Ifølge lov nr. 592 af 12. december 1984 om kapitelstakster opgøres kapitelstaksterne i områder, svarende til et eller flere af de hidtidige amter.
I forbindelse med lovændringen som følge af strukturreformen er denne opdeling fastholdt af hensyn til sikkerheden for allerede indgåede kontrakter, baseret på kapitelstaksterne.
Da det imidlertid har vist sig, at enkelte af de nye kommuner er beliggende på tværs af de hidtidige amtsgrænser, og da disse hidtidige amtsgrænser formelt ophæves ved strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, skal opgørelsesområderne i § 2 i den gældende lov om kapitelstakster hermed præciseres:
1. Ved området Sjælland med omliggende øer forstås samtlige kommuner i Region Sjælland med undtagelse af Guldborgssund og Lolland kommuner, og samtlige kommuner i Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholms Kommune.
2. Ved området Lolland Falster med omliggende øer forstås Guldborgsund og Lolland Kommuner.
3. Ved området Bornholm forstås Bornholms Kommune.
4. Ved området Fyn med omliggende øer forstås Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.
5. Ved området Sønderjylland forstås Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner, samt sognene Aller, Frørup, Hejls, Stepping, Taps, Tyrstrup og Vejstrup i Kolding Kommune, og sognene Hjerting, Jels, Lintrup, Rødding, Skodborg, Skrave, Sønder Hygum og Øster Lindet i Vejen Kommune.
6. Ved området Østjylland forstås Fredericia, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Syddjurs, Vejle og Århus kommuner, Favrskov Kommune med undtagelse af sognene Aidt, Gerning, Hvorslev, Sønder Vinge, Thorsø, Vejerslev, Vellev og Vester Velling, Kolding Kommune med undtagelse af sognene Aller, Frørup, Hejls, Stepping, Taps, Tyrstrup og Vejstrup, og Silkeborg Kommune med undtagelse af sognene Grønbæk, Hinge, Hørup, Levring, Sjørslev, Torning, Vinderslev og Vium, samt sognene Ejstrup, Klovborg og Nørre Snede i Ikast-Brande Kommune.
7. Ved området Vestjylland forstås Billund, Esbjerg, Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer og Varde Kommuner, Ikast-Brande Kommune med undtagelse af sognene Ejstrup, Klovborg og Nørre Snede og Vejen Kommune med undtagelse af sognene Hjerting, Jels, Lintrup, Rødding, Skodborg, Skrave, Sønder Hygum og Øster Lindet.
8. Ved området Nordjylland forstås Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Skive, Thisted, Vesthimmerland, Viborg og Aalborg Kommuner, Mariagerfjord Kommune med undtagelse af sognene Falslev, Hem, Mariager, Sem, Svenstrup, Vester Tørslev og Vindblæs, samt sognene Aidt, Gerning, Hvorslev, Sønder Vinge, Thorsø, Vejerslev, Vellev og Vester Velling i Favrskov Kommune og sognene Grønbæk, Hinge, Hørup, Levring, Sjørslev, Torning, Vinderslev og Vium i Silkeborg Kommune.
Direktoratet for FødevareErhverv, den 24. november 2006
Arent B. Josefsen
/Morten Blom Andersen