Vejledning om krydsoverensstemmelse 2021 - område 2 og 3

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2021 -

Område 2 og 3

Denne vejledning er udarbejdet af

Landbrugsstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf. : 33 95 80 00

E-mail: mail@lbst.dk

www.lbst.dk

ISBN 978-87-7120-152-9

Indhold

1. Hvad er krydsoverensstemmelse?

1.1 Grundlæggende om krydsoverensstemmelse

1.2 Hvilke støtte- og tilskudsordninger er omfattet?

1.3 Retsgrundlaget

1.4 Øvrigt tilgængeligt materiale om KO

2. Nyt i 2021

2.1 Ændringer i denne vejledning

2.2 Ændringer i KO-krav for område 2 og 3

3. Kontrol

3.1 Hvem udfører kontrollen?

3.2 Varsling af kontrollen

3.3 Hvad kan du forvente ved et kontrolbesøg?

3.4 Hvad skal du sørge for i forbindelse med kontrollen?

3.5 Kontrollørens adgang under kontrolbesøget

3.6 Hvad sker der efter kontrolbesøget?

3.7 Du kan komme med bemærkninger til kontrollen

3.8 Hvordan træffer vi afgørelse i din sag?

3.9 Du kan klage over afgørelsen

4. Overtrædelser

4.1 Hvad er dit ansvar i forbindelse med KO?

4.2 Dit ansvar når du overdrager eller erhverver et areal

4.3 Hvis du har overtrådt et krav

4.4 Hvad betyder karaktererne?

4.5 Når du har overtrådt et krav uagtsomt

4.6 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for samme område

4.7 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for forskellige områder

4.8 Når du har overtrådt et krav uagtsomt gentagne gange

4.9 Når du har overtrådt et krav forsætligt

4.10 Når du har overtrådt flere krav inden for samme område med én eller flere gentagelser

4.11 Når vi konstaterer en mindre betydelig overtrædelse

4.12 Vi giver dig en advarsel ved en mindre betydelig overtrædelse

4.13 Vi anser den mindre betydelig overtrædelse som en såkaldt menneskelig fejl

4.14 Nationale sanktioner

4.15 Force majeure

5. KO-kravene

5.1 Struktur

6. Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

7. Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Krav 2.1: Øremærkning af kreaturer

Krav 2.2: Indberetning af kvæg og førelse af fortegnelser

Krav 2.4: Øremærkning af får og geder

Krav 2.5: Fortegnelser for får og geder

Krav 2.5 B. Mærkning af og fortegnelser for svin

Krav 2.6: Anmeldelse af mistanke om BSE hos et kreatur

Krav 2.7: Anmeldelse af mistanke om TSE hos et får eller en ged

Krav 2.8 Regler for kvægbesætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om BSE eller fund af BSE

Krav 2.9 Regler om fåre- og gedebesætninger under offentligt tilsyn pga. mistanke om TSE eller fund af TSE

Krav 2.10: Import og samhandel med kvæg, får og geder samt avlsmateriale fra får og geder

Krav 2.14: Veterinære lægemidler

Krav 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald

Krav 2.16: Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger

Krav 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein

Krav 2.18: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Krav 2.19: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal

Krav 2.20: Håndtering af affald fra medicinanvendelse

Krav 2.21: Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved offentlig kontrol

Krav 2.22: Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker gennem fødevarer

Krav 2.23: Sporbarhed af dyr og fødevarer

Krav 2.24: Journaler til dyr og fødevarer

Krav 2.25: Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum

Krav 2.26: Brucellose og tuberkulose i mælkeleverende besætninger

Krav 2.27: Lokaler og udstyr til mælkeproduktion

Krav 2.28: Hygiejne under malkning og indsamling

Krav 2.29: Æg til konsum

Krav 2.30: Anvendelse af biocider og journal over biocider

Krav 2.31: Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed

Krav 2.32: Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder

Krav 2.34: Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø)

Område 3: Dyrevelfærd

Krav 3.1: Alle landbrugsdyr, personale

Krav 3.2: Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr

Krav 3.3: Alle landbrugsdyr, optegnelser

Krav 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed

Krav 3.5: Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr

Krav 3.6: Alle landbrugsdyr, der holdes udendørs

Krav 3.7: Alle landbrugsdyr, automatiseret eller mekanisk udstyr

Krav 3.8: Alle landbrugsdyr, vand, foder og andre stoffer

Krav 3.9: Alle landbrugsdyr, avlsmetoder

Krav 3.10: Alle landbrugsdyr, undtagen svin, operative indgreb

Krav 3.11: Kalve, arealkrav og enkeltbokse

Krav 3.12: Kalve, materialer der anvendes til stalde

Krav 3.13: Kalve, elektriske installationer

Krav 3.14: Kalve, isolering, opvarmning og ventilation

Krav 3.15: Kalve, automatiseret eller mekanisk udstyr

Krav 3.16: Kalve, belysning

Krav 3.17 Kalve, tilsyn, herunder pasning og pleje

Krav 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed

Krav 3.19: Kalve, opbinding

Krav 3.20: Kalve, rengøring og desinfektion

Krav 3.21: Kalve, gulve og lejearealer

Krav 3.22: Kalve, foder

Krav 3.23: Kalve, fodring

Krav 3.24: Kalve, vand

Krav 3.25: Kalve, udstyr til fodring og vand

Krav 3.26: Kalve, råmælk til kalve

Krav 3.27: Svin, arealkrav

Krav 3.28: Svin, opbinding

Krav 3.29: Svin, drægtige søer og gylte i flok

Krav 3.30: Svin, beskæftigelsesmateriale til søer og gylte

Krav 3.31: Svin, fodersystem til søer og gylte i flok

Krav 3.32: Søer og gylte, foder

Krav 3.33: Svin, individuel opstaldning af søer og gylte, som skal holdes i flok

Krav 3.34: Svin, støjniveau

Krav 3.35: Svin, belysning

Krav 3.36: Svin, indretning af stalde

Krav 3.37: Svin, beskæftigelsesmaterialer

Krav 3.38: Svin, gulvflader

Krav 3.39: Svin, fodring

Krav 3.40: Svin, vand

Krav 3.41: Svin, operative indgreb

Krav 3.42: Svin, særlige bestemmelser for orner

Krav 3.43: Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte

Krav 3.44: Svin, særlige bestemmelser for pattegrise

Krav 3.45: Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

Bilag 1. Retsgrundlag

Bilag 2. KO-krav med mulighed for vurdering af overtrædelsen som ”mindre betydelig”

Bilag 3. Definitioner

Bilag 4. Ansvarlige myndigheder.

Kapitel 1

1. Hvad er krydsoverensstemmelse?

1.1 Grundlæggende om krydsoverensstemmelse

Denne vejledning beskriver reglerne om krydsoverensstemmelse (KO). I forbindelse med reformen af EU's landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at der skal være sammenhæng mellem udbetaling af støtte til landbrugere og deres ansvar for miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), sundhed og dyrevelfærd.

Du skal derfor overholde en række krav om krydsoverensstemmelse inden for de tre områder for at få den fulde støtte udbetalt. Du kan læse nærmere om de tre områder i afsnittet ”KO-kravene”.

Reglerne om KO gælder for landbrugere, der modtager støtte under de direkte støtteordninger og for landbrugere, der modtager støtte efter visse tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet.

Reglerne om KO gælder for alle landbrugsaktiviteter og ikke-landbrugsaktiviteter på hele bedriften. Med ”bedriften” menes både de til bedriften hørende landbrugsarealer samt ikke-landbrugsarealer. For skovområder gælder dette dog kun, hvis der er søgt støtte efter nærmere bestemte ordninger1). Du skal overholde alle kravene for hele bedriften (hele CVR-/CPR nummeret), hvis din støtte skal udbetales i fuldt omfang.

Denne vejledning er henvendt til dig som modtager støtte efter de direkte støtteordninger og/eller tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet. Her får du en grundlæggende præsentation af de gældende KO-krav, vores kontrol samt vores retningslinjer for beregning af støttenedsættelser.

1.2 Hvilke støtte- og tilskudsordninger er omfattet?

Direkte støtteordninger (DS)

Hvis du modtager støtte efter en eller flere af følgende direkte støtteordninger, vil en overtrædelse af KO-reglerne kunne føre til en støttenedsættelse:

• Grundbetaling

• Slagtepræmier

• Grøn støtte

• Unge landbrugere

• Ø-støtte

Landdistriktsprogrammet (LDP)

KO gælder også for arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet.

Hvis du modtager tilskud efter en eller flere af følgende ordninger under landdistriktsprogrammet, vil en over-trædelse af KO-reglerne kunne føre til en nedsættelse af dit tilskud:

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer:

• Tilskud til omlægning til økologisk jordbrug (OM)

• Økologisk Arealtilskud

• Tilskud til pleje af græs- og naturarealer

• Tilskud til fastholdelse af vådområder og til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold

• Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding

• Tilskud til fastholdelse af vådområder

• Tilskud til målrettet kvælstofregulering

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af skovbrugsarealer:

• Tilskud til skovrejsning

• Tilskud til skov med biodiversitetsformål

Det er de samme KO-krav, der gælder for de direkte støtteordninger, som også gælder for ordningerne under landdistriktsprogrammet.

1.3 Retsgrundlaget

Du kan finde de gældende nationale bestemmelser om KO i bekendtgørelse nr. 1861 af 7. december 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1283 af 14. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1721 af 25. august 2021.

KO-systemet har ophæng i EU-regler. De bestemmelser, der skal være omfattet af KO, kan du se i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bilag II. Bilaget henviser til artikler i forordninger og direktiver samt en række normer om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), som skal være omfattet af KO.

Forordningerne, direktiverne og GLM-normerne gælder for hele EU, og kravene til landbrugere er derfor i princippet ens i alle EU-lande. Dog kan lokale forhold i medlemslandene gøre, at der er forskelle i formuleringen og relevansen af kravene.

Herudover kan du i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 samt Kommissionens gennem-førelsesforordning (EU) nr. 809/2014 orientere dig om regler vedrørende bl.a. kontrol af KO-reglerne, samt regler vedrørende sanktionering af konstaterede overtrædelser. Reglerne vil også blive gennemgået og forkla-ret i denne vejledning.

I bilag 1 til denne vejledning henvises der til det retlige grundlag for KO-kravene i KO-bekendtgørelsen.

1.4 Øvrigt tilgængeligt materiale om KO

Udover denne vejledning udarbejder Landbrugsstyrelsen årligt kontrolinstrukser henvendt til de kontrollører, som gennemfører KO-kontrol. Disse instrukser indeholder retningslinjer for kontrollørerne i forhold til, hvordan de skal kontrollere de enkelte KO-krav, samt hvordan de skal bedømme konstaterede overtrædelser på bedrif-ten. Vi offentliggør årligt disse kontrolinstrukser på vores hjemmeside. Vil du læse nærmere om, hvordan vi i praksis kontrollerer og bedømmer overtrædelser af KO-reglerne, kan du orientere dig i kontrolinstrukserne, som du kan finde her:

https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c11688

kapitel 2

Nyt i 2021

2.1 Ændringer i denne vejledning

Den 1. januar 2021 træder den nye bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse2) i kraft.

Den nye bekendtgørelse indeholder enkelte lovtekniske præciseringer. Der er endvidere foretaget en præcise-ring af hjemmelsgrundlaget i bekendtgørelsens bilag 1, med henvisning til de seneste love og bekendtgørel-ser. Herudover er der foretaget enkelte ændringer som konsekvens af ændringer i de bagvedliggende regler, der udgør hjemmel for de enkelte krydsoverensstemmelseskrav.

Ændringerne i bekendtgørelsens bilag 1, er alene udtryk for en præcisering af hjemmelsgrundlaget i forhold til de gældende nationale regler og kommer til udtryk ved ændringer af KO-kravene.

Den 18. juni 2021 trådte bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse for kalenderåret 2021 i kraft3).

Ændringsbekendtgørelsen ændrer primært i hjemmelshenvisningerne i bekendtgørelsens bilag 1 for KO-krav 2.1-2.5b. Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i retsgrundlaget bag de omfattede KO-krav. De indholdsmæssige ændringer af kravene fremgår af denne vejledning.

2.2 Ændringer i KO-krav for område 2 og 3

I skemaet herunder kan du se, hvilke krav der er ændret i 20214) i forhold til bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019.

Ændringerne er gældende fra 1. januar 2021 med mindre andet er anført.

kapitel 3

Kontrol

I dette afsnit kan du læse om forløbet i forbindelse med KO-kontrol og anden-kontrol (AKO). Du kan også læse om, hvad du skal gøre, når du bliver kontrolleret.

3.1 Hvem udfører kontrollen?

Landbrugsstyrelsen har ansvaret for at organisere og udføre KO-kontrol i Danmark.

I forbindelse med KO-kontrollen skal vi hvert år kontrollere mindst 1 % af de landbrugere, der modtager hen-holdsvis direkte støtte eller støtte efter de støtteordninger under landdistriktsprogrammet, der er nævnt i det indledende afsnit. Hvem vi kommer på KO-kontrol hos afhænger altså af, hvem der bliver udtaget til kontrol.

AKO forekommer, hvis vi har konstateret en overtrædelse af KO-reglerne i forbindelse med en kontrol planlagt til andre formål. AKO’er sker altså ikke på baggrund af, hvem der er udtaget til KO-kontrol, men på baggrund af kontroller, der ligger ud over KO-kontrollen, fx en økologikontrol.

Du kan i de følgende afsnit læse mere om hvordan du kan forberede dig på et kontrolbesøg, hvordan besøget forløber, og hvad der sker efter kontrolbesøget. Du kan også orientere dig om kontrollen i vores folder ”Det gode kontrolbesøg”, som du kan finde her:

- https://lbst.dk/fileadmin/user\_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Kontrol/Jordbrug/Det\_gode\_kontrolbesoeg\_lbst. pdf

3.2 Varsling af kontrollen

Kontrolbesøget er som hovedregel uvarslet, fordi vi ifølge EU-reglerne skal udføre uvarslet kontrol i de tilfælde, hvor varsling ville betyde, at formålet med kontrollen forspildes, eller hvor effekten af kontrollen forstyrres5).

Vi vil derfor fortage en uvarslet kontrol i de tilfælde, hvor vi har brug for at få et øjebliksbillede af forholdene i forhold til at kunne konstatere, om reglerne overholdes. Dette gælder eksempelvis ved kontrol af pesticider, medicin og dyrevelfærd, hvor det ville være muligt at rette en eventuel overtrædelse i perioden fra varsling til kontrol. Derved forspildes formålet med kontrollen.

Da alle relevante KO-krav kontrolleres under et KO-kontrolbesøg (inkl. de krav, hvor varsling ville betyde, at formålet forspildes, og hvor varsling ikke ville have betydning for formålet med kontrollen), er KO-kontrolbesøg uvarslede. Hvis vi på grund af helt særlige forhold foretager et varslet kontrolbesøg, skal varslet være kortest muligt6).

3.3 Hvad kan du forvente ved et kontrolbesøg?

Du vil som udgangspunkt få besøg af to eller flere kontrollører. Det får du, fordi alle KO-krav skal kontrolleres ved besøget. Derfor kan det være nødvendigt, at der både er en kontrollør med dyrekompetencer og en kontrol-lør med miljøkompetencer til stede. De nationale kontroller udføres som udgangspunkt sammen med KO-kontrollen, og der kan derfor også være kontrollører fra den nationale kontrol til stede.

Inden kontrolløren begynder kontrollen, vil du få udleveret et retssikkerhedsbrev, der beskriver formålet med kontrollen, dens retslige grundlag og de rettigheder og forpligtelser, du har i forbindelse med kontrollen. Kontrollørerne uddyber brevet og beskriver formålet, og hvad kontrolbesøget indeholder.

Kontrolløren har i forbindelse med kontrolbesøget to væsentlige opgaver:

• Kontrollere om reglerne på området er overholdt

• Vejlede om reglerne og kontrollen

Før kontrolbesøget sætter kontrolløren sig ind i din sag og i relevante oplysninger om din virksomhed.

Kontrollørerne har typisk en landbrugsfaglig baggrund og et stort kendskab til området. Flere driver eller har selv drevet landbrug. Kontrollørerne gennemfører hvert år kurser inden for de områder, de kontrollerer. Kontrol-lørerne er derfor opdaterede på de nyeste regler og viden på området.

I forbindelse med kontrollen gennemgår kontrolløren typisk din dokumentation, måler op, udtager prøver og dokumenterer kontrollen ved hjælp af eksempelvis fotokopier og billeder.

Vi har fokus på at have en god dialog, når vi er på kontrolbesøg og du er altid meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs. Landbrugsstyrelsen ønsker, at kontrollen bliver en god oplevelse for begge parter. Vi evaluerer og udvikler derfor løbende vores kontrolbesøg.

Når vi kommer på kontrolbesøg hos dig, gælder følgende7).

• Vi skal give dig en begrundelse for, hvorfor vi udfører kontrol hos dig.

• Kontrollørerne skal oplyse dig om, at du har ret til at lade dig repræsentere eller bistå af andre ved fy-sisk kontrol på din bedrift. Dette kan fx være bistand fra din konsulent eller dyrlæge.

• Kontrollørerne skal identificere sig ved at vise legitimation.

• Kontrollørerne har ret til at tage billeder og eventuelt optage videoer under besøget, hvis det skønnes nødvendigt for at dokumentere relevante forhold.

• Vi skal overholde princippet om forbud mod selvinkriminering. Forbuddet mod selvinkriminering betyder, at du ikke må tvinges til at udtale dig eller give oplysninger, der er til ulempe for dig selv, hvis kon-trollørerne har mistanke om strafbare forhold på din bedrift.

Efter hvert kontrolbesøg udfylder vi en kontrolrapport, som danner grundlag for den videre sagsbehandling. Kontrollørernes rolle er at vejlede dig og hjælpe dig til at forstå reglerne om KO. Du skal derfor være opmærksom på, at kontrollørerne ikke må eller kan sige noget om, hvorvidt du kan forvente, at din støtte bliver sat ned eller om størrelsen af en eventuel sanktion.

3.4 Hvad skal du sørge for i forbindelse med kontrollen?

Kontrolløren vil i samarbejde med dig forsøge at tilrettelægge kontrolbesøget, så det er til mindst mulig gene i forhold til din øvrige planlægning. Afhængig af kontrollens omfang må du dog være indstillet på, at kontrolbesøget kan ændre din planlægning for dagen.

Da kontrollen normalt gennemføres af to kontrollører - og ofte flere - der kontrollerer forskellige dele af din bedrift samtidig, skal du være opmærksom på, at du har mulighed for at lade en stedfortræder deltage i den del af kontrollen, som du ikke selv har mulighed for at følge. Uanset om du gør brug af denne mulighed, vil kontrollørerne dog opfordre til at gennemgå deres kontrolfund med dig, så du har mulighed for selv at kom-mentere dem, inden kontrolbesøget afsluttes.

Du har også mulighed for at bede kontrolløren om at vente med at starte kontrollen, til din repræsentant eller bisidder (fx konsulent eller dyrlæge) ankommer og deltager i kontrollen. Du skal her være opmærksom på, at kontrolløren har pligt til at sikre, at formålet med kontrollen ikke forspildes, eller at effekten af kontrollen ikke forstyrres. Der er derfor situationer, hvor kontrolløren er forpligtet til at starte kontrollen og kontrollere forhold som fx pesticider, dyrevelfærd eller medicin, inden din repræsentant eller bisidder er ankommet og kan deltage i kontrolbesøget.

Hvis din repræsentant eller bisidder ikke har mulighed for at komme og deltage i kontrolbesøget inden for ri-melig tid, har kontrolløren mulighed for at gå i gang med kontrollen, uden at afvente din repræsentant eller bisidder.

3.5 Kontrollørens adgang under kontrolbesøget

Når vi kommer på kontrol, er du forpligtet til at yde den nødvendige bistand ved kontrolbesøget8). Det betyder, at du fx skal give kontrollørerne adgang til at kontrollere din bedrift, herunder væksthuse, marker, dyr, tekniske anlæg, dokumenter, elektroniske data og lignende.

Kontrollen foregår sædvanligvis altid med dig eller din stedfortræder. Kontrolløren kan dog, hvis det er nødven-digt, gå alene rundt på din bedrift, også uden at det er aftalt med dig. Det faktum, at du ikke kan deltage fysisk i kontrollen, bevirker derfor som udgangspunkt ikke, at kontrollen ikke kan gennemføres.

Hvis det viser sig at være nødvendigt og af betydning for kontrollen, har kontrolløren uden forudgående rets-kendelse og uden din forudgående accept, ret til at få adgang til hele din bedrift, herunder også din private ejendom9). Det er dog et krav, at kontrolløren kan identificere sig ved gyldig legitimation. En kontrol af din private ejendom uden retskendelse og uden din forudgående accept vil dog kun finde sted i de tilfælde, hvor kontrolløren vurderer at der er en begrundet mistanke om væsentlige og grove overtrædelser fx opbevaring af ulovlig medicin, ulovlige bekæmpelsesmidler og/eller mistanke om dyremishandling.

Som led i kontrollen har kontrollørerne desuden ret til at få udleveret kopi af dokumenter og kopi eller udskrift af elektroniske data og lignende samt til at udtage prøver, hvor det er relevant. Kontrollørerne har også lov til at tage billeder og optage video. Du og eventuelle repræsentanter har pligt til at vejlede og hjælpe kontrolløren således at kontrolløren får de efterspurgte dokumenter, elektroniske data, prøver mv., som har betydning for kontrollens gennemførelse10).

Vi har adgang til din bedrift i hele støtteåret, også hvis du har overdraget hele eller dele af din bedrift, efter du har indsendt din støtteansøgning.

Hvis du, eller din repræsentant, nægter os adgang eller forhindrer os i at gennemføre den fysiske kontrol, kan det medføre, at al din støtte bortfalder.

Hvis der ikke er tale om et akut opstået tilfælde, men du af andre årsager ikke selv kan være til stede under kontrollen, skal du finde en stedfortræder. Dette gælder også, hvis du er væk fra din bedrift i en længere periode.

3.6 Hvad sker der efter kontrolbesøget?

Efter kontrolbesøget vil du modtage en kontrolrapport, der indeholder oplysninger om kontrollen.

Du vil også modtage et høringsbrev med følgende indhold:

• Høringsfrist og en anvisning på, hvordan du besvarer høringen. Høringsfristen vil, som hovedregel, være 14 dage.

• Hvilke krav vi har kontrolleret.

• Resultatet af kontrollen af de enkelte krav.

• Bedømmelse af alvor, omfang og varighed.

• Begrundelse for karaktergivningen.

• Orientering om, at overtrædelsen kan føre til, at din støtte bliver sat ned.

Konsekvenserne af en eventuel overtrædelse er afhængige af, om overtrædelsen er hændelig, uagtsom eller forsætlig. Du har i forbindelse med høringen også mulighed for at oplyse, hvis et krav er overtrådt på grund af force majeure. Du kan læse mere om uagtsomhed, forsætlighed og force majeure i kapitlet ”Overtrædelser”.

3.7 Du kan komme med bemærkninger til kontrollen

Hvis du efter at have modtaget kontrolrapporten har bemærkninger til kontrollen, skal du sende dem til kontrollørerne. Det vil stå i kontrolrapporten eller følgeskrivelsen til kontrolrapporten, hvor du skal sende dine bemærkninger til. De kontrollører, der har været på kontrol på din bedrift, vil vurdere, om dine bemærkninger fører til, at kontrolresultatet skal ændres.

Når kontrollørerne har vurderet, om dine bemærkninger giver grundlag for en ændring i kontrolresultatet, vil de indberette resultatet af kontrollen i vores sagsbehandlersystem.

Hvis ikke du kommer med bemærkninger, vil vi udarbejde afgørelsen på baggrund af det materiale, vi allerede har.

3.8 Hvordan træffer vi afgørelse i din sag?

Når kontrollørerne har indberettet sagen i vores sagsbehandlersystem, vil vores sagsbehandlere gennemgå sagens materiale og træffe afgørelse og lave en beregning af din nedsættelsesprocent.

Vi kan ikke træffe afgørelse, før sagen er fuldt oplyst. Med fuldt oplyst mener vi, at vi skal have alt materiale og alle oplysninger, der er medvirkende til, at vi kan træffe en korrekt afgørelse, og i visse tilfælde kan det også være nødvendigt med en større faglig afklaring. Derfor kan sagsbehandlingstiden til tider variere. Vi bestræber os dog altid på at afgøre din sag hurtigst muligt.

Hvis vi beslutter, at din støtte skal sættes ned, afhænger den videre proces af tidspunktet for, hvornår vi har truffet afgørelse i din sag.

• Hvis vi har truffet afgørelse inden udbetaling af din støtte, vil vi i de fleste tilfælde kunne beregne en nedsættelse af støtten inden udbetalingen.

• Hvis vi har truffet afgørelse efter udbetaling af din støtte, vil vi lave en genberegning af støtten og kræ-ve tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb.

Modtager du støtte under flere støtteordninger, kan det være nødvendigt for os at lave en genberegning for hver enkelt ordning.

3.9 Du kan klage over afgørelsen

Du har mulighed for at klage over vores afgørelse. Du kan læse i afgørelsen, hvor du skal henvende dig med din klage. Klagefristen vil være 4 uger fra den dato, du har modtaget afgørelsen fra os.

Når du har sendt din klage til os, vil vi se på sagen igen og vurdere, om sagen skal fastholdes eller genoptages. Hvis vi fastholder din sag, laver vi en indstilling og sender den til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagenævnet vil sende vores indstilling i høring hos dig og derefter træffe endelig afgørelse i sagen. Du skal derfor være opmærksom på, at når du har fået indstillingen i høring, er det Miljø- og Fødevareklagenævnet, du skal sende dine bemærkninger til.

Hvis vi genoptager din sag, vil du modtage en ny afgørelse fra os. Hvis du er uenig i afgørelsen, har du mulig-hed for at klage igen.

Din klage har ikke opsættende virkning. Det betyder, at du stadig skal betale støtten tilbage, selvom klagesagen er under behandling, eller sagen ikke er afgjort i retten. Det betyder også, at der vil løbe renter på beløbet, hvis du ikke betaler, selvom du har klaget.

Hvis du vil undgå et rentekrav, skal du overholde den betalingsfrist, du kan se af den specifikation, du modta-ger fra os. Specifikationen vil typisk blive sendt, efter du har modtaget afgørelsen.

Såfremt du ikke betaler det skyldige beløb, og du søger om støtte igen, kan vi modregne det skyldige beløb i den støtte du er berettiget til at modtage.

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller på mail@lbst.dk. Du kan også altid læse mere om krydsoverensstemmelse på http://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/

Kapitel 4

Overtrædelser

4.1 Hvad er dit ansvar i forbindelse med KO?

Du er som støttemodtager ansvarlig for at sikre at KO-kravene til enhver tid er overholdt. Du er derfor ansvarlig, når du har foretaget en handling eller har undladt at foretage en handling, som betyder at der sker en overtrædelse på din bedrift i det kalenderår, hvor du har søgt om støtte. Du er også ansvarlig for overtrædelse af KO-kravene, hvis de er sket i forbindelse med din landbrugsmæssig aktivitet uden for bedriften.

Når vi vurderer, om du er ansvarlig for en overtrædelse, bedømmer vi din handling eller undladelse af handling ud fra de gældende regler og anerkendte fremgangsmåder på området. Vi vurderer også dit ansvar ud fra hvordan vi med rimelighed kan forvente, at en professionel, fornuftig og veluddannet landbruger ville have gjort i samme situation som dig. Når vi foretager vurderingen, lægger vi vægt på, at en professionel landbruger er forpligtet til at yde en god faglig indsats og opfylde de krav, der normalt stilles til en sagkyndig på området.

Du vil derfor være ansvarlig, når du har overtrådt reglerne eller de almindelige fremgangsmåder på området, og du ikke har handlet, som man kan forvente at en dygtig, veluddannet landbruger ville have gjort. Omvendt vil du ikke være ansvarlig, hvis du har fulgt de gældende regler og fremgangsmåder, og hvis det ikke kan forventes, at en dygtig veluddannet landbruger havde handlet anderledes end dig i den pågældende situation.

4.1.1. Dit ansvar for fejl begået af andre på din bedrift

Du har som udgangspunkt ansvar for tredjemand, hvilket betyder, at du har ansvaret for, at KO-reglerne bliver overholdt, også selvom du vælger at få en anden til at udføre arbejdet på din bedrift.

Du er ansvarlig for alle, som du inviterer ind på din bedrift, fx ansatte, håndværkere, maskinstationer mv. Når du vælger at indgå en aftale med tredjemand om udførelse af arbejdsopgaver på din bedrift, fritager det dig ikke for ansvar i forbindelse med overholdelse af KO-reglerne.

Der kan dog være tilfælde, hvor du ikke er ansvarlig for fejl begået af andre. Dit ansvar for handlinger og und-ladelser foretaget af personer eller virksomheder, som du har inviteret ind på din bedrift til at udføre arbejde, afhænger nemlig af, hvem du har valgt til at udføre arbejdet og de instrukser og tilsyn, som du har ført med personen eller virksomheden.

4.2 Dit ansvar når du overdrager eller erhverver et areal

Du kan som støttemodtager være ansvarlig for overtrædelser på landbrugsarealer og ikke-landbrugsarealer, som indgår i din ansøgning, og som du har erhvervet11) eller overdraget12) i løbet af støtteåret. Du kan derfor være ansvarlig, selvom det er den person, som du har erhvervet arealet fra eller overdraget arealet til, der er skyld i overtrædelsen. Det vil sige, at hvis en overtrædelse forårsaget af dine handlinger eller undladelser fortsætter eller finder sted, efter du har overdraget arealet, er det stadig dig, der er ansvarlig. Det gælder dog kun, hvis overdrageren eller erhververen af arealet, hvor overtrædelsen finder sted, ikke selv har søgt støtte. Hvis overdrageren eller erhververen selv har søgt støtte, overgår ansvaret for overtrædelsen som udgangspunkt til ham.

Hvis en anden person er direkte skyld i en overtrædelse af et KO-krav på et areal, som du har søgt støtte til, kan personen være ansvarlig for overtrædelsen, hvis personen også har søgt om støtte i det år, hvor overtrædelsen finder sted. Hvis ikke personen har søgt om støtte, vil du som udgangspunkt være ansvarlig for overtrædelsen. Hvis den situation gælder for dig, er det vigtigt, at du gør os opmærksom på det, enten på kontrollen eller i dit høringssvar.

Du er kun ansvarlig for anlæg, bygninger og dyr, hvis du har rådighed over disse på kontroltidspunktet, medmindre det kan bevises, at overtrædelsen var til stede på det tidspunkt, hvor du havde rådighed over de pågældende anlæg, bygninger eller dyr.

Du kan ikke undgå en KO-sanktion ved at lade være med at søge støtte til bestemte arealer. Det vil sige, at hvis du overtræder et KO-krav på et areal på din bedrift, du ikke søger støtte til, sætter vi alligevel din støtte ned.

4.3 Hvis du har overtrådt et krav

Hvis du har overtrådt et KO-krav, vurderer vi overtrædelsen ud fra kriterierne alvor, omfang og varighed:

• Alvoren af en overtrædelse afhænger af, hvor stor betydning overtrædelsen har i forhold til formålet med kravet. Vi ser fx på, hvor store virkninger en overtrædelse har for miljøet og/eller dyr. Vi ser også på, hvor meget din handling eller undladelse afviger fra godt landmandskab.

• Omfanget af en overtrædelse afhænger af, om overtrædelsen kun påvirker din bedrift eller rækker ud over din bedrift. Omfanget kan også afhænge af, hvor stor en del af dyrene eller arealerne på din bedrift, der er omfattet af overtrædelsen.

• Varigheden af en overtrædelse afhænger af, hvor længe overtrædelsen har varet, hvor lang tid der går, før du kan stoppe overtrædelsen med rimelige midler, eller hvornår overtrædelsen opstod i forhold til tidspunktet for kontrollen.

Nogle krydsoverensstemmelseskrav styres af, hvor alvorlig overtrædelsen er. Det vil sige, at den karakter, du får i alvor i nogle tilfælde også vil gælde for omfang og varighed.

4.4 Hvad betyder karaktererne?

Når vi vurderer overtrædelsen, tager vi udgangspunkt i et bedømmelsesskema. Hvert KO-krav har sit eget bedømmelsesskema, som vi bruger til at vurdere alvoren, omfanget og varigheden af din overtrædelse. Bedøm-melsesskemaerne er vejledende og kontrolløren kan derfor godt afvige fra dem i særlige tilfælde, hvor der i stedet lægges en konkret vurdering til grund. Du kan se bedømmelsesskemaerne for de enkelte KO-krav i denne vejledning under hvert KO-krav.

Du kan også se bedømmelsesskemaerne i vores kontrolinstrukser, som du kan finde her:

- https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c62152

I bedømmelsesskemaerne får hver overtrædelse en karakter mellem 1 og 4 for alvor, omfang og varighed alt efter, hvor stor betydning overtrædelsen har for formålet med kravet. Formålet med kravet kan fx være beskyt-telse af natur og/eller dyr. Karakteren 1 er udtryk for en meget lille betydning, og karakteren 4 er udtryk for en meget stor betydning.

Ved den samlede vurdering af overtrædelsen lægger vi karaktererne for alvor, omfang og varighed sammen. Det vil sige, at hvis vi giver en overtrædelse med karaktererne 2 i alvor, 1 i omfang og 4 i varighed, giver det en samlet karakter på 7, og det er denne karakter, der er afgørende for, hvor meget din støtte skal sættes ned.

Du kan her se, hvilken karakter der giver hvilken nedsættelsesprocent:

• Samlet karakter 3 – 5: 0 %

• Samlet karakter 6 – 7: 1 %

• Samlet karakter 8 – 10: 3 %

• Samlet karakter 11 – 12: 5 %

Nedsættelsesprocenten anvendes på den samlede modtagne støtte efter de direkte støtteordninger samt det samlede modtagne tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet i det støtteår, hvor overtrædelsen har fundet sted.

4.5 Når du har overtrådt et krav uagtsomt

Har du lavet en uagtsom handling eller undladelse, betyder det, at du ikke har været tilstrækkeligt opmærksom og derfor har overtrådt ét eller flere krav. Du vil derfor være ansvarlig, når du har overtrådt krydsoverensstemmelseskravene og hvis du ikke har handlet, som man kan forvente at en dygtig, veluddannet landbruger ville have gjort.

Hvis du på grund af en uagtsom handling eller undladelse har overtrådt et krav, vil du modtage en advarsel eller et støttetræk på 1%, 3% eller 5%. Vi fastsætter blandt andet sanktionen på baggrund af den samlede karakter for alvor, omfang og varighed som beskrevet i forrige afsnit.

4.6 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for samme område

Har du overtrådt flere krav inden for samme område (hhv. miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), sundhed eller dyrevelfærd), betragtes det som én overtrædelse, forudsat at ingen af overtrædelserne er gentagne overtrædelser. Sanktionen vil da svare til den nedsættelsesprocent, som isole-ret set er den højeste for hvert af de enkelte krav inden for området.

Har du fx overtrådt både krav 3.2 og krav 3.37, som begge hører under dyrevelfærdsområdet, og krav 3.2 har udløst en samlet karakter på 9 og en nedsættelsesprocent på 3 og krav 3.37 en samlet karakter på 7 og en nedsættelsesprocent på 1, vil nedsættelsesprocenten for dyrevelfærdsområdet samlet være 3 %.

4.7 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for forskellige områder

Hvis du har overtrådt krav inden for forskellige områder, beregner vi den samlede sanktion ved at lægge ned-sættelsesprocenterne for områderne sammen, forudsat at der ikke er nogen gentagne overtrædelser.

Er det første gang, du har overtrådt ét eller flere krav, og skyldes dette uagtsomhed, kan støtten sættes ned med maksimalt 5 %.

Her kan du se et eksempel på overtrædelse af flere krav inden for forskellige områder:

Du har ikke overholdt krav inden for områderne miljø og sundhed. Det er første gang, du har overtrådt kravene.

Miljø: Du har overtrådt kravene 1.1, 1.7 og 1.9, og hvert enkelt krav er vurderet særskilt. Vurderingen af overtrædelserne fører til nedsættelser på henholdsvis 1 %, 3 % og 5 %. Nedsættelsesprocenten for området bliver derfor 5, da det er den højeste, der er registreret for området.

Sundhed: Du har også overtrådt kravene 2.1, 2.2 og 2.3. Vurderingen af overtrædelserne fører til nedsættelser på henholdsvis 1 %, 3 % og 5 %. Nedsættelsesprocenten for området bliver derfor 5, da det er den højeste, der er registreret for området.

Resultat: Nedsættelsesprocenterne for de to områder lægges sammen for at finde frem til, hvor meget din støtte samlet set skal nedsættes. Den samlede sanktion for de to områder beregnes ved at lægge den højeste procent for hvert område sammen, hvilket vil sige 5 + 5 = 10 %. Da der er tale om uagtsomme overtrædelser, bliver støtten reguleret til 5 %, da sanktionen ved uagtsomhed maksimalt kan være 5 %.

4.8 Når du har overtrådt et krav uagtsomt gentagne gange

Vi betragter det som en gentagen overtrædelse, hvis du har overtrådt samme krav flere gange inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår. Du skal dog have været underrettet om en tidligere overtrædel-se og have haft mulighed for at bringe den til ophør, før vi betragter en overtrædelse som en gentagelse.

Ved første gentagelse: Den nuværende nedsættelsesprocent ganges med 3. Hvis den nuværende nedsættel-sesprocent er 3, vil en førstegangsgentagelse beregnes således: 3 x 3 % = 9 %.

Ved efterfølgende gentagelser: Den forrige nedsættelsesprocent ganges med 3. Hvis den forrige sanktion blev beregnet til 3 x 3 % = 9 % på grund af førstegangsgentagelse, vil sanktionen ved efterfølgende gentagen over-trædelse blive beregnet således: 3 x 9 % = 27 %. Nedsættelsesprocenten bliver reguleret til 15, da sanktionen ved gentagen uagtsom overtrædelse maksimalt kan blive 15 %. Når nedsættelsesprocenten har nået 15 for gentagen uagtsom overtrædelse, vil du blive informeret om, at fremtidige gentagne overtrædelser vil blive vurderet som forsætlig.

Du kan her se, hvordan vi beregner en gentagen uagtsom overtrædelse:

4.9 Når du har overtrådt et krav forsætligt

Har du overtrådt et krav forsætligt, betyder det, at du tilstræbt den manglende overholdelse af KO-kravet, eller at du, uden at have tilstræbt den manglende overholdelse, har accepteret muligheden for at den kunne opstå. Denne situation bedømmes strengere end uagtsom overtrædelse og medfører en højere sanktion.

Hvis vi vurderer, at du har overtrådt et krav forsætligt, vurderer vi sanktionen individuelt for hvert af de krav, du har overtrådt.

Hvis du har overtrådt et krav, og overtrædelsen vurderes som forsætlig, vil støtten normalt blive sat ned med 20 %. På baggrund af kontrollørens vurdering af overtrædelsens betydning med hensyn til alvor, omfang, varighed og hyppighed, kan vi beslutte at sætte procentsatsen ned til mindst 15 % eller forhøje procentsatsen op til 100 % af det samlede beløb. Vi lægger i den forbindelse særlig vægt på hyppigheden af den forsætlige overtrædelse. Gentager du således en forsætlig overtrædelse af et KO-krav, hæver vi tilsvarende din støttenedsættelse.

Du kan her se, hvordan vi som udgangspunkt beregner forsætlige overtrædelser:

4.10 Når du har overtrådt flere krav inden for samme område med én eller flere gentagelser

Har du overtrådt flere krav inden for samme område, og er én eller flere af overtrædelserne gentagelser, be-regnes sanktionen af støtten på følgende vis:

Trin 1: Uagtsomme overtrædelser inden for samme område betragtes som én overtrædelse. Nedsættelses-procenten for disse overtrædelser svarer til den nedsættelsesprocent, der isoleret set er den højeste for de enkelte områder.

Trin 2: Overtrædelserne fra trin 1 skal lægges sammen med de gentagne overtrædelser. Summen kan maksi-malt være 15 % for gentagne uagtsomme overtrædelser. Er der en forsætlig gentagen overtrædelse, er der intet loft for sanktionens størrelse.

Er der gentagne uagtsomme overtrædelser, lægges nedsættelsesprocenterne for overtrædelserne sammen. I sådanne tilfælde kan støtten dog maksimalt blive sat ned med 15 %.

4.11 Når vi konstaterer en mindre betydelig overtrædelse

En mindre betydelig overtrædelse er en overtrædelse af KO-krav, der på grund af vurderingen af alvor, omfang og varighed kan betragtes som mindre betydelig.

En mindre betydelig overtrædelse vil som udgangspunkt ikke føre til en nedsættelse af din støtte. Dog følger det af EU-retten13), at enhver tilsidesættelse af KO-krav, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, altid medfører en nedsættelse eller udelukkelse af støtten.

En mindre betydelig overtrædelse kan medføre en advarsel, såfremt der er givet karakteren 5 eller under, eller blive behandlet som en ”menneskelig fejl”.

4.12 Vi giver dig en advarsel ved en mindre betydelig overtrædelse

Advarselssystemet indebærer, at du får mulighed for at foretage en umiddelbar afhjælpning af forholdene, så der ikke længere er en overtrædelse. Hvis du ikke umiddelbart afhjælper forholdene, får du en advarsel.

Hvis vi på kontrollen finder en mindre betydelig overtrædelse, som efter de fastlagte bedømmelsesskemaer for hvert KO-krav har fået en samlet karakter for alvor, omfang og varighed, der ikke overstiger 5, kan kontrolløren efter en konkret vurdering, vælge på nogle krav at give dig en henstilling om at afhjælpe den mindre betydelige overtrædelse. Afhjælpningen skal ske under eller umiddelbart efter kontrolbesøget, dog senest inden en af kontrolløren nærmere afgiven frist. Du vil modtage henstillingen i forbindelse med kontrollen eller i umiddelbar forlængelse heraf. Kontrolløren vil kontrollere, at du har rettet op på fejlen. Kontrollen vil som udgangspunkt ikke ske ved en fysisk kontrol på din bedrift, men i form af kontrol af dokumentation, som du bliver bedt om at indsende til os.

Hvis du retter op på overtrædelsen inden fristen, får du ikke en advarsel eller et støttetræk.

Hvis ikke du retter op på overtrædelsen inden fristen, sender vi dig en advarsel efter den fysiske kontrol. Det vil af advarslen fremgå, hvilke krav du har overtrådt, og at du har pligt til at rette op på overtrædelsen inden 6 må-neder.

Hvis du efter at have modtaget advarslen retter op på overtrædelsen inden fristens udløb, vil overtrædelsen ikke medføre en støttenedsættelse.

Hvis du efter at have modtaget advarslen ikke foretager de afhjælpende foranstaltninger og ikke retter op på fejlen inden fristens udløb, vil overtrædelsen kunne medføre et støttetræk. Hvis vi på en efterfølgende kontrol konstaterer, at du mere end én gang inden for en sammenhængende periode på 3 kalenderår har overtrådt samme KO-krav igen, og overtrædelsen udgør en mindre betydelig overtrædelse, vil overtrædelsen blive anset som en gentagelse. Det betyder, at den tidligere advarsel, som du ikke har efterkommet, bliver indregnet i gen-tagelsen, så den medfører et støttetræk på 1 % tilbage i det år, hvor du modtog advarslen. Den anden overtræ-delse vil blive multipliceret med 3.

4.13 Vi anser den mindre betydelig overtrædelse som en såkaldt menneskelig fejl

Hvis en overtrædelse er af mindre alvorlig, omfattende og varig karakter, og ikke kan afhjælpes, kan Landbrugsstyrelsen vurdere den som en såkaldt menneskelig fejl. Dette er kun muligt ifm. overtrædelser af KO-krav 2.2, delkrav 1B om for sene indberetninger vedr. kvæg til CHR.

En overtrædelse kan kun vurderes som en menneskelig fejl, hvis den samlede karakter for overtrædelsen ikke overstiger 3, og hvis det ikke er muligt at rette op på forholdet.

Hvis en overtrædelse vurderes som en menneskelig fejl, vil du hverken få en advarsel eller et støttetræk, men du vil i kontrolrapporten blive gjort opmærksom på det konstaterede forhold.

Hvis du overtræder samme KO-krav igen inden for en periode på 3 år, og forholdet stadig vurderes som en menneskelig fejl, fordi den samlede karakter for forholdet ikke overstiger 3, kan overtrædelsen igen vurderes som en menneskelig fejl, og du vil ikke få et støttetræk. Det er dog et krav, at du har udvist en forbedring i for-hold til seneste overtrædelse af kravet.

Hvis en gentagende overtrædelse (menneskelig fejl) af samme KO-krav efter en konkret vurdering udgør en forværring i forhold til den seneste overtrædelse (menneskelige fejl) af kravet, vil overtrædelsen som udgangspunkt resultere i et støttetræk på 1 %.

4.14 Nationale sanktioner

KO-reglerne erstatter ikke det almindelige strafferetlige system. Det vil sige, at hvis du har overtrådt et krav, der er knyttet til en straffebestemmelse, og derfor udløser bøde eller politianmeldelse, vil du stadig få en KO-sanktion (administrativ sanktion) af os. Du får altså både en bøde og en KO-sanktion. Vi behøver derfor ikke at vente med at trække dig i støtten, til en eventuel straffesag er afgjort. Når vi modtager afgørelse i en eventuel straffesag, vil vi vurdere, om KO-sanktionen skal fastholdes, ændres eller bortfalde.

4.15 Force majeure

Hvis helt ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder medfører, at du ikke kan overholde et eller flere krav, kan vi efter en konkret vurdering se bort fra din manglende overholdelse.

Eksempler på sådanne omstændigheder kan fx være dødsfald, alvorlig og akut opstået sygdom, naturkatastro-fer eller brand samt udbrud af smitsom sygdom i din besætning14).

Omstændigheden skal vedrøre dig, din nærmeste familie eller din bedrift. Der skal være sammenhæng mel-lem omstændigheden og den manglende overholdelse af reglen.

For at der kan tages hensyn til omstændigheden, skal du underrette Landbrugsstyrelsen om den indtrådte omstændighed senest 15 arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor du eller en fuldmagtshaver igen er i stand til det. Hvis du overskrider denne frist, kan vi ikke anerkende omstændigheden som begrundelse for den mang-lende overholdelse. Du skal også indsende dokumentation for, at der foreligger en helt ekstraordinær og uforudsigelig omstændighed. Denne dokumentation kan fx være en lægeattest15). Det skal fremgå af dokumentationen, hvornår omstændigheden fandt sted, og i det tilfælde, at omstændigheden strakte sig over en periode, skal denne periode også fremgå.

Vi gør opmærksom på, at du har pligt til hurtigst muligt at sørge for nødvendig hjælp til at opfylde dine forpligtelser, hvis du pga. sygdom ikke selv kan varetage alle forhold på din bedrift.

Kapitel 5

KO-kravene

5.1 Struktur

I afsnit 6, 7 og 8 kan du se, hvilke krav der hører under de tre områder, der har hver sit områdenummer:

• Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) har områdenummer 1.

• Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed har områdenummer 2.

• Dyrevelfærd har områdenummer 3.

Ud over områdenummeret har hvert krav et løbenummer. De to numre udgør det samlede nummer for kravet. Fx består krav 1.7 af områdenummer 1 og løbenummer 7. Vær opmærksom på, at der kan være løbenumre uden tilhørende krav, fordi kravet er udgået.

Hvert krav har desuden en overskrift, der kortest muligt beskriver, hvad kravet handler om. Kravet underopdeles i delkrav, hvor hvert nummer angiver et delkrav og refererer til en bestemmelse i et dansk retsgrundlag (paragraf i lov eller bekendtgørelse).

For at lette læsningen af de enkelte områder, har vi valgt at dele vejledningen op i 2 dele. Du kan læse om kravene til område nummer 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) i en særskilt vejledning. Du kan læse om område nummer 2 - Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed samt område nummer 3 - Dyrevelfærd i denne vejledning.

I bemærkningerne til kravene har vi angivet følgende:

• Definitioner af ord eller sammenhænge, som forklarer kravet.

• Undtagelser fra kravet.

• Bestemmelser fra dansk retsgrundlag, der har til formål at forklare eller oplyse om bestemmelsen i kravet.

• Eksempler der kan vejlede ved forståelsen af kravet.

• Henvisning til rådgivning eller lignende ved tvivlsspørgsmål.

• Henvisning til generelle vejledninger med uddybende information om de forhold, kravet vedrører.

Du kan også under beskrivelsen af hvert krav se vores bedømmelsesskema, som kontrollørerne anvender i deres bedømmelse af alvor, omfang og varighed, samt retningslinjerne for bedømmelsen. Bedømmelsesskemaerne og retningslinjerne for bedømmelsen fremgår også af vores kontrolinstrukser, der er henvendt til de kontrollører, som gennemfører KO-kontrollen. Du kan finde kontrolinstrukserne her: https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c62152

Husk, at du altid kan læse mere om krydsoverensstemmelse på vores hjemmeside

https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/.

.

Kapitel 6

Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

Miljøkravene skal være med til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre – og planteliv.

Kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) har til formål at sikre, at landbrugsarealernes dyrkningsmæssige kvalitet ikke forringes ved udpining, fx ved at forhindre jorderosion og bevare jordens ind-hold af organiske stoffer. GLM- kravene skal desuden sikre bevarelse af landskabstræk, modvirke forringelse af levesteder og beskytte og forvalte vand.

Kravene vedrører:

• Opbevaring og udbringning af husdyrgødning m.m. (krav 1.7 – 1.15)

• Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb (krav 1.16)

• Udarbejdelse af gødningsregnskab og harmoniregler (krav 1.17 – 1.19, 1.21 – 1.22)

• Bevarelse af naturtyper, vilde dyr og planter (krav 1.23 – 1.26)

• Fredskov (krav 1.29)

• God landbrugs- og miljømæssig stand for jord (krav 1.1, 1.33 – 1.38)

Du kan læse yderligere om kravene vedrørende område 1 i særskilt vejledning vedrørende område 1.

Kapitel 7

Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Sundhedsområdet omfatter krav, der skal sikre og forbedre folke -, dyre – og plantesundheden. Kravene vedrø-rer:

• Øremærkning af kreaturer, får og geder (krav 2.1 og 2.4)

• Førelse af et fortegnelser for kvæg, får og geder (krav 2.2 og 2.5)

• Mærkning af og fortegnelser for svin (krav 2.5B)

• Anmeldelse af diverse dyresygdomme: BSE hos kreaturer og TSE hos får og geder (krav 2.6 og 2.7)

• Regler for besætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om eller fund af BSE eller TSE og krav vedrørende samhandel med får og geder (krav 2.8, 2.9 og 2.10)

• Håndtering af veterinære lægemidler mv. (krav 2.14 og 2.15)

• Anvendelsen af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger (krav 2.16)

• Forbud vedrørende animalsk protein (krav 2.17)

• Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og udarbejdelse af sprøjtejournal (krav 2.18 og 2.19)

• Håndtering af affald fra medicinanvendelse (krav 2.20)

• Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved of-fentlig kontrol (krav 2.21)

• Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til menne-sker gennem fødevarer, (krav 2.22)

• Sporbarhed af dyr, foder og fødevarer (krav 2.23 og 2.31)

• Journalføring af dyrekontroller og animalske produkter (krav 2.24) og af analyseresultater (krav 2.32)

• God mælkekvalitet og forsvarlig håndtering og opbevaring af mælk og colostrum (krav 2.25 – 2.28)

• Æg til konsum (krav 2.29)

• Anvendelse af biocider og journal over biocider (krav 2.30)

• Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (krav 2.34)

På de følgende sider kan du se alle de krav, der gælder for folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed.

Krav 2.1: Øremærkning af kreaturer

Bemærkninger til krav 2.1

Kvæg under 7 dage, der dør eller aflives, skal ikke mærkes. Mærkning af kalve af bisonokser (arten Bison bison species) kan udskydes i op til 9 måneder. Mærkning af kalve, der afgræsser områder godkendt til naturpleje, kan udskydes i op til 9 måneder, såfremt Fødevarestyrelsen har givet tilladelse hertil

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.1.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.1

Krav 2.2: Indberetning af kvæg og førelse af fortegnelser

Bemærkninger til krav 2.2

Alle hændelser skal være tastet i Dyreregistrering, i webdyr.dk eller indsendt til CHR-afdelingen i Skejby senest 7 dage efter hændelsen. Der kan ikke rettes op på manglende registreringer efter en eventuel varsling af kontrolbesøget.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.2.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.2

Krav 2.4: Øremærkning af får og geder

Bemærkninger til krav 2.4

Delkrav 1-3 handler om ukorrekt mærkning, men hvor identifikation af dyrene stadig er mulig. Delkrav 4 finder anvendelse, når dyret ikke er muligt at identificere. Delkrav 5 og 6 vedrører øremærkning af får og geder som hhv. udføres eller indføres til/fra andre EU-lande.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.4.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.4

Krav 2.5: Fortegnelser for får og geder

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.5.

BEDMMELSESSKEMA for krav 2.5

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.5

Krav 2.5 B. Mærkning af og fortegnelser for svin

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.5B.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.5B

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.5B

Krav 2.6: Anmeldelse af mistanke om BSE hos et kreatur

Bemærkninger til krav 2.6

• Se Fødevarestyrelsens hjemmeside: Vejledning om BSE overvågning og bekæmpelse.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.6.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.6.

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.6

Krav 2.7: Anmeldelse af mistanke om TSE hos et får eller en ged

Bemærkninger til krav 2.7

• Se Fødevarestyrelsens hjemmeside: Vejledning om Scrapie overvågning og bekæmpelse.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.7.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.7

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.7

Krav 2.8 Regler for kvægbesætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om BSE eller fund af BSE

Bemærkninger til krav 2.8

• Se Fødevarestyrelsens hjemmeside om BSE overvågning og bekæmpelse

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.8.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.8

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.8

Krav 2.9 Regler om fåre- og gedebesætninger under offentligt tilsyn pga. mistanke om TSE eller fund af TSE

Bemærkninger til krav 2.9

• Se Fødevarestyrelsens hjemmeside om Scrapie overvågning og bekæmpelse.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.9.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.9

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.9

Krav 2.10: Import og samhandel med kvæg, får og geder samt avlsmateriale fra får og geder

Bemærkninger til krav 2.10

• Delkrav 1: Kun relevant for alle besætninger med får og geder.

• Delkrav 2: Kun relevant for alle besætninger med kvæg.

• Med avlsmateriale menes: Sæd, embryoner og æg (oocytter)

• Modtagelse af får og geder, herunder deres avlsmateriale, skal ske i overensstemmelse med TSE-forordning 999/2001 artikel 15 og bilag VIII og IX med senere ændringer. Kravet opfyldes ved at fremvise et sundhedscertifikat, der er udstedt af den kompetente myndighed i afsenderlandet, da dette indeholder attestationer som nævnt i forordningen.

• Modtagelse af kvæg skal ske i overensstemmelse med TSE forordning 999/2001 artikel 15 og bilag VIII og IX med senere ændringer. Kravet opfyldes ved at fremvise et sundhedscertifikat, der er udstedt af den kompetente myndighed i afsenderlandet, da dette indeholder attestationer som nævnt i forordningen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.10.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.10

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.10

Krav 2.14: Veterinære lægemidler

Bemærkninger til krav 2.14

• Kravet gælder kun for fødevareproducerende dyr - og ikke for pelsdyr.

• Du skal anvende receptpligtige lægemidler i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.

• For mere information kan du se Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (til fødevareregionerne).

• Du har som landbruger ansvar for ikke at levere dyr eller produkter, som kan farlige og udgøre en risi-ko for fødevaresikkerheden.

• Kravet gælder også for stalddørssalg.

• Produkter fra dyr, som har fået indgivet ikke-tilladte stoffer, har været underkastet ulovlig behandling, eller for hvilke den fastsatte tilbageholdelsestid ikke er overholdt, som nævnt i delkrav 2 samt produk-ter, som stammer fra dyr, der indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel, for hvilken den fastsatte maksimalgrænseværdi er overskredet, som nævnt i delkrav 3, kan potentielt være farlige. Den endelige vurdering vil dog bero på en risikovurdering i den konkrete sag.

• Efter fødevareforordningens artikel 14 betragtes fødevarer for farlige, hvis de anses for at være sund-hedsskadelige eller og uegnede til menneskeføde. Fødevarestyrelsen klassificerer produkter som nævnt i delkrav 2 som potentielt sundhedsskadelige. Ved afgørelsen af, om fødevaren er sundheds-skadelig, skal der efter artikel 14 tages hensyn til følgende:

• Fødevarens sandsynlige umiddelbare eller kortsigtede og / eller langsigtede indvirkning på sundheden hos personer, der indtager fødevaren, samt hos kommende generationer

• Sandsynlige kumulative toksiske indvirkninger

• Det forhold, at en bestemt kategori af forbrugere kan være særligt sundhedssensitive over for en fødevare, der er bestemt til den pågældende kategori af forbrugere.

Fødevarestyrelsen foretager en konkret vurdering fra sag til sag af, hvorvidt en fødevare er farlig. Fø-devarestyrelsen vil i sin vurdering lægge vægt på den af DTU foretagne toksikologiske vurdering.

Listen over de tilladte stoffer til fødevareproducerende dyr findes i tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) 37/2010. Listen opdateres løbende. Definitionen af ikke-tilladte stoffer defineres som komplementærmængden i forhold til de tilladte stoffer. Herudover er de forbudte stoffer en delmæng-de af de ikke-tilladte stoffer.

• Delkrav 4 angiver, at fødevareproducerende dyr ikke må behandles med visse stoffer af hormonal og thyreostatisk virkning og med betaagonister. Dyr, der er indgivet disse stoffer, må ikke opholde sig i en besætningen, medmindre dyrene er under offentlig kontrol. Dyrene må heller ikke markedsføres, eller slagtes med henblik på konsum. De stoffer, det drejer sig om, er (jf. bilag II og III i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996):

• Thyreostatika

• Stilbener, stilbenderivater og salte og estere heraf

• Østradiol 17β og esterlignede derivater heraf

• Beta-agonisker (forbudt med visse undtagelser)

• Stoffer med østrogen (bortset fra østradiol 17 β og esterlignende derivater heraf.

• I bilag II og III i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug er listet de hormoner og stoffer med hormonlignende virkning, som det, jf. artikel 3 er forbud at besidde og indgive til fødeva-reproducerende dyr.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.14.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.14

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.14

Krav 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald

Bemærkninger til krav 2.15

• Farlige stoffer er fx:

• pesticider

• olie

• kunstgødning

• bejdset såsæd

• emballage

• fast byaffald (byaffald omfatter ikke køkken- og madaffald som defineret i forordning (EF) nr. 1774/2002.

Foder skal overholde grænserne for indhold af uønskede og forbudte stoffer:

• arsen

• bly

• fluor

• kviksølv eller cadmium

• Aflatoxin B1

• antibiotika

• fæces, urin og separeret indhold af fordøjelseskanalen efter tømning eller fjernelse af den-ne, uanset eventuel behandling eller blanding.

• Huder behandlet med garvestoffer, herunder affald herfra.

• Frø og andet planteformeringsmateriale, der efter høst er behandlet med plantebeskyttel-sesmidler under hensyn til det pågældende anvendelsesformål, og eventuelle biprodukter heraf.

• Træ, herunder savsmuld og andet materiale, der stammer fra træ, der er behandlet med træbeskyttelsesmidler.

• Alt affald fra de forskellige faser af rensningen af by-, hus- og industrispildevand, uanset om dette affald videreforarbejdes, og uanset hvor spildevandet stammer fra

• Udtrykket »spildevand« omfatter ikke »procesvand«, dvs. vand fra uafhængige ledninger i fødevare- eller foderstofvirksomheder. Når disse ledninger forsynes med vand, må vand kun anvendes til foder, hvis det er sundt og rent vand som specificeret i artikel 4 i Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32). Ledninger i fiskerivirksomheder kan også forsynes med rent havvand som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1). Procesvand må kun anvendes til foder, hvis det indeholder foderstof- eller fødevaremateriale, og er teknisk frit for rensemidler, desinfektionsmidler og andre stoffer, der ikke er tilladt i retsforskrifterne for foder. Em-ballage og dele af emballage fra produkter fra fødevareindustrien. Proteinprodukter, der er fremstillet på basis af gærsorterne Candida dyrket på n-alkaner m.v.

• Delkrav 2: Med foderlægemidler mener vi færdigblandet foder med indhold af et eller flere veterinæ-re lægemidler. Du må ikke tilsætte veterinære lægemidler i blandeanlæg eller lignende, og du må ikke opbevare eller transportere foderlægemidler i samme silo eller foderanlæg som andet foder, da der er risiko for, at senere foder bliver forurenet med lægemidlet.

• Delkrav 2: Opbevaring og håndtering af foder med indhold af veterinærlægemidler isoleret fra andet foder fremgår af midlets etikette, brugsanvisning eller off-label godkendelse.

• Ved ”opbevaring sammen” forstås opbevaring så nær ved, at en forurening kan ske, f.eks. med dam-pe fra farlige stoffer, med direkte kontakt med farlige stoffer, eller ved at farlige stoffer bruges/iblandes foder/fødevarer ved en fejl.

Det er ikke et krav, at farlige stoffer og affald opbevares separat med lukket dør i mellem

• Delkrav 4: omfatter produkter anvendt til foder, som er dyrket eller høstet på virksomheden, samt et-hvert produkt, der anvendes til foder, herunder indkøbt foder.

• Grænseværdierne for pesticidrester er reguleret i forordning nr. 396/2005, artikel 18 jf. bilag 2 og 3.

• Delkrav 5: Kravene til fodersikkerhed er ikke opfyldt, hvis fx foder, som indeholder uønskede stoffer over grænseværdi, indeholder forbudte stoffer, indeholder animalsk protein eller har været udsat for forurening.

• Hvis du konstaterer, at foderet indeholder forbudte stoffer eller overskrider grænserne for uønskede stoffer eller er blevet forurenet, skal du straks holde op med at bruge det og tilbagekalde evt. videre-solgt foder og informere Fødevarestyrelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.15.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.15

Retlingslinjer for bedømmelse af krav 2.15

Krav 2.16: Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger

Bemærkninger til krav 2.16

• Korrekt brug indebærer, at landbrugeren:

a. Skal anvende godkendte fodertilsætningsstoffer

b. Skal opfylde betingelserne for anvendelsen af fodertilsætningsstoffer og forblandinger.

c. Ved beregning af mængden af tilsætningsstoffer, som også forekommer i naturlig tilstand i nogle fodermidler, skal sørge for, at det samlede indhold af tilsat og naturligt forekommende stof ikke overstiger det maksimale indhold, der er fastsat i godkendelsen.

d. Kun blander tilsætningsstoffer i forblandinger og i foderstoffer, hvis der sikres fysisk, kemisk og biologisk forenelighed mellem blandingens forskellige bestanddele under hensyn til de tilsigtede virkninger.

e. Skal sørge for, at tilskudsfoder, fortyndet som angivet, ikke indeholder tilsætningsstoffer i mæng-der, der overstiger dem, der er fastsat for fuldfoder.

f. Kun anvender mærkede tilsætningsstoffer og forblandinger.

• Forblandinger er koncentrerede blandinger af et eller flere fodertilsætningsstoffer. Fodertilsætnings-stofferne indgår i blandingen i ren form eller med et bærestof. Bærestoffet skal være et fodermiddel (fx hvedeklid eller sojaolie) eller vand. Foderblandinger som fuldfoder, tilskudsfoder, mineralsk foder, diætetisk foder er ikke forblandinger. Fodermidler som korn, sojaskrå, foderkridt og grovfoder er ikke tilsætningsstoffer. Du kan derfor bruge fodermidler (råvarer som fx korn, sojaskrå, foderkridt eller grov-foder) og foderblandinger (fuldfoder, tilskudsfoder, mineralsk foder og diætetisk foder) uden at være registreret.

• Tilsætningsstoffer skal være godkendt i henhold til Tilsætningsstofforordningen.

• Emballagen eller beholderen til fodertilsætningsstoffer og forblandinger er forsynet med følgende oplysninger:

• Brugsvejledning

• Sikkerhedsforskrifter for anvendelse

• De særlige krav, der er fastsat i godkendelsen, herunder dyrearter- og kategorier, som tilsæt-ningsstoffet eller forblandingen af tilsætningsstoffer er beregnet til (hvor det er relevant).

• For blandinger af tilsætningsstoffer skal de betingelser, der er for anvendelse, som blev fastsat ved godkendelsen af hvert enkelt tilsætningsstof, være opfyldt, med mindre andet er fastsat.

• Eksempler på ukorrekt brug kunne være:

• Tilsætningsstoffer, der ikke er blandet eller opbevaret korrekt

• Umærkede tilsætningsstoffer

• Hvis stoffet ikke er anvendt i overensstemmelse med betingelserne (fx betingelser om opblan-ding i foder, anvendelse til bestemte dyregrupper, koncentration ved opblanding).

• Alternativ brug af stofferne er kun omfattet af dette krav, når stofferne kan komme ind i dyrene, f.eks. ved brug af stoffer til udtørring og desinfektion af stier, hvor der går dyr.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.16

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.16

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.16

Krav 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein

Bemærkninger til krav 2.17

• Blandede bedrifter er bedrifter med drøvtyggere og andre opdrættede dyr, som gerne må få de pågældende foderblandinger.

• Opdrættede dyr er ikke selskabsdyr. Det betyder, at dette krav ikke gælder for foder til hunde og katte.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.17.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.17

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.17

Krav 2.18: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Bemærkninger til krav 2.18

• Midler med udenlandske etiketter er ikke godkendt i Danmark.

• Bilag 3 til bekendtgørelsen om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler, senest ved bekendtgørelse nr. 987 af 16. september 2019 indeholder liste, der løbende opdateres, over plan-tebeskyttelsesmidler, der har fået fastsat sidste frist (med dato) for anvendelse/besiddelse.

• Delkrav 1: Se på midlets etikette, brugsanvisning eller godkendelse til mindre anvendelse, som even-tuelt også står på etiketten.

• Delkrav 2: Se på midlets brugsanvisning.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.18.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 1: Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, a

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil godkendelsen er givet.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, b

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet

| VARIGHED | | Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering. | Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering. | Der er i indeværende og to forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering. | | -------- | | ------------------------------------------------------------------------------------ | ----------------------------------------------------------------------------------------------- | -------------------------------------------------------------------------------------------------- |

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, c

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale behandlinger, der er anført på etiketten/brugsvejledningen

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, d

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med det interval, der fremgår af etiket-ten/brugsanvisningen.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, e

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand og §3 områder end etiketten tillader (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha. valg af afdriftsreducerende dyser)

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, a

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, b

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, c

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, d

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, e

Krav 2.19: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal

Bemærkninger til krav 2.19

•Du kan føre journaler på papir, i elektronisk form, eller de kan være en dækkende samling af doku-mentation, fx behandlingsplaner, fakturaer eller lignende.

• Det bliver kontrolleret, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler registreres på bedriften. Der er in-gen formkrav til registreringen, men den bør indeholde følgende oplysninger, for at det vurderes at re-gistreringen er sket på en passende måde, i overensstemmelse med kravets formål:

- Identifikation af marken/arealet (f.eks. marknummer)

- Afgrøde/kultur

- Anvendt plantebeskyttelsesmiddel

- Dosering pr hektar eller m2 og

- Dato for anvendelse

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.19.

BEDØMMELSESSKEMA for 2.19, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.19

Krav 2.20: Håndtering af affald fra medicinanvendelse

Delkrav Kravtekst

1 Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstændig-hederne at opbevare og håndtere affald fra medicinalanvendelse således, at kontami-nering undgås.

2 Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse, skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstæn-dighederne at opbevare og håndtere affald og farlige stoffer således, at kontaminering undgås.

Bemærkninger til krav 2.20

• Kravet gælder ikke for besætninger med pelsdyr.

• For mere information se Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (til fødevareregio-nerne).

• Du skal sikre passende adskillelse mellem fødevarer og farligt affald.

• Ulovligt opbevaret lægemiddel er lægemidler, som ikke er anvist / genordineret.

• Receptpligtige lægemidler til dyr efter ordinationsperiodens udløb kategoriseres som affald, der skal bortskaffes, idet det ikke lovligt kan opbevares. Det er dog kun en overtrædelse af delkrav 1, når det konstateres, at opbevaringen af lægemidler kan udgøre en risiko for forurening via dyr til fødevarer. Bortskaffelse kan ske til apoteket. Indtil bortskaffelsen skal medicinresterne opbevares således, at kontaminering undgås.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.20.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.20

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.20

Krav 2.21: Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved offentlig kontrol

Bemærkninger til krav 2.21

• Kravet gælder ikke for pelsdyr.

• Du kan få mere information i Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (til fødevare-regionerne).

• Du skal straks, hvis du konstaterer, at en fødevare ikke opfylder kravene til fødevaresikkerhed, ophøre med salg af fødevaren, informere Fødevarestyrelsen og tilbagekalde eventuelt videresolgt foder.

• Forpligtelsen til at træffe passende afhjælpende foranstaltninger gælder både problemer konstateret ved offentlig kontrol hos primærproducenten og offentlig kontrol foretaget andre steder, men hvor pri-mærproducentens produkter er involveret. Det kan fx være resultater af slagtedyrs kontrol på slagteriet.

• Kravet er også relevant for vegetabilske fødevareproducerende landbrug (fx maltbyg, jordbær mv.)

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.21.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.21

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.21

Krav 2.22: Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker gennem fødevarer

Bemærkninger til krav 2.22

• Ved vurdering af, om kravet er overholdt, vil der typisk blive taget udgangspunkt i følgende elementer:

a. Ved ind- og udgang fra besætningsområdet skal der være umiddelbar mulighed for at vaske hænder.

b. Ved ind- og udgang fra besætningsområdet skal der være umiddelbar mulighed for at rengøre og desinficere fodtøj, overtrækstøj og udstyr, som skal medbringes i besætningsområdet.

c. Personer, herunder specielt staldpersonale, med zoonotiske lidelser må ikke have kontakt med besætningens dyr.

d. Besøgende som skal ind i besætningsområdet bør oplyses om besætningens sygdomsstatus.

e. Hvis der indkøbes dyr til besætningen, skal leverandørbesætningens sygdomsstatus søges op-lyst.

f. Hvis der indkøbes dyr med ukendt, tvivlsom eller lavere sygdomsstatus end besætningens, bør disse anbringes uden kontakt til besætningens øvrige dyr, eller der bør træffes andre foran-staltninger, der forhindrer en eventuel smitteudbredelse til besætningens øvrige dyr.

g. Transporter til og fra ejendommen bør kunne foregå uden, at besætningen udsættes for unø-dig smitterisiko.

h. Affald, der har været i kontakt med syge dyr, fx strøelse eller foderrester bør håndteres, så det ikke udgør en smitterisiko. Døde dyr og affald, der skal afhentes af biler fra et forarbejdnings-anlæg, bør placeres på god afstand af besætningsområdet eller ved anden indretning place-res, så smitte undgås.

i. Hvis der i en besætning optræder symptomer, som er forenelige med en anmeldepligtig syg-dom, som kan overføres til mennesker gennem fødevarer, er den besætningsansvarlige for-pligtet til at kontakte en dyrlægepraksis eller Fødevarestyrelsen og oplyse om symptomerne.

j. Sygdomsramte dyr bør kunne isoleres fra besætningens øvrige dyr.

k. Der skal gennemføres skadedyrsbekæmpelse.

• En besætnings kontakt til andre besætninger og det omkringliggende miljø udgør en risiko for ind-slæbning og udbredelse af smitsomme sygdomme. Specielt zoonoser truer fødevaresikkerheden. Zoonoser er sygdomme, som kan angribe både dyr og mennesker. Kontakten med omgivelserne skal, hvor det er muligt, indskrænkes, men ved nødvendig og uundgåelig kontakt skal risikoen for overførsel af smitte reduceres.

• Du kan få mere information om relevante sygdomme i Lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019 og bekendtgørelse nr. 1381 af 11. december 2019 om lister over smitsomme syg-domme til lov om hold af dyr.

• Afstanden nævnt i punkt h beror på en konkret vurdering af forholdene omkring ejendommen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.22.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.22

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.22

Krav 2.23: Sporbarhed af dyr og fødevarer

Bemærkninger til krav 2.23

• Kravet gælder ikke for pelsdyr.

• Til opfyldelse af det generelle sporbarhedskrav i forhold til andre fødevareproducerende dyr end kvæg, svin, får og geder, skal ejeren eller brugeren af besætningen have passende systemer og pro-cedurer til identifikation af, hvorfra eller hvortil dyr er leveret. Sådanne systemer skal indeholde entydi-ge oplysninger om besætning eller anden samling af dyr, hvorfra eller hvortil dyr er leveret, samt op-lysninger om antal dyr, der er leveret fra eller til besætningen samt dato herfor.

• De generelle sporbarhedskrav for kvæg, svin, får og geder anses for opfyldt, hvis du overholder krav 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 2.5B.

• At optegnelser og dokumenter kan skaffes til veje, betyder, at de midlertidigt ligger hos fx din revisor eller på en anden ejendom og kan hentes derfra. Det betyder ikke, at de skal kunne rekonstrueres.

• Delkrav 4: Systemet kan bestå af omsætningsdokumenter, fx købs- og salgsfakturaer, som i nødven-digt omfang suppleres af oversigter med henblik på at lette overskueligheden. Dokumentationen skal være dækkende, umiddelbar tilgængelig og overskuelig.

• Sporbarhedskravet gælder også, hvis du får leveret eller selv leverer (til andre virksomheder) fødeva-rer (f.eks. maltbyg, jordbær, mælk, æg mv.) eller andre stoffer, der er bestemt til fødevarer. Du skal kunne identificere, hvorfra og hvortil produkterne er leveret.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.23.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.23

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.23

Krav 2.24: Journaler til dyr og fødevarer

Bemærkninger til krav 2.24

• Kravet gælder for fødevareproducerende dyr – og ikke for pelsdyr.

• Du kan føre journaler på papir eller i elektronisk form, eller du kan have en dækkende samling af do-kumentation, fx kontrolrapporter, analyseresultater eller lignende. Der er intet specifikt formkrav, men du skal sørge for, at det samlede indhold opfylder kravene.

• At optegnelser og dokumenter kan skaffes til veje, betyder, at de midlertidigt ligger hos fx din revisor eller på en anden ejendom og kan hentes derfra. Det betyder ikke, at de skal kunne rekonstrueres.

• Hvis dyrlægens anvisning indeholder oplysninger om tilbageholdelsestider, er det tilstrækkeligt, at du opbevarer disse. Hvis ikke, skal du føre optegnelser over tilbageholdelsestiden separat.

• ”Andre behandlinger” nævnt i delkrav 1 dækker eksempelvis over biocider, som f.eks. kan være midler til behandling af utøj eller midler til desinfektion af dyrenes drikkevand.

• Journalerne nævnt i delkrav 2 og 3 skal omfatte henholdsvis:

• Analyseresultater fra fx salmonellakontrol.

• Kontrolrapporter fra kontrolbesøg foretaget af Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

• Delkrav 5 angiver, at du skal kunne forevise kopi af dyrlægens optegnelser, når dyr i terapeutisk eller zooteknisk øjemed har været behandlet med visse stoffer af hormonal og thyreostatisk virkning og med betaagonister. De stoffer, det drejer sig om, er:

o Thyreostatika

o Stilbener, stilbenderivater og salte og estere heraf

o Østradiol 17β og esterlignede derivater heraf

o Beta-agonister (forbudt med visse undtagelser)

o Stoffer med østrogen (bortset fra østradiol 17 β og esterlignende derivater heraf)

• Reglerne om terapeutisk og zooteknisk behandling fremgår af artikel 4 og 5 i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.24.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.24

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.24

Krav 2.25: Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum

Bemærkninger til krav 2.25

• I besætninger, hvor en fysisk adskillelse mellem raske dyr og dyr med for eksempel yverbetændelse ikke er mulig, skal bedriften have procedurer, der giver sikkerhed for, at mælk og colostrum fra syge dyr og dyr i behandling tilbageholdes fx ved et effektivt mærkningssystem af dyrene.

• Rå mælk og colostrum skal komme fra dyr, der er sunde og raske, og som ikke har sår på yveret, der kan skade mælk og colostrum. Endvidere er det forbudt at markedsføre mælk og colostrum, der stammer fra dyr, der er i behandling og/eller har synlige tegn på sygdomme, der påvirker mælkens og colostrummets sensoriske og sundhedsmæssige kvalitet. Derudover skal dyr isoleres, hvis de er:

• smittet eller mistænkes for at være smittet med infektiøse sygdomme, som kan overføres til mennesker gennem mælk og colostrum,

• er smittet eller mistænkes for at være smittet med sygdomme, der kan kontaminere mælk og co-lostrum eller

• har sår på yveret, der kan skade mælk og colostrum

• Delkrav 4: Isolation af dyr, som er smittet/mistænkes for at være smittet med brucellose og tuberkulo-se, er gennemført i krav 2.26, delkrav 11.

• Du kan få mere information i Vejledning nr. 9048 af 23. december 2005 om mælkekontrol.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.25.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.25

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.25

Krav 2.26: Brucellose og tuberkulose i mælkeleverende besætninger

Bemærkninger til krav 2.26

• Kravet bliver kontrolleret administrativt.

• Du kan få mere information om, hvornår et dyr skal anses for at være smittet eller mistænkt for at være smittet med brucellose eller tuberkulose i bekendtgørelse nr. 1417 af 11. december 2007, bekendtgø-relse nr. 305 af 3. maj 2000 og bekendtgørelse nr. 739 af 21. august 2001.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.26.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.26

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.26

Krav 2.27: Lokaler og udstyr til mælkeproduktion

Bemærkninger til krav 2.27

• Begrænsningen for risikoen for kontaminering beskrevet i delkrav 1 kan f.eks. opnås ved, at der er mu-lighed for effektiv rengøring af mælkeanlægget, og at lokaler, hvor der opbevares, håndteres eller kø-les mælk og colostrum, er passende adskilt fra staldområder og andre forureningskilder.

• Ved passende adskillelse mellem mælkeopbevaringsrummet og de rum, hvor dyrene er opstaldet, forstås adskillelse med faste vægge og tætsluttende døre

• Det vurderes at være god hygiejnepraksis, at mælketanke, malkeudstyr, beholdere, redskaber og an-det udstyr, der kommer i kontakt med mælken, rengøres og desinficeres efter brug mindst én gang dagligt, medmindre du kan dokumentere, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at undlade desinfekti-on.

• Du kan se mere information i Vejledning nr. 9048 af 23. december 2005 om mælkekontrol.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.27.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.27

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.27

Krav 2.28: Hygiejne under malkning og indsamling

Bemærkninger til krav 2.28

• Delkrav 1: Ved anvendelse af våd aftørring med bomuldsklude skal kluden desinficeres mellem aftør-ring af hvert enkelt dyr.

• Delkrav 2: Ved et rent sted forstås fx en mælketank eller lignende beholder, som er placeret i et dertil indrettet lokale til håndtering, køling og opbevaring af mælk og colostrum (et mælkeopbevaringsrum jf. afsnittet om krav til lokaler og udstyr ovenfor), eller som er placeret udendørs. Placering af mælketank og samtlige betjeninger, herunder mandehul, udluftningsventil og haner m.v., skal sikre mælk og colo-strum mod forurening, temperatursvingninger eller andre kvalitetsforringelser.

• Du kan se mere information i Vejledning nr. 9048 af 23. december 2005 om mælkekontrol.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.28.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.28

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.28

Krav 2.29: Æg til konsum

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.29.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.29

Krav 2.30: Anvendelse af biocider og journal over biocider

Bemærkninger til krav 2.30

• Biocider er midler til bekæmpelse af skadedyr andre steder end på planter. Det drejer sig om rottegift, musegift, insektgift mod fluer og hvepse i stalden, midler mod utøj på dyr og desinfektionsmidler. Mid-ler til bekæmpelse af muldvarper er ikke biocider.

• Dette krav omhandler brug af biocider alle andre steder end på/i dyr.

• Vegetabilske fødevarer kan fx være brødhvede, sukkerroer, frugt og grønt.

• Relevant lovgivning nævnt i delkrav 1 er eksempelvis: kravet om autorisation for anvendelse visse bio-cider (f.eks. rottegift) og bestemmelser om anvendelse, som fremgår af vejledningen til produktet.

• Du kan føre journaler på papir eller i elektronisk form, eller du kan have en dækkende samling af do-kumentation, fx behandlingsplaner, fakturaer eller lignende. Journalen kan også være rapporten fra et skadedyrbekæmpelsesfirma.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.30.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.30

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.30

Krav 2.31: Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed

Bemærkninger til krav 2.31

• Kravet er relevant, hvis du køber eller sælger foder.

• Man vil ofte kunne se, hvorfra og hvortil foder er leveret på følgeseddel/omsætningsdokument supple-ret med den tilhørende faktura.

• ”Forsyne sig hos” dækker alle aktiviteter i forbindelse med primærproduktionen, som fx høst og trans-port af korn.

• En undtagelse er hvis den pågældende sælger slet ikke skal være registreret i henhold til foderhygiej-neforordningen.

Man er undtaget kravet om registrering, hvis man på et år ikke leverer mere end 5 tons og det er inden for en radius af 50 km. Et sådant landbrug skal ikke være registreret, og dermed er det fuldt lovligt at købe foder fra sådan en lille bedrift, uden at denne lille bedrift er registreret i henhold til foder-hygiejneforordningen.

• Maskinstationen skal også være registreret, hvis den anvendes til f.eks. finsnitning, høst eller kørsel med korn.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.31.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.31

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.31

Krav 2.32: Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder

Bemærkninger til krav 2.32

• Kravet gælder ikke besætninger med pelsdyr.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.32.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.32

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.32, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.32, delkrav 2

Krav 2.34: Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø)

Bemærkninger til krav 2.34

• Hvis der bruges genetisk modificeret såsæd, skal du føre et register over enhver anvendelse af denne såsæd. Hvis genetisk modificeret (GM) såsæd er anvendt for mindre end 1 døgn siden og ikke ført i register, er der ikke tale om en overtrædelse af dette krav.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.34.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.34

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.34

Område 3: Dyrevelfærd

Dyrevelfærdsområdet omfatter krav, der skal sikre dyrevelfærden for alle landbrugsdyr. Kravene ved-rører:

• Faglig uddannelse (krav 3.1).

• Optegnelser (krav 3.3).

• Krav til staldindretning (krav 3.4, 3.11, 3.16, 3.18, 3.21, 3.27 - 3.29, 3.33, 3.36, 3.38, 3.42 og 3.44).

• Udstyr i stalde (krav 3.5, 3.7, 3.12 - 3.15).

• Håndtering af dyrene, herunder tilsyn, pasning og pleje (krav 3.2, 3.4, 3.8, 3.17, 3.19, 3.34, 3.35, 3.43, 3.45).

• Avlsmetoder (krav 3.9).

• Operative indgreb (krav 3.10, 3.41).

• Rengøring og desinfektion (krav 3.20).

• Foder og vand (krav 3.22 - 3.26, 3.31, 3.32, 3.39, 3.40).

• Beskæftigelsesmateriale til svin (krav 3.30, 3.37).

På de følgende sider kan du se alle de krav, der gælder for dyrevelfærd.

Krav 3.1: Alle landbrugsdyr, personale

Bemærkninger til krav 3.1

• Formålet med kravet er at sikre, at dyr passes på en velfærdsmæssig forsvarlig måde.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.1.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.1

Krav 3.2: Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr

Bemærkninger til krav 3.2

• Formålet med kravet er at sikre et tilstrækkeligt tilsyn, således at dyr, der er blevet syge eller har lidt overlast, identificeres og får en passende behandling, herunder om fornødent ved at konsultere en dyrlæge.

• En af de hyppigste KO-overtrædelser er syge eller tilskadekomne dyr, der ikke har fået den fornødne pleje eller dyrlægebehandling eller ikke er blevet rettidigt aflivet.

• Ved akut opstået sygdom hos dyr, hvor du endnu ikke har kunnet nå at håndtere dyret eller tilkalde dyr-læge, er der ikke tale om en overtrædelse af reglerne, hvis dyret umiddelbart herefter håndteres på passende vis.

• Brug af sygesti: I forbindelse med, at du indsætter dyr i sygeafdeling, skal du sørge for, at der stilles en så nøjagtig diagnose som muligt, og der foretages behandling efter dyrlægens anvisning. Herved sik-rer du, at det syge dyr kan få en effektiv og skånsom behandling og tilstrækkelig efterbehandling. Hvis dyret ikke herved hurtigt udviser bedring, skal du straks kontakte besætningsdyrlægen, eller dyret skal aflives. Dyr med kronisk invaliderende lidelser skal straks aflives. Du skal om fornødent udtage et dyr af flokken og anbringe det i sygeafdeling, når dyret på grund af sin tilstand er svækket i forhold til de andre dyr og således ikke kan klare sig i konkurrencen med disse.

• Som tommelfingerregel skal belægningsgraden i sygestier være det halve af almindelige stier, og der skal være blødt leje i mindst 2/3 del af minimumsgulvarealet (2/3 af det areal antallet af dyr i stien skal have). F.eks. kan der være 3 grise i en meget stor sti. Her skal kun 2/3 del af det faktiske minimums-areal de 3 dyr skal have, være med blødt leje, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. Blødt leje kan etableres med tilstrækkelig strøelse eller en blød og eftergivelig gummimåtte. Der anvendes i mange besætninger hårde gummimåtter som underlag i dele af sygestien. Disse er ikke bløde og ef-tergivelige og mindsker derfor heller ikke den smertepåvirkning eller det ubehag, syge dyr udsættes for ved f.eks. smertevoldende haltheder og infektioner i lemmer og led. Måtternes hårdhed ændrer sig over tid pga. kemiske påvirkninger og kan derfor blive hårde og ueftergivelige.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.2.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.2

Retningslinjer til brug for bedømmelse af krav 3.2

Se eksempler i kontrolinstruks under afsnit 2.2. Generelt gælder det, at bedømmelsen foretages på CHR-niveau.

Krav 3.3: Alle landbrugsdyr, optegnelser

Bemærkninger til krav 3.3

• Formålet med kravet er at sikre, at den besætningsansvarlige bliver opmærksom på omfanget af og eventuel stigning i medicinforbruget og dødeligheden, som kan tyde på problemer med dyrenes sundhedstilstand og dermed også deres velfærd.

• Kravet gælder for alle besætninger med landbrugsdyr. Manglende optegnelser over døde dyr indbe-rettes under dette krav for alle landbrugsdyr, men således, at hvis der i besætningsregistret, jf. krav 2.2 og 2.5, føres daglige optegnelser over døde dyr, kan dette opfylde krav 3.3.

Medicinoptegnelser for pelsdyr er omfattet af krav 3.3. For fødevareproducerende dyr er det krav, 2.24, der gælder for medicinoptegnelser.

Kravet til opbevaringstiden gælder for medicinoptegnelser for pelsdyr og optegnelser over døde dyr.

• Hvis du ikke har behandlet med medicin, eller ingen dyr er døde, skal du ikke føre optegnelser.

• Optegnelser = de samlede registreringer.

Registreringer = det enkelte daglige notat over antal døde dyr/behandlinger.

Detaljer: fx enkeltstående tilfælde af manglende dato, identifikation, antal dyr.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.3.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.3

Krav 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed

Bemærkninger til krav 3.4

• Formålet med kravet er at sikre, at dyr beskyttes bedst muligt mod lidelse eller skade ved begrænsning af dyrets bevægelsesfrihed. Formålet er endvidere at sikre, at dyr, som til stadighed eller regelmæssigt tøjres, fastgøres eller lænkes uden besvær kan optage foder og vand, lægge sig, hvile og rejse sig samt udføre hudpleje. Formålet med kravet er endelig at sikre, at dyr, der holdes udendørs, om nød-vendigt beskyttes mod vejr og vind.

• Delkrav 1 gælder også for udendørs arealer og bruges fx, hvis der konstateres opbundne kalve på græs.

• Delkrav 2 gælder kun f.s.v.a. dyr der holdes udendørs. Bemærk dog, at der nationalt også gælder krav om beskyttelse af indegående dyr mod vind og vejr.

• KO-kravet i delkrav 2 er ikke enslydende med den nationale bestemmelse, der lyder ”Dyr skal endvi-dere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov”. Du kan således godt opleve, at du har en overtrædelse af de nationale bestemmelser, uden at det er en overtrædelse af krav 3.4, del-krav 2.

• Vurderingen af, om et læskur eller en bygning er nødvendig i forhold til delkrav 2, skal vurderes i det konkrete tilfælde ud fra, om de naturlige forhold er af sådan en beskaffenhed, at de kan beskytte dy-rene tilstrækkeligt mod vind, kulde og fugt. Alle dyrene skal samtidigt kunne ligge ned på et tørt leje og være beskyttet mod vejr og vind. Vurderingen af, om det er muligt, skal også vurderes i hvert enkelt til-fælde. Der kan f.eks. være tale om naturplejearealer, hvor der ikke må bygges læskur eller lignende foranstaltninger. Her er det således vigtigt, at du sikrer dig, at de pågældende dyr, der afgræsser area-lerne, ikke har behov for læskur eller lign.

• De skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden, hvilket i praksis betyder, at dyrene skal have ud-viklet et kraftigt og tæt hårlag, og de skal være ved godt huld. Dyrene skal i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr tilføres supplerende foder i nødvendigt omfang, så det gode huld opretholdes. De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal i størrelsen være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Det skal sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.4.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.4

Krav 3.5: Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr

Bemærkninger til krav 3.5

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen dyr lider overlast ved forkert konstruktion af bokse og andre rum hvor dyr holdes samt udstyr, herunder udstyr til fastholdelse af dyr. Endvidere at der er mulighed for effektiv rengøring og desinfektion. Formålet er yderligere at sikre, at indeklimaet ikke er til skade for dyrene, samt at sikre, at alle dyr sikres lysforhold, der tilgodeser deres adfærdsmæssige og fysiologi-ske behov.

• Kravet kan også bruges ved udendørs hold af dyr, fx hvis der konstateres defekt hegn eller materialer i indhegningen, der kan skade dyrene.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.5.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.5

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.5

Krav 3.6: Alle landbrugsdyr, der holdes udendørs

Bemærkninger til krav 3.6

• Formålet med kravet er, at landbruger sikrer bedst muligt, at dyr, der holdes udendørs ikke lider over-last på grund af angreb fra rovdyr eller bliver syge af smitte, hvor dette kan undgås.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.6.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.6

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.6

Krav 3.7: Alle landbrugsdyr, automatiseret eller mekanisk udstyr

Bemærkninger til krav 3.7

• Formålet med kravet er, at landbruger har sikret mod, at dyr lider overlast ved svigt i automatiske eller mekaniske installationer, når disse har en betydning for dyrenes sundhed og velfærd.

• Dyr skal fodres manuelt, hvis foderautomatikken går i stykker. Det samme gælder, hvis vandforsynin-gen via nipler, vandkopper eller lignende svigter. Hvis vandrør eller gyllesystem svigter, og skaden ik-ke umiddelbart kan udbedres, således at dyrenes areal oversvømmes eller staldklimaet kompromitte-res, skal dyrene fjernes straks eller snarest afhængig af forholdene.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.7.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.7

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.7

Krav 3.8: Alle landbrugsdyr, vand, foder og andre stoffer

Bemærkninger til krav 3.8

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen dyr fodres eller vandes på en måde, så dyret lider overlast.

• Kravet dækker udelukkende overtrædelser forbundet med foder og vand.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.8.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.8

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.8

Krav 3.9: Alle landbrugsdyr, avlsmetoder

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.9.

BEDØMMELSESSKEMA krav 3.9

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.9

Krav 3.10: Alle landbrugsdyr, undtagen svin, operative indgreb

Bemærkninger til krav 3.10

• Kravet er relevant for alle landbrugsdyr med undtagelse af svin.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.10.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.10

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.10

Krav 3.11: Kalve, arealkrav og enkeltbokse

Bemærkninger til krav 3.11

• Bemærk at delkrav 3 finder anvendelse på alle kalve både over og under 8 uger.

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder.

• Arealkravene angiver det frit tilgængelige gulvareal, der mindst skal være til rådighed for hver kalv i forskellige vægtklasser. Der skal være tilstrækkeligt med plads til, at kalvene uhindret kan lægge og vende sig.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.11.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.11

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.11

Krav 3.12: Kalve, materialer der anvendes til stalde

Bemærkninger til krav 3.12

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder.

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve ikke kan komme til skade ved kontakt til bokse og inventar, og at manglende hygiejne ikke medfører sygdom og dermed nedsat velfærd for kalvene.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.12.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.12

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.12

Krav 3.13: Kalve, elektriske installationer

Bemærkninger til krav 3.13

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve ikke kan få elektriske stød fra installationer

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.13.

BEDØMMELSSESKEMA til krav 3.13

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.13

Krav 3.14: Kalve, isolering, opvarmning og ventilation

Bemærkninger til krav 3.14

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen kalve lider overlast ved den valgte opstaldningsmetode

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.14.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.14

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.14

Krav 3.15: Kalve, automatiseret eller mekanisk udstyr

Bemærkninger til krav 3.15

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen kalve lider overlast ved svigt i automatiske eller mekaniske instal-lationer, når disse har en betydning for dyrenes sundhed og velfærd

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.15.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.15

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.15

For retningslinjer for bedømmelse henvises til krav 3.7

Krav 3.16: Kalve, belysning

Bemærkninger til krav 3.16

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve holdes ved normale lysforhold, hvorved de kan få opfyldt deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov, og sikre, at kalve tilses ordentligt under tilstrækkelige lysforhold

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.16.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.16

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.16

Krav 3.17 Kalve, tilsyn, herunder pasning og pleje

Bemærkninger til krav 3.17

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen kalve lider overlast som følge af manglende tilsyn, pasning eller indgriben

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.17.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.17

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.17

Krav 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed

Bemærkninger til krav 3.18

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve kan få opfyldt deres fysiologiske og sociale behov. Kalve skal dermed kunne ligge ned i naturlig stilling samt lægge sig, hvile og rejse sig uden besvær samt udføre hud-plejeadfærd.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.18.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.18

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.18

Krav 3.19: Kalve, opbinding

Bemærkninger til krav 3.19

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve ikke er udsat for indskrænket bevægelsesfrihed. Formålet er også at sikre, at bindsler ikke skader kalven eller forhindrer den i at udføre rejse/lægge sig adfærd eller udføre hudplejeadfærd.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.19.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.19

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.19

Krav 3.20: Kalve, rengøring og desinfektion

Bemærkninger til krav 3.20

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre velfærd ved god smittebeskyttelse, herunder at minimere risikoen for syg-domsfremkaldende organismer ved dårlig hygiejne

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.20.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.20

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.20

Krav 3.21: Kalve, gulve og lejearealer

Bemærkninger til krav 3.21

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve ikke lider overlast som følge af det underlag, de opstaldes på. Endvidere er formålet at sikre god komfort hos alle kalve ved at sikre dem et rent/tørt nærmiljø. For kalve under 2 uger sikres dette ved at der skal udlægges strøelse til dem

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.21.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.21

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.21

Krav 3.22: Kalve, foder

Bemærkninger til krav 3.22

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

Formålet med kravet er at sikre, at fodringen opfylder kalvenes fysiologiske behov

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.22.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.22

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.22

Krav 3.23: Kalve, fodring

Bemærkninger til krav 3.23

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at fodringen foregår hensigtsmæssigt, og at kalvenes fysiologiske behov tilgodeses, herunder også at rangsvage dyr får tilstrækkeligt med foder

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.23.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.23

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.23

Krav 3.24: Kalve, vand

Bemærkninger til krav 3.24

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at alle kalve har tilstrækkelig adgang til vand

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.24.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.24

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.24

Krav 3.25: Kalve, udstyr til fodring og vand

´

Bemærkninger til krav 3.25

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen kalve fodres eller tildeles vand på en måde, så dyret lider overlast

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.25.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.25

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.25

Krav 3.26: Kalve, råmælk til kalve

Bemærkninger til krav 3.26

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at spædkalve gives råmælk med henblik på at give kalven optimal immun-forsvar.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.26.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.26

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.26

Krav 3.27: Svin, arealkrav

Bemærkninger til krav 3.27

• Ved svin forstås et svin i enhver alder, uanset om det opdrættes til avl eller opfedning.

• En pattegris er en gris fra fødsel til fravænning.

• En fravænnet gris er fra fravænnet indtil den er 10 uger gammel.

• Et avls- og slagtesvin er en gris fra den er 10 uger gammel og indtil avlsbrug, indsættelse i løbeafde-ling eller indtil slagtning.

• En so er et hundyr efter første faring.

• En gylt er et hundyr efter kønsmodning og inden faring. Kønsmodenhed hos hundyr indtræder, når dy-ret er fra 5½ til 7(8) måneder gammelt afhængigt af race og miljøpåvirkninger (f.eks. tilstedeværelse af orne).

• Hungrisen er også en gylt, fra hun er løbet første gang og indtil faring.

• Ved en drægtig so forstås en so fra løbning og indtil faring.

• Der er ifølge de nationale bestemmelser krav om strøelse for gylte efter løbning og drægtige søer på det areal som udgør det faste gulv. KO-kravet gælder dog ikke i relation til strøelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.27.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.27

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.27

Krav 3.28: Svin, opbinding

Bemærkninger til krav 3.28

• Det har siden 1. januar 2006 været forbudt at opbinde søer og gylte i EU. Bemærk, at det ifølge de na-tionale bestemmelser er forbudt at opbinde alle slags svin. KO-kravet gælder dog kun ift. opbinding af søer og gylte.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.28.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.28

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.28

Krav 3.29: Svin, drægtige søer og gylte i flok

Bemærkninger til krav 3.29

• På bedrifter med under 10 søer, må søer og gylte holdes enkeltvis i den periode der er nævnt i delkrav 1, såfremt de let kan vende sig i stien.

• Kravet gælder kun for bedrifter med søer og gylte.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.29.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.29

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.29

Krav 3.30: Svin, beskæftigelsesmateriale til søer og gylte

Bemærkninger til krav 3.30

• Kravet gælder for alle besætninger med søer og gylte.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.30.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.30

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.30

Krav 3.31: Svin, fodersystem til søer og gylte i flok

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.31.

Bemærkninger til krav 3.30

• Ifølge de nationale bestemmelser er krav om at anvende et system til sikring af foderet for alle slags svin, som er opstaldet flokvis, og dermed ikke kun flokopstaldede gylte og søer. KO-kravet gælder dog kun ift. flokopstaldede gylte og søer.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.31

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.31

Krav 3.32: Søer og gylte, foder

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.32.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.32

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.32

Krav 3.33: Svin, individuel opstaldning af søer og gylte, som skal holdes i flok

Bemærkninger til krav 3.33

• Hvis du opstalder svin midlertidigt i individuelle stier, skal de være så store, at svinene let kan vende sig, medmindre det er i strid med specifik rådgivning fra din dyrlæge.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.33.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.33

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.33

Krav 3.34: Svin, støjniveau

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.34.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.34

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.34

Krav 3.35: Svin, belysning

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.35.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.35

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.35

Krav 3.36: Svin, indretning af stalde

Bemærkninger til krav 3.36

• I ugen før det forventede faretidspunkt og under faring kan drægtige søer og gylte uanset delkrav 3 holdes uden for synsvidde af artsfæller.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.36.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.36

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.36

Krav 3.37: Svin, beskæftigelsesmaterialer

Bemærkninger til krav 3.37

• Kravet gælder kun beskæftigelsesmateriale – og således ikke rodemateriale.

• Beskæftigelsesmaterialer er materialer, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. un-dersøge deres omgivelser (både vertikalt og horisontalt).

• Du kan læse mere om beskæftigelsesmateriale i Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer fra 2013.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.37.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.37

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.37

Krav 3.38: Svin, gulvflader

Bemærkninger til krav 3.38

• Ujævne gulve (uhensigtsmæssige niveauforskelle, sprækker og ujævnheder) kan påføre skader på svinene, typisk ved at klove eller biklove hænger fast i gulvet. Glatte gulve kan forårsage udskridninger og fald hos dyrene, som kan medføre alvorlige skader såsom benbrud og hofteledsskred.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.38.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.38

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.38

Krav 3.39: Svin, fodring

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.39.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.39

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.39

Krav 3.40: Svin, vand

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.40.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.40

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.40

Krav 3.41: Svin, operative indgreb

Bemærkninger til krav 3.41

• Vær opmærksom på, at det ifølge dansk lovgivning er forbudt at klippe hjørnetænder (de må kun sli-bes).

• Ifølge dansk lovgivning skal halekupering ske inden for det fjerde levedøgn. Tidsfristen ifølge EU-lovgivningen er syvende levedøgn.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.41.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.41

Retningslinjer for bedømmelse af halekupering, krav 3.41

Retningslinjer for bedømmelse af formindskelse af hjørnetænder, krav 3.41

Retningslinjer for bedømmelse af kastration, krav 3.41

Retningslinjer for bedømmelse af næseringning

Krav 3.42: Svin, særlige bestemmelser for orner

Bemærkninger til krav 3.42

• Arealkravene for orner træder i kraft, når ornen er kønsmoden og bestemt til avl.

• Kønsmodenhed hos orner indtræder i 6-7 måneders alderen med en vis individuel variation. Her spil-ler miljøpåvirkninger også ind (f.eks. sinker opvækst sammen med sopolte puberteten, mens opvækst med andre orner inducerer puberteten).

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.42.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.42

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.42

Krav 3.43: Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.43.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.43

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.43

Krav 3.44: Svin, særlige bestemmelser for pattegrise

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.44.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.44

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.44

Krav 3.45: Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

Bemærkninger til krav 3.45

• Delkrav 1: Der er ifølge de nationale bestemmelser er krav om at træffe foranstaltning til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd for alle slags svin, som er opstaldet flokvis, og dermed ikke kun flokopstaldede fravænnede grise og avls- og fedesvin. KO-kravet gælder dog kun ift. flokopstaldede fra-vænnede grise og avls- og fedesvin.

• Delkrav 5: Der er ifølge de nationale bestemmelser er krav om at isolere alle slag svin som er ”svage dyr eller særligt aggressive”, og dermed ikke kun flokopstaldede fravænnede grise og avls- og fedesvin. KO-kravet gælder dog kun ift. flokopstaldede fravænnede grise og avls- og fedesvin.

• Delkrav 6: Da dyrlægen efter nationale regler ikke må udlevere eller ordinere beroligende medika-menter, så må du som dyreejer heller ikke opbevare eller anvende dem.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.45.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.45

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.45

Bilag 1.

Retsgrundlag

Du kan finde retsgrundlaget for hvert krav i § 4 og bilag 1 i bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse.

Se bekendtgørelsen her:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1861

Se ændringsbekendtgørelsen her:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1283

Bilag 2

KO-krav med mulighed for vurdering af overtrædelsen som ”mindre betydelig”

Område 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig stand for jord (GLM):

Krav 1.1 Beskyttelse af grundvand mod forurening

Krav 1.7 Indretning af stalde og lignende

Krav 1.8 Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand

Krav 1.9 Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Krav 1.10 Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken

Krav 1.11 Opbevaring af ensilage

Krav 1.12 Opbevaring af flydende gødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

Krav 1.13 Udbringningsperioder for flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald, fly-dende affald, rodfrugtvaskevand og grønsaft Krav 1.16 2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Krav 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber

Krav 1.18 Afsætning af husdyrgødning

Krav 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov

Krav 1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse (harmonireglerne)

Krav 1.23 Beskyttelse af naturtyper

Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer

Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttel-seslinjen

Krav 1.26 Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken

Krav 1.29 Om fredsskovspligtige arealer

Krav 1.33 Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Krav 1.34 Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Krav 1.35 Forvaltning af vand

Krav 1.36 Bevarelse af landskabstræk

Krav 1.37 Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

Krav 1.38 Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid

Område 2 – Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Krav 2.1 Øremærkning af kreaturer

Krav 2.2 Indberetning af kvæg og førelse af besætningsregister

Krav 2.4 Øremærkning af får og geder

Krav 2.5 Førelse af besætningsregister for får og geder

Krav 2.5B Mærkning af svin og førelse af besætningsregister

Krav 2.14 Veterinære lægemidler

Krav 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald

Krav 2.16 Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger

Krav 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein

Krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Krav 2.19 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal

Krav 2.20 Håndtering af farligt affald og affald fra medicinanvendelse

Krav 2.23 Sporbarhed af dyr og fødevarer

Krav 2.24 Journaler til dyr og fødevarer

Krav 2.25 Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum

Krav 2.30 Anvendelse af biocider og journal over biocider

Krav 2.31 Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed

Krav 2.32 Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder

Krav 2.34 Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø)

Område 3 – Dyrevelfærd

Krav 3.1 Alle landbrugsdyr, personale

Krav 3.2 Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr

Krav 3.3 Alle landbrugsdyr, optegnelser

Krav 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed

Krav 3.5 Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr

Krav 3.11 Kalve, arealkrav og enkeltbokse

Krav 3.13 Kalve, elektriske installationer

Krav 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed

Krav 3.20 Kalve, rengøring og desinfektion

Krav 3.21 Kalve, gulve og lejearealer

Krav 3.27 Svin, arealkrav

Krav 3.29 Svin, drægtige søer og gylte i flok

Krav 3.30 Svin, beskæftigelsesmateriale til søer og gylte

Krav 3.34 Svin, støjniveau

Krav 3.35 Svin, belysning

Krav 3.36 Svin, indretning af stalde

Krav 3.37 Svin, beskæftigelsesmaterialer

Krav 3.38 Svin, gulvflader

Krav 3.42 Svin, særlige bestemmelser for orner

Krav 3.43 Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte

Krav 3.45 Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

Bilag 3.

Definitioner

Landbrugsareal

Landbrugsarealer kan defineres som arealer, der er udlagt med agerjord, permanente græsarealer og perma-nente græsningsarealer eller arealer med afgrøder.16

Landbrugs- og skovbrugsaktivitet

Landbrugsaktiviteter vedrører produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, slæt, malk-ning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og – maskiner.17

Agerjord

Arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.18

Permanente afgrøder

Afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyr-kes på arealerne i fem år eller længere, og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid.19

Permanente græsarealer

Arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåe-de) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i mindst fem år eller mere. Det kan omfatte andre arter, fx buske og/eller træer, der kan afgræsses, forudsat at der fortsat er mest græs og andet grøntfoder samt arealer, der kan afgræsses, og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder.20

En bedrift

Omfatter alle de produktionsenheder, der drives landbrugsmæssigt af en landbruger, og som befinder sig på samme medlemsstats område.21

Planperiode/vækstsæson

En planperiode/vækstsæson løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år. Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september i den efterfølgende planperiode.

Bilag 4

Ansvarlige myndigheder.

*Tabellen vil blive opdateret, når der er endelig afklaringen om fordelingen af ressortområder mellem Miljømi-nisteriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

---

Landbrugsstyrelsen, den 30. august 2021

Emilie Sloth

/ Thomas Bangsgaard Lyngs

Officielle noter

1. Forordning 1305/2013, art. 21, stk. 1, litra a, art. 30 og art. 34, jf. forordning 1306/2013, art. 91, stk. 2, 2. led. Det bemærkes, at der ikke udbetales støtte med hjemmel i art. 30 i Danmark.

2. Bekendtgørelse nr. 1861 af 7. december 2020 om krydsoverensstemmelse

3. Bekendtgørelse nr. 1283 af 14. juni 2021.

4. Jf. gældende KO-bekendtgørelse nr. nr. 1861 af 7. december 2020 og ændringsbekendtgørelse nr. 12/3 af 14. juni 2021.

5. KO-kontrollen skal ifølge EU-reglerne efterprøve KO-kravene med det formål at afdække, om disse eventuelt er overtrådt, jf. artikel 71, stk. 3, Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014

6. Artikel 25, 1. afsnit, Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014

7. Retssikkerhedsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.

8. § 3 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

9. § 4, stk. 2 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

10. § 4, stk. 3 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

11. Ved erhvervet mener vi køb, forpagtning, leje eller lignende, herunder græsningsret.

12. Ved overdraget mener vi salg, forpagtning, leje eller lignende, herunder græsningsret.

13. Jf. art. 99, stk. 2., 3. afsnit i forordning 1306/2013

14. Artikel 2, stk. 2 i forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013

15. Artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 af 11. marts 2014

16 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra e.

17 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra c.

18 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra f

19 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra g

20 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra h

21 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra b