Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis Til landets læger og jordemødre m.fl.

1 Baggrund

Selektive screeninger af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis har tidligere vist sig ikke at fungere optimalt, da langt fra alle kvinder fra de definerede risikogrupper blev testet under graviditeten. Selv med en optimal selektiv screeningsprocedure vil nogle gravide med HBV, hiv eller syfilis ikke blive identificeret, idet de ikke har en kendt risiko for disse infektioner. Formålet med den generelle screening er derfor at identificere alle smittede gravide, for dernæst at iværksætte foranstaltninger, der hindrer perinatal smitte til barnet.

Forekomsten af kronisk HBV-infektion (HBsAg) blandt gravide i Danmark er ujævnt fordelt, idet det overvejende er kvinder fra højendemiske områder (flygtninge, indvandrere, adopterede) og stofmisbrugere samt partnere til disse, der har kronisk HBV-infektion. Indsatsen drejer sig om at sikre, at alle nyfødte, der fødes af kvinder med kronisk HBV-infektion, bliver vaccineret mod hepatitis B. Et sekundært formål er at sikre undersøgelse og vaccination af husstanden til gravide med kronisk HBV-infektion.

Hovedparten af de få hiv-smittede gravide, vi identificerer i Danmark, er indvandrere fra højendemiske områder eller stofmisbrugere samt deres partnere. Opdages hiv-smitten ikke i tide, vil risikoen for mor til barn-smitte i Europa være 15-25 %. Risiko for smitte fra mor til barn i graviditeten kan reduceres til < 1 % ved relevant og rettidig antiviral behandling af mor og barn.

Infektionen med syfilis is udbredt i den 3. verden og er blusset op i Baltikum, Rusland og andre dele af Østeuropa, mens den er sjælden blandt kvinder i Danmark. Syfilis overføres fra mor til barn i graviditeten og kan medføre abort, dødfødsel eller medfødt syfilis, der bl.a. kan vise sig som svær akut sygdom ved fødslen. Andre smittede børn udvikler først mental retardering, synsnedsættelse eller hørenedsættelse mange år senere og får måske aldrig stillet diagnosen syfilis. Relevant antibiotisk behandling i graviditeten kan forhindre følger af infektionen hos barnet.

Da vi i Danmark kun identificerer få smittede gravide med disse infektioner, vil den enkelte sundhedspersons erfaringer med håndtering af en smittet gravid tilsvarende være sparsomme. Det er derfor særligt vigtigt, at nedenstående vejledning nøje overholdes, ikke mindst i forbindelse med positive svar.