Reglerne om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. er fastsat i bekendtgørelse nr. 982 af 29. juni 2016. Vedrørende enkelte af bekendtgørelsens bestemmelser bemærkes særligt:
A-kassen skal til endelig afregning over for staten regulere de afregnede acontobidrag. Enhver regulering af medlemsbidraget skal specificeres på antal, bidragssatser og de måneder, reguleringen vedrører.
Den beregnede regulering udlignes senest i forbindelse med aflæggelse af a-kassens årsregnskab. Regulering efter, at årsregnskabet er aflagt, kan kun ske efter forudgående fremsendelse af særskilt anmodning bilagt dokumentation.
Hvis der i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet konstateres uafregnede og forfaldne beløb, skal disse afregnes ved førstkommende ordinære afregning.
Medlemmets indbetalinger skal først anvendes til dækning af påløbne renter, dernæst til dækning af afdrag og endelig til dækning af eventuelle omkostninger.
Krav på tilbagebetaling af reguleringsbeløb, af fejludbetalte beløb og af renter er undergivet 3-årig forældelse.
Beløb, der er indbetalt til a-kassen på krav og renter på krav efter § 12, stk. 1 og § 13, stk. 3 (a-kassen har krav på refusion), skal være til disposition på en konto anvist af styrelsen senest den 20. i måneden efter, at betalingen er indgået hos a-kassen.
Beløb, a-kassen skal indbetale angående krav efter § 13, stk. 2 (a-kassen har ikke krav på refusion), skal være til disposition på en konto anvist af styrelsen senest den 20. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilbagebetaling.
I det omfang a-kassen har modtaget renter af tilbagebetalingsbeløbet, skal renterne afregnes til styrelsen, så beløbet er til disposition på en konto anvist af styrelsen senest den 20. i måneden efter, at renterne er modtaget af a-kassen. Rentebeløb, der dækker tiden efter a-kassens afregning af tilbagebetalingsbeløbet, skal ikke afregnes til styrelsen.
Hvis en tidligere afregnet fejludbetaling ændres til fordel for a-kassen, kan afregnede beløb modregnes i senere afregninger. I den forbindelse skal det fremgå af specifikationen efter § 14, stk. 3, hvornår beløbet oprindeligt er afregnet, og der skal være begrundelse for modregningen, eventuelt i form af kopi af den nye afgørelse.
Renter skal tilskrives uanset, om der er afdraget på gælden i årets løb eller ej. Debitorsaldoen opskrives med de påløbne renter. Tilsvarssaldoen opskrives med påløbne renter, der tilkommer staten.
Da rentekrav forældes efter 3 år, skal debitorsaldoen (og tilsvarssaldoen for så vidt angår de renter, der tilkommer staten) nedskrives med de rentebeløb, som eventuelt måtte være bortfaldet ved forældelse.
Rentekrav skal fremgå af specifikationen over det enkelte tilbagebetalingskrav og være indeholdt i restgælden (saldoen) ved årets udgang.
Hvis en a-kasse helt eller delvist administreres af eller i fællesskab med en faglig organisation, skal parterne før regnskabsårets begyndelse indgå en skriftlig administrationsaftale. Der skal indgås en administrationsaftale, selvom der kun er tale om en enkelt administrativ opgave eller afholdelse af en enkelt fællesudgift.
Hvis administrationsaftalen er flerårig, skal der for de efterfølgende regnskabsår kun udarbejdes et budget.
Administrationsaftalen, budgettet og den efterfølgende opgørelse over afholdte fællesudgifter skal underskrives af den faglige organisations ledelse og a-kassens hovedbestyrelse eller af personer, som ledelserne har bemyndiget hertil.
For såvel det budgetterede som det endelige vederlag gælder følgende:
Løn skal fordeles efter de faktiske forhold, dvs. tidsforbrug og individuel løn, eventuelt opgjort gruppevis. For at opnå det mest præcise grundlag for denne fordeling anbefales, at der sker registrering af hvor meget tid, hver enkelt medarbejder anvender på henholdsvis a-kassen og den faglige organisation. I budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter skal lønposten omfatte alle fælles lønudgifter. Der må således ikke indgå lønudgifter i andre udgiftsposter.
Personaleudgifter skal fordeles efter den personalerelaterede fordelingsnøgle, der beregnes på grundlag af det gennemsnitlige tidsforbrug. Fordelingsnøglen skal anvendes på alle udgifter, der direkte kan henføres til personalet, fx kantinedrift, ATP-bidrag, personalekurser mv. Hovedkassen og eventuelle afdelinger kan anvende én og samme personalerelaterede fordelingsnøgle. I budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter skal posten personaleudgifter omfatte alle fælles personaleudgifter. Der må således ikke indgå personaleudgifter i andre udgiftsposter.
Lokaleudgifter skal fordeles efter de faktiske forhold, dvs. forholdet mellem a-kassens og den faglige organisations udnyttelse af lokalerne. Hvis der er tale om lokaler med forskellig værdi (m2-pris), skal der ved fordelingen tages hensyn til dette forhold. I budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter skal posten lokaleudgifter omfatte alle fælles lokaleudgifter. Der må således ikke indgå lokaleudgifter i andre udgiftsposter.
A-kassens andel af fælles IT-udgifter må ikke fastsættes til mere end 80 pct. IT-udgifterne består af direkte driftsudgifter og indirekte IT-udgifter. De indirekte IT-udgifter omfatter løn til IT-personale, lokaleudgifter vedrørende IT-afdeling, småaktiver, afskrivninger og beregnet rente vedrørende IT. Disse udgifter skal i budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter henføres til henholdsvis løn, lokaleudgifter, småaktiver, afskrivninger og beregnet rente. Udviklingsopgaver, der alene vedrører a-kassen, er ikke omfattet af nævnte maksimum og kan derfor henføres fuldt ud til a-kassen. I budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter skal posten IT-driftsudgifter (dvs. eksklusiv indirekte IT-udgifter) omfatte alle fælles IT-driftsudgifter. Der må således ikke indgå direkte driftsudgifter vedrørende IT i andre udgiftsposter.
Udgifter vedrørende driftsmidler, der anvendes i fællesskab, skal fordeles efter den medlemsrelaterede fordelingsnøgle, jf. nr. 6 nedenfor.
Medlemsudgifter og øvrige udgifter, der ikke er omfattet af nr. 1-5, skal fordeles efter den medlemsrelaterede fordelingsnøgle, dvs. forholdet mellem a-kassens og den faglige organisations gennemsnitlige medlemstal. Fordelingsnøglen skal beregnes på grundlag af a-kassens samlede medlemstal og den faglige organisations samlede medlemstal. Fælles medlemmer skal medregnes fuldt ud i begge medlemstal. Hvis den faglige organisation har medlemmer, fx studerende eller pensionister, der ikke påvirker fællesudgifterne, kan disse medlemmer holdes ude af beregningen. Fordelingsnøglen skal anvendes på bl.a. udgifter til advokat, bestyrelsesarbejde, fotokopiering, gebyrer, kontorartikler, medlemsblad, møder, omstilling, porto, reception, repræsentation, revisor, telefon, transport og tryksager. Mht. medlemsblad er det en forudsætning, at der er tale om et fælles blad, og at bladet udsendes til samtlige a-kassens medlemmer. Mht. revisor- og advokatudgifter er det en forudsætning, at der er tale om en fællesudgift.
Udgifter, der kun vedrører den ene part, kan ikke indgå i fordelingsgrundlaget, da der ikke er tale om en fællesudgift.
Udgifter, som den faglige organisation løbende afholder på a-kassens vegne, kan indregnes i acontovederlaget, selvom der ikke er tale om fællesudgifter.
Fuld administration
A-kassens andel af afholdte fællesudgifter skal opgøres og beregnes i overensstemmelse med de i bekendtgørelsen fastsatte eller beregnede maksima, medmindre en fravigelse er i a-kassens favør.
De fastsatte og beregnede maksima kan anvendes uden yderligere dokumentation for fordelingen, hvis a-kassen eller enkelte administrative funktioner fuldt ud administreres af den faglige organisation. Styrelsen kan dog kræve dokumentation for fællesudgifternes beløbsmæssige størrelse.
Delvis administration
Hvis a-kassen delvist administrerer sig selv, skal der ved beregning af a-kassens andel af fællesudgifterne ske en tilsvarende reduktion. Dette betyder, at a-kassens egne udgifter plus a-kassens andel af de tilsvarende fællesudgifter ikke må overstige de fastsatte maksima.
A-kassen kan enten indgå en huslejekontrakt med den faglige organisation eller betale en andel af de udgifter, der er forbundet med lokalerne.
Huslejekontrakten må kun omfatte det af a-kassen benyttede areal ved kontraktens indgåelse. Væsentlige eller permanente ændringer skal altid føre til ændringer i lejekontrakten. Hvis det almindelige huslejeniveau senere ændres væsentligt i nedadgående retning, skal a-kassens husleje reduceres tilsvarende. Styrelsen kan kræve dokumentation for, at den aftalte husleje ikke overstiger det almindelige markedsniveau.
Lokaleudgifterne omfatter alle udgifter, der vedrører lokalerne, bortset fra afskrivninger og finansieringsomkostninger. Udgifterne kan dog omfatte en beregnet rente. Beregningen skal ske på grundlag af ejendommens kontante anskaffelsessum eller seneste offentlige kontantvurdering. Den kontante anskaffelsessum skal opgøres i overensstemmelse med principperne i SKATs Juridiske Vejledning (C. H. 2.1.9.3 Kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummen). Hvis den seneste offentlige kontantvurdering anvendes, må der ikke foretages tillæg af nogen art, selvom der eventuelt senere er foretaget forbedringer. Det valgte beregningsprincip for den beregnede rente bør normalt fastholdes fremover, medmindre særlige omstændigheder taler for at skifte princip. Rentesatsen er fastsat til et gennemsnit af diskontoen i regnskabsårets løb plus 2 pct. Til brug for udarbejdelsen af opgørelsen over de faktisk medgåede udgifter udsender styrelsen hvert år meddelelse om den rentefod, der skal anvendes for det forløbne regnskabsår. Ved aftalens indgåelse kan der anvendes den på budgettidspunktet gældende diskonto plus 2 pct. Beregnet rente af fast ejendom skal opføres særskilt i budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter med oplysning om beregningsgrundlag og anvendt rentesats. Hvis der aftales en fast pris pr. m2, uden der foreligger en huslejekontrakt, skal de udgifter, der er forbundet med lokalerne, i enhver henseende opgøres og specificeres som beskrevet under punkt nr. 2.
Hvis a-kassens ejendom anvendes i fællesskab med den faglige organisation, skal udgifterne opgøres og fordeles efter tilsvarende principper. Den faglige organisations andel af arealet og udgifterne skal mindst svare til den faglige organisations brug af ejendommen.
Småaktiver
Den fastsatte beløbsgrænse for småaktiver, hvor a-kassen kan betale en andel, kan normalt ikke overstige 25.000 kr. pr. enhed. Beløbsgrænsen skal fremgå af administrationsaftalen eller budgettet og af opgørelsen over afholdte fællesudgifter.
De udgiftsførte småaktiver skal opføres som en særskilt post i budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter.
Afskrivninger
Hvis a-kassen har betalt en andel af afskrivninger på aktiver, der sælges, skal a-kassen have godtgjort en tilsvarende andel af eventuelle genvundne afskrivninger.
Til brug for bl.a. beregning af eventuelle genvundne afskrivninger anbefales, at alle aktiver registreres i et anlægskartotek eller lignende, hvor der føres regnskab med afskrivningerne på det enkelte aktiv.
Afskrivningsprincipperne skal fremgå af administrationsaftalen eller budgettet og af opgørelsen over afholdte fællesudgifter. De udgiftsførte afskrivninger skal opføres som en særskilt post i budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter.
Renten beregnes af de bogførte værdier pr. 31. december efter foretagne afskrivninger eller af årets gennemsnitlige bogførte værdier (primo og ultimo). Det valgte udgangspunkt for renteberegningen bør normalt fastholdes fremover.
Renten skal beregnes med en rentesats, der svarer til den gennemsnitlige diskonto i årets løb plus 2 pct. Der gælder de samme betingelser, hvis a-kassens driftsmidler anvendes i fællesskab med den faglige organisation.
Beregnet rente af driftsmidler skal opføres særskilt i budgettet og opgørelsen over afholdte fællesudgifter med oplysning om beregningsgrundlag og anvendt rentesats.
Der skal altid foretages regulering, hvis det i årets løb betalte acontovederlag overstiger a-kassens andel af de faktisk afholdte fællesudgifter.
Reguleringen skal bogføres straks, den er opgjort, og udlignes efter reglerne i bekendtgørelsens § 32.
De faktisk afholdte udgifter skal efter regnskabsårets udgang specificeres og opstilles på en standardblanket, der udarbejdes af styrelsen, med mindre styrelsen har godkendt andet.
For hver udgiftsart skal opgørelsen indeholde følgende oplysninger:
a) Udgiftens beløbsmæssige størrelse.
b) A-kassens beløbsmæssige andel.
c) A-kassens andel i pct.
Sikkerhedsstillelse i forbindelse med opkrævning af medlemsbidrag til a-kassen kan ske i form af forsikring, bankgaranti, sikkerhedsdepot eller lignende. Udgifter i forbindelse med sikkerhedsstillelse er a-kassen uvedkommende og skal afholdes fuldt ud af den faglige organisation.
Hvis medlemsbidragene til a-kassen indgår direkte på a-kassens egen bankkonto, uden at passere den faglige organisations bankkonto, skal der ikke stilles sikkerhed.
Medlemsbidraget til staten skal fremgå specificeret af a-kassens årsregnskab, selvom den faglige organisation varetager afregningen til staten. Hvis det betalte administrationsvederlag omfatter medlemsbidrag til staten, skal vederlaget i årsregnskabet opdeles i medlemsbidrag til staten, der specificeres i en særskilt note, og administrationsvederlag eksklusiv medlemsbidrag til staten.
Hvis a-kassen har indgået en administrationsaftale med en faglig forening, skal a-kassen senest 30. april sende følgende materiale til styrelsen:
En opgørelse over de faktisk afholdte fællesudgifter i årets løb, jf. § 28.
En beregning af den personalerelaterede fordelingsnøgle opgjort på grundlag af medarbejdernes individuelle tidsforbrug, eventuelt opgjort gruppevis. Beregningen skal vedlægges opgørelsen, selvom der anvendes en anden og i a-kassens favør "lavere" fordelingsnøgle. Det skal tillige fremgå, om fordelingen af løn og personalerelaterede udgifter er sket på grundlag af tidsregistrering.
En beregning af den medlemsrelaterede fordelingsnøgle opgjort på grundlag af a-kassens og den faglige organisations gennemsnitlige medlemstal. Personer, der er medlem begge steder, skal medregnes i både a-kassens og den faglige organisations medlemstal. Det gennemsnitlige medlemstal beregnes som gennemsnittet af medlemstallet primo og ultimo regnskabsåret. Begge parters medlemstal primo og ultimo skal fremgå. Beregningen skal vedlægges opgørelsen, selvom der anvendes en anden og i a-kassens favør "lavere" fordelingsnøgle.
En beregning eller opgørelse af det areal, a-kassen anvender, medmindre der er indgået en huslejekontrakt. Følgende skal fremgå af opgørelsen:
a) Størrelsen af det samlede areal.
b) Størrelsen af a-kassens areal.
c) Om a-kassens areal er baseret på opmåling eller beregning ud fra den personalerelaterede fordelingsnøgle.
d) Hvilke "huslejemodeller", der er anvendt, hvis der er tale om flere "lejemål", fx på afdelingsniveau.
e) Eventuelt andre oplysninger af betydning for beregningen.
Denne vejledning erstatter fra 1. juli 2017 vejledning nr. 124 af 22. december 2005 om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv.
