Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2019

1. Skattefri indkomst

I sager om børnebidrag og ægtefællebidrag tager Statsforvaltningen og Ankestyrelsen udgangspunkt i parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag.1) Fra 1. april 2019 finder vejledningen anvendelse på sager om børnebidrag og ægtefællebidrag, som behandles i Familieretshuset.2)

Indkomst

En lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag men med fradrag for ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Andre indtægter indgår også i partens samlede indkomst. Dette gælder f.eks. overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som parten helt eller delvist ejer, renteindtægter og aktieudbytte m.v.

Skattefri indkomst

Hvis en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. En omregning er nødvendig for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelig skattepligtig parts indkomst. På den måde ligestilles parter i bidragssager, uanset om deres indkomst er skattefri eller ej.

En part kan have en skattefri indkomst, eksempelvis hvis parten er udstationeret, arbejder på en boreplatform, eller er sømand med DIS-indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister).

2. Retningslinjer for omregning af skattefri indkomst

Omregningen af den skattefri indkomst i en bidragssag skal ske efter de tre omregningsmodeller, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bruger ved omregning af sømænds skattefri DIS-indkomst ved vurdering af retten til dagpenge.

Omregningsmodellerne er alene et hjælpemiddel til brug for vurderingen af parternes indkomstniveau og dermed bidragets størrelse. Da anvendelsen af omregningsmodellerne kan føre til en for høj bruttoindkomst, bør tendensen i vurderingen være at nedrunde.

Omregningsmodellerne gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.

Omregningsmodeller

Særligt om sømænd

Valget af omregningsmodellen for sømænd afhænger af, om sømanden sejler i begrænset fart, om sømanden sejler uden for begrænset fart, eller om sømanden sejler uden for begrænset fart på et skib med bruttotonnage på 500 t eller derover. At sejle i begrænset fart vil typisk gælde på en indenlandsk færge, og at sejle uden for begrænset fart vil typisk gælde på et containerskib.3) Hvis dette ikke fremgår af oplysningerne, kan Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen (pr. 1. april 2019 Familieretshuset) spørge SKAT eller Udligningskontoret for Dansk Søfart.

Hvis sømanden får et ”kompensationstillæg”, bliver dette ikke medregnet ved omregningen af den skattefri indkomst. Der ses altså helt bort fra kompensationstillægget. Baggrunden for det er, at et kompensationstillæg ydes som kompensation for de skattefradrag, sømanden ikke kan udnytte, fordi indkomsten er skattefri. Kompensationstillægget sidestiller dermed sømænd med almindelige skatteydere i Danmark i relation til skattefradrag.

Hvis sømanden eventuelt ikke har ret til et kompensationstillæg for den manglende fradragsret, skal der ved fastsættelsen af bidragets størrelse tages hensyn til, at sømanden dermed ikke har ligningsmæssigt fradrag for bidraget. Se nedenfor under punktet ”Skatteforhold”.

Arbejdsmarkedsbidrag

Efter omregningsmodellerne bliver den skattefri indkomst omregnet til skattepligtig indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Da der i bidragssager tages udgangspunkt i parternes indkomst før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skal den omregnede indkomst forhøjes med arbejdsmarkedsbidraget. Ved at dividere indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indkomsten før betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteforhold

I retningslinjerne for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.

Bidraget er en betydeligt større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indkomst. Derfor tager man hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag. En part, der kun har skattefri indkomst, vil som udgangspunkt ikke opnå fradragsret for bidraget, da parten ikke har en skattepligtig indkomst at fradrage bidraget i.

Et ægtefællebidrag og et forhøjet børnebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret. Der henvises til punkt 6.1.6. og 7.1.9. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.4)

3. Eksempler på omregning af skattefri indkomst

Eksempel 1 – omregningsmodel 1, skattefri indkomst

Eksempel 2 – omregningsmodel 2, sømand uden for begrænset fart

Eksempel 3 – omregningsmodel 3, sømand uden for begrænset fart på skibe med bruttotonnage på 500 t eller derover

---

Børne- og Socialministeriet, den 14. februar 2019

P.M.V.

Malene Vestergaard

/ Carina Fogt-Nielsen

Officielle noter

1. Se vejledning nr. 10275 af 11. december 2017 om børne- og ægtefællebidrag.

2. Se lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset og lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love, som træder i kraft den 1. april 2019.

3. Terminologien ”uden for begrænset fart” og ”begrænset fart” anvendes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Dansk International Skibsregister og SKAT ved vurderingen af sømænds ret til særligt sømandsskattefradrag. Hvis sømanden sejler ”i begrænset fart”, har sømanden ikke ret til det særlige sømandsskattefradrag.

4. Se note 1.