Vejledning om konkurrenceloven Vejledning om forbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling

Vejledning om konkurrenceloven

Vejledning om forbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling

Forord

Formålet med denne vejledning er at fremme konkurrencen i Danmark ved at udbrede kendskabet til og forståelsen af konkurrencereglerne.

Vejledningen forsøger at give en enkel og lettilgængelig introduktion til konkurrencereglerne.

Vejledningen forsøger ikke at behandle alle dele af konkurrencereglerne eller alle typer af konkurrencelovsovertrædelser. Vejledningen fokuserer på de typer af overtrædelser, som det vil være relevant for de fleste virksomheder at have kendskab til.

Vejledningen beskriver helt overordnet, hvad der er forbudt, og hvad virksomhederne risikerer, hvis de overtræder konkurrencereglerne. Derimod er det ikke formålet med vejledningen at give en detaljeret gennemgang af, hvornår konkurrencereglerne er overtrådt. Det vil i øvrigt altid kræve en konkret vurdering fra sag til sag.

Vejledningen indeholder også information om, hvornår virksomheders konkurrenter eller leverandører eventuelt bruger ulovlige midler i konkurrencen, og der derfor kan være grund til at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

God læselyst!

Jakob Hald

Direktør

Indhold

Kapitel 1 - Formålet med konkurrencereglerne

En effektiv konkurrence gavner både forbrugerne og virksomhederne og styrker den samlede danske økonomi. En effektiv konkurrence er en vigtig forudsætning for, at vi kan have nogle velfungerende markeder med et varieret udbud af varer af en høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris.

I konkurrenceloven findes der regler, som skal forhindre erhvervsvirksomhed, som begrænser den effektive konkurrence.

Loven indeholder to centrale forbud – et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder (§ 6), og et forbud mod at virksomheder misbruger deres dominerende stilling (§ 11).

Konkurrencen bliver begrænset, hvis fx producenterne af en vare aftaler at sælge til den samme pris. På den måde kommer forbrugerne og andre virksomheder til at betale en pris for varen, som er højere, end den ville have været, hvis producenterne havde konkurreret om at sælge varen til den billigste pris. Dette er ikke blot til skade for de enkelte forbrugere og virksomheder, men også for samfundsøkonomien.

Vejledningen beskriver i afsnit 2 forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og i afsnit 3 forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. I afsnit 4 beskrives konsekvenserne ved overtrædelse af forbuddene. I afsnit 5 beskrives EU’s konkurrenceregler mens afsnit 6 indeholder en oversigt over relevante adresser og links.

Konkurrenceloven indeholder bl.a. også regler om fusionskontrol og konkurrenceforvridende offentlig støtte. Disse regler er ikke beskrevet i denne vejledning, men yderligere oplysninger herom kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.kfst.dk.

Kapitel 2 - Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler

2.1 Generelt

Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler er overtrådt, når:

1. der er en aftale, en samordnet praksis eller en vedtagelse mellem to eller flere virksomheder, og

2. denne aftale m.v. er konkurrencebegrænsende.

2.2 Hvornår er der en aftale?

Der er en aftale, når to eller flere virksomheder har et samarbejde, hvor de direkte eller indirekte koordinerer deres adfærd på markedet. Det er uden betydning, hvilken form aftalen har.

En aftale kan være indgået skriftligt eller mundtligt. Fx vil en telefonsamtale, hvor to konkurrenter bliver enige om at tage de samme priser, være forbudt på samme måde som en skriftlig aftale.

Det er også forbudt, hvis virksomheder på anden måde samordner deres praksis. Det kan fx være, at virksomhederne udveksler lister med deres priser og derfor ikke længere handler uafhængigt af hinanden. Dette medfører en koordinering (en samordning af virksomhedernes praksis), selvom virksomhederne ikke har indgået en traditionel aftale.

Der er også tale om en ulovlig aftale, hvis en virksomhed efter pres har deltaget i en konkurrencebegrænsende aftale.

Forbuddet gælder også, hvis fx en brancheforening udsender en mail til sine medlemmer med en form for anbefaling til medlemmerne om at anvende samme pristillæg eller samme prisberegning.

2.3 Karteller

Karteller er de alvorligste konkurrencebegrænsninger. Et kartel er en ulovlig koordinering blandt to eller flere virksomheder i samme omsætningsled, som har aftalt eller samordnet deres adfærd om, at de ikke skal konkurrere med hinanden for dermed at kunne få en højere pris for deres produkter, end de ellers ville kunne få uden koordineringen. En kartelaftale, der indgås forsætligt, og er af grov beskaffenhed, kan straffes med fængsel.

2.4 Hvornår er en aftale konkurrencebegrænsende?

En aftale er konkurrencebegrænsende, når den begrænser, hindrer eller fordrejer konkurrencen.

Udgangspunktet er, at konkurrerende virksomheder skal handle uafhængigt af hinanden. Virksomheder, der udveksler oplysninger om deres konkurrenceadfærd eller koordinerer deres konkurrenceadfærd, får en kunstig fordel på markedet. Denne fordel består i, at de mindsker usikkerheden om deres konkurrenters adfærd på markedet, eller at de helt eller delvist holder op med at konkurrere med hinanden. Derved opstår konkurrencevilkår, som ikke svarer til markedets normale vilkår.

Det er dog ikke alle aftaler, der er ulovlige. Fx vil en aftale mellem to virksomheder om at indkøbe visse produkter i fællesskab med det formål at opnå en mere fordelagtig pris ofte ikke være konkurrencebegrænsende.

2.5 Eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler

Nedenfor er der givet en række typiske eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler mellem konkurrenter. Listen er ikke udtømmende. Der er således mange typer af koordinering, som kan begrænse konkurrencen, og som derfor som udgangspunkt er forbudte.

2.5.1 Priskoordinering

Det er lovligt, at en virksomhed orienterer sig om markedet og konkurrenternes priser, når virksomheden skal fastsætte sine egne priser.

Det er derimod ikke lovligt, hvis en virksomhed og dens konkurrenter udveksler oplysninger om deres priser. Det er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, som kan blive straffet med bøde eller – i grovere tilfælde – med fængsel.

En priskoordinering kan fx gå ud på

– koordinering af købs- eller salgspriser,

– koordinering af prisændringer, herunder af kronebeløb, procentsats eller index for prisændringer,

– koordinering af rabatter,

– udveksling af prisoplysninger, og/eller

– vejledning fra en brancheforening til medlemmerne om beregning af priser, prisændringer eller om medlemmers aktuelle eller fremtidige priser.

2.5.2 Tilbudskarteller

Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, som kan blive straffet med bøde eller – i grovere tilfælde – med fængsel, hvis virksomheder koordinerer, hvad de skal byde på en licitation eller et udbud. Hvis de virksomheder, der afgiver tilbud, på forhånd koordinerer, hvem der skal afgive det laveste bud, vil der ikke længere være konkurrence mellem dem.

2.5.3 Markedsdeling

En aftale om markedsdeling indebærer, at nogle virksomheder bliver enige om at opdele et eller flere markeder imellem sig. Det betyder, at de ikke behøver at konkurrere med hinanden og derfor fx kan tage en højere pris for deres varer.

Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis virksomheder aftaler at opdele markeder.

Markedsdeling kan fx gå ud på følgende:

– Tre konkurrenter koordinerer, at de sælger deres varer i hver deres område, således at én sælger på Sjælland, én sælger på Fyn og én sælger i Jylland.

Markedsdeling kan også gå ud på at opdele kunder (en kundedelingsaftale):

– To producenter af den samme type vare aftaler ikke at handle med hinandens kunder.

2.5.4 Begrænsning af produktion m.v.

Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, som kan straffes med bøde eller fængsel, hvis konkurrerende virksomheder aftaler at begrænse deres produktion. Hvis der produceres færre varer, begrænses udbuddet, og det kan presse priserne op. Når virksomheder aftaler at begrænse produktionen af varer, bliver den frie konkurrence sat ud af kraft.

Et eksempel på begrænsning af produktion kan være, at producenterne af en bestemt type vare bliver enige om kvoter for, hvor meget de hver især producerer.

2.5.5 Informationsudveksling

Det vil som udgangspunkt være en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, hvis virksomheder udveksler informationer om deres priser eller markedsstrategier. Det samme gælder, hvis udvekslingen sker gennem en brancheforening. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en vejledning om brancheforeningers informationsudveksling, som findes på www.kfst.dk (”Informationsaktiviteter i brancheforeninger”).

Konkurrencebegrænsende informationsudveksling, der som udgangspunkt er i strid med loven, kan fx gå ud på:

– udveksling af oplysninger mellem konkurrenter om, hvilken pris de vil sælge deres varer til,

– udveksling af informationer om, hvornår og hvilke markedstiltag konkurrenter vil lave, og/eller

– information fra en brancheforening til medlemmerne, som giver indsigt i et eller flere medlemmers individuelle og aktuelle eller fremtidige priser.

2.6 Konkurrencebegrænsende aftaler i forhandlerforhold

Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler gælder ikke bare for aftaler mellem virksomheder, der er konkurrenter. Forbuddet gælder også for virksomheder, som ikke er konkurrenter – fx en aftale mellem en leverandør og en forhandler om faste videresalgspriser.

2.6.1 Prisaftaler

Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis en leverandør stiller krav til en eller flere af sine forhandlere om, at de skal sælge varerne til en pris, som leverandøren har fastsat (”bindende videresalgspriser”).

Som udgangspunkt må en leverandør derimod godt meddele vejledende udsalgspriser til en forhandler, forudsat:

– at forhandleren frit kan fastsætte sine egne priser,

– at forhandleren frit kan give rabatter,

– at forhandleren frit kan annoncere med de priser, som forhandleren ønsker at sælge til (herunder også på internettet), og

– at leverandøren ikke kræver indsigt i de priser eller rabatter, som forhandleren giver.

2.6.2 Markedsdelingsaftaler

Hvis en leverandør og en forhandler har en markedsandel på mindre end 30 pct., er det tilladt, at leverandøren tildeler sine forhandlere bestemte geografiske områder, hvor de har eneret til at sælge. Leverandøren kan i givet fald også godt forbyde en forhandler at kontakte kunder fra en anden forhandlers eneretsområde (”forbud mod aktivt salg”).

Hvis leverandøren eller forhandleren har en markedsandel på over 30 pct., kan det være tilladt at give forhandlere et eneretsområde. Det vil imidlertid afhænge af en konkret vurdering af, hvordan konkurrencen er på markedet (og herunder af leverandørens markedsandel og styrke), og hvor meget en eneretsaftale vil begrænse konkurrencen.

Uanset markedsandelene, kan det være en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis en leverandør har nedlagt et absolut forbud mod, at en forhandler sælger varer til kunder uden for et bestemt geografisk område. En leverandør kan under visse omstændigheder stille krav om, at en forhandler, der har et eneretsområde, ikke selv opsøger kunder i et andet eneretsområde (forbud mod aktivt salg). Leverandøren må imidlertid normalt ikke forbyde en forhandler at sælge til kunder fra et andet eneretsområde, hvis det er kunderne selv, der kontakter forhandleren (forbud mod passivt salg). Tilsvarende gælder for forbud mod, at forhandlere sælger via internettet.

2.7 Undtagelser fra forbuddet

2.7.1 Bagatelregel

Konkurrencelovens § 7 indeholder en bagatelgrænse. I henhold til denne bestemmelse vil en konkurrencebegrænsende aftale mellem virksomheder, der er aktuelle eller potentielle konkurrenter, hvor aftaledeltagerne tilsammen har en markedsandel på under 10 pct., ikke være omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, medmindre samarbejdet har til formål at begrænse konkurrencen.

Er virksomhederne ikke konkurrenter (fx en leverandør og en forhandler), vil de være omfattet af bagatelreglen hvis de hver især har en markedsandel der ikke overstiger 15 pct.

Bagatelreglen finder anvendelse, hvis en aftale alene har ”til følge” at begrænse konkurrencen. Hvis aftalen derimod i sig selv er egnet til, dvs. har til formål, at begrænse konkurrencen, finder bagatelreglen ikke anvendelse. Det gælder normalt fx konkurrencebegrænsende aftaler mellem konkurrenter om priser eller markedsdeling.

For at kende virksomhedernes markedsandele er det nødvendigt at afgrænse ”det relevante marked”. For mere om markedsafgrænsningen, se boks 3.2.

2.7.2 Aftaler, der har gavnlige effekter

Ikke alle konkurrencebegrænsende aftaler er forbudte. I særlige tilfælde kan en konkurrencegrænsende aftale være tilladt, hvis der er positive virkninger af aftalen, som opvejer de negative konkurrencebegrænsende virkninger. Det kræver imidlertid, at aftalen opfylder en række betingelser, som fremgår af konkurrencelovens § 8 og EU-traktatens artikel 101, stk. 3. En konkurrencebegrænsende aftale kan være tilladt, hvis den;

– bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser

– sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene

– ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at opnå disse mål

– ikke udelukker en væsentlig del af konkurrencen.

En konkurrencebegrænsende aftale er kun tilladt, hvis alle fire betingelser er opfyldt. Det er som udgangspunkt muligt for alle konkurrencebegrænsende aftaler at blive fritaget, hvis betingelserne er opfyldt. Det er virksomhedernes eget ansvar at vurdere, om en konkurrencebegrænsende aftale er fritaget. Det er også virksomhederne, som skal dokumentere, at betingelserne er opfyldt i en evt. konkurrencesag. Det er kun objektive fordele, der kan tages hensyn til, når det skal vurderes, om en konkurrencebegrænsende aftale kan opnå en individuel fritagelse. Herudover skal det kunne forklares, hvori effektivitetsgevinsterne består, hvorfor den konkurrencebegrænsende aftale er nødvendig for at opnå effektivitetsgevinsterne, hvordan forbrugerne får en rimelig andel af effektivitetsgevinsterne, og hvordan den konkurrencebegrænsende aftale ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de berørte produkter.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ikke rejse en konkurrencesag, hvis styrelsen umiddelbart kan vurdere, at betingelserne er opfyldt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fritage en aftale, som virksomheder har anmeldt til styrelsen. Hvis aftalen har samhandelspåvirkning, kan styrelsen undlade at behandle anmeldelsen.

Ud over muligheden for en individuel fritagelse i konkurrencelovens § 8 findes der også de såkaldte gruppefritagelser, som på udvalgte områder undtager visse typer af aftalevilkår fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

1 En vertikal aftale er en aftale som er indgået mellem virksomheder inden for forskellige produktions- eller distributionsled.

Kapitel 3 - Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling

3.1 Generelt

Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling er overtrådt, når:

1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet, og

2. virksomheden misbruger denne stilling

Det er ikke ulovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på markedet. Det er misbruget heraf, der er forbudt.

Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere og endda konkurrere intenst for at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En dominerende virksomhed har imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at skade den effektive konkurrence. Derfor må en dominerende virksomhed ikke agere på en sådan måde, at det lægger hindringer i vejen for en effektiv og ufordrejet konkurrence.

3.2 Hvornår er en virksomhed dominerende?

En virksomhed er dominerende, når den har en sådan stilling på markedet, at den i høj grad kan handle uafhængigt af sine konkurrenter og kunder. Små og mellemstore virksomheder kan derfor også være dominerende.

Hvorvidt en virksomhed har en dominerende stilling på et marked afhænger af, hvordan konkurrencen på det pågældende marked er. Det vil bl.a. være af betydning, hvor stor en markedsandel virksomheden har på det pågældende marked. Samtidig er det væsentligt, hvor store og effektive virksomhedens konkurrenter er, og om det er vanskeligt for andre virksomheder at komme ind eller ekspandere på markedet – fx som følge af strukturelle eller lovgivningsmæssige barrierer.

Det, at en virksomhed har en stor markedsandel, er derfor ikke det samme som, at virksomheden er dominerende. Det vil afhænge af det marked, som virksomheden er aktiv på.

Hvis en virksomhed har en markedsandel på 50 pct. eller mere, er der en formodning for dominans. En virksomhed, som har en markedsandel på mindre end 50 pct., kan - afhængig af markedsforholdene - være dominerende.

Det er ikke kun en virksomhed, der sælger varer eller tjenesteydelser, som kan have en dominerende stilling. En virksomhed, der køber varer eller tjenesteydelser, kan også i særlige tilfælde have en dominerende stilling (”købermagt”). Hvis en virksomhed har en dominerende stilling i kraft af købermagt, kan det fx vise sig ved, at virksomheden kan diktere de priser og vilkår, der skal gælde, når virksomheden køber ind, eller når den dominerende virksomheds konkurrenter skal købe ind.

I særlige tilfælde kan to eller flere virksomheder tilsammen have en dominerende stilling (”kollektiv dominans”).

3.3 Hvornår er der tale om misbrug?

En dominerende virksomhed kan misbruge sin stilling, hvis den udnytter sin position ved at anvende andre midler end i den normale konkurrence. En virksomhed, der har en dominerende stilling, har en særlig forpligtelse til ikke at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence.

Et misbrug af dominerende stilling går typisk ud på, at den dominerende virksomhed søger:

– at skade konkurrenter eller holde dem ude af markedet, fx ved at tilbyde konkurrenternes kunder særligt store rabatter (såkaldt ”ekskluderende” eller ”afskærmende” misbrug), eller

– at udnytte, at virksomheden ikke er udsat for konkurrence ved fx at tage urimeligt høje priser til skade for forbrugerne i sidste ende (”udnyttende misbrug”).

Der kan være en saglig grund til, at en dominerende virksomhed handler, som den gør – og det kan i visse tilfælde betyde, at en handling ikke skal ses som et misbrug.

En saglig grund kan eksempelvis være, at en adfærd er objektivt nødvendig, hvis virksomheden er forpligtet til at tage højde for nogle eksterne objektive krav, som eksempelvis sundhedsregulering eller tekniske krav. En saglig grund kan desuden være, at en dominerende virksomhed i rimeligt omfang kan forsvare sine handelsinteresser, hvis de trues. Det vil eksempelvis kunne være at møde en konkurrents lavere pris med det formål at bevare sine faste kunder, forudsat at det er proportionalt. Herudover kan der foreligge effektivitetsfordele, hvis den dominerende virksomhed kan dokumentere, at de sandsynlige effektivitetsgevinster som adfærden kan medføre, opvejer de sandsynlige negative virksomheder på konkurrencen, og at effektivitetsgevinsterne også er til gavn for forbrugerne. Det er den dominerende virksomhed, som skal godtgøre eventuelle saglige grunde.

3.4 Eksempler på adfærd, der kan udgøre et misbrug

Nedenfor er der givet en række eksempler på, hvad der kan udgøre et misbrug af dominerende stilling.

Der kan være andre typer af adfærd end de nævnte, som udgør et misbrug.

3.4.1 Eksklusivaftaler

Der kan være tale om et misbrug, hvis en dominerende virksomhed indgår eksklusivaftaler med sine kunder.

En eksklusivaftale går ud på, at en producent af en vare aftaler med sine kunder, at de kun må købe den pågældende vare hos producenten – og at de ikke må købe tilsvarende produkter fra producentens konkurrenter.

3.4.2 Priser og rabatter

Udgangspunktet er, at lave priser er godt for forbrugerne. Det er derfor som udgangspunkt lovligt for en dominerende virksomhed at give rabatter eller prisnedslag til sine kunder. Lave priser og rabatter kan dog – i nogle tilfælde – være skadelige for konkurrencen og udgøre et misbrug.

En dominerende virksomhed vil eksempelvis kunne misbruge sin stilling, hvis den benytter urimeligt lave priser i en længere periode med henblik på at fortrænge konkurrenter. Tilsvarende kan en dominerende virksomhed binde kunderne til at handle hos sig ved at give dem rabat, hvis de samler deres køb hos den dominerende virksomhed.

Misbrug kan opstå i forskellige situationer, fx hvis:

– »En dominerende virksomhed tilbyder rabatter, som er afhængige af, at kunderne dækker hele eller en væsentlig del af deres behov for et produkt hos den dominerende virksomhed (dog forudsat, at rabatterne ikke skyldes tilsvarende omkostningsmæssige besvarelser fx besparelser som følge af køb af store mængder).

– En dominerende virksomhed tilbyder konkurrentens kunder en pris, der er lavere end den, som den dominerende virksomhed i øvrigt tilbyder sine egne kunder – for at den dominerende virksomhed kan overtage konkurrentens kunder (”selektive priser/rabatter”). Hvis den selektivt lave pris (inklusiv rabatter) ikke dækker de væsentligste omkostninger, der kan henføres til afsætningen af varen eller tjenesteydelsen, kan der være tale om misbrug, hvis denne prispolitik uden objektiv begrundelse medfører, at konkurrenten faktisk eller sandsynligvis elimineres.

– En dominerende virksomhed giver forskellige rabatter til kunder, som er indbyrdes konkurrenter – og det ikke har en omkostningsmæssig begrundelse. Hvis to kunder, som er indbyrdes konkurrenter, får forskellige rabatter, vil den kunde, som får mest rabat, have færrest omkostninger, og dermed få en konkurrencefordel (”diskrimination af samhan-delspartnere”).

– En dominerende virksomhed sælger sine produkter til en pris, der ligger under omkostningerne, og som er så lav, at en lige så effektiv konkurrent ikke har mulighed for at konkurrere – og derfor i værste fald udelukkes fra markedet (”urimeligt lave priser”).

Den dominerende virksomhed har mulighed for at påberåbe sig, at dens adfærd enten er objektivt nødvendig – fx af sundheds- eller sikkerhedsmæssige grunde, der er forbundet med det pågældende produkts art – eller skaber betydelige effektivitetsfordele.

3.4.3 Avancepres (”margin squeeze”)

En dominerende virksomhed kan misbruge sin stilling i form af et avancepres, når den sælger produkter på et up-stream-marked (marked for ”råmateriale”) og samtidig er integreret på et down-stream-marked (marked for følge/slutprodukter), hvor den er i konkurrence med virksomheder, som også er aftagere af produktet på up-stream-markedet. Avancepres sker ved, at den dominerende virksomhed opkræver en pris på up-stream-markedet, som kun er marginalt lavere end den slutpris, som den dominerende virksomhed selv opkræver hos slutkunderne på down-stream-markedet. Konkurrenten på down-stream-markedet, som aftager produktet på up-stream-markedet (og ofte vil have dette som væsentligt input), vil dermed ikke kunne opnå en passende fortjeneste på down-stream-markedet, uanset om konkurrenten er lige så effektiv som den dominerende virksomhed.

3.4.4 Ulige vilkår for ydelser af samme værdi

Hvis en dominerende virksomhed anvender ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, kan det være et misbrug. Ulige vilkår kan både vedrøre diskriminerende priser (se afsnit 3.4.2) og andre former for diskriminerende forretningsvilkår.

3.4.5 Krav om køb af tillægsydelse

Det kan være et misbrug, hvis en dominerende virksomhed – uden saglig grund – kræver, at en kunde for at købe én vare, også skal købe en anden vare, en såkaldt tillægsydelse. Dette er tilfældet, hvis den dominerende virksomhed dermed forsøger at sammenkoble to separate produkter, som ikke naturligt hører sammen.

En sådan kobling af to separate produkter kan ske på flere måder. Det kan være, at den dominerende virksomhed direkte kræver, at køberen køber begge produkter – eller nægter at levere produkterne separat. Det kan også være, at den dominerende virksomhed giver en ”pakkerabat”, som gør det ufordelagtigt at købe produkterne separat.

Det kan tillige være et misbrug, hvis en dominerende virksomhed ved at koble salg af to separate produkter sammen dermed afskærer sine konkurrenter fra helt eller delvist at handle med kunderne.

3.4.6 Urimelige forretningsvilkår

Hvis en dominerende virksomhed anvender urimelige forretningsvilkår over for sine samhandelspartnere, kan det også være et misbrug. Det kan fx være urimeligt lange opsigelsesvarsler eller andre urimelige begrænsninger i samhandelspartnernes handlefrihed.

3.4.7 Leveringsnægtelse

Som udgangspunkt må en virksomhed selv bestemme, hvem virksomheden ønsker at handle med og levere til. Dette gælder også dominerende virksomheder. Det kan dog være et misbrug, hvis en dominerende virksomhed – uden saglig grund – enten nægter at levere eller standser sine leveringer til en virksomhed.

Det kan fx være tilfældet, hvis køberen er afhængig af den vare, som den dominerende virksomhed sælger, og leveringsnægtelsen derfor kan føre til, at køberen udelukkes fra markedet eller svækkes ganske væsentligt. Det kan også være tilfældet, hvis den dominerende virksomhed uden saglig grund standser leveringen til en eksisterende samhandelspartner.

Det vil også kunne være tilfældet, hvis den dominerende virksomhed kun vil levere på betingelser, der er så urimelige, at det svarer til at nægte levering.

3.4.8 Urimeligt høje priser

Alle virksomheder må som udgangspunkt frit fastsætte prisen på deres varer. I særlige tilfælde kan det dog være et misbrug, hvis en dominerende virksomhed kræver en urimeligt høj pris for sine varer/tjenesteydelser.

Kapitel 4 - Konsekvensen af at overtræde konkurrenceloven

4.1 Virksomheder

Virksomheder, der overtræder konkurrenceloven, risikerer:

– at få påbud om at bringe overtrædelsen til ophør,

– at få en bøde (ved meget alvorlige overtrædelser er der mulighed for bøder på 20 mio. kr. eller derover) og

– at skulle betale erstatning til dem, der har lidt et tab på grund af den ulovlige aftale.

Endvidere risikerer virksomheder, der overtræder forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, at blive udelukket fra en offentlig udbudsproces.

Samtidig er aftaler, der er indgået i strid med konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, ugyldige.

En virksomhed kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen har været forsætlig eller groft uagtsom. Det er politiet – dvs. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – som efterforsker og rejser tiltale i sager om bødestraf for overtrædelse af konkurrenceloven.

Det er virksomheden og dens ledelse, der er ansvarlig for, at loven overholdes. Det betyder, at hvis en medarbejder handler i strid med loven, uden at ledelsen har kendskab hertil, så er virksomheden som udgangspunkt alligevel ansvarlig for overtrædelsen.

4.2 Personer

Personer, der overtræder konkurrenceloven, risikerer:

– at få en bøde (ved meget alvorlige overtrædelser er der mulighed for bøder på 200.000 kr. eller derover)

– at få en fængselsstraf (hvis den pågældende har deltaget i en kartelaftale).

En virksomheds ledelse – fx bestyrelsesformanden eller en overordnet ansat som direktøren – kan blive straffet med personlige bøder, hvis ledelsen har deltaget i eller undladt at skride ind over for en konkurrencebegrænsende adfærd. I særlige tilfælde kan ansatte i mere underordnede stillinger pålægges bøder.

Hvis der er tale om en kartelaftale, der er indgået forsætligt, og som er af grov beskaffenhed, kan den person, der har indgået eller medvirket til kartelaftalen, idømmes fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige med fængsel i op til 6 år. I helt ekstraordinære tilfælde kan straffen stige med fængsel i op til 9 år. I særlige tilfælde kan der også nedlægges påstand om fængselsstraf for underordnede medarbejdere.

En person skal selv have handlet forsætligt for at komme i fængsel. Man kan altså ikke komme i fængsel for andres forsætlige overtrædelser. Ledelsen i en virksomhed kan dog ikke slippe for fængsel ved at overlade gennemførelsen af en kartelaftale til underordnede medarbejdere. En person kan også blive straffet for at have tilskyndet andre til at indgå i et kartel.

4.3 Offentliggørelse

Når der træffes afgørelse i en sag om overtrædelse af konkurrenceloven – enten i form af påbud eller bøder – har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen pligt til at offentliggøre afgørelsen med navnene på de involverede virksomheder. Personers navne udelades derimod.

Offentliggørelsen sker typisk ved, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsender en pressemeddelelse og offentliggør afgørelsen på styrelsens hjemmeside.

4.4 Kontrolundersøgelser

Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger, om der eventuelt er sket en overtrædelse af konkurrenceloven eller straffeloven, har styrelsen mulighed for – på baggrund af en retskendelse – at foretage kontrolundersøgelser hos en eller flere virksomheder. Der kan både foretages kontrolundersøgelser hos den eller de virksomheder, som formodes evt. at have overtrådt konkurrenceloven, og hos andre virksomheder.

Ved en kontrolundersøgelse har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ret til at få adgang til alle lokaler og til at gennemse regnskaber, forretningspapirer, computere m.v.

Politiet har også mulighed for at gennemføre ransagninger hos dem, der mistænkes for at medvirke til en overtrædelse af konkurrenceloven.

4.5 Erstatning

Udover påbud, bødestraf og fængselsstraf kan en overtrædelse af konkurrencereglerne også medføre, at kunder eller andre som har lidt tab på grund af en konkurrencebegrænsende aftale anlægger sag om erstatning for tabet. Behandlingen af erstatningssager for overtrædelser af konkurrencereglerne har siden 2016 været reguleret i en særlig lov: Lov nr. 1541 af 13. december 2016. Loven fastsætter regler for at søge erstatning, når virksomheder eller personer har lidt et tab på grund af en konkurrencelovsovertrædelse. Eksemplerne i boks 4.2 nedenfor er fra før 2016.

4.6 Straflempelse i kartelsager

Karteller udgør en alvorlig form for økonomisk kriminalitet, og derfor er der et særligt behov for at stoppe disse.

Både personer og virksomheder, der har deltaget i et kartel, har mulighed for at ansøge om straflempelse – og dermed enten slippe helt for bødestraf eller fængsel eller få bøden nedsat. For at opnå straflempelse skal ansøgeren oplyse om sin deltagelse i kartellet og give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen informationer, der kan hjælpe med til at opklare og stoppe kartellet.

For at kunne få en sådan straflempelse skal ansøgeren være villig til at samarbejde fuldt ud med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er samtidig en betingelse, at ansøgeren stopper med at deltage i kartellet fra det tidspunkt, hvor der ansøges om straflempelse.

Se også www.kfst.dk, hvor der er yderligere information om straflempelse, og hvad virksomheder kan gøre, hvis de ønsker at melde sig ud af et kartel.

Kapitel 5 - EU-konkurrencereglerne

5.1 Kort om EU-konkurrencereglerne

EU-traktatens artikel 101 og 102 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og et forbud mod misbrug af dominerende stilling. Forbuddene svarer til konkurrencelovens forbud i § 6 og § 11, og de danske konkurrenceregler fortolkes i overensstemmelse med EU-traktaten og praksis fra EU-Domstolen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påser overholdelsen i Danmark af forbuddene i EU-traktaten og i konkurrenceloven.

Konkurrencelovens forbud anvendes, når der er tale om overtrædelser, der kun påvirker konkurrencen i Danmark. Forbuddene i EU-traktaten anvendes, når der er tale om overtrædelser, der også kan påvirke samhandlen mellem EU’s medlemsstater – fx en konkurrence-begrænsende aftale mellem en dansk, en svensk og en tysk virksomhed, eller et misbrug af dominerende stilling, der kan påvirke konkurrencen i de andre EU-lande.

Hvis der er tale om større sager – som fx et kartel, der omfatter virksomheder i Belgien, Danmark, Frankrig, Italien og Spanien – vil det være EU-Kommissionen, som behandler sagen.

EU-Kommissionen har mulighed for at give bøder, der er væsentligt større end dem der hidtil er blevet udmålt i Danmark.

Danske virksomheder er igennem årene også blevet pålagt bøder af EU-Kommissionen.

5.2 Hvor skal man klage?

Du kan altid klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen kan dog vurdere, om din klage giver tilstrækkelig anledning til, at sagen undersøges nærmere – bl.a. under hensyntagen til, om sagen har samfundsmæssig og økonomisk betydning, om den er af principiel karakter samt sagens grovhed.

Hvis en klage omhandler en konkurrencebegrænsende adfærd, der også vedrører andre EU-lande, tager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stilling til, hvilke regler der skal anvendes.

Hvis det er relevant, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også videresende klagen til EU-Kommissionen eller en konkurrencemyndighed i en anden EU-medlemsstat.

Kapitel 6 - Adresser, links m.v.

På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kan du finde yderligere information om konkurrenceloven og afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet. Her findes også vejledning om fx karteller, straflempelse, konsortiesamarbejder og udveksling af informationer mellem virksomheder.

---

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, den 11. januar 2019

Jakob Hald

/

---

Bilag 1

Oversigt over praksis

Overskrift til formateret tekst

Her kan du finde mere præcise informationer om de afgørelser, domme m.v., som er nævnt i vejledningen. Først er afgørelser og domme fra EU angivet, i kronologisk rækkefølge, og herefter er afgørelser, domme og bødevedtagelser fra Konkurrencerådet og de danske domstole angivet, ligeledes i kronologisk rækkefølge.

◊