og rykkes til børnehave i en alder af 2 år og 10 måneder, dvs. før den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år, vil der skulle foretages tre fuldtidsomregninger;

i. fuldtidsomregning for perioden i vuggestuen,

ii. fuldtidsomregning i perioden fra barnet oprykkes til børnehave ved 2 år og 10 måneder og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, og

iii. fuldtidsomregning for perioden i børnehave efter den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Fremgangsmåde til fordeling af børn i aldersintegrerede privatinstitutioner mellem vuggestue- og børnehavedelen af institutionen:

For at kunne foretage en fordeling af børn i en aldersintegreret privatinstitution skal privatinstitutionen kende børnenes fødselsdato og privatinstitutionens regel for oprykning. Hvis en privatinstitution har fastsat en regel om, at oprykning fra vuggestue til børnehave som hovedregel sker, når et barn fylder 2 år og 10 måneder, vil barnet skulle indgå i opgørelsen af normeringen i børnehaven med en vuggestuenormering og dermed vægtes dobbelt i normeringen for børnehave frem til den 1. i måneden efter, barnet fylder 3 år, jf. trin 3. I opgørelsen er det således oprykningsreglen og ikke det faktiske oprykningstidspunkt for det enkelte barn, der tages afsæt i.

Trin 2. Opgørelse af personaleenheder (§§ 6-10)

I det følgende beskrives opgørelsen af antal personaleenheder i privatinstitutionen. Opgørelsesmetoden er opdelt i fire trin:

1. Fuldtidsomregning og vægtning af det pædagogiske personale (§§ 7-8)

2. Fraregning af pædagogisk personale ansat for den statslige pulje til sociale normeringer (§ 6, stk. 3)

3. Fordeling af pædagogisk personale mellem vuggestue og børnehave (§ 9) (kun relevant for aldersintegrerede privatinstitutioner med en eller flere enheder, jf. § 4, nr. 4-10).

4. Opgørelse af antal fuldtidsomregnet støttepersonale (§ 10).

Trin 2.1. Fuldtidsomregning og vægtning af det pædagogiske personale (§§ 7-8)

Fuldtidsomregningen af det pædagogiske personale foretages på baggrund af oplysninger om antal ansættelsesdage i løbet af det pågældende kalenderår samt antal timer pr. uge, personalet modtager løn. Vægtningen af det pædagogiske personale foretages på baggrund af personalets stillingskategori. Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, vikarer for pædagogisk personale og andre medarbejdere, der udfører pædagogisk arbejde i relation til børnene, skal i opgørelsen af normeringen vægtes med 1. Pædagogiske ledere skal vægtes med 0,85. Pædagogstuderende vægtes med 0,43. Pædagogiske assistentelever skal vægtes med 0,24, jf. § 8.

Fuldtidsomregning og vægtning foretages for hvert enkelt ansættelsesforløb for hver pædagogisk personale i det pågældende kalenderår. Et ansættelsesforløb defineres som en sammenhængende ansættelsesperiode i privatinstitutionen med samme ugentlige antal timer og samme stillingskategori. Såfremt der sker ændringer i enten det ugentlige antal timer eller i stillingskategori, vil der således være tale om et nyt ansættelsesforløb, der kræver en ny fuldtidsomregning.

Der henvises til vejledningens kapitel 3.4 og 3.5 for nærmere beskrivelse af fuldtidsomregning og vægtning af pædagogisk personale.

Fuldtidsomregning af et ansættelsesforløb foretages som følger:

i. Først beregnes antal timer pr. dag

(Antal timer pr.uge * 52 (antal uger på et år))/(antal dage i kalenderåret)= antal timer pr.dag

ii. Herefter opgøres det samlede antal timer i ansættelsesforløbet

Antal ansættelsesdage*antal timer pr.dag=antal timer i ansættelsesforløbet

iii. Herefter opgøres antal fuldtidsomregnet personale i ansættelsesforløbet

Antal timer i ansættelsesforløbet/1.924 timer (fuldtidsnorm)= fuldtidsomregnet personale

Til slut foretages en vægtning af det fuldtidsomregnede personale ift. stillingskategori, jf. § 8.

Fuldtidsomregnet personale*stillingens vægt =vægtet og fuldtidsomregnet personale

For så vidt angår vikarer eller andet timelønnet pædagogisk personale foretages fuldtidsomregningen på baggrund af det samlede antal timer personalet modtager løn i løbet af et kalenderår. Der foretages ikke en vægtning af timelønnet pædagogisk personale, da de som udgangspunkt ikke er ansat i stillinger, der kræver en særlig vægt.

Fuldtidsomregning af vikarer eller timelønnet personale foretages som følger:

Antal timer i ansættelsesforløbet/1.924 timer (fuldtidsnorm)=fuldtidsomregnet personale

Trin 2.2. Fraregning af pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer (§ 6, stk. 3)

Pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler opgøres på baggrund af oplysninger om de forventede lønudgifter til hhv. pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som via kommunen indberettes til Børne- og Undervisningsministeriet i den årlige statusredegørelse, jf. Vejledning om pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner .

De indberettede forventede lønudgifter omregnes for hver af de tre personalegrupper til antal årsværk på baggrund af den i privatinstitutionen gennemsnitlige årsløn (inkl. pension) for en fuldtidsansat opgjort for hhv. pædagog, pædagogisk assistent og pædagogmedhjælpere. Årslønnen opgøres som bruttolønnen inkl. evt. centrale eller lokale tillæg, særydelser samt særlig feriegodtgørelse.

Til slut summeres det omregnede antal årsværk for hver af de tre personalegrupper, hvorefter det fratrækkes det samlede antal personaleenheder, jf. trin 2.1.

Beregningen af antal fuldtidsomregnet personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer foretages som følger:

Lønudgifter til pædagoger/gns.årsløn pædagog + lønudgifter til pæd.assistent/ gns.årsløn pæd.assistent + lønudgifter til pæd.medhjælper/gns.årsløn pæd.medhjælper = antal fuldtidsomregnet personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer

Trin 2.3: Fordeling af personale tilknyttet en specifik privatinstitution mellem vuggestue og børnehave (§ 9)

Såfremt normeringsberegningen vedrører aldersintegrerede privatinstitutioner, jf. § 4, nr. 4-10 skal der på baggrund af det samlede antal personaler i privatinstitutionen opgjort i trin 2.1 og trin 2.2, foretages en fordeling heraf mellem hhv. vuggestue og børnehave.

I fordelingen af personalet skal der tages højde for hvor mange børn, der er indskrevet i hhv. vuggestuen og børnehaven samt, at der typisk prioriteres mere personale til et barn i vuggestue i forhold til et barn i børnehave.

Som følge heraf sker fordelingen på baggrund af en fordelingsnøgle, som angiver privatinstitutionens principper for tildeling af ressourcer pr. barn i hhv. vuggestue og børnehave. Herudover skal der i fordelingen af pædagogisk personale tages højde for antallet af hhv. vuggestue- og børnehavebørn i institutionen.

Ved hjælp af fordelingsnøglen samt antallet af børneenheder i hhv. vuggestue og børnehave beregnes det såkaldte pasningsbehov i hhv. vuggestue og børnehave. Det pædagogiske personale i privatinstitutionen fordeles herefter forholdsmæssigt mellem vuggestue og børnehave ud fra pasningsbehovet. Beregningen foretages som følger:

1. Først beregnes pasningsbehovet i hhv. børnehaven og vuggestuen og det samlede pasningsbehov. Pasningsbehovet i hhv. vuggestue og børnehave opgøres på enhedsniveau og summeres til institutionsniveau.

i. Antal børneenheder i børnehaven = Pasningsbehov i børnehaven

ii. Antal børneenheder i vuggestuen* Fordelingsnøgle = Pasningsbehov i vuggestuen

iii. Pasningsbehov i børnehaven + Pasningsbehov i vuggestuen = Samlet pasningsbehov

1. Herefter beregnes hvor stor en andel af personalet, der på baggrund af pasningsbehovet skal fordeles til vuggestuen og børnehaven.

i (Pasningsbehov i vuggestue )/(Samlet pasningsbehov)= Andel personale i vuggestuer

ii. (Pasningsbehov i børnehaver)/(Samlet pasningsbehov) = Andel personale i børnehaver

1. Til slut ganges det samlede personaleenheder med andelen af personale, der skal fordeles til hhv. vuggestue og børnehave

i. Andel personale i vuggestuer * Samlet antal personaleenheder = Antal personaleenheder i børnehaver

ii. Andel personale i børnehaver * Samlet antal personaleenheder = Personaleenheder i børnehaver

Der henvises til vejledningens kapitel 3.6 for nærmere beskrivelse af fordelingen af personale.

Trin 2.4. Støttepersonale (§ 10)

Pædagogisk personale, som er ansat i den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, og som varetager støttefunktioner til børn i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i privatinstitutionen, skal indgå i normeringsopgørelsen med den tid, som finder sted i privatinstitutionen inkl. tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori privatinstitutionen er beliggende, skal to gange årligt udarbejde og sende en oversigt over det antal støttetimer, som kommunen har tildelt privatinstitutionen i det foregående kalenderår.

Ligeledes skal pædagogisk personale, som privatinstitutionen betaler for at varetage støtte til børn efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i privatinstitutionen, indgå i normeringsopgørelsen med den tid, som finder sted i privatinstitutionen inkl. tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil.

Det samlede antal støttetimer omregnes til antal personaleenheder ud fra en fuldtidsnorm på 1.924 timer.

I en aldersintegreret privatinstitution, jf. § 4, nr. 4-10, foretages en fordeling af det samlede antal støttetimer ud fra, hvor stor en andel af det samlede antal timer, der gennemsnitlige har været anvendt i hhv. vuggestuen og børnehaven.

Der henvises til vejledningens kapitel 3.7 for nærmere beskrivelse af personale, der varetager støttefunktioner i privatinstitutioner.

Trin 3. Opgørelse af normeringen (§§ 1-2)

I det følgende beskrives opgørelsen af normeringen i en privatinstitution. Opgørelsesmetoden er opdelt i to trin:

1. Opgørelse af normeringen i en privatinstitution i et givent kalenderår.

2. Opgørelse af normeringen i en privatinstitution de seneste tre kalenderår.

Trin 3.1. Normeringen i et givent kalenderår (§ 1, stk. 2)

Normeringen i en privatinstitution opgøres som antal børn pr. pædagogisk personale for hvert kalenderår. Til opgørelse heraf skal man for hhv. vuggestuen og børnehaven opgøre det samlede antal børneenheder samt det samlede antal personaleenheder opgjort på institutionsniveau.

Opgørelsen af antal børneenheder er baseret på oplysninger om, hvor stor en andel af året samt hvor mange timer ugentligt hvert enkelt barn er indmeldt i institutionen, jf. trin 1 om opgørelse af børneenheder. For børnehaven skal det samlede antal af børneenheder opdeles efter børnenes alder. Indtil børnene når den 1. i måneden efter, de er fyldt 3 år, skal de vægtes dobbelt i normeringen for børnehaven, da de ifølge lovkravet skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn, svarende til vuggestuenormering.

Opgørelsen af antal personaleenheder er baseret på oplysninger om, hvor stor en andel af året samt hvor mange timer ugentligt hver enkelt medarbejder er ansat, dennes stillingskategori samt evt. fordeling af personalet mellem hhv. vuggestue og børnehave, jf. trin 2 om opgørelse af personaleenheder .

Normeringen opgøres som:

(Antal børneenheder i vuggestuen)/(Antal personaleenheder i vuggestuen)=normering i vuggestuen (børn pr.personale)

(2 * Antal børneenheder i børnehaven, som er yngre end den 1. i måneden efter de er fyldt 3 år + Antal børneenheder i børnehaven, som er ældre end den 1. i måneden efter de er fyldt 3 år)/Antal personaleenheder i børnehaven

= Normering i børnehaven (børn pr. personale)

Trin 3.2. Normeringen de seneste tre kalenderår (§ 1, stk. 1)

Opgørelsen af normeringen i en privatinstitution over de seneste tre år foretages for hhv. vuggestue børnehave og opgøres som summen af normeringen for hvert af de tre seneste kalenderår divideret med tre.

(Vuggestuenormering år 1+vuggestuenormering år 2+vuggestuenormering år 3 )/3=normering i vuggestuen de seneste tre år

(Børnehavenormering år 1+børnheavenormering år 2+børnehavenormering år 3 )/3=normering i børnehaven de seneste tre år