Vejledning om Krydsoverensstemmelse 2021-område 1

kolofon:

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2021 – område 1

Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf. : 33 95 80 00

E-mail: mail@lbst.dk

www.lbst.dk

ISBN 978-87-7120-151-2

Indhold

1. Hvad er krydsoverensstemmelse?

1.1 Grundlæggende om krydsoverensstemmelse

1.2 Hvilke støtte- og tilskudsordninger er omfattet?

1.3 Retsgrundlaget

1.4 Øvrigt tilgængeligt materiale om KO

2. Nyt i 2021

2.1 Ændringer i denne vejledning

2.2 Ændringer i KO-krav for område 1

Kontrol

2.3 Hvem udfører kontrollen?

2.4 Varsling af kontrollen

2.5 Hvad kan du forvente ved et kontrolbesøg?

2.6 Hvad skal du sørge for i forbindelse med kontrollen?

2.7 Kontrollørens adgang under kontrolbesøget

2.8 Hvad sker der efter kontrolbesøget?

2.9 Du kan komme med bemærkninger til kontrollen

2.10 Hvordan træffer vi afgørelse i din sag?

2.11 Du kan klage over afgørelsen

3. Overtrædelser

3.1 Hvad er dit ansvar i forbindelse med KO?

3.2 Dit ansvar når du overdrager eller erhverver et areal

3.3 Hvis du har overtrådt et krav

3.4 Hvad betyder karaktererne?

3.5 Når du har overtrådt et krav uagtsomt

3.6 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for samme område

3.7 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for forskellige områder

3.8 Når du har overtrådt et krav uagtsomt gentagne gange9

3.9 Når du har overtrådt et krav forsætligt

3.10 Når du har overtrådt flere krav inden for samme område med én eller flere gentagelser

3.11 Når vi konstaterer en mindre betydelig overtrædelse

3.12 Vi giver dig en advarsel ved en mindre betydelig overtrædelse

3.13 Vi anser den mindre betydelig overtrædelse som en såkaldt menneskelig fejl

3.14 Nationale sanktioner

3.15 Force majeure

4. KO-kravene

4.1 Struktur

5. Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

Krav 1.1: Beskyttelse af grundvand mod forurening

Krav 1.7: Indretning af stalde og lignende

Krav 1.8: Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand

Krav 1.9: Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Krav 1.10: Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost i marken

Krav 1.11: Opbevaring af ensilage

Krav 1.12: Opbevaring af flydende husdyrgødning, samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

Krav 1.13: Udbringningsperioder for gødning

Krav 1.14: Udbringningsmetoder for husdyrgødning

Krav 1.15: Udbringnings- og arealrestriktioner for gødning

Krav 1.16: 2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Krav 1.17: Udarbejdelse af gødningsregnskaber

Krav 1.18: Afsætning af husdyrgødning

Krav 1.19: Administrativ krav: Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov

Krav 1.21: Etablering af plantedække

Krav 1.22: Administrativ krav: Grænser for tildeling af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse (harmonireglerne)

Krav 1.23: Beskyttelse af naturtyper

5.1.1 SKEMA for krav 1.23, delkrav 1-3

5.1.2 BEDØMMELSE af krav 1.23, delkrav 1-3

Krav 1.24: Beskyttelse af klitfredede arealer

Krav 1.25: Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen

Krav 1.26: Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken

Krav 1.29: Om fredskovspligtige arealer

Krav 1.33: Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Krav 1.34: Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Krav 1.35 Forvaltning af vand

Krav 1.36 Bevarelse af landskabstræk

Krav 1.37 Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

Krav 1.38 Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid

6. Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

7. Område 3: Dyrevelfærd

Bilag 1. Retsgrundlag

Bilag 2. KO-krav med mulighed for vurdering af overtrædelsen som ”mindre betydelig”

Bilag 3. Definitioner

Bilag 4. Ansvarlige myndigheder

Kapitel 1.

Hvad er krydsoverensstemmelse?

1.1 Grundlæggende om krydsoverensstemmelse

Denne vejledning beskriver reglerne om krydsoverensstemmelse (KO). I forbindelse med reformen af EU's land-brugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at der skal være sammenhæng mellem udbetaling af støtte til landbrugere og deres ansvar for miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), sundhed og dyrevelfærd.

Du skal derfor overholde en række krav om krydsoverensstemmelse inden for de tre områder for at få den fulde støtte udbetalt. Du kan læse nærmere om de tre områder i afsnittet ”KO-kravene”.

Reglerne om KO gælder for landbrugere, der modtager støtte under de direkte støtteordninger og for landbrugere, der modtager støtte efter visse tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet.

Reglerne om KO gælder for alle landbrugsaktiviteter og ikke-landbrugsaktiviteter på hele bedriften. Med ”bedrif-ten” menes både de til bedriften hørende landbrugsarealer samt ikke-landbrugsarealer. For skovområder gælder dette dog kun, hvis der er søgt støtte efter nærmere bestemte ordninger.1) Du skal overholde alle kravene for hele bedriften (hele CVR-/CPR nummeret), hvis din støtte skal udbetales i fuldt omfang.

Denne vejledning er henvendt til dig som modtager støtte efter de direkte støtteordninger og/eller tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet. Her får du en grundlæggende præsentation af de gæl-dende KO-krav, vores kontrol samt vores retningslinjer for beregning af støttenedsættelser.

1.2 Hvilke støtte- og tilskudsordninger er omfattet?

Direkte støtteordninger (DS)

Hvis du modtager støtte efter en eller flere af følgende direkte støtteordninger, vil en overtrædelse af KO-reglerne kunne føre til en støttenedsættelse:

• Grundbetaling

• Slagtepræmier

• Grøn støtte

• Unge landbrugere

• Ø-støtte

Landdistriktsprogrammet (LDP)

KO gælder også for arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet.

Hvis du modtager tilskud efter en eller flere af følgende ordninger under landdistriktsprogrammet, vil en overtræ-delse af KO-reglerne kunne føre til en nedsættelse af dit tilskud:

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer:

• Tilskud til omlægning til økologisk jordbrug (OM)

• Økologisk Arealtilskud

• Tilskud til pleje af græs- og naturarealer

• Tilskud til fastholdelse af vådområder og til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold

• Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding

• Tilskud til fastholdelse af vådområder

• Tilskud til målrettet kvælstofregulering

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af skovbrugsarealer:

• Tilskud til skovrejsning

• Tilskud til skov med biodiversitetsformål

Det er de samme KO-krav, der gælder for de direkte støtteordninger, som også gælder for ordningerne under landdistriktsprogrammet.

1.3 Retsgrundlaget

Du kan finde de gældende nationale bestemmelser om KO i bekendtgørelse nr. 1861 af 7. december 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1283 af 14. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1721 af 25. august 2021.

KO-systemet har ophæng i EU-regler. De bestemmelser, der skal være omfattet af KO, kan du se i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bilag II. Bilaget henviser til artikler i forordninger og direktiver samt en række normer om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), som skal være omfattet af KO.

Forordningerne, direktiverne og GLM-normerne gælder for hele EU, og kravene til landbrugere er derfor i princip-pet ens i alle EU-lande. Dog kan lokale forhold i medlemslandene gøre, at der er forskelle i formuleringen og relevansen af kravene.

Herudover kan du i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 samt Kommissionens gennemførel-sesforordning (EU) nr. 809/2014 orientere dig om regler vedrørende bl.a. kontrol af KO-reglerne, samt regler vedrørende sanktionering af konstaterede overtrædelser. Reglerne vil også blive gennemgået og forklaret i denne vejledning.

I bilag 1 til denne vejledning henvises til den lovgivningsmæssige hjemmel for de enkelte KO-krav i KO-bekendtgørelsen.

1.4 Øvrigt tilgængeligt materiale om KO

Udover denne vejledning udarbejder vi årligt kontrolinstrukser henvendt til de kontrollører, som gennemfører KO-kontrol. Disse instrukser indeholder retningslinjer for kontrollørerne i forhold til, hvordan de skal kontrollere de enkelte KO-krav, samt hvordan de skal bedømme konstaterede overtrædelser på bedriften. Vi offentliggør årligt disse kontrolinstrukser på vores hjemmeside. Vil du læse nærmere om, hvordan vi i praksis kontrollerer og be-dømmer overtrædelser af KO-reglerne, er du derfor velkommen til at orientere dig i kontrolinstrukserne, som du kan finde her:

https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c11688

Kapitel 2.

2.1 Ændringer i denne vejledning

Den 1. januar 2021 træder den nye bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse2) i kraft.

Den nye bekendtgørelse indeholder enkelte lovtekniske præciseringer. Der er endvidere foretaget en præcisering af hjemmelsgrundlaget i bekendtgørelsens bilag 1, med henvisning til de seneste love og bekendtgørelser. Her-udover er der foretaget enkelte ændringer som konsekvens af ændringer i de bagvedliggende regler, der udgør hjemmel for de enkelte krydsoverensstemmelseskrav.

Ændringerne i bekendtgørelsens bilag 1, er alene udtryk for en præcisering af hjemmelsgrundlaget i forhold til de gældende nationale regler og kommer til udtryk ved ændringer af KO-kravene.

Den 30 august 2021 trådte bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse for kalenderåret 2021 i kraft. Ændringsbekendtgørelsen ændrer primært i hjemmelshenvisningerne i bekendtgørelsens bilag 1 for KO-krav 1.7-1.22. Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i retsgrundlaget bag de omfatte de KO-krav. De indholdsmæssige ændringer af kravene fremgår af denne vejledning.

2.2 Ændringer i KO-krav for område 1

I skemaet herunder kan du se, hvilke krav der er ændret i 20213) i forhold til bekendtgørelse nr. 1861 af 7. decem-ber 2020.

Ændringerne er gældende fra 1. januar 2021 med mindre andet er anført.

Kontrol

2.3 Hvem udfører kontrollen?

Landbrugsstyrelsen har ansvaret for at organisere og udføre KO-kontrol i Danmark.

I forbindelse med KO-kontrollen skal vi hvert år kontrollere mindst 1 % af de landbrugere, der modtager henholds-vis direkte støtte eller støtte efter de støtteordninger under landdistriktsprogrammet, der er nævnt i det indledende afsnit. Hvem vi kommer på KO-kontrol hos afhænger altså af, hvem der bliver udtaget til kontrol.

AKO forekommer, hvis vi har konstateret en overtrædelse af KO-reglerne i forbindelse med en kontrol planlagt til andre formål. AKO’er sker altså ikke på baggrund af, hvem der er udtaget til KO-kontrol, men på baggrund af kontroller, der ligger ud over KO-kontrollen, fx en økologikontrol.

Du kan i de følgende afsnit læse mere om hvordan du kan forberede dig på et kontrolbesøg, hvordan besøget forløber, og hvad der sker efter kontrolbesøget. Du kan også orientere dig om kontrollen i vores folder ”Det gode kontrolbesøg”, som du kan finde her:

- https://lbst.dk/fileadmin/user\_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Kontrol/Jordbrug/Det\_gode\_kontrolbesoeg\_lbst. pdf

2.4 Varsling af kontrollen

Kontrolbesøget er som hovedregel uvarslet, fordi vi ifølge EU-reglerne skal udføre uvarslet kontrol i de tilfælde, hvor varsling ville betyde, at formålet med kontrollen forspildes, eller hvor effekten af kontrollen forstyrres4).

Vi vil derfor fortage en uvarslet kontrol i de tilfælde, hvor vi har brug for at få et øjebliksbillede af forholdene i for-hold til at kunne konstatere, om reglerne overholdes. Dette gælder eksempelvis ved kontrol af pesticider, medicin og dyrevelfærd, hvor det ville være muligt at rette en eventuel overtrædelse i perioden fra varsling til kontrol. Der-ved forspildes formålet med kontrollen.

Da alle relevante KO-krav kontrolleres under et KO-kontrolbesøg (inkl. de krav, hvor varsling ville betyde, at for-målet forspildes, og hvor varsling ikke ville have betydning for formålet med kontrollen), er KO-kontrolbesøg uvarslede. Hvis vi på grund af helt særlige forhold foretager et varslet kontrolbesøg, skal varslet være kortest muligt.5)

2.5 Hvad kan du forvente ved et kontrolbesøg?

Du vil som udgangspunkt få besøg af to eller flere kontrollører. Det får du, fordi alle KO-krav skal kontrolleres ved besøget. Derfor kan det være nødvendigt, at der både er en kontrollør med dyrekompetencer og en kontrollør med miljøkompetencer til stede. De nationale kontroller udføres som udgangspunkt sammen med KO-kontrollen, og der kan derfor også være kontrollører fra den nationale kontrol til stede.

Inden kontrolløren begynder kontrollen, vil du få udleveret et retssikkerhedsbrev, der beskriver formålet med kon-trollen, dens retslige grundlag og de rettigheder og forpligtelser, du har i forbindelse med kontrollen. Kontrollører-ne uddyber brevet og beskriver formålet, og hvad kontrolbesøget indeholder.

Kontrolløren har i forbindelse med kontrolbesøget to væsentlige opgaver:

• Kontrollere om reglerne på området er overholdt

• Vejlede om reglerne og kontrollen

Før kontrolbesøget sætter kontrolløren sig ind i din sag og i relevante oplysninger om din virksomhed.

Kontrollørerne har typisk en landbrugsfaglig baggrund og et stort kendskab til området. Flere driver eller har selv drevet landbrug. Kontrollørerne gennemfører hvert år kurser inden for de områder, de kontrollerer. Kontrollørerne er derfor opdaterede på de nyeste regler og viden på området.

I forbindelse med kontrollen gennemgår kontrolløren typisk din dokumentation, måler op, udtager prøver og do-kumenterer kontrollen ved hjælp af eksempelvis fotokopier og billeder.

Vi har fokus på at have en god dialog, når vi er på kontrolbesøg og du er altid meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs. Landbrugsstyrelsen ønsker, at kontrollen bliver en god oplevelse for begge parter. Vi eva-luerer og udvikler derfor løbende vores kontrolbesøg.

Når vi kommer på kontrolbesøg hos dig, gælder følgende6) :

• Vi skal give dig en begrundelse for, hvorfor vi udfører kontrol hos dig.

• Kontrollørerne skal oplyse dig om, at du har ret til at lade dig repræsentere eller bistå af andre ved fysisk kontrol på din bedrift. Dette kan fx være bistand fra din konsulent eller dyrlæge.

• Kontrollørerne skal identificere sig ved at vise legitimation.

• Kontrollørerne har ret til at tage billeder og eventuelt optage videoer under besøget, hvis det skønnes nødvendigt for at dokumentere relevante forhold.

• Vi skal overholde princippet om forbud mod selvinkriminering. Forbuddet mod selvinkriminering betyder, at du ikke må tvinges til at udtale dig eller give oplysninger, der er til ulempe for dig selv, hvis kontrollø-rerne har mistanke om strafbare forhold på din bedrift.

Efter hvert kontrolbesøg udfylder vi en kontrolrapport, som danner grundlag for den videre sagsbehandling. Kon-trollørernes rolle er at vejlede dig og hjælpe dig til at forstå reglerne om KO. Du skal derfor være opmærksom på, at kontrollørerne ikke må eller kan sige noget om, hvorvidt du kan forvente, at din støtte bliver sat ned eller om størrelsen af en eventuel sanktion.

2.6 Hvad skal du sørge for i forbindelse med kontrollen?

Kontrolløren vil i samarbejde med dig forsøge at tilrettelægge kontrolbesøget, så det er til mindst mulig gene i forhold til din øvrige planlægning. Afhængig af kontrollens omfang må du dog være indstillet på, at kontrolbesøget kan ændre din planlægning for dagen.

Da kontrollen normalt gennemføres af to kontrollører - og ofte flere - der kontrollerer forskellige dele af din bedrift samtidig, skal du være opmærksom på, at du har mulighed for at lade en stedfortræder deltage i den del af kon-trollen, som du ikke selv har mulighed for at følge. Uanset om du gør brug af denne mulighed, vil kontrollørerne dog opfordre til at gennemgå deres kontrolfund med dig, så du har mulighed for selv at kommentere dem, inden kontrolbesøget afsluttes.

Du har også mulighed for at bede kontrolløren om at vente med at starte kontrollen, til din repræsentant eller bisidder (fx konsulent eller dyrlæge) ankommer og deltager i kontrollen. Du skal her være opmærksom på, at kontrolløren har pligt til at sikre, at formålet med kontrollen ikke forspildes, eller at effekten af kontrollen ikke for-styrres. Der er derfor situationer, hvor kontrolløren er forpligtet til at starte kontrollen og kontrollere forhold som fx pesticider, dyrevelfærd eller medicin, inden din repræsentant eller bisidder er ankommet og kan deltage i kontrol-besøget.

Hvis din repræsentant eller bisidder ikke har mulighed for at komme og deltage i kontrolbesøget inden for rimelig tid, har kontrolløren mulighed for at gå i gang med kontrollen, uden at afvente din repræsentant eller bisidder.

2.7 Kontrollørens adgang under kontrolbesøget

Når vi kommer på kontrol, er du forpligtet til at yde den nødvendige bistand ved kontrolbesøget.7) Det betyder, at du fx skal give kontrollørerne adgang til at kontrollere din bedrift, herunder væksthuse, marker, dyr, tekniske anlæg, dokumenter, elektroniske data og lignende.

Kontrollen foregår sædvanligvis altid med dig eller din stedfortræder. Kontrolløren kan dog, hvis det er nødven-digt, gå alene rundt på din bedrift, også uden at det er aftalt med dig. Det faktum, at du ikke kan deltage fysisk i kontrollen, bevirker derfor som udgangspunkt ikke, at kontrollen ikke kan gennemføres.

Hvis det viser sig at være nødvendigt og af betydning for kontrollen, har kontrolløren uden forudgående retskendelse og uden din forudgående accept, ret til at få adgang til hele din bedrift, herunder også din private ejendom8). Det er dog et krav, at kontrolløren kan identificere sig ved gyldig legitimation. En kontrol af din private ejendom uden retskendelse og uden din forudgående accept vil dog kun finde sted i de tilfælde, hvor kontrolløren vurderer at der er en begrundet mistanke om væsentlige og grove overtrædelser fx opbevaring af ulovlig medicin, ulovlige bekæmpelsesmidler og/eller mistanke om dyremishandling.

Som led i kontrollen har kontrollørerne desuden ret til at få udleveret kopi af dokumenter og kopi eller udskrift af elektroniske data og lignende samt til at udtage prøver, hvor det er relevant. Kontrollørerne har også lov til at tage billeder og optage video. Du og eventuelle repræsentanter har pligt til at vejlede og hjælpe kontrolløren således at kontrolløren får de efterspurgte dokumenter, elektroniske data, prøver mv., som har betydning for kontrollens gennemførelse9).

Vi har adgang til din bedrift i hele støtteåret, også hvis du har overdraget hele eller dele af din bedrift, efter du har indsendt din støtteansøgning.

Hvis du, eller din repræsentant, nægter os adgang eller forhindrer os i at gennemføre den fysiske kontrol, kan det medføre, at al din støtte bortfalder.

Hvis der ikke er tale om et akut opstået tilfælde, men du af andre årsager ikke selv kan være til stede under kon-trollen, skal du finde en stedfortræder. Dette gælder også, hvis du er væk fra din bedrift i en længere periode.

2.8 Hvad sker der efter kontrolbesøget?

Efter kontrolbesøget vil du modtage en kontrolrapport, der indeholder oplysninger om kontrollen.

Du vil også modtage et høringsbrev med følgende indhold:

• Høringsfrist og en anvisning på, hvordan du besvarer høringen. Høringsfristen vil, som hovedregel, være 14 dage.

• Hvilke krav vi har kontrolleret.

• Resultatet af kontrollen af de enkelte krav.

• Bedømmelse af alvor, omfang og varighed.

• Begrundelse for karaktergivningen.

• Orientering om, at overtrædelsen kan føre til, at din støtte bliver sat ned.

Konsekvenserne af en eventuel overtrædelse er afhængige af, om overtrædelsen er hændelig, uagtsom eller forsætlig. Du har i forbindelse med høringen også mulighed for at oplyse, hvis et krav er overtrådt på grund af force majeure. Du kan læse mere om uagtsomhed, forsætlighed og force majeure i kapitlet ”Overtrædelser”.

2.9 Du kan komme med bemærkninger til kontrollen

Hvis du efter at have modtaget kontrolrapporten har bemærkninger til kontrollen, skal du sende dem til kontrollø-rerne. Det vil stå i kontrolrapporten eller følgeskrivelsen til kontrolrapporten, hvor du skal sende dine bemærknin-ger til. De kontrollører, der har været på kontrol på din bedrift, vil vurdere, om dine bemærkninger fører til, at kon-trolresultatet skal ændres.

Når kontrollørerne har vurderet, om dine bemærkninger giver grundlag for en ændring i kontrolresultatet, vil de indberette resultatet af kontrollen i vores sagsbehandlersystem.

Hvis ikke du kommer med bemærkninger, vil vi udarbejde afgørelsen på baggrund af det materiale, vi allerede har.

2.10 Hvordan træffer vi afgørelse i din sag?

Når kontrollørerne har indberettet sagen i vores sagsbehandlersystem, vil vores sagsbehandlere gennemgå sa-gens materiale og træffe afgørelse og lave en beregning af din nedsættelsesprocent.

Vi kan ikke træffe afgørelse, før sagen er fuldt oplyst. Med fuldt oplyst mener vi, at vi skal have alt materiale og alle oplysninger, der er medvirkende til, at vi kan træffe en korrekt afgørelse, og i visse tilfælde kan det også være nødvendigt med en større faglig afklaring. Derfor kan sagsbehandlingstiden til tider variere. Vi bestræber os dog altid på at afgøre din sag hurtigst muligt.

Hvis vi beslutter, at din støtte skal sættes ned, afhænger den videre proces af tidspunktet for, hvornår vi har truffet afgørelse i din sag.

• Hvis vi har truffet afgørelse inden udbetaling af din støtte, vil vi i de fleste tilfælde kunne beregne en ned-sættelse af støtten inden udbetalingen.

• Hvis vi har truffet afgørelse efter udbetaling af din støtte, vil vi lave en genberegning af støtten og kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb.

Modtager du støtte under flere støtteordninger, kan det være nødvendigt for os at lave en genberegning for hver enkelt ordning.

2.11 Du kan klage over afgørelsen

Du har mulighed for at klage over vores afgørelse. Du kan læse i afgørelsen, hvor du skal henvende dig med din klage. Klagefristen vil være 4 uger fra den dato, du har modtaget afgørelsen fra os.

Når du har sendt din klage til os, vil vi se på sagen igen og vurdere, om sagen skal fastholdes eller genoptages. Hvis vi fastholder din sag, laver vi en indstilling og sender den til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagenævnet vil sende vores indstilling i høring hos dig og derefter træffe endelig afgørelse i sagen. Du skal derfor være opmærk-som på, at når du har fået indstillingen i høring, er det Miljø- og Fødevareklagenævnet, du skal sende dine be-mærkninger til.

Hvis vi genoptager din sag, vil du modtage en ny afgørelse fra os. Hvis du er uenig i afgørelsen, har du mulighed for at klage igen.

Din klage har ikke opsættende virkning. Det betyder, at du stadig skal betale støtten tilbage, selvom klagesagen er under behandling, eller sagen ikke er afgjort i retten. Det betyder også, at der vil løbe renter på beløbet, hvis du ikke betaler, selvom du har klaget.

Hvis du vil undgå et rentekrav, skal du overholde den betalingsfrist, du kan se af den specifikation, du modtager fra os. Specifikationen vil typisk blive sendt, efter du har modtaget afgørelsen.

Såfremt du ikke betaler det skyldige beløb, og du søger om støtte igen, kan vi modregne det skyldige beløb i den støtte du er berettiget til at modtage.

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller på mail@lbst.dk. Du kan også altid læse mere om krydsoverensstemmelse på http://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/.

Kapitel 3.

Overtrædelser

3.1 Hvad er dit ansvar i forbindelse med KO?

Du er som støttemodtager ansvarlig for at sikre at KO-kravene til enhver tid er overholdt. Du er derfor ansvarlig, når du har foretaget en handling eller har undladt at foretage en handling, som betyder at der sker en overtrædel-se på din bedrift i det kalenderår, hvor du har søgt om støtte. Du er også ansvarlig for overtrædelse af KO-kravene, hvis de er sket i forbindelse med din landbrugsmæssig aktivitet uden for bedriften.

Når vi vurderer, om du er ansvarlig for en overtrædelse, bedømmer vi din handling eller undladelse af handling ud fra de gældende regler og anerkendte fremgangsmåder på området. Vi vurderer også dit ansvar ud fra hvordan vi med rimelighed kan forvente, at en professionel, fornuftig og veluddannet landbruger ville have gjort i samme situation som dig. Når vi foretager vurderingen, lægger vi vægt på, at en professionel landbruger er forpligtet til at yde en god faglig indsats og opfylde de krav, der normalt stilles til en sagkyndig på området.

Du vil derfor være ansvarlig, når du har overtrådt reglerne eller de almindelige fremgangsmåder på området, og du ikke har handlet, som man kan forvente at en dygtig, veluddannet landbruger ville have gjort. Omvendt vil du ikke være ansvarlig, hvis du har fulgt de gældende regler og fremgangsmåder, og hvis det ikke kan forventes, at en dygtig veluddannet landbruger havde handlet anderledes end dig i den pågældende situation.

3.1.1 Dit ansvar for fejl begået af andre på din bedrift

Du har som udgangspunkt ansvar for tredjemand, hvilket betyder, at du har ansvaret for, at KO-reglerne bliver overholdt, også selvom du vælger at få en anden til at udføre arbejdet på din bedrift.

Du er ansvarlig for alle, som du inviterer ind på din bedrift, fx ansatte, håndværkere, maskinstationer mv. Når du vælger at indgå en aftale med tredjemand om udførelse af arbejdsopgaver på din bedrift, fritager det dig ikke for ansvar i forbindelse med overholdelse af KO-reglerne.

Der kan dog være tilfælde, hvor du ikke er ansvarlig for fejl begået af andre. Dit ansvar for handlinger og undla-delser foretaget af personer eller virksomheder, som du har inviteret ind på din bedrift til at udføre arbejde, af-hænger nemlig af, hvem du har valgt til at udføre arbejdet og de instrukser og tilsyn, som du har ført med perso-nen eller virksomheden.

3.2 Dit ansvar når du overdrager eller erhverver et areal

Du kan som støttemodtager være ansvarlig for overtrædelser på landbrugsarealer og ikke-landbrugsarealer, som indgår i din ansøgning, og som du har erhvervet10) eller overdraget11) i løbet af støtteåret. Du kan derfor være ansvarlig, selvom det er den person, som du har erhvervet arealet fra eller overdraget arealet til, der er skyld i overtrædelsen. Det vil sige, at hvis en overtrædelse forårsaget af dine handlinger eller undladelser fortsætter eller finder sted, efter du har overdraget arealet, er det stadig dig, der er ansvarlig. Det gælder dog kun, hvis overdra-geren eller erhververen af arealet, hvor overtrædelsen finder sted, ikke selv har søgt støtte. Hvis overdrageren eller erhververen selv har søgt støtte, overgår ansvaret for overtrædelsen som udgangspunkt til ham.

Hvis en anden person er direkte skyld i en overtrædelse af et KO-krav på et areal, som du har søgt støtte til, kan personen være ansvarlig for overtrædelsen, hvis personen også har søgt om støtte i det år, hvor overtrædelsen finder sted. Hvis ikke personen har søgt om støtte, vil du som udgangspunkt være ansvarlig for overtrædelsen. Hvis den situation gælder for dig, er det vigtigt, at du gør os opmærksom på det, enten på kontrollen eller i dit høringssvar.

Du er kun ansvarlig for anlæg, bygninger og dyr, hvis du har rådighed over disse på kontroltidspunktet, medmin-dre det kan bevises, at overtrædelsen var til stede på det tidspunkt, hvor du havde rådighed over de pågældende anlæg, bygninger eller dyr.

Du kan ikke undgå en KO-sanktion ved at lade være med at søge støtte til bestemte arealer. Det vil sige, at hvis du overtræder et KO-krav på et areal på din bedrift, du ikke søger støtte til, sætter vi alligevel din støtte ned.

3.3 Hvis du har overtrådt et krav

Hvis du har overtrådt et KO-krav, vurderer vi overtrædelsen ud fra kriterierne alvor, omfang og varighed:

• Alvoren af en overtrædelse afhænger af, hvor stor betydning overtrædelsen har i forhold til formålet med kravet. Vi ser fx på, hvor store virkninger en overtrædelse har for miljøet og/eller dyr. Vi ser også på, hvor meget din handling eller undladelse afviger fra godt landmandskab.

• Omfanget af en overtrædelse afhænger af, om overtrædelsen kun påvirker din bedrift eller rækker ud over din bedrift. Omfanget kan også afhænge af, hvor stor en del af dyrene eller arealerne på din bedrift, der er omfattet af overtrædelsen.

• Varigheden af en overtrædelse afhænger af, hvor længe overtrædelsen har varet, hvor lang tid der går, før du kan stoppe overtrædelsen med rimelige midler, eller hvornår overtrædelsen opstod i forhold til tidspunktet for kontrollen.

Nogle krydsoverensstemmelseskrav styres af, hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil sige, at den karakter, du får i alvor i nogle tilfælde også vil gælde for omfang og varighed.

3.4 Hvad betyder karaktererne?

Når vi vurderer overtrædelsen, tager vi udgangspunkt i et bedømmelsesskema. Hvert KO-krav har sit eget be-dømmelsesskema, som vi bruger til at vurdere alvoren, omfanget og varigheden af din overtrædelse. Bedømmel-sesskemaerne er vejledende og kontrolløren kan derfor godt afvige fra dem i særlige tilfælde, hvor der i stedet lægges en konkret vurdering til grund. Du kan se bedømmelsesskemaerne for de enkelte KO-krav i denne vejled-ning under hvert KO-krav.

Du kan også se bedømmelsesskemaerne i vores kontrolinstrukser, som du kan finde her:

- https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c62152

I bedømmelsesskemaerne får hver overtrædelse en karakter mellem 1 og 4 for alvor, omfang og varighed alt efter, hvor stor betydning overtrædelsen har for formålet med kravet. Formålet med kravet kan fx være beskyttel-se af natur og/eller dyr. Karakteren 1 er udtryk for en meget lille betydning, og karakteren 4 er udtryk for en meget stor betydning.

Ved den samlede vurdering af overtrædelsen lægger vi karaktererne for alvor, omfang og varighed sammen. Det vil sige, at hvis vi giver en overtrædelse med karaktererne 2 i alvor, 1 i omfang og 4 i varighed, giver det en samlet karakter på 7, og det er denne karakter, der er afgørende for, hvor meget din støtte skal sættes ned.

Du kan her se, hvilken karakter der giver hvilken nedsættelsesprocent:

• Samlet karakter 3 – 5: 0 %

• Samlet karakter 6 – 7: 1 %

• Samlet karakter 8 – 10: 3 %

• Samlet karakter 11 – 12: 5 %

Nedsættelsesprocenten anvendes på den samlede modtagne støtte efter de direkte støtteordninger samt det samlede modtagne tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet i det støtteår, hvor overovertrædelsen har fundet sted.

3.5 Når du har overtrådt et krav uagtsomt

Har du lavet en uagtsom handling eller undladelse, betyder det, at du ikke har været tilstrækkeligt opmærksom og derfor har overtrådt ét eller flere krav. Du vil derfor være ansvarlig, når du har overtrådt krydsoverensstemmelses-kravene og hvis du ikke har handlet, som man kan forvente at en dygtig, veluddannet landbruger ville have gjort.

Hvis du på grund af en uagtsom handling eller undladelse har overtrådt et krav, vil du modtage en advarsel eller et støttetræk på 1%, 3% eller 5%. Vi fastsætter blandt andet sanktionen på baggrund af den samlede karakter for alvor, omfang og varighed som beskrevet i forrige afsnit.

3.6 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for samme område

Har du overtrådt flere krav inden for samme område (hhv. miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæs-sig stand for jord (GLM), sundhed eller dyrevelfærd), betragtes det som én overtrædelse, forudsat at ingen af overtrædelserne er gentagne overtrædelser. Sanktionen vil da svare til den nedsættelsesprocent, som isoleret set er den højeste for hvert af de enkelte krav inden for området.

Har du fx overtrådt både krav 3.2 og krav 3.37, som begge hører under dyrevelfærdsområdet, og krav 3.2 har udløst en samlet karakter på 9 og en nedsættelsesprocent på 3 og krav 3.37 en samlet karakter på 7 og en ned-sættelsesprocent på 1, vil nedsættelsesprocenten for dyrevelfærdsområdet samlet være 3 %.

3.7 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for forskellige områder

Hvis du har overtrådt krav inden for forskellige områder, beregner vi den samlede sanktion ved at lægge nedsæt-telsesprocenterne for områderne sammen, forudsat at der ikke er nogen gentagne overtrædelser.

Er det første gang, du har overtrådt ét eller flere krav, og skyldes dette uagtsomhed, kan støtten sættes ned med maksimalt 5 %.

3.8 Når du har overtrådt et krav uagtsomt gentagne gange

Vi betragter det som en gentagen overtrædelse, hvis du har overtrådt samme krav flere gange inden for en sam-menhængende periode på tre kalenderår. Du skal dog have været underrettet om en tidligere overtrædelse og have haft mulighed for at bringe den til ophør, før vi betragter en overtrædelse som en gentagelse.

Ved første gentagelse: Den nuværende nedsættelsesprocent ganges med 3. Hvis den nuværende nedsættelses-procent er 3, vil en førstegangsgentagelse beregnes således: 3 x 3 % = 9 %.

Ved efterfølgende gentagelser: Den forrige nedsættelsesprocent ganges med 3. Hvis den forrige sanktion blev beregnet til 3 x 3 % = 9 % på grund af førstegangsgentagelse, vil sanktionen ved efterfølgende gentagen over-trædelse blive beregnet således: 3 x 9 % = 27 %. Nedsættelsesprocenten bliver reguleret til 15, da sanktionen ved gentagen uagtsom overtrædelse maksimalt kan blive 15 %. Når nedsættelsesprocenten har nået 15 for gen-tagen uagtsom overtrædelse, vil du blive informeret om, at fremtidige gentagne overtrædelser vil blive vurderet som forsætlig.

Du kan her se, hvordan vi beregner en gentagen uagtsom overtrædelse:

3.9 Når du har overtrådt et krav forsætligt

Har du overtrådt et krav forsætligt, betyder det, at du tilstræbt den manglende overholdelse af KO-kravet, eller at du, uden at have tilstræbt den manglende overholdelse, har accepteret muligheden for at den kunne opstå. Den-ne situation bedømmes strengere end uagtsom overtrædelse og medfører en højere sanktion.

Hvis vi vurderer, at du har overtrådt et krav forsætligt, vurderer vi sanktionen individuelt for hvert af de krav, du har overtrådt.

Hvis du har overtrådt et krav, og overtrædelsen vurderes som forsætlig, vil støtten normalt blive sat ned med 20 %. På baggrund af kontrollørens vurdering af overtrædelsens betydning med hensyn til alvor, omfang, varighed

og hyppighed, kan vi beslutte at sætte procentsatsen ned til mindst 15 % eller forhøje procentsatsen op til 100 % af det samlede beløb. Vi lægger i den forbindelse særlig vægt på hyppigheden af den forsætlige overtrædelse. Gentager du således en forsætlig overtrædelse af et KO-krav, hæver vi tilsvarende din støttenedsættelse.

Du kan her se, hvordan vi som udgangspunkt beregner forsætlige overtrædelser:

3.10 Når du har overtrådt flere krav inden for samme område med én eller flere gentagelser

Har du overtrådt flere krav inden for samme område, og er én eller flere af overtrædelserne gentagelser, bereg-nes sanktionen af støtten på følgende vis:

Trin 1: Uagtsomme overtrædelser inden for samme område betragtes som én overtrædelse. Nedsættelsespro-centen for disse overtrædelser svarer til den nedsættelsesprocent, der isoleret set er den højeste for de enkelte områder.

Trin 2: Overtrædelserne fra trin 1 skal lægges sammen med de gentagne overtrædelser. Summen kan maksimalt være 15 % for gentagne uagtsomme overtrædelser. Er der en forsætlig gentagen overtrædelse, er der intet loft for sanktionens størrelse.

Er der kun gentagne uagtsomme overtrædelser, lægges nedsættelsesprocenterne for overtrædelserne sammen. I sådanne tilfælde kan støtten dog maksimalt blive sat ned med 15 %.

3.11 Når vi konstaterer en mindre betydelig overtrædelse

En mindre betydelig overtrædelse er en overtrædelse af KO-krav, der på grund af vurderingen af alvor, omfang og varighed kan betragtes som mindre betydelig.

En mindre betydelig overtrædelse vil som udgangspunkt ikke føre til en nedsættelse af din støtte. Dog følger det af EU-retten12), at enhver tilsidesættelse af KO-krav, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sund-hed, altid medfører en nedsættelse eller udelukkelse af støtten.

En mindre betydelig overtrædelse kan medføre en advarsel, såfremt der er givet karakteren 5 eller under, eller blive behandlet som en ”menneskelig fejl”.

3.12 Vi giver dig en advarsel ved en mindre betydelig overtrædelse

Advarselssystemet indebærer, at du får mulighed for at foretage en umiddelbar afhjælpning af forholdene, så der ikke længere er en overtrædelse. Hvis du ikke umiddelbart afhjælper forholdene, får du en advarsel.

Hvis vi på kontrollen finder en mindre betydelig overtrædelse, som efter de fastlagte bedømmelsesskemaer for hvert KO-krav har fået en samlet karakter for alvor, omfang og varighed, der ikke overstiger 5, kan kontrolløren efter en konkret vurdering, vælge på nogle krav at give dig en henstilling om at afhjælpe den mindre betydelige overtrædelse. Afhjælpningen skal ske under eller umiddelbart efter kontrolbesøget, dog senest inden en af kon-trolløren nærmere afgiven frist. Du vil modtage henstillingen i forbindelse med kontrollen eller i umiddelbar for-længelse heraf. Kontrolløren vil kontrollere, at du har rettet op på fejlen. Kontrollen vil som udgangspunkt ikke ske ved en fysisk kontrol på din bedrift, men i form af kontrol af dokumentation, som du bliver bedt om at indsende til os.

Hvis du retter op på overtrædelsen inden fristen, får du ikke en advarsel eller et støttetræk.

Hvis ikke du retter op på overtrædelsen inden fristen, sender vi dig en advarsel efter den fysiske kontrol. Det vil af advarslen fremgå, hvilke krav du har overtrådt, og at du har pligt til at rette op på overtrædelsen inden 6 måneder.

Hvis du efter at have modtaget advarslen retter op på overtrædelsen inden fristens udløb, vil overtrædelsen ikke medføre en støttenedsættelse.

Hvis du efter at have modtaget advarslen ikke foretager de afhjælpende foranstaltninger og ikke retter op på fejlen inden fristens udløb, vil overtrædelsen kunne medføre et støttetræk. Hvis vi på en efterfølgende kontrol konstate-rer, at du mere end én gang inden for en sammenhængende periode på 3 kalenderår har overtrådt samme KO-krav igen, og overtrædelsen udgør en mindre betydelig overtrædelse, vil overtrædelsen blive anset som en gen-tagelse. Det betyder, at den tidligere advarsel, som du ikke har efterkommet, bliver indregnet i gentagelsen, så den medfører et støttetræk på 1 % tilbage i det år, hvor du modtog advarslen. Den anden overtrædelse vil blive multipliceret med 3.

3.13 Vi anser den mindre betydelig overtrædelse som en såkaldt menneskelig fejl

Hvis en overtrædelse er af mindre alvorlig, omfattende og varig karakter, og ikke kan afhjælpes, kan Landbrugs-styrelsen vurdere den som en såkaldt menneskelig fejl. Dette er kun muligt ifm. overtrædelser KO-krav 2.2, del-krav 1B om for sene indberetninger vedr. kvæg til CHR.

En overtrædelse kan kun vurderes som en menneskelig fejl, hvis den samlede karakter for overtrædelsen ikke overstiger 3, og hvis det ikke er muligt at rette op på forholdet.

Hvis en overtrædelse vurderes som en menneskelig fejl, vil du hverken få en advarsel eller et støttetræk, men du vil i kontrolrapporten blive gjort opmærksom på det konstaterede forhold.

Hvis du overtræder samme KO-krav igen inden for en periode på 3 år, og forholdet stadig vurderes som en men-neskelig fejl, fordi den samlede karakter for forholdet ikke overstiger 3, kan overtrædelsen igen vurderes som en menneskelig fejl, og du vil ikke få et støttetræk. Det er dog et krav, at du har udvist en forbedring i forhold til sene-ste overtrædelse af kravet.

Hvis en gentagende overtrædelse (menneskelig fejl) af samme KO-krav efter en konkret vurdering udgør en for-værring i forhold til den seneste overtrædelse (menneskelige fejl) af kravet, vil overtrædelsen som udgangspunkt resultere i et støttetræk på 1 %.

3.14 Nationale sanktioner

KO-reglerne erstatter ikke det almindelige strafferetlige system. Det vil sige, at hvis du har overtrådt et krav, der er knyttet til en straffebestemmelse, og derfor udløser bøde eller politianmeldelse, vil du stadig få en KO-sanktion (administrativ sanktion) af os. Du får altså både en bøde og en KO-sanktion. Vi behøver derfor ikke at vente med at trække dig i støtten, til en eventuel straffesag er afgjort. Når vi modtager afgørelse i en eventuel straffesag, vil vi vurdere, om KO-sanktionen skal fastholdes, ændres eller bortfalde.

3.15 Force majeure

Hvis helt ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder medfører, at du ikke kan overholde et eller flere krav, kan vi efter en konkret vurdering se bort fra din manglende overholdelse.

Eksempler på sådanne omstændigheder kan fx være dødsfald, alvorlig og akut opstået sygdom, naturkatastrofer eller brand samt udbrud af smitsom sygdom i din besætning13).

Omstændigheden skal vedrøre dig, din nærmeste familie eller din bedrift. Der skal være sammenhæng mellem omstændigheden og den manglende overholdelse af reglen.

For at der kan tages hensyn til omstændigheden, skal du underrette Landbrugsstyrelsen om den indtrådte omstændighed senest 15 arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor du eller en fuldmagtshaver igen er i stand til det. Hvis du overskrider denne frist, kan vi ikke anerkende omstændigheden som begrundelse for den manglende overholdelse. Du skal også indsende dokumentation for, at der foreligger en helt ekstraordinær og uforudsigelig omstændighed. Denne dokumentation kan fx være en lægeattest14). Det skal fremgå af dokumentationen, hvornår omstændigheden fandt sted, og i det tilfælde, at omstændigheden strakte sig over en periode, skal denne periode også fremgå.

Kapitel 4.

KO-kravene

4.1 Struktur

I afsnit 6, 7 og 8 kan du se, hvilke krav der hører under de tre områder, der har hver sit områdenummer:

• Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) har områdenummer 1.

• Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed har områdenummer 2.

• Dyrevelfærd har områdenummer 3.

Ud over områdenummeret har hvert krav et løbenummer. De to numre udgør det samlede nummer for kravet. Fx består krav 1.7 af områdenummer 1 og løbenummer 7. Vær opmærksom på, at der kan være løbenumre uden tilhørende krav, fordi kravet er udgået.

Hvert krav har desuden en overskrift, der kortest muligt beskriver, hvad kravet handler om. Kravet underopdeles i delkrav, hvor hvert nummer angiver et delkrav og refererer til en bestemmelse i et dansk retsgrundlag (paragraf i lov eller bekendtgørelse).

For at lette læsningen af de enkelte områder, har vi valgt at dele vejledningen op i 2 dele. Du kan læse om krave-ne til område nummer 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) i denne vejledning. Du kan læse om område nummer 2 - Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed samt område nummer 3 - Dyrevelfærd i en særskilt vejledning.

I bemærkningerne til kravene har vi angivet følgende:

• Definitioner af ord eller sammenhænge, som forklarer kravet.

• Undtagelser fra kravet.

• Bestemmelser fra dansk retsgrundlag, der har til formål at forklare eller oplyse om bestemmelsen i kra-vet.

• Eksempler der kan vejlede ved forståelsen af kravet.

• Henvisning til rådgivning eller lignende ved tvivlsspørgsmål.

• Henvisning til generelle vejledninger med uddybende information om de forhold, kravet vedrører.

Du kan også under beskrivelsen af hvert krav se vores bedømmelsesskema, som kontrollørerne anvender i deres bedømmelse af alvor, omfang og varighed, samt retningslinjerne for bedømmelsen. Bedømmelsesskemaerne og retningslinjerne for bedømmelsen fremgår også af vores kontrolinstrukser, der er henvendt til de kontrollører, som gennemfører KO-kontrollen. Du kan finde kontrolinstrukserne her: https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c62152 .

Husk, at du altid kan læse mere om krydsoverensstemmelse på vores hjemmeside

https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/.

Kapitel 5.

Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

Miljøkravene skal være med til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre – og planteliv.

Kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) har til formål at sikre, at landbrugsarealernes dyrkningsmæssige kvalitet ikke forringes ved udpining, fx ved at forhindre jorderosion og bevare jordens indhold af organiske stoffer. GLM- kravene skal desuden sikre bevarelse af landskabstræk, modvirke forringelse af levesteder og beskytte og forvalte vand.

Kravene vedrører:

– Opbevaring og udbringning af husdyrgødning m.m. (krav 1.7 – 1.15)

– Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb (krav 1.16)

– Udarbejdelse af gødningsregnskab og harmoniregler (krav 1.17 – 1.19, 1.21 – 1.22)

– Bevarelse af naturtyper, vilde dyr og planter (krav 1.23 – 1.26)

– Fredskov (krav 1.29)

– God landbrugs- og miljømæssig stand for jord (krav 1.1, 1.33 – 1.38)

På de følgende sider kan du se alle de krav, der gælder for området miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM).

Krav 1.1:

Beskyttelse af grundvand mod forurening

Liste I

Liste II

Bemærkninger til krav 1.1

• Fra og med 22. december 2013 gælder kravet kun for landbrugsaktiviteter. Se definitionen af landbrugs-aktivitet i bilag 3.

• Ved direkte udledning forstås tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste I eller II uden gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden. Det kan fx være udledning via en brønd eller en grundvandsboring.

• Ved indirekte udledning forstås tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste I eller II efter gennemsiv-ning af jordoverfladen eller undergrunden eller tilførsel til vandløb og søer.

• Ved stoffets farlighed forstås stoffets toksicitet, persistens (stoffets modstand mod nedbrydning ved na-turlige processer) og evne til bioakkumulation (ophobning af miljøgifte i levende organismer).

• Krav 1.1 omfatter ikke landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer.

• Tætte beholdere, der alene bruges til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og møddingvand, må væ-re nedgravet uden tilladelse.

• Hvis visse stoffer på liste II virker kræftfremkaldende eller har mutagene og teratogene egenskaber, medtages de under kategori 4 på liste I

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.1.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.1 delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.1, delkrav 1

Krav 1.7:

Bemærkninger til krav 1.7

– Vær opmærksom på følgende byggeblade, der under visse betingelser, som fremgår eksplicit af byggebladene, dispenserer fra reglerne:¬- Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for ammekøer og ungdyr m.v.¬- Løsdriftstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for får og geder til mælke- og kødproduktion¬- Indretning og drift af udendørs sohold¬- Produktion af økologiske slagtekyllinger¬

Byggebladene kan du finde på nettet. ¬

– Restvand: Mælkerumsvand og vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.

– Restvand omfatter desuden fraktioner fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold under 0,3 kg N/ton. Væske fra ensilagepladser med ikke-saftgivende ensilage og væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilagepladser senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage, og vand fra vask af fjerkræstalde skal betragtes som restvand, hvis kvælstofindholdet er under 0,3 kg N/ton. Du skal etablere et hensigtsmæssigt afløbssystem til opsamling af flydende husdyrgødning og restvand. Anlæg, der udelukkende bruges til opbevaring af ensilagesaft og restvand, skal have tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringning kan ske miljømæssigt forsvarligt. Hvis du ikke afleder restvandet som beskrevet, kan der også være tale om en overtrædelse af krav 1.1.

– Delkrav 9 stiller krav til gødningsrendernes bredde. Dog kan der i eksisterende pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, der senest den 31. december 2016 er lovligt indrettet med gødningsrender med en rendebredde på mindre end 28 cm, opretholdes denne indretning, indtil der foretages udskiftning af gødningsrenderne som følge af almindeligt slid eller indtil etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrhaller på anlægget.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.7.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.7, delkrav 1 vedr. indretning af stalde m.v.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.7, delkrav 2-3 vedr. gulve, afløb m.v.

Bedømmelsesskema for krav 1.7, delkrav 4 og 7 vedr. afløb og restvand.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.7, delkrav 8-9 Pelsdyrhaller skal være indrettet m.v.

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.7, delkrav 4, 7, 8 og 9

Krav 1.8:

Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand

Bemærkninger til krav 1.8

– Hvis du ikke har en aftale om levering af husdyrgødning til opbevaring på anden ejendom eller levering til fælles biogasanlæg, gødningsbehandlingsanlæg eller gødningsopbevaringsanlæg på skrift, er kravet til opbevaringskapacitet ikke opfyldt. ¬

– Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til aftalernes udformning.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.8.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.8 delkrav 1 - 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.8 delkrav 1-2

Krav1. 9:

Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Bemærkninger til krav 1.9

– Vær opmærksom på følgende byggeblad, der under visse betingelser, som fremgår eksplicit af byggebladet, dispenserer fra reglerne: ”Containere til opbevaring af fast gødning fra heste, mink m.v.” Du kan finde byggebladet på nettet. ¬

– Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form for begrænsning end beskrevet i delkrav 3, pkt. c, hvis den giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften. ¬

– I forhold til delkrav 1, vær dog opmærksom på de særlige regler der gælder for fast gødning, der kan defineres som kompost (se krav 1.10). Vær også opmærksom på at øvrige markmøddinger, kan være etableret efter særlig tilladelse fra kommunen. ¬

– Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1-3:¬1) Til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning: 50 m¬2) Til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning: 25 m¬3) Til vandløb (herunder dræn) og søer over 100 m2: 15 m¬Afstandskrav til offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse på samme ejendom og naboskel indgår ikke i bedømmelse af manglende overensstemmelse med krav 1.9. De indgår ikke i Nitratdirektivet.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.9.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 1-2 vedr. drift af møddinger og opbevaringsanlæg for husdyrgødning

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 3 vedr. indretningen og drift af opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.9, delkrav 5 vedr. fast gødning i marken

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 1-2 vedr. drift af møddinger og opbevaringsanlæg for husdyrgødning

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 3 vedr. indretningen og drift af opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning og afløb herfra

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.9, delkrav 5 vedr. fast husdyrgødning i marken

Krav 1.10:

Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost i marken

Bemærkninger til krav 1.10, delkrav 1

– Ved husdyrgødningsbaseret kompost forstås kompost som dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden eller på en møddingsplads. For husdyrgødningsbaseret kompost, der opbevares i marken, skal tørstofprocenten være mindst 30 % for ethvert delparti. Dybstrøelse, der har ligget i en stald i mindst 3-4 måneder i gennemsnit, vil ofte være så kompostlignende, at det kan opbevares i marken som kompost. Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kompostlignende, og dermed opfylde tørstofkravet, allerede efter 1-2 måneder. Til overdækning skal benyttes vandtæt materiale, fx plastfolie eller vandtæt presenning. Dybstrøelse fra svinestalde uden separat gødeareal kan ikke uden videre opbevares i markstakke. Svin fordeler ikke gødningen naturligt over hele måtten, som fx kvæg, men gøder i stedet i afgrænsede områder. Der er derfor risiko for, at gødningsmåtten bliver uhomogen med områder, hvor tørstofindholdet er betydeligt under 30 %. I svinestalde med separat gødeareal, afsættes en meget stor del af gødningen her, og dybstrøelsen i lejearealet bliver mere homogen og tør. Den kompostlignende gødning fra lejearealet kan dermed umiddelbart opbevares i markstak, mens gødningen fra det separate gødeareal ikke kan opbevares i markstak. Gødningsmåtten fra kalve- og svinehytter skal først komposteres inden den lægges i markstak

– Med ”opbevaring i marken” menes, at markstakken opbevares på et areal, hvor der efterfølgende dyrkes en afgrøde, som også høstes.

– Er gødningen placeret i et gødningshus eller lign. uden samtidig at være indpakket i et tætsluttende vandtæt materiale, udløser dette dog ikke et støttetræk, da en opbevaring i et gødningshus er tilstrækkeligt til opfyldelse af nitratdirektivets krav.

– Vær opmærksom på, at byggeblad om opbevaring af fiberfraktion i overdækket markstak under visse betingelser, som eksplicit fremgår af byggebladet, dispenserer fra reglerne.

– Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1-3:¬1) Til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning: 50 m¬2) Til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning: 25 m¬3) Til vandløb (herunder dræn) og søer over 100 m2: 15 m¬Afstandskrav til offentlig vej, privat fællesvej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse på samme ejendom og naboskel indgår ikke i bedømmelse af manglende overensstemmelse med krav 1.10. De indgår ikke i Nitratdirektivet

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.10.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.10, delkrav 1

Krav 1.11:

Bemærkninger til krav 1.11

– Ensilage er vegetabilske produkter, som ved opbevaring gennemgår en ensileringsproces. Derfor gælder reglerne også for eksempelvis kartoffelpulp og majs, der under oplagring med henblik på senere anvendelse i biogasanlæg ensilerer, men de gælder til gengæld ikke for eksempelvis ammoniakbehandlet halm og melasse.

– Bestemmelsen i 1.a gælder også for andre ensilagetyper end de i 1.a nævnte. I visse tilfælde kan eksempelvis majsensilage være saftgivende.

– Kravene gælder også for anlæg opført efter 1/8 2002 til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.11.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.11, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.11, delkrav 1

Krav 1.12:

Opbevaring af flydende husdyrgødning, samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

Bemærkninger til krav 1.12

– Vær opmærksom på følgende byggeblade, der under visse betingelser, som fremgår eksplicit af byggebladene, dispenserer fra reglerne:

– Jordbassin/lagune beklædt med polymermembran til opbevaring af gylle

– Lagune beklædt med polymermembran til opbevaring af kartoffelfrugtvand

Du kan finde byggebladene på nettet.

– Ved flydende husdyrgødning forstås ajle, gylle og møddingssaft og enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingssaft samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N/ton, jf. § 3, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.12.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.12, delkrav 1 - 4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.12, delkrav 1 – 4

Krav 1.13:

Udbringningsperioder for gødning

1. Gælder ikke væksthuse.

2. For så vidt angår delkrav 1 og 3, gælder det, at grøngødningen:

- ikke har kvælstof- eller fosforform

- ikke er lovpligtig i henhold til Fødevareministeriets regler

- først må nedvisnes eller nedpløjes efter 20. oktober

Bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019, § 28, stk. 9: Når der i en af Danmarks Meteorologiske Institut afgrænset region fra og med uge 30 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været 30 pct. mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser fra DMI for ugerne 30-38, og der inden for den pågældende region fra og med uge 21 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser og definitioner fra DMI for ugerne 21-38, kan flydende husdyrgødning uanset stk. 1 udbringes indtil 15. oktober på arealer, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-2, i kommuner, der helt eller hovedsageligt er beliggende i den pågældende region. Miljøstyrelsen annoncerer på internettet, hvilke kommuner der det pågældende år er omfattet af 1. pkt.

1. 3Arealer der gødes i perioden fra høst til 1. oktober kan ikke samtidig anvendes til følgende:

2. Opfyldelse af krav om efterafgrøder i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducrende tiltag.

3. Efterafgrøder til opfyldelse af regler om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning.

4. Gælder ikke væksthuse. Omfatter ikke restvand.

5. Omfatter ikke restvand.

6. Gælder ikke væksthuse.

Bemærkninger til krav 1.13

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.13.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.13, delkrav 1 - 8

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.13, delkrav 1 – 8

Krav 1.13:

Udbringningsmetoder for husdyrgødning

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.14.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.14 delkrav 2 - 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.14, delkrav 2

Krav 1.15:

Udbringnings- og arealrestriktioner for gødning

Bemærkninger til krav 1.15

På stejle skråninger med en hældning på mellem 6 grader og 12 grader omfatter delkrav 2 ikke:

1. flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og flydende affald, som nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø, og

2. flydende kunstgødning.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.15.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.15, delkrav 1 og 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.15, delkrav 1 og 2

Krav 1.16:

2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Bemærkninger til krav 1.16

– Med gødskning forstås udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restevand, kunstgødning og affald. Ingen af disse produkter må findes i en 2 meter bræmme, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen § 29, stk. 8, der siger, at arealer der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1, ikke må gødskes.

– For private vandløb og søer gælder, at vandløbsmyndigheden i fortegnelsen over vandløb og søer i kommunen, registrerer hvilke private vandløb og søer, der er omfattet af kravet om 2 meter bræmmer. For offentlige vandløb og søer fremgår det af vandløbsregulativet, om der er krav om 2 meter bræmmer. Information om hvilke vandløbsstrækninger der er naturlige og/eller skal opfylde miljømålet ”godt økologisk potentiale” eller ”maksimalt økologisk potentiale”, kan indhentes fra vandløbsmyndigheden/kommunen enten via internettet eller ved direkte henvendelse. Der henvises i øvrigt til Miljøministeriets vejledning for bræmmer langs søer og vandløb, som kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Affald defineres som affald, der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt affald, der er tilladt anvendt til jordbrugsformål efter § 19, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.16.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.16, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.16, delkrav 1

Krav 1.17:

Udarbejdelse af gødningsregnskaber

Bemærkninger til krav 1.17

– Landbrugsstyrelsen laver årligt vejledning og skemaer, som du kan hente på http://lbst.dk/landbrug/goedning/goedningsregnskab

– Der kan kun ligge et gødningsregnskab på en virksomhed, hvis den er er tilmeldt Register for Gødningsregnskab med sit CVR-nr. i den planperiode, der bliver kontrolleret. Gødningsregnskabet kan foreligge i elektronisk form.

– En jordbrugsvirksomhed har pligt til at lave gødningsregnskaber, når den har en årlig momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. og samtidig:

– producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør mere end 1 t kvælstof,

– har et antal husdyr på bedriften som overstiger et antal dyr, der tilsammen producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha, eller

– modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.17.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.17, delkrav 1

1. Med ”skemakrav” menes, at der ikke er anvendt godkendt skema til udarbejdelsen af gødningsregnskabet. Hvis der kun er tale om en for sen indberetning af GR sanktioneres dette ikke som en overtrædelse af kravet.

2. ”Forskriftsmæssigt” betyder her, at GR ikke er fuldstændig udfyldt eller har væsentlige fejl eller mangler.

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.17, delkrav 1

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.17, delkrav 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.17, delkrav 2

Krav 1.18:

Afsætning af husdyrgødning

Krav 1.18: Afsætning af husdyrgødning

Bemærkninger til krav 1.18

– Kravet bliver kontrolleret administrativt.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.18. For at kunne trække kvælstof og fosfor i den afsatte husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse fra i dit gødningsregnskab skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning. Det er beskrevet i ”Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021”: https://lbst.dk/fileadmin/user\_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning\_om\_goedsknings-\_og\_harmoniregler\_2020\_2021. pdf.

BEDØMMELSESSKEMA af krav 1.18, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.18, delkrav 1

Krav 1.19:

Administrativ krav: Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov

Bemærkninger til krav 1.19

– Kravet bliver kontrolleret administrativt.

– For mere information vedr. fastsættelse af kvælstofkvoten for relevante planperioder se gødskningsbekendtgørelsens bilag 1.

– For mere information om beregning af virksomhedens kvote og forbrug se ”Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021” (https://lbst.dk/fileadmin/user\_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning\_om\_goedsknings-\_og\_harmoniregler\_2020\_2021. pdf)

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.19.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.19, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.19, delkrav 1

Krav 1.21:

Etablering af plantedække

Bemærkninger til krav 1.21

– Landbrugsstyrelsen laver årligt vejledning og skemaer, som du kan hente på https://lbst.dk/landbrug/efterafgroeder-og-jordbearbejdning/.

– Manglende etablering af frivillige efterafgrøder, som er indberettet med henblik på opsparing til brug i en senere planperiode, er ikke omfattet af krav 1.21.

– Etableringen af efterafgrøder skal foretages efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Etablering af efterafgrøder kan erstattes af et eller flere alternativer til efterafgrøder, som er nævnt i Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag”.

– Efterafgrøder må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i indeværende planår; dog må efterafgrøder i majs ikke destrueres før 1. marts i det efterfølgende planår. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den samme planperiode. Alternativer til efterafgrøder skal udlægges/anvendes i henhold til Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag”.

– Virksomheder vil blive sanktioneret for manglende udlæg af efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet ved et KO-støttetræk.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.21.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.21, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.21, delkrav 1

Krav 1.22:

Administrativ krav: Grænser for tildeling af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse (harmonireglerne)

Bemærkninger til krav 1.22

– Næringsstofferne i husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand må kun tilføres til afgrøder, som har en kvælstofnorm som fastsat i krav 1.19. For så vidt angår afgasset vegetabilsk biomasse udgør det en supplerende national regel i forhold til gennemførelsen af nitratdirektivet.

– Hvis en bedrift har en større mængde husdyrgødning til rådighed, herunder husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter, end der må udbringes på bedriftens areal, skal der enten være dokumentation for, at den overskydende husdyrgødning er deklareret som forarbejdet husdyrgødning, at den overskydende gødning er eksporteret eller er modtaget af

1. en jordbrugsvirksomhed

2. et fælles biogasanlæg,

3. et forarbejdningsanlæg,

4. et forbrændingsanlæg, eller

5. et brændingsanlæg.

Ved at have sådanne skriftlige aftaler, kan landbruger bevise, at han har afsat sin overskydende gødning og derved undgå en overtrædelse på krav 1.22.

– Forarbejdet husdyrgødning deklareret i henhold til gødningsloven kan afsættes, såfremt sælger eller afgiver af kvælstofholdig gødning, indberetter, hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte gødningstype og -mængde samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde. Indberetningen skal omfatte al gødning, der er solgt eller afsat.

– Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med de bedrifter, som er nævnt i delkrav 1 og 2, er ligeledes omfattet af disse bestemmelser, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 13. Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af bestemmelserne i delkrav 2.

– På bedrifter, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, må du højst udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 230 kg N pr. ha pr. planperiode på følgende betingelser:

1. På bedrifter skal der senest ved starten af den efterfølgende planperiode den 1. august være etableret plantedække på 80 pct. eller mere af harmoniarealet med en afgrøde med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson. Harmoniarealet opgøres for hver planperiode.

2. I bilag 2 til husdyrgødningsbekendtgørelsen forstås ved:¬a) Afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson: Græs, græsefterafgrøder, foderroer, rodcikorie, græs- eller cikorieudlæg. ¬b) Græs: Permanente græsarealer eller græs i omdrift.

c) Græsefterafgrøder: Rent græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august. ¬d) Græs- eller cikorieudlæg: Græs eller cikorie eller blandinger af græs og cikorie udlagt før eller efter høst, dog senest den 1. august, i silomajseller i byg/ært eller korn til modenhed, helsæd eller grønkorn. ¬e) Pløjelag: De øverste 30 cm af agerjorden, hvor jordbundsanalysen foretages for at sikre korrekt gødskning.

1. Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden den 31. august til den 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af den for driften ansvarlige til dokumentation heraf.

2. Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni, hvorefter arealet skal tilsås umiddelbart og ikke senere end tre uger efter pløjning, og dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.

3. Græs- eller cikorieudlæg og græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts i den efterfølgende planperiode.

4. Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på de arealer, som bedriften har til rådighed. Dette gælder dog ikke: a) Byg/ært blandinger med udlæg, jf. litra c. b) Kløver og lucerne i græsmarker med under 50 pct. kløver og lucerne. c) Græs- eller cikorieudlæg med under 50 pct. kløver eller lucerne.

5. Der skal foretages N- og P-analyser af pløjelaget mindst hvert 4. år pr. 5 ha på hele arealet i omdrift, som kvægbruget har til rådighed i den planperiode, hvor prøverne foretages. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min-beregning og jordanalysekort. En bedrift, som har anvendt muligheden for at udbringe husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse i mængder svarende til op til 230 kg N pr. ha harmoniareal i mere end 4 sammenhængende planperioder, skal for hver planperiode efter den 4. planperiode kunne fremvise jordprøver, der er udtaget i en af de 4 forudgående planperioder.

6. Bedriften skal for hver planperiode, hvor undtagelsen ønskes anvendt, senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema ansøge om anvendelse af undtagelsen, samt foretage en gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, i Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugstyrelsens hjemmeside.

7. Bedriftens gødningsplan for dyrkede og udyrkede arealer skal udover de forhold, der følger af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, indeholde følgende:

a) en skitse, der viser de enkelte markers beliggenhed,

b) oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, herunder opbevaringskapaciteten for gødning,

c) en beregning af det fosfor, der produceres på bedriften,

d) en beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning,

e) oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften,

f) oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark,

g) en beregning af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og kunstgødning for hver mark og

h) angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og kunstgødning.

10. Kvægbrugets(bedriftens) gødningsplan skal revideres senest syv dage efter enhver ændring.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.22. Du kan læse nærmere om harmonireglerne i ”Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021”: https://lbst.dk/fileadmin/user\_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning\_om\_goedsknings-\_og\_harmoniregler\_2020\_2021. pdf

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.22, delkrav 1, 2 og 4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.22, delkrav 1 - 2

Krav 1.23:

Beskyttelse af naturtyper

Bemærkninger til krav 1.23

– Ved ændring mener vi en ændring af områdets naturtilstand som beskrevet i den gældende vejledning fra Miljøministeriet om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper.

– For at en tilstandsændring er en overtrædelse af KO-kravet, skal ændringen have fundet sted inden for de seneste fire år. Tilstandsændringer foretaget tidligere end det, vil ikke være en overtrædelse af KO-kravet.

– Inden for Natura 2000-områder er en overtrædelse af § 3 i Naturbeskyttelsesloven også en overtrædelse af KO-krav 1.23.

– Baseret på erfaringerne fra hidtidige konkrete kontrolsager er det uden for Natura 2000-områderne indtil videre følgende tilstandsændringer, der er omfattet af KO-kravet:

– Ændringer i strid med § 3-beskyttelsen i form af opfyldning eller dræning af sø eller mose

– Ændringer i strid med § 3-beskyttelsen i form af jordbearbejdning, herunder pløjning, harvning, fræsning og/eller såning

– Du kan læse Miljøstyrelsens vejledning om registrering af beskyttede naturtyper her: http://mst.dk/media/113519/vejled\_1\_. pdf.

– I forhold til kontrol af krydsoverensstemmelse på §3-arealer lægger Landbrugsstyrelsen et kort ud over §3-arealerne, som kan ses på IMK (internet markkort, som du anvender, når du søger landbrugsstøtte) ud på hjemmesiden, så du har adgang til at se disse oplysninger. Kortet opdateres 1 gang om året – forud for KO-kontrollens opstart. Typisk vil det være lagt ud i slutningen af året, og i hvert fald inden KO-kontrollen i det følgende kalenderår påbegyndes. KO-kontrollen foretages på baggrund af dette kort. Hvis der skulle være registreret et nyt § 3-areal i løbet af året, medtages dette areal ikke i den aktuelle KO-kontrol. Hvis et areal vurderes af kommunen til ikke længere at være omfattet af §3-beskyttelsen, eller hvis arealet er fejlregistreret som § 3-areal i IMK, vil landmanden i det tilfælde heller ikke blive sanktioneret. Det er dog altid kommunen, der træffer afgørelse af, om et areal er beskyttet.

– KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”§ 3 2020” i IMK.

– Hvis du har fået dispensation fra § 3-beskyttelsen til den konkrete tilstandsændring, skal du være i besiddelse af skriftlig dokumentation for dispensationen. Derved er der ikke tale om en ulovlig tilstandsændring af det pågældende areal og således ikke en overtrædelse af KO-kravet

– På følgende faktaark kan du se eksempler på, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt jf. den nationale lovgivning i de beskyttede naturområder: http://mst.dk/media/114412/157100traktorkort\_highfratrykker. pdf

– Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte din kommune for at få en afklaring.

– Hvis du på dine arealer opdager forhold, som du ikke er ansvarlig for, og som strider mod beskyttelsen af arealerne, skal du straks anmelde det til din kommune. Det kunne f.eks. være, hvis andre borgere har henslængt affald på dine arealer. Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.23.

5.1.1 SKEMA for krav 1.23, delkrav 1-3

5.1.2 BEDØMMELSE af krav 1.23, delkrav 1-3

Krav 1.24:

Beskyttelse af klitfredede arealer

Bemærkninger til krav 1.24

– Følgende arealer er klitfredede:

3. Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet.

4. Arealet mellem klitfredningslinjen og strandbredderne langs Skagerrak og Vesterhavet.

5. Arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse.

6. Arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning. Klitfredningen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Klitfredningslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at klitfredningen ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for anvendelse.

– For at en tilstandsændring er en overtrædelse af KO-kravet skal ændringen have fundet sted inden for de seneste fire år. Tilstandsændringer foretaget tidligere end det, vil ikke være en overtrædelse af KO-kravet.

– Kravet gælder både inden for og uden for Natura 2000-områder. Kystdirektoratet afgør i hvert enkelt tilfælde af formodet overtrædelse af kravet, om overtrædelsen har betydning for fugle, dyr og planters levesteder inden for Natura 2000-områder, og for fugles levesteder uden for Natura 2000.

Eksempler på handlinger, der er omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer inden for klitfredningen, og som generelt er vurderet til potentielt at kunne stride mod habitatdirektivet og/eller fuglebeskyttelsesdirektivet:

Både inden for og uden for Natura 2000-områder:

– Jordbearbejdning på arealer, der ikke hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt.15)

– Terrænændringer/gravning16).

– Rydning af vegetation der tjener sandflugtsdæmpende formål17).

– Etablering af nye veje og stier uden for dyrkede arealer.18)

– Tilplantning uden for eksisterende haver og læhegn.19)

– Opførelse af større byggeri og anlæg uden for eksisterende byggefelt.20)

Kun inden for Natura 2000-områder på arealer, der er kortlagt som habitatnatur, potentielt levested for arter og/eller potentiel ynglelokalitet for fugle:

– Enhver jordbearbejdning.21)

– Enhver tilplantning.22)

– Enhver opførelse af bebyggelse.23)

– Enhver placering af anlæg,24)

– Enhver etablering af befæstede arealer.25)

– Enhver etablering og ændring af stier og veje.26)

– Placering af campingvogne, skurvogne og lignende27)

Eksemplerne er ikke en udtømmende liste over overtrædelser af national lovgivning.

– Visse former for byggeri er tilladt. Det kræver dog en myndighedsbehandling, inden byggeriet opføres, fordi placering og ydre udformning skal godkendes. Du skal være opmærksom på, at der i denne myndighedsbehandling potentielt kan være mulighed for at forhindre byggeriets placering i et klitfredet område, hvis placeringen vil skade beskyttelsesinteresserne på det pågældende sted.

– For delkrav 3 gælder reglerne ikke landbrugsmæssig drift, herunder græsning, af arealer, der indtil den 1. juli 1992 lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning. Hvor klitfredning er trådt i kraft efter 1. juli 1992, gælder denne undtagelse for arealer, der indtil datoen for klitfredning lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning.

– Landbrugsmæssig drift, herunder græsning på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, er ikke omfattet af krav 1.24 (forbuddet). Tilplantning, herunder med juletræer og flerårige energiafgrøder m.v., er dog ikke tilladt, da tilplantning er omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer, jf. ovenfor under 1 d.

– I forhold til kontrol af krydsoverensstemmelse på klitfredede arealer lægger Landbrugsstyrelsen et kort ud over §8-arealerne, som kan ses som klitarealer på IMK internet markkort – som anvendes til at søge landbrugsstøtte) ud på hjemmesiden, så du har adgang til disse oplysninger. KO-kontrollen foretages på baggrund af dette kort. Hvis arealet er fejlregistreret som § 8-areal i IMK, vil du kunne gøre Landbrugsstyrelsen opmærksom på det, og det konstaterede forhold vil i dette tilfælde ikke blive sanktioneret. På samme måde, hvis du har fået dispensation for klitfredningen, så der ikke er en ulovlig tilstandsændring af det pågældende areal. I givet fald vil du være i besiddelse af skriftlig dokumentation for dispensationen

– KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”klitarealer” i IMK (internet markkort, som du anvender, når du søger landbrugsstøtte).

– Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte Kystdirektoratet for at få en afklaring.

– Hvis du på dine arealer opdager forhold, som du ikke selv er ansvarlig for, og som strider mod beskyttelsen af arealerne, skal du i forhold til den nationale lovgivning straks anmelde det til Kystdirektoratet. Det kunne f.eks. være, hvis en anden borger har opsat en skurvogn på dine arealer. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1, påhviler det ejeren eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.24.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.24, delkrav 1 – 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.24, delkrav 1 – 3

Krav 1.25:

Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen

Bemærkninger til krav 1.25

– Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kravet ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

– For at en tilstandsændring er en overtrædelse af KO-kravet skal ændringen have fundet sted inden for de seneste fire år. Tilstandsændringer foretaget tidligere end det, vil ikke være en overtrædelse af KO-kravet.

– Kravet gælder både inden for og uden for Natura 2000-områder. Kystdirektoratet afgør i hvert enkelt tilfælde af formodet overtrædelse af kravet, om overtrædelsen har betydning for fugle, dyr og planters levesteder inden for Natura 2000-områder, og for fugles levesteder uden for Natura 2000.

– Herunder er eksempler på handlinger, der er omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, og som generelt er vurderet til potentielt at kunne stride mod habitatdirektivet og/eller fuglebeskyttelsesdirektivet.

Både inden for og uden for Natura 2000-områder:

– Permanente terrænændringer.

– Etablering af nye veje og stier uden for dyrkede arealer.

– Tilplantning uden for eksisterende haver og læhegn.

– Opførelse af større byggeri og anlæg uden for eksisterende byggefelt

Inden for Natura 2000-områder på arealer, der er kortlagt som habitatnatur, potentielt levested for arter og/eller potentiel ynglelokalitet for fugle:

– Enhver terrænændring.

– Enhver tilplantning.

– Enhver opførelse af bebyggelse.

– Enhver placering af anlæg.

– Enhver etablering af befæstede arealer.

– Enhver etablering og ændring af stier og veje.

– Placering af campingvogne, skurvogne og lignende.

Eksemplerne er ikke en udtømmende liste over overtrædelser.

– Forbuddet mod tilstandsændringer gælder ikke for læskure til græssende dyr til brug for kogræsserlav og tilsvarende foreninger og til dyrehold i forbindelse med naturpleje. Brugen af undtagelsen er dog betinget af, at der sker forudgående anmeldelse til Miljøministeren (Kystdirektoratet), og at der ikke inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen er gjort indsigelse mod opstillingen af læskuret, jf. naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 5.

– Visse former for byggeri er tilladt inden for strandbeskyttelseslinjen. Det kræver dog en myndighedsbehandling, inden byggeriet opføres, fordi placering skal godkendes. Du skal være opmærksom på, at der i denne myndighedsbehandling potentielt kan være mulighed for at forhindre byggeriets placering i et område, der er omfattet af § 15 i naturbeskyttelsesloven, hvis placeringen vil skade beskyttelsesinteresserne det pågældende sted.

– Der kan uden forudgående dispensation lovligt opføres et skur på op til 10 m2 i en lovligt etableret have, hvis det ikke opføres mere end 15 meter fra boligen, og hvis der ikke i forvejen er et lovligt skur i tilknytning til boligen. Desuden kan der uden forudgående dispensation opføres et drivhus på op til 10 m2 i en lovligt etableret have, hvis det ikke opføres mere end 15 meter fra boligen (gælder kun helårsbeboelse).

– I forhold til kontrol af krydsoverensstemmelse på strandbeskyttelseslinjen lægger Landbrugsstyrelsen et kort ud over §15-arealerne, som kan ses som strandbeskyttelseslinje på IMK (internet markkort – som anvendes til at søge landbrugsstøtte) ud på hjemmesiden, så du har adgang til disse oplysninger. KO-kontrollen foretages på baggrund af dette kort. Hvis arealet er fejlregistreret som strandbred i IMK, vil du kunne gøre Landbrugsstyrelsen opmærksom på det. Landbrugsstyrelsen vil så kontakte Kystdirektoratet, for at få afklaret omfanget af udpegningen. Hvis du har fået dispensation til ændringer af strandbredden , så foreligger der ikke en ulovlig tilstandsændring af det pågældende areal. I givet fald skal du være i besiddelse af skriftlig dokumentation for dispensationen.

– KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”Strandbeskyttelseslinjer” i IMK (internet markkort, som du anvender, når du søger landbrugsstøtte).

– Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte Kystdirektoratet for at få en afklaring.

– Hvis du på dine arealer opdager forhold, som du ikke selv er ansvarlig for, og som strider mod beskyttelsen af arealerne, skal du ifølge den nationale lovgivning straks anmelde det til Kystdirektoratet. Det kunne f.eks. være, hvis en anden borger har opsat en skurvogn på dine arealer. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1, påhviler det ejeren eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.25.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.25, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.25, delkrav 1

Krav 1.26:

Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken

Bemærkninger til krav 1.26

– En inddiget marsk kaldes en kog. De ydre koge består af Ny Frederikskog og Gammel Frederikskog, samt Rudbøl Kog med et samlet areal på ca. 25 km2. Tøndermarsken består af flere koge med et samlet areal på 130 km2. Alle arealerne ligger inden for Natura 2000-område.

– Vær opmærksom på de arealmæssige begrænsninger for disse krav, da de alene gælder i forhold til arealer, der er omfattet af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. Det drejer sig om følgende arealer:

1. Ny Frederikskog, bortset fra udlagte byzonearealer og parcelhusområdet beliggende i landzone syd for Højer by.

2. Gammel Frederikskog.

3. Rudbøl Kog.

4. Arealerne inden for ådigerne ved Vidåen fra Møllehusvej til Højer Sluse og ved Sønderåen fra jernbanedæmningen Tønder-Suder Lugum.

5. Ådiger, der afgrænser det område, der er nævnt i nr. 4.

6. Højer dige.

7. Den vestlige side af diget fra Højer til Rudbøl indtil kørebanen.

– Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte Tønder Kommune for at få en afklaring.

– Bestemmelsen i delkrav 1 forhindrer ikke, at du opfører bebyggelse, der er erhvervsmæssig nødvendig for driften af din landbrugsejendom. Bygningen må ikke bruges til svinefarm, pelsdyravl, fjerkræfarm eller væksthusgartneri, og højden må ikke overstige 8,5 meter. Bebyggelsens placering, fremtræden og omfang skal godkendes af Tønder Kommune. Du skal være opmærksom på, at der i denne myndighedsbehandling potentielt vil være mulighed for at forhindre byggeriets placering i området, hvis placeringen vil skade beskyttelsesinteresserne det pågældende sted.

– Bestemmelsen i delkrav 2 gælder ikke for:

1. havearealer

2. vedligeholdelse af diger i området og nødvendig klæggravning til reparation af diger i Tøndermarsken

3. sædvanlige dyrkningsmæssige foranstaltninger på landbrugsarealer, herunder etablering og vedligeholdelse af grøblerender og vedligeholdelse af vandhuller

4. etablering af bevandingskanaler og skelgrøfter og vedligeholdelse af grøfter, kanaler og vandløb

5. den nødvendige vedligeholdelse af veje

– Kommunalbestyrelsen kan som plejeforanstaltning fjerne selvsåede træer og buske. Kravet gælder ikke for arealer, der bruges som havearealer i tilknytning til bebyggelse.

– Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om græsningstrykket på arealerne.

– Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ændringer og reparationer af eksisterende dræn i nærmere angivne tilfælde ikke er tilladt.

– Reglerne gælder ikke hegning, der er nødvendig af hensyn til digernes sikkerhed eller hegning langs veje, afvandings- og vandingsforsyningskanaler samt langs landegrænsen. Reglerne gælder ikke for nødvendig hegning ved led samt etablering og vedligeholdelse af fangfolde.

– KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”Ydre koge” i IMK (internet markkort, som du anvender, når du søger landbrugsstøtte).

– Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.26.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.26, delkrav 1

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.26, delkrav 2

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.26, delkrav 3

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.26, delkrav 4-10

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.26, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.26, delkrav 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.26, delkrav 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.26, delkrav 4-10

Krav 1.29:

1. Jf. Skovlovens § 10, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden træbevoksning i følgende tilfælde:

2. Når det er nødvendigt for skovdriften.

3. Når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

4. Marker og klitter, så længe anvendelsen ikke ændres.

5. Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning. ”

6. Miljøministeren skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure, jf. Skovlovens § 11, stk. 3.

7. Ministeren fastsætter regler om opførelse af dette byggeri herunder om, at beliggenheden skal godkendes, jf. Skovlovens § 11, stk. 4.

8. Forbuddet gælder dog ikke sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb

Bemærkninger til krav 1.29

– Kravet gælder både inden for og uden for Natura 2000-områder. Miljøstyrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde af en formodet overtrædelse af kravet, om overtrædelsen har betydning for fugle, dyr og planters levesteder inden for Natura 2000-områder, og for fugles levesteder uden for Natura 2000.

– Husdyrhold på skovbevoksede arealer er en mere intensiv drift med dyr end skovgræsning. Hovedformålet med husdyrhold er opdræt af dyr, mens skovgræsning skal understøtte den biologiske mangfoldighed og hensynet til landskab og kulturhistorie samt understøtte hensynet til skovens dyrkning og pleje af kulturer. Husdyrhold kan betegnes som en landbrugsaktivitet, hvor skovgræsning er af hensyn til skovdriften.

– Skovgræsning er tilladt på 10 % af det enkelte fredskovspligtige areal uden dispensation.

– Visse former for byggeri er tilladt. Det kræver dog en myndighedsbehandling, inden byggeriet opføres, enten i form af, at du søger om dispensation efter skovlovens § 38 til byggeri, anlæg, terrænændringer eller anbringelse af affald, eller i form af, at du får en godkendelse af udseende/beliggenhed af arbejdsskure, spejderhytter, skovbørnehaver og lignende. Du skal være opmærksom på, at der i denne myndighedsbehandling potentielt kan være mulighed for at forhindre byggeriets placering i fredskov, hvis placeringen vil skade beskyttelsesinteresserne det pågældende sted, f.eks. hensynet til beskyttede arter.

– Herudover kan byggeri være ulovlig på to måder i relation til krydsoverensstemmelse:

1. Det kan enten være landbrugsbyggeri (landbrugsaktivitet), der opføres på fredskovpligtigt areal. Her er det altså ikke nødvendigt at skelne mellem landbrugsareal og fredskovpligtigt areal.

2. Eller det kan være ulovligt (en hvilken som helst slags ulovligt byggeri, herunder tilladt byggeri, hvor placeringen ikke er godkendt), fordi det udføres på en del af det fredskovpligtige areal, der drives landbrugsmæssigt.

– Du må ikke foretage dyrkning, afvanding, tilplantning eller anden ændring af søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske enge, der hører til fredskov, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser. I relation til arealbenævnelsen beskrevet oven for (søer, moser, heder…) skal det oplyses, at ændring af småbiotoper til landbrugsareal eller den ændring man foretager på arealet, er en landbrugsaktivitet.

– I forhold til kontrol af krydsoverensstemmelse på fredskovsarealer lægger Landbrugsstyrelsen et kort ud over arealerne, som kan ses som fredskov på IMK (internet markkort) ud på hjemmesiden, så du har adgang til disse oplysninger. KO-kontrollen foretages på baggrund af dette kort. Hvis arealet er fejlregistreret som fredskovsareal i IMK, vil du kunne gøre Landbrugsstyrelsen opmærksom på det, og det konstaterede forhold vil i dette tilfælde ikke blive sanktioneret. På samme måde, hvis du har fået dispensation for fredskovsbeskyttelsen, så der ikke foreligger en ulovlig tilstandsændring af det pågældende areal. I givet fald vil du være i besiddelse af skriftlig dokumentation for dispensationen.

– KO-kontrollen gennemføres på baggrund af kortlaget ”Fredskov” i IMK (internet markkort, som du anvender, når du søger landbrugsstøtte).

– Hvis du er i tvivl om dine arealers beskyttelsesstatus, kan du kontakte Miljøstyrelsen for at få en afklaring.

– Hvis du på dine arealer opdager forhold, som du ikke selv er ansvarlig for, og som strider mod beskyttelsen af arealerne, skal du ifølge de nationale regler straks anmelde det til din kommune. Det kunne f.eks. være, hvis en anden borger har læsset affald af i skoven. Hvis en overtrædelse er resultatet af en handling eller en undladelse, som ikke direkte kan tillægges dig, vil du ikke kunne blive KO-sanktioneret for overtrædelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.29.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.29, delkrav 1

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.29, delkrav 2

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.29, delkrav 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.29, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.29, delkrav 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.29, delkrav 3

Krav 1.33:

Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Bemærkninger til krav 1.33

– Arealer, der er anmeldt som brak i Fællesskemaet skal holdes plantedækket i det kalenderår, hvor du anmelder det som brak.

– Plantedækket må gerne være spildfrø, og etableringen kan derfor bestå i, at der spirer spildfrø frem. I forbindelse med etableringen af plantedækket er det tilladt at foretage den nødvendige jordbehandling, herunder også mekanisk jordbehandling.

– Du kan etablere en vinterafgrøde eller støtteberettigede permanente afgrøder med henblik på høst det efterfølgende år. Forud for etablering af vinterafgrøden må plantedækket på det braklagte areal nedvisnes fra 1. juli, ligesom du må foretage jordbehandling, såning og gødskning samt anvende jordforbedringsmidler fra 1. august.

– Hvis du vil etablere en vårafgrøde det efterfølgende år, må du foretage jordbehandling fra 1. oktober på tunge lerjorde (Jordbonitet nr. 7-9), 1. november på ler- og humusjord (Jordbonitet nr. 5-6 og 10-11) og fra 1. januar det efterfølgende år på sandjord (JB nr. 1-4).

– Nedvisning forud for etablering af en vårafgrøde det følgende år er ikke tilladt i ansøgningsåret på braklagte arealer.

– Du kan også undlade plantedække i en bredde af højst tre meter rundt om hver enkelt mark (barjordsstriber). Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Du kan dog ikke undlade plantedække på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumsloven § 29e. På arealer, der søges støtte til, bortset fra arealer med permanent græs og permanente afgrøder, kan der hele året etableres vildt- og bivenlige tiltag i form af insektvolde, vildtstriber, barjordsstriber og lærkepletter.

– Etableret plantedække kan genetableres i perioden fra den 1. august til den 15. september. Det er tilladt at efterså dele af plantedækket på braklagte arealer med henblik på at opfylde kravet om plantedække. Ved eftersåning må du foretage den nødvendige jordbehandling, dog ikke pløjning

– Efter reglerne om direkte støtte, er det på braklagte arealer tilladt at anvende plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler. Dette gælder dog ikke for brakarealer udlagt som miljøfokusområde.

– Arealer, som du søger støtte til, kan bruges til ikke landbrugsmæssige formål, forudsat at landbrugsaktiviteten ikke bliver væsentligt begrænset. Varigheden, omfanget og intensiteten af den anden aktivitet er afgørende for, om landbrugsdriften er væsentligt hæmmet.

– Alle arealer, der er omfattet af et landdistriktstilskud, skal overholde GLM kravene med mindre betingelserne i tilsagnet forhindrer, at kravene kan overholdes.

– Drænarbejde er tilladt såfremt plantedækket genetableres snarest muligt efter endt gravearbejde.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.33.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.33, delkrav 1

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.33, delkrav 2

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.33, delkrav 3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.33, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.33, delkrav 2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.33, delkrav 3

Krav 1.34:

Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Bemærkninger til krav 1.34

– Bestemmelsen om forbuddet mod afbrænding gælder dog ikke for:

1. Flammebehandling af ukrudt

2. Afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer, hvor afgrøden dyrkes det følgende år

3. Halm der har været brugt til overdækning og lignende

4. Mindre spild i forbindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer

5. Våde halmballer. Afbrænding må først foretages, når kommunalbestyrelsen er blevet orienteret.

6. Halm på øerne, bortset fra Sjælland, Fyn, Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø samt øer, der har bro eller dæmning til disse øer eller til fastlandet.

– Kravet vedrører stubbe fra halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder, der dyrkes/er blevet dyrket på den pågældende mark, og afbrænding af fx grenaffald er således ikke omfattet af kravet.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.34.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.34, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.34, delkrav 1

Krav 1.35:

Forvaltning af vand

Bemærkninger til krav 1.35

– Kravet gælder kun indvinding af grund- og overfladevand til markvanding.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.35.

BEDØMMELSESSKEMA af krav 1.35, delkrav 1-3

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.35, delkrav 4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.35, delkrav 1-3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.35, delkrav 4

Krav 1.36:

Bevarelse af landskabstræk

Bemærkninger til krav 1.36

– Kravet omfatter naturlige og kunstige søer og vandhuller med omgivende randbevoksning op til 2.000 m2, som ligger inden for grænserne af en markblok. Ved randbevoksning forstås bevoksning og plantedække, herunder selvsåede vedagtige og ikke-vedagtige planter, der ikke er adskilt fra vandhullet af dyrkede arealer. Landskabselementerne fremgår af Internet Markkort under landskabselementer.

– Kravet omfatter fortidsmindet, søen eller vandhullet inklusiv det udyrkede areal der var beliggende i tilknytning til søen eller vandhullet den 1. februar 2014, og for fortidsminder den 1. februar 2013 og som fremgår af kontrol gis. Randbevoksningen kan bestå af f.eks. vedagtige planter, græs eller andre selvsåede ikke-vedagtige planter, der ikke er adskilt fra vandhullet af dyrkede arealer.

– Randzoner, vildtstriber eller lign. der er støtteberettigede, betragtes ikke som en del af landskabselementet.

– Det anses ikke som en overtrædelse af kravet, hvis den omgivende randbevoksning anvendes til afgræsning, træer fældes, rør afskæres til udnyttelse, eller der foretages mindre deponi af f.eks. marksten, men landskabselementet, samt eventuel tilhørende randbevoksning må ikke fjernes eller ødelægges, f.eks. ved inddragelse i landbrugsdriften. Kravet forhindrer ikke almindelig pleje af landskabselementet ved f.eks. fældning af træer eller oprensning af en sø.

– Kravet gælder ikke i tilfælde, hvor der efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 er meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, og § 18, stk. 1.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.36.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.36, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.36, delkrav 1

Krav 1.37:

Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

Bemærkninger til krav 1.37

– Stub, planterester eller græs og urtevegetation kan effektivt reducere erosionsrisikoen på stærkt skrånende arealer.

– Risikoen for erosion øges, hvis arealerne pløjes i efterårs- og vinterperioden eller jordbehandles på en måde, så jorden efterlades løs og findelt og uden tilstrækkeligt plantedække.

– Der må gerne foretages reduceret jordbearbejdning i forbindelse med eksempelvis etablering af vintersæd eller efterafgrøder og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, når dette sker ved ikke-vendende jordbearbejdning i form af pløjefri dyrkning eller harvning.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.37.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.37, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.37, delkrav 1

Krav 1.38:

Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid

Bemærkninger til krav 1.38

– Årlig opvækst af træer og buske, der fjernes ved almindelig slåning som opfyldelse af aktivitetskravet på græsarealer og udyrkede arealer, er ikke omfattet af kravet. Fjernelse af enkelte grene, der er til gene for færdsel med maskiner eller andre handlinger, der ikke kan tilskrives egentlig beskæring, betragtes ikke som en overtrædelse af kravet. ¬Kravet omfatter ikke træer og buske i form af permanente afgrøder som frugttræer- og buske, juletræer og lign.

– Læhegn og andre bevoksninger som ikke er beliggende i markblok er ikke omfattet af kravet. ¬Det samme gælder læhegn, som er rodfæstet uden for markblok, men hvor grene eksempelvis går ind over det dyrkede areal.

– Du kan fravige forbuddet i tilfælde, hvor usædvanlige mængder nedbør har gjort det umuligt at beskære inden 15. marts eller i situationer, hvor du har behov for at lave nødvendigt anlægsarbejde, som kræver, at du beskærer i forbudsperioden.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 1.38.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 1.38, delkrav 1 – Buske eller enkeltstående træer

Retningslinjer for bedømmelse af krav 1.38, delkrav 1

Kapitel 6.

Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Sundhedsområdet omfatter krav, der skal sikre og forbedre folke-, dyre-, og plantesundheden.

Kravene skal bl.a. sikre, at du overholder reglerne om:

– Øremærkning og registrering af kvæg, får og geder (krav 2.1 -2.5B)

– Anmeldelse af diverse husdyrsygdomme (2.6 – 2.10)

– Anvendelse af veterinære lægemidler (2.14 – 2.15)

– Forbud mod uønskede stoffer, hormoner og animalsk protein i foder (2.16)

– Anvendelse af fodertilsætningsstoffer (2.16, 2.17)

– Anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler (2.18, 2.19)

– Håndtering af affald fra medicinanvendelse til husdyr (2.20)

– Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer (2.21)

– Forebyggelse af smitsomme sygdomme der spredes fra fødevarer til mennesker (2.22)

– Sporbarhed af dyr, foder og fødevarer (2.23)

– Journalføring (2.24)

– Hygiejnisk mælkeproduktion (2.25, 2.26, 2.27, 2.28)

– Behandling af æg (2.29)

– Brug af biocider og GMO (2.30 – 2.34)

Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontrollerer kravene på sundhedsområdet.

Du kan læse yderligere om kravene vedrørende område 2 i særskilt vejledning vedrørende område 2 og 3.

Kapitel 7.

Område 3: Dyrevelfærd

Dyrevelfærdsområdet omfatter krav, der skal sikre dyrevelfærden for alle landbrugsdyr. Kravene vedrører:

– Krav til staldindretning (krav 3.4, 3.11, 3.16, 3.18, 3.21, 3.27 - 3.29, 3.33, 3.36, 3.38, 3.42 og 3.44).

– Udstyr i stalde (krav 3.5, 3.7, 3.12 - 3.15).

– Håndtering af dyrene, herunder tilsyn, pasning og pleje (krav 3.2, 3.4, 3.8, 3.17, 3.19, 3.34, 3.35, 3.43, 3.45).

– Rengøring og desinfektion (krav 3.20).

– Foder og vand (krav 3.22 - 3.26, 3.31, 3.32, 3.39, 3.40).

– Beskæftigelsesmateriale til svin (krav 3.30, 3.37).

– Faglig uddannelse (krav 3.1).

– Optegnelser (krav 3.3).

– Avlsmetoder (krav 3.9).

– Operative indgreb (krav 3.10, 3.41).

Du kan læse yderligere om kravene vedrørende område 3 i særskilt vejledning vedrørende område 2 og 3.

Bilag 1.

Retsgrundlag

Du kan finde retsgrundlaget for hvert krav i § 4 og bilag 1 i bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse.

Se bekendtgørelsen her:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1861

Bilag 2.

KO-krav med mulighed for vurdering af overtrædelsen som ”mindre betydelig”

Område 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig stand for jord (GLM):

Krav 1.1 Beskyttelse af grundvand mod forurening

Krav 1.7 Indretning af stalde og lignende

Krav 1.8 Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand

Krav 1.9 Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Krav 1.10 Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken

Krav 1.11 Opbevaring af ensilage

Krav 1.12 Opbevaring af flydende gødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

Krav 1.13 Udbringningsperioder for flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald, flydende affald, rodfrugtvaskevand og grønsaft

Krav 1.16 2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Krav 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber

Krav 1.18 Afsætning af husdyrgødning

Krav 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov

Krav 1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse (harmonireglerne)

Krav 1.23 Beskyttelse af naturtyper

Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer

Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen

Krav 1.26 Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken

Krav 1.29 Om fredsskovspligtige arealer

Krav 1.33 Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Krav 1.34 Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Krav 1.35 Forvaltning af vand

Krav 1.36 Bevarelse af landskabstræk

Krav 1.37 Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

Krav 1.38 Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid

Område 2 – Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Krav 2.1 Øremærkning af kreaturer

Krav 2.2 Indberetning af kvæg og førelse af besætningsregister

Krav 2.4 Øremærkning af får og geder

Krav 2.5 Førelse af besætningsregister for får og geder

Krav 2.5B Mærkning af svin og førelse af besætningsregister

Krav 2.14 Veterinære lægemidler

Krav 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald

Krav 2.16 Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger

Krav 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein

Krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Krav 2.19 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal

Krav 2.20 Håndtering af farligt affald og affald fra medicinanvendelse

Krav 2.23 Sporbarhed af dyr og fødevarer

Krav 2.24 Journaler til dyr og fødevarer

Krav 2.25 Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum

Krav 2.30 Anvendelse af biocider og journal over biocider

Krav 2.31 Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed

Krav 2.32 Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder

Krav 2.34 Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø)

Område 3 – Dyrevelfærd

Krav 3.1 Alle landbrugsdyr, personale

Krav 3.2 Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr

Krav 3.3 Alle landbrugsdyr, optegnelser

Krav 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed

Krav 3.5 Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr

Krav 3.11 Kalve, arealkrav og enkeltbokse

Krav 3.13 Kalve, elektriske installationer

Krav 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed

Krav 3.20 Kalve, rengøring og desinfektion

Krav 3.21 Kalve, gulve og lejearealer

Krav 3.27 Svin, arealkrav

Krav 3.29 Svin, drægtige søer og gylte i flok

Krav 3.30 Svin, beskæftigelsesmateriale til søerog gylte

Krav 3.34 Svin, støjniveau

Krav 3.35 Svin, belysning

Krav 3.36 Svin, indretning af stalde

Krav 3.37 Svin, beskæftigelsesmaterialer

Krav 3.38 Svin, gulvflader

Krav 3.42 Svin, særlige bestemmelser for orner

Krav 3.43 Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte

Krav 3.45 Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

Bilag 3.

Definitioner

Landbrugsareal

Landbrugsarealer kan defineres som arealer, der er udlagt med agerjord, permanente græsarealer og permanente græsningsarealer eller arealer med afgrøder.28)

Landbrugs- og skovbrugsaktivitet

Landbrugsaktiviteter vedrører produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, slæt, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og – maskiner.29)

Agerjord

Arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.30)

Permanente afgrøder

Afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere, og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid.31)

Permanente græsarealer

Arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i mindst fem år eller mere. Det kan omfatte andre arter, fx buske og/eller træer, der kan afgræsses, forudsat at der fortsat er mest græs og andet grøntfoder samt arealer, der kan afgræsses, og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder.32)

En bedrift

Omfatter alle de produktionsenheder, der drives landbrugsmæssigt af en landbruger, og som befinder sig på samme medlemsstats område.33)

Planperiode/vækstsæson

En planperiode/vækstsæson løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år. Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september i den efterfølgende planperiode.

Bilag 4.

Ansvarlige myndigheder

*Tabellen vil blive opdateret, når der er endelig afklaringen om fordelingen af ressortområder mellem Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

---

MinisterLandbrugsstyrelsen, den 1. januar 2021

Emilie Sloth

/ Thomas Bangsgaard Lyngs

Officielle noter

1. Forordning 1305/2013, art. 21, stk. 1, litra a, art. 30 og art. 34, jf. forordning 1306/2013, art. 91, stk. 2, 2. led. Det bemærkes, at der ikke udbetales støtte med hjemmel i art. 30 i Danmark.

2. Bekendtgørelse nr. 1861 af 7. december 2020 om krydsoverensstemmelse.

3. Jf. gældende KO-bekendtgørelse nr. 1861 af 7. december 2020.

4. KO-kontrollen skal ifølge EU-reglerne efterprøve KO-kravene med det formål at afdække, om disse eventuelt er overtrådt, jf. artikel 71, stk. 3, Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014.

5. Artikel 25, 1. afsnit, Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014.

6. Retssikkerhedsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.

7. § 3 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

8. § 4, stk. 2 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

9. § 4, stk. 3 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

10. Ved erhvervet mener vi køb, forpagtning, leje eller lignende, herunder græsningsret.

11. Ved overdraget mener vi salg, forpagtning, leje eller lignende, herunder græsningsret.

12. Jf. art. 99, stk. 2., 3. afsnit i forordning 1306/2013.

13. Artikel 2, stk. 2 i forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013.

14. Artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 af 11. marts 2014.

15. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1, og klitfredningsbekendtgørelsen § 1, stk. 1.

16. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1 og klitfredningsbekendtgørelsen § 1, stk. 1.

17. Klitfredningsbekendtgørelsen § 1, stk. 1

18. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1

19. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1

20. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1

21. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1 og klitfredningsbekendtgørelsen § 1, stk. 1.

22. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1

23. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1

24. Naturbeskyttelsesloven § 8, stk. 1