12.3.3 Hvad bruger Landbrugsstyrelsen oplysningerne til?
12.3.4 Hvor finder du oplysninger?
12.4 Klagemuligheder
12.5 Behandling af personoplysninger
12.6 Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
12.7 Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
12.8 Hvilke typer af personoplysninger indhenter vi?
12.9 Oplysninger modtaget og/eller videregivet til evt. tredjepart
12.10 Så længe opbevarer vi oplysningerne
12.11 Dine rettigheder
12.11.1 Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
12.11.2 Ret til berigtigelse (rettelse)
12.11.3 Ret til begrænsning af behandling
12.11.4 Ret til sletning
12.11.5 Ret til indsigelse
12.12 Klage til Datatilsynet
13. Skemaer
13.1 GKEA: Gødningskvote og efterafgrødeskema 2022
13.2 Skema A2: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2021/2022
13.3 Gødningsregnskab for planperioden 2021/2022
13.4 Skema B1: Kvittering for overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse
14. Bilag og tabeller
14.1 Bilag 1, tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)
14.2 Bilag 1, tabel 2: Afgrødenormer for andre plantekulturer
14.3 Bilag 1, oversigtstabel 1: Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes)
14.4 Bilag 1, oversigtstabel 2: Beregning af græsningsenheder (GE)
14.5 Bilag 2, tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
14.6 Bilag 2, tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
14.7 Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
14.8 Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg
14.9 Bilag 2, tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ
14.10 Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning
14.11 Bilag 2, tabel 7: Hø og wrapensilage, standardforudsætninger til beregning af produktion af FE
15. Forkortelser
16. Kort over områder med skærpede fosforlofter i planperioden 2021/2022
Kapitel 1
Indledning
For at sikre et rent vandmiljø er der indført regler for, hvor meget kvælstof og fosfor du må tildele dine marker ift., hvor mange næringsstoffer afgrøderne optager. Gødningsregnskabet er din opgørelse over, hvor meget gødning du har brugt i planperioden. I denne vejledning kan du læse om de krav og muligheder, der knytter sig til gødningsregn-skab, gødningsleverancer, brødhvedeordningen, harmoniregler og fosforregulering. Du kan også finde tabeller og skemaer som du kan bruge, når du laver gødningsplanlægning og gødningsregnskab.
Krav og regler, der knytter sig til efterafgrøder findes i separate vejledninger, som du kan finde links til nedenfor.
• I vejledning om betingelserne for anvendelse af kvægundtagelsen og om de særlige fosfor- og gebyrregler, der gælder for jordbrugsvirksomheder, der anvender kvægundtagelsen kan du læse om betingelserne for anvendelse af kvægundtagelsen. Du kan finde vejledningen her: https://lbst.dk/landbrug/goedning/vejledning-om-goedsknings-og-harmoniregler/#c51778
• I vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering kan du læse mere om reglerne for efterafgrøder og alternativer i målrettet kvælstofregulering. Der gælder overordnet de samme krav til efterafgrøder og alternativer i målrettet kvælstofregulering som for pligtige og husdyrefterafgrøder. Du kan finde vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2021 her: Målrettet kvælstofregulering 2021 - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)
• I vejledning om obligatoriske målrettede efterafgrøder kan du læse om reglerne for efterafgrøder i den obligatoriske ordning for målrettede efterafgrøder. Du kan finde vejledningen her: Vejledning om obligatoriske målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021 (lbst.dk)
• I vejledning om grøn støtte kan du læse mere om MFO-efterafgrøder. Du kan finde vejledning om grøn støtte her: Grundbetaling og grøn støtte - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)
• Du kan læse om reglerne for udbringning af gødning i bekendtgørelse om anvendelse af gødning, som du kan finde her: Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen (retsinformation.dk)
1.1.Kalender for 2021-2022
Kalender for administrative krav og frister 2021–2022 Frister/krav markeret med farve omhandler andre planperioder (grøn: 2020-2021; blå: 2022-2023)
Når du er med i Register for Gødningsregnskab, skal du overholde nogle krav og frister. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste frister. Du kan læse mere i vejledningens enkelte afsnit.
2021
1. august
Planperioden 2021/2022 starter
1. aug. til 30. sep.
Forlænget planperiode 2020/2021
1. september
Frist for indberetning af leverancer af kunstgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2020/2021
10. september
Frist for indberetning af gødningsplanlægning med markkort med virksomhedens arealer pr. 31. juli 2021 for planperioden 2020/2021
1. oktober
Indkaldelse af gødningsregnskab for planperioden 2020/2021
2022
31. marts
Sidste frist for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2020/2021
31. marts
Sidste frist for indsendelse af ændringer til beregning af gødningskvote for planperioden 2020/2021 i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2021)
April (datoen følger indberetningsfristen for fællesskemaet)
Frist for ansøgning om benyttelse af kvægundtagelsen (230 kg N i organisk gødning) i Tast selv
1.2.Væsentlige ændringer
I forhold til vejledningen for planperioden 2020/2021 er der foretaget følgende væsentlige ændringer:
– Reglerne vedr. erhvervsmæssigt dyrehold er slettet. En forpligtelse til at være med i register for gødningsregnskab og herunder at skulle indberette et gødningsregnskab for planperioden, forholder sig alene til gødskningslovens § 5 og § 6.
– Reglerne for, hvornår man kan anvende normen for brødhvede er blevet ændret, så du nu også blot kan have den påkrævede dokumentation for salg af din hvede til møllervirksomhed efter, at du har høstet.
– Udnyttelseskravet for dybstrøelse og fast gødning fra fjerkræ er hævet til 70 pct.
– Udnyttelseskravet for andre typer af slam end spildevandsslam er sænket til 40 pct.
– Nye regler for normen der kan anvendes til afgrøder i lukkede systemer.
– Ny definition for lukkede systemer.
– Mindre ændringer af reglerne for indberetning for gødningsleverandører.
– Alle forhold vedr. mink er udgået med undtagelse af udnyttelseskravet.
– Der er tilføjet nye afsnit vedr. N:P-forholdet i gødning.
– Der er indsat afsnit vedr. fuldmagtsløsning til landbrugsindberetning.dk.
Kapitel 2
Register for Gødningsregnskab – tilmelding og afmelding
2.1 Register for Gødningsregnskab
Hvis din virksomhed er omfattet af reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal virksomheden registreres i Landbrugsstyrelsens Register for Gødningsregnskab i den aktuelle planperiode. Ved planperiode forstås perioden fra den 1. august til den 31. juli.
Du kan tilmelde din virksomhed til Register for Gødningsregnskab i Tast selv under fanebladet ”Ansøg og indberet”. Her skal skemaet udfyldes. Du kan læse vejledningen om tilmelding til Register for Gødningsregnskaber på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: https://lbst.dk/.
Hvis din virksomhed er med i Register for Gødningsregnskab, kan du købe afgiftsfri kunstgødning til anvendelse til jordbrugsformål. Virksomheder, der leverer husdyrgødning og anden organisk gødning samt afgasset biomasse til din virksomhed, kan desuden fratrække husdyrgødningsleverancen i deres gødningsregnskab.
Når du har tilmeldt din virksomhed til Register for Gødningsregnskab, vil virksomheden være tilmeldt i hele planperioden 2021-2022, som går fra den 1. august 2021 til den 31. juli 2022. Din virksomhed vil automatisk være tilmeldt i de efterfølgende planperioder, indtil du aktivt afmelder virksomheden ved enten af indsende et afsluttende gødningsregnskab med en ophørsdato i felt 917 eller indsender en gyldig overdragelseserklæring.
I denne vejledning vil begrebet ”virksomhed” være anvendt om virksomheder, der er registret i Register for Gødningsregnskab.
2.1.1 Hvem har pligt til at blive tilmeldt?
Du skal tilmelde din virksomhed, hvis du driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser;
• Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år, eller
• Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, eller
• Disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor (jf. bilag 1 - tabel 1 og 2).
Du skal tilmelde din virksomhed til registeret i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfylder betingelserne for at være tilmeldt registret. Det betyder, at du kan tilmelde din virksomhed fra det tidspunkt i planperioden, hvor virksomheden bliver pligtig.
Landbrugsstyrelsen anvender oplysningerne på den enkelte virksomheds CVR-nr. til at vurdere, hvorvidt betingelser-ne er opfyldt med henblik på tilmelding til registret.
2.1.2 Hvem kan frivilligt blive tilmeldt?
Du kan tilmelde din virksomhed frivilligt, hvis virksomheden har et aktivt CVR-nr., driver planteavl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser;
• Disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor (jf. bilag 1 – tabel 1 og 2), eller
• Dyrker afgrøder på dit areal, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år (jf. bilag 1 – tabel 1 og 2).
Du skal tilmelde din virksomhed senest 31. juli 2022, hvis virksomheden skal registreres for planperioden 2021/2022.
Landbrugsstyrelsen anvender oplysningerne på den enkelte virksomheds CVR-nr. til at vurdere, hvorvidt betingelser-ne er opfyldt med henblik på tilmelding til registret.
2.1.3 Hvem kan ikke tilmelde sig?
Du kan ikke tilmelde en virksomhed, der ikke er momsregistreret, dvs. hvis virksomheden ikke har et CVR-nr. Under særlige omstændigheder kan der i visse tilfælde dispenseres fra kravet om CVR-nr. (se afsnit 2.1.4).
Du kan heller ikke tilmelde din virksomhed, hvis den ikke opfylder én af betingelserne oplistet i afsnit 2.1.1 og 2.1.2.
2.1.4 Andre virksomheder der kan eller skal tilmeldes
Konkursboer og brugeligt pant, som viderefører en landbrugsbedrift, kan være tilmeldt på et SE-nr. Disse virksomheder er underlagt de samme regler om udarbejdelse af gødningsplaner og gødningsregnskaber som andre virksomheder.
2.1.5 Spørgsmål vedrørende Register for Gødningsregnskab
Nedenfor er nogle af de spørgsmål, der kan komme i forbindelse med optag i Register for Gødningsregnskab:
Jeg er ikke længere pligtig, skal jeg selv afmelde mig?
• Hvis du ikke længere er pligtig, men du stadig vil være tilmeldt, og du opfylder kravene til at være frivilligt til-meldt, skal du ikke afmelde dig.
• Hvis du ikke længere er pligtig, og du heller ikke opfylder kravene for at være frivilligt tilmeldt, skal du afmelde dig.
Jeg har tidligere været frivilligt med, men er nu pligtig, hvad skal jeg gøre?
• Ingenting, hvis du stadig er tilmeldt.
• Hvis du har været frivilligt tilmeldt men har afmeldt dig og nu er pligtig, skal du tilmelde dig igen.
Jeg må ikke længere være frivilligt med, bliver jeg automatisk afmeldt?
• Nej. Hvis du ikke længere opfylder kravene til at være tilmeldt, skal du selv melde dig ud. Enten ved et afsluttende gødningsregnskab eller ved en overdragelseserklæring. Læs om overdragelseserklæring i afsnit 2.2.1.
Hvis jeg overtager en ophørt virksomhed?
Hvis du overtager en virksomhed, der er omfattet af reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du får indmeldt den virksomhed, som du har overtaget i registeret. Virksomheder, der i løbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en gødningsopgørelse. Du skal huske at få denne opgørelse fra den tidligere ejer. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens forfrugt, kvælstofkvote, kvælstof- og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft.
Hvis din virksomhed allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du i dit gødningsregnskab medtage forholdene fra den ophørte virksomhed sammen med forholdene for din nuværende virksomhed.
Eksempel 2.1 Hvad skal den nye bruger indberette for et jordbrug, der kun bruger kunstgødning?
Felt 708: Startlager pr. 1. august (planperiodens start)
0 kg N
0 kg P
708
Felt 703: Indkøbt kunstgødning (fratrukket solgt kunstgødning) i perioden 1. august 2021 til 31. juli 2022
+ 26.000 kg N
+ 1.500 kg P
703
Felt 705: Lagerstatus pr. 31.juli.
7.500 kg N
0 kg P
705
Felt 704: Forbrug i den forlængede planperiode fra 1. august til 30.september (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december)
- 0 kg N
- 0 kg P
704
Felt 707: Planperiodens ultimo lager pr. 31. juli (felt 705 minus 704)
= 7.500 kg N
- 7.500 kg N
= 0 kg P
- 0 kg P
707
Felt 706: Samlet forbrug af kunstgødning i kg kvælstof i planperioden (felt 708 plus 703 minus 707)
= 18.500 kg N
2.2 Dine forpligtelser i Register for Gødningsregnskab
Når din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du:
• Indberette gødningsplanlægningen digitalt i Tast-selv med frist den 10. september 2022 (se kapitel 9).
• Indberette virksomhedens gødningsregnskab med frist den 31. marts 2023 digitalt på www.landbrugsindberetning.dk.
Din tilmelding til Register for Gødningsregnskab er gældende, indtil du skriftligt anmoder om at blive afmeldt registeret. Dette kan du enten gøre ved at indsende et afsluttende gødningsregnskab med en ophørsdato i felt 917, eller ved at du indsender en gyldig overdragelseserklæring. Landbrugsstyrelsen kan også afmelde din virksomhed (se afsnit 2.2.1).
2.2.1 Afmelding fra Register for Gødningsregnskab
Hvornår skal du afmelde din virksomhed?
Hvis du ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab eller du er frivilligt med i Register for Gødningsregnskab og ønsker at framelde dig, skal du selv sørge for at afmelde din virksomhed fra registret. Du kan læse mere om betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab i afsnit 2.1.
Du opfylder eksempelvis ikke betingelserne for at være med i registeret, når du:
• Sælger din virksomhed.
• Bortforpagter din ejendom.
• Afmelder din virksomhed og dit CVR-nr. hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis din virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2021/2022, skal du afmelde din virksomhed inden den 31. juli 2022. Du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab ved enten at indsende et afsluttende gødningsregnskab med en ophørsdato i felt 917, eller indsender en gyldig overdragelseserklæring.
Bemærk, at af- og tilmelding ikke sker automatisk. Det er derfor dit ansvar som ejer af virksomheden at foretage af- og tilmelding.
Ved afmelding fra register for gødningsregnskab skal gødningsregnskabet for planperioden indsendes senest d. 31. marts 2023.
2.2.1.1 Særlige tilfælde, hvor du skal afmelde din virksomhed
Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nr.)
Du skal afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab, hvis du laver ændringer i din virksomhed, der bevirker, at din virksomhed skal have et nyt CVR-nr. Hvis din nye virksomhed er forpligtiget til at være med i registeret, skal du huske at tilmelde den nye virksomhed til Register for Gødningsregnskab.
Generationsskifte og salg til ægtefælle
Hvis du overlader din virksomhed til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle, og virksomheden derved får et nyt CVR-nr., skal du afmelde dit gamle CVR-nr. og tilmelde det nye til Register for Gødningsregnskab.
Dødsfald
Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, afmelder Landbrugsstyrelsen automatisk virksomheden fra Register for Gødningsregnskab. Der skal ikke indsendes gødningsregnskab eller gødningsplanlægning for virksomheden. Det skyldes, at virksomhedens CVR-nr. er knyttet til den afdøde. Landbrugsstyrelsen får oplysninger om dødsfald og vil herefter automatisk afmelde virksomheden samt orientere de efterladte.
Hvis boet efter afdøde ønsker at drive virksomheden videre, og virksomheden har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal boet oprette en ny virksomhed og have et nyt CVR-nr.
Dødsboer, som viderefører en landbrugsbedrift, kan være tilmeldt på et CVR-nr. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et afsluttende gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917 eller indsende en gyldig overdragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til en ny bruger.
Hvis pårørende driver virksomheden videre i et nyt CVR-nr., gælder de almindelige betingelser for virksomheder, herunder at indsende gødningsregnskaber og gødningsplanlægning, og virksomheden skal tilmeldes til Register for Gødningsregnskab på det nye CVR-nr.
Konkurs
Landbrugsstyrelsen får via Statstidende besked om konkurser. Landbrugsstyrelsen afmelder på den konkursramte jordbrugsvirksomhed på dekretdatoen. Jordbrugsvirksomheden er stadig forpligtet til at indberette gødningsregnskab frem til og med konkretdatoen.
Konkursboer, som viderefører en landbrugsbedrift, kan være tilmeldt på et SE-nr. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et afsluttende gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917 eller indsende en gyldig overdragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til en ny bruger.
2.2.1.2 Hvordan kan du selv afmelde din virksomhed?
Hvis du ikke længere er pligtig til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab og heller ikke ønsker at være frivilligt tilmeldt, kan du afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab ved at:
• Indberette et gødningsregnskab, hvor du anfører en ophørsdato i felt 917.
• Indsende en gyldig overdragelseserklæring.
Bemærk, at du ikke kan afmelde dig på andre måder.
Ophørsdatoen svarer til den dag, din virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab. Det kan eksempelvis være fra den dato, du har bortforpagtet din ejendom, solgt din ejendom eller lukket din virksomhed. Afmeldingen fra registret sker med virkning fra den oplyste ophørsdato. Hvis du er tilmeldt frivilligt, kan du selv vælge ophørsdatoen. De fleste vælger at udmelde sig med planperiodens ophør.
Når du afmelder din virksomhed, skal du huske:
• At du kun kan købe afgiftsfri gødning frem til ophørsdatoen.
• At du skal opbevare dit gødningsregnskab og din gødningsplanlægning i 5 år fra planperiodens udløb.
• At hvis du har tilsagn om økologisk arealtilskud type 37, kan en afmelding af din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab medføre bortfald af tilsagn og krav om tilbagebetaling af tidligere modtaget tilskud. Du kan læse mere om det i vejledning om Økologisk Arealtilskud.
• Afsætning af eventuelt restlager af kunstgødning skal indberettes via Leverandørregister for gødningsleverancer.
• Afsætning af eventuelt restlager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal afsættes via gødningskvitteringer (skema B1), med mindre du har lavet en overdragelseserklæring.
• Afsætning af eventuelt restlager af anden organisk gødning og bioaske, skal afsættes enten via gødningskvitteringer (skema B1) eller ved indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer, med mindre du har lavet en overdragelseserklæring.
Hvis virksomheden drives videre af en ny ejer/forpagter, skal den nye ejer/forpagter have en gødningsopgørelse med oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, kvælstof- og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft frem til ophørsdatoen. Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomheds ophør.
Virksomheder, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning, skal ved ophør udarbejde en tilsvarende gødningsopgørelse. Dette gælder f.eks., når en virksomhed overtages som brugeligt pant eller går konkurs.
2.2.1.3 Afmelding i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab
Når du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab, skal du overholde følgende:
• Indberet dit gødningsforbrug fra 1. august 2021 og frem til din ophørsdato. Husk at skrive din ophørsdato i felt 917. Indsend gødningsregnskabet inden for fristen. OBS: Ophører du før den 31. juli 2022, så har virksomheden ingen kvælstofkvote, idet kvælstofkvoten bliver beregnet ud fra det areal du har til rådighed den 31. juli 2022.
• Den husdyrgødning du har udbragt på arealer du overdrager, skal derfor overdrages til den nye ejer via gødningskvitteringer (B1) og felterne 914 og 915 i gødningsregnskabet. Eventuelt forbrug af kunstgødning og anden organisk gødning skal du afsætte via Leverandørregister for gødningsleverancer.
• Afmeld din virksomhed i den planperiode, du ophører i. Hvis ophørsdatoen ligger i planperioden efter den periode der aktuelt indberettes, skal der også indberettes gødningsregnskab for den planperiode. Her vil ophørsdatoen være fortrykt. Det er ikke muligt at afmelde sig med tilbagevirkende kraft.
• Giv din leverandør af kunstgødning besked om, at du er afmeldt registret, jf. SKATs regler.
• Giv en eventuel ny ejer/forpagter skriftlige oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote og det forventede fosforloft for den forbrugte gødning, kvælstof- og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft frem til din ophørsdato. Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomhed er solgt eller forpagtet fra.
• Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og bioaske, som er på lager, skal via gødningskvitteringer (skema B1) eller via Leverandørregister for gødningsleverancer afsættes til ny ejer eller en anden registreret virksomhed.
• Lager af kunstgødning skal indberettes via Leverandørregister for gødningsleverancer.
• Opbevar din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab i 5 år fra planperiodens udløb.
2.2.1.4 Afmelding ved overdragelseserklæring
En virksomheds gødningsregnskab kan overdrages til en anden virksomhed med en gyldig overdragelseserklæring, hvis begge parter er indforstået med, at modtageren overtager forpligtelser ift. Register for Gødningsregnskab dækkende for hele planperioden.
Hvis du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab med en overdragelseserklæring, skal du ikke indberette et gødningsregnskab for planperioden, til gengæld skal modtager medtage alle dine gødningsoplysninger i sit gødningsregnskab.
Du kan kun bruge en overdragelseserklæring, hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab på overdragelsestidspunktet.
Når du indsender en overdragelseserklæring, skal du overholde følgende:
• Indsend, sammen med den nye ejer/forpagter, en underskrevet 2021/2022-overdragelseserklæring inden udgangen af planperioden, dvs. inden den 31. juli 2022.
• Give din gødningsleverandør besked om, at du er afmeldt registret, jf. regler fra SKAT.
• Give den nye ejer/forpagter skriftlige oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, indkøbt gødning og modtagelse af andre typer af gødning, det forventede fosforloft for den forbrugte gødning, kvælstof- og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft frem til din ophørsdato. Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomhed er solgt eller forpagtet.
• Lager af kunstgødning skal indberettes via Leverandørregister for gødningsleverancer.
• Ajourfør ændringerne i din gødningsplanlægning.
• Opbevare din gødningsplanlægning og overdragelseserklæringen i 5 år fra planperiodens udløb.
• Bemærk, at efterafgrøder ikke overdrages ved en overdragelseserklæring. Det er den nye ejer/forpagter, som skal indberette at have modtaget overskud af efterafgrøder fra afsætter i sit gødningskvote og efterafgrødeskema 2022 senest 10. september 2022. Se vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag, planperioden 2021/2022 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Overdragelseserklæringen kan du hente på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
2.2.1.5 Særlige regler ved afmelding fra Register for Gødningsregnskab
Når du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab, gælder der særlige regler, hvis din virksomhed:
• Har lager af kvælstof og fosfor i gødning, når den ophører.
• Har haft et overforbrug af kvælstof og fosfor i gødning, når den ophører.
Ophørsdatoen svarer til den dag, du ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab, eller du ikke længere ønsker at være tilmeldt frivilligt. Det kan eksempelvis være fra den dato, du har bortforpagtet din ejendom, solgt din ejendom eller lukket din virksomhed.
2.2.1.6 Lager ved ophør og overforbrug af gødning ved ophør
Hvis du overdrager din virksomhed, og der forud for overdragelsen er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne.
Når din virksomhed ophører, skal du anføre din virksomheds slutlager af kvælstof og fosfor i gødning på ophørstidspunktet.
Hvis din virksomhed har et lager af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, kan det afsættes til andre jordbrugere eller til ny ejer/forpagter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, inden din virksomhed afmeldes registret. Du skal kunne forevise dokumentation for den afsatte mængde kvælstof og fosfor i gødningen.
Hvis der er usikkerhed om indholdet af kvælstof og fosfor i lageret af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og afgasset biomasse, kan Landbrugsstyrelsen i særlige tilfælde tillade, at kvælstof- og fosforindholdet i lageret analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium.
Det samme gælder, hvis din virksomhed har et lager af kunstgødning. Her skal du videresælge kunstgødningen til en anden jordbruger via Leverandørregister for gødningsleverancer, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller tilbagelevere mængden til din leverandør.
Hvis du sælger kunstgødning til en privatperson eller virksomhed, som ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, eller hvis du beholder gødningen som privatperson, skal du betale kvælstofafgift til SKAT (se afsnit 11.10) for yderligere oplysninger om dette).
Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli 2022 til 30. september 2022, skal du ikke justere dine lagre med forbruget til gødskning af udlæg i denne periode. Det har den nye bruger pligt til.
2.3 Indberetning af gødningsregnskab
Når planperioden 2021/2022 er slut, skal du opgøre dine lagre af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper og indberette, hvor meget kvælstof og fosfor du har brugt på din virksomhed. Det skal derudover fremgå, om du har overholdt reglerne om harmoni og fosforarealkrav. Oplysningerne skal indberettes i din virksomheds gødningsregnskab på www.landbrugsindberetning.dk.
Det samlede forbrug af gødning (felt 901) beregnes ved at lægge forbruget af forskellige gødningstyper sammen:
• Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse (felt 610)
• Kunstgødning (felt 706)
• Anden organisk gødning (felt 193)
Er du indmeldt i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2020/2021 eller 2021/2022 indkalder Landbrugsstyrelsen dit gødningsregnskab for planperioden 2021/2022 i oktober 2022. På indkaldelsen kan du se din virksomheds CVR-nr. og adgangskoden, som du skal bruge, når du indberetter din virksomheds gødningsregnskab på www.landbrugsindberetning.dk. Er du indmeldt i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2018/2019 eller tidligere, modtager du ikke et indkaldelsesbrev for planperioden 2020/2021, men skal stadig sørge for at indberette dit gødningsregnskab.
Gødningsregnskabet for 2021/2022 skal indberettes senest den 31. marts 2023.
Når du indberetter dit gødningsregnskab, er det muligt at bruge regneværktøjer til at beregne gødningsproduktion m.v. Gødningsberegneren finder du på landbrugsindberetning.dk. De oplysninger, du indtaster i ’Husdyrindberetningen’, overføres, så de kan bruges i gødningsregnskabet med det samme. Hvis du har lavet dit gødningsregnskab i planlægningsprogrammerne Mark-Online eller Næsgaard Mark, er det muligt at uploade det til www.landbrugsindberetning.dk. Husk, at når du uploader data fra disse systemer, at kontrollere, at data står korrekt i indberetningen, da det er indberetningen, der er gældende. Gødningsregnskabet er ikke indberettet før du har klikket på ”Send gødningsindberetning” i Hovedoversigten. Når du har indberettet gødningsregnskabet, kan du udskrive en kvittering for indberetning. Oplysninger der ikke er indberettet i Landbrugsstyrelsens indberetningssystemer anses ikke for at være modtaget i Landbrugsstyrelsen.
De oplysninger, Landbrugsstyrelsen allerede har om din virksomhed, vil være forudfyldt i gødningsregnskabet. Husk altid at tjekke om de forudfyldte oplysninger er korrekte. De forudfyldte oplysninger kan være:
• Kvægoplysninger: Beregnet antal producerede dyr og årsdyr i planperioden (fra Dansk Kvæg).
• Felt 101 – Areal. Dit samlede areal i markplanen (fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet eller fællesskemaet).
• Felt 106 - Harmoniareal. Arealer som du kan og må udbringe husdyrgødning på, (fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet eller fællesskemaet).
• Felterne 310, 708 og 814 - Startlager af forskellige gødningstyper (fra slutlager i forrige planperiode 2019/2020).
• Felt 304 - Modtaget husdyrgødning fra andre virksomheder. Vær opmærksom på at de modtagne mængder kun er fortrykt, hvis virksomheden som afsætter husdyrgødning til dig allerede har indberettet sit gødningsregnskab på tidspunktet for din indberetning.
• Felt 703 - Samlet indkøb af kunstgødning, fratrukket videresalg (fra din leverandør eller din egen indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer).
• Felt 805 – Samlet indkøb af anden organisk gødning og bioaske, fratrukket evt. videresalg (fra din leverandør eller din egen indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer).
• Felterne 504-512 - Kvælstofkvoten og diverse korrektioner til denne (fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet).
• Felt 246 - Andel af harmoniareal i et område med et skærpet fosforloft (fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet).
Bemærk, at du selv er ansvarlig for, at gødningsregnskabet er korrekt udfyldt, og at du kan dokumentere oplysningerne.
Udfasning af pinkodeløsningen på Landbrugsindberetning.dk
Den nuværende pinkodeløsning på Landbrugsindberetning.dk vil blive udfaset i april 2022. For at øge sikkerheden i systemerne, skal der fremadrettet i stedet benyttes NemLogin ved adgang til Landbrugsindberetning.dk. For at give fuldmagt til en konsulent, skal den fællesoffentlige digitale fuldmagtsløsning på Virk.dk benyttes. Der vil komme vejledning om tildeling af fuldmagt på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Da pinkodeløsningen udfases umiddelbart efter indberetning for planperioden 2020/2021, anbefales det at forberede eventuelle fuldmagter i god tid.
Kapitel 3
Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
3.1 Dyreoplysninger: Beregning af normproduktion
Hvis du har haft husdyr i planperioden, skal du ved indberetning af gødningsregnskabet på www.landbrugsindberetning.dk udfylde oplysninger under ”Rediger besætninger". Ved indberetning skal du indtaste oplysninger om antal dyr, staldsystem og evt. korrektionsfaktorer. Herefter får du automatisk beregnet din normproduktion (husdyrgødningsproduktion) i kvælstof og fosfor, som automatisk overføres til dit gødningsregnskab.
Din produktion af husdyrgødning afhænger af din virksomheds dyretyper, antallet af dyr (årsdyr eller producerede dyr), staldsystemer og eventuelle korrektioner.
3.1.1 Dyretyper: Årsdyr eller producerede dyr
Begrebet ”årsdyr” gælder for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser. Bidraget af kvælstof og fosfor fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof og fosfor fra 2 stk. kalve, som du har haft et halvt år i planperioden, til bidraget fra ét årsdyr (2 stk. x 6 mdr. = 1 år).
For dyretyper, der tælles i antal ”producerede dyr”, skal du opgøre antallet af producerede dyr ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. Både ved årsdyr og producerende dyr skal du kunne dokumentere, hvad du har produceret, og hvor meget du har produceret i planperioden. Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen.
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin og ikke leverede slagtesvin. Hvis du beregner producerede slagtesvin ud fra leverede slagtesvin, skal du gange antal slagtesvin med 1,01.
Du skal være opmærksom på, at du kun kan anvende dyretypen FRATS, hvis slagtesvinene flyttes direkte, eller via et samlested, fra din besætning til et slagteri. I tilfælde af kontrol skal dette kunne dokumenteres.
3.1.2 Staldsystem
For hver dyretype skal du angive staldsystem (dog ikke for ”Andre dyretyper”, her beregnes normen udelukkende ud fra dyretype).
Valg af staldsystem for dyr, der går ude:
• Hvis du har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læ-skur, så skal staldsystemet ”Dybstrøelse” benyttes.
• Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet af året, så skal du vælge ”Bindestald” for hele perioden.
• Hvis du har søer på friland, skal du anvende den tilhørende gødningstype ”Anden husdyrgødning”.
Det er den producerede gødningstype og staldsystemet, der bestemmer, hvilken type husdyrgødning der afsættes på marken, når dyrene går ude.
3.1.3 Korrektioner
Hvis forudsætningerne for din produktion afviger fra standarden i Bilag 2, tabel 5, skal du korrigere din husdyrgødningsproduktion, jf. Tabel 6. Det skal du f.eks. gøre, hvis dine slagtesvin i gennemsnit vejer mere end de 113 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5. Har du kun slagtevægten for dine slagtesvin, skal du gange slagtevægten med 1,31 for at beregne afgangsvægten.
Du skal korrigere med det, der kaldes type 1 korrektion i forhold til kvælstof og fosfor i husdyrgødningen ved afvi-gende ydelses-/produktionsniveau (vægt/alder) i indeværende planperiode (se Eksempel 3 nedenfor).
Du kan korrigere med det, der kaldes type 2 korrektion i forhold til kvælstof og fosfor i husdyrgødningen ved afvigende fodermængde/-sammensætning i dokumentationsperioden. Det er ikke et krav, at du korrigerer for afvigende mælkeydelse, men her kan du korrigere. For afvigende mælkeydelse kan du bruge både type 1 og type 2 korrektion.
Bemærk, at produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 pct., kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr. og antal årsopdræt 6 mdr. - kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene. Fordelingen af antal Jersey-krydsninger i Jersey og tung race foregår i Kvægdatabasen. Har du i Kvægdatabasen angivet, at du ønsker at an-vende Jersey-krydsninger, så kan du hverken anvende type 1 eller type 2 korrektionerne.
Beregning af korrektionsfaktorer for kvælstof og fosfor i husdyrgødning må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift, der skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Ved korrektion for afvigende ydelses-/produktionsniveau skal dokumentationen omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende fodermængde/-sammensætning skal dokumentationen mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2019 til 15. februar 2021, hvor det alene er afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser. Er kravene til dokumentation ikke opfyldt, anvendes standardforudsætningerne for produktionen.
Når du indtaster værdierne (f.eks. afgangsvægt) i den elektroniske indberetning, vil normproduktionen (kg N og kg P) automatisk blive korrigeret. Din produktion af husdyrgødning i planperioden skal beregnes ud fra værdierne i Bilag 2, tabel 2. Et eksempel på beregningen finder du i Eksempel 3.1.
Det er muligt at lave type 2 korrektion for enten N eller P. For hver husdyrtype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun anvendes én korrektionsformel.
Hvis dine dyr afgræsser egne MVJ-arealer eller MVJ lignende arealer, skal du trække den mængde husdyrgødning, som dyrene afsætter på arealet fra i gødningsregnskabet. Se mere om betingelserne for at fratrække husdyrgødning i gødningsregnskabet i afsnit 4.5.
Eksempel 3.1 Beregning af normproduktion med type 1 korrektion
Oplysninger om dyrehold og staldsystem
Oplysninger om kvælstof
Besætnings-nr.
Dyretype Se bilag 2, tabel 2
Staldsystem Se bilag 2, tabel 2
Antal enheder*) af dyretypen Se bilag 2, tabel 2
Gødningstype Se bilag 2, tabel 2
Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se bilag 2, tabel 2
Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau mv. Se bilag 2, tabel 3
Kg kvælstof i alt (kg N) Beregnes som: kolonnerne 4 x 6 x 7
1
2
3
4
5
6
7
8
5213
Slagtesvin
Dybstrøelse
120
Dybstrøelse
19,8
0,9835
2.336,8
5216
Smågrise
Dybstrøelse
Type 1 korrektioner (pligtige)
Type 1 korrektion skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i Bilag 2, tabel 6. Type 1 korrektion bevirker, at din normproduktion af kvælstof og fosfor bliver højere eller lavere. I Oversigt 3.1 kan du se, hvilke husdyrarter det drejer sig om.
Oversigt 3.1 Hvornår skal type 1 korrektion anvendes
Årsopdræt (0-6 mdr.) Årsopdræt (kvier eller stude)
Ind- eller afgangsalder
Årsopdræt (0-6 mdr.) Årsopdræt (kvier eller stude)
Slagtealder eller levende vægt
Slagtekyllinger
Du kan yderligere korrigere for afvigende mælkeydelse
Ved afvigende mælkeydelse kan du bruge enten type 1 eller type 2 korrektion. Type 1 korrektion for malkekøer er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM). Type 2 korrektion for malkekøer er baseret på produceret kg mælk. Har du ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan dette beregnes på to måder:
Kg produceret mælk = kg leveret mælk x 1,055
eller
Kg EKM = kg produceret mælk * (383 x fedtprocent + 242 x proteinprocent + 783,2) / 3.140.
Fedtprocent og proteinprocent bestemmes ved kemiske analyser.
Du skal kunne dokumentere afvigelserne. Dokumentationen skal dække indeværende planperiode og skal ligge på virksomheden sammen med dit gødningsregnskab. Kravene til dokumentation fremgår af Oversigt 3.2 og 3.3 herunder.
Oversigt 3.2 Krav til dokumentation ved anvendelse af type 1 korrektion
Dyretype
Dokumentation
Malkekøer
Ydelsesregistrering eller afregning fra mejeri, samt ”Kvægoplysninger” fra Landbrugsindberetning
Ammekøer, opdræt (0-6 mdr.) og opdræt 6 mdr. – kælvning/slagtning, slagtekalve (0-6 mdr.), ungtyre til slagtning
”Kvægoplysninger” fra Landbrugsindberetning
Smågrise og slagtesvin
Fakturaer på køb og salg af dyr, samt slagteriafregning eller opgørelse fra slagteriet
Slagtekyllinger
Fakturaer på køb og salg af dyr, samt slagteriafregning eller opgørelse fra slagteriet
Type 2 korrektioner
Type 2 korrektion kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning.
For type 2 korrektion er der også mulighed for at korrigere gødningens indhold af fosfor.
Du skal have dokumentation for de afvigende værdier. For planperioden 2021/2022 skal dokumentationen mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2019 til 15. februar 2021. Kravene til dokumentation fremgår af oversigten herunder. Se mere om korrektion i Bilag 2, tabel 3.
Oversigt 3.3 Krav til dokumentation ved anvendelse af type 2 korrektion
Dyretype
Dokumentation
Malkekøer
Ydelsesregistrering eller afregning fra mejeri, opgørelse fra Dyreregistreringen, foderkontrol, foderopgørelse. Se mere under Tabel 6, 8a og 8b.
Opgørelse fra Dyreregistreringen, foderkontrol, samt foderopgørelse.
Smågrise, slagtesvin og søer
Fakturaer på køb og salg af dyr, slagteriafregning/opgørelse fra slagteriet, effektivitetskontrol, fakturaer på købt foder.
Slagtefjerkræ
Fakturaer på køb og salg af dyr, slagteriafregning, produktionskontrol, fakturaer på købt foder.
Høns
Fakturaer på køb og salg af dyr og æg, slagteriafregning, produktionskontrol, fakturaer på købt foder.
Hønniker
Fakturaer på køb og salg af dyr, produktionskontrol, fakturaer på købt foder.
3.1.4 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
I afsnit 2 i gødningsregnskabet beregnes dit forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, herunder afgasset bio-masse og forarbejdet husdyrgødning, på følgende måde:
Forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning = Startlager + normproduktion + modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning – afsat husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning – slutlager + evt. forbrug i den forlængede periode (se Eksempel 3.2).
Bemærk, at forbruget af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er den beregnede størrelse. Det er dermed ikke slutlageret, som du skal beregne. Det betyder, at du skal bruge opgørelsen af dit startlager og slutlager til at beregne forbruget af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Det samlede forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning beregnes i felt 308, ud fra de indberettede oplysninger om startlager (felt 310), normproduktion (felt 303), modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (summeret i felt 304) og afsætning (felterne 305, 319-321 og 177) samt forbrug i den forlængede periode (felt 306).
3.1.5 Startlager og lagerstatus
Dit startlager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2021/2022 svarer til dit slutlager af kvælstof og fosfor i 2020/2021. Startlageret er fortrykt, når du indberetter dit gødningsregnskab.
Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2021, skal du opgøre startla-geret af kvælstof og fosfor ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof og fosfor i lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2021 og herefter fratrække den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, du eventuelt har brugt i den forlængede planperiode.
Hvad angår din lagerstatus pr. 31. juli 2022 af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal der foretages en opgørelse af lagerets størrelse ved udgangen af planperioden. Opgørelsen foretages på baggrund af normtal, analyser eller de oplysninger der er fulgt med gødningen ved modtagelse og omfatter alle lagre af hus-dyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, uanset, hvor gødningen er opbevaret. Opgørelsen skrives ind i felt 307, ”lagerstatus pr. 31. juli 2022”. Tallene skal være en reel vurdering af lagerets størrelse.
Lageropgørelse for anden organisk gødning opgøres på samme måde som lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.
Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Du er selv ansvarlig for, at lageropgørelsen, der skal være dateret og opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb. Du er selv ansvarlig for at lageropgørelsen er korrekt.
Begrænsninger for størrelsen af slutlager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
Hvis du har en husdyrbesætning og/eller modtager gødning, må virksomhedens samlede slutlager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden. Dog med nedenstående undtagelser:
• For virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof samt virksomheder uden husdyrproduktion, må slutlageret udgøre maksimalt 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksom-heden i planperioden.
• For virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der er produceret på virksomheden i planperioden, må det samlede slutlager af fosfor maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode.
• Hvis kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af din virksomheds samlede kvælstofproduktion, er der intet maksimum på størrelsen af dit slutlager af hhv. kvælstof og fosfor.
• Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må dit slutlager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse, fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning i 2020/2021 og 2021/2022, opgjort i kg kvælstof og fosfor.
Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
I ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning kan Landbrugsstyrelsen give dispensation til, at lagerreglen for husdyrgødning kan overskrides. Ansøgningen skal indgives inden planperiodens udløb. Ekstraordinære tilfælde er udefra-kommende omstændigheder, såsom sygdom i besætningen, som jordbrugeren ikke med rimelighed har kunnet tage højde for. Før Landbrugsstyrelsen giver dispensation, vil styrelsen foretage en konkret vurdering for at sikre, at der ved den givne dispensation ikke er risiko for skade på miljøet.
Et eksempel på, hvornår Landbrugsstyrelsen har givet sådanne dispensationer, var for planperioden 2020/2021, hvor virksomheder havde fået et påbud fra en anden myndighed om ikke at anvende minkgylle fra dyr smittet med covid-19, før efter d. 1. juni, hvilket medførte en overskridelse af lagerreglerne.
3.1.6 Den forlængede planperiode
Hvis du har brugt husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i den forlængede planperiode, beregner du dit slutla-ger af kvælstof og fosfor (felt 309) ved at trække den mængde gødning, der er brugt i den forlængede planperiode, fra lagerstatus 31. juli 2022. Den forlængede planperiode for 2021/2022 løber fra 1. august 2022 til 30. september 2022. Gødningen må kun bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2022.
Eksempel 3.2 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
Startlager pr. 1. august (planperiodens start)
1.505 kg N
250 Kg P
310
Normproduktion i planperioden 1. august til 31. juli
+ 6.020 kg N
+ 1.003 Kg P
303
Modtaget husdyrgødning i planperioden 1. august til 31. juli
+ 2.107 kg N
+ 351 kg P
304
Afsat husdyrgødning i planperioden 1. august til 31. juli
- 0 kg N
- 0 kg P
305
Husdyrgødning afsat til afbrænding i forbrændings- og brændingsanlæg
- 1.023 kg N
- 170 Kg P
321
Husdyrgødning afsat til udlandet
- 0 kg N
- 0 kg P
320
Husdyrgødning afsat til egne arealer med miljøtilsagn, samt særlige naturarealer, som afgræsses
* Husdyrgødningen skal være deklareret som forarbejdet husdyrgødning jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen.
3.1.7 Forarbejdet husdyrgødning
I gødningsregnskabet opgøres forbruget af forarbejdet husdyrgødning sammen med forbruget af husdyrgødning (felt 304 og 612).
Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning, som er teknisk forarbejdet i et forarbejdningsanlæg. For-arbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en separering af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning, koncentrationen og indhold af næringsstoffer samt pelletering af gødning som bevirker, at sammensætningen er ændret i forhold til den oprindelige gødning. Det samlede indhold af kvælstof og fosfor ændres dog ikke ved forar-bejdning.
Kompostering eller anden form for forarbejdning, hvor det samlede indhold af næringsstoffer reduceres, anses ikke for at være en teknisk forarbejdning, da der i processen mistes næringsstoffer i form af ammoniakfordampning.
Hvis du ønsker at afsætte forarbejdet husdyrgødning til privatpersoner, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnummer hos Landbrugsstyrelsen. Afsætningen skal indberettes i felt 177, som kun kan anvendes til afsætning af forarbejdet husdyrgødning.
Den mængde husdyrgødning du modtager skal medtages i dit gødningsregnskab (felt 304 og felt 229). Den samlede mængde kvælstof og fosfor skal medtages i felt 304, mens hver enkelt aftale for den modtagne gødning, skal udspecificeres i felt 229 ift. fosfor og fosforlofter (se kap. 7 om fosfor og fosforlofter).
Du skal skriftligt bekræfte, at have modtaget oplysninger om gødningen, som er nødvendige for korrekt indberetning af modtagelsen i dit gødningsregnskab. Herunder oplysninger om gødningstype, den totale mængde af kvælstof og fosfor, udnyttelseskravet for kvælstof samt gødningens gennemsnitlige fosforloft. Er gødningen afsat via græssende dyr og/eller til arealer med miljøtilsagn eller andre særlige naturarealer, skal det også fremgå af oplysningerne. Den skriftlige bekræftelse kan være en underskrevet gødningskvittering (skema B1).
Det er afsætters ansvar at afsætning af husdyrgødning kan dokumenteres, men modtager af husdyrgødningen kan med fordel have en kopi af den skriftlige bekræftelse af modtagelsen.
Er gødningen afsat til dig via græssende dyr på dine arealer med miljøtilsagn eller særlige naturarealer, skal du med-tage mængden i dit gødningsregnskab i felt 304 og derefter anføre i felt 319, at mængden er udbragt på dine egne miljøtilsagnsarealer eller særlige naturarealer.
For at kunne fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset bio-masse i dit gødningsregnskab (felt 305) skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning. Det er beskrevet i de følgende afsnit.
Du kan afsætte husdyrgødning til:
• Anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab (felt 305)
• Biogasanlæg (felt 305)
• Forarbejdningsanlæg (felt 305)
• Eget forbrændingsanlæg og brændingsanlæg (felt 321)
• Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg tilhørende anden virksomhed (felt 321)
• Udlandet (felt 320)
• Egne arealer med miljøtilsagn (afgræsning) (felt 319)
• Egne særlige naturarealer, som ikke er miljøtilsagnsarealer (afgræsning) (felt 319)
• Arealer med miljøtilsagn eller særlige naturarealer tilhørende virksomhed uden for Register for Gødningsregn-skab (felt 305).
Du skal ved afsætning oplyse modtageren om:
• Typen af den afgivne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, eller afgasset biomasse.
• Den totale mængde kvælstof og fosfor i gødningen.
• Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning.
• Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof (udnyttelseskrav).
• Hvorvidt overførslen af husdyrgødning sker ved, at dine dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved leve-ring af gødning.
Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning ved en skriftlig bekræftelse fra modtageren om, at oplysningerne er modtaget. Den skriftlige bekræftelse kan være en underskrevet gødningskvittering (skema B1). Du skal indtaste oplysningerne sammen med indberetningen af dit gødningsregnskab og opbevare den skriftlige bekræftelse fra mod-tageren på din virksomhed. Læs mere om indberetning af gødningskvitteringer i afsnit 2.1.8.
3.1.9.1 Afsætning til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab
For at kunne fratrække en mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som du afsætter til en anden virksomhed, i dit gødningsregnskab (felt 305), skal du sikre dig, at modtager er tilmeldt Register for Gødningsregn-skab i planperioden. Dette kan du tjekke her.
Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning ved modtagers skriftlige bekræftelse af modtagelsen, jf. afsnit 2.1.7.
3.1.9.2 Afsætning til biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændings- og brændingsanlæg
Når du afsætter gødning til en virksomhed, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du ved afsætning af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse kunne dokumentere overførslen af gødning ved anlæggets skriftlige bekræftelse af modtagelsen af oplysninger om gødningen, jf. afsnit 2.1.6. Oplysningerne indta-stes sammen med indberetningen af dit gødningsregnskab (felt 305 eller felt 321). Hvis du afsætter til ikke-registrerede virksomheder, skal du også kunne dokumentere de afsatte mængder og oplysninger, jf. afsnit 2.1.7.
Anlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal hvert år indberette både modtagne og afsatte leve-rancer af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse i Leverandørregister for gødningsleve-rancer. Oplysningerne fra Leverandørregister for gødningsleverancer bliver forudfyldt i modtagers/afsætters gød-ningsregnskab.
Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding (felt 321) skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, kunne dokumenteres. Dette skal ske ved vejning på brovægt og analyser af gødningens kvælstof- og fosforindhold ved leveringen. Analyserne skal foretages af et laboratorium, der er akkre-diteret til udførelse af tekniske analyser af gødning. For at du kan fratrække gødningen i gødningsregnskabet, skal du kunne dokumentere:
• Mængden af fiberfraktion, der fjernes fra din virksomhed. Dette dokumenteres ved vejebilag.
• Den totale mængde kvælstof og fosfor, der fratrækkes i gødningsregnskabet. Dette dokumenteres ved en repræsentativ analyse af gødningens kvælstof- og fosforindhold ved leveringen.
Du skal i øvrigt være opmærksom på, at der gælder særlige regler for fastsættelse af fosforlofter ved afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg, jf. afsnit 8.5.1.
3.1.9.3 Afsætning til udlandet
Hvis du afsætter husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse ud af landet, har du mulighed for at trække kvælstof- og fosformængden fra i dit gødningsregnskab (felt 320).
Du skal dokumentere gødningstypen og det totale kvælstof- og fosforindhold i den leverede husdyrgødning, forarbej-det husdyrgødning eller afgasset biomasse. Herudover er det en betingelse, at du kan dokumentere din udenlandske modtagers identitet i form af modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommendes udenlandske virksomhedsregister. Du skal desuden kunne dokumentere overførslen af gødning.
Du skal være opmærksom på, at der kan være andre regler, du skal overholde i forbindelse med afsætning af hus-dyrgødning til udlandet. Du kan finde de gældende regler på området på Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.fvst.dk.
3.1.9.4 Afsætning via græssende dyr til tilsagnsarealer og særlige naturarealer
Hvis dine husdyr afgræsser dine egne eller andres miljøtilsagnsarealer eller andre særlige naturarealer (arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må gødskes, eller som kun må tilføres et bestemt niveau kvælstof, men godt må afgræsses), kan den mængde kvælstof og fosfor, som dyrene afsætter på arealet, skrives i felt 319 i gødningsregn-skabet, hvorved mængden ikke indgår i det samlede forbrug.
Følgende situationer er eksempler, hvor anden lovgivning kan gøre, at der ikke må gødes, men gerne afgræsses:
• Beskyttede arealer i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3 uden mulighed for omlægning
• Arealer omfattet af fredningsbestemmelser
• Arealer omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed (hegningsaftaler)
Hvis afgræsningen sker på andres miljøtilsagnsarealer eller andre særlige naturarealer, skal husdyrgødningen overføres via en gødningskvittering (Skema B1). Ved indberetning af dit gødningsregnskab skal du i Skema B1 sætte kryds i felt 166, husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ-0N areal.
Afgræsser dine dyr miljøtilsagnsarealer eller andre særlige naturarealer, der tilhører virksomheder uden for Register for Gødningsregnskab, skal du først og fremmest være opmærksom på, at det er dit ansvar at dokumentere, at arealet er et miljøtilsagnsareal eller andet særligt naturareal. I dit gødningsregnskab skal gødningen fortsat overføres via en gødningskvittering (skema B1) med kryds i felt 166. Derudover skal afgræsningen dokumenteres med en skriftlig græsningsaftale, der opbevares på din bedrift og minimum indeholder:
• Oplysninger om dyretype og antal græsningsenheder, der afgræsser arealerne.
• Græsningsperioden.
• Størrelsen af afgræsningsarealet.
• CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse.
Du kan kun fratrække den afsatte mængde kvælstof og fosfor, dyrene har afsat i den periode, de har afgræsset arealerne.
3.1.9.5 Afsætning af husdyrgødning fra græssende dyr på arealer med solceller
Arealer med solceller kan kun indgå i harmoniarealet i begrænset omfang (jf. afsnit 8.4.1). Har du græssende dyr gående på et areal med solceller, som ikke er et harmoniareal, kan den kvælstof og fosfor, som dyrene afsætter, fratrækkes forbruget af husdyrgødning i gødningsregnskabet i forhold til harmonireglerne og fosforarealkravet. Andelen af kvælstof skal dog stadig indregnes som forbrugt og indgå i opgørelsen over balancen mellem kvælstofkvote og kvælstofforbrug, jf. gødskningsreglerne. Der er ikke et særskilt felt i gødningsregnskabet til afsætning af husdyrgød-ning på arealer med solceller. Du skal derfor indberette dit gødningsregnskab som normalt, hvor gødningen medregnes som forbrugt. I en eventuel kontrolsituation, vil den mængde kvælstof og fosfor, som dyrene har afsat på solcellearealet, som ikke er harmoniareal, kunne blive fratrukket harmoniforholdet og fosforarealkravet manuelt.
3.1.10 Udfyldelse af gødningskvittering (Skema B1) ved indberetning af gødningsregnskab
Ved overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse til en anden virksomhed, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal du i indberetningen af dit gødningsregnskab udfylde en gødningskvittering (Skema B1) for hver overførsel. Det gælder også ved overførsel af de nævnte gødningstyper til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg.
Gødningskvitteringerne skal indeholde følgende oplysninger:
• Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der modtager gødningen (felt 152 og 153).
• Gødningstypen (felt 154).
• Det totale antal kg kvælstof i gødningen (felt 155).
• Udnyttelseskravet (felt 165).
• Det totale antal kg fosfor i gødningen (felt 197).
• Gødningens tilknyttede gennemsnitlige fosforloft, kg P/ha (felt 196).
• Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr (felt 159).
• Oplysning om antallet af græsningsenheder (GE), når gødningen afsættes ved afgræsning (felt 169).
• Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr på miljøtilsagnsarealer, ikke-harmoniarealer eller til udlandet (felt 166).
• Oplysning om hvorvidt modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng med afgiver (felt 167).
Felterne i parentes angiver det felt, afgiver skal udfylde ved indberetning af sit gødningsregnskab (se Eksempel 3.3).
Som afsætter skal du i fem år fra planperiodens udløb opbevare modtagers skriftlige bekræftelse af modtagelse af ovenstående oplysninger for hver gang, der overføres husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske. Der er særlige regler på økologiområdet, hvor f.eks. skriftlige aftaler om afsætning af husdyrgødning skal kunne forevises straks efter, at gødningen er overført i forbindelse med kontrol af reglerne. Læs mere i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.
Eksempel 3.3 Gødningskvittering (Skema B1)
Jordbruger har afsat 2.740 kg total N og 456 kg P i svinegylle til Gårdejer Jensen, der er med i Register for Gødningsregnskab. Fosforloftet er på 35 kg P/ha.
3.2 Andel af kvælstof i husdyrgødning (herunder forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse), der skal indgå i gødningsregnskabet
I felt 308 i gødningsregnskabet beregnes dit samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning. Når man gøder med husdyrgødning, er det imidlertid ikke den totale mængde kvælstof, der skal medregnes i det samlede gødningsforbrug (felt 901) i gødningsregnskabet, men kun den del der effektivt kan udnyttes af afgrøden. Der er derfor fastsat lovpligtige udnyttelseskrav for husdyrgødning, som bestemmer andelen af kvælstof, der skal indgå i forbruget (se udnyttel-seskravene for de enkelte husdyrgødningstyper i Oversigt 3.4). For at beregne det endelige forbrug af kvælstof fra husdyrgødning, ganges udnyttelseskravet på den totale mængde kvælstof i husdyrgødningen. Denne beregning fortages automatisk i gødningsregnskabet. Tallet i felt 609 skal være det samme som i felt 308. I felt 610 beregnes den totale mængde kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet. Bemærk, at udnyttelseskravene kun gælder for kvælstof og ikke for fosfor.
Oversigt 3.4 Andel af kvælstof, der skal indgå i beregning af forbruget af husdyrgødning
Gødningstype
Andel der skal indgå i kvælstofforbruget
Svinegylle
80 pct.
Kvæggylle
75 pct.
Fjerkrægylle
80 pct.
Gylle fra kødædende pelsdyr
75 pct.
Dybstrøelse (andre dyrearter end fjerkræ)
50 pct.
Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ)
70 pct.
Ajle og væskefraktion efter forarbejdning
85 pct.*
Fiberfraktion efter forarbejdning samt dybstrøelse og husdyrgødning der ikke er omfattet af de øvrige gødningstyper i oversigten
55 pct.*
*Andelen af kvælstof, der skal indgå i kvælstofforbruget, kan alternativt beregnes forholdsmæssigt, således at den samlede kvælstofudnyttelse af fiber- og væskefraktion svarer til inputtet til forarbejdningsanlægget.
Udnyttelsen afhænger af gødningstypen. Benytter du blandinger af husdyrgødning eller husdyrgødning blandet med anden organisk gødning (se kap 3) som f.eks. slam, skal du ud fra sammensætningen beregne det samlede udnyttelseskrav for blandingen. Det samlede krav er et vægtet gennemsnit af udnyttelseskravene for de enkelte typer af gødning, der indgår i blandingen.
Ved indberetning af gødningsregnskabet bliver normproduktionen, der er beregnet ud fra besætningsoplysningerne, overført til blok 3 (fortrykt i parentes) fordelt på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.). Gødningstypen bestemmes ud fra det staldsystem, du har anført. Vær opmærksom på at indberette det staldsystem du har på bedriften og justere, hvis du eventuelt laver noget om i stalden.
Du skal selv angive, hvor meget du har forbrugt af hver gødningstype. Dette afhænger af, om du har udbragt hus-dyrgødning fra normproduktionen, dit startlager og/eller fra anden virksomhed, eller om du har afsat husdyrgødning til en anden virksomhed eller lagt noget på lager. Har du modtaget gødning fra en anden virksomhed, er det de oplysninger, du har fået oplyst om gødningstype, mængde og udnyttelseskrav, som du har kvitteret for, du skal anvende, når du indberetter dit forbrug af kvælstof. Har afsætter indberettet sit gødningsregnskab på tidspunktet for din indberetning, vil oplysningerne om modtagne mængder være fortrykt i dit gødningsregnskab.
For forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse beregner producenten af gødningen udnyttelseskravet ud fra input af eksempelvis husdyrgødning og anden organisk gødning til anlægget. Fælles biogasanlæg kan alternativt fastsætte udnyttelseskravet svarende til andelen for svinegylle (80 pct.).
Resultatet efter beregning af den udnyttede mængde kvælstof skrives i kolonne 4, bidrag til gødningsregnskabet. For at få dit samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (felt 610) lægges tallene i kolonne 4 sammen.
3.2.1 Smitsomme husdyrsygdomme
Hvis der på din virksomhed er konstateret en smitsom husdyrsygdom, kan der stilles særlige krav til, hvordan du håndterer din husdyrgødning. Kravene kan betyde, at gødningsværdien nedsættes. På den baggrund kan Landbrugsstyrelsen efter skriftlig ansøgning nedsætte kravet til udnyttelse af gødningen. Landbrugsstyrelsen vil konkret tage stilling til, hvad dit udnyttelseskrav kan reduceres til.
Hvis Landbrugsstyrelsen giver dispensation fra det normale krav til udnyttelse på grund af en smitsom husdyrsygdom, skal gødningen anføres under gødningstypen ”Blandet gylle” ved indberetningen af gødningsregnskabet og med det udnyttelseskrav, som fremgår af dispensationen.
Du finder skemaet til ansøgning om dispensation på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
3.3 Forholdet mellem kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse
For husdyrgødning er der i normerne fastsat forhold mellem kvælstof og fosfor (N:P-forholdet) alt efter, hvilken dyretype og hvilket staldsystem gødningen kommer fra. F.eks. vil N:P-forholdet i hhv. gylle og dybstrøelse fra malkekvæg på lang ædeplads med fast gulv være 6,33 og 5,57, mens N:P-forholdet i gylle og dybstrøelse i en fjerkræbe-sætning med skrabehøner, konsumæg på gulvdrift med gødningskummer og fleretagesystem med gødningsbånd er hhv. 3,98 og 2,91. Hvis der på virksomheden er flere dyretyper og staldsystemer, hvorfra der føres husdyrgødning til den samme gyllebeholder, vil forholdet mellem kvælstof og fosfor i gyllen afhænge af kombinationen af N:P-forholdet og mængderne af de enkelte tilledninger af husdyrgødning.
Mængden af kvælstof og fosfor i den mængde husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, der udbringes, afsættes eller lagerføres, skal afspejle de faktiske forhold.
Indholdet af kvælstof og fosfor i den udbragte, afsatte eller lagerførte gødning skal opgøres på følgende måder:
• Ud fra normerne (N og P i bilag 2, tabel 2),
• På baggrund af analyser, eller
• Ud fra det indhold af N og P i modtaget gødning, som afsætteren, eksempelvis et biogasanlæg eller en anden jordbrugsvirksomhed, har oplyst.
Ved kontrollen af mængden af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der er afsat eller udbragt, vil Landbrugsstyrelsen som udgangspunkt lægge normerne for den gødning, der er til rådighed ud fra produktionen af gødning fra besætningen, gødning fra lager eller modtaget gødning, til grund.
Forholdet mellem kvælstof og fosfor i gyllen kan dog variere i gyllebeholderen fra bund til top. Eksempelvis vil husdyrgødning med tiden blive lagdelt i gyllebeholderen, hvorved særligt fosforindholdet bliver højere i bunden end i toppen svarende til, at N:P-forholdet vil være højest i toppen og lavest i bunden.
Hvis du bruger lagdelingen i din gyllebeholder til at optimere din udbringning af husdyrgødning eller i forbindelse med afsætning af gylle, således at indholdet af kvælstof og fosfor afviger fra normerne og dermed fra det beregnede N:P-forhold, vil Landbrugsstyrelsen bede dig fremlægge dokumentation for, at det afvigende forhold er udtryk for det faktiske indhold af kvælstof og fosfor i gødningen. Dokumentation kan f.eks. være analyseresultater fra prøver udtaget i forbindelse med afsætning eller udbringning af gødningen. Dette gælder både gødning, du selv har produceret i planperioden, gødning du har på lager ved planperiodens start, og gødning du modtager i planperioden. Dokumentation kan også være oplysninger fra afsætter om indholdet af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning.
Kapitel 4
Anden organisk gødning og bioaske
Anden organisk gødning og bioaske er gødningstyper, hvori der ikke indgår husdyrgødning eller kunstgødning. Det kan således være spildevandsslam, komposteret husholdningsaffald, have- og parkaffald og organisk restaffald fra industrien. Hvis du f.eks. høster græs eller andre afgrøder med henblik på at anvende det som grøngødning eller som input til biogasanlæg, er dette også en anden organisk gødning.
4.1 Leverancer af anden organisk gødning
Leverancer af anden organisk gødning skal indberettes via Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsle-verancer.
Frist for indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer
Hvis du er leverandør af anden organisk gødning eller bioaske, skal du én gang årligt indberette til Landbrugsstyrel-sen, hvem du har leveret anden organisk gødning til. Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning. Du skal senest den 1. september 2022 oplyse Landbrugsstyrelsen om, hvem du har afsat anden organisk gødning til i planperioden 2021/2022.
Gødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2021 til 31. juli 2022). Den fysiske levering kan ske på et andet tidspunkt. Du skal være opmærksom på, at selvom gødningen ikke leveres i planperioden, skal den stadig medtages i lageropgørelsen, idet den omfatter alle lagre af anden organisk gødning og bioaske, som virksomheden råder over.
Hvad skal du indberette?
Du skal indberette nedenstående oplysninger digitalt til Landbrugsstyrelsen.
Type gødning
Oplysninger
Anden organisk gødning
Modtagers CVR-nr. Typen af gødning Udnyttelsesprocent Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Tilknyttet fosforloft i kg P/ha
Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du finde en vejledning til, hvordan du indberetter på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Din indberetning bruges til at fortrykke oplysninger om kvælstof- og fosformængde i modtagerens gødningsregn-skab. Hvis virksomheden har afsat anden organisk gødning eller bioaske i samme planperiode og indberettet afsætningen i Leverandørregister for gødningsleverancer, vil mængden være trukket fra den modtagne mængde.
4.2 Andel af anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet
Til beregningen af det endelige forbrug af kvælstof i anden organisk gødning skal kun medregnes den andel af kvælstofindholdet, som umiddelbart kan optages af afgrøderne. De fastsatte andele (såkaldte udnyttelseskrav) fremgår af Oversigt 4.1. Bemærk, at spildevandsslam alene dækker over slam fra rensningsanlæg.
Oversigt 4.1 Andel af kvælstof, der skal indgå i beregning af forbruget af anden organisk gødning
Gødningstype
Andel der skal indgå i kvælstofforbruget
1. Spildevandsslam
45 pct.
2. Komposteret husholdningsaffald
20 pct.
3. Kartoffelfrugtsaft
50 pct.
4. Grønsaft
40 pct.
5. Have- og parkaffald
0 pct.
6. Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald
80 pct.*
7. Forædlede organiske gødninger
90 pct.*
8. Andre typer af uforarbejdet anden organisk gødning som ikke er omfattet af nr. 1-7
40 pct.*
* Hvis den faktiske andel af kvælstof i gødningen, der kan anvendes af afgrøden, afviger fra de fastsatte andele, kan virksomheden i gødningsregnskabet nedskrive den fastsatte andel mod forvisning af dokumentation herfor.
Hvis der er tale om blandinger af anden organisk gødning eller anden organisk gødning blandet med husdyrgødning, beregnes udnyttelseskravet som en vægtet procent af de enkelte gødninger i blandingen. Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres. Husk at anden organisk gødning blandet med husdyrgødning skal medregnes i forbruget af husdyrgødning.
Have- og parkaffald i form af regulært fliset eller på anden måde findelt plantemateriale indgår i gødningsregnskabet med 0 pct. kvælstof, da der ikke antages at være en kvælstofvirkning de første år. Kompost derimod er fast organisk materiale, der er mere omsat og stabiliseret, og som i de fleste tilfælde skal anmeldes i Landbrugsstyrelsens gød-ningsdatabase (se afsnit 11.3) som en anden organisk gødning og indgår i gødningsregnskabet med en udnyttelse på 40 pct. Dog med mulighed for nedskrivning mod forevisning af dokumentation.
Forædlede organiske gødninger er en undertype af anden organisk gødning med et særskilt udnyttelseskrav på 90 pct. Forædlet organisk gødning er en type af anden organisk gødning, hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer, samt tørret eller på anden vis forarbejdet organisk materiale, der ikke er husdyrgødning.
For gødningstyperne kød- og benmel, blodmel, børstemel og fiskemel/fiskeaffald, forædlede organiske gødninger samt andre typer af anden organisk gødning, jf. gødningstyperne i Eksempel 4.1, kan du angive den faktiske andel i gødningsregnskabet, såfremt dette afviger fra det fastsatte krav. Den andel af kvælstof, du skal tage med i dit gødningsregnskab, er den andel, der er fastsat for produktet i den aktuelle planperiode. Hvis du modtager anden organisk gødning, får du udnyttelsesprocenten oplyst fra leverandøren.
Har du udbragt anden organisk gødning, der ikke er urea, skal forbruget udspecificeres i felt 191, hvor bidraget til gødningsregnskabet beregnes ud fra den faktiske udnyttelsesprocent for produktet. I tilfælde af kontrol skal du kunne forevise dokumentation for kulstof og kvælstofindholdet i gødningen (C/N-forholdet), som anvendes til at fastsætte udnyttelsesprocenten for gødningen. Dokumentationen kan eksempelvis være et datablad fra din leverandør.
Udnyttelsesprocenten skal fra leverandøren beregnes ud fra følgende formel:
(0,87 - (0,05 x C/N) + (1 - (0,87 - (0,05 x C/N))) x 0,40) x 100
Eksempel 4.1 Andel af kvælstof i anden organisk gødning
Gødningstype
Udbragt
Udnyttelseskrav (pct.)
Bidrag til gødningsregnskab
Spildevandsslam
3.000 kg N
45
1.350 kg N
185
Komposteret husholdningsaffald
kg N
20
kg N
186
Kartoffelfrugtsaft
kg N
50
kg N
187
Grønsaft
kg N
40
kg N
188
Have- og parkaffald
kg N
0
kg N
189
Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald
2.000 kg N
80
1.600 kg N
194
Forædlede organiske gødninger
kg N
90
kg N
195
* Mængden skal være den samme som angivet i felt 804.
Leverandører skal i Landbrugsstyrelsens Gødningsdatabase indberette organisk handelsgødning (forædlede organiske gødninger og kød- og benmel). De organiske handelsgødninger fortrykkes med et udnyttelseskrav på 90 pct. fra Gødningsdatabasen. Det er muligt at ændre udnyttelseskravet i gødningsregnskabet, hvis du kan dokumentere gødningens faktiske udnyttelsesgrad. Dokumentationen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
4.3 Startlagre og lagerstatus for anden organisk gødning og bioaske
Dit startlager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og bioaske for planperioden 2021/2022 svarer til dit slutlager af kvælstof og fosfor i planperioden 2020/2021. Startlageret er fortrykt, når du indberetter dit gødningsregnskab.
Lageropgørelse pr. 31. juli 2022 for anden organisk gødning og bioaske opgøres på samme måde som lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Der skal foretages en opgørelse af lagerets størrelse ved udgangen af planperioden. Opgørelsen foretages på baggrund af analyser eller de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af anden organisk gødning og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Opgørelsen skrives ind i felt 815, ”lagerstatus pr. 31. juli 2022”. Tallene skal være en reel vurdering af lagerets størrelse og ikke en fiktiv beregning foretaget efterfølgende. Anden organisk gødning og bioaske, som er udbragt i den forlængede planperiode, indberettes i felt 816, hvorefter du beregner dit slutlager af kvælstof og fosfor (felt 817) ved at fratrække den mængde gødning, der er brugt i den forlængede planperiode, din lagerstatus 31. juli 2022. Du er selv ansvarlig for, at lageropgørelsen er korrekt og dokumenterbar.
Du skal være opmærksom på, at der er regler for størrelsen af dit samlede slutlager af henholdsvis kvælstof og fos-for i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske. Dette er beskrevet i afsnit 3.1.5.
4.4 Modtaget og afsat anden organisk gødning
Modtaget anden organisk gødning skal du indberette i gødningsregnskabets felt 805. Er gødningen afsat til dig fra en leverandør via Leverandørregister for Gødningsleverancer, vil mængden være fortrykt i feltet. For modtaget anden organisk gødning, der indeholder fosfor, skal mængden og gødningens fosforloft (30 kg P/ha.) indberettes i felt 229.
Fosforloft tilknyttet produkter af anden organisk gødning og bioaske
Anden organisk gødning og bioaske har et fast fosforloft på 30 kg P/ha uanset sammensætning. Det vil sige, at ud-bringer du anden organisk gødning eller bioaske, må du maksimalt udbringe 30 kg fosfor pr. ha, jf. dog afsnit 8.3.
Hvis der er tale om anden organisk gødning eller bioaske, der afsættes fra en virksomhed, der også modtager eller producerer husdyrgødning, så tilknyttes virksomhedens fosforloft til den afsatte gødning (herunder også den organiske gødning eller bioasken). Du kan se fosforlofter for de enkelte typer af husdyrgødning og hvordan du beregner din virksomheds fosforloft i kap. 7.
Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning
Du skal i gødningsregnskabet oplyse dit forbrug af kvælstof og fosfor og eventuelt lager af anden organisk gødning.
Anden organisk gødning omfatter organisk gødning, der ikke er husdyrgødning (herunder afgasset biomasse), eller urea. De organiske gødningsprodukter, som du skal medtage i gødningsregnskabet, er:
• Produkter, som kategoriseres som affald i henhold til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, og som udbringes til jordbrugsformål, f.eks. spildevandsslam.
• Afgrøder dyrket og høstet med henblik på anvendelse som en gødning, som du modtager fra andre.
• Andre organiske produkter med et indhold af kvælstof og fosfor.
• Organisk gødning, der ikke er urea.
Du skal kunne dokumentere indholdet af kvælstof og fosfor og mængden af gødning. Ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og fosfor og den leverede mængde, kan du dokumentere indholdet af kvælstof og fosfor. Din leverandør har pligt til at indberette anden organisk gødning og organisk gødning, der afsættes til jordbrugsformål, til Landbrugsstyrelsen (se kap. 10). Det gælder f.eks. også slagteri- eller fiskeaffald, der bruges i blandinger.
4.5 Bioaske
Bioaske er en gødningstype, som stammer fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale. Bioaske er bl.a. asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning. Bioaske indeholder fosfor, men ikke kvælstof.
Dit forbrug af fosfor fra bioaske indgår i beregningen af, om du har overholdt din virksomheds fosforarealkrav på linje med dit forbrug af fosfor fra organisk gødning. Fosforindholdet i den forbrugte bioaske fastsættes ved prøvetagning i henhold til reglerne i bioaskebekendtgørelsen.
Indkøbt bioaske skal medtages i indkøb af anden organisk gødning i felt 805 i gødningsregnskabets afsnit 5 samt under modtagne leverancer af husdyrgødning og anden organisk gødning (felt 229) i afsnit 10.
Dit slutlager af fosfor i bioaske opgøres sammen med dit slutlager af fosfor i anden organisk gødning (felt 815), fra-regnet eventuelt forbrug i den forlængede periode. Du skal være opmærksom på, at der er regler for størrelsen af dit samlede slutlager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske. Dette er beskrevet i afsnit 2.1.4.2.
Hvis du afsætter bioaske til en anden virksomhed, skal du indberette afsætningen i Leverandørregister for gødningsleverancer. Der skal være en indberetning for hver afsætning af bioaske. Husk, at du som afsætter skal opbevare modtagers skriftlige bekræftelse af modtagelse af oplysninger om den leverede bioaske.
Fradrag for fosfor i bioaske som følge af afsætning af halm til fyringsanlæg samt for udbragt mængde fosfor i bioaske på ikke-harmoniarealer er beskrevet i kap. 7. Du kan læse mere om mulighederne for at trække fosfor i bioaske ud af gødningsregnskabet i afsnit 7.3.
4.6 Forholdet mellem kvælstof og fosfor i anden organisk gødning
Mængden af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning oplyses ved modtagelse af gødningen, og indholdet af kvælstof og fosfor i den mængde anden organisk gødning der udbringes, afsættes eller lagerføres skal afspejle de faktiske forhold.
Når gødningen udbringes, afsættes eller lagerføres, bestemmes kvælstof- og fosforindholdet ud fra mængderne på baggrund af det oplyste indhold. Forholdet mellem kvælstof og fosfor skal derfor afspejle det N:P-forhold, som følger af leverandørens oplysninger om indholdet af kvælstof og fosfor.
Hvis anden organisk gødning udbringes eller afsættes med et andet forhold mellem næringsstofferne end oplyst fra leverandøren, vil Landbrugsstyrelsen bede dig fremlægge dokumentation for, at det afvigende forhold er udtryk for det faktiske indhold af kvælstof og fosfor i gødningen. Dokumentation kan f.eks. være analyseresultater fra prøver udtaget i forbindelse med afsætning eller udbringning af gødningen.
Kapitel 5
Kunstgødning
Kunstgødning, også kaldet mineralsk gødning, er gødning, der er kemisk fremstillet og dermed ikke stammer fra organisk materiale. Det medfører, at gødningens næringsstoffer er umiddelbart tilgængelig for afgrøderne, og kunst-gødning indgår derfor i gødningsregnskabet med det fulde indhold af kvælstof.
5.1 Leverandører af kunstgødning
Frist for indberetning
Du skal mindst én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har leveret kunstgødning til. Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning. Du skal senest den 1. september 2022 oplyse os om, hvem du har afsat kunstgødning til planperioden 1. august 2021 til 31. juli 2022.
Gødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2021 til 31. juli 2022). Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.
Hvad skal du indberette
Du skal indberette nedenstående oplysninger digitalt til Landbrugsstyrelsen.
Type gødning
Oplysninger
Kunstgødning*
Markering vedr. kvælstofafgift Modtagers CVR-nr. Typen af gødning Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Heraf foderanvendelse i kg
*Urea betragtes som en kunstgødning.
Ved leverancer af kunstgødning til virksomheder, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab samt private, er det tilstrækkeligt at indberette, hvilke gødningstyper samt kvælstof- og fosformængder, der samlet er afsat.
Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du finde en vejledning på Landbrugssty-relsens hjemmeside.
Din indberetning bruges til at fortrykke oplysninger om kvælstof- og fosformængde i modtagerens gødningsregn-skab. Hvis virksomheden eventuelt også har solgt kunstgødning, vil mængden være trukket fra den modtagne mængde.
Hvis du afsætter kunstgødning til en virksomhed eller en privatperson, der ikke er tilmeldt Register for Gødnings-regnskab, skal der betales kvælstofafgift af den afsatte mængde (læs mere herom i afsnit 11.10).
5.2 Indkøbt kunstgødning i gødningsregnskabet
Den fortrykte oplysning i gødningsregnskabets felt 703 er den mængde kunstgødning, dine danske leverandører har indberettet som solgt til dig (se kap. 10). Hvis du har indberettet videresalg af kunstgødning til andre virksomheder, vil den fortrykte mængde være det samlede køb fratrukket dit videresalg.
Hvis den fortrykte oplysning om den indkøbte mængde kunstgødning ikke er rigtig, skal du kontakte dine gødningsleverandører. Leverandørerne skal herefter indberette den rigtige mængde til Landbrugsstyrelsen.
Hvis du har købt kunstgødning i udlandet, skal denne mængde indberettes i felt 702 i dit gødningsregnskab.
Hvis du afsætter kunstgødning til en virksomhed eller en privatperson, der ikke er tilmeldt Register for Gødnings-regnskab, skal du betale kvælstofafgift af den afsatte/solgte mængde. Det er sælger af kunstgødningen, der skal opkræve afgiften fra køber (læs mere herom i kap. 11.10).
5.2.1 Startlager af kunstgødning
Det fortrykte startlager af kvælstof pr. 1. august 2021 svarer til slutlageret i gødningsregnskab for planperioden 2020/2021.
Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2020/2021, skal du fastsætte dit startlager af kunstgødning pr. 1. august 2021 ud fra driftsbilag på indkøbt kunstgødning i planperioden 2020/2021.
5.2.2 Slutlager af kunstgødning
Størrelsen af dit lager af kunstgødning, også kaldet lagerstatus, skal opgøres ved planperiodens slutning den 31. juli 2022. Opgørelsen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter al din kunstgødning uanset, hvor gødningen opbevares. Det vil sige, at faktureret kunstgødning, der ligger på lager hos grovvareselskaber, også skal medregnes i slutlageret.
Derudover skal du opgøre den mængde kunstgødning, der er brugt til afgrøder i den forlængede planperiode (1. august 2022 til 30. september 2022), og som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2022.
Planperiodens slutlager opgøres som lagerstatus den 31. juli 2022 minus forbrug i den forlængede planperiode. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret indgår som startlager for planperioden 2022/2023.
Når du ophører i Register for Gødningsregnskab, må du ikke have et slutlager af kunstgødning, idet din virksomhed ved ophør ikke længere opfylder betingelserne for at modtage og anvende gødning uden afgift. Inden din virksomhed afmeldes registeret, skal du derfor afsætte mængden til en anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregn-skab eller tilbagelevere mængden til din leverandør (læs mere herom i afsnit 2.2.1.6).
Hvis du afsætter kunstgødning med indhold af kvælstof til private eller til ikke-registrerede virksomheder, skal der betales afgift af mængden. Betalingen skal ske ved, at du indberetter og betaler 5 kr. pr. kg N til Skattestyrelsen senest den 15. i måneden, efter udløbet af den måned, hvor kunstgødningen overdrages til private eller til virksom-heder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. Hvis du beholder gødningen til privatbrug efter ophør, skal du ligeledes kunne dokumentere, at der er betalt afgift i den sidst tilmeldte planperiode eller umiddelbart herefter. Vær opmærksom på, at du ikke må sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, til privatpersoner eller virksomheder, der ikke er med i Register for Gødningsregnskab eller Register for køb af am-moniumnitrat.
5.2.3 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i kunstgødning
Du beregner dit forbrug af kvælstof og fosfor i kunstgødning på følgende måde:
Forbrug af kunstgødning = Startlager + indkøbt kunstgødning – afsat kunstgødning – slutlager (se eksempel 5.1).
Den fortrykte værdi i felt 703 i gødningsregnskabet er summen af de kunstgødningsleverancer dine leverandører har indberettet til Landbrugsstyrelsen.
Bemærk, at forbruget af kunstgødning er den beregnede størrelse. Det er dermed ikke slutlageret, du skal beregne. Det betyder, at du skal bruge opgørelsen af dit startlager og slutlager til at beregne forbruget af kunstgødning.
Du er selv ansvarlig for, at lageropgørelsen er korrekt og kan dokumenteres.
Eksempel 5.1 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i kunstgødning
Startlager pr. 1. august (planperiodens start)
1.542 kg N
642 kg P
708
Indkøbt kunstgødning (fratrukket solgt kunstgødning) i planperioden perioden 1. august til 31. juli.
+ 8.456 kg N
+ 3.524kg P
703
Indkøbt kunstgødning fra udlandet i planperioden 1. august til 31. juli.
+ kg N
+ kg P
702
Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr.
(CVR)
906
kg N
kg P
914
Udbragt på areal overdraget til CVR-nr.
(CVR)
904
kg N
kg P
915
Lagerstatus pr. 31. juli.
1.020 kg N
5.3 Overdraget forbrug af kunstgødning i planperioden
Hvis du bortforpagter dele af dit areal, og der på arealet har været spredt kunstgødning ud inden bortforpagtning, f.eks. efterårsgødning til raps eller frøgræs, skal du i felt 904 anføre det CVR-nr., som får overdraget det ’kvælstof og fosfor, der er bragt ud’, og i felt 915 den mængde kvælstof og fosfor, du har overdraget. Den virksomhed, der mod-tager arealet, skal anføre oplysningerne i felt 906 og 914. Se eksempel 5.2 og 5.3 for hhv. overdraget forbrug og hvor meget den nye bruger må gødske.
Eksempel 5.2 Overdraget forbrug
Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr.
(CVR)
906
kg N
kg P
914
Udbragt på areal overdraget til CVR-nr.
(CVR) 1 2 3 4 5 6 7 8
904
80 kg N
34 kg P
915
Virksomheden har spredt 80 kg N og 34 kg P i kunstgødning på arealer, der senere i planperioden er blevet bortforpagtet til virksomheden med CVR-nr. 12345678.
Eksempel 5.3 Hvor meget den nye bruger må gødske
En virksomhed overdrager brugsretten til et areal på 2 ha den 7. april. Kvoten for arealet er beregnet til 438 kg N. Da arealet bortforpagtes, skal denne mængde trækkes fra den samlede kvælstofkvote hos bortforpagter og tillægges i stedet modtagerens kvælstofkvote. Arealet på 2 ha skal fratrækkes bortforpagters harmoniareal og tillægges modtagerens harmoniareal. I efteråret er arealet tildelt 40 kg N pr. ha og 17 kg P pr. ha. Den bortforpagtende virksomhed skal derfor angive 80 kg N og 37 kg P i felt 915. Den nye bruger skal angive samme tal i felt 914. Herved indgår mængderne i den nye brugers samlede forbrug af N og P.
5.4 Forholdet mellem kvælstof og fosfor i kunstgødning
Opgørelse af kvælstof og fosfor i udbragt, lagerført eller solgt kunstgødning beregnes ud fra mængderne af anvendt kunstgødning og sammensætningen af kunstgødning. Sammensætningen har producenten oplyst på emballagen og i Leverandørregister for Gødningsleverancer, og dette kan ikke fraviges.
Kapitel 6
Biogas- og forarbejdningsanlæg
Afgasset biomasse produceres på et biogasanlæg og er det tilbageværende materiale efter produktion af biogas. Afgasset biomasse er en effektiv gødning og kan være blandinger af husdyrgødning, affald og anden vegetabilsk biomasse.
I gødningsregnskabet opgøres forbruget af afgasset biomasse sammen med forbruget af husdyrgødning (felt 304 og felt 607).
Indholdet af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse skal beregnes ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen.
De samme oplysninger skal biogasanlægget, der afsætter afgasset biomasse til en registeret virksomhed, oplyse til Landbrugsstyrelsen i Leverandørregister for gødningsleverancer.
6.1 Biogasanlæg
Et biogasanlæg er et anlæg, der ud fra blandinger af husdyrgødning, affald og vegetabilsk biomasse producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt, der anvendes som gødning i landbruget.
Biogasanlæg på virksomheder der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (gårdbiogasanlæg)
Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og samtidig har et biogasanlæg (under samme CVR-nummer), skal du oplyse Landbrugsstyrelsen om dine leverancer af afsat afgasset biomasse og afsat husdyrgødning via gødningskvitteringer (Skema B1) i forbindelse med indberetning af din virksomheds gødningsregnskab.
Her skal du oplyse følgende:
• Modtagers navn og CVR-nummer
• Det totale indhold af kvælstof of fosfor i den afsatte husdyrgødning
• Gødningen tilknyttede fosforloft
• Gødningens udnyttelseskrav
Biogasanlæg på virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (fællesbiogasanlæg)
Hvis din virksomhed ikke driver jordbrug og dermed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har et biogasanlæg, skal din virksomhed tilmeldes som leverandør hos Landbrugsstyrelsen. Din virksomhed skal registreres i Leverandørregister for gødningsleverancer.
Du skal én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har afsat afgasset biomasse til og modtaget hus-dyrgødning og anden organisk gødning fra. Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.
Du skal senest den 1. september 2022 oplyse os om, hvem du har afsat afgasset biomasse til og modtaget gødning fra i planperioden 1. august 2021 til 31. juli 2022.
Gødningen regnes for afsat og modtaget i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2021 til 31. juli 2022). Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.
Du skal indberette nedenstående oplysninger digitalt til Landbrugsstyrelsen.
Type gødning
Oplysninger
Afsat afgasset biomasse
Modtagers CVR-nr. Typen af gødning Udnyttelsesprocent Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Tilknyttede fosforloft i kg P/ha
Modtaget husdyrgødning
Afsætters CVR-nr. Typen af gødning Udnyttelsesprocent Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Tilknyttet fosforloft i kg P/ha Tørstof pct. (frivillig indberetning)
Modtaget anden organisk gødning
Afsætters CVR-nr. Typen af gødning Udnyttelsesprocent Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Tilknyttet fosforloft i kg P/ha Tørstof pct. (frivillig indberetning)
Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du på Landbrugsstyrelsens hjemmeside finde en vejledning til, hvordan du indberetter. Du kan yderligere finde de særlige regler, der gælder for økologer, som modtager afgasset biomasse, i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på Landbrugsstyrelsen hjemme-side.
6.2 Fastsættelse af kvælstof- og fosforindhold i den afgassede biomasse
Indholdet af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse skal du beregne ud fra summen af kvælstof- og fosforleverancer fra de forskellige leverandører og oplysninger om de mængder af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og anden orga-nisk gødning, der indgår i biomassen (normer for husdyrgødning og analyser af energiafgrøder, anden vegetabilsk biomasse og affald). Fastsættelsen af kvælstof- og fosforindhold i gødningen skal kunne dokumenteres.
Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, kan alternativt få indholdet af mængden af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse bestemt ved hjælp af analyse af repræsentative prøver. Prøverne skal sendes til analyse på et akkrediteret laboratorium.
6.2.1 Analyse af kvælstof- og fosforindhold i afgasset biomasse
Resultater fra analyse af prøver kan benyttes som alternativ til fastsættelse af kvælstof- og fosforindholdet i den afgassede biomasse. Hvis der benyttes prøver, skal de være repræsentative. En prøve kan siges at være repræsen-tativ for en større masse, når den har et indhold, der svarer til det gennemsnitlige indhold i den samlede masse, den repræsenterer. Der er fastsat regler for, hvordan man som biogasanlæg udtager repræsentative prøver af afgasset biomasse med henblik på analyse at kvælstof og fosforindhold. For at få repræsentative prøver skal der udtages 4 delprøver af 0,5 liter, som samles til 1 prøve på 2 liter, hvor indholdet blandes. Herefter skal som minimum 1 liter homogent indhold sendes til analyse. Kravene til prøveudtagning fremgår nedenfor.
Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse:
• Prøver af afgasset biomasse skal analyseres minimum 12 gange i planperioden. Minimum 1 repræsentativ prøve skal analyseres hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes.
• Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold. Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring.
• Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse.
• Der skal månedligt udtages en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned.
• Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra
a. rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller
b. rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/slamsuger, eller
c. direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/slamsuger.
• Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l. Herefter skal der sendes én homogen prøve på minimum 1 l til analyse.
• Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie.
Eksempel 6.1 Opgørelse af den leverede mængde afgasset biomasse en repræsentativ analyse gælder for
Mængde kg
N (kg)
P (kg)
Total mængde biomasse afsat
14.190.000
61.301
12.203
Et biogasanlæg har i oktober måned udtaget 4 prøver af 0,5 L som de d. 31. oktober har fået analyseret på et akkrediteret laboratorie. Indholdet af kvælstof i prøven er 4,3 kg/ton afgasset biomasse, og indholdet af fosfor er 0,9 kg/ton afgasset biomasse. Det vil sige, at hhv. 4,3 kg N/ton og 0,9 kg P/ton vil være indholdet af N og P for de leverancer af afgasset biomasse, som biogasanlægget afsætter i løbet af oktober måned. Disse tal skal således indberettes i Leverandørregistret for leverancer afsat i oktober.
For den afgassede biomasse skal de repræsentative prøver tages med passende intervaller, mindst 12 gange i planperioden, hvori gødningen skal anvendes. Hvis der produceres flere gødningsfraktioner f.eks. både fiberfraktion og vådfraktion, skal der tages repræsentative prøver mindst 12 gange af hver fraktion. Biogasanlægget skal opgøre den mængde afgasset biomasse, som analyserne gælder for.
Den mængde afgasset biomasse, som analyserne gælder for, skal opgøres og oplysningerne skal følge med gødningen, når den afsættes enten via gødningsregnskabet eller via Leverandørregistret, jf. Eksempel 6.1. Oplysningerne, der følger med den afgassede biomasse, er ikke et gennemsnit af samtlige 12 analyser, men skal afspejle den årlige variation i input til biogasanlægget.
Analyse af kvælstof – og fosforindhold i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Vær opmærksom på, at en jordbruger, der har et biogasanlæg på sin bedrift (under samme CVR-nummer som bedriften), ikke kan bruge analyse af repræsentative prøver til bestemmelse af kvælstof- og fosformængde til egen anvendt afgasset biomasse, men skal fastsætte kvælstof- og fosforindhold ud fra normtal for kvælstof og fosfor for den husdyrgødning, der tilgår anlægget (både egenproduceret og modtaget). Ved afsætning af afgasset biomasse til andre bedrifter kan der anvendes analyser i stedet for normtal.
Nedenfor er vist 5 forskellige scenarier.
Scenarie
Krav om tilmelding til Landbrugsstyrelsen
Analyser eller normtal?
Hvad sker der med eventuel difference mellem norm og analyse?
Ved afsætning til biogasanlæg
Ved modtagelse fra biogasanlæg
Virksomheden har eget gårdbiogasanlæg på samme CVR-nr. som husdyrproduktionen. Bruger kun egen husdyrgødning i anlægget.
Register for Gødningsregnskab
Normtal
Normtal
Der bliver ingen difference i gødningsregnskabet.
Virksomheden har eget biogasanlæg på samme CVR-nr. som husdyrproduktionen. Modtager også husdyrgødning fra andre CVR-numre til anlægget. Den afgassede biomasse kan afsættes til andre virksomheder.
Register for Gødningsregnskab
Normtal
Analyser eller normtal
Virksomheden som har biogasanlægget på sit CVR-nr. hæfter for hele differencen i sit gødningsregnskab ved brug af analyser, når han afsætter til andre.
Virksomheden har biogasanlæg i et andet CVR-nr. end husdyrproduktionen. Bruger kun bedriftens egen husdyrgødning i anlægget.
Leverandørregister for gødningsleverancer
Normtal
Analyser eller normtal
Der kan være difference mellem den husdyrgødning som afsættes til anlægget og den afgassede biomasse, der afsættes. Der er ingen, der hæfter for denne afvigelse.
Virksomheden har biogasanlæg, men i et andet CVR-nr. end husdyrproduktionen. Modtager også husdyrgødning fra andre CVR-numre til anlægget. Den afgassede biomasse kan afsættes til andre jordbrugere.
Leverandørregister for gødningsleverancer
Normtal
6.2.2 Udnyttelseskrav for afgasset biomasse
Det er indgangsmaterialerne, der danner grundlag for beregning af udnyttelseskravet til den afgassede biomasse. I beregningen skal de forskellige enkelte indgangsmaterialer vægtes i forhold til indholdet af kvælstof.
Hvis indgangsmaterialet er en blanding af forskellige gødninger med forskellige udnyttelseskrav, beregnes det sam-lede udnyttelseskrav for den afgassede biomasse ved at beregne et vægtet gennemsnit af udnyttelseskravene i indgangsmaterialet i forhold til indholdet af total kvælstof. Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumente-res.
6.2.3 Fosforloft for afgasset biomasse
Gødningens totale indhold af fosfor samt gødningens tilknyttede fosforloft skal tilknyttes som oplysninger til den over-førte gødning. Fosforlofter er generelt beskrevet i Kapitel 8.
Der gælder dog særlige regler for beregningen af fosforlofter for virksomheder, der afgiver gødning til fælles biogasanlæg og forarbejdningsanlæg og for beregningen af fosforloftet for fælles biogasanlæg og forarbejdningsanlæg.
Gårdbiogasanlæg
Et gårdbiogasanlæg defineres som et anlæg, der er under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Derfor vil fosforloftet for den afgassede biomasse, som kommer ud af anlæg-get, være det samme som virksomhedens fosforloft. Det vil sige et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den pro-ducerede og modtagne gødning på virksomheden i planperioden (se mere herom i Kapitel 7).
Fælles biogasanlæg
Et fælles biogasanlæg, er anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Her fastsættes fosforloftet tilknyttet den afgassede biomasse, ud fra et vægtet gen-nemsnit af fosforlofterne tilknyttet de modtagne mængder af husdyrgødning, affald og øvrige typer organisk gødning i den forrige planperiode, således at det præcise fosforloft kan fastlægges umiddelbart i alle aftaler i en given planpe-riode. Bemærk, at vegetabilsk biomasse og bioaske indgår med et fosforloft på 30 kg P/ha.
Fosforloftet, som tilknyttes den afsatte afgassede biomasse, er altså ikke et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den specifikke mængde afgasset biomasse, men et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for alle mængder af gød-ning, der er tilført biogasanlægget i forrige planperiode. Fosforloftet tilknyttes altså biogasanlægget og gælder for alle leverancer af afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning i den efterfølgende planperiode.
For fælles biogasanlæg, der ikke leverede afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning i den forrige planperio-de, fastsættes fosforloftet ud fra det vægtede gennemsnit af fosforlofterne for de forventede tilførte mængder og typer af gødning i planperioden.
Virksomheder der afsætter organisk gødning til fælles biogasanlæg
Når man som virksomhed afsætter husdyrgødning til et fælles biogasanlæg, fastsættes fosforloftet for den afsatte mængde fosfor fra gødningen kun på baggrund af den eller de typer af gødning, som er produceret af virksomhedens egen husdyrproduktion. Den eller de typer af gødning, som virksomheden modtager fra andre virksomheder, tæller altså ikke med i beregningen af det tilknyttede fosforloft for den overførte gødning til fælles biogasanlægget. Derudover vil den mængde fosfor i gødning fra virksomhedens egenproduktion, som afgives til fællesanlægget ikke skulle medtages, når virksomheden beregner sit fosforloft.
Afsætter virksomheden mere fosfor fra organisk gødning til et fælles biogasanlæg, end den selv har produceret ved egen husdyrproduktion, så beregnes fosforloftet for denne mængde organiske gødning, som et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den organiske gødning, som virksomheden har modtaget.
Se mere om beregningen af virksomhedens fosforloft i Kapitel 8.
6.3 Forarbejdningsanlæg
Ved et forarbejdningsanlæg forstås et anlæg, der modtager husdyrgødning (evt. også anden organisk gødning fra en eller flere husdyrproducenter), og som ved en teknisk forarbejdning af gødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødnings-stoffer. Det samlede indhold af kvælstof og fosfor ændres ikke ved forarbejdningen.
Et forarbejdningsanlæg kan f.eks. være et separationsanlæg, hvor husdyrgødningen (evt. efter at være blevet afgas-set) deles i en fiberfraktion og en væskefraktion. Et andet eksempel er et pelleteringsanlæg, hvor hønsemøg tørres og presses til piller.
Biogasanlæg, komposteringsanlæg, forbrændingsanlæg og brændingsanlæg er ikke et forarbejdningsanlæg.
Forarbejdningsanlæg på virksomheder der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab
Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og samtidig har et forarbejdningsanlæg (under samme CVR-nummer), skal du oplyse Landbrugsstyrelsen om dine leverancer af afsat forarbejdet husdyrgødning via gødningskvitteringer (Skema B1) i forbindelse med indberetning af din virksomheds gødningsregnskab.
Forarbejdningsanlæg på virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab
Hvis din virksomhed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har et forarbejdningsanlæg, skal din virksomhed tilmeldes som leverandør hos Landbrugsstyrelsen. Din virksomhed skal registreres i Leverandørregister for gødningsleverancer.
Du skal mindst én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har afsat forarbejdet husdyrgødning til og modtaget gødning fra. Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.
Du skal senest den 1. september 2022 oplyse Landbrugsstyrelsen om, hvem du har afsat forarbejdet husdyrgødning til og modtaget gødning fra i planperioden 1. august 2021 til 31. juli 2022. Gødningen regnes for afsat og modtaget i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2021 til 31. juli 2022). Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt. Du skal indberette nedenstående oplysninger digitalt til Landbrugsstyrelsen.
Type gødning
Oplysninger
Afsat forarbejdet husdyrgødning
Markering vedr. kvælstofafgift Modtagers CVR-nr. Typen af gødning Udnyttelsesprocent Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Tilknyttet fosforloft i kg P/ha
Modtaget husdyrgødning
Afsætters CVR-nr. Typen af gødning Udnyttelsesprocent Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Tilknyttet fosforloft i kg P/ha
Modtaget anden organisk gødning
Afsætters CVR-nr. Typen af gødning Udnyttelsesprocent Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Tilknyttet fosforloft i kg P/ha
Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du finde en vejledning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside her.
6.3.1 Afsætning til privatpersoner
Hvis du ønsker at afsætte forarbejdet husdyrgødning til privatpersoner, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnummer hos Landbrugsstyrelsen (læs mere herom i afsnit 10.3).
6.3.2 Kvælstof- og fosforindhold i forarbejdet husdyrgødning
For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor i den husdyrgødning (evt. også andet organisk materiale), der tilføres anlægget. Det vil sige, at der ikke må være et tab af kvælstof og fosfor i forarbejdningen, og at man ikke må anvende analyser af kvælstof- og fosforindhold i forarbejdet husdyrgødning.
Tilføres et forarbejdningsanlæg afgasset biomasse, vil det enten være de normtal, der er anvendt til at beregne kvæl-stof- og fosforindholdet i den afgassede biomasse eller de repræsentative prøver, der er analyseret med henblik på at fastsætte kvælstof- og fosforindholdet i den afgassede biomasse, der også fastsætter indholdet af kvælstof og fosfor i den forarbejdede afgassede biomasse. Det endelige kvælstof- og fosforindhold kan således ikke være lavere end indgangsmaterialet.
Der kan anvendes analyser af forarbejdet husdyrgødning for at fastsætte kvælstof- og fosforindholdet i hhv. væske- og fiberfraktionen, men summen af de to fraktioner skal svare til den mængde kvælstof og fosfor, der er tilført an-lægget.
6.3.3 Udnyttelseskrav og fosforlofter for forarbejdet husdyrgødning
Der er fastsat udnyttelseskrav for forarbejdet husdyrgødning på hhv. 85 pct. (alle væskefraktioner) og 55 pct. (fiber-fraktion). Dette vurderes at være det praktisk mulige udnyttelseskrav, der kan opnås under optimale udbringningsfor-hold.
Dog kan du som producent også fortsat fastsætte udnyttelseskravet for forarbejdet husdyrgødning (herunder forar-bejdet afgasset biomasse) ud fra indgangsmaterialet, så udnyttelseskravet i højere grad fastsættes ud fra sammensætningen af den forarbejdede husdyrgødning eller anden organiske gødning der er tilført anlægget.
Eksempel 6.2 Beregning af udnyttelseskrav for forarbejdet husdyrgødning ud fra indgangsmaterialet
Gødningstype
Udnyttelseskrav (pct.)
Mængde kg N
Svinegylle
80
2.000
Kvæggylle
75
1.000
Anden organisk gødning
40
500
Total
3.500
En producent skal fastsætte udnyttelseskravet for forarbejdet husdyrgødning ud fra indgangsmaterialet. Gødningen, der produceres, består af 2.000 kg svinegylle med et udnyttelseskrav på 80 pct., 1.000 kg kvæggylle med et udnyttelseskrav på 75 pct. og 500 kg anden organisk gødning med et udnyttelseskrav på 40 pct. Den totale mængde kvælstof udgør: (2.000 + 1.000 + 500) kg = 3.500 kg. Udnyttelseskravet for den forarbejdede husdyrgødning beregnes således: ((2.000 kg svinegylle / 3.500 kg) x 80 pct.) + ((1.000 kg kvæggylle / 3.500 kg) x 75 pct.) + (500 kg anden organisk gødning / 3.500 kg) x 40 pct.) = 73 pct.
Hvis indgangsmaterialet er en blanding af forskellige gødninger (husdyrgødning og anden organisk gødning) med forskellige udnyttelseskrav, beregnes det samlede udnyttelseskrav for forarbejdet husdyrgødning ved at tage et væg-tet gennemsnit af udnyttelseskravene i indgangsmaterialet ud fra indholdet af total kvælstof. Du kan i eksempel 6.2 se beregning af udnyttelseskravet for forarbejdet husdyrgødning. Samme metode er gældende for beregningen af fosforloftet for indgangsmaterialet. Bemærk, at hvis det er afgasset biomasse, der forarbejdes, så er fosforloftet for den forarbejdede afgassede biomasse det samme som for den uforarbejdede biomasse. Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres. Det samlede udnyttelseskrav for hhv. væske- og fiberfraktion skal som mini-mum svare til udnyttelseskravet for den eller de typer af husdyrgødning og anden organisk gødning, der er tilført anlægget.
6.3.4 Virksomheder der afsætter organisk gødning til forarbejdningsanlæg
Når man som virksomhed afsætter husdyrgødning til et forarbejdningsanlæg, fastsættes fosforloftet for den afsatte mængde fosfor fra gødningen kun på baggrund af den eller de typer af gødning, som er produceret af virksomhedens egen husdyrproduktion. Den eller de typer af gødning, som virksomheden modtager fra andre virksomheder, tæller altså ikke med i beregningen af det tilknyttede fosforloft for den overførte gødning til forarbejdningsanlægget. Derudover vil den mængde fosfor i gødning fra virksomhedens egenproduktion, som afgives til forarbejdningsanlæg-get, ikke skulle medtages, når virksomheden beregner sit fosforloft.
Afsætter virksomheden mere fosfor fra organisk gødning til et forarbejdningsanlæg, end den selv har produceret ved egen husdyrproduktion, så beregnes fosforloftet for denne mængde organiske gødning, som et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den organiske gødning, som virksomheden har modtaget.
Se mere om beregningen af virksomhedens fosforloft i Kapitel 8.
6.4 Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg
Et forbrændingsanlæg og brændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et teknisk anlæg, der ved forbrænding omdanner husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til energi, røggasser og bioaske. Et for-brændingsanlæg kan være et centralt anlæg, der er etableret og drevet alene med henblik på forbrænding.
Foruden forbrændingsanlæg og brændingsanlæg til forbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kan et centralt anlæg være indrettet og drevet med henblik på forbrænding af andre affaldstyper, f.eks. slagteriaffald, spildevandsslam, halm mv.
Et forbrændingsanlæg/brændingsanlæg kan også være etableret på en virksomhed (gårdanlæg), der er tilmeldt Re-gister for Gødningsregnskab, med henblik på forbrænding af virksomhedens egen produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.
Forbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning skal foregå på et godkendt anlæg.
Om der er tale om et forbrændingsanlæg eller et brændingsanlæg afhænger af, efter hvilke regler anlægget er god-kendt:
• Forbrændingsanlæg: Et anlæg der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der for-brænder affald.
• Brændingsanlæg: Et anlæg der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår forbrænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.
• Bemærk, at det kun er husdyrgødning og separeret ren husdyrgødning, der må afbrændes i et brændingsanlæg og altså ikke hverken afgasset biomasse eller separeret afgasset biomasse, som er iblandet affald.
Et forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager halm til afbrænding skal ikke indberette dette i Leverandørregister for gødningsleverancer, men handelsbilag skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
6.4.1 Leverancer af modtaget husdyrgødning og modtaget forarbejdet husdyrgødning på centrale forbrændingsanlæg
Hvis din virksomhed er et centralt forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal du senest den 1. september 2022 oplyse os om, hvem du har modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 1. august 2021 til 31. juli 2022.
Du skal én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har modtaget gødning fra. Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.
Du skal indberette nedenstående oplysninger digitalt til Landbrugsstyrelsen.
Type gødning
Oplysninger
Modtaget husdyrgødning og modtaget forarbejdet husdyrgødning
Afsætters CVR-nr. Typen af gødning Udnyttelsesprocent Den samlede mængde af gødning i kg Det totale indhold af kvælstof i kg Det totale indhold af fosfor i kg Tilknyttet fosforloft i kg P/ha
Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du finde en vejledning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
6.4.2 Forbrænding på eget gårdanlæg
Hvis du etablerer et forbrændingsanlæg på din egen virksomhed (gårdanlæg), vil du i gødningsregnskabet kunne fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis følgende kontrolbetingelser er opfyldt:
• Forbrændingsanlæggets varmevekslerdel skal være forsynet med en energimåler, der kan måle den producerede varmeenergi i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
• I perioder hvor der sker forbrænding på anlægget, skal du hver dag ajourføre en oversigt (driftsrapport), hvor du skal notere mængde og type af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som afbrændes. Endvidere skal du hver dag aflæse energimåleren og notere visningen i oversigten. Oversigten skal være påført navn og planperiode.
• Hver gang du skiller dig af med lageret af bioaske, skal du udtage en repræsentativ prøve til myndighedskon-trol af bioasken på mindst 100 g. Du skal påføre dato for prøveudtagning på kontrolprøven. Samtidig skal du veje den samlede mængde bioaske, inden du skiller dig af med den. Du skal gemme prøven og dokumentati-on for vejning af den samlede mængde af bioaske på din virksomhed i mindst 5 år fra planperiodens udløb.
Du vil ikke kunne fratrække fosformængden i husdyrgødningen, da denne ikke forsvinder ved afbrænding. For-brændt husdyrgødning kan lovligt opbevares på din virksomhed.
6.4.3 Behandling af bioasken
Både centrale forbrændings- og gårdanlæg skal overholde reglerne for opbevaring og bortskaffelse af bioasken, der er fastsat af miljømyndighederne. Opbevaring af aske fra forbrænding af husdyrgødning kan ske uden tilladelse på brugers virksomhed, hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg. Læs om reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.
Kapitel 7
Harmoniregler
Harmonireglerne bestemmer, hvor meget kvælstof fra organisk gødning du må udbringe på dine harmoniarealer hvert år. Reglerne findes i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om anvendelse af gødning (Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen).
Du skal overholde harmonireglerne, hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. I gødningsregnskabet opgø-res dit forbrug af kvælstof i organisk gødning pr. ha harmoniareal. Du kan dermed se, om du overholder harmonikravet.
Vejledning til opgørelse af harmoniarealet finder du i afsnit 9.1.2
Der gælder særlige regler for anvendelse af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zink-oxid, herunder regler der begrænser den tilladte mængde udbragte husdyrgødning udover, hvad der følger af harmo-nireglerne og fosforreglerne. Disse regler findes ligeledes i bekendtgørelse om anvendelse af gødning. Du kan læse mere i Miljøstyrelsens wiki-vejledning om miljøregulering af husdyrhold, som kan tilgås her eller via Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.
7.1 Harmonikrav
Du skal for hele din jordbrugsvirksomhed overholde en grænse for maksimal mængde total kg kvælstof i organisk gødning pr. ha harmoniareal (kg N/ha) pr. planperiode. Kravet til harmoniarealet er herudover også fastsat på bag-grund af anvendelse af fosfor (se kapitel 8).
Du må højst udbringe organisk gødning i mængder svarende til 170 kg N/ha harmoniareal pr. planperiode. Grænsen på 170 kg N/ha gælder uafhængigt af, om gødningen stammer fra egen produktion, eller om den kommer fra mod-taget organisk gødning. Vær dog opmærksom på, at der kan gælde særlige regler i forhold til hvor meget kvælstof, der må udbringes, hvis du ansøger om udbetaling af Økologisk Arealtilskud eller har miljøtilsagn, hvor der kan være krav om ingen eller nedsat krav om kvælstoftilførsel.
Du har mulighed for at udbringe op til 230 kg N/ha harmoniareal pr. planperiode, hvis du har en tilladelse til at anvende kvægundtagelsen, og hvis du overholder de særlige betingelser, der gælder for at anvende kvægundtagelsen. Betingelserne for at anvende kvægundtagelsen er beskrevet i Vejledning om kvægundtagelsen, som du finder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
7.2 Opgørelse af harmoniforhold
Du kan i afsnit 9 i gødningsregnskabet se en opgørelse af harmoniforhold for kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning. I felt 716 kan du se, hvor mange kg N du har tildelt i husdyrgødning og anden organisk gødning, og i felt 717 kan du se, hvor mange kg N i husdyrgødning og anden organisk gødning du har tildelt pr. ha harmoniareal.
7.2.1 Opgørelse af harmoniforhold for kvælstof i organisk gødning
Udbragt kg N i husdyrgødning og anden organisk gødning (Felt 308 + 804)
kg N
716
Udbragt antal kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal (Felt 716 / felt 106)
kg N/ha harmoniareal.
717
7.3 Udegående dyr
Gødning afsat af udegående dyr skal du medtage som udbragt eller afsat. Der gælder særlige regler for gødning afsat af dyr på arealer med miljøtilsagn og særlige naturarealer. Du kan læse mere om afsætning af gødning fra dyr på arealer med miljøtilsagn og særlige naturarealer i afsnit 3.1.9.4.
7.4 Dokumentation
Du skal som ansvarlig for jordbrugsvirksomheden kunne dokumentere, at harmonireglerne er overholdt. Hvis du afsætter husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal dette dokumenteres med underskrevne gødningskvitte-ringer (Skema B1), som skal forefindes på bedriften. Kravene til dokumentationen er beskrevet i afsnit 3.1.10.
Kapitel 8
Fosforlofter og fosforarealkrav
Dette kapitel omfatter reglerne vedrørende fosforlofter og fosforarealkrav som fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Fosforlofterne fastsætter, hvor meget fosfor du maksimalt må udbringe på dine harmoniarealer og dermed din virksomheds fosforarealkrav, som er det harmoniareal, din virksomhed som minimum skal have til rådighed i forhold til den udbragte mængde fosfor.
Din virksomheds fosforarealkrav er afhængig af, hvilke typer og mængder af gødning du udbringer på din virksomhed. Fosforreglerne gælder for organisk gødning, bioaske og kunstgødning. I visse områder er der skærpede fosforlofter, som er fastsat til 30 kg P/ha, uanset hvilken type husdyrgødning du anvender (dog gælder der fortsat et fosforloft på 35 kg P/ha for virksomheder, der anvender kvægundtagelsen).
Se definitioner af de forskellige begreber i fosforreguleringen i Oversigt 8.1 nedenfor.
Oversigt 8.1 Definition af begreber i fosforreguleringen
Begreb
Definition
Gødningens fosforloft
Den maksimale mængde i kg fosfor pr. ha harmoniareal for de forskellige typer af gødning.
Virksomhedens fosforloft (gennemsnitsloftet)
Et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for virksomhedens producerede og modtagne mængder af organisk gødning og bioaske. Dette tilknyttes f.eks. afgivet gødning. Ved afsætning til biogasanlæg og forarbejdningsanlæg gælder dog særlige regler (se afsnit 6.2.3).
Skærpede fosforlofter
Inden for oplande afgrænset ved bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter gælder et skærpet fosforloft på 30 kg P/ha uanset gødningstypen (dog fortsat 35 kg P/ha for virksomheder der anvender kvægundtagelsen). Du kan se, om du har arealer inden for et sådant opland i Internet Markkort (IMK) i Tast Selv.
Fosforloftet ved udbringning (det korrigerede fosforloft)
Hvis virksomheden har harmoniarealer i oplande med skærpede fosforlofter skal fosforloftet tilknyttet den organiske gødning ved udbringning korrigeres for dette (se afsnit 8.2.6). Fosforloftet kan yderligere korrigeres for lave fosfortal (se afsnit 8.2.2).
Fosforarealkrav
Det harmoniareal din virksomhed som minimum skal have til rådighed i forhold til den udbragte mængde fosfor på baggrund af fosforloftet ved udbringning (det korrigerede fosforloft).
I Oversigt 8.2 kan du se fosforlofterne for de forskellige typer af gødning for planperioden 2021/2022. Det skal dog bemærkes, at virksomheder med harmoniarealer i områder med skærpede fosforlofter kan få et større fosforarealkrav grundet det lavere fosforloft for den andel af virksomhedens harmoniarealer, der ligger inden for det skærpede område. Se kapitel 16.
Oversigt 8.2 Fosforlofter for forskellige typer af gødning
Gødningstype*
Fosforloft 2021/2022
Husdyrgødning fra fjerkræ og kødædende pelsdyr
35 kg P/ha
Husdyrgødning fra slagtesvin
35 kg P/ha
Husdyrgødning fra søer og smågrise
35 kg P/ha
Husdyrgødning fra kvægbrug
30 kg P/ha
Husdyrgødning fra kvægbrug omfattet af kvægundtagelsen (230 kg N/ha)
35 kg P/ha
Andre organiske gødningstyper
30 kg P/ha
Vegetabilsk biomasse og bioaske
30 kg P/ha
Kunstgødning
30 kg P/ha
* Du skal være opmærksom på, at fosforlofterne kan være skærpede i visse områder - jf. afsnit 8.6.
8.1 Din virksomheds fosforloft
For din virksomhed skal der fastsættes et fosforloft for dels den anvendte organiske gødning og bioaske, dels et fosforloft for den anvendte kunstgødning. Begge fosforlofter vil indgå i beregningen af din virksomheds fosforarealkrav.
De typer gødning, som du producerer og modtager på din virksomhed, vil danne grundlag for din virksomheds fosforloft. Producerer og modtager du flere forskellige typer gødning, vil fosforloftet blive beregnet som et vægtet gennemsnit af fosforloftet for de forskellige typer af organiske gødninger og bioaske. Fosforloftet for kunstgødning angives separat og har et fosforloft på 30 kg P/ha. Se Eksempel 8.1 for beregning af fosforloft.
Både din virksomheds fosforloft for organisk gødning og bioaske og fosforloftet for kunstgødning kan hæves ved lave fosfortal (Pt) på din virksomheds harmoniarealer. Læs nærmere herom i afsnit 8.3.
Eksempel 8.1 Beregning af din virksomheds fosforloft
Hvis du f.eks. producerer 6.000 kg P i husdyrgødning fra kvæg (fosforloft på 30 kg P/ha) og modtager 2.000 kg P i husdyrgødning fra en anden bedrift med søer og smågrise (fosforloft på 35 kg P/ha), så vil din virksomheds fosforloft blive beregnet således: ((6.000 kg P / 8.000 kg P) x 30 kg P/ha) + ((2.000 kg P / 8.000 kg P) x 35 kg P/ha) = 31,3 kg P/ha Med ovenstående beregning bliver din organiske gødning tilknyttet et fosforloft på 31,3 kg P/ha.
8.1.1 Sådan beregnes din virksomheds fosforarealkrav
Dit fosforarealkrav er det harmoniareal, du som minimum skal have til rådighed i forhold til den mængde fosfor, du har tildelt.
Fosforarealkravet for organisk gødning og bioaske og for kunstgødning udregnes separat, som beskrevet nedenfor, hvorefter de lægges sammen til et samlet fosforarealkrav for din virksomhed. Se Oversigt 8.3 og Eksempel 8.2 for beregning af fosforarealkrav.
Din virksomheds fosforarealkrav beregnes som mængden af fosfor i organisk gødning og bioaske, som du har udbragt på dine harmoniarealer i planperioden, divideret med din virksomheds fosforloft i organisk gødning korrigeret for oplande med skærpede fosforlofter og eventuelt hævet fosforloft på grund af lave fosfortal + Mængden af fosfor i kunstgødning, som du har udbragt på dine harmoniarealer i planperioden, divideret med fosforloftet for kunstgødning (30 kg P/ha) og eventuelt hævet på grund af lave fosfortal = Din virksomheds fosforarealkrav Din virksomheds fosforarealkrav må ikke overstige dit harmoniareal.
Eksempel 8.2 Beregning af din virksomheds fosforarealkrav
Din virksomhed producerer 2.000 kg P i husdyrgødning (30 kg P/ha) og modtager 1.000 kg P i afgasset biomasse (33 kg P/ha). Virksomhedens fosforloft er 31 kg P/ha. Udbringning af hele mængden på 3.000 kg P, medfører et fosforarealkrav på 96,8 ha (3.000 kg P / 31 kg P/ha). Virksomheden har desuden udbragt 800 kg fosfor i kunstgødning, hvilket medfører et fosforarealkrav på 26,7 ha (800 kg P / 30 kg P/ha). Din virksomheds samlede fosforarealkrav er 123,5 ha (96,8 ha + 26,7 ha).
På www.landbrugsindberetning.dk kan du finde et beregningsværktøj, den såkaldte ”Gødningsberegner (2022)”, der indeholder en ”fosforberegner”. Du kan anvende fosforberegneren til at beregne dit fosforloft og fosforarealkrav. Du kan anvende fosforberegneren til at planlægge anvendelsen af din gødning for planperioden. I beregningsværktøjet skal du bl.a. angive oplysninger om produceret, modtaget og afgivet husdyrgødning, samt lagerforskydninger, stør-relsen på dit forventede harmoniareal og om en andel af harmoniarealet ligger inden for oplande med krav om skærpede fosforlofter (se kort 15.1 bagerst i vejledningen).
8.2 Særligt for fosfor i kunstgødning og bioaske
Den tildelte mængde fosfor i kunstgødning og bioaske på harmoniarealerne beregnes som forbruget af fosfor i kunstgødning og bioaske udbragt på alle virksomhedens arealer, men fratrukket den mængde fosfor, som er udbragt på arealer, som ikke er harmoniarealer, men som dyrkes med afgrøder omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm.
8.2.1 Fradrag for fosfor i kunstgødning og bioaske anvendt på ikke-harmoniregler
Du kan i de nedenfor beskrevne tilfælde fratrække fosfor fra kunstgødning og bioaske, der er anvendt på arealer, som ikke medregnes som harmoniarealer, i din virksomheds forbrug af fosfor.
8.2.1.1 Afgrøder i væksthuse, planteskoler, lukkede systemer m.m.
For kunstgødning og bioaske, som er tildelt i væksthuse (glashuse, plasthuse og tunneller), planteskoler, planteskolekulturer og containerpladser, vedplanter o.lign., fastsættes den mængde fosfor, som kan fratrækkes ved beregningen af den forbrugte mængde fosfor, som det dyrkede areal angivet i ha med mindst to decimaler ganget med fosfornormen for den pågældende afgrøde under anvendelse af de fosfornormer, der fremgår af bilag 1, tabel 2. Det gælder for følgende afgrøder og for planter i potter på containerpladser:
Tomater (Afgrødekode 540)
Agurker (Afgrødekode 541)
Salat (Afgrødekode 542)
Grøntsager andre end nr. 1-3 (Afgrødekode 543)
Snitblomster og snitgrønt (Afgrødekode 544)
Potteplanter (Afgrødekode 545)
Planteskolekulturer stauder (Afgrødekode 547)
Planteskolekulturer vedplanter til videresalg (Afgrødekode 497)
Småplanter, en-årige (Afgrødekode 548)
Containerpladser (Afgrødekode 564).
For kunstgødning og bioaske, som er tildelt i lukkede systemer, fastsættes den mængde fosfor, som kan fratrækkes ved beregningen af den forbrugte mængde fosfor, som det dyrkede areal angivet i ha med mindst to decimaler gan-get med den tildelte mængde fosfor fratrukket den mængde fosfor, som forlader det lukkede system i f.eks. det afdrevne vækstmedie, se bilag 1, tabel 2. Det gælder for følgende afgrøder:
Lukket system med enårige, stauder eller vedplanter (Afgrødekode 549)
Svampe, champignon (Afgrødekode 563).
8.2.1.2 Grøntsager på friland
For kunstgødning og bioaske, som er forbrugt ved dyrkning af mindst fire hold grøntsager på friland (grøntsager uden overdække eller under fast eller mobilt overdække) på det samme areal og inden for den samme planperiode, fast-sættes den mængde fosfor, som kan fratrækkes ved beregningen af den forbrugte mængde fosfor, som det dyrkede areal angivet i ha med mindst to decimaler ganget med en fosfornorm på 60 kg P/ha pr. planperiode. Det gælder for afgrøder med afgrødekode 400-413, 415-418, 420-424, 429-432, 434 eller 450, se bilag 1, tabel 1, som f.eks. visse arealer med salat, babyleaves, hovedsalat og radiser. Minimum fire hold grøntsager på det samme areal betyder, at der skal udsås eller udplantes nye planter mindst 4 gange på det samme areal i den samme planperiode.
8.2.1.3 Dyrkede skovarealer
For fosfor tildelt på arealer i skove, som er omfattet af definitionen af afgrødekode 581-588, 591-594 eller 602-605, fastsættes den mængde fosfor, som kan fratrækkes ved beregningen af den forbrugte mængde fosfor, som det dyrkede skovareal angivet i ha med mindst to decimaler ganget med fosfornormen for den pågældende afgrøde under anvendelse af de fosfornormer, der fremgår af bilag 1, tabel 2.
For virksomheder, der i en eller flere af de fem forudgående planperioder ikke har tildelt skovarealet fosfor, kan der fratrækkes det dyrkede skovareal, som er omfattet af definitionen af afgrødekode 581-588, 591-594 eller 602-605, i planperioden og i de forudgående planperioder, hvor fradragsmuligheden ikke er benyttet, angivet i ha med mindst to decimaler ganget med fosfornormen for den pågældende afgrøde under anvendelse af de fosfornormer, der fremgår af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning for den pågældende planperiode.
8.2.1.4 Afgrøder på øvrige ikke-harmoniarealer
For fosfor tildelt på øvrige ikke-harmoniarealer med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfor-norm, og som ikke er omfattet af tilfældene i afsnit 8.2.1.1 til 8.2.1.3, fastsættes den mængde fosfor, som kan fratrækkes ved beregningen af den forbrugte mængde fosfor, som den forbrugte mængde fosfor fra kunstgødning og bioaske på de øvrige ikke-harmoniarealer. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har både harmoniarealer og øvrige ikke-harmoniarealer, kan du maksimalt fratrække den mængde fosfor, der svarer til den forholdsmæssige andel af de øvrige ikke-harmoniarealer i forhold til det samlede harmoniareal og de øvrige ikke-harmoniarealer, da det antages, at den forbrugte mængde fosfor i kunstgødning og bioaske er fordelt ensartet på hele harmoniarealet og de øvrige ikke-harmoniarealer med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Se eksempel 8.3.
Eksempel 8.3 Fratræk af fosfor i kunstgødning og bioaske tildelt afgrøder med en N- eller P-norm på ikke-harmoniarealer
Arealer (ha)
Beskrivelse
kg P/ha
kg P i alt
250
Samlet areal
11.000
200
Harmoniareal
5.705
50
Ikke harmoniareal
5.295
kg P/ha og kg P i alt i kunstgødning tildelt afgrøder med en N- eller P-norm på ikke-harmoniarealer, der kan fratrækkes forbruget af P i gødningsregnskabet
3
Tomat i væksthus, lukket system
535
1.605
5
Tomat i væksthus, åbent system
500
2.500
8
Grøntsager på friland, 4 hold
60
480
14
Skov, juletræer
10
140
20
Øvrige ikke harmoniarealer
8.2.1.5 Fradrag for levering af halm til fyringsanlæg
Leverer du halm til et fyringsanlæg, og modtager du bioaske retur, så kan du få et fradrag i din virksomheds forbrug af fosfor. For hvert 1 ton halm, som virksomheden fra den 1. juli i den foregående planperiode til den 31. juni i den indeværende planperiode leverer til et fyringsanlæg, kan virksomheden trække 1 kg P fra forbruget af fosfor. Den leverede mængde halm skal korrigeres for vandindhold, og den leverede mængde halm skal fastsættes ud fra et basisindhold på 17 pct. vand. Virksomhed kan maksimalt fratrække fosfor svarende til 3 kg P/ha harmoniareal, som virksomheden i den foregående planperiode har dyrket med korn, raps eller frøgræs. Virksomheden kan desuden maksimalt fratrække fosfor svarende til indholdet af fosfor i den mængde bioaske, som virksomheden har modtaget fra fyringsanlægget i den indeværende planperiode.
Der skal foreligge dokumentation for fyringsanlæggets modtagelse af halmen, herunder for mængde og dato, fra virksomheden. Dette gælder også selvom du afsætter halmen gennem en eventuel mellemhandler som f.eks. en maskinstation. Dokumentationen kan f.eks. bestå af en faktura. Der skal også foreligge dokumentation for virksomhedens modtagelse af bioaske fra fyringsanlægget. Du skal opbevare dokumentationen i 5 år fra planperiodens udløb, og du skal kunne forevise den på forlangende i forbindelse med kontrol.
8.3 Forøgelse af fosforloftet ved lave fosfortal
Hvis din virksomheds harmoniarealer i gennemsnit har lave fosfortal (Pt), så kan du få et tillæg til din virksomheds fosforlofter. Dette gælder både for fosforloftet for organiske gødning og bioaske og for fosforloftet for kunstgødning. Jo lavere fosfortal, jo større tillæg. Fosforlofterne kan maksimalt hæves med 14 kg P/ha, og de korrigerede fosforlofter må ikke overstige 45 kg P/ha harmoniareal. Tillægget beregnes på baggrund af bedriftens vægtede gennemsnitlige fosfortal ved anvendelse af samtlige af virksomhedens jordprøver fra den seneste prøvetagning på markerne.
Du skal kunne fremvise dokumentation for dine markers fosfortal ved kontrol, og følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne få et tillæg til din virksomheds fosforlofter i organisk gødning og bioaske og i kunstgødning:
• Det gennemsnitlige fosfortal på virksomhedens harmoniarealer med JB-nr. 1-10 er under 4,0.
• På virksomheden foreligger der fosfortal for samtlige af virksomhedens harmoniarealer med JB-nr. 1-10.
• Det gennemsnitlige fosfortal er resultater af jordprøver, som ikke er ældre end 5 år ved starten på den planpe-riode, hvor fosforloftet ønskes hævet.
• Der foreligger som minimum én jordprøve for hver påbegyndt 5 ha harmoniareal med JB-nr. 1-10 og som minimum én jordprøve for hver mark med JB-nr. 1-10, som indgår i virksomhedens harmoniarealer.
Det gennemsnitlige fosfortal er det vægtede gennemsnit af markernes gennemsnitlige fosfortal baseret på samtlige af virksomhedens jordprøver fra den seneste prøvetagning på markerne, som er taget senest 1. februar i den planperiode, hvor fosforlofterne ønskes hævet.
Du kan vælge at anvende jordprøver, der er taget efter 1. februar i den planperiode, hvor fosforlofterne ønskes hævet, og frem til 31. marts i den efterfølgende planperiode.
På bedrifter med JB-nr. 11 eller 12 korrigeres forøgelsen af fosforlofterne med en faktor svarende til den andel af virksomhedens harmoniarealer, der ikke er klassificeret som JB-nr. 11 eller 12 (se evt. Eksempel 8.3).
I Oversigt 8.4 kan du se, hvor meget du kan hæve din virksomheds fosforlofter i forhold til virksomhedens gennemsnitlige fosfortal.
Oversigt 8.4 Tillæg til virksomhedens fosforloft
Gennemsnitligt fosfortal (Pt)
Tillæg til virksomhedens fosforloft
3,99 - 3,50
+ 1 kg P/ha
3,49 – 3,00
+ 2 kg P/ha
2,99 – 2,75
+ 4 kg P/ha
2,74 - 2,50
+ 6 kg P/ha
2,49 - 2,25
+ 8 kg P/ha
2,24 - 2,00
+ 10 kg P/ha
1,99 - 1,75
+ 12 kg P/ha
Under 1,75
+ 14 kg P/ha
I Eksempel 8.4 ses en beregning af, hvor meget en virksomheds fosforlofter kan hæves ved lave gennemsnitlige fosfortal.
Eksempel 8.4 Beregning af hævet fosforloft ved lave fosfortal
En virksomhed har et harmoniareal på 100 ha, og det gennemsnitlige fosfortal på virksomhedens harmoniarealer (dog ikke arealer med JB-nr. 11 og 12) er 3,2 Pt. Det svarer til en forøgelse på 2 kg P/ha (se Oversigt 8.4). Da 20 ha af det samlede harmoniareal er JB-11 og 12, skal forøgelsen af fosforloftet dog korrigeres med en faktor svarende til den andel af virksomhedens harmoniarealer, som disse arealer udgør. Forøgelse af fosforloftet beregnes på følgende måde: ((100 ha – 20 ha) / 100 ha) x 2 kg P/ha = 1,6 kg P/ha Havde virksomheden i forvejen et fosforloft på 35 kg P/ha, hæves fosforloft til 36,6 kg P/ha.
8.4 Særlige regler for virksomheder omfattet af kvægundtagelsen
Der gælder særlige regler for kvægbrug, der har ansøgt om og fået tilladelse til at anvende kvægundtagelsen. Reglerne er beskrevet i Vejledning om kvægundtagelsen for planperiode 2021/2022, hvortil der henvises.
8.5 Ved overførsel af gødning
Når du afgiver organisk gødning eller bioaske til en anden virksomhed, skal du oplyse modtageren om den overførte mængde fosfor. Når du afgiver husdyrgødning til jordbrugsvirksomheder, fælles biogasanlæg og forarbejdningsanlæg, skal du oplyse modtageren om den overførte mængde fosfor og gennemsnitsloftet for den afgivne gødning. Den totale mængde fosfor og fosforloftet skal fremgå af gødningskvitteringen (skema B1). Din virksomheds fosforloft i organisk gødning vil dermed indgå i beregningen af fosforloftet for den virksomhed, som modtager din gødning. Ved overførsler af gødning skal du anvende fosforloftet i organisk gødning for din virksomhed (felt 233 i gødningsregnskabet), dvs. fosforloftet i organisk gødning før eventuel korrektion for den andel af dine harmoniarealer, der ligger i oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter, og før eventuelt hævet fosforloft grundet lave fosfortal.
Hvis du på det tidspunkt i planperioden, hvor du afgiver gødningen, ikke kender din virksomheds fosforloft, skal du angive det fosforloft, du forventer din virksomhed har ved planperiodens afslutning. Det oplyste fosforloft på gødningskvitteringen (Skema B1) (felt 196 i Skema B1) kan være op til 1 kg P pr. ha højere end din virksomheds endeli-ge fosforloft (felt 233 i gødningsregnskabet). Den mængde fosfor, du har overført til en jordbrugsvirksomhed, et fælles biogasanlæg, et forarbejdningsanlæg eller et forbrændings- eller brændingsanlæg, kan du trække fra i dit fosforregnskab.
Hvis du afgiver husdyrgødning til et fælles biogasanlæg, så skal du for den husdyrgødning, som du afgiver til biogasanlægget, og som ikke overstiger den producerede mængde fosfor fra din egen husdyrproduktion, oplyse fosforloftet i egen husdyrproduktion (felt 225 i gødningsregnskabet) i felt 196 på gødningskvitteringen (Skema B1). Den producerede mængde fosfor, som du afgiver til biogasanlægget, indgår dermed ikke i fastsættelsen af din virksomheds fosforloft.
Hvis du afgiver mere husdyrgødning til et fælles biogasanlæg end du selv producerer fra din egen husdyrproduktion, så skal du for den husdyrgødning, som du afgiver til biogasanlægget fra din egen husdyrproduktion, oplyse fosforloftet i egen husdyrproduktion (felt 225 i gødningsregnskabet), og for den husdyrgødning, som du afgiver til biogasanlægget udover din egen husdyrproduktion, oplyse din virksomheds fosforloft i organisk gødning (felt 233 i gødningsregnskabet) i felt 196 på gødningskvitteringerne.
Du kan endvidere læse mere om de særlige regler, der gælder for beregningen af fosforloftet for virksomheder, der afsætter gødning til og modtager afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning fra fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg i afsnit 8.2.5.
8.5.1 Fosforlofter ved afsætning til fælles biogasanlæg
Hvis du afsætter husdyrgødning til et fælles biogasanlæg, så skal du for den afgivne husdyrgødning anvende gen-nemsnitsloftet i egen husdyrproduktion (felt 225) for den husdyrgødning, som ikke overstiger den producerede mængde fosfor fra din virksomheds egen husdyrproduktion. Den producerede mængde fosfor indgår dermed ikke i fastsættelsen af gennemsnitsloftet i organisk gødning for jordbrugsvirksomheden. Du kan i Eksempel 8.5 se en beregning af en virksomheds fosforloft.
Eksempel 8.5 Beregning af fosforloft ved afsætning til fælles biogasanlæg
Gødningstype
Produceret husdyrgødning (kg P)
Modtaget husdyrgødning (kg P)
Afsat husdyrgødning til fælles biogasanlæg (kg P)
P-loft (kg P/ha)
(223) Svinegylle (Søer og smågrise)
7.000
35
(225) Kg fosfor og fosforloft egen husdyrproduktion
7.000
35
(227) Kg fosfor og fosforloft afsat til fælles biogasanlæg
3.000
35
(229) Kvæggylle
3.000
30
(229) Afgasset biomasse
2.000
33,5
(233) Fosforloft i organisk gødning
33
En virksomhed producerer 7.000 kg P i svinegylle og afsætter 3.000 kg P til fælles biogasanlæg begge med et fosforloft på 35 kg P/ha. Desuden modtager virksomheden 3.000 kg P i kvæggylle med et fosforloft på 30 kg P/ha. Da virksomheden afsætter en mængde af den producerede fosfor i svinegylle til fælles biogasanlæg skal dette ikke medregnes i virksomhedens gennemsnitlige fosforloft. Bedriften modtager desuden 3.000 kg P i afgasset biomasse retur fra biogasanlægget. Dvs. at der i beregningen af bedriftens gennemsnitsloft skal medregnes 7.000 kg P i svinegylle – 3.000 kg P i svinegylle (afsat til biogas) + 3000 kg P i kvæggylle + 2.000 kg P i afgasset biomasse = 9.000 kg P Beregningen af virksomhedens fosforloft bliver således: Svinegylle: (4.000 kg P i svinegylle / 9.000 kg P) x 35 kg P/ha = 15,6 kg P/ha Kvæggylle: (3.000 kg P i kvæggylle / 9.000 kg P) x 30 kg P/ha = 7,4 kg P/ha Afgasset biomasse: (2.000 kg P i afgasset biomasse / 9.000 kg P) x 33,5 kg P/ ha = 10 kg P/ha Virksomhedens samlede fosforloft bliver herved: (15,6 + 7,4 + 10) kg P/ha = 33 kg P/ha
Hvis du afsætter mere husdyrgødning end din egen husdyrproduktion selv producerer, så skal du først anvende gennemsnitsloftet i egen husdyrproduktion (felt 225) for den husdyrgødning, som ikke overstiger den producerede mængde fosfor fra din virksomheds egen husdyrproduktion. Dernæst skal du for den husdyrgødning, som overstiger den producerede mængde fosfor fra din virksomheds egen husdyrproduktion anvende gennemsnitsloftet i organisk gødning (felt 233).
8.6 Skærpede fosforlofter
Der er krav om skærpede fosforlofter i særlige områder af landet (kapitel 16). Det betyder, at bedrifter med harmoniarealer i disse områder kan få et lavere fosforloft på hele deres bedrift. I beregningen af det reducerede loft, vil den andel af virksomhedens harmoniarealer, der ligger i et område med krav om skærpede fosforlofter, indgå i beregnin-gen af det samlede fosforloft for virksomhedens producerede og modtagne mængder af gødning.
Det vil sige, at hvis 50 pct. af en virksomheds harmoniareal er placeret i et område med skærpede fosforlofter, så vil 50 pct. af virksomhedens producerede og modtagne mængde af organisk gødning få et fosforloft på 30 kg P/ha. Se Eksempel 8.6. Fosforloftet på 30 kg P/ha kan lige som de generelle fosforlofter hæves ved lave fosfortal.
Bemærk at dette ikke gælder for bedrifter, der anvender kvægundtagelsen, men at disse virksomheder bibeholder et fosforloft på 35 kg P/ha.
Eksempel 8.6 Beregning af din virksomheds fosforloft ved harmoniarealer placeret i et skærpet område
Du har et harmoniareal på 100 ha, hvoraf 50 ha ligger i et opland med krav om skærpede fosforlofter. Din virksomhed producerer årligt gødning fra fjerkræ, som har et fosforloft på 35 kg P/ha, og den modtager ikke andre typer af gødning, og den har ingen korrektion for lave fosfortal. Med det skærpede krav vil 50 pct. af den producerede husdyrgødning få tilknyttet et fosforloft på 30 kg P/ha. Dvs.: (0,5 x 35 kg P/ha) + (0,5 x 30 kg P/ha) = (17,5 kg P/ha + 15 kg P/ha) = 32,5 kg P/ha som vil være det nye fosforloft for din virksomhed. Du kan med fordel anvende vores fosforregnemaskine på www.landbrugsindberetning.dk
Når du overfører gødning til en anden bedrift, skal du oplyse din virksomheds fosforloft, hvor fosforloftet ikke er korrigeret for andelen af din virksomheds harmoniareal i områder med krav om skærpede fosforlofter ligesom lave fosfortal ikke påvirker modtagervirksomhedens fosforloft. Har modtagervirksomheden harmoniarealer i et område med krav om skærpede fosforlofter eller lave fosfortal, så skal modtagervirksomheden selv indregne dette i sit gennemsnitlige fosforloft. Den virksomhed, der modtager gødningen, omfattes nemlig kun af et krav om skærpede fos-forlofter i det omfang, virksomhedens harmoniarealer ligger inden for områder med krav om skærpede fosforlofter, uanset at den modtagne gødning er produceret på en virksomhed med harmoniarealer i områder med krav om skærpede fosforlofter.
Som beskrevet under afsnit 8.1.1 kan du på www.landbrugsindberetning.dk finde et beregningsværktøj, den såkaldte ”fosforberegner”, som du kan anvende til at beregne din virksomheds fosforloft og fosforarealkrav, så du kan plan-lægge anvendelsen af din gødning for planperioden. Beregningsværktøjet tager også højde for, om en del af dit harmoniareal ligger inden for områder med krav om skærpede fosforlofter.
8.7 Beregning af fosforloft og fosforarealkrav
Når du udbringer gødning på din virksomhed, skal virksomhedens fosforloft og det samlede fosforarealkrav beregnes. Kravet gælder for husdyrgødning, anden organisk gødning, kunstgødning og bioaske, og der er fastsat forskellige fosforlofter for de forskellige typer af gødning. Du kan i Oversigt 8.2 se de fastsatte fosforlofter for planperioden 2021/2022.
Har du harmoniarealer i områder med skærpede fosforlofter, skal den andel af virksomhedens samlede harmoniare-al, der ligger i disse områder, indgå i beregningen af din virksomhedens samlede fosforloft med et fosforloft på 30 kg P/ha pr. planperiode. Kvægbrug omfattet af undtagelsen har dog fortsat et fosforloft på 35 kg P/ha. Virksomhedens andel af harmoniarealet i områder med skærpede fosforlofter opgøres på baggrund af markplanen.
Fosforproduktionen for din virksomhed bliver automatisk beregnet i gødningsregnskabet på basis af antal årsdyr/producerede dyr, dyretyper, staldsystemer og gødningstyper. Se Eksempel 8.7 nedenfor. På baggrund af fosfor i produktionen og modtaget organisk gødning og bioaske, beregnes virksomhedens fosforloft for organisk gødning (felt 233).
Eksempel 8.7 Beregning af fosforloft i organisk gødning
Produktion af fosfor i husdyrgødning
Loft Kg P/ha
Kg P
Felt
Pelsdyr/fjerkræ
35
221
Slagtesvin
35
990
222
Søer og smågrise
35
223
Kvæg, får, geder og andre dyretyper (Hvis undtagelsen benyttes, er loftet 35 kg P/ha)
30
372
224
Kg fosfor i egen husdyrgødningsproduktion
33,63
1.362
225
Afsat til fælles biogasanlæg (med gennemsnitsloft i Kg P/ha og faktisk antal kg P)
227
Fosforloft (vægtet gennemsnit kg P/ha) og kg P i egen husdyrproduktion
33,63
1.362
228
Modtaget organisk gødning og bioaske
Kg P/ha
Kg P
Leverance 1: fjerkræ
35
Du beregner din virksomheds samlede fosforarealkrav som summen af virksomhedens fosforarealkrav i organisk gødning og bioaske plus virksomhedens fosforarealkrav i kunstgødning.
Virksomhedens fosforarealkrav i organisk gødning og bioaske beregnes ud fra virksomhedens samlede forbrug af fosfor i organisk gødning og bioaske og det gennemsnitlige fosforloft i organisk gødning efter korrektion for andelen af harmoniarealet, der er placeret i områder med skærpede fosforlofter, og eventuelt hævet på grund af lave fosfortal.
Virksomhedens fosforarealkrav i kunstgødning beregnes ud fra virksomhedens samlede forbrug af fosfor i kunstgødning og et fast fosforloft på 30 kg P/ha, der eventuelt er hævet på grund af lave fosfortal.
Det samlede fosforarealkrav er det harmoniareal, som din virksomhed som minimum skal have til rådighed i forhold til den tildelte mængde fosfor. Se Eksempel 8.8 om opgørelse af balancen mellem harmoniareal og fosforarealkrav. Fosforarealkravet må ikke overstige virksomhedens harmoniareal.
Eksempel 8.8 Opgørelse af balancen mellem harmoniareal og fosforarealkrav
Fosforloft for virksomheden, husdyrgødning og organisk gødning og bioaske (245)
33,80 kg P/ha
234
Korrektion for lave fosfortal
+ 5,28 kg P/ha1
235
Fosforloft, for husdyrgødning og anden organisk gødning og bioaske korrigeret for lave fosfortal (234 + 235)
39,08 kg P/ha
236
Samlet forbrug af fosfor i husdyrgødning og anden organisk gødning og bioaske (308 + 804)
1.562 Kg P
237
Fosforarealkrav, husdyrgødning og anden organisk gødning og bioaske (237/236)
39,97 ha
238
Fosforloft, kunstgødning korrigeret for lave fosfortal (30 kg P/ha + felt 235)
35,28 kg P/ha
239
Samlet forbrug af fosfor i kunstgødning (706)
203 kg P
240
Fosforarealkrav, kunstgødning (240/239)
5,75 ha
241
Virksomhedens samlede fosforarealkrav (238 + 241)
45,72 ha
242
Du har angivet et harmoniareal på (106)
48,00 ha
243
Harmoniareal minus fosforarealkrav (243 – 242)
2,28 ha
Kapitel 9
Gødningsplanlægning, kvælstofnormer og kvælstofkvoten
9.1 Generelt om gødningsplanlægning
Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du lave en gødningsplanlægning (også kaldet gødningskvote-beregning), som skal indberettes digitalt. Gødningsplanlægningen bruges til at beregne din kvælstofkvote for planperioden. Den fastsætter, hvor meget gødning (kg N) du må bruge på dine arealer med et gødningsbehov (din kvælstofkvote). Gødningsplanlægningen indeholder desuden oplysninger om bedriftens arealer, afgrøder, afgrødernes kvælstofnorm, afgrøder dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, eftervirkning af efterafgrøder, kvotefradrag, kvælstofprognosen mm. Alle disse oplysninger har betydning for beregningen af din kvælstofkvote. I de følgende afsnit beskrives de forskellige elementer af gødningsplanlægningen i detaljer.
Gødningsplanlægningen skal laves digitalt i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder 2022” (forkortet GKEA) i Tast selv. Se skærmdump af skemaet i kapitel 13Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ”Skemaer”. Skemaet åbner den 1. februar 2022. Hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil der ligge en kladde af skemaet klar til dig i Tast selv, når skemaet åbner. Du finder en vejledning til at udfylde skemaet på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Din gødningsplanlægning skal indberettes senest den 10. september 2022. Du kan indsende rettelser til skemaet frem til 31. marts 2023, hvor skemaet lukkes. Oplysningerne i det indsendte skema overføres automatisk til dit gødningsregnskab. Vær opmærksom på, at oplysningerne kun bliver overført til gødningsregnskabet, hvis du indsender Gødningskvote og efterafgrødeskemaet. Det er ikke nok at have udfyldt en kladde. Du skal indsende skemaet for at opfylde kravet om gødningsplanlægning. Et indberettet gødningsregnskab kan ikke erstatte en gødningsplanlægning, og du har pligt til at indberette evt. rettelser senest d. 31. marts 2023.
Hvis du har Økologisk Arealtilskud, gælder der særlige regler om gødningsplanlægning og gødningskvote. Læs om dette i afsnit 9.10.1.
Hvis du gør brug af kvægundtagelsen, er der ekstra krav til gødningsplanlægningen. Dette kan du læse mere om i den særlige vejledning for kvægundtagelsen, som du finder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
9.2 Markkort og samlet areal
Du skal tilknytte et markkort til gødningsplanlægningen. Markkortet skal vise de landbrugsarealer, du råder over den 31. juli 2022 (udgangen af planperioden).
Landbrugsarealer defineres som arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer. Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække.
Du skal indtegne hele marken på markkortet, også selvom en del af marken ikke har et gødningsbehov (hvis der f.eks. ligger en vandboring eller et GLM-element).
Summen af dine markers arealer er dit samlede areal, som overføres fra din gødningsplanlægning til gødningsregn-skabets felt 101.
For de fleste landmænd, der søger grundbetaling, vil markkortet til gødningsplanlægningen være identisk med fæl-lesskemaets markkort. Der kan dog være forskel i følgende tilfælde:
• Hvis du tilforpagter/bortforpagter arealer i perioden mellem fristen for fællesskemaet og den 31. juli: fællesskemaet skal indeholde de marker, du råder over ved ansøgningsfristen, hvorimod GKEA skal indeholde de marker, du råder over pr. 31. juli.
• Skovarealer med gødningsbehov (kvælstof- eller fosfornorm; se bilag 1, tabel 1 og 2), der ligger udenfor markblok, skal fremgå af GKEA, men ikke af fællesskemaet.
Bemærk, at hvis du dyrker skov uden kvælstof- eller fosfornorm (afgrødekode 580), behøver disse arealer ikke fremgå af gødningsplanlægningen, og de indgår ikke i dit samlede areal.
I gødningsregnskabet fremgår dit samlede areal i felt 101. Det areal, som du har indberettet i GKEA skemaet, vil være fortrykt i dit gødningsregnskab, hvis du har indberettet skemaet på tidspunktet for din indberetning af gødningsregnskabet. Har du endnu ikke indberettet skemaet, men indsendt fællesskema, vil arealet være fortrykt ud fra oplysningerne i fællesskemaet.
9.3 Harmoniareal
Dit harmoniareal består af arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstof- eller en fosfornorm jf. bilag 1, tabel 1 og 2, og hvor du kan og må udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning.
Det betyder, at følgende arealer kan ikke medregnes i virksomhedens harmoniareal:
• Arealer med afgrøder, der ikke har en kvælstof- eller en fosfornorm jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
• Fradragsarealer, f.eks. 2 meter bræmmer og vandboringer.
• Arealer, hvor organisk gødning normalt ikke kan bringes ud, f.eks. skrænter, bakkede arealer, mose- og hedearealer, våde enge og lignende.
• Arealer, hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning.
• Arealer, hvor det er aftalt, at der kun må udbringes den mængde kvælstof, som udegående dyr afsætter.
Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan Landbrugsstyrelsen kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødningen. Hvis arealerne ikke reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning, kan de ikke medregnes som harmoniarealer.
GKEA skemaet sætter automatisk kryds for harmoniareal, hvis hovedafgrøden har en kvælstof- eller fosfornorm. Hvis marken alligevel ikke er harmoniareal (hvis der f.eks. ikke kan udbringes husdyrgødning, eller hvis du ikke ønsker arealet som harmoniareal), skal du selv fjerne krydset i kolonnen.
I kolonnen harmoniareal vises, hvor stor en del af marken, der er harmoniareal (samlet areal minus fradragsarealer). Du kan læse mere om harmonireglerne i Kap. 6.
I gødningsregnskabet fremgår dit harmoniareal af felt 106. Det harmoniareal, som du har indberettet i GKEA skema-et, vil være fortrykt i dit gødningsregnskab, hvis du har indberettet skemaet på tidspunktet for din indberetning af gødningsregnskabet. Har du endnu ikke indberettet skemaet, men indsendt fællesskema, vil harmoniarealet være fortrykt ud fra oplysningerne i fællesskemaet.
9.4 Fradragsarealer
Hvis en del af mark ikke kan eller må tildeles kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning, indgår delen ikke i harmoniarealet og i det samlede areal og skal derfor fratrækkes. Forskellige typer af fradragsarealer er beskrevet i skemaet nedenfor. GKEA skemaet beregner automatisk fradrag for GLM elementer, 2 m bræmmer og vandboringer, og angiver det samlede fradragsareal pr. mark i kolonnen ”fradragsarealer”. Øvrige fradrag (f.eks. naturstriber) skal du selv angive i skemaet. Arealerne angives i ha med to decimaler.
Du skal være opmærksom på, at hvis en del af marken ikke dyrkes med hovedafgrøden, skal arealet trækkes fra, uanset hvor stor en del af marken, den udgør. Her er der en forskel til det støtteberettigede areal i fællesskema, hvor man godt kan få støtte til hele marken, selvom en mindre del ikke har en gødningskvote. Kvælstofnormen kan kun tildeles det areal, som er dyrket med den pågældende afgrøde. Dette gælder uanset om arealet er støtteberettiget til grundbetaling eller ej.
Fradragsarealer
Beskrivelse
Beregnes automatisk i GKEA?
2 m bræmmer
Der er krav om 2 m bræmmer langs åbne naturlige vandløb og søer samt kunstige vandløb og søer, der er omfattet af en vandplan. På 2 m bræmmer er der dyrknings- og gødskningsforbud, og arealerne indgår ikke i bedriftens harmoniareal. Du kan se 2 m bræmmerne i IMK (Internet Markkort). GKEA skemaet beregner automatisk bræmmearealet ud fra markkortet og fratrækker det i kolonnen ”fradragsarealer”.
Ja
GLM søer og fortidsminder
Du kan se GLM elementerne i IMK. GKEA skemaet beregner automatisk arealet ud fra markkortet og fratrækker det i kolonnen ”fradragsarealer”.
Ja
Vandboringer
Du kan se vandboringerne i IMK. GKEA skemaet beregner automatisk arealet ud fra markkortet og fratrækker det i kolonnen ”fradragsarealer”.
Ja
Vildt- og bivenlige tiltag – udlæg af naturstriber
Du kan hele året udlægge dele af dine omdriftsmarker med vildt- og bivenlige tiltag og stadig få grundbetaling for hele marken. Du kan læse mere om reglerne i Vejledning og grundbetaling, som du finder på www.lbst.dk/grundbetaling. Arealer med vildt- og bivenlige tiltag har dog ikke en kvælstofnorm, og arealet er derfor heller ikke harmoniareal. I gødningsplanlægningen skal du derfor indskrive størrelsen af arealet med vildttiltaget som et fradragsareal
Nej
Dele af marken hvor hovedafgrøden ikke dyrkes
Skal angives manuelt som fradragsareal i GKEA i kolonnen ”Øvrige fradragsarealer (arealer uden kvote, f.eks. naturstriber)”.
Nej
9.4.1 Markareal med solceller eller vindmøller
Hvis du har solceller eller vindmøller på en mark, er der særlige forhold der gør sig gældende.
Hvis du har en vindmølle med tilhørende adgangsvej og evt. teknikareal, kan du tegne hele den mark, hvor vindmøllen står, ind i IMK. Dog er arealer under møllen samt arealerne, der knytter sig til møllen, hverken harmoniareal eller kvotegivende.
Med solceller er det lidt anderledes. Arealerne direkte under panelerne kan ikke tælles med som harmoniareal, da der ikke kan udbringes husdyrgødning med almindelig praksis på disse områder. En mark med solceller skal stadigvæk indtegnes i IMK, men almindeligvis vil arealerne mellem solcellerne ikke være harmoniareal, da afstanden oftest er så lille, at du ikke kan udbringe husdyrgødning med almindelig praksis. Derfor skal hele marken meldes ind i GKEA uden kryds i harmoniareal. Der skal være minimum 10 meter mellem solcellerne førend disse arealer (mellem solcellerne) kan tælle med som harmoniareal. Hvis du har et areal, der overholder disse krav, så er det kun den del af arealet som solcellerne står på, som skal regnes fra harmoniarealet som et fradragsareal.
Dog er det muligt at have dyr gående og græsse hhv. mellem og under solcellerne, og derfor kan du, hvis du har dyr til at afgræsse i overensstemmelse med oversigttabel 1, godt få kvote til arealet.
Hvis græsset har et meget lavt udbytte eksempelvis pga. megen skygge eller manglende vand under solcellerne, skal du naturligvis vælge en afgrødekode, der svarer til dette.
Fratræk af kvælstof og fosfor
Har du meldt dit areal med solceller ind som et ikke-harmoniareal, og har du dyr gående på det, så har du lov til at trække den mængde kvælstof og fosfor, som dyrene afsætter, ud af dit gødningsregnskab i forbindelse med overholdelsen af harmonikravet og fosforarealkravet.
9.5 Jordtype (JB-nr.)
Afgrødernes kvælstofnorm er forskellig afhængig af, hvilken jordtype marken har. Dette fremgår af bilag 1, tabel 1 i kapitel 14. Markens jordtype har derfor betydning for din gødningsplanlægning og udregningen af din virksomheds samlede kvælstofkvote.
Hver jordtype har et JB-nr., som bestemmes ud fra jordteksturen i pløjelaget. Ifølge Den Landsomfattende Jordklassificering JB-nr. findes der:
Jordklasse JB-nr.
Beskrivelse
Organisk materiale
1
Grovsandet jord
≤ 10 pct.
2
Finsandet jord
3
Grov lerblandet sandjord
4
Fin lerblandet sandjord
5
Grov sandblandet lerjord
6
Fin sandblandet lerjord
7
Lerjord
8
Svær lerjord
9
Meget svær lerjord
10
Siltjord
11
Humus
> 10 pct.
12
Specielle jordtyper
≤ 10 pct.
JB-nr. 12 (specielle jordtyper) indplaceres som en af de andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
Du kan finde jordtypen for dine marker ved at logge på Tast selv og åbne IMK. Vælg Korttemaer - Jordbunds- og terrænforhold - Jordbundskort. Hvis en mark overlapper med forskellige JB-numre, tildeles marken det JB-nr., som dækker den største del af marken. Jordbundstyperne indlæses automatisk i markplanen ud fra dit markkort.
Du kan rette jordbundstypen for en mark i markplanen, hvis du ud fra teksturmålinger ved, at jordtypen er en anden end den, der fremgår af markkortet. Hvis du vælger at angive jordbundstype ud fra teksturmålinger, skal du udtage en jordprøve for hver påbegyndt femte ha af det areal, hvor du ønsker at ændre jordbundstypen. Det betyder, at hvis du f.eks. har et areal/mark på 100 ha, så skal der mindst tages 21 jordprøver. Nogle prøver må godt dække seks ha og andre tre ha afhængigt af markstørrelsen, men prøverne skal fordeles på arealet, så de er udtaget fagligt korrekt. Husk at notere datoen for prøvetagningen. Hvis en virksomhed ønsker at fravige den fastsatte jordbundstype, er der ikke fastsat krav om, hvor ofte der skal udtages jordprøver, da jordtypen ikke ændres over tid. Det betyder, at ældre jordprøver kan anvendes til at dokumentere en anden jordtype, end der fremgår af jordbundstypekortet.
Der gælder særlige forhold, hvis du har en JB 4 med leret underjord. I dette tilfælde kan du få den ændret til en JB 6. Hvis der er ønske om at ændre en marks jordtype fra JB 4 til JB 6 (altså udtagning af jordprøve i underjorden), skal der udtages en jordprøve for hver påbegyndt fem ha på hver mark, hvor jordbundstypen ønskes ændret. For hver påbegyndt fem ha på marken udstikkes en transekt og jordprøverne udtages som to blandprøver svarende til to dybder pr mark-transekt. Der udtages jordprøver fra 16 boringer langs transekten, således at jordprøverne er jævnt fordelt på tværs af de 5 ha. I hver boring udtages to prøver af underjorden. Én prøve udtages i 30 til 60 cm’s dybde og én prøve udtages i 60 til 100 cm’s dybde. Jorden fra de 16 prøver fra 30-60 cm’s dybde blandes grundigt før udtagningen af en blandprøve, og jorden fra de 16 andre prøver fra 60-100 cm’s dybde blandes ligeledes grundigt, hvorefter der udtages en blandprøve herfra. Blandprøverne for de to dybder sendes derefter til analyse. Hvis analy-sen viser, at begge prøver ligger mellem JB 5 og JB 10, kan en jord omklassificeres fra JB 4 til JB 6.
Såfremt analyse af prøverne viser, at en mark har flere forskellige jordtyper, anses den jordbundstype, der dækker den største del af marken, for at være markens jordtype.
Der er ikke stillet krav om, hvem der kan udtage jordprøverne, men udtagningen skal kunne dokumenteres ved indtegning på markkort. Dokumentationen herfor skal kunne forevises ved kontrol. Der stilles dog krav til, hvor analyserne af jordprøverne skal foretages. Prøverne skal analyseres af et laboratorium, der som minimum skal have et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med standarden EN ISO/IEC 17025 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder. Teksturanalyserne skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
9.6 Vanding
Marker på sandjord (JB 1-4), der vandes, har en højere kvælstofnorm, fordi der er mulighed for at opnå et højere udbytte, når markerne vandes. Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere en van-dingstilladelse på minimum 75 mm vand, svarende til 750 m³ pr. ha. For at anvende normen for vandet sandjord, skal du sætte kryds i kolonnen ”vanding” for de pågældende marker. Du kan kun anvende normen, hvis det er realistisk, at du kan have anvendt vandet fra boringen på det pågældende arealer. Det vil sige, at hvis din boring ligger meget langt fra den mark, du anvender en vandingsnorm på, så ville dette ikke blive accepteret. En gyldig vandingstilladelse skal kunne forvises i forbindelse med kontrol.
9.7 Markens afgrøde og kvælstofnorm
9.7.1 Afgrødekoder
I gødningsplanlægningen skal du for hver mark angive, hvilken hovedafgrøde der dyrkes på marken, forfrugten (sidste års hovedafgrøde) og evt. udlæg/efterslæt/efterafgrøder. Du vælger afgrødetypen ud fra listen over afgrødekoder (se bilag 1, tabel 1 og 2). Hovedafgrøder har numre fra 1 til 899, udlæg/efterslæt/efterafgrøder har numre fra 900 til 980.
9.7.1.1 Hvilken afgrødekode skal du vælge?
Du skal vælge den afgrødekode, der mest præcist beskriver din afgrøde. Hvis du dyrker afgrøder, der ikke specifikt fremgår af bilag 1, tabel 1 eller tabel 2, skal du bruge en fællesnorm, f.eks. ”Grøntsager, andre” eller ”Anden træ-frugt”. Her kan du i særlige tilfælde få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm end fællesnormen. Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstof-norm end den, der står i fællesnormen.
Hvis du dyrker en afgrøde, du ikke mener er omfattet af afgrødekoderne i bilag 1, tabel 1 og 2, så skal du kontakte Landbrugsstyrelsen på mail: miljo-erhvervsregulering@lbst.dk.
Hvis du dyrker græs, skal du forholde dig til udnyttelsen af græsset, når du vælger afgrødekode. Læs om græskoder i afsnit 9.7.6.
9.7.2 Hovedafgrøde
Hovedafgrøden er den afgrøde, som du dyrker på marken i hovedparten af vækstsæsonen. Det betyder, at hvis du f.eks. har omsået pga. udvintring, skal du angive den afgrøde, du senest har sået, i din gødningsplanlægning.
Vær opmærksom på, at hovedafgrøden i dit fællesskema ikke nødvendigvis er den samme som hovedafgrøden i dit GKEA skema:
• I fællesskemaet er hovedafgrøden den afgrøde, der er på arealet i perioden 15. maj til 25. juli.
• I GKEA skema er hovedafgrøden den afgrøde, der er på arealet i længst tid.
9.7.3 Forfrugt
Markens forfrugt er hovedafgrøden, som har stået på marken året før. Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsud-læg året før, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt. Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre og frigiver det til gavn for den afgrøde, der følger efter. Forfrugtsværdien er dermed med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal værdien af forfrugten fratrækkes kvælstofnormen til afgrøden. Hvis flere marker er slået sammen til én, skal du som forfrugt vælge den afgrøde, som har udgjort den største del af mar-ken.
9.7.4 Græsudlæg/efterslæt
Hvis du har græsudlæg/efterslæt med kvælstofkvote angives det i kolonnen ”efterafgrøde og udlæg” i GKEA ske-maet. Brug afgrødekoderne 900 – 980. Bemærk dog, at kolonnen ikke skal bruges til at angive pligtige og målrettede efterafgrøder. Læs mere om efterafgrøder i Vejledning om efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag, som du finder på www.lbst.dk.
9.7.5 Flere afgrøder pr. mark
Hvis du dyrker hovedafgrøder med mulighed for flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, f.eks. flere hold grønsager, udfylder du tabellen ”Ekstra afgrøder på marken”. I denne tabel angives også græsslæt før vårsået afgrøde (kode 975).
9.7.6 Kvælstofnormer for græs
Der findes mange forskellige afgrødekoder og kvælstofnormer for græs. Valg af græskoder afhænger af omlægningshyppighed, om græsset er hovedafgrøde eller udlæg/efterslæt/efterafgrøde, indhold af kvælstoffikserende planter og udbytteniveau.
9.7.6.1 Overordnede kategorier af græs
Når du skal afgøre, hvilken afgrødekode du skal bruge for græs, har det betydning, om arealet har græs som hovedafgrøde, om det er permanent græs eller om det er omdriftsgræs:
Type af græs
Beskrivelse
Anvendelige afgrødekoder
Omdriftsgræs
Hvis der har der været andre afgrøder på marken indenfor de seneste 5 år, så er afgrøden omdriftsgræs.
Se bilag 1, tabel 1, ”Græsmarksplanter, omdrift”
Permanente græsarealer
Hvis der har der været græs på marken i mere end 5 på hinanden følgende år, så er afgrøden permanent græs. Hvis græsset er omlagt mindst hvert 5. år, er der særlige afgrødekoder til dette.
Se bilag 1, tabel 1, ”Græs, permanent” og ”Græs, permanent, omlagt mindst hvert 5. år”
Græs til fabrik
Græs, der ikke bruges til foder, men som høstes med henblik på salg til f.eks. fremstilling af grønpiller. Ved valg af disse afgrøder vil udnyttelsen af græsset altid skulle dokumenteres ved salgskvitteringer.
Afgrødekoderne 170, 174, 272, 273, 274, 277, 279.
Græsarealer med en anden hovedafgrøde end græs
Hvis græsset ikke er en hovedafgrøde men er udlæg eller efterslæt.
Se bilag 1, tabel 1, ”Udlæg og efterafgrøder”
9.7.6.2 Beregning af udnyttelsen af græsset
Afgrødekoderne i de forskellige kategorier adskiller sig ved indhold af kvælstoffikserende planter og udbytteniveau. Udbytteniveauet estimeres ud fra udnyttelsen af græsset. Græsset kan bruges til enten afgræsning eller slæt. Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm, men du skal i stedet anvende en af afgrødekoderne for græs uden en kvælstofnorm: 968, 970, 276, 286, 264 og 285.
For hver afgrødekode er der krav om en minimum udnyttelse af græsset enten ved slæt eller afgræsning (se Bilag 1, oversigtstabel 1). Du kan se et eksempel på beregning af udnyttelsen i Eksempel 9.1. Svin, fjerkræ, samt andre dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af udnyttelsen af græsset. Se hvilke dyretyper, der kan tælle med i Bilag 1, oversigtstabel 2.
Ved opfodring af græs på egen bedrift kan kvælstofkvoten for græsset ikke være højere end et standardudbytte på 4.000 FE pr. GE. Anvendes en del af dit udbytte udenfor bedriften, skal dette dokumenteres ved salgsfakturaer, hvoraf mængden (FE) af solgt græs fremgår - se Eksempel 9.1. Ved salg af græs skal du anvende de i Bilag 2, tabel 7 nævnte standardforudsætninger til beregning af FE for hø- og wrapballer og standardudbytterne i Bilag 1, tabel 1, med mindre du har dokumentation for anden vægt eller indhold.
Eksempel 9.1 Hjælpeskema til beregning af udnyttelsen af græs, opfodring på egen bedrift og krav til kvitteringer
Afgrødekategori
Græsareal i alt (ha)
Korrektionsfaktor ved slæt
Korrigeret areal (ha) (beregnes kol. 1 - 5)
Minimum antal græssende GE pr. ha
Minimum antal GE i alt (beregnes kol. 6 7)
Areal m. slæt (ha)
Antal slæt i gns. på slætareal
Andel pr. slæt af samlet udbytte
Beregnet slæt-areal (beregnes kol. 2x3x4)
Kolonne:
1
2
3
4
5
6
7
8
Permanent græs, normalt udbytteniveau (252)
40
26
1
0,50
13
27
0,8
21,6
9.7.6.3 Græssende dyr, der ikke tilhører dig
Hvis dyr, der ikke tilhører dig, afgræsser dine marker, så tælles de ind i beregningen af udnyttelsen på lige fod med dine egne dyr. Du skal dog kunne dokumentere, at dyrene har været der. Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er med i Register for Gødningsregnskab, så kan afgræsningen dokumenteres med en gødningskvittering (se Skema B1 under Kap. 13 ”Skemaer”), hvor den afsatte mængde husdyrgødning i kg kvælstof og fosfor skal fremgå, samt at det er afsat ved afgræsning. Ellers skal afgræsningen dokumenteres ved en skriftlig græsningsaftale.
En skriftlig græsningsaftale skal opbevares på din bedrift og som minimum indeholde:
• Oplysninger om dyretype og antal dyr, der afgræsser arealerne.
• Afgræsningsperioden.
• Størrelsen af afgræsningsarealet.
• CVR-nr. eller CPR-nr., samt navn og adresse på afsætter.
Antal græsningsenheder fra gødningskvitteringen multipliceres med 2, når udnyttelsen skal beregnes, da det antages, at græsningsperioden er 6 måneder, hvorimod græsningsenheder regnes på årsdyr.
9.7.7 Lukkede systemer
Lukkede systemer er systemer med en fast bund, hvor der på ingen måde er risiko for at næringsstofferne kommer i kontakt med bundjorden. Hvis du har et lukket system, der overholder disse betingelser, kan du anvende afgrødekoderne 549 og 563.
I lukkede systemer er der ikke fastsat et specifik afgrødenorm. Derfor er normen for denne type af systemer lig med den mængde kvælstof, der anvendes. Dog er reglerne fra planperioden 2021/2022 blevet ændret således, at normen kun er den mængde der forbliver i de lukkede systemer plus det, som forlader det lukkede system ved høst af afgrøderne. Det betyder, at man fra denne planperiode gerne må tage et evt. overskud af næringsstoffer ud af det lukkede system og genanvende dem eksempelvis på frilandsarealer, eller overføre dem til andre jordbrugere. Det betyder dog også, at de næringsstoffer, som forlader det lukkede system i f.eks. det afdrevne vækstmedie, ikke indgår i normen for det lukkede system. Du skal derfor fratrække denne mængde fra kvoten.
Eksempel:
En jordbruger har brugt 2000 kg N i et lukket system. Men rester fra produktionen, svarende til 500 kg N, er udbragt som gødning på frilandsarealer. Kvoten, der skal angives i gødningsplanlægningen, er derfor 2.000 - 500 = 1.500 kg N.
Som noget nyt fra i år skal væksthuse indtegnes som marker i IMK. Du angiver kvoten for lukket system i GKEA i tabellen Markplan, kolonnen ”N-korrektion”. Bemærk, at du skal angive kvoten pr. ha i skemaet, ikke total kg N som det var tilfældet tidligere.
9.7.8 Økologiske væksthuse
Hvis du har et væksthus med dyrkning i bundjorden, skal arealet indtegnes på markkortet, og væksthuset betragtes som en ”mark”. Det betyder også, at i væksthuse, hvor der dyrkes i bundjorden og som ikke lever op til definitionen for et lukket system, skal harmonikravet overholdes. Det vil sige, at der for disse væksthuse kun må udbringes 170 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha. Undtaget fra begrænsningen på 170 kg N/ha er dog væksthuse, som er tilmeldt Miljøstyrelsens forsøg ved Aarhus Universitet.
9.8 Bedriftens kvælstofkvote: udregning og korrektioner
En marks kvælstofkvote beregnes som udgangspunkt som hovedafgrødens kvælstofnorm (afhængig af jordbunds-type) fratrukket forfrugtsværdi og ganget med markens areal minus fradragsarealer. Kvælstofnormerne og forfrugtsværdier finder du i Bilag 1, tabel 1 og 2.
Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at markens afgrøde dyrkes med henblik på høst til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
Bedriftens samlede kvælstofkvote er summen af markernes kvote korrigeret for kvælstofprognosen, eftervirkning af efterafgrøder samt evt. kvotefradrag for manglende efterafgrøder. Læs mere om efterafgrøder og kvotefradrag i Vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag her. Fradrag for efterafgrøder indregnes automatisk i skemaet, når du indberetter din gødningsplanlægning. Din bedrifts samlede kvælstofkvote efter korrektioner kan aldrig være negativ, så hvis evt. fradrag overstiger kvoten før korrektioner, sættes den korrigerede kvælstofkvote til 0.
Anvender du forhøjet udbytte, skal du korrigere din kvote pr. mark i kolonnen N-korrektion. Læs mere om forhøjet udbytte i afsnit 9.11.
Hvis du har miljøtilsagn, økologitilsagn eller andre aftaler om reduceret gødningsforbrug, kan du ikke anvende de kvælstofnormer, der fremgår af Bilag 1, tabel 1 og 2, og din samlede kvote vil dermed ikke være summen af nor-merne. I afsnit 9.9 kan du læse mere om, hvordan du korrigerer din kvælstofkvote i disse situationer.
9.8.1 N-korrektion af kvælstofkvoten
Du kan manuelt korrigere din kvælstofkvote pr. ha pr. mark i kolonnen ”N- korrektion” i GKEA skemaet. Kolonnen kan bruges både til at angive kvote til lukket system (se afsnit 9.7.7), forhøjet udbytte (se afsnit 9.11) og til at angive fradrag i N-kvote pga. miljø- eller økologitilsagn (se afsnit 9.9). Du skal også angive andre begrænsninger i kvælstofforbruget i denne kolonne.
9.8.2 Kvælstofprognosen
Kvælstofnormen for de afgrøder, du dyrker, skal korrigeres ud fra den årlige kvælstofprognose. Landbrugsstyrelsen offentliggør prognosen medio marts 2022. Korrektionen skal kun foretages for arealer med korn og forårssåede afgrøder (herunder grøntsager og krydderurter), og kun for afgrøder, der har en højere kvælstofnorm end 0 kg N pr. ha, efter at forfrugtsværdien er trukket fra. Din kvælstofkvote for den enkelte mark kan derfor ikke blive negativ.
Korrektionen for kvælstofprognosen beregnes automatisk i GKEA skemaet, så snart prognosen foreligger. Hvis du har indsendt din gødningsplanlægning inden prognosen foreligger, vil Landbrugsstyrelsen genberegne din kvælstofkvote, således at den korrigerede kvote bliver fortrykt i dit gødningsregnskab. Efter genberegningen vil det opdaterede skema kunne ses på Tast selv.
9.8.3 Indberetning af kvælstofkvoten i gødningsregnskabet
Oplysninger om din kvælstofkvote, som du har indberettet i dit GKEA skema, overføres til den samlede opgørelse mellem kvælstofkvote og –forbrug i gødningsregnskabet. I indberetningen af din kvælstofkvote i gødningsregnskabet indgår felterne:
• Felt 505: Bedriftens kvælstofkvote beregnet ud fra markplanen
• Felt 504: Korrektion for kvælstofprognosen
• Felt 506: Fradrag i kvoten for eftervirkning af efterafgrøder i 2021
• Felt 507: Valgt fradrag i kvoten som alternativ til frivillige målrettede efterafgrøder i 2022
• Felt 509: Fradrag i kvoten pga. manglende frivillige målrettede efterafgrøder i 2021
• Felt 510: Valgt fradrag i kvoten som alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder i 2021
• Felt 508: Valgt fradrag som alternativ til obligatoriske efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering i 2021
• Felt 511: Fradrag i kvoten pga. sen etablering af efterafgrøder i 2021
• Felt 512: Bedriftens korrigerede kvælstofkvote efter indregning af kvælstofprognosen samt eventuelle fradrag for efterafgrøder.
Felterne vedr. fradrag (felt 506, 507, 508, 509, 510 og 511) er låst i gødningsregnskabet. Du kan derfor ikke ændre værdien i disse felter.
Dit samlede forbrug af kvælstof i planperioden 2021/2022 beregnes på baggrund af de oplysninger om forbrug af kvælstof, du har indtastet i gødningsregnskabet. Forbruget fremgår af felt 901, som er summen kvælstofforbruget i felterne 610, 193 og 706, indregnet eventuelt overdraget forbrug til eller fra en anden registeret virksomhed.
I felt 902 beregnes din kvælstofkvote minus forbrug. Har du brugt en mængde kvælstof, som er større end din kvælstofkvote, er værdien i feltet negativ, hvilket betyder, at du har overgødsket.
9.9 Miljø-, økologitilsagn eller andre aftaler med anden offentlig myndighed om nedsat N-tilførsel
myndighed eller har indgået et tilsagn om, at bestemte arealer skal have mindre kvælstof, er det den aftalte mængde, der er grundlaget for din kvælstofkvote på disse arealer. Der findes flere tilsagnstyper, hvor det ikke er tilladt at tilføre gødning udover den mængde, der afsættes af udegående dyr på arealerne. For andre tilsagn er det tilladt at tilføre en vis mængde kvælstof til arealet. Der er forskellige måder, at din kvælstofkvote skal korrigeres på, afhængig af tilsagnstypen.
For den samme tilsagnstype kan der være forskel på reglerne for den maksimalt tilladte mængde tilførte kvælstof, om arealet må afgræsses og hvor mange dyr arealet maksimalt må afgræsses med. Dette afhænger af, hvornår tilsagnet er givet. Du kan se reglerne om dette i dit tilsagn.
Miljøordningerne omfatter:
• Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 66 og 67)
• Fastholdelse af vådområder (tilsagnstype 50, 55 samt 74-78)
Økologiordningerne omfatter:
• Økologisk Arealtilskud (tilsagnstype 36 og 37, kun hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab)
MVJ-tilsagn med begrænset kvælstofkvote (tilsagnstype 4 og 5)
Omfatter miljøordningerne:
Miljøvenlig drift af græs tilsagnstype 4 og 5, med krav om nedsat tilførsel af gødning.
Tilsagnstype 4 og tilsagnstype 5 er begge opdelt i to typer kvælstofreduktion alt efter, om der ikke må tildeles kvæl-stof (0 kg N), eller om der må tildeles en reduceret mængde kvælstof (f.eks. max 80 kg Total N). Bemærk, at for tilsagnstype 4 lyder tilsagnet på maksimalt 80 kg total N, hvilket betyder, at der ikke kan indregnes en udnyttelses-procent (også selvom der udbringes organisk gødning).
Miljøtilsagn uden kvælstofkvote
Omfatter miljøordningerne:
• Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 66 og 67)
• Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) tilsagnstype 4 (med krav om 0 kg N), 5 (med krav om 0 kg N), 7, 8, 9, 13 og 16
• Fastholdelse af vådområder (tilsagnstype 50, 55 og 74-78)
• Opretholdelse af ændret afvanding (tilsagnstype 54 og 64)
For disse tilsagn, hvor der ikke må tilføres gødning, vælger du en afgrødekode med en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha (normerne ses af Bilag 1, tabel 1 og 2). Se i vejledning for dit tilsagn, hvilken afgrødekode du skal brug hvornår. For disse miljøtilsagn skal du derfor ikke korrigere kvælstofkvoten. Dette gælder også tilsagn med forbud mod tilførsel af gødning ud over den gødning, som udegående dyr efterlader på marken.
I gødningsregnskabet kan den mængde kvælstof, som dyrene afsætter på tilsagnsarealet, trækkes fra. Du kan læse nærmere om reglerne for afsætning af husdyrgødning på arealer med aftale eller tilsagn om 0 kg N/ha i afsnit 3.1.9.4.
9.10 Økologiske producenter
For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det reglerne for økologi, der gælder.
Hvis du ikke udnytter din økologiske kvælstofkvote på dine økologisk dyrkede marker, må du ikke bruge dette kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker på din virksomhed. Læs mere om reglerne for anvendelsen af gødning i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion her.
9.10.1 Økologisk Arealtilskud
Hvis du har et tilsagn om Økologisk Arealtilskud (basistilskud), og din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, må du anvende maksimalt 107 kg udnyttet N/ha i gennemsnit for alle harmoniarealer på din bedrift herunder også eventuelle ikke-økologiske arealer.
Hvis du har et tilsagn om Økologisk Arealtilskud med tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, må du anvende maksimalt 65 kg udnyttet N/ha i gennemsnit for alle harmoniarealer på din bedrift, herunder også eventuelle ikke-økologiske arealer. Du kan kun få udbetalt tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, hvis din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Læs mere i Vejledning om Økologisk Arealtilskud her.
Kravet om kvælstoftilførsel på hhv. 107 og 65 kg udnyttet N/ha gælder for hele bedriften, også hvis din bedrift har tilladelse til samtidig drift af økologiske og ikke-økologiske arealer samt i de tilfælde, hvor dele af bedriften endnu ikke er omlagt til økologisk jordbrugsproduktion.
Du skal dokumentere, at du opfylder det nedsatte krav om kvælstoftilførsel. I GKEA skal du angive niveau for kvæl-stoftilførsel på siden ”Beregning af gødningskvote”. Skemaet beregner herefter automatisk din kvælstofkvote ud fra det niveau, du angiver. Du skal også indsende et gødningsregnskab, hvor det fremgår at du opfylder kvælstofloftet på enten 107 eller 65 kg udnyttet N/ha. Gødningsregnskabet skal udfyldes og indsende jf. gødningsreglerne.
Du skal være opmærksom på, at bedriftens samlede kvælstofkvote kan blive reduceret yderligere til under 65 eller 107 kg udnyttet N/ha harmoniareal. Det kan f.eks. være, hvis du ikke har udlagt tilstrækkelige arealer med efterafgrøder, eller hvis den beregnede kvote i forhold til afgrødens kvælstofnorm er mindre end de 65 eller 107 kg udnyttet N/ha harmoniareal. Denne reduktion sker automatisk i GKEA skemaet, og fremgår af siden ”Beregning af gødningskvote”. Du kan derfor altid se din endelige N-kvote i GKEA skemaet.
9.11 Forventet højere udbytte
Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte af afgrøden. Dvs., at dit høstudbytte de sidste 5 år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Bilag 1, tabel 1. Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste 5 planperioders høstudbytte af afgrøden. Der kan altså godt være år, hvor du af forskellige årsager ikke har kunnet høste et højere udbytte en standard høstudbytter, så længe dit gennemsnitlige høstudbytte ligger over standardnormen.
Hvis du kun har dyrket afgrøden i 4 ud af de 5 forudgående planperioder, kan du stadig gøre brug af muligheden. Dog skal du ved beregningen af dit gennemsnitsudbytte udelade det høstår med det højeste udbytte.
Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra den 31. juli 2022 år og forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
9.11.1 Salg af afgrøden
Dokumentation
Du skal beregne et forventet højere udbytte som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrø-den i alle 5 planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis høstudbyttet for planperioden 2020/2021 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 planperioder også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte. I din beregning kan du medtage salg til andre registrerede virksomheder.
Det forventede forhøjede udbytte for planperioden 2021/2022 skal du have fastlagt senest 10. september 2022. Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2020/2021, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt. I sådanne tilfælde skal du udelade udbyttet af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder. Dokumentationen for udbyttet skal være:
• Faktura på salg af hele afgrøden opgjort i ren varevægt.
• Gødningsplaner med afgrødens areal.
Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde Skema A2. I gødningsplanlæg-ningen afkrydses i feltet ”Jeg anvender forhøjet udbytte” og korrektionen pr. ha angives i kolonnen ”N-korrektion”. I gødningsregnskabet udfyldes felt 401 ”Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventede højere udbytter, salg til grovvareselskab” og/eller felt 402 ”Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventede højere udbytter, salg til andre bedrifter eller anvendt på egen virksomhed”.
Din korrigerede kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
For at beregne din korrigerede kvælstofnorm skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde. Den står i Bilag 1, tabel 1, kolonne 17. Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. ha, du må tilføre afgrøden afhængigt af, hvor mange hkg dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. ha. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning. Se i Eksempel 9.2 en korrektion ved forventet højere udbytte.
Eksempel 9.2: Korrektion ved forventet højere udbytte - vårhavre på mark med JB-nr. 5
År
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2020/2021
Udbytte hkg/ha
56
69
65
65
68
Jordbruger vælger at udelade det højeste og det laveste udbytte af beregningen. Dvs., at kun tre planperioder medregnes. Normer og korrektionsfaktorer findes i Bilag 1, tabel 1. I eksemplet er afgrødekode 3 (Vårhavre) og JB-nr. 5 benyttet. Gennemsnit = (65 + 65 + 68) hkg/ha / 3 = 66,0 hkg/ha Udbyttenorm = 58 hkg/ha (forskel mellem udbyttenorm og gennemsnit: 66,0 – 58 = 8,0 hkg/ha) Korrektionsfaktor = 1,5 kg N pr. hkg (se kolonne 17, i Bilag 1, tabel 1) Ekstra kvælstof = 8,0 hkg/ha * 1,5 kg N pr. hkg = 12,0 kg N/ha Kvælstofnorm for havre = 109 kg N/ha Forhøjet norm = 109 + 12,0 = 121,0 kg N/ha
9.11.2 Anvendelse af kornafgrøder på egen virksomhed
Dokumentation
Du skal kunne dokumentere, at du i de 5 umiddelbart forudgående planperioder har høstet højere udbytter af afgrø-den på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, som er anvendt til opfodring på egen virksomhed.
Høstudbyttet skal opgøres på grundlag af din virksomheds foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgø-relsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende perio-de på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og –sammensætning. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning.
Det forventede forhøjede udbytte for planperioden 2021/2022 skal du have fastlagt senest 10. september 2022. Do-kumentationen skal for hver planperiode bestå af 12 måneders opgørelser af hele din virksomheds foderforbrug og kornbalance, og dokumentationen skal omfatte:
• Effektivitetskontroller, standardværdier eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produkti-onsniveau samt fodermængde og sammensætning.
• En kornbalance, der indeholder oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring.
• Gødningsplaner med kornafgrødens areal.
Hvis du også sælger korn, skal du for den del, som du sælger, kunne dokumentere salget som beskrevet i ovenstå-ende afsnit 8.14.1.
Hvis du gør brug af muligheden for en større norm ved et forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde Skema A2. I GKEA skemaet afkrydses i feltet ”Jeg anvender forhøjet udbytte” og korrektionen pr. ha angives i markplanen i kolonnen ”N-korrektion”. I gødningsregnskabet udfyldes felt 402 ”Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventede højere udbytter, salg til andre bedrifter eller anvendes på egen virksomhed” og/eller felt 401 ”Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventede højere udbytter, salg til grovvareselskab”.
Din korrigerede kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
For at beregne din korrigerede kvælstofnorm skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde. Den står i Bilag 1, tabel 1, kolonne 18. Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. ha, du må tilføre afgrøden, afhængigt af hvor mange hkg dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. ha. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning (kolonnen ”N-korrektion”). Se Eksempel 9.3 for korrektion ved forventet højere udbytte – opfodring af korn på egen virksomhed.
Eksempel 9.3 Korrektion ved forventet højere udbytte – opfodring af korn på egen virksomhed Vinterbyg og vinterhvede på marker med JB-nr. 5
År
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2020/2021
Udbytte kg/ha Vinterbyg Vinterhvede
80 93
82 99
80 90
82 95
83 97
Foderforbrug og kornbalance, opgjort for kalenderårene 2017 (høst 2017) - 2020 (høst 2020) fremgår af eksemplerne i vejledning 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021, hvortil der henvises. Foderforbrug, opgjort for kalenderåret 2021 Slagtesvineproduktion, effektivitetskontrol udarbejdet for kalenderåret 2021: - produceret 6.300 slagtesvin, 32-116 kg, - foderforbruget er på 2,60 FEsv/kg tilv. - der er indkøbt 15.000 kg færdigfoder med 1,05 FEsv/kg, - der er hjemmeblandet 1.360.170 FEsv med 1,06 FEsv/kg med en kornandel på 80 pct., - kornandelen består af 50 pct. vinterbyg og 50 pct. vinterhvede og - der er opfodret 513.300 kg vinterbyg og 513.300 kg vinterhvede. Kornbalance, opgjort for kalenderåret 2021 (høst 2021) Beregnet udbytter i vinterbyg og vinterhvede i planperioden 2020/2021: - beholdningerne primo (01-01-2021) er på 372.800 kg vinterbyg og 1.170.300 kg vinterhvede, - der er opfodret 513.300 kg vinterbyg og 513.300 kg vinterhvede, - der er solgt 50.000 kg vinterbyg og 750.000 kg vinterhvede, - beholdningerne ultimo (31-12-2021) er på 380.100 kg vinterbyg og 1.240.800 kg vinterhvede, - det beregnede udbytte i vinterbyg er 570.600 kg (- 372.800 + 513.300 + 50.000 + 380.100 kg), og - det beregnede udbytte i vinterhvede er 1.333.800 kg (- 1.170.300 + 513.300 + 750.000 + 1.240.800 kg). Forventet højere udbytte og udbyttekorrektion i 2021/2022 (høst 2022) Normer og korrektionsfaktorer findes i Bilag 1, tabel 1. Vinterbyg, 62,5 ha, afgrødekode 10 og JB-nr. 5: - gennemsnitsudbyttet = (80 + 82 + 80 + 82 + 83) hkg/ha / 5 = 81,4 hkg/ha - udbyttenorm = 79 hkg/ha (Forskel mellem gennemsnit og udbyttenorm = 81,4 - 79 = 2,4 hkg/ha) - korrektionsfaktor = 1,2 kg N/hkg (Se Bilag 1, tabel 1, kolonne 18) - ekstra kvælstof = 2,4 hkg/ha x 1,2 kg N/hkg = 2,9 kg N/ha - kvælstofnorm for vinterbyg = 184 kg N/ha - forhøjet N-norm = 184 + 2,9 kg N/ha = 186,9 kg N/ha Vinterhvede, 125,0 ha, afgrødekode 11 og JB-nr. 5: - gennemsnitsudbyttet = (93 + 95 + 97) hkg/ha / 3 = 95,0 hkg/ha. Det højeste og det laveste udbytte er udeladt af beregningen - udbyttenorm = 92,5 hkg/ha (50 pct. af forfrugten er korn. Forskel mellem gennemsnit og udbyttenorm = 95,0 – 92,5 = 2,5 hkg/ha) - korrektionsfaktor = 1,5 kg N/hkg (Se Bilag 1, tabel 1, kolonne 18) - ekstra kvælstof = 2,5 hkg/ha x 1,5 kg N/hkg = 3,8 kg N/ha - kvælstofnorm for vinterhvede = 208 kg N/ha - forhøjet N-norm = 208 + 3,8 kg N/ha = 211,8 kg N/ha
Kapitel 10
Brødhvedeordningen
Hvede, der skal anvendes til brødfremstilling, har et større behov for kvælstof end hvede, der anvendes til eksempelvis foder. Derfor kan du anvende den højere kvælstofnorm til brødhvede, hvis du kan dokumentere, at du overholder betingelserne for dyrkning af brødhvede.
10.1 Betingelser
Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du i mindst én af de to foregående planperioder (høst 2020 og 2021) på din virksomhed have dyrket en hvedesort, som er en godkendt brødhvedesort i den pågældende planperiode og overholdt kvalitetskravene til brødhvede (se Oversigt 10.1), og hveden skal være leveret til en grovvare - eller møl-lervirksomhed med henblik på brødfremstilling,
Derudover skal du for planperioden 2021/2022 (høst 2022) på forhånd have:
• Enten indgået en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra din virksomhed til brødfremstilling.
• Eller ved kontrol kunne dokumentere, at hveden efter høst er solgt til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.
Du skal yderligere have udarbejdet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode.
Kontrakten skal indeholde oplysninger om:
• Dit navn og adresse samt CVR-nr. på din virksomhed.
• Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, som du har indgået kontrakt med om at aftage brødhveden.
• Størrelsen af kontraktarealet (antal ha med 2 decimaler), hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfat-ter.
• Kontraktnr. på kontrakten med grovvare- eller møllervirksomheden.
• Den planperiode kontrakten omfatter og daterede underskrifter fra kontraktparterne.
Du kan kun for normen for brødhvede på det areal der fremgår af kontrakten.
Kvitteringen skal indeholde oplysninger om:
• Dit navn og adresse samt CVR-nr. på din virksomhed.
• Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager brødhveden.
• Faktura med angivelse af den leverede mængde brødehvede og indleveringsdatoen, som skal være senest 31. marts 2023.
Oversigt 10.1 Kvalitetskrav til brødhvede
Krav til brødhvedens kvalitet er mindst (alle tre krav skal være opfyldt): Faldtal 275 Hektoliter 77,0 kg Proteinindhold 11,5 pct.
10.1.1 Dokumentation
Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2020 eller 2021 har dyrket en brødhvedesort, der var godkendt i den pågældende planperiode, og at hveden har overholdt kvalitetskravene til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du kunne dokumentere den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen for oplysningerne skal være en faktura, en kvittering eller lignende. Du skal opbevare dokumentationen og kontrakten eller kvitteringen på din virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb, og dokumentationen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Kan du ikke dokumentere, at betingelserne til brødhvedeordningen er opfyldte, skal normen for hvede bruges i beregningen af virksomhedens kvælstofkvote i stedet for brødhvedenormen.
Oversigt 10.2 Godkendte hvedesorter
Vårhvede: Sorter som er optaget på EU's sortsliste i planperioden Vinterhvede: Heroldo, Informer, KWS Extase, KWS Leif, KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Skagen, Ure, Hymalaya, Bright, LG Initial og Hyvega
10.1.2 Godkendte hvedesorter
Nedenfor i Oversigt 10.2 kan du finde de hvedesorter, som er godkendte til brødhvedefremstilling for planperioden 2021/2022.
10.1.3 Hvis du overtager arealer
Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden. I forbindelse med overdragelse af arealer, hvor der dyrkes eller tidligere har været dyrket brødhvede skal du som bortforpagter give den nødvendige dokumentation videre til modtageren, og modtageren skal være indforstået med at overtage kontrakten eller have en kvittering for leveret hvede til brødfremstilling.
Kapitel 11
Leverandører af gødning
11.1 Hvem skal indberette?
Alle virksomheder, der sælger eller afsætter kvælstof- eller fosforholdig gødning til andre virksomheder, skal tilmelde sig som leverandør i Leverandørregister for gødningsleverancer. Restprodukter og affald med et indhold af kvælstof og fosfor betegnes også som gødning og skal derfor anmeldes i Leverandørregister for Gødningsleverancer. Undtaget er dog virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og som udelukkende afsætter husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse.
Følgende virksomheder skal indberette deres salg eller afsætning af gødning til andre virksomheder i Leverandørregister for gødningsleverancer:
• Gødningsforhandlere, der indfører og sælger gødning.
• Mellemhandlere som f.eks. maskinstationer, der videresælger eller overdrager gødning.
• Jordbrugere, der køber kunstgødning og anden organisk gødning, og videresælger/afsætter til andre jordbrugere.
Herudover skal følgende virksomheder og offentlige myndigheder indberette i Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske til i planperioden:
• Offentlige myndigheder.
• Fælles biogasanlæg.
• Forbrændings- og brændingsanlæg.
• Forarbejdningsanlæg, der ikke tilmeldt Register for Gødningsregnskab.
• Andre virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse eller bioaske.
Fælles biogasanlæg, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg skal indberette både modtaget og afsat gødning.
11.2 Tilmelding til og afmelding fra Leverandørregister for gødningsleverancer
Leverandører skal ansøge om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer via Tast selv.
Du skal udfylde og indsende et ansøgningsskema tilknyttet et gyldigt CVR-nr. Benyt skemaet "Leverandørregister for gødningsleverancer".
Du afmelder dig fra Leverandørregister for gødningsleverancer ved selv at registrere det i systemet.
11.3 Anmeldelse af gødningsprodukter
Følgende produkttyper der agtes solgt eller afsat på det danske marked, skal anmeldes og registreres i Landbrugs-styrelsens Gødningsdatabase:
• Gødninger, både kunstgødninger og organiske forædlede gødninger
• Jordforbedringsmidler, heri kompost, kalkningsmidler og tørveprodukter (sphagnum)
• Kalkningsmidler
• Voksemedier
• Podekulturer
Bemærk, at alle stoffer, produkter og materialer (organiske og uorganiske), der indeholder kvælstof eller fosfor, og som udbringes på landbrugsjord, betragtes som en gødning jf. gødskningsreglerne.
Som udgangspunkt er det gødningsprodukter, der har undergået forædling, der skal anmeldes til salg hos Landbrugs-styrelsen. Det betyder, at gødning såsom afgasset biomasse eller spildevandsslam ikke skal anmeldes.
Hvis en virksomhed anmelder et produkt for første gang, så vil virksomheden blive registreret i Gødningsdatabasen med tilhørende CVR-nr. Hvert enkelt produkt vil blive tildelt et produktnavn og en unik, firecifret produktkode, der afhænger af produktkategorien.
Bemærk, at alle gødningsprodukter med et indhold af kvælstof eller fosfor som udgangspunkt skal indgå i gødnings-regnskabet.
Hvem skal anmelde et produkt, og hvad skal indgå i anmeldelsen:
Anmeldelsen skal indgives af den, der med henblik på salg eller afsætning på det danske marked enten mærker produktet, eller indfører produktet i mærket stand. Det skal tydeligt fremgå, hvem der er den produktansvarlige. Ved salg eller afsætning i Danmark skal mærkningen være skrevet på dansk, og den skal være anført klart synligt og være let læselig og må ikke kunne slettes. Ved salg eller afsætning skal gødning og jordforbedringsmidler m.v., være mærket i overensstemmelse med kravene for den pågældende produkttype (se bilag 1-6 i bekendtgørelse for gødning og jordforbedringsmidler m.v.). Hvis produktet er emballeret, så skal mærkningen fremgå af emballagen og/eller etiketten. For uemballerede produkter skal mærkningen fremgå af ledsagedokumenterne.
Vær opmærksom på, at bestemmelserne om salg også gælder for besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, avertering, skiltning, fordeling levering og anden form for overdragelse med eller uden vederlag.
For EF-gødninger gælder kravene i EU-forordning 2003/2003 (Gødningsforordningen). Den nye EU-gødningsforordning blev vedtaget den 5. juni 2019, men finder først anvendelse fra juni 2022. I den nye EU-gødningsforordning kaldes EF-gødninger nu for CE-gødninger.
| Oversigt over gebyrsatser | | |
| ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ------------ | |
| Anmeldelsesgebyr pr. produkt | 1.147,00 kr. | |
| Årligt gebyr pr. produkt | 1.147,00 kr. | |
| Mængdegebyr: | | |
| Gødninger, dog ikke ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold (mere end 28 masseprocent kvælstof), pr. ton. | 1,10 kr. | |
| Ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold (mere end 28 masseprocent kvælstof), pr. ton | 1,50 kr. | |
| Komposteringspræparater, pr. ton | 1,10 kr. | |
| Kalkningsmidler, uden plantenæringsstoffer, pr. ton | 0,25 kr. | |
| Kalkningsmidler, med plantenæringsstoffer, pr. ton | 0,52 kr. | |
| Jordforbedringsmidler, solgt efter vægt, pr. ton | 0,68 kr. | |
| Jordforbedringsmidler, inkl. kompost solgt efter volumen, uden plantenæringsstoffer, pr. m3 | 1,10 kr. | |
| Jordforbedringsmidler, inkl. kompost solgt efter volumen, med plantenæringsstoffer, pr. m3 | 1,33 kr. | |
| Voksemedier, pr. m3 | 1,33 kr. | |
| Podekulturer, pr. salgsenhed | 0,30 kr. | |
Landbrugsstyrelsen opkræver et anmeldelsesgebyr på 1.147 kr. pr. produkt. Derudover koster det 1.147 kr. for hvert efterfølgende år, virksomheden har produktet anmeldt, samt en årlig afgift afhængig af hvilken produkttype og mængde, der er solgt. Landbrugsstyrelsen opkræver gebyrerne for at dække omkostningerne til tilsyn, kontrol og administration med gødning og jordforbedringsmidler m.v. I tabellen nedenfor kan du se alle gebyrsatserne.
Ved anmeldelse af produktet skal du give Landbrugsstyrelsen besked om følgende:
• Et eksempel på den mærkning du ønsker at anvende, som skal være på dansk og letlæselig.
• Oplysninger om den produktansvarlige, herunder navn, adresse og CVR-nr.
• Det ønskede handelsnavn på produktet.
• Hvis du ønsker at anmelde en gødning skal følgende oplysninger om indholdet af produktet indgå:
• Er der tale om en EF-gødning (jf. Gødningsforordningen)?
• Indholdet af plantenæringsstoffer angivet i masseprocent.
• En oversigt over de ingredienser, der er tilsat gødningen i en mængde over 1 pct. af gødningens vægt
• Hvis gødningen er en organisk eller organisk-mineralsk gødning, skal yderligere oplysninger fremgå: Art og oprindelse m.m. (se bilag 1-2 i bekendtgørelse for gødning og jordforbedringsmidler m.v.).
• Hvis du ønsker at anmelde komposteringspræparater, jordforbedringsmidler, voksemedier eller podekulturer, kræves en række produktspecifikke oplysninger.
11.4 Registreringspligt for virksomheder
Hvis du vil importere til eget forbrug, og ikke ønsker at videresælge produkter, skal din virksomhed ikke registreres i Landbrugsstyrelsens Gødningsdatabase. Der er dog vigtige undtagelser, som du skal være opmærksom på, herun-der ved import og/eller salg af visse former for ammoniumnitratholdige gødninger. Hvis du er i tvivl så kontakt Jordbrugskontrol (se punktet Kontakt vedr. gødninger og jordforbedringsmidler m.v.).
11.5 Sporbarhed
Enhver registreringspligtig virksomhed skal føre register over de enkelte produkters oprindelse for at sikre sporbar-heden af gødning og jordforbedringsmidler m.v. Registret skal være til rådighed for inspektion fra Landbrugsstyrelsen, så længe gødningen eller jordforbedringsmidlet m.v. importeres, produceres, distribueres, emballeres eller forhandles og i en yderligere periode på 2 år derefter.
For gødninger med over 16 procent kvælstof, der stammer fra ammoniumnitrat, skal det endvidere fremgå af registret, hvem produktet er solgt til med angivelse af CVR-nr. Herudover skal gødningens deklaration samt den solgte mængde fremgå.
11.6 Ammoniumnitratholdige gødninger
Hvis du ønsker at forhandle gødninger, rene eller sammensatte, der indeholder mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammoniumnitrat, skal du overholde reglerne i bekendtgørelse om begrænsning af salg af gødning der indeholder ammoniumnitrat. Reglerne begrænser salg til nogle former for virksomheder. Hvis du ønsker at importere eller sælge gødning af denne type, skal din virksomhed være registreret hos Landbrugsstyrelsen (se punkt 10.2.2. Gødning med over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat).
Hvis indholdet af kvælstof i et importeret produkt, der udgøres af ammoniumnitrat, rent eller sammensat, overstiger 28 pct. (højt kvælstofindhold) skal du være opmærksom på, at den, der importerer, producerer, emballerer eller forhandler ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold, skal for hver enkelt type gødning, der agtes solgt, sikre, at gødningen har været underkastet detonationstest (se § 14 og bilag 7 i bekendtgørelse for gødning og jordforbedringsmidler m.v.).
Landbrugsstyrelsen skal have besked om leverancen senest 5 dage før den finder sted (se punktet Kontakt vedr. gødninger og jordforbedringsmidler m.v.). Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om partiets transporttilstand, og om hvor og hvornår partiet ankommer til Danmark. Anmeldelsen skal også indeholde en detonationstest, der er udført for det pågældende parti gødning. Både import og salg skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen senest 5 dage inden gødningen sælges, eller 5 dage inden gødningen ankommer til Danmark.
11.7 Registrering af blandingsprodukter
• Blandingsprodukter skal ikke anmeldes, hvis følgende fire krav er opfyldt:
• Blandingsproduktet er kun fremstillet på bestilling af den endelige slutbruger.
• Blandingsproduktet skal betegnes ”Blanding af [produkter]”.
• Ved salg af et blandingsprodukt skal det tydeligt fremgå af følgeseddel og faktura, hvad andelen er af de enkelte delprodukter (enten angivet ved mængder eller procent). Produktkoden for hvert enkelt delprodukt skal fremgå, og de enkelte delprodukter skal være anmeldt.
• Et blandingsprodukt må kun sælges til den pågældende slutbruger, der har bestilt produktet.
11.8 Kontakt vedr.gødninger og jordforbedringsmidler m.v.
Hvis du har spørgsmål vedr. gødninger og jordforbedringsmidler m.v., ønsker at anmelde et produkt, vil anmelde import eller salg af gødninger, hvor indholdet af ammoniumnitrat overstiger 28 pct., eller gøre os opmærksom på salg af ikke-anmeldte produkter kan du kontakte Jordbrugskontrol enten via telefon eller e-mail:
Du kan læse mere om gødning og jordforbedringsmidler på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
11.9 Gødning med over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat
Hvis du vil sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, skal du være opmærksom på, at køber skal være registreret hos Landbrugsstyrelsen – enten i Register for Gødningsregnskab eller i Register for køb af ammoniumnitratgødning.
Hvis du vil bruge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat i forbindelse med dit er-hverv, skal du være registreret hos Landbrugsstyrelsen – enten i Register for Gødningsregnskab eller i Register for køb af ammoniumnitratgødning.
Hvis du har brug for gødning med mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat til erhvervsmæssig vedligeholdelse af f.eks. golfbaner, parker, idrætsanlæg eller andre ikke landbrugsjorder, skal du registreres i Register for køb af ammoniumnitratgødning, inden du kan købe gødningen. Du skal søge om tilladelse hos Landbrugsstyrelsen til at blive registreret i dette register. Ansøgning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning skal ske via Tast selv.
Det er ikke tilladt for privatpersoner at bruge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumni-trat.
Generelt skal man som afsætter være opmærksom på om produktet kan indeholde mere end 16 pct. ammoniumni-trat, når produktet er mærket med 8 pct. eller mere ammoniumkvælstof og/eller 8 pct. nitratkvælstof.
11.10 Kvælstofafgift
Der skal som hovedregel betales afgift af kvælstofindholdet i gødninger, som leveres til virksomheder eller privatper-soner, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, eller ikke er registreret som oplagshaver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Det er sælgers opgave at opkræve afgiften af gødningen fra køber. Afgiften pålægges kvælstofindholdet (N) i kemiske, mineralske og organiske gødninger. Læs mere reglerne for kvælstofafgift på SKATs hjemmeside.
11.10.1 Jordbruger med slutbeholdning eller salg til ikke registrerede landbrug/private
Virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab kan levere gødning mv. med indhold af kvælstof til andre registrerede virksomheder uden afgift. Hvis der leveres gødning mv. med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede virksomheder, skal der betales afgift.
Hvis en virksomhed, som er tilmeldt Register for Gødningsregnskab bliver afmeldt, men beholder en mængde gødning, som er købt uden afgift, skal der betales afgift af denne mængde, da virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at modtage og anvende gødning uden afgift. Betalingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor virksomheden overdrager gødningen til private eller til virksomheder, der ikke er registreret i Landbrugsstyrelsens Register for Gødningsregnskab, indbetaler det skyldige beløb til Skatte-forvaltningen.
Samtidig med angivelse af betaling indsendes følgende oplysninger og dokumentation:
• Eget SE-/CVR-nummer
• Navn og adresse på den private person
• Eller SE-/CVR-nummeret på den virksomhed, der har modtaget kunstgødningen
• Angivelse af kg kvælstof.
Hvis køber af gødning med kvælstof er tilmeldt Register for gødningsregnskab eller er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som oplagshaver, skal der ikke betales kvælstofafgift af den solgte mængde kvælstof.
11.10.2 Registreringsregler hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
I nogle tilfælde skal en jordbruger registreret for gødningsregnskab også registreres for kvælstofafgift.
Registrering hos Erhvervs- og Skattestyrelsen
Oplagshaver:
Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller varer med indhold af kvælstof
Varemodtager:
Erhvervsdrivende, der køber gødning med kvælstof i udlandet.
Mellemhandler:
Hvis specifikke betingelser er opfyldt, kan en mellemhandler registreres som oplagshaver.
Hvis du sælger gødning med kvælstof til virksomheder eller privatpersoner, som ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ikke er registreret som oplagshaver hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen, så skal du gøre følgende:
Hvis du er oplagshaver:
Du skal opkræve afgiften i forbindelse med salget og afregne til Skattestyrelsen den 15. i den efterfølgende måned via Tast-Selv.
Undtagelse:
Virksomheder kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleve-rede afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift. Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet. Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt.
Hvis du er varemodtager:
Du skal betale kvælstofafgift ved modtagelsen af gødningen fra udlandet og senest den 15. i den efterfølgende måned via Tast-Selv. Når du så sælger gødningen, har du betalt afgiften og kan viderefakturere denne til kunden.
Undtagelse:
Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere som varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Betingelserne for at kunne undlade at lade sig registrere som varemodtager svarer til dem, der gælder for en oplagshaver, idet varemodtageren dog skal opgøre afgiften på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er indført og modtaget fra udlandet.
Kapitel 12
Generelle oplysninger
12.1 Lovgivning og bekendtgørelser
Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af:
• Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved lov nr. 1569 af 27. december 2019
• Bekendtgørelse nr. 1601 af 14. juli 2021 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2021/2022 (gødskningsbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 648 af 13. april 2021 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022 (plantedækkebekendtgørelsen)
• Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved lov nr. 2192 af 29. december 2020 og lov nr.126 af 30. januar 2021
• Bekendtgørelse nr. 1451 af 21. juni 2021 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen)
• Bekendtgørelse nr. 1551 af 2. juli 2021 om anvendelse af gødning (gødningsanvendelsesbekendtgørelsen)
• Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 29. juni 2020, som ændret ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 og lov nr. 1240 af 11. juni 2021
• Bekendtgørelse nr. 1496 af 29. juni 2021 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
• Bekendtgørelse nr. 1737 af 27. november 2020 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske til-sagnsskemaer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 658 af 14. april 2021
• Bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk arealtilskud
• Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om krydsoverensstemmelse, som ændret ved bekendtgørel-se nr. 1252 af 24. august 2020
• Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017, som ændret ved lov nr. 2214 af 29. december 2020
• Bekendtgørelse nr. 862 af 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v., som ændret ved be-kendtgørelse nr. 1592 af 7. juli 2021
• Bekendtgørelse nr. 863 af 27. august 2008 om begrænsning af salg af gødning der indeholder ammoniumni-trat
• Bekendtgørelse nr. 657 af 31. maj 2018 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.v.
• Bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser
• Bekendtgørelse nr.1001 af 27. juni 2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål
12.2 Miljømæssig forudsætning for støtte efter ordningen grundbetaling samt tilskud efter arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet
For at få udbetalt støtte under ordningen grundbetaling, samt tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdi-striktsprogrammet, uden nedsættelse, skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyre-velfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning. Det betyder, at nogle af de regler og krav, der er omtalt i denne vejledning, også er omfattet af krydsoverensstemmelse. Overholder du ikke kravene, kan din støtte/tilskud blive nedsat. Hvis du laver grovere og gentagne overtrædelser, kan nedsættelsen af din støtte/tilskud blive større, eller støtten/tilskuddet kan helt bortfalde.
De nærmere regler kan du læse om i bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse på Landbrugssty-relsens hjemmeside.
12.3 Oplysning om virksomheds- og personoplysninger
12.3.1 Hvilke oplysninger har Landbrugsstyrelsen?
Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed. Vi retter for-kerte oplysninger og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger, i det omfang det er muligt. Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vejleder vi om, hvordan du kan få oplysningerne rettet.
De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, god-kendelser m.m. I forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger. I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne. Du skal være opmærksom på, at du kan blive straffet for manglende dokumentation, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem.
Landbrugsstyrelsen kan hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT, i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler, så vi har mulighed for at sammenligne oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol.
Det er bl.a. hensigten at indhente oplysninger om indførsel af kvælstof- og fosforholdige gødninger fra udlandet. Dette skal være med til at sikre, at disse mængder kvælstof og fosfor kommer med i gødningsregnskabet.
Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet. Endvidere videregiver vi, når vi bliver anmodet om det, oplysninger til andre offentlige instanser, herunder SKAT og private organer under iagttagelse af persondatareglerne og forvaltningsloven.
12.3.3 Hvad bruger Landbrugsstyrelsen oplysningerne til?
Landbrugsstyrelsen indsamler oplysninger om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer.
Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om anvendelse af gødning og harmoni. Vi kontrollerer de gødningsregn-skaber, som vi modtager, og gennemfører kontrol på virksomhederne. Krævet dokumentation i forbindelse med gødningsregnskabet skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises i forbin-delse med kontrol. For at kunne kontrollere din virksomhed kan vi kræve, at du indsender eller viser os alle doku-menter, der kan have betydning for kontrollen. Hvis reglerne overtrædes, kan det straffes med bøde.
Indberettede leverancer af kunstgødning m.m. finder du på www.lbst.dk.
Hvem der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, finder du på www.lbst.dk.
Kommunerne kan få en generel adgang til data fra gødningsregnskabet, så de kan bruge disse i deres sagsbehandling. De kan blive oprettet som brugere i GHI, se vejledning om dette på www.landbrugsindberetning.dk.
12.4 Klagemuligheder
Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, mail@lbst.dk eller til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk.
12.5 Behandling af personoplysninger
Efter artikel 13 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (2016/679) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) skal vi give dig en række oplysninger, når vi modtager oplysninger om dig, fra dig selv og/eller fra andre. Hvis du har spørgsmål til din konkrete sag, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se vores kontaktoplysninger nedenfor.
12.6 Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Landbrugsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Vores kontaktoplysninger er:
12.8 Hvilke typer af personoplysninger indhenter vi?
Vi indsamler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne opfylde vores forpligtelser.
Ved indsamling af oplysninger om dig vil du bl.a. blive informeret om, hvilke oplysninger vi behandler og til hvilket formål. Skulle oplysningerne senere blive behandlet til nye formål, vil du i visse tilfælde blive informeret igen. Læs mere i databeskyttelseslovens § 23.
De personoplysninger, vi indsamler og behandler, er bl.a. kontaktoplysninger, herunder:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mail
• Bruger-id
• CPR-nummer
• CVR-nummer
• IP-adresse
Oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber med fysiske personer som deltagere betragtes også som personoplysninger.
Vi kan desuden på eget initiativ henvende os til dig og indsamle og behandle opdaterede personoplysninger i forbindelse med kontrol af kontaktoplysninger og validering af kontaktoplysninger ved opslag i CPR og CVR. Det sker for at sikre, at de personoplysninger, vi behandler om dig, er retvisende, hvilket er et krav ifølge bogføringslovgivningen og databeskyttelsesforordningen. Derfor er det også vigtigt, at du selv opdaterer dine personoplysninger løbende i vores systemer.
12.9 Oplysninger modtaget og/eller videregivet til evt.tredjepart
Afhængig af den konkrete sag, kan det til brug for behandlingen af sagen være nødvendigt at indsamle eller videregive oplysninger til en evt. tredjepart.
Hvis du ønsker at vide mere om, hvilke oplysninger Landbrugsstyrelsen behandler i din konkrete sag, er du velkommen til at rette henvendelse. Se kontaktinformation under afsnit 12.6 og 12.7.
12.10 Så længe opbevarer vi oplysningerne
Landbrugsstyrelsen opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt. I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier. Vi kan oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger:
• EU-regler, der opstiller krav om en minimumsopbevaringstid
• EU-forældelsesregler
• Nationale forældelsesregler
• Sagligt administrativt behov
• Risiko for underkendelse fra EU
• Risiko for genoptagelse af sager bagud i tid
• Risiko for revision af Rigsrevisionen
I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier
12.11 Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.
12.11.1 Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
12.11.2 Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
12.11.3 Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begræn-set behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
12.11.4 Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
12.11.5 Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
12.12 Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Du kan læse mere om hvordan vi håndterer personfølsomme oplysninger på vores hjemmeside.
Kapitel 13
Skemaer
13.1 GKEA: Gødningskvote og efterafgrødeskema 2022
13.2 Skema A2: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2021/2022
Du skal udfylde skemaet for hver afgrøde, hvor de forventede udbytter er højere end standardudbuttet som fremgår af bilag 1, tabel 1.
Planperiode
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2020/2021
2021/2022
Afgrøde
Areal med afgrøde ha
Høstudbytte hkg/ha
Areal med afgrøde ha
Høstudbytte hkg/ha
Areal med afgrøde ha
Høstudbytte hkg/ha
Areal med afgrøde ha
Høstudbytte hkg/ha
Areal med afgrøde ha
Høstudbytte hkg/ha
Forventet udbytte hkg/ha
13.3 Gødningsregnskab for planperioden 2021/2022
Gødningsregnskabet skal indberettes elektronisk på www.landbrugsindberetning.dk. Nedenstående skema er alene til oplysningsbrug.
13.4 Skema B1: Kvittering for overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse
Kapitel 14
Bilag og tabeller
14.1 Bilag 1, tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)
Kvælstof- og fosfornormer i kg. pr. ha for 2020/21 - 2022/23.
Normerne angiver total mængde kvælstof og fosfor på årsbasis. For grøntsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. dultur.
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Humusjord
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
Normer for fosfor
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og¬10 + 121
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7- 9
JB 11
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet jord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Humusjord
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
Normer for fosfor
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og¬10 + 121
Alle jordtyper
JB 5 - 6
JB 7- 9
JB 11
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Humusjord
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
Normer for fosfor
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og¬10 + 121
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7- 9
JB 11
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
14.2 Bilag 1, tabel 2: Afgrødenormer for andre plantekulturer
Andre kulturer, kvælstof-og fosfornormer
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle jordtyper ¬N-norm
Normer for fosfor
Kg N/ha
Ja/Nej
Kg N/ha
Kg P/ha
1
2
3
4
5
Medicinplanter
440
Solhat
0
Nej
75
20
448
Medicinplanter, et- og toårige
0
Nej
80
20
449
Medicinplanter, stauder
0
Nej
14.3 Bilag 1, oversigtstabel 1: Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes).
Afgrødekode
Græskategori
Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+6
Minimum antal græsnings-enheder (GE) pr. ha 2+3+5+6
250
Permanent græs, meget lavt udbytte
1
0,2
251
Permanent græs, lavt udbytte
1
0,5
252
Permanent græs, normalt udbytteniveau4
0,5
0,8
255
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år4
0,33
1,8
256
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
1,5
257
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
2,0
278
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år
0,33
1,8
14.4 Bilag 1, oversigtstagel 2: Beregning af græsningsenheder (GE)
1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved staldsystemet med det højeste indhold af kvælstof ab lager (BEK 853 af 30/06/2014), og er baseret på normtal for 2020/2021.
14.5 Bilag 2, tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Dyretype
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage.
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage.
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr.
* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen.
1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning* *Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).
1 årsso med 33,4 grise til 6,7 kg
14.6 Bilag 2, tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
Kode dyretype
Kode staldsystem
Dyretype og staldsystem
Gødningstype
Indhold¬kg kvælstof (ab lager)
Indhold¬kg fosfor (ab lager)
1
2
3
4
1 årsko (malkekvæg, tung race)
1201
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
76,5
21,1
+ ajle
66,5
2,24
1201
02
Bindestald med riste
Gylle
156
23,3
1201
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
145
14.7 Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyretyper korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Du skal korrigere kvælstofmængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller – sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se Bilag 2, tabel 6). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler. For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning for den pågældende dyretype i korrektionsformlen af type 2. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2-formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2) / 3.140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved NIR analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (bilag 2, tabel 2). For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof for kvæg (Bilag 2, tabel 4) og pr. FEs for svin og pr. kg foder for fjerkræ (Bilag 2, tabel 5) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. Bilag 2, tabel 5 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FEsv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FEso til drægtige søer.
Malkekøer, tung race:
Type 1
14.8 Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg
Afgrøder
Råprotein (g/kg TS)
Fosfor (g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein (g/kg TS)
Fosfor (g/kg TS)
KORN
OLIEFRØ
Byg, crimpet (65% TS)
107
3.4
Bomuldsfrø
234
9.8
Vårbyg
107
3.4
Rapsfrø, 00
211
7.6
Vinterbyg
111
3.2
Sojabønner
403
5.8
Havre
109
3.4
Sojabønner, toasted
403
5.8
Rug
89
2.9
Hørfrø
227
Afgrøder
Råprotein (g/kg TS)
Fosfor (g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein (g/kg TS)
Fosfor (g/kg TS)
RODFRUGTER
Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver
210
4.0
Foderroer, 16,5% TS
74
1.7
Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver
250
4.0
Foderroer, 18% TS
74
1.7
Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver
240
4.0
Foderroer, 20% TS
74
1.7
Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver
220
4.0
Sukkerroer
59
1.7
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
235
3.8
Gulerødder
101
3.1
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
240
4.3
Roepiller, umelasseret
96
1.0
Afgrøder
Råprotein (g/kg TS)
Fosfor (g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein (g/kg TS)
Fosfor (g/kg TS)
HELSÆD
4. slæt kløvergræsensilage
188
4.2
Hestebønner, frisk
190
4.7
5. slæt kløvergræsensilage
203
4.3
Smalbladet lupin, frisk
178
2.6
6. slæt kløvergræsensilage
223
4.3
Grønbyg før skrid., frisk
156
3.7
Græs + ærteensilage
163
3.1
Byghelsæd, frisk
102
2.9
Kløvergræs + majs, ensilage
119
2.9
Havrehelsæd, frisk
105
3.5
1. slæt græsensilage
141
3.4
Majshelsæd, frisk
100
3.0
Afgrøder
Råprotein (g/kg TS)
Fosfor (g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein (g/kg TS)
Fosfor (g/kg TS)
HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT)
Grønhø, lucerne
170
3.3
Grønrug, ensilage
122
3.9
Grønpiller, Ekstra
180
4.1
Grønbygært, ensilage, 40% ærter
137
3.2
Grønpiller, Plus
180
3.8
Grønbygært, ensilage, 70% ærter
174
3.1
Grønpiller, Standard
170
3.7
Grønært, ensilage
152
2.5
Lucernepiller, Ekstra
200
3.7
Ærtehelsæd, ensilage
151
3.1
Lucernepiller, Standard
170
3.7
Hvede-græs, ensilage
130
3.2
14.10 Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning
Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte dyretyper ydelsesniveau og foderforbrug.
Kvæg
Tørstof kg
Råprotein g pr. kg tørstof
Fosfor g pr.kg tørstof
Mælke- ydelse*
Mælkeprotein pct.
Tilvækst kg
1 årsko uden opdræt, malkekvæg
Tung race
8.246
169
4,13
10.948 kg produceret (11.194 kg EKM)
3,53
Jersey
6.713
170
4,36
7.545 kg produceret (9.852 kg EKM)
4,27
FE
Råprotein g pr. FE
Fosfor g pr. FE
1 årsopdræt (kalv 0 - 6 mdr.)**
Tung race
Svin
Tilvækst Kg
FE* pr. kg tilvækst
FE* pr. årsso
Råprotein g pr. FE
Fosfor g pr. FE
Afgangsvægt kg
1 årsso på stald inkl. 33,4 grise til 6,7 kg
1497
131,8
4,38
1 årsso på friland inkl. 33,4 grise til 6,7 kg
1650
131,8
4,38
1 økologisk årsso, inkl. 23.4 grise til 15 kg**
1843
136,8
5,0
1 smågris, 6,7 – 31 kg
24,3
1,86
164,2
5,20
31
1 økologisk smågris 15 – 31 kg
16
2,11
182,0
5,7
31
1 Slagtesvin, 31-115 kg
84
2,75
Slagtefjerkræ
Foder pr. prod. dyr
Protein i foder pct.
Fosfor i foder pct.
Tilvækst pr. dyr Kg
Slagtekyllinger, 30 dage
2,44
20,3
0,53
1,74
Slagtekyllinger, 32 dage
2,78
20,2
0,53
1,93
Slagtekyllinger, 35 dage
3,32
20,1
0,52
2,21
Slagtekyllinger, 40 dage
4,31
19,9
0,51
2,70
Slagtekyllinger, 45 dage
5,38
19,8
0,51
3,18
Skrabekyllinger, 44 dage
3,39
19,1
0,49
1,87
Slagtekyllinger, øko., 63 dage
5,46
19,5
0,64
2,15
Kalkuner, tunge hunner 112 dage
24,3
19,6
0,79
9,7
Høns og hønniker
Foder * kg
Protein i foder pct.
Fosfor i foder pct.
Æg prod. * Kg
Tilvækst* Kg
Fritgående
43,9
16,6
0,52
19,5
0,60
Økologiske
44,0
17,8
0,58
19,0
060
Skrabehøns
43,2
16,6
0,52
19,9
0,60
Burhøns
40,0
16,4
0,52
19,9
0,57
Rugeæg (HPR-høner)**
58,4
12,9
0,47
14,0
2,21
Hønniker, konsum
5,76
15,7
0,58
1,29
Hønniker, HPR (rugeæg)
6,06
14,8
0,68
14.11 Bilag 2, tabel 7: Hø og wrapensilage, standardforudsætninger til beregning af produktion af FE
Størrelse m3 pr balle
Størrelse kg pr balle
Tørstof kg pr balle
FE pr balle
Hø 200 kg tørstof pr m3 85 pct. tørstof 1,5 kg tørstof/FE
Minibig-baller
1,2
282
240
160
Bigballer
2,1
495
420
280
Rundballer
1,3
300
255
170
Wrapensilage-våd 160 kg tørstof pr m3 40 pct. tørstof 1,2 kg tørstof/FE
Minibig-baller
1,2
480
192
Kapitel 15
Forkortelser
Nedenfor er en oversigt over de forkortelser, der anvendes i denne vejledning.
ab lager fra lager
bl.a. blandt andet
dvs. det vil sige
FE foderenheder
f.eks. for eksempel
GHI Gødnings- og Husdyrindberetning
GKEA Gødningskvote og efterafgrødeskema
ha hektar
hkg hektokilo
IMK Internet Markkort
inkl. inklusiv
JB-nr. jordbundstypenummer
jf. jævnfør
K kalium
kg kilo
kr. kroner
maks. maksimum
mdr. måneder
MFO Miljøfokusområder
mm millimeter
mv. med videre
MVJ Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger
m2 kvadratmeter
m3 kubikmeter
N kvælstof
o.l. og lignende
P fosfor
pct. procent
pga. på grund af
pr. per
vha. ved hjælp af
VVM vurdering af virkning på miljøet
GE græsningsenheder
TS Tørstof
Pt fosfortal
Landbrugsstyrelsen, den 1. juni 2021
Jakob Møgelvang
/ Christina Paulin Wright
Sidste frist for at indsende skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder” for ansøgere af Økologisk Arealtilskud.
31. juli
Sidste frist for tilmelding til Register for Gødningsregnskab for planperioden 2021/2022
1. august
Planperioden 2022/2023 starter
1. aug. til 30. sep.
Forlænget planperiode 2021/2022
1. september
Frist for indberetning af leverancer af kunstgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, forarbejdet husdyrgødning og bioaske for planperioden 2021/2022
10. september
Frist for indberetning af gødningsplanlægning med markkort med virksomhedens arealer pr. 31. juli 2022
1. oktober
Indkaldelse af gødningsregnskab for planperioden 2021/2022
2023
31. marts
Sidste frist for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2021/2022
31. marts
Sidste frist for indsendelse af ændringer til beregning af gødningskvote for planperioden 2021/2022 i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2022)
= 1.500 kg P
706
I dette eksempel overtager en køber den 1. marts i planperioden en ejendom med 100 ha jord. Sælger oplyser, at der endnu ikke er gødet på markerne, og at der ligger 6.000 kg N og 800 kg P i kunstgødning fra sidste år på ejendommen, som den ny ejer overtager. Desuden aftaler de, at køber skal overtage yderligere 15.000 kg N i ren kvælstofgødning, som sælger har liggende ved grovvareselskabet. Sælger indberetter i Leverandørregister for gødningsleverancer, at køber modtager 21.000 kg N og 800 kg P. Den nye ejer vurderer, at han skal bruge noget mere NPK gødning og køber yderligere 5.000 kg N og 700 kg P ind i kunstgødning. Indkøbt kunstgødning er derfor i alt: 21.000 kg N + 5.000 kg N = 26.000 kg N og 800 kg P + 700 kg P = 1.500 kg P (felt 703). Ved planperiodens udløb den 31. juli er der et lager på 7.500 kg N og 0 kg P (felt 707). Der bliver ikke bragt gødning ud i den forlængede periode. Det samlede forbrug af kvælstof er derfor indkøb (26.000 kg N) – slutlager (7.500 kg N) = 18.500 kg N (felt 706). Det samlede forbrug af fosfor er tilsvarende 1.500 kg P.
141
Dybstrøelse
2,93
0,9869
407,7
Sum:
2.744,5
*) Årsdyr/producerede dyr ifølge enheder i bilag 2, tabel 1. I dette eksempel går der 10 dyr til en enhed. Virksomheden har produceret 1.200 stk. slagtesvin, der i gennemsnit vejede 31 kg ved indgang og 112 kg ved afgang. Virksomheden har også produceret 1.410 stk. smågrise, der vejede 7,1 kg i gennemsnit ved indgang og 31 kg ved afgang. Standardværdierne for slagtesvin og smågrise findes i Tabel 7. Da standardværdien for slagtesvin er 113 kg ved slagtning, skal her korrigeres med en type 1 korrektion (Formlen findes i bilag 2, tabel 6): Korrektionsfaktor = ((112 – 31) x (13,43 + 0,1558 x (112 + 31))) / 2.941 = 81 x (13,43 + 22,2794) / 2941 = 0,9835. Da standard indgangsvægten for smågrisene er 6,7 kg skal der korrigeres med en type 1 korrektion (Formlen findes i Tabel 6): Korrektionsfaktor = ((31 – 7,1) x (13,43 + 0,1558 x (31 + 7,1))) / 469 = 23,9 x (13,43 + 5,9360) / 469 = 0,9869. Korrektion for fosfor udføres efter samme princip, med de værdier som gælder for fosfor, jf. bilag 2, tabel 1, 2 og 3.
- 482 kg N
- 80 kg P
319
Forarbejdet husdyrgødning afsat til ikke-tilmeldt virksomhed*
- 0 kg N
- 0 kg P
177
Lagerstatus pr. 31. juli (udgangen af planperioden)
1.444 Kg N
240 Kg P
307
Forbrug fra i den forlængede planperiode fra 1. august til 30. september (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december)
361 kg N
-60 Kg P
306
Slutlager pr. 31. juli (Beregnes som felt 307 - 306)
= 1.083 kg N
- 1.083 kg N
= 180 Kg P
309
Samlet forbrug af husdyrgødning i planperioden (Beregnes som felt 310 + 303 + 304 - 305 - 321 - 320 – 319 – 177 - 309)
= 7.044 Kg N
= 1.174 Kg P
308
En virksomhed, der bruger husdyrgødning, skal opgøre det samlede forbrug. Startlager overføres fra sidste planperiode, 1.505 kg N (felt 310) og 250 kg P, mens normproduktionen (felt 303) beregnes ud fra virksomhedens dyr og staldsystemer. På kopien af gødningskvitteringerne for modtaget husdyrgødning fremgår det, at der er modtaget i alt 2.107 kg N og 351 kg P i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (felt 304). Jordbruger har afsat gødning til forbrænding (felt 321) og har fået målt indholdet af kvælstof til at være 1.023 kg N og 170 kg P. Virksomheden har MVJ-arealer, der ikke har en N-kvote. Mængden på 482 kg N og 80 kg P afsat på MVJ-arealer kan fratrækkes i felt 319. Jordbrugers lager er opgjort til 1.144 kg N og 240 kg P (felt 307), men da jordbruger har brugt 361 kg N og 60 kg P i den forlængede planperiode (felt 306), bliver jordbrugers slutlager (1.444 kg N - 361 kg N og 240 kg P - 60 kg P) 1.083 kg N og 180 kg P (felt 309). Det samlede forbrug af kvælstof og fosfor husdyrgødning bliver henholdsvis 7.044 kg N og 1.174 kg P.
Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af ovenstående gødningstyper
kg N
40
kg N
190
I alt
5.000 kg N
192*
2.950 kg N
193
En jordbruger udbringer 3.000 kg N i spildevandsslam (felt 185, kolonne 2) fra et offentligt spildevandsanlæg på sine arealer og 2.000 kg N i Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald (felt 190, kolonne 2) *Jordbruger kan ved kontrollen fremvise dokumentation for gødningens C/N- forhold som giver en udnyttelsesprocent på 80. Mængderne skal ganges med gødningstypernes udnyttelsesprocent (kolonne 3). I kolonne 4 skrives resultatet, der summeres i gødningsregnskabets felt 193. De 2.950 kg N er den andel, der skal indgå i regnskabets beregning af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof.
425 kg P
705
Forbrug i den forlængede planperiode fra 1. august til 30. september (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december i planperioden)
- 560 kg N
- 233 kg P
704
Slutlager pr. 31. juli (Beregnes som felt 705 - 704)
= 460 kg N
- 460 kg N
= 192 kg P
- 192 kg P
707
Samlet forbrug af kunstgødning i planperioden (Beregnes som felt 708 + 703 – 707+ 914 - 915)
= 9.538 kg N
= 3.974 kg P
706
En virksomhed har et startlager på 1.542 kg N og 642 kg P i kunstgødning (felt 708). Virksomheden har indkøbt 9.000 kg N og 3.750 kg P i kunstgødning, men videresolgt en mængde svarende til 544 kg N og 226 kg P til en anden virksomhed i Register for Gødningsregnskab. Den videresolgte mængde trækkes fra den indkøbte mængde (9.000 kg N – 544 kg N) = 8.456 kg N og (3.750 kg P - 226 kg P) = 3.524 kg P (felt 703). Slutlager - efter at forbruget i den forlængede planperiode (560 kg N og 233 kg P) er trukket fra - er slutlageret på 460 kg N og 192 kg P (felt 707). Dvs. at det samlede forbrug i felt 706 bliver: 1.542 kg N + 8.456 kg N – 460 kg N = 9.538 kg N og 642 kg P + 3.524 kg P – 192 kg P = 3.974 kg P.
Analyser eller normtal
Der kan være difference mellem den husdyrgødning som modtages af anlægget og den afgassede biomasse, der afsættes. Der er ingen, der hæfter for denne afvigelse.
Fælles biogasanlæg, som modtager husdyrgødning fra flere leverandører.
Leverandørregister for gødningsleverancer
Normtal
Analyser eller normtal
Der kan være difference mellem den husdyrgødning som modtages af anlægget og den afgassede biomasse, der afsættes. Der er ingen, der hæfter for denne afvigelse.
(A)
kg P til fratræk før fordeling på harmoni og ikke-harmoniarealer
4.725
kg P i alt til fordeling på harmoniarealer og ikke-harmoniarealer
(B)
kg P i kunstgødning, forbrug
11.000
(C)
kg P til fordeling efter fratræk af P (B-A)
6.275
(D)
ha harmoni og ikke-harmoniareal til fordeling, note 1
220 ha
(E)
ha ikke-harmoniareal til fordeling, note 2
20 ha
(F)
pct. ikke-harmoniareal (E/D*100))
9,09
(G)
kg P fratræk, andet (C*F/100)
570
(H)
kg P til fordeling på harmoniarealer (C-G)
5.705
kg P på ikke harmoniarealer fratræk i alt
5.295
Note 1: Antal "ha harmoni og ikke-harmoniareal til fordeling" beregnes som: 250 ha - 3 ha tomat i væksthus, lukket system - 5 ha tomat i væksthus, åbent system – 8 ha grøntsager på friland – 14 ha skov, juletræer = 220 ha Note 2: Antal "ha ikke-harmoniareal til fordeling" beregnes som: 50 ha - 3 ha tomat i væksthus, lukket system - 5 ha tomat i væksthus, åbent system – 8 ha grøntsager på friland – 14 ha skov, juletræer = 20 ha
190
229
Leverance 2:
Leverance xx
Kg fosfor i egen produktion plus i modtaget organisk gødning
Kg P
1.552
232
Fosforloft i organisk gødning (vægtet gennemsnit i kg P/ha) (inden korrektion for skærpede områder og lave P-tal)
Kg P/ha
33,80
233
Andel af harmoniareal, der er placeret i områder med skærpet fosforloft
%
246
Fosforloft i organisk gødning (vægtet gennemsnit i kg P/ha) (inden evt. korrektion for lave P-tal)
33,80
245
En svineproducent producerer i alt 1.362 kg P, fordelt på henholdsvis 990 kg P fra slagtesvin (35 kg P/ha) og 372 kg P fra slagtekalve (30 kg P/ha). Producenten modtager 190 kg P fra fjerkræ med et oplyst fosforloft på 35 kg P/ha, ifølge skema B1. Fosforloftet i egen husdyrproduktion er et vægtet gennemsnit af de to producerede typer gødning (felt 225): ((990 kg P/1.362 kg P) x 35 kg P/ha) + ((372 kg P/1.362 kg P) x 30 kg P/ha) = 33,63 kg P/ha. I det endelige gennemsnitlige fosforloft for bedriften (felt 233) er den modtagne mængde gødning medtaget (felt 229): ((1.362 kg P/1.552 kg P) x 33,63 kg P/ha) + ((190 kg P/1.552 kg P) x 35 kg P/ha = 33,80 kg P/ha. Denne virksomhed har et fosforloft i organisk gødning på 33,80 kg P/ha.
244
1 Korrektion for lave fosfortal forudfyldes fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service. For denne virksomhed er Pt 2,6 for harmoniarealer med JB-nr. 1-10. 12 pct. af bedriftens samlede harmoniarealer har JB-nr. 11, og tillægget kan beregnes til 88 pct. af 6 kg P/ha svarende til 5,28 kg P/ha. Det korrigerede fosforloft i organisk gødning og bioaske bliver derfor (33,80 + 5,28) kg P/ha = 39,08 kg P/ha. Virksomheden har ikke harmoniarealer i oplande med skærpede fosforlofter. Det samlede forbrug af P i organisk gødning og bioaske er summen af det samlede forbrug af fosfor i husdyrgødning (felt 308) og det samlede forbrug af fosfor i anden organisk gødning (felt 804). Det samlede forbrug er her på 1.562 kg P. Der må højst udbringes 39,08 kg P/ha, jf. fosforloftet, så det areal virksomheden skal have til rådighed for udbringning af 1.562 kg P i organisk gødning og bioaske er 1.562 kg P / 39.08 ha = 39,97 ha. Virksomhedens fosforarealkrav for organisk gødning og bioaske er på 39,97 ha. Fosforloftet for kunstgødning er 30 kg P/ha. Efter korrektion for lave fosfortal er virksomhedens korrigerede fosforloft på (30 + 5,28) kg P/ha = 35,28 kg P/ha. Med et samlet forbrug på 203 kg P i kunstgødning, er fosforarealkravet for kunstgødning 203 kg P / 35,28 kg P/ha = 5,75 ha. Det samlede fosforarealkrav beregnes som summen af fosforarealkravet for henholdsvis organisk gødning og bioaske samt kunstgødning 39,97 ha + 5,75 ha = 45,72 ha. Der er angivet et harmoniareal på 48,00 ha. Det beregnede fosforarealkrav overstiger dermed ikke harmoniarealet. Differencen er på 2,28 ha.
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5.år (257)
90
90
3
0,33
90
0
2,0
0
En jordbruger har 40 ha permanent græs med normalt udbytteniveau, hvor der tages ét slæt på 26 ha. Desuden har jordbrugeren 90 ha permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år, hvor der tages tre slæt på hele arealet. Jordbrugeren har et dyrehold, der går ude på egne arealer halvdelen af året, det omfatter 32 ammekøer (over 600 kg), 12 ammekøer der ikke kommer på græs (over 600 kg), og 20 småkalve 0-6 mdr. (tung race). Ammekøerne er på virksomheden hele året, mens de 20 småkalve 0-6 mdr. blev solgt efter et halvt år i planperioden, da de var seks mdr. Dvs. der var 10 småkalve 0-6 mdr. Udnyttelsen Skemaet udfyldes som vist ovenfor. Krav til minimum antal græsningsenheder i alt = 21,6GE. Beregning af antal græsningsenheder til beregning af udnyttelse af græsset (se bilag 1, oversigtstabel 2) = (32 ammekøer / 1,39 ammeko/GE) + (20 småkalve / 3,75 småkalve/GE) = 28,4 GE. Græsset er altså tilstrækkeligt udnyttet. Opfodring på egen bedrift og krav til kvitteringer Normudbyttet for de 40 ha med afgrødekode 252 er 3.100 FE/ha = 124.000 FE Normudbyttet for de 90 ha med afgrødekode 257 er i dette tilfælde i gennemsnit 9.000 FE/ha = 810.000 FE I alt et udbytte på 934.000 FE Ved opfodring på egen bedrift må der højest opfodres 4.000 FE/GE. Bemærk at dette ikke er beregning af udnyttelse, så her tæller de 12 ammekøer, der ikke er på græs med, så han har i alt 28,4 GE + (12 ammekøer / 1,39 ammeko/GE) = 37,0 GE. Til opfodring på egen bedrift må der max produceres: 37,0 GE x 4.000 FE / GE = 148.000 FE. For at opretholde kvoten for disse afgrødekoder, skal jordbruger altså kunne dokumentere salg af 934.000 FE – 148.000 FE =786.000 FE, som afgiver også kan dokumentere er brugt til opfodring.
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Vårsæd til modenhed
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
1
Vårbyg2
0
Ja
46 (51)
141
53 (58)
137
58 (64)
159
65 (72)
144
69 (76)
150
53 (58)
112
1,5
1,5
21
2
Vårhvede2
0
Ja
42 (46)
165
48 (53)
159
53 (58)
181
59 (65)
165
63 (69)
171
48 (53)
134
1,5
1,5
18
6
Vårhvede, brødhvede2
0
Ja
42 (46)
168
48 (53)
164
53 (58)
187
59 (65)
172
63 (69)
179
48 (53)
139
1,7
1,7
18
3
Vårhavre
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
1,5
23
4
Blanding af vårsåede arter11
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
1,5
23
55
Vårrug
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
1,5
23
8
Vårspelt
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
0
23
5
Majs modenhed
0
Ja
71
168
71
153
79
184
77
157
82
165
71
103
1,5
0
35
7
Korn og bælgsæd, under 50 pct. bælgsæd11+22
6
Ja
44
78
47
64
50
81
53
57
56
58
47
39
0,5
0
20
18
Korn og bælgsæd, over 50 pct. bælgsæd10+22
14
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
26
56
Vårtriticale
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
1,5
23
58
Sorghum
0
Ja
115
110
132
109
113
85
0,0
0,0
23
Vintersæd til modenhed
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
10
Vinterbyg2
0
Ja
56 (62)
172
60 (66)
161
64 (70)
181
79 (87)
184
84 (92)
195
60 (66)
111
1,2
1,2
18
11
Vinterhvede2
0
Ja
55 (61)
175
70 (77)
181
74 (81)
202
88 (97)
208
93 (102)
221
70 (77)
131
1,5
1,5
19
13
Vinterhvede, brødhvede2
0
Ja
55 (61)
211
70 (77)
220
74 (81)
242
88 (97)
251
93 (102)
265
70 (77)
170
1,7
0,0
21
57
Vinterrhavre2
0
Ja
51 (56)
137
65 (72)
138
64 (70)
152
77 (85)
153
81 (89)
163
65 (72)
88
1,2
1,2
18
14
Vinterrug2
0
Ja
51 (56)
138
65 (72)
139
64 (70)
152
77 (85)
153
81 (89)
163
65 (72)
89
1,2
1,2
18
15
Vinterhybridrug2
0
Ja
62 (68)
150
77 (85)
153
77 (85)
168
88 (97)
166
93 (102)
177
77 (85)
103
1,2
1,2
22
16
Vintertriticale2
0
Ja
49 (54)
179
61 (67)
178
61 (67)
193
69 (76)
188
74 (81)
198
61 (67)
128
1,2
1,2
20
9
Vinterspelt2
0
Ja
51 (56)
138
65 (72)
139
64 (70)
152
77 (85)
153
81 (89)
163
65 (72)
89
1,2
1,2
18
17
Blanding af efterårssåede kornarter2+11
0
Ja
51 (56)
138
65 (72)
139
64 (70)
152
77 (85)
153
81 (89)
163
65 (72)
89
1,2
1,2
18
Oliefrø og bælgsæd
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
21
Vårraps
18
Ja
19
137
22
126
24
144
25
121
26
122
22
76
1,5
0
22
22
Vinterraps
18
Ja
31
190
39
202
39
202
44
210
46
213
39
152
1,5
0
26
23
Rybs
18
Ja
19
137
22
126
24
144
25
121
26
122
22
76
1,5
0
22
24
Solsikke
18
Ja
19
185
21
170
23
185
25
160
26
160
21
120
0
0
16
25
Sojabønner
18
Nej
47
0
47
0
47
0
47
0
47
0
47
0
0
0
30
180
Gul sennep
18
Ja
20
139
22
127
25
145
25
120
26
122
22
77
1,5
0
20
182
Blanding af oliearter11
18
Ja
137
126
144
121
122
76
0
0
22
30
Ærter
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
27
31
Hestebønner
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
32
32
Sødlupin
18
Nej
31
0
31
0
31
0
31
0
31
0
31
0
0
0
25
54
Bælgsæd blanding
18
Nej
48
0
56
0
66
0
73
0
73
0
56
0
0
0
22
35
Bælgsæd, flerårig blanding11
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
22
36
Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding11
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
27
Hør og hamp
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
40
Oliehør
18
Ja
15
101
15
86
15
101
15
76
15
76
15
36
0
0
18
41
Spindhør
18
Ja
92
63
92
48
92
63
92
38
92
38
92
48
0
0
23
42
Hamp
18
Ja
123
155
123
140
123
155
123
130
122
130
123
90
0
0
24
51
Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne11
18
Ja
137
126
144
121
122
76
0
0
22
52
Quinoa
18
Ja
114
114
114
114
114
64
0
0
25
53
Boghvede
18
Ja
114
114
114
114
114
64
0
0
25
Frøgræs
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
101
Rajgræs, alm.
18
Nej
13
170
13
170
13
170
13
170
13
170
13
120
0
0
15
102
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
18
Nej
13
200
13
200
13
200
13
200
13
200
13
150
0
0
15
103
Rajgræs, italiensk
18
Nej
14
125
14
125
14
125
14
125
14
125
14
75
0
0
15
104
Rajgræs, italiensk 1. år, efterårsudlagt
18
Nej
14
155
14
155
14
155
14
155
14
155
14
105
0
0
15
116
Rajgræs, hybrid
18
Nej
12
140
12
140
12
140
12
140
12
140
12
90
0
0
15
117
Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt
18
Nej
12
170
12
170
12
170
12
170
12
170
12
120
0
0
15
105
Timothefrø
18
Nej
4
110
4
110
4
110
4
110
4
110
4
60
0
0
15
106
Hundegræsfrø
18
Nej
10
200
10
200
10
200
10
200
10
200
10
150
0
0
15
107
Engsvingelfrø
18
Nej
8
120
8
120
8
120
8
120
8
120
8
70
0
0
15
108
Rødsvingelfrø
18
Nej
14
150
14
150
14
150
14
150
14
150
14
100
0
0
15
109
Rajsvingelfrø
18
Nej
11
160
11
160
11
160
11
160
11
160
11
110
0
0
15
118
Rajsvingelfrø, efterårsudlagt
18
Nej
11
190
11
190
11
190
11
190
11
190
11
140
0
0
15
110
Svingelfrø, stivbladet
18
Nej
13
150
13
150
13
150
13
150
13
150
13
100
0
0
15
111
Svingelfrø, strand
18
Nej
13
200
13
200
13
200
13
200
13
200
13
150
0
0
15
112
Engrapgræsfrø (marktype)
18
Nej
10
160
10
160
10
160
10
160
10
160
10
110
0
0
15
113
Engrapgræsfrø (plænetype)
18
Nej
10
170
10
170
10
170
10
170
10
170
10
120
0
0
15
114
Rapgræs, alm.
18
Nej
8
120
8
120
8
120
8
120
8
120
8
70
0
0
15
115
Hvenefrø
18
Nej
4
120
4
120
4
120
4
120
4
120
4
70
0
0
15
120
Kløverfrø
115
Nej
5
0
5
0
5
0
5
0
5
0
5
0
0
0
15
121
Bælgplanter, frø11
18
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
0
15
122
Kommenfrø
18
Nej
11
132
11
132
11
132
11
132
11
132
11
82
4
0
15
123
Valmuefrø
18
Ja
5
135
8
133
9
152
9
127
9
127
8
83
4
0
15
124
Spinatfrø
18
Ja
12
148
15
160
17
169
17
169
17
169
15
110
4
0
15
125
Bederoefrø
18
Ja
21
210
21
210
21
210
21
210
21
210
21
160
0
0
15
126
Blanding af markfrø til udsæd11
18
Nej
120
120
120
120
120
0
70
0
0
15
Kartofler
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
149
Kartofler lægge - (certificeret)
0
Ja
320
136
346
126
371
146
371
121
371
121
346
76
0,2
0,0
35
150
Kartofler lægge - (Egen opformering)
0
Ja
320
136
346
126
371
146
371
121
371
121
346
76
0,2
0,0
35
151
Kartofler, stivelse
0
Ja
475
206
526
202
577
227
577
202
577
202
526
152
0,2
0,0
47
152
Kartofler, spise (pakkeri, vejsalg)
0
Ja
330
169
407
170
432
190
432
165
432
165
407
120
0,2
0,0
37
154
Kartofler, spise (proces, skrællet, kogte)
0
Ja
330
169
407
170
432
190
432
165
432
165
407
120
0,2
0,0
37
155
Kartofler, pulver/granules
0
Ja
475
206
526
202
577
227
577
202
577
202
526
152
0,2
0,0
47
156
Kartofler, friteret, chips, pommes frites
0
Ja
475
206
526
202
577
227
577
202
577
202
526
152
0,2
0,0
47
Rodfrugter til fabrik
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
160
Sukkerroer til fabrik
3
Ja
485
135
535
125
535
140
655
127
715
133
535
75
0,1
0,0
44
161
Cikorierødder
3
Ja
197
151
250
141
318
163
318
138
337
140
250
91
0,1
0,0
30
162
Blanding, andre industriafgrøder11
3
Ja
120
120
120
120
120
70
0,0
0,0
30
Helsæd, vår
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
210
Vårbyg, helsæd
0
Ja
5.000
127
5.900
121
6.500
142
7.400
126
7.900
131
5900
96
0
0
25
211
Vårhvede, helsæd
0
Ja
4.600
123
5.400
116
6.000
137
6.800
120
7.300
125
5400
91
0
0
24
212
Vårhavre, helsæd
0
Ja
5.100
103
6.000
97
6.700
119
6.800
95
7.200
99
6000
72
0
0
26
213
Blandkorn, vårsået, helsæd11
0
Ja
5.200
104
6.100
98
6.800
120
6.800
95
7.300
100
6100
73
0
0
26
214
Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd11+22
6
Ja
5.200
64
6.100
58
6.800
80
6.800
55
7.300
60
6100
33
0
0
27
217
Korn og bælgsæd, helsæd, over 50 pct. bælgsæd10+22
14
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
28
215
Ærtehelsæd
18
Nej
5.600
0
5.600
0
5.600
0
5.600
0
5.600
0
5600
0
0
0
27
216
Silomajs
0
Ja
10.200
168
10.200
153
11.200
184
11.100
157
11.700
165
10200
103
0
0
45
Helsæd, vinter
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
220
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
6.500
172
7.000
163
7.500
183
9.400
187
10.100
199
7000
113
0
0
21
221
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
6.800
174
8.600
177
9.100
197
10.900
201
11.500
212
8600
127
0
0
26
222
Vinterrug, helsæd
0
Ja
5.400
132
7.100
134
6.900
148
8.600
149
9.100
159
7100
84
0
0
22
223
Vintertriticale, helsæd
0
Ja
5.500
173
7.000
173
7.000
188
8.100
184
8.600
194
7000
123
0
0
21
224
Blandkorn, efterårssået helsæd11
0
Ja
5.300
132
6.900
132
6.500
143
8.200
145
8.700
155
6900
82
0
0
21
Korn, grønkorn
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
230
Blanding af vårkorn, grønkorn11
0
Ja
3.000
124
3.800
124
3.800
139
4.100
121
4.100
121
3800
99
0
0
22
701
Grønkorn af vårbyg
0
Ja
3.000
124
3.800
124
3.800
139
4.100
121
4.100
121
3800
99
0
0
22
702
Grønkorn af vårhvede
0
Ja
3.000
124
3.800
124
3.800
139
4.100
121
4.100
121
3800
99
0
0
22
703
Grønkorn af vårhavre
0
Ja
3.000
124
3.800
124
3.800
139
4.100
121
4.100
121
3800
99
0
0
22
704
Grønkorn af vårrug
0
Ja
3.000
124
3.800
124
3.800
139
4.100
121
4.100
121
3800
99
0
0
22
705
Grønkorn af vårtriticale
0
Ja
3.000
124
3.800
124
3.800
139
4.100
121
4.100
121
3800
99
0
0
22
234
Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd11+22
0
Ja
3.000
79
3.800
79
3.800
94
4.100
76
4.100
76
3800
54
0
0
19
235
Blanding af vinterkorn, grønkorn11
0
Ja
4.000
152
5.100
161
5.100
176
6.200
183
6.200
188
5100
111
0
0
23
706
Grønkorn af vinterbyg
0
Ja
4.000
152
5.100
161
5.100
176
6.200
183
6.200
188
5100
111
0
0
23
707
Grønkorn af vinterhvede
0
Ja
4.000
152
5.100
161
5.100
176
6.200
183
6.200
188
5100
111
0
0
23
708
Grønkorn af vinterhavre
0
Ja
4.000
152
5.100
161
5.100
176
6.200
183
6.200
188
5100
111
0
0
23
709
Grønkorn af vinterrug
0
Ja
4.000
152
5.100
161
5.100
176
6.200
183
6.200
188
5100
111
0
0
23
710
Grønkorn af hybridrug
0
Ja
4.000
152
5.100
161
5.100
176
6.200
183
6.200
188
5100
111
0
0
23
711
Grønkorn af vintertriticale
0
Ja
4.000
152
5.100
161
5.100
176
6.200
183
6.200
188
5100
111
0
0
23
Græs, permanent 4
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
248
Permanent græs ved vandboring
18
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
249
Udnyttet græs ved vandboring
18
Nej
1.800
0
1.800
0
1.800
0
1.800
0
1.800
0
1800
0
0
0
0
250
Permanent græs, meget lavt udbytte19
18
Nej
800
30
800
30
800
30
800
30
800
30
800
30
0
0
3
251
Permanent græs, lavt udbytte19
18
Nej
1.800
80
1.800
80
1.800
80
1.800
80
1.800
80
1800
80
0
0
8
252
Permanent græs, normalt udbytte19
18
Nej
3.100
157
3.100
157
3.100
157
3.100
157
3.100
157
3100
157
0
0
13
259
Permanent græs til fabrik, over 6 tons3+19
18
Nej
7
229
7
229
7
229
7
229
7
229
7
229
30
0
17
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver5+22
18
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
286
Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver5+22
115
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
287
Græs til udegrise, permanent
18
Nej
63
63
63
63
63
63
0
0
25
Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4+13
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
255
Permanent græs under 50 pct. kløver/lucerne6+19+22
115
Nej
7.200
284
7.400
287
8.700
300
7.700
290
7.700
290
7400
287
0
0
32
256
Permanent græs over 50 pct. kløver/lucerne6+19+22
115
Nej
5.900
75
6.400
75
7.500
75
7.500
75
7.500
75
6400
75
0
0
27
257
Permanent græs uden kløver19
18
Nej
7.900
383
8.400
393
9.900
425
8.900
404
8.900
404
8400
393
0
0
33
272
Permanent græs til fabrik3+16
18
Nej
13
348
14
375
16
455
15
402
15
402
14
375
30
0
34
273
Lucerne til fabrik
115
0
12
0
13
0
15
0
13
0
13
0
13
0
0
0
31
274
Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik3+16+19
115
Nej
12
75
14
75
17
75
16
75
16
75
14
75
15
0
36
277
Kløver eller kløvergræs, over 50 pct. kløver til fabrik3+19+22
115
Nej
12
0
14
0
17
0
12
0
16
0
14
0
0
0
37
278
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne19+22
115
Nej
12
75
12
75
14
75
13
75
13
75
12
75
15
0
36
279
Permanent kløvergræs til fabrik3+16+19
115
Nej
12
250
12
255
14
290
13
263
13
263
12
255
15
0
30
Græsmarksplanter, omdrift 4
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
266
Græs under 50 pct. kløver/lucerne, med ekstremt lavt udbytte6+19+22
18
Nej
610
30
610
30
610
30
610
30
610
30
600
30
0
0
3
267
Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte6+19+22
18
Nej
1.500
80
1.500
80
1.500
80
1.500
80
1.500
80
1500
30
0
0
6
268
Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte6+19+22
18
Nej
2.600
155
2.600
155
2.600
155
2.600
155
2.600
155
2600
105
0
0
11
260
Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgplanter (omdrift)6+19+22
115
Nej
7.200
284
7.400
287
8.800
300
7.700
290
7.700
290
7400
237
0
0
32
284
Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgplanter6+19+22
115
Nej
5.800
270
6.400
276
7.500
287
7.500
287
7.500
287
6400
226
0
0
27
261
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)19+22
115
Nej
5.900
75
6.400
75
7.500
75
7.500
75
7.500
75
6400
25
0
0
27
262
Lucerne, lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift)19+22
115
Nej
6.000
75
6.500
75
7.500
75
7.500
75
7.500
75
6500
25
0
0
28
263
Græs uden kløvergræs (omdrift)19
18
Nej
7.900
383
8.400
393
10.000
425
8.900
404
8.900
404
8400
343
0
0
33
269
Græs, rullegræs
0
Nej
210
210
210
210
210
160
0
0
20
270
Græs til udegrise, omdrift
115
Nej
180
180
180
180
180
130
0
0
25
264
Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver omdrift5+22
18
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
285
Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift)5+22
115
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
0
0
0
170
Græs til fabrik (omdrift)3+19
18
Nej
13
353
14
380
16
460
15
407
15
407
14
330
30
0
41
174
Kløvergræs til fabrik3+19
115
Nej
12
250
12
255
14
290
13
263
13
263
12
205
15
0
30
171
Lucerne, slæt
115
Nej
12
0
13
0
16
0
14
0
14
0
13
0
0
0
31
172
Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl. eget foder3
115
Nej
12
75
13
75
16
75
14
75
14
75
13
25
0
0
32
173
Kløver til slæt
115
Nej
12
0
12
0
14
0
13
0
13
0
12
0
0
0
29
975
Græs, slæt før vårsået afgrøde7+16+19
0
Nej
2.700
108
2.700
108
2.700
108
2.700
108
2.700
108
2700
58
Andre foderafgrøder
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
280
Fodersukkerroer
3
Ja
9.300
191
12.600
210
12.600
225
13.700
211
13.700
211
12600
160
0
0
41
281
Kålroer
3
Ja
7.300
186
8.900
187
8.900
202
8.900
177
8.900
177
8900
137
0
0
35
282
Fodermarvkål
3
Ja
7.300
137
7.900
130
9.000
161
9.000
136
9.000
136
7900
80
0
0
25
283
Fodergulerødder
3
Ja
7.300
170
8.900
172
8.900
187
8.900
162
8.900
162
8900
122
0
0
25
Udlæg og efterafgrøder 16
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
943
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni9+16+19+22
0
Nej
2.700
33
3.000
36
4.200
48
2.600
32
2.600
32
3000
36
0
0
28
944
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august9+16+19+22
0
Nej
1.500
18
1.600
20
1.700
21
1.400
17
1.400
17
1600
20
0
0
16
945
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 9+16+19+22
0
Nej
620
7
620
7
710
8
620
7
620
7
600
7
0
0
7
946
Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3+16+19+22
0
Nej
4
28
5
29
5
29
4
28
4
28
0
29
0
0
25
960
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni8+16+19
0
Nej
4.800
198
5.100
205
6.400
231
4.700
196
4.700
196
5100
155
0
0
28
961
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august8+16+19
0
Nej
2.800
135
3.000
139
3.100
141
2.700
133
2.700
133
3000
89
0
0
16
962
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs8+16+19
0
Nej
1.300
64
1.300
64
1.400
66
1.300
64
1.300
64
1300
14
0
0
7
963
Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun9+16+19+22
0
Nej
4.200
146
4.500
149
5.800
162
4.100
145
4.100
145
4500
99
0
0
25
964
Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august9+16+19+22
0
Nej
2.100
91
2.300
93
2.500
94
2.000
90
2.000
90
2300
43
0
0
13
965
Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 9+16+19+22
0
Nej
1.200
39
1.200
39
1.300
40
1.200
39
1.200
39
1200
39
0
0
7
966
Græs/kløvergræs med under 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3+16+19+22
0
Nej
7
258
8
291
8
291
7
258
7
258
0
241
30
0
23
968
Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede21+16
17/25
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Efterafgrøder, kvælstoffikserende23+16
50
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
970
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning15+16
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
972
Mellemafgrøder16
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Grøntsager, friland 18
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
400
Asieagurker
25
Ja
135
120
135
110
120
120
0
0
30
401
Asparges
25
Nej
150
135
150
125
135
135
0
0
20
402
Bladselleri
25
Ja
215
200
215
190
200
200
0
0
40
403
Blomkål
25
Ja
255
240
255
230
240
240
0
0
40
404
Broccoli
25
Ja
215
200
215
190
200
200
0
0
40
405
Courgette, squash
25
Ja
150
135
150
125
135
135
0
0
30
406
Grønkål
50
Ja
185
170
185
160
170
170
0
0
25
407
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
110
400
110
0,1
0
35
408
Hvidkål
50
Ja
285
270
285
260
270
270
0
0
40
409
Kinakål
25
Ja
195
180
195
170
180
180
0
0
35
410
Knoldselleri
50
Ja
235
220
235
210
220
220
0
0
40
411
Løg
0
Ja
165
150
165
140
150
150
0
0
40
412
Pastinak
25
Ja
165
150
165
140
150
150
0
0
35
413
Rodpersille
25
Ja
165
150
165
140
150
150
0
0
30
415
Porre
25
Ja
225
210
225
200
210
210
0
0
35
416
Rosenkål
50
Ja
240
225
240
215
225
225
0
0
40
417
Rødbede
25
Ja
180
165
180
155
165
165
0
0
35
418
Rødkål
50
Ja
265
250
265
240
250
250
0
0
40
420
Salat
25
Ja
165
150
165
140
150
150
0
0
30
421
Savoykål, spidskål
25
Ja
265
250
265
240
250
250
0
0
40
422
Spinat
25
Ja
120
105
120
95
105
105
0
0
25
423
Sukkermajs
25
Ja
155
140
155
130
140
140
0
0
40
424
Ærter, konsum
17
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
25
429
Jordskok, konsum
25
Nej
150
150
150
150
150
150
0
0
30
450
Grøntsager, blandinger
25
Ja
265
250
265
240
250
250
0
0
30
430
Bladpersille
25
Ja
205
190
205
180
190
190
0
0
20
431
Purløg
50
Ja
300
285
300
275
285
285
0
0
20
432
Krydderurter (undtagen persille og purløg)
25
Ja
205
190
205
180
190
190
0
0
20
434
Grøntsager, andre (friland)
25
Ja
135
120
135
110
110
120
0
0
20
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Udyrkede arealer, vildtagre o.l.
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
305
Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
306
Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
308
MFO-brak sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
309
Udyrket areal ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
310
Brak, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
319
MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
323
MFO-udyrket areal ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
324
Blomsterbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
325
MFO-blomsterbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
327
MFO-bræmme, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
328
MFO-bræmme med blomsterblanding
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
329
MFO-bræmme, miljøtilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
334
MFO-bræmme, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
335
MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
336
MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
337
MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
338
Brak, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
339
MFO-brak, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
342
Bestøverbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
343
MFO-bestøverbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
344
Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder)
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
345
Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder)
Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering)
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
349
Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering)
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
271
Rekreative formål12
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
579
Tagetes, sygdomssanerende plante
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Arealer med tilsagn under miljøordningerne
247
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
253
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift
22
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
0
0
7
254
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent
22
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
0
0
0
Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag
311
Skovrejsning på tidl. landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
312
20-årig udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
313
20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
314
20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
316
20-årig udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
317
Vådområder med udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
318
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
321
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
322
Minivådområder, projekttilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
326
Permanent græs i MSO, omlagt fra permanent græs17
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
361
Ikke støtteberettet landbrugsareal
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Noter til Bilag 1, Tabel 1. 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. 3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen (Oversigtstabel 1). Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha. 5) Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1. 6) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter. Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne. 7) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 8) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1. 9) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1. 10) Konventionelle landmænd, der gør brug af kvægundtagelsen, kan ikke anvende disse koder. 11) Kan anvendes som fællesnorm jf. § 3, stk. 2. 12) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2. 13) Normen kan anvendes for arealer omlagt min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 259, 276, 286 eller 287, anvendes. 14) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere skal kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 15) Denne afgrødekode kan bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha. 16) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. 17) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO). 18) For afgrøder under overskriften ”Grøntsager friland” kan kvælstofnorm og udbyttenorm for vandet sandjord (kolonne 9 og 10) anvendes for alle jordbundstyper der vandes. For alle andre afgrøder gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord. 19) Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift, permanent og som udlæg overholde kravet til antal græsningsenheder (GE) eller slæt angivet i oversigtstabel 1 samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15 afhængig af jordtype. 20) I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein. I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen. Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå. Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen. Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor. 21) Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha pligtige efterafgrøder, dyrket i efteråret 2020 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2020/2021hasse. Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Pligtige efterafgrøder, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. 22) Angivelsen af hvorvidt der er over eller under 50 pct. bælgsæd er afhængig er udsædsmængden baseret på frøantal. 23) Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha etableret med en efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter dyrket i efteråret 2021 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote i planperioden 2021/2022.
80
20
496
Medicinpl. vedplanter
0
Nej
80
20
Havefrø
650
Chrysanthemum Garland, frø
27
Ja
60
20
651
Dildfrø
27
Ja
90
20
652
Kinesisk kålfrø
27
Ja
140
35
653
Karsefrø
27
Ja
150
30
654
Rucolafrø
27
Ja
150
30
655
Radisefrø (inklusiv oliereæddike)
27
Ja
150
30
656
Bladbedefrø, rødbedefrø
27
Ja
210
40
657
Grønkålfrø
27
Ja
160
40
658
Gulerodsfrø
27
Ja
160
30
659
Kålfrø (hvid- og rødkål)
27
Ja
200
40
660
Persillefrø
27
Ja
210
40
661
Kørvelfrø
27
Ja
180
30
662
Majroefrø
27
Ja
160
40
663
Pastinakfrø
27
Ja
120
30
664
Skorzonerrod/skorzonerrodfrø
27
Nej
150
40
665
Havrerodfrø
27
Ja
150
40
666
Purløgfrø
27
Nej
120
20
667
Timianfrø
27
Nej
120
40
668
Blomsterfrø
27
Ja
60
30
Småplanteproduktion og planteskoleplanter
501
Stauder
0
Nej
300
30
502
Blomsterløg
0
Nej
300
45
503
En- og toårige planter
0
Nej
300
30
504
Solbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
505
Ribs, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
506
Stikkelsbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
507
Hindbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
508
Andre af slægten Vaccinium
0
Nej
100
25
509
Trækvæde
0
Nej
100
25
489
Havtorn
0
Nej
100
25
491
Storfrugtet tranebær
0
Nej
100
25
492
Tyttebær
0
Nej
100
25
493
Surbær
0
Nej
100
25
494
Japan kvæde
0
Nej
100
25
537
Valnød (almindelig)
0
Nej
100
25
538
Kastanje (ægte)
0
Nej
100
25
495
Morbær
0
Nej
100
25
540
Tomater2
0
Nej
2350
500
541
Agurker2
0
Nej
2100
450
542
Salat2
0
Nej
900
150
543
Grøntsager, andre2,9
0
Nej
800
140
544
Snitblomster og snitgrønt2
0
Nej
1100
160
545
Potteplanter2
0
Nej
950
140
547
Planteskolekulturer, stauder2
0
Nej
300
60
497
Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg2
0
Nej
300
60
548
Småplanter, en-årige2
0
Nej
300
60
549
Lukket system 1, en-årige3
0
Nej
Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system
Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system
563
Svampe, champignon3
0
Nej
Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system
Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system
564
Containerplads4
0
Nej
550
60
Frugt og bær
510
Melon
25
Ja
135
30
553
Centnergræskar
25
Ja
135
30
551
Moskusgræskar
25
Ja
135
30
552
Mandelgræskar
25
Ja
135
30
512
Rabarber
50
Nej
150
20
513
Jordbær7
0
Nej
160
25
514
Solbær
0
Nej
160
30
515
Ribs
0
Nej
160
30
516
Stikkelsbær
0
Nej
100
25
517
Brombær
0
Nej
100
25
518
Hindbær
0
Nej
100
25
519
Blåbær
0
Nej
160
25
532
Anden buskfrugt9
0
Nej
85
25
570
Humle
0
Nej
175
25
520
Surkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
30
521
Surkirsebær med undervækst af græs1
0
Nej
200
30
522
Blomme uden undervækst af græs
0
Nej
150
30
523
Blomme med undervækst af græs1
0
Nej
200
30
524
Sødkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
30
525
Sødkirsebær med undervækst af græs1
0
Nej
200
30
526
Hyld
0
Nej
200
30
527
Hassel
0
Nej
85
30
490
Hassel, træ (Corylus avellana)
0
Nej
85
30
528
Æbler
0
Nej
140
30
529
Pærer
0
Nej
140
30
530
Vindrue
0
Nej
140
30
536
Spisedruer
0
Nej
140
30
533
Rønnebær
0
Nej
100
30
534
Hyben
0
Nej
100
30
535
Bærmispel
0
Nej
100
30
539
Blandet frugt
0
Nej
100
30
531
Anden træfrugt9
0
Nej
100
30
Trækulturer
487
Skovlandbrug
0
Nej
100
0
488
Hønsegård, permanent græs10
22
Nej
80
0
580
Anden skovdrift11
0
Nej
0
0
575
Skovrejsning (privat) – kulstofbinding og grundvandsbeskyttelse
0
Nej
0
0
576
Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse
0
Nej
0
0
577
Skov med biodiversitetsformål
0
Nej
0
0
578
Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse
0
Nej
0
0
581
Skovdrift med fjernelse af ved13
0
Nej
15
10
316
20-årig udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal
0
Nej
0
0
582
Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4-12
0
Nej
90
10
582
Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3
0
Nej
110
10
583
Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12
0
Nej
90
10
583
Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3
0
Nej
110
10
585
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn12
0
Nej
15
10
586
Offentlig skovrejsning12
0
Nej
15
10
587
Skovrejsning på tidl. Landbrugsjord12
0
Nej
15
15
588
Statslig skovrejsning12
0
Nej
15
10
589
Bæredygtig skovdrift12
0
Nej
0
0
590
Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område12
0
Nej
0
0
Energiafgrøder og anden særlig produktion
591
Lavskov6
0
Nej
100
15
592
Pil5
0
Nej
120
15
593
Poppel (0-100 andre træer pr. ha)6
0
Nej
120
15
606
MFO - Poppel (100-400 andre træer pr. ha)6
0
Nej
120
15
594
El6
0
Nej
75
15
605
MFO-Lavskov6
0
Nej
100
15
602
MFO-Pil5
0
Nej
120
15
603
MFO - Poppel (0-100 andre træer pr. ha)6
0
Nej
120
15
604
MFO-El6
0
Nej
75
15
596
Elefantgræs
0
Nej
75
15
597
Rørgræs
0
Nej
75
15
598
Sorrel
0
Nej
150
15
599
Poppel (100-400 andre træer pr. ha)6
0
Nej
120
15
Øvrige afgrøder
900
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
15
903
Lysåbne arealer i skov
0
Nej
0
0
907
Naturarealer, økologisk jordbrug
0
Nej
0
0
920
Økologisk sommerbrak
0
Nej
0
0
921
Bar jord
0
Nej
0
0
Noter til tabel 2 24) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 25) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha og 2800 kg N pr. ha for agurk. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. Væksthus defineres som åbne systemer, hvor der dyrkes i bundjorden, med overdækning. 26) I lukkede systemer er normen for kvælstof og fosfor lig med den tildelte mængde kvælstof og fosfor fratrukket den mængde kvælstof og fosfor der forlader det lukkede system. 27) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 28) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 29) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 30) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system. 9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2. 10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Arealet kan tælle med som harmoniareal. Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt. 11) Anden skovdrift end afgrødekode 487, 575-578 og 581-590. 12) Disse afgrødekoder må kun bruges, hvis arealet får tilskud efter den pågældende ordning. 13) Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende. Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet.
260
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,8
284
Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgplanter (omdrift)
0,33
1,5
261
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,5
262
Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne
0,33
1,5
263
Græs uden kløvergræs (omdrift)
0,33
2,0
975
Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift)
1
0,7
266
Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)
1
0,2
267
Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med meget lavt udbytteniveau (omdrift)
1
0,4
268
Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med lavt udbytteniveau (omdrift)
0,5
0,7
960
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
0,33
1,2
961
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1
0,7
962
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1
0,3
943
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,5
0,7
944
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1
0,4
945
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
1
0,2
963
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,33
1,1
964
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1
0,5
965
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
1
0,3
Noter til Oversigtstabel 1: 24) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 25) Græsningsenheder (GE) for svin, fjerkræ samt andre dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE. Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2. 26) Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene. Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder. Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del af året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2. 27) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 pct. kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed. 28) Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof i kg N og P i husdyrgødning. 29) Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (328 kg), Jersey
1 produceret dyr
5,21
1 voksen hest, under 300 kg
1 årshest
4,74
1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg
1 årshest
2,87
1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg
1 årshest
2,29
1 voksen hest, 700 kg og derover
1 årshest
1,88
Får, 1 moderdyr med afkom
1 årsfår
6,85
Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
6,37
Kødgeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
7,09
Malkegeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
6,85
Hjorte > 15 mdr., 10 stk.
0,45
Hinder > 15 mdr., 10 stk.
0,54
Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.
0,71
Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk.
0,83
Årshind, 1 stk.
5,29
Dådyr, 1 stk.
9,09
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.
10 stk. producerede smågrise, 6,7–31kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.
10 stk. producerede slagtesvin, 31–115 kg
Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger.
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden.
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden.
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag.
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg. 1 årshest svarer til 365 foderdage.
23,1
1201
04
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
149
23,1
1201
05
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
149
23,1
1201
14
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
152
23,1
1201
06
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
165
25,6
1201
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
103,2
15,9
+ gylle
57,7
9,22
1201
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
103
15,9
+ gylle
60,0
9,22
1201
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
103
15,9
+ gylle
59,5
9,22
1201
15
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
103
15,9
+ gylle
60,4
9,22
1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17
1231
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
62,6
19,1
+ ajle
54,1
1,91
1231
02
Bindestald med riste
Gylle
127
21,0
1231
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
118
20,9
1231
04
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
122
20,9
1231
05
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
122
20,9
1231
14
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
124
20,9
1231
06
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
135
22,9
1231
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
83,9
14,2
+ gylle
47,1
8,33
1231
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
83,9
14,2
+ gylle
48,9
8,33
1231
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
83,9
14,2
+ gylle
48,6
8,33
1231
15
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
83,9
14,2
+ gylle
49,3
8,33
1 årsammeko (under 400 kg) 1
1241
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
14,5
3,72
+ ajle
24,9
0,479
1241
02
Bindestald med riste
Gylle
41,3
4,20
1241
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
38,8
4,16
1241
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal)
Gylle
38,8
4,16
1241
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
39,7
4,16
1241
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
44,4
4,77
1241
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
43,8
4,69
1241
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
27,3
2,95
+ gylle
14,7
1,66
1241
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)
Dybstrøelse
27,3
2,95
+ gylle
15,6
1,66
1241
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
27,3
2,95
+ gylle
15,5
1,66
1 årsammeko (400-600 kg) 1
1242
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
20,6
5,40
+ ajle
36,9
0,739
1242
02
Bindestald med riste
Gylle
60,2
6,14
1242
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
56,6
6,09
1242
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal)
Gylle
56,6
6,09
1242
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
57,9
6,09
1242
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
64,1
6,90
1242
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
63,4
6,79
1242
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
39,4
4,26
+ gylle
21,4
2,42
1242
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
39,4
4,26
+ gylle
22,8
2,42
1242
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
39,4
4,26
+ gylle
22,6
2,42
1 årsammeko (over 600 kg) 1
1243
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
22,7
6,07
+ ajle
42,8
0,926
1243
02
Bindestald med riste
Gylle
68,4
6,99
1243
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
64,4
6,94
1243
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal)
Gylle
64,4
6,94
1243
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
65,9
6,94
1243
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
72,1
7,74
1243
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
71,4
7,64
1243
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
44,2
4,77
+ gylle
24,4
2,76
1243
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
44,2
4,77
+ gylle
26,0
2,76
1243
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
16,6
2,87
1235
19
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14
Gylle
16,9
2,87
1235
03
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
19,2
3,18
1235
04
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
18,8
3,12
1235
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
12,0
1,97
+ gylle
6,26
1,14
1235
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
12,0
1,97
+ gylle
6,63
1,14
1235
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
12,0
1,97
+ gylle
6,56
1,14
1235
09
Spaltegulvbokse
Gylle
16,1
2,84
1 årsso m. 33,4 grise til 6,7 kg6,7,18
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
1501
01
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
14,8
3,25
1501
08
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning
4,32
2,17
+ ajle
7,47
1,11
1501
04
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
4,58
1,23
+ gylle
9,69
2,18
1501
05
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
4,58
1,23
+ gylle
9,45
2,18
1501
06
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
13,4
3,66
1501
07
Løsgående, delvis spaltegulv
Gylle
14,6
3,27
Bidrag fra farestald 6
1502
01
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
6,35
1,39
1502
02
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
5,69
1,39
1502
05
Friland8
Anden husdyrgødning
8,12
1,59
10 smågrise, 6,7 - 31 kg 9,12
1511
01
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
4,21
1,17
1511
03
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
3,89
1,16
1511
04
Fast gulv
Fast gødning
1,57
0,94
+ ajle
1,11
0,24
1511
05
Dybstrøelse
Dybstrøelse
2,82
1,23
10 producerede slagtesvin, 31 – 115 kg 9,13
1512
07
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
Gylle
26,5
5,56
1512
08
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
Gylle
25,8
5,56
1512
03
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
24,9
5,54
1512
04
Fast gulv
Fast gødning
9,53
4,55
+ ajle
9,55
1,07
1512
05
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
9,85
2,97
+ gylle
12,7
2,77
1512
06
Dybstrøelse
Dybstrøelse
19,7
5,95
1 årsso, økologisk inkl. 23.4 smågrise til 15 kg16
Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 16
1513
01
Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
4,32
1,31
+ gylle
8,32
2,25
1513
02
Løbe/drægtighed, udendørs
Anden husdyrgødning
14,3
3,35
1513
03
Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
12,6
3,38
Bidrag fra faremarken 16
1514
01
Faremark, inkl. Smågrise
Anden husdyrgødning
14,3
3,35
10 smågrise, økologiske, 15-31 kg 12
1515
01
Udendørs
Anden husdyrgødning
5,09
1,04
1515
02
Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
1,20
0,38
Gylle
3,01
0,70
1515
03
Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
4,27
1,06
10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13
1516
01
Udendørs
Anden husdyrgødning
39,6
8,03
1516
02
Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
29,1
8,08
1516
03
Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
8,74
2,82
+ gylle
20,0
5,38
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
3230 (3205)
01
Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,74 kg)
Dybstrøelse
22,1
6,51
3232 (3201)
01
Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,93 kg)
Dybstrøelse
25,9
7,61
3235 (3202)
01
Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,21 kg)
Dybstrøelse
34,3
8,88
3240 (3203)
01
Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,70 kg)
Dybstrøelse
45,0
13,1
3245 (3204)
01
Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,18 kg)
Dybstrøelse
59,7
17,0
3256 (3206)
01
Skrabekyllinger, 44 dage (levende vægt ved slagtning, 1,87 kg)
Dybstrøelse
36,9
10,5
3281 (3207)
01
Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg)
Dybstrøelse
72,2
25,2
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
3301
01
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
31,8
12,7
3302
01
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
57,8
23,2
3500
01
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
12,2
4,43
3400
01
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
37,7
16,2
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10
3101
01
Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
15,4
5,57
+ fast gødning
24,4
11,1
3101
02
Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer
Dybstrøelse
46,1
16,7
3101
03
Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
10,3
3,71
+ fast gødning
42,6
13,0
3101
04
Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
10,3
3,71
+ gylle
42,6
13,0
3102
01
Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd
Dybstrøelse
11,7
4,29
+ fast gødning
47,8
14,9
3102
02
Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme
Dybstrøelse
17,4
6,42
+ fast gødning
27,3
12,8
3102
03
Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
11,7
4,29
+ gylle
47,8
14,9
3103
01
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
16,4
5,97
+ fast gødning
26,3
12,1
3103
02
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
12,4
4,53
+ fast gødning
44,2
13,6
3103
03
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
12,4
4,53
+ gylle
50,9
13,6
3104
02
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
51,5
16,4
3104
03
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
59,4
16,4
3290 (3105)
01
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
30,5
23,2
Hønniker, 100 stk. produceret
3111
05
Konsum, bure, produktionstid 118 dage
Fast gødning
5,48
2,48
3111
06
Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage
Dybstrøelse
6,99
2,49
3295 (3112)
01
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
5,68
2,82
Heste
1101
01
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
21,1
4,63
1102
01
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
Dybstrøelse
34,8
7,05
1103
01
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
Dybstrøelse
43,7
9,05
1104
01
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
53,3
11,1
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
1300
01
Får
Dybstrøelse
14,6
3,13
1401
01
Mohairgeder
Dybstrøelse
15,7
2,98
1402
01
Kødgeder
Dybstrøelse
14,1
2,46
1403
01
Malkegeder
Dybstrøelse
14,6
3,18
Kode dyretype
Kode staldsystem
Dyretype og staldsystem
Indhold kg kvælstof (ab lager)
Indhold kg fosfor (ab lager)
1
2
3
Andre dyretyper 11
Kg N
Kg P
4701
01
Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr
37,7
12,2
4702
01
Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr
76,9
24,8
4703
01
Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr
90,9
29,3
4704
01
Struds, æglægning, 10 stk. opdræt
111,1
55,3
4705
01
Struds, voksen, hun, 10 årsdyr
125
94,7
4706
01
Struds, voksen, han, 10 årsdyr
142,9
108,2
4707
01
Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr
12,6
4,1
4708
01
Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr
263,2
84,9
4709
01
Emu, voksen, 10 årsdyr
45,5
34,4
2701
01
Kanin, angora, 10 stk.
13,3
2,5
2702
01
Kanin, hobby, 10 stk.
6,7
1,2
4401
01
Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr
66,7
28,2
4402
01
Fasan, opdræt, 1000 stk.
20
10
4501
01
Agerhøns, avlsdyr, 100 stk.
44,4
18,8
4502
01
Agerhøns, opdræt, 1000 stk.
13,3
6,6
4201
01
Vagtel, avlsdyr, 100 stk.
22,2
9,4
4202
01
Vagtel, opdræt, 1000 stk.
6,7
3,3
2101
01
Hjorte > 15 mdr., 10 stk.
222,2
47,7
2102
01
Hinder > 15 mdr., 10 stk.
185,2
39,7
2103
01
Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.
140,8
30,2
2104
01
Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk.
120,5
25,9
2105
01
Årshind, 1 stk.
18,9
4
2106
01
Dådyr, 1 stk.
11
2,4
2501
01
Chinchilla, 100 stk.
75,5
13,8
Noter til tabel 2 1. For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey. 2. Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 3. 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. 5. For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. -slagtning. 6. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7. Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 113 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8. Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9. Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. 10. Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning) /antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet. 11. For andre dyretyper er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført). Gødningens indhold af kvælstof og fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier. 12. For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14. Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Ammoniaktabet er betydeligt større for dette staldsystem, og staldsystemet har derfor ikke kunne vælges i tilladelser og miljøgodkendelser meddelt siden 2007 og vil derfor ikke kunne vælges på jordbrugsvirksomheder omfattet af sådanne. 16. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i farestalden/faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden/faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i farestalden/faremarken. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i farestalden/faremarken. 17. Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 pct., kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr. og antal årsopdræt 6 mdr. -kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion. 18. 100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem. 100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem. Der kan ikke foretages en type-2 korrektion på denne dyretype. Derfor skal der anvendes det fulde antal foderenheder.
For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.194 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,51 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 160,7
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1.000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 23,06
Malkekøer, Jersey:
Type 1
For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.852 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,63 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 131,0
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 20,81
Ammekøer (under 400 kg):
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14.
Ammekøer (400-600 kg):
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06.
Ammekøer (over 600 kg):
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/ 6.250) - 10,29) / 72,41.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91.
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race):
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE / 6.250) - 6,62) / 26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,73
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17) / 2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17) / 2,96
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey):
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96) / 20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63) / 2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63) / 2,22
*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09) / 50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,40
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,57 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89) / 6,57
*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26) / 37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40) / 4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40) / 4,95
1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race):
Type 1*)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind)2)) / 657.
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) /12,6.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31.
1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey):
Type 1*)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind)2)) / 443.
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99 ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99.
1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg:
Type 1*)
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 1.234.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67.
1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg:
Type 1*)
*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 979.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) /18,4.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84.
Søer:
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) -1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 23,841)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 4,641)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g fosfor pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
Økologiske søer:
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 28,53
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 6,70
Smågrise:
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (12,76 +0,1515 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 449.
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,14 + 0,0168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 116.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,449.
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,116.
Økologiske smågrise:
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 509
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,0335 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 104
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,509
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,104
Slagtesvin:
Type 1*):
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (12,76 + 0,1515 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2930.
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,14 + 0,0168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 554. *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Type 2*):
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,930
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,554. *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Økologiske slagtesvin og FRATS:
Type 1*)
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3.957
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,03358 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 803 *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Type 2*)
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt* - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,957
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt* - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,803 *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Slagtefjerkræ:
Type 1
Ved afvigende produktionstid (slagtealderny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægtny, kg, mellem 1,74 og 3,18 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori)
Slagtekyllinger
Produktionstid Kvælstof
Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med):
(1 + (slagtealderny – 30 dage) x 0,088)
Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med):
(1 + (slagtealderny – 32 dage) x 0,108)
Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med):
(1 + (slagtealderny – 35 dage) x 0,063)
Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med):
(1 + (slagtealderny – 40 dage) x 0,065)
Over 45 dage (N-prod. ved 45 dg. ganges med):
(1 + (slagtealderny – 45 dage) x 0,065)
Produktionsvægt Kvælstof
Levende vægt ved slagtning over 1,74 kg (N-prod. ved 1,74 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 1,74 kg) x 0,931)
Levende vægt ved slagtning over 1,93 kg (N-prod. ved 1,93 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 1,93 kg) x 1,161)
Levende vægt ved slagtning over 2,21 kg (N-prod. ved 2,21 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 2,21 kg) x 0,638)
Levende vægt ved slagtning over 2,70 kg (N-prod. ved 2,70 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 2,70 kg) x 0,682)
Levende vægt ved slagtning over 3,18 kg (N-prod. ved 3,18 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 3,18 kg) x 0,682)
Produktionstid Fosfor
Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med):
(1 + (slagtealderny – 30 dage) x 0,085)
Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med):
(1 + (slagtealderny – 32) x 0,056)
Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med):
(1+ (slagtealderny – 35) x 0,095)
Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med):
(1+ (slagtealderny – 40) x 0,059)
Over 45 dage (P-prod. ved 45 dg. ganges med):
(1+ (slagtealderny – 45) x 0,059)
Produktionsvægt Fosfor
Levende vægt ved slagtning over 1,74 kg (P-prod. ved 1,74 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 1,74 kg) x 0,892)
Levende vægt ved slagtning over 1,93 kg (P-prod. ved 1,93 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 1,93 kg) x 0,602)
Levende vægt ved slagtning over 2,21 kg (P-prod. ved 2,21 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 2,21 kg) x 0,966)
Levende vægt ved slagtning over 2,70 kg (P-prod. ved 2,70 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 2,70 kg) x 0,617)
Levende vægt ved slagtning over 3,18 kg (P-prod. ved 3,18 kg ganges med):
(1 + (slagtevægtny – 3,18 kg) x 0,617)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. :
Slagtekyllinger, 30 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 28,8.
Slagtekyllinger, 32 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 33,9.
Slagtekyllinger, 35 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,0)) / 44,9.
Slagtekyllinger, 40 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 58,9.
Slagtekyllinger, 45 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 78,2
Skrabekyllinger, 44 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 49,4
Slagtekyllinger, øko., 63 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 108
Kalkuner, hunner:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,1
Kalkuner, hanner:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,8
Ænder:
((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,3.
Gæs:
((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,1
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 30 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 6,49.
Slagtekyllinger, 32 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,59.
Slagtekyllinger, 35 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,8)) / 8,87.
Slagtekyllinger, 40 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 13,1.
Slagtekyllinger, 45 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 16,9
Skrabekyllinger, 44 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 10,4
Slagtekyllinger, øko., 63 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 27,9.
Kalkuner, hunner:
((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,7
Kalkuner, hanner:
((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,2
Ænder:
((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29.
Gæs:
((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,0.
Høns og hønniker:
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes
Fritgående høns:
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 79,6.
Økologiske høns:
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 89,2.
Skrabehøns:
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 77,0.
Burhøns:
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 67,3.
HPR-høner:
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,9.
Hønniker, kons. :
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,8.
Hønniker, HPR:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72.
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne:
Fritgående høns:
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,5.
Økologiske høns:
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 21,3.
Skrabehøns:
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,1.
Burhøns:
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 16,4.
HPR-høner:
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,2.
Hønniker, kons. :
((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,48.
Hønniker, HPR:
((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81.
5.7
Hvede
111
3.1
Solsikkefrø
214
5.8
Majs, fint formalet
94
3.2
Vegetabilsk fedt (fedtmix)
0
0.0
Triticale
118
3.6
Hørfrøskrå
398
8.8
Milo
98
3.3
Rapsskråfoder, 4% fedt
387
12.9
Majs, knækket
94
3.2
Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm
344
11.1
Kornblanding, byg/hvede 50/50
109
3.3
Rapskagefoder, 13% fedt
331
10.9
Hvede-/kornbærme, tørret
347
8.1
Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset
301
10.1
Majsbærme, lys "golden"
294
8.4
Palmekage
171
6.5
Majsbærme mørk
291
8.4
Sojaskråfoder
487
7.6
Havre, afskallet
135
4.6
Sojaskråfoder, afskallet
526
7.1
Havreskaller
26
1.7
Sojakage
467
7.0
Havreskalmel (klid)
47
1.7
Sojaskaller
123
1.4
Hvedestrømel
195
11.9
Non-GM HP Sojaskråfoder, afskallet
526
7.1
Hvedeklid
180
11.9
Non-GM LP Sojaskråfoder, afskallet
495
7.1
Hvedeglutenfoder
172
9.9
Solsikkeskråfoder delv. afskallet 30 % NDF
389
12.7
Majskim
161
17.4
Solsikkeskråfoder delv. afskallet 25 % NDF
408
12.7
Majsglutenfoder
260
10.4
Solsikkekagefoder delv. afskallet
335
11.2
Majsgluten 60%
682
5.5
Hørfrøkagefoder
331
8.6
Majsstivelse
5
1.6
Hampefrø
256
11.5
Majsfodermel
106
5.6
Palmeskrå
180
6.4
Majsstivelse
5
0
Hampefrøkage
351
-
Mask, frisk
215
7.2
Rapsolie
0
0.0
Kornbærme, frisk
320
8.1
Sojamelasse (sojaskråekstrakt)
100
0.8
Maltspirer
301
8.0
Solsikkekagefoder, uafskallet
265
9.3
Mask, ensileret
215
7.2
Sojaolie
0
0.0
Rug, NaOH ludet, 75% TS
86
2.8
BÆLGPLANTEFRØ
Hvede, NaOH ludet, 75% TS
107
3.0
Lupin, gul
419
4.7
Hvede, NaOH ludet, 65% TS
107
3.0
Lupin, smalbladet
349
5.8
Byg, NaOH ludet, 75% TS
101
3.2
Ærter
239
4.6
Majs, crimpet
94
3.2
Hestebønner
287
6.0
Byg, 1,5% urea, 80% TS
155
3.3
Hestebønner, toasted
287
6.0
Rug, 1,5% urea, 80% TS
137
2.9
Lupin, smalbladet toasted
349
6.0
Hvede, 1,5% urea, 80% TS
159
3.0
Hestebønner, lidt varmebehandling
287
6.0
Hvedegluten
843
1.7
Hestebønner, crimpede
287
6.0
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
255
4.3
Roepiller, letmelasseret
93
. 7
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding
225
3.8
Roepiller, melasseret
97
0.8
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
230
4.3
Roemelasse
130
0.4
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
245
4.3
Roepiller mel. Danisco kosetter
110
0.8
Varigt enggræs
200
4.0
HP-Pulp, ensilage
94
0.8
Græs, 6-8 cm
220
3.4
Kartoffelpulp
98
1.9
Græs, 12-15 cm
210
3.4
Vinasse
354
7.7
Græs, 20-25 cm
190
3.4
Roetop, frisk, 20% aske
164
2.7
GRÆS OG BÆLGPLANTER
Roetop, samensileret
180
2.7
Italiensk rajgræs, forår, tidlig
250
4.3
Kartofler
92
2.1
Italiensk rajgræs, forår, midt
210
4.3
Kartoffelproteinkoncentrat
820
4.3
Italiensk rajgræs, forår, sen
180
4.3
Roer + top, samensileret
95
1.9
Italiensk rajgræs, efter helsæd
170
4.3
Foderroer, samensileret
74
1.7
Italiensk rajgræs, efter korn
185
4.3
ANDRE FRØ OG FRUGTER
Lucerne, beg. blomst
217
2.8
Citruskvas
74
1.3
Lucerne, i blomst
184
2.8
Pektinaffald
71
0.7
Lucerne, e. blomst
159
2.8
AFGRÆSNING
Hvidkløver, frisk
268
3.1
Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver
230
4.0
Rødkløver, frisk
225
3.0
Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver
220
4.0
1. slæt kløvergræs, frisk
145
3.1
Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver
200
4.0
2. slæt kløvergræs, frisk
159
3.5
Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver
240
4.0
3. slæt kløvergræs, frisk
169
3.8
Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver
230
4.0
2. slæt græsensilage
150
3.6
Grønrug, frisk
143
3.9
3. slæt græsensilage
160
3.8
Ærtehelsæd, frisk
148
3.3
4. slæt græsensilage
180
4.1
Fodermarvkål, frisk
124
3.8
5. slæt græsensilage
197
4.5
Grønært, frisk
189
3.4
Græspulp, ensilage
178
3.6
Grøn vinterhvede, frisk
150
2.6
1. slæt lucerneensilage
178
3.4
Kolbemajs, frisk
82
2.5
2. slæt lucerneensilage
183
3.4
GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE
3. slæt lucerneensilage
196
3.4
Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver
157
3.2
4. slæt lucerneensilage
221
3.4
Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver
158
3.0
HELSÆDSENSILAGE
Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver
155
3.1
Fodermarvkål, ensilage
121
2.5
Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver
158
3.7
Kolbemajs, ensilage
78
2.5
Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver
155
3.7
Rapsensilage
111
3.5
Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver
156
3.6
Hestebønne, ensilage
170
4.7
Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver
182
4.2
Smalbladet lupin, ensilage
156
3.4
Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver
168
4.2
Havre + ærte + vikke, ensilage
117
3.4
Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver
162
4.2
Grønbygensilage
140
3.0
Forårsudl. Italiensk rajgræs, ensilage
153
3.1
Byghelsæd, ensilage, høj FK
100
2.7
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
164
3.1
Byghelsæd, ensilage, middel FK
97
2.6
Efterafgrøde, korn, ensilage
156
3.1
Byghelsæd, ensilage, lav FK
101
3.1
Hundegræs, ensilage
126
3.5
Vinterbyghelsæd, ensilage
101
2.7
Varigt enggræs, ensilage
129
3.3
Havrehelsæd, ensilage
113
2.5
Græsensilage, høj FK
155
3.6
Hvedeært, ensilage
120
2.9
Græsensilage, middel FK
156
3.6
Hvedehelsæd, ensilage, høj FK
105
3.0
Græsensilage, lav FK
152
3.5
Hvedehelsæd, ensilage, middel FK
96
3.0
Græsensilage, meget lav FK
142
3.2
Hvedehelsæd, ensilage, lav FK
93
3.0
Lucerneensilage, høj FK
181
3.4
Bygært, ensilage, 20% ærter
103
2.7
Lucerneensilage, lav FK
189
3.4
Bygært, ensilage, 40% ærter
122
2.6
Hvidkløver beg. blomst, ensilage
270
4.1
Bygært, ensilage, 60% ærter
148
3.0
Rødkløver beg. blomst, ensilage
225
3.0
Majsensilage, høj FK
74
2.0
1. slæt kløvergræsensilage
142
3.3
Majsensilage, middel FK
72
2.0
2. slæt kløvergræsensilage
152
3.5
Majsensilage, lav FK
75
2.0
3. slæt kløvergræsensilage
166
3.8
Triticalehelsæd, ensilage
105
2.5
ANDRE PLANTER
Majs + roer, ensilage
79
2.0
Rørmelasse
55
0.7
Ensileret ribbehøstet byg
92
3.1
MÆLKEPRODUKTER
Ensileret ribbehøstet rug
101
3.4
Skummetmælkspulver
369
10.2
Ensileret ribbehøstet hvede
104
3.0
Sødmælk, stor race
265
7.2
Ensileret ribbehøstet havre
105
3.5
Sødmælk, jersey
258
7.2
Ensileret ribbehøstet ærter
221
4.2
Syrnet råmælk
390
16.0
HØ OG HALM
Valle
130
7.9
Vårbyghalm
51
0.9
Laktose pulver
0
0.0
Byghalm, NH3-beh. 1), høj FK
83
0.8
DIVERSE PRODUKTER
Rapshalm
33
1.0
Mættet fedt, frie fedtsyrer
0
0
Lucernehø, wrap
173
3.0
Mættet fedt, triglycerid
0
0
Kløverhø, høj FK
132
2.9
Forsæbet fedt (PFAD)
0
0
Kløverhø, lav FK, wrap
106
2.9
Græshø, wrap
104
2.4
Byghalm, NaOH-beh.
45
0.8
Byghalm, NH3-beh. 1), lav FK
69
0.8
Havrehalm, NH3-beh. 1)
80
1.4
Hvedehalm, NH3-beh. 1)
80
0.8
Rughalm, NH3-beh. 1)
80
0.8
Vinterbyghalm
40
0.8
Havrehalm
37
1.4
Hvedehalm
33
0.9
Rughalm
38
1.0
Ærtehalm
68
2.0
Hvidkløverhalm
145
2.0
Rajgræshalm
67
1.1
Rødsvingelhalm
35
1.1
GRØNPILLER OG GRØNHØ
Grønhø, Ekstra
180
4.1
Grønhø, Plus
180
3.8
Grønhø, Standard
170
3.7
Data fra NorFor´s fodermiddeltabel (www.norfor.info). Data hentet 26/04-2021. 30) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
*EKM = energikorrigeret mælk ** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage)
146,5
4,40
115
1 økologisk slagtesvin, 31-113 kg
82
2,94
165,5
5,2
113
* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso. ** Inkl. foder til smågrisene inden fravænning. Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark) og smågrisefoder (inden fravænning).
Kalkuner, tunge hanner 147 dage
50,7
17,6
0,71
19,1
Ænder, 52 dage
9,75
16,8
0,65
3,7
Gæs, 91 dage
28,0
16,0
0,70
6,5
1,95
* Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike **Inkl. 0,09 hane pr. årshøne
160
Bigballer
1,7
680
272
227
Rundballer
1,3
520
208
173
Wrapensilage-tør 210 kg tørstof pr m3 60 pct. tørstof 1,2 kg tørstof/FE
