Vejledning om fleksløntilskud m.v.

1. Indledning

Denne vejledning beskriver reglerne om, hvordan man beregner fleksløntilskud til en ansat i

fleksjob og hvilke indtægter, som indgår i beregningen af og medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Vejledningen indeholder endvidere regler om, hvordan fleksløntilskuddet beregnes under sygdom, ferie m.v.

Vejledningen knytter sig til kapitel 20 om fleksjob i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og omhandler de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2013 som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Vejledningen omhandler reglerne om beregning om fleksløntilskud i §§ 123-125, §§ 127-132 a og § 139 samt bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

Lovhenvisningerne i denne vejledning er til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre andet er nævnt.

2. Beregning af fleksløntilskud

2.1. Generelt

Arbejdsgiveren skal betale løn for det arbejde, en person i fleksjob udfører, således at personen i fleksjob får løn for den arbejdsindsats, personen reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne med et fleksløntilskud, som kommunen udbetaler. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen.

Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn.

Fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 19.952 kr. pr. kalendermåned (2024-niveau). Fleksløntilskuddet nedsættes på baggrund af lønindtægten fra fleksjobbet (inkl. pension), anden lønindtægt, indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse eller eventuelle andre indtægter. Se mere i afsnit 2.2 om Beregning af fleksløntilskud .

Kommunen skal ved beregning af fleksløntilskuddet anvende oplysninger fra indkomstregisteret om løn, løn under sygdom eller barsel, syge- og barselsdagpenge, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, plejevederlag, ferie m.v. Hvis oplysninger om løn m.v. ikke fremgår af indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne fra den fleksjobansatte. Det samme gælder oplysninger om indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, feriegodtgørelse, periode for ferieafholdelse m.v. Fleksløntilskuddet ydes i lighed med ledighedsydelse for indtil 5 dage om ugen. Se mere i afsnit 5. Oplysninger fra indkomstregisteret, den fleksjobansatte, arbejdsgiveren og Feriekonto til beregning af fleksløntilskud.

Fleksløntilskud er en offentlig forsørgelsesydelse, og der skal derfor ikke beregnes AM-bidrag af fleksløntilskuddet.

Der reserveres en andel på 5 pct. af fleksløntilskuddet til ATP, dog maksimalt 500 kr. pr. måned. Den del af tilskuddet, der er afsat til ATP, indbetales af kommunen til ATP. Derudover indbetales et bidrag til ATP af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for, og 37 timer. Se mere i afsnit 13. Indbetaling af ATP-bidrag .

Det er kommunen, der beregner og udbetaler fleksløntilskuddet direkte til den fleksjobansatte. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet månedsvis bagud til den fleksjobansattes NemKonto. Når kommunen udbetaler fleksløntilskud til den fleksjobansatte, træffer kommunen en afgørelse over for den fleksjobansatte, og kommunen skal derfor lave en udbetalingsspecifikation, som skal indeholde oplysninger om grundlaget for beregningen af fleksløntilskuddet, som gør det muligt for den fleksjobansatte at kontrollere, at beløbet er korrekt beregnet. Samtidig skal kommunen vejlede den fleksjobansatte om, at pågældende kan klage over kommunens beregning af fleksløntilskuddet.

2.2. Beregning fleksløntilskud

Dette afsnit handler om beregning af fleksløntilskud ved løbende lønindtægter, lønindtægter, der dækker flere måneder og fleksjob, som påbegyndes eller stopper midt i en måned.

1. Lønindtægtsgrænsen udgør 16.323 kr. pr. måned i 2024-niveau.

2.2.1. Beregning af fleksløntilskud ved løbende udbetaling af lønindtægt og andre indtægter

Dette afsnit beskriver, hvordan beregningen af fleksløntilskuddet foretages, hvis der løbende udbetales lønindtægt, løn under sygdom eller andre indtægter fx hver måned eller hver 14 dag.

Fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 19.952 kr. pr. måned (2024-niveau).

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af løn før skat på op til 16.323 kr. inkl. arbejdsgiverens og den fleksjobansattes pensionsbidrag pr. måned (2024-niveau). Når lønnen inkl. pensionsbidrag eller andre indtægter fx løn under sygdom, tabt arbejdsfortjeneste m.v. overstiger 16.323 kr. (2024-niveau) pr. måned før skat, bliver fleksløntilskuddet nedsat med 55 pct. for den del af lønnen, der ligger over 16.323 kr.

Fleksløntilskuddet nedsættes på grundlag af den fleksjobansattes lønindtægt i fleksjobbet og eventuel anden lønindtægt og/eller andre indtægter. Ved beregning af fleksløntilskuddet skal der derfor ikke anvendes oplysninger om den fleksjobansattes antal arbejdstimer i jobbet. Antallet af arbejdstimer indgår heller ikke ved fastlæggelsen af lønloftet for, hvad fleksløntilskud og lønindtægten fra arbejdsgiveren i alt kan udgøre. Se mere i afsnit 4. Lønloft (loft for fleksløntilskud og løn).

I den første måned/de første måneder af ansættelsen skal fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af den forventede lønindtægt. Fleksløntilskuddet skal efterfølgende reguleres på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt og andre indtægter. Den forventede lønindtægt lægges til grund for beregningen af fleksløntilskuddet, indtil der foreligger oplysninger om løn og/eller andre indtægter i indkomstregisteret for en fuld måneds løn (eller for en fuld lønperiode). Hvis en fleksjobansat fx starter job den 15. januar, vil beregningen af fleksløntilskuddet både i januar og februar basere sig på en forventet indkomst, da beregningen skal foretages ultimo januar og ultimo februar, hvor oplysninger om en fuld måneds løn ikke foreligger i indkomstregisteret. Først ved beregningen af fleksløntilskuddet primo marts, hvor der foretages beregning på baggrund af oplysninger om løn og/eller andre indtægter for februar, kan oplysninger fra indkomstregisteret anvendes.

Beregningen af fleksløntilskuddet sker herefter løbende forskudt på baggrund af oplysninger om lønindtægter og oplysninger om fx indtægter i form af løn under sygdom, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. i den forudgående måned, da indkomstoplysninger som oftest ikke er tilgængelige i den aktuelle måned. Det betyder, at fleksløntilskuddet for fx august måned bliver beregnet på baggrund af lønoplysninger fra juli måned.

For personer, der er ansat i fleksjob med 14-dages lønperioder, vil der i indkomstregisteret blive indberettet henholdsvis to 14-dages lønperioder og tre 14-dages lønperioder. Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret og lønloftet reguleres alt efter, om der er indberettet to eller tre lønperioder i indkomstregisteret. Se afsnit 4. Lønloft (loft for fleksløntilskud og løn).

I lønindtægten indgår den fleksjobansattes eget og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Det kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Den ansattes andel af bidrag til en pensionsordning skal kun indgå i beregningen, hvis bidraget til pensionsordningen ikke er fratrukket den ansattes løn.

I beregningen af fleksløntilskuddet indgår endvidere andre indtægter fra arbejde, selvstændig bibeskæftigelse eller hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v.

Hvis den ansatte i et fleksjob modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller efter de hidtil gældende §§ 42 i lov om social service, jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, jf. § 213, stk. 2, i lov nr. 721 af 13. juni 2023 eller plejevederlag efter § 90, stk. 1, nr. 12, i barnets lov eller §§ 119-121 i lov om social service, sker fradrag i og beregning af fleksløntiskud som ved lønindtægt, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelsen.

Hvis der både udbetales løn og anden indtægt efter § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen lægges fradraget for løn og indtægter sammen og fradrages samlet i fleksløntilskuddet for den efterfølgende måned, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen. Se eksempel 9 om beregning af sygedagpenge samtidig med lønudbetaling.

Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP indgår ikke i lønindtægten.

Der skal ske efterregulering i fleksløntilskuddet, hvis lønindtægten m.v. efterfølgende ændres, fx fordi den fleksjobansatte får et varigt tillæg med tilbagevirkende kraft, eller hvis arbejdsgiveren har indberettet et forkert lønbeløb i indkomstregisteret.

Der skal også ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis den fleksjobansatte ændrer arbejdstid, dvs., enten går op eller ned i arbejdstid fast fremover, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Hvis en fleksjobansat fx går ned i tid pr. 1. september, vil fleksløntilskuddet som udgangspunkt blive beregnet på baggrund af lønindtægten for august måned. Da lønindtægten for september er mindre på grund af den nedsatte arbejdstid, skal fleksløntilskuddet reguleres for september måned på baggrund af de korrekte lønoplysninger fra indkomstregisteret, som indberettes af arbejdsgiveren for september måned. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der sker ændringer fx som følge af udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v., herunder hvis der sker ændringer i hjælpen til tabt arbejdsfortjeneste.

Efterreguleringen foretages i fleksløntilskuddet i de(n) følgende måned(er), og der kan ske efterregulering af fleksløntilskuddet i op til 12 måneder.

Der skal således foretages en ny beregning af fleksløntilskuddet for juli, jf. eksempel 1, og det fleksløntilskud, der er for meget udbetalt i juli måned, reguleres i det beregnede fleksløntilskud for august måned, som således nedsættes med 300 kr.

1 ATP-bidraget følger af § 137 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Når lønnen inkl. pensionsbidrag overstiger 16.323 kr. (2024-niveau) pr. måned før skat, bliver fleksløntilskuddet nedsat med 55 pct. af den del af lønnen, der ligger over 16.323 kr.

2.2.2. Lønindtægt, der dækker flere måneder

Dette afsnit beskriver, hvordan fleksløntilskuddet beregnes, hvis der udbetales løn, der dækker flere måneder.

Hvis en fleksjobansat aflønnes helt eller delvis på en sådan måde, at der i nogle måneder enten ikke udbetales løn eller kun udbetales delvis løn, og hvor en efterfølgende lønudbetaling dækker arbejde for flere måneder fx i form af provision eller resultatløn, skal lønudbetalingen fordeles ligeligt over de måneder, som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet skal ligeledes beregnes eller genberegnes for de måneder, som lønnen dækker.

Hvis en fleksjobansat, der løbende har fået udbetalt fleksløntilskud, får udbetalt resultatløn, der dækker flere måneders arbejde eller arbejde i et helt år, skal der i det omfang, det er muligt, foretages fradrag for denne lønindkomst i den eller de følgende måneders fleksløntilskud.

Kommunen skal derfor beregne, dels hvad der skulle have været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for de måneder, som resultatlønnen dækker, og dels forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for og det beløb, der skulle have været foretaget fradrag for i de pågældende måneder. Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud.

Efterreguleringen foretages i de månedlige udbetalinger af fremtidige fleksløntilskud. Hvis efterreguleringen ikke kan foretages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, foretages fradraget i de følgende måneders fleksløntilskud.

Det bemærkes, at efterreguleringen ligeledes kan foretages i ledighedsydelse, hvis den fleksjobansatte ophører i fleksjobbet og modtager ledighedsydelse.

2.2.3. Fleksjobbet begyndes eller stoppes midt i en måned

Hvis en person begynder i et fleksjob midt i en måned, foretages en forholdsmæssig nedsættelse af fleksløntilskuddet i forhold til den periode (antal dage), som den ansatte har arbejdet. Beregningen af fleksløntilskuddet foretages på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned, således at beregningen tager udgangspunkt i det fulde fleksløntilskud og lønindtægt. Fleksløntilskuddet nedsættes derefter forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige beregning foretages på baggrund af et gennemsnitligt antal arbejdsdage i en måned. Beregningen er foretaget på baggrund af 260 dage divideret med 12, svarende til 21,6667 dage pr. måned. Dette følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Hvis personen har arbejdet i 10 dage, nedsættes det beregnende fleksløntilskud med 21,6667*10. Se eksempel 2 og 3 for beregning af fleksløntilskud og eksempel 4 for forholdsmæssigt nedsættelse af fleksløntilskuddet. Se endvidere afsnit 2.2.1. Beregning af fleksløntilskud ved løbende udbetaling af lønindtægt og andre indtægter.

Hvis en person stopper i et fleksjob midt i en måned, foretages en forholdsmæssig nedsættelse af fleksløntilskuddet i forhold til den periode (antal dage), som den ansatte har arbejdet. Beregningen af fleksløntilskuddet foretages på baggrund af den forrige måneds lønindtægt, således at beregningen tager udgangspunkt i det fulde fleksløntilskud og løn og/eller anden indtægt. Fleksløntilskuddet nedsættes derefter forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige beregning foretages på baggrund af et gennemsnitligt antal arbejdsdage i en måned. Beregningen er foretaget på baggrund af 260 dage divideret med 12, svarende til 21,6667 dage pr. måned. Dette følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Hvis personen har arbejdet i 10 dage, nedsættes det beregnende fleksløntilskud med 21,6667*10. Se eksempel 2 og 3 for beregning af fleksløntilskud og eksempel 5 for forholdsmæssigt nedsættelse af fleksløntilskuddet.

Hvis en person stopper i et fleksjob midt i en måned, men begynder i et nyt fleksjob første hverdag efter at være stoppet i det tidligere fleksjob, beregnes fradraget for lønindtægten fra begge fleksjob på baggrund af den indberettede lønindtægt i indkomstregisteret. Herefter foretages der fradrag i fleksløntilskuddet.

3. Indtægter og fleksløntilskud

Dette afsnit behandler hvilke indtægter, som medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Afsnittet behandler endvidere hvilke indtægter, som ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet fx arbejdsfrie indtægter, formueforvaltning m.v.

3.1. Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet

Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten fra fleksjobbet, inkl. den fleksjobansattes og arbejdsgiverens pensionsbidrag til en pensionsordning, der er led i ansættelsesforholdet. Der foretages også fradrag i fleksløntilskuddet for den fleksjobansattes eventuelle andre lønindtægter samt indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse. Det er en forudsætning, at lønindtægten udbetales af en arbejdsgiver, jf. § 123, stk. 1.

Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor den fleksjobansatte er ansat i et fleksjob.

Derudover vil en række indtægter også medføre fradrag i fleksløntilskuddet fx hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 90, stk. 1, nr. 12, i barnets lov eller §§ 119-121 i lov om social service. Fradraget sker på samme måde som for lønindtægt. Der henvises til afsnit 2. Beregning af fleksløntilskud ved løbende udbetaling af lønindtægt og andre indtægter.

Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT. En person kan være ansat med B-indkomst ved ansættelse i fx en privat husholdning som hushjælp eller anden medhjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbageholde og indbetale A-skat.

Lønindtægt er endvidere løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent ombord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Løn – som er DIS-indkomst - skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

Lønindtægt fra andre job fradrages på samme måde i fleksløntilskuddet som lønindtægt fra fleksjobbet.

I lønnen indgår ikke den skattepligtige værdi, som skattemyndighederne har fastsat for fri bil, fri telefon, fri kost og logi m.v. Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP indgår heller ikke i lønindtægten.

Udbetaling af de særlige feriefridage (den 6. ferieuge), som ikke er omfattet af ferielovens regler, betragtes som en lønindtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Det samme gælder for ferietillæg, som udbetales til personer, som modtager løn under ferie.

Udbetaling af særlige feriefridage, som ikke er omfattet af ferielovens regler, betragtes som en lønindtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Særlige feriefridage, der er udbetalt i april 2024, skal derfor indgå som lønindtægt ved beregningen af personen fleksløntilskud for maj 2024.

Særlig feriegodtgørelse/ferietillæg er en lønindtægt, da det er en del af den løn, der udbetales for ansættelse i en stilling, hvor der er ret til løn under ferie. Særlig feriegodtgørelse/ferietillæg udbetalt fx i april 2024 skal derfor indgå som lønindtægt ved beregningen af personens fleksløntilskud for maj 2024.

Pensionsbidrag indgår som en del af lønindtægten. Det samlede bidrag til en pensionsordning defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som den ansattes og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, og som er fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Den ansattes andel af bidrag til en pensionsordning skal kun indgå i beregningen, hvis bidraget til pensionsordningen ikke er fratrukket den ansattes løn.

Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som overskud før renter og andre finansielle poster, inkl. løn eller andre beløb, der er udtaget til eget brug og beløb, som er overført til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler.

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om en given aktivitet skal anses som selvstændig bibeskæftigelse, eller om der er tale om formueforvaltning. I vurderingen indgår bl.a. oplysninger om, hvorvidt der er sket momsregistrering, skattemæssigt angivelse af overskud eller underskud af selvstændig virksomhed, og om der er forbundet arbejdsopgaver med aktiviteten. Der henvises til § 2 i bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne og ansættelse som lønmodtager i fleksjob i en ægtefælles virksomhed.

Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse medfører fradrag i fleksløntilskuddet, hvorimod indtægter fra formueforvaltning ikke har betydning for fleksløntilskuddet.

Indtægter fra udlejning fx udlejning af en beboelsesejendom eller flere lejligheder, vil som udgangspunkt have erhvervsmæssig karakter, som medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Det er ikke antallet af ejendomme, der udlejes, som er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig bibeskæftigelse. Udlejning af selv få ejendomme vil ligeledes kunne betegnes som selvstændig bibeskæftigelse.

Dette er i tråd med SKATs vurdering, der fremgår i vejledningen om udlejning af helårsbolig, hvor det fremgår, at hvis en boligejer udlejer en ejerbolig, som ejeren ikke bor i, i en periode på mindst 12 måneder, er det erhvervsmæssig udlejning. Udlejer skal lave et regnskab og udfylde en udvidet selvangivelse. Udlejningen skal anses for erhvervsmæssig allerede i det år, hvor udlejningen begynder.

Det vil fortsat være et krav, at der er en arbejdsindsats forbundet med udlejningen, jf. ovenfor og Ankestyrelsens praksis. Hvis der ikke er en arbejdsindsats forbundet med udlejningen, vil der være tale om formueforvaltning.

Udlejning af et værelse i egen bolig, vil derimod som udgangspunkt ikke blive betragtet som erhvervsmæssig.

Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse er i bekendtgørelsen defineret som overskud, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug og beløb, som er overført til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler, jf. § 1, nr. 3. Dette svarer til den tilsvarende opgørelse af overskud for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.

Det er virksomhedens reelle overskud, der foretages fradrag for i fleksløntilskuddet, dvs. overskud, inklusive løn og andre beløb, der er udtaget til eget forbrug, men før renter og andre finansielle posteringer. Opgørelsen sker uden hensyn til anvendelsen af virksomhedsskattelovens regler. Fradraget foretages i den løbende udbetaling af fleksløntilskud og baserer sig på resultatet fra seneste årsregnskab, hvis dette foreligger, eller på den fleksjobansattes oplysninger om forventet indtægt fra virksomheden. Hvis der foreligger et årsregnskab, skal indtægten fra virksomheden fordeles ud som en månedlig indtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som en lønindtægt.

Når årsregnskabet foreligger, skal det vurderes, om indtægterne fra den selvstændige bibeskæftigelse har ændret sig, således at der skal foretages en regulering i fleksløntilskuddet.

Der foretages endvidere fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse, og for sygedagpenge/ressourceforløbsydelse eller barselsdagpenge, som en fleksjobansat modtager under sygdom eller barsel, og som træder i stedet for den fleksjobansattes lønindtægt. Herudover foretages fradrag i fleksløntilskuddet med det beløb, som den pågældende kunne have fået i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, hvis den fleksjobansatte har mistet retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, eller ressourceforløbsydelsen er nedsat på grund af en sanktion. Se nærmere afsnit 6. Ferie og afsnit 7. Fleksløntilskud under sygdom og barsel m.v.

3.2. Vederlag/indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet

Dette afsnit behandler de indtægter, som ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter.

Arbejdsfrie indtægter er fx:

-Udbetaling af Koda-Gramex-afgifter.

-Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

-Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.

-Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

-Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.

-Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.

-Løbende udbetaling af pension fx fra en pensionsopsparing, eller en gruppelivsforsikring.

-Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

-Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.

-Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

-Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

-Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

-Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.

-Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.

-Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.

-Underholdsbidrag.

-Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

-Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.

-Feriepenge (feriegodtgørelse), der udbetales, uden at ferien afholdes på grund af feriehindring efter ferielovens regler.

Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte, medfører heller ikke fradrag.

Der skal endvidere ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for vederlag for deltagelse i borgerligt ombud fx som domsmænd, honorar for bestyrelsesarbejde m.v. Baggrunden for dette er, at ansatte i fleksjob med fleksløntilskud skal stilles på samme måde i forhold til borgerligt ombud, bestyrelsesarbejde m.v., som gælder for personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, hvor der udbetales fuld løn til den ansatte i fleksjobbet og arbejdsgiveren modtager et tilskud til lønnen.

3.2.1. Særlig om bonus fra arbejdsgiver

Personer, der er ansat i et fleksjob efter den nye fleksjobordning (fra 1. januar 2013) modtager et fleksløntilskud fra kommunen som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægter fra fleksjobbet og andre lønindtægter, som den fleksjobansatte har samtidig med fleksjobbet.

Dette gælder også for løn i form af resultatløn mv., der dækker arbejde udført over en længere periode.

Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om løn, som er indberettet til indkomstregisteret.

Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, til en ansat i fleksjob, er der en formodning for, at der tale om en lønindtægt.

Andre udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, fx et kontant beløb i julegave, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet.

Kommunen skal derfor i det omfang, der opstår tvivl om, hvorvidt en udbetalt bonus skal betragtes som en lønindtægt, vurdere, hvorvidt den udbetalte bonus fra en arbejdsgiver skal anses for en lønindtægt, eller om udbetalingen ikke kan karakteriseres som løn, men fx kan anses som en gave. I denne vurdering kan bl.a. indgå, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Det kan ligeledes indgå, om de pågældende får bonussen på baggrund af deres egen personlige arbejdsindsats, eller om bonussen udbetales til alle. I det tilfælde, hvor bonussen er afhængig af den personlige arbejdsindsats, vil den skulle indgå i beregningen, da der vil være tale om en lønindtægt.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 27-23 om Fleksløntilskud – lønindtægt – arbejdsfri indtægt – bonus – gave – prøvelse truffet afgørelse om disse spørgsmål. Følgende fremgår bl.a.:

I sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling fra en arbejdsgiver til en ansat i fleksjob er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, fx en gave, skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen.

Kommunen skal i den forbindelse sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det fremgår af kommunens afgørelse, på hvilket grundlag kommunen har foretaget vurderingen.

Lønindtægt eller arbejdsfri indtægt

Kommunen udbetaler fleksløntilskud som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægter fra fleksjobbet og andre lønindtægter, som den fleksjobansatte har samtidig med fleksjobbet. Det gælder også for løn i form af resultatløn mv., der dækker arbejde udført over en længere periode.

Lønindtægt defineres i reglerne om fleksløntilskud som bl.a. løn, som er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, herunder ferietillæg.

Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om løn, som er indberettet til indkomstregisteret.

Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, til en ansat i fleksjob, er der en formodning for, at der tale om en lønindtægt.

Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet uanset, at arbejdsgiver udbetaler beløbet som A- eller B- indkomst. Det kan fx være et kontant beløb i julegave.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et udbetalt beløb fra en arbejdsgiver til en ansat i fleksjob, er en lønindtægt, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om udbetalingen har karakter af en lønindtægt, eller om der er tale om en arbejdsfri indtægt, fx en gave.

I denne vurdering kan bl.a. indgå, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Det kan ligeledes indgå, om den pågældende får udbetalingen på baggrund af egen personlig arbejdsindsats.

Når en udbetaling er afhængig af den personlige arbejdsindsats, skal den indgå i beregningen af fleksløntilskuddet, da beløbet i så fald betragtes som lønindtægt.

Hvis en udbetaling beregnes på baggrund af den enkeltes lønindtægt og faktiske timetal, kan det tale for, at udbetalingen har en sådan sammenhæng med den ansattes personlige arbejdsindsats, at den er en del af vedkommendes samlede lønindtægt.

I de tilfælde, hvor en udbetaling sker på baggrund af en ret, der eksempelvis er etableret i en aftale, taler det for, at der er tale om en del af lønnen i ansættelsesforholdet.

Kommunen skal imidlertid fortsat inddrage alle relevante oplysninger i den samlede vurdering af udbetalingen.

Kommunen skal i den forbindelse også inddrage arbejdsgivers oplysninger om udbetalingen, herunder eventuelle oplysninger om anledningen til udbetalingen.

Det er dog ikke afgørende, hvad arbejdsgiveren kalder udbetalingen. Det er kommunen, der vurderer, om der efter reglerne om fleksløntilskud er tale om en lønindtægt eller arbejdsfri indtægt.

Sagsoplysning

Kommunen skal oplyse sagen tilstrækkeligt til, at den kan afgøres. Det betyder, at kommunen, hvis der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling er en lønindtægt, skal indhente oplysninger om udbetalingen for at kunne vurdere, om der er tale om en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt.

I forbindelse med behandlingen af sager om fleksløntilskud ved udbetaling af bonus eller lignende, vil der ofte være behov for at få oplysninger fra arbejdsgiver om anledningen til og beregningen af udbetalingen af bonussen.

Kommunen skal ved den konkrete vurdering inddrage alle relevante oplysninger om udbetalingen.

Lønindtægt, der dækker flere måneder

I de situationer, hvor kommunen vurderer, at en udbetalt bonus eller lignende er en lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud, skal kommunen overveje, om der er tale om lønindtægt, der dækker flere måneder.

Hvis en fleksjobansat, der løbende har fået udbetalt fleksløntilskud, får udbetalt en bonus, der har karakter af lønindtægt, som dækker arbejde for flere måneder, skal bonussen fordeles ligeligt over de måneder, som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet skal derfor beregnes eller genberegnes for de måneder, som lønnen dækker.

3.2.2. Særligt om frivillige beredskaber

Rådighedsvederlag, personligt tillæg m.m., der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber mv., medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet. Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Beskæftigede (og lønnede) timer som deltidsansat brandmand eller frivillige skal fortsat medføre fradrag.

4. Lønloftet (loft for fleksløntilskud og løn)

I dette afsnit beskrives, hvordan lønloftet (loft for fleksløntilskud og løn) fastsættes, herunder hvilke elementer, der indgår i lønloftet.

Fleksløntilskuddet og lønnen m.v. kan tilsammen maksimalt udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, dvs. hvad den fleksjobansatte ville få i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid i samme stilling på ordinære vilkår. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob samtidig med, at ordinært ansatte medarbejdere ikke vil opleve, at en ansat i fleksjob samlet set vil have en højere indtægt pr. måned end en ordinært ansat.

Lønnen i en fuldtidsstilling skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen. Det er arbejdsgiveren, som skal oplyse, hvad den ansatte i fleksjobbet ville være berettiget til i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Med løn på fuld tid forstås lønnen den fleksjobansatte ville få, hvis den fleksjobansatte var ansat på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Dvs. at der ses på lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., skal arbejdsgiveren oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling. Hvis en person fx er ordinært ansat som sosu-assistent med skiftende vagter, og pågældende modtager 24.000 kr. i gennemsnitsløn om måneden, vil dette udgøre loftet for den fleksjobansattes løn. Hvis den fleksjobansatte har skiftende vagter, skal arbejdsgiveren således oplyse jobcenteret om, hvad den gennemsnitlige løn for ordinært ansatte, der arbejder på fuld tid med skiftende vagter i den pågældende stilling, udgør. Hvis den fleksjobansatte derimod ikke har skiftende vagter, men udelukkende har fx vagt i tidsrum uden tillæg, skal lønloftet udregnes ud fra en ordinært ansat, der også udelukkende har vagter, der ikke udløser tillæg. Det samme vil gøre sig gældende, hvis den fleksjobansatte fx ikke sammen med arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag.

Det er arbejdsgiveren, som skal oplyse, hvad den fleksjobansatte ville få i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid i samme stilling på ordinære vilkår. Dette udgør lønloftet i det konkrete fleksjob.

De oplysninger, der kan indgå i fastsættelsen af lønloftet, er bl.a.:

- Lønnen for fuld tid.

- Timelønnen uden nedsættelse på grund af nedsat arbejdsintensitet.

- Resultatløn

- Arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, hvis den ansatte har en pensionsordning. Den ansattes andel af bidrag til en pensionsordning skal kun indgå i beregningen, hvis bidraget til pensionsordningen ikke er fratrukket den ansattes løn.

- Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, herunder om de bliver udbetalt løbende eller efter anmodning fra den ansatte.

- Faste tillæg

- Variable tillæg eller engangstillæg.

- Genetillæg.

- Tillæg for weekend, aften eller nattevagter, hvis den ansatte har vagter.

- Bonusordninger

- Feriegodtgørelse, ferietillæg og feriedifference.

Listen er ikke udtømmende og det er således alle løndele, som skal indgå i fastsættelsen af lønloftet. I lønnen indgår ikke den skattepligtige værdi, som skattemyndighederne har fastsat for fri bil, fri telefon, fri kost og logi m.v. Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP indgår heller ikke i lønindtægten.

Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, der udbetales løbende, vil indgå i opgørelsen af lønloftet hver måned. Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, der udbetales én eller flere gange årligt, vil alene indgå i opgørelsen af lønloftet for den måned, hvor fritvalgsordningen og/eller søgnehelligdagskontoen udbetales. Det samme gælder i forhold til ferietillæg, hvor lønloftet hæves, ved udbetalingen.

Kommunerne kan bl.a. få oplysninger, der skal indgå i lønloftet, på følgende måder:

- Arbejdsgiveren oplyser om det samlede lønloft for en måned, 14-dage, pr. uge eller pr. time inkl. samtlige lønandele, som indgår i lønloftet.

- Arbejdsgiveren oplyser om timeløn, eventuelle tillæg mv., som den ansatte er omfattet af.

- Kommunen anvender den ansattes lønseddel fra arbejdsgiveren for at se, hvilke løn og tillæg mv., som den ansatte modtager i samlet løn.

En kommune kan beregne lønloftet, hvis arbejdsgiveren ikke har oplyst eller har svært ved at oplyse lønloftet og fx alene kan oplyse om timeløn og eventuelle tillæg m.v., jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelsen. Konstaterer kommunen, at der er uoverensstemmelser mellem de faktiske forhold, som fremgår af lønsedler og oplysninger fra indkomstregisteret m.v. og det lønloft, som arbejdsgiveren har oplyst, skal kommunen kontakte arbejdsgiveren med henblik på at de rette oplysninger lægges til grund for beregningen af lønloftet. Kommunen kan alene ændre på lønloftet, hvis arbejdsgiveren bekræfter de oplysninger, som der er uenighed om.

Hvis den fleksjobansatte er ansat i et job, som arbejdsgiveren ikke normalt udbyder som fuldtidsarbejde, men som er oprettet med henblik på, at den fleksjobansatte fx kun kan arbejde i 5 timer om ugen med nedsat intensitet, skal arbejdsgiveren beregne den fuld timeløn og derefter gange med 160,333 timer. Dvs. hvis en fleksjobansat har 50 pct. arbejdsintensitet og modtager 75 kr. i timen, vil den fulde timeløn udgøre 150 kr. i timen. Månedslønnen vil herefter udgøre 150 kr. x 160.333 = 24.050 kr. pr. måned. Hvis der er tillæg til timelønnen eller indbetales pensionsbidrag, skal disse også indgå i beregningen af lønloftet.

Det er fortsat arbejdsgiveren, som skal oplyse om lønloftet, men kommunerne har adgang til at beregne lønloftet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren om løn, tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v., når arbejdsgiveren ikke har indberettet oplysninger om den samlede fulde månedsløn.

Hvis kommunen har fået oplyst timeløn samt eventuelle tillæg, kan kommunen beregne lønloftet ved at lægge alle løndele sammen og gange med 160,333 for at finde lønloftet for en måned. Hvis personen er 14-dageslønnet, kan kommunerne beregne lønloftet for 14 dage ved at gange timeløn med tillæg med 74 timer.

Hvis den fleksjobansattes løn stiger, hæves loftet for fleksløntilskud og løn, således at loftet udgør lønnen ved ansættelse på fuld tid inkl. lønstigningen. Hvis den fleksjobansatte får tillæg som fx anciennitetstillæg og funktionstillæg eller overarbejdsbetaling, indgår disse tillæg også i loftet for, hvad fleksløntilskud og lønnen tilsammen højst kan udgøre, og arbejdsgiveren skal derfor oplyse fuldtidslønnen inkl. tillæg og evt. overarbejdsbetaling til jobcenteret. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet (løn og fleksløntilskud) kan således sammenlagt højst udgøre det beløb, som en ansat på ordinære vilkår ville modtage i løn inkl. evt. tillæg. Det vil altid være arbejdsgiveren, som skal oplyse om lønloftet, herunder om ændringer som følge af eventuelle lønstigninger og udbetaling af ferietillæg.

Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør mere end lønnen på fuld tid (inkl. evt. tillæg) i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. Se eksempel 7.

Hvis den fleksjobansatte får udbetalt en reduceret timeløn på baggrund af en nedsat arbejdsintensitet, skal arbejdsgiveren også oplyse fuldtidslønnen for ordinært ansatte i den pågældende stilling. Der henvises til eksemplerne i vejledning om fleksjob mv. afsnit 6.2. Arbejdsevnevurdering.

I tilfælde, hvor en fleksjobansat er beskæftiget i flere fleksjob, er det den samlede lønindtægt (inkl. pensionsbidrag), der danner grundlag for beregningen af tilskuddet. Loftet for fleksløntilskud og lønnen i fleksjobbet fastsættes som fuldtidslønnen i den stilling, som giver den højeste fuldtidsløn.

Lønloftet over løn og fleksløntilskud vil som hovedregel udgøre samme beløb hver måned, medmindre den pågældende er 14-dages-lønnet. I denne situation vil loftet over løn og fleksløntilskud afhænge af, om der er indberettet 2 eller 3 14-dages perioder i indkomstregisteret for den pågældende måned. Arbejdsgiveren skal således oplyse om 14-dages lønnen på fuldtid for den pågældende stilling.

Hvis fleksløntilskuddet og lønindtægt, syge- eller barselsdagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, feriegodtgørelse, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag m.v. tilsammen udgør mere end lønloftet i den pågældende stilling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. Dette følger af § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen. Samme princip gælder, hvis der er indtægter i form af anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 3, stk. 5.

5. Oplysninger fra indkomstregisteret, den fleksjobansatte, arbejdsgiveren og FerieKonto til brug for beregning af fleksløntilskud

5.1. Indhentelse af oplysninger til beregning af fleksløntilskud

Dette afsnit beskriver, hvordan og hvorfra oplysninger til brug for beregning af fleksløntilskud skal indhentes.

5.2. Oplysninger fra Indkomstregisteret

Udgangspunktet er, at kommunen skal anvende oplysninger i indkomstregisteret til brug for beregning af fleksløntilskuddet, jf. § 139, stk. 1, og § 11 i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Dette gælder oplysninger om løn, løn under sygdom eller barsel, syge- eller barselsdagpenge, ferie og feriegodtgørelse. Kommunen kan indhente oplysninger i indkomstregistret uden den fleksjobansattes samtykke til brug for behandling af en konkret sag, da der er tale om økonomiske oplysninger. Dette følger af retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2.

Hvis arbejdsgiveren ikke vil indberette løn til indkomstregisteret, uanset at pågældende er forpligtet til dette, jf. lov om et indkomstregister, kan kommunen beregne fleksløntilskuddet på baggrund af en lønseddel fra borgeren, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3. Kommunen bør i denne situation rette henvendelse til SKAT vedrørende problemstillingen.

Det beløb, der skal anvendes fra indkomstregisteret om lønindtægt i fleksjobbet fremgår af felt 13 ”A-indkomst, hvoraf der betales AM-bidrag” i indkomstregistret. Felt 13 i indkomstregisteret indeholder bl.a. oplysning om lønnen før skat og før arbejdsmarkedsbidrag, ligesom beløbet hverken indeholder den fleksjobansattes eller arbejdsgiverens bidrag til ATP. Der henvises til Skats Indberetningsvejledning om eIndkomst, som kan ses på SKATs hjemmeside – www.skat.dk. For anden lønindtægt er det også lønnen før skat og arbejdsmarkedsbidrag uden den fleksjobansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til ATP, der skal anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet. Det samme gælder løn under sygdom eller barsel, syge- eller barselsdagpenge, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag og oplysninger om feriegodtgørelse. Vedrørende oplysninger om ferie se nedenfor om oplysninger fra FerieKonto samt afsnit 6. Ferie.

I tilfælde, hvor feriegodtgørelsen beskattes på optjeningstidspunktet, skal der ske fradrag i lønnen, som fremgår af indkomstregisteret, for bruttoferiegodtgørelsen, inden der foretages fradrag i fleksløntilskuddet, således at det alene er lønindtægten inkl. pensionsbidrag, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, som medfører fradrag. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at feriegodtgørelsen fratrækkes lønindtægten på optjeningstidspunktet inden beregning af fleksløntilskuddet. Feriegodtgørelsen, som fremgår af indkomstregisteret, omregnes til et bruttobeløb. Omregningen sker ved at lægge skat og arbejdsmarkedsbidrag til nettoferiegodtgørelsen.

Hvis der forekommer unøjagtigheder i indberetningen af lønoplysninger, bl.a. hvis arbejdsgiveren har indberettet et forkert lønbeløb i indkomstregisteret eller først foretager indberetningen for sent, skal der foretages efterregulering i fleksløntilskuddet i de(n) følgende måned(er) for den faktiske udbetalte lønindtægt. Der kan ske efterregulering af fleksløntilskuddet i op til 12 måneder, efter udbetalingen er foretaget, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Hvis den fleksjobansatte på anden vis kan dokumentere, at de indberettede oplysninger i indkomstregisteret ikke er korrekte, vil der også kunne ske efterregulering af fleksløntilskuddet.

Efter de nye ferieregler, som fik virkning den 1. september 2020 beskattes feriegodtgørelse på ét af to tidspunkter.

Hvis feriegodtgørelsen beskattes ved udbetaling i forbindelse med ferieafholdelsen, kan kommunen se løn og feriegodtgørelsesbeløbet i felt 13 i indkomstregisteret, som er yderligere specificeret i felt 113 A-indkomst, udbetalt som feriepenge . Det beløb, der indberettes til felt 113 A-indkomst, udbetalt som feriepenge er angivet som et bruttobeløb. Dette sker i de tilfælde, hvor det er arbejdsgiveren, som udbetaler feriegodtgørelsen sammen med løn direkte til den ansatte i forbindelse med ferieafholdelsen.

Kommunen kan anvende denne oplysning ved beregning af fleksløntilskuddet på tidspunktet for feriens afholdelse, når ferien afholdes, efter de almindelige regler for beregning af fleksløntilskud, således at det er løn og feriegodtgørelsen i felt 13 tillagt pensionsbidrag, der anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet, jf. § 3 og § 5 i bekendtgørelsen.

Den fleksjobansatte anmoder om udbetaling af feriegodtgørelse, som skal udbetales af arbejdsgiveren ved feriens afholdelse hos Feriepengeinfo på borger.dk. Når den fleksjobansatte har anmodet om udbetaling af feriegodtgørelse, gives der besked til arbejdsgiveren om dette. Arbejdsgiveren skal udbetales feriegodtgørelsen til lønmodtageren senest ved første lønkørsel efter anmodningen, dog tidligst en måned før ferien begynder. Kommunen kan i denne advis se, hvor meget ferie, som den pågældende afholder.

Hvis feriegodtgørelsen beskattes, når feriegodtgørelsen optjenes, fremgår feriegodtgørelsen som et nettobeløb i indkomstregisteret. Feriegodtgørelse indgår i den A-indkomst, som indberettes til indkomstregisterets felt 13, men indberettes også i felt 202 i indkomstregisteret som et nettobeløb, hvor lønperioden angiver for hvilken periode, de tilgodehavende feriepenge og -dage er optjent. I denne situation skal feriegodtgørelsen fradrages i bruttobeløbet, som er indberettet i felt 13, inden der foretages fradrag i fleksløntilskuddet, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Beløbet i felt 202 skal omregnes fra netto til brutto før der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for feriegodtgørelse. Se bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

5.3. Oplysninger fra FerieKonto

Hvis oplysninger om ferie ikke fremgår af indkomstregisteret, kan kommunen indhente oplysninger om ferie med feriegodtgørelse hos FerieKonto via den elektroniske adgang, som FerieKonto har stillet til rådighed for kommunerne. Beløbet fra FerieKonto er angivet som et nettobeløb, og det beløb, som skal fradrages i fleksløntilskuddet er bruttobeløbet_._ Se § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen om beregning af bruttoferiegodtgørelsen I det omfang feriegodtgørelsen ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og personen på anden vis kan dokumentere bruttoferiegodtgørelsen fx via en lønseddel, kan kommunen anvende denne dokumentation ved beregning af fleksløntilskuddet.

5.4. Oplysninger fra arbejdsgiveren

Hvis kommunen bliver opmærksom på, at der er forskel på den indberettede løn i indkomstregisteret og oplysninger fra fx lønsedlen, skal kommunen rette henvendelse til arbejdsgiveren for at få oplyst de korrekte lønoplysninger. Kommunen kan uden den fleksjobansattes samtykke indhente oplysninger om løn og beskæftigelsesperioder fra arbejdsgiveren, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalinger i en enkelt sag, jf. § 54, stk. 2, i lov om organiseringen og understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Arbejdsgiveren har pligt til at give oplysninger om den fleksjobansattes løn m.v. til kommunen.

5.5. Oplysninger fra den fleksjobansatte

Når en borger henvender sig til kommunen for at få hjælp efter den sociale lovgivning, kan kommunen anmode borgeren om at medvirke til at få de oplysninger, der er nødvendige for at beregne hjælpen. Det følger af retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at kommunen kun må bede om at få oplysninger fra den fleksjobansatte om forhold, som direkte har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet.

Hvis oplysningerne om lønindkomst m.v. ikke fremgår af indkomstregisteret, kan kommunen anmode den fleksjobansatte om oplysningerne, jf. § 14, stk. 3, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. For oplysninger om løn kan den fleksjobansatte indsende lønsedler, og for oplysninger om indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse kan kommunen ved regnskabsårets udgang anmode den fleksjobansatte om at få oplyst årets overskud fra den selvstændige bibeskæftigelse fx i form af regnskab, og indtil årsregnskabet foreligger, skal den fleksjobansatte oplyse kommunen om eventuel forventet indtægt fra den selvstændige bibeskæftigelse.

Oplysninger til brug for beregningen skal i første omgang komme fra den fleksjobansatte selv. Det gælder, både når den fleksjobansatte skal have udbetalt fleksløntilskuddet første gang og ved efterfølgende udbetalinger, da fleksløntilskuddets størrelse er afhængig af den aktuelle indtægt og skal reguleres som følge af eventuelle nye arbejdsindtægter eller bortfald af arbejdsindtægter. Udgangspunktet er, at lønoplysninger indhentes via indkomstregisteret, således at det er i forbindelse med ændringer af løn m.v., at kommunen skal indhente oplysningerne fra den fleksjobansatte.

Kommunen skal vejlede den fleksjobansatte om, hvilke oplysninger der har betydning for udbetaling af fleksløntilskuddet. Dette følger af retssikkerhedslovens § 12, nr. 4. Kommunen skal endvidere oplyse om muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i retssikkerhedsloven eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. retssikkerhedslovens § 12, nr. 5.

Hvis den fleksjobansatte mod bedre vidende ikke opfylder sin oplysningspligt, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af det beløb, der evt. er modtaget med urette. Se mere afsnit 11. Tilbagebetaling af fleksløntilskud.

Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har en person pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for fleksløntilskuddet.

5.6. Oplysninger om pensionsbidrag

Den fleksjobansatte har pligt til at give kommunen oplysninger om sit eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet, da disse oplysninger ikke fremgår entydigt af indkomstregistret, og pensionsbidraget indgår som en del af lønindtægten ved beregning af fleksløntilskuddet. Den fleksjobansatte skal derfor oplyse kommunen om det samlede pensionsbidrag. Det kan fx ske ved, at den fleksjobansatte sender sin første lønseddel eller anden dokumentation for størrelsen af det samlede pensionsbidrag til kommunen, således at bidraget til pension kan indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.

Har den fleksjobansatte flere arbejdsforhold hos forskellige arbejdsgivere, skal der gives oplysninger om pensionsbidrag fra alle arbejdsgivere. Hvis der efterfølgende sker ændringer i pensionsbidraget, skal den fleksjobansatte oplyse kommunen om dette, da det kan have betydning for beregningen af fleksløntilskuddet. Der stilles således ikke krav om, at den fleksjobansatte skal bekræfte oplysningerne m.v. til kommunen hver måned, men alene hvis der sker ændringer. Kommunen skal orientere den fleksjobansatte om, hvilken betydning det kan få for den ansattes fleksløntilskud, hvis der ikke oplyses om pensionsbidraget, da kommunen ikke kan beregne fleksløntilskuddet uden denne oplysning. Dette følger af retssikkerhedslovens § 12.

6. Ferie i fleksjob

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvor fleksløntilskuddet skal beregnes under ferie med feriegodtgørelse og i de situationer, hvor en person får udbetalt feriegodtgørelse uden at holde ferie.

6.1. Ferie i relation til ferieloven

Den ansatte i fleksjob er lønmodtager og er omfattet af ferielovens regler. Under ansættelsen optjenes ret til betalt ferie, som enten er løn under ferie eller feriegodtgørelse. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret uanset antallet af arbejdstimer i ansættelse. Ved ansættelse i hele ferieåret optjenes ret til i alt 25 dages ferie. Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august, og ferien skal holdes i ferieafholdelsesperioden, der går fra den 1. september til den 31. december i det følgende år.

Ved feriens afholdelse skal ferielovens regler følges, og arbejdsgiveren skal derfor efter forhandling med lønmodtageren fastsætte tidspunktet for feriens afholdelse. Lønmodtageren har dog ret til mindst 3 ugers sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30. september (hovedferieperioden).

Ferien holdes med 5 dage om ugen. Dette gælder også, selvom den fleksjobansatte ikke arbejder 5 dage om ugen. Dage, hvor den fleksjobansatte ikke arbejder, indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal dage, og ferien skal derudover holdes på samme måde, som arbejdet er tilrettelagt. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage.

Hvis den fleksjobansatte, som arbejder 3 dage om ugen, har optjent 25 feriedage til 5 ugers ferie, indgår der således i de 5 ugers ferie 3 x 5 = 15 feriedage, som skal lægges på arbejdsdage, og 2 x 5 = 10 feriedage, som skal lægges på arbejdsfrie dage.

6.2. Overførsel af overskydende ferie

En lønmodtager kan aftale med sin arbejdsgiver at optjent ferie ud over 4 uger overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperiode. Den overførte ferie skal afholdes først, med mindre der også er sket overførsel af ferie som følge af en feriehindring. Dette følger af ferielovens § 21.

En lønmodtager, som på grund af særlige forhold efter ferielovens §§ 12-14, er afskåret fra at holde optjent betalt ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb, kan få overført op til 4 ugers årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Ferien skal holdes før anden ferie og indgår ikke i opgørelsen af de 4 uger i det aktuelle ansættelsesforhold, jf. ferielovens § 21.

Når den overførte ferie, jf. ferielovens §§ 21 og 22 afholdes, indgår ferie med løn eller feriegodtgørelse i beregningen af fleksløntilskuddet som normalt, jf. § 3 i bekendtgørelsen.

6.3. Aftale om afholdelse af betalt ferie på forskud

Hvis en arbejdsgiver og en lønmodtager har aftalt, at lønmodtageren kan afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent, fradrages den således afholdte ferie i den ret til betalt ferie, som derefter optjenes i det pågældende ferieår, jf. ferielovens § 7.

Fleksløntilskuddet beregnes som normalt, jf. § 3 i bekendtgørelsen.

6.4. Fleksløntilskud under ferie

Den ansatte i et fleksjob, som modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, kan få fleksløntilskud under ferien. Hvis den fleksjobansatte i ferieåret (enten i ordinær ansættelse eller ansættelse med tilskud) har optjent ret til enten ferie med løn eller feriegodtgørelse, fradrages den udbetalte løn eller feriegodtgørelse i fleksløntilskuddet, når den fleksjobansatte holder den optjente ferie.

Når den overførte ferie, jf. ferielovens §§ 21 og 22, afholdes, indgår ferie med løn eller feriegodtgørelse i beregningen af fleksløntilskuddet som normalt, jf. § 3 i bekendtgørelsen.

Når den fleksjobansatte afholder ferie med løn eller feriegodtgørelse på forskud på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent jf. ferielovens § 7, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af indtægten fra ferie med løn eller feriegodtgørelse som normalt, jf. § 3 i bekendtgørelsen. Indtægten fra ferie med løn eller feriegodtgørelse, som udbetales på forhånd indgår således i beregningsgrundlaget i måneden efter feriens afholdelse, jf. § 4 i bekendtgørelsen.

Fradraget i fleksløntilskuddet for løn under ferie eller feriegodtgørelse foretages på samme måde som fradrag for en lønindtægt. Dvs. at ferie med løn eller feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet måneden efter feriens afholdelse. Hvis der fx holdes ferie med løn eller feriegodtgørelse i juni måned, skal den udbetalte ferie med løn eller feriegodtgørelse indgå i beregningen af fleksløntilskuddet for juli måned sammen med en eventuel lønindtægt for juni måned. Der henvises til § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud samt eksempel 2 – 4.

Når der udbetales feriegodtgørelse skal lønloftet hæves, således at det udgør et beløb, der svarer til den løn og/eller feriegodtgørelse, som en fuldtidsansat på ordinære vilkår i samme stilling ville få udbetalt.

Det er bruttoferiepengebeløbet, der skal anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet, når ferien holdes. Der henvises til afsnit 5.2. vedr. Oplysninger fra Indkomstregisteret .

Hvis feriegodtgørelsen beskattes ved udbetaling i forbindelse med ferieafholdelsen, kan kommunen se løn og feriegodtgørelsesbeløbet i felt 13 i indkomstregisteret, som er yderligere specificeret i felt 113 A-indkomst, udbetalt som feriepenge. Det beløb, der indberettes til felt 113 A-indkomst, udbetalt som feriepenge er angivet som et bruttobeløb. Dette sker i de tilfælde, hvor det er arbejdsgiveren, som udbetaler feriegodtgørelsen sammen med løn direkte til den ansatte i forbindelse med ferieafholdelsen.

Kommunen kan anvende denne oplysning ved beregning af fleksløntilskuddet på tidspunktet for feriens afholdelse, når ferien afholdes, efter de almindelige regler for beregning af fleksløntilskud, således at det er løn og feriegodtgørelsen i felt 13 tillagt pensionsbidrag, der anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet, jf. § 3 og § 5 i bekendtgørelsen.

Hvis feriegodtgørelsen beskattes, når feriegodtgørelsen optjenes, fremgår feriegodtgørelsen som et nettobeløb i indkomstregisteret. Beløbet i felt 202 skal omregnes fra netto til brutto før der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for feriegodtgørelse. Se bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Der henvises til afsnit 5.2. om oplysninger fra indkomstregisteret .

6.5. Udbetaling af feriepenge efter ferieloven, som ikke medfører fradrag

Efter ferieloven er der enkelte muligheder for at få udbetalt feriepenge, uden at lønmodtageren holder ferien. Det gælder fx udbetaling af feriepenge for den 5. ferieuge og feriepenge fra et ophørt ansættelsesforhold, som kan udbetales efter ferieafholdelsesperiodens udløb. Hvis lønmodtageren har en feriehindring i form af sygdom eller barsel og feriehindringen også består frem til udgangen af den følgende ferieafholdelsesperiode jf. § 25 i ferieloven, kan feriebetalingen udbetales.

Øvrige feriehindringer giver ikke længere mulighed for udbetaling – modsat den gl. ferielov.

Feriepenge, der udbetales for den 5. ferieuge eller som udbetales, fordi feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet. Borgeren kan anmode om udbetaling af feriegodtgørelse på https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Oversigt-ferie/faa-feriepenge-udbetalt . Der skal dog gøres opmærksom på, at hvis den fleksjobansatte i ferieåret har modtaget forskellige offentlige ydelser, som fremgår af ferielovens § 27, stk. 1, skal der foretages fradrag for disse ydelser i antallet af dage med uhævede feriepenge, før feriepenge for den 5. ferieuge eller fra et ophørt ansættelsesforhold kan komme til udbetaling. Ledighedsydelse er omfattet af ferielovens § 27, stk. 1, hvor der sker fradrag dag til dag, således at udbetaling af 5 dages ledighedsydelse medfører, at den 5. ferieuge ikke kan udbetales efter ferieafholdelsesperioden. Udbetaling sker efter anmodning fra lønmodtageren, og kræver godkendelse fra Feriekonto Hvis der sker udbetaling af uhævede feriepenge efter denne bestemmelse, medfører udbetalingen ikke fradrag i fleksløntilskuddet.

Der skal heller ikke ske fradrag for feriepenge, der udbetales, uden at ferien holdes, hvis den fleksjobansatte har haft en feriehindring (sygdom eller barsel) efter ferielovens regler i ferieafholdelsesperioden og den følgende ferieafholdelsesperiode jf. § 25.

Hvis den fleksjobansatte derimod får udbetalt et ferietillæg, jf. § 18 i ferieloven, som efter ferieloven udgør 1 pct. af lønnen i ferieåret, medfører det fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som anden lønindtægt. Ferietillæg anses som lønindtægt, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1. lønindtægt. Det bemærkes, at ferietillægget efter ferieloven typisk udbetales af 2 omgange – sammen med lønnen for maj måned og august måned. Ferietillægget kan dog også udbetales i takt med at ferien holdes.

Udbetaling af den 6. ferieuge, som ikke er omfattet af ferielovens regler, anses ligeledes som en lønindtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som anden lønindtægt.

6.6. Feriegodtgørelse hæves, uden at ferien samtidig holdes

Der kan kun foretages fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt feriegodtgørelse, når den fleksjobansatte holder ferien. Der henvises til § 3, stk. 6, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Hvis en fleksjobansat hæver feriegodtgørelse, uden at ferien holdes eller betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt, er der tale om en overtrædelse af ferielovens regler. Efter ferieloven kan Feriekonto kræve, at den fleksjobansatte indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto. Dette fremgår af ferielovens § 33, som fastslår, at hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på anden vis har modtaget feriebetalingen med urette, kan Feriekonto kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg skal indbetales til FerieKonto. Pengene overføres efterfølgende til Arbejdsmarkedets Feriefond.

6.7. Procedure i sager, hvor feriepenge er hævet, uden at ferien er holdt

I sager, hvor kommunen bliver opmærksom på, at den fleksjobansatte har hævet feriepenge uden at holde ferien, dvs. den fleksjobansatte fortsætter sit arbejde i fleksjobbet i den periode, hvor pågældende over for enten FerieKonto eller en privat feriekortordning har oplyst at holde ferie, skal følgende procedure følges:

1. Kommunen kontakter den fleksjobansatte og oplyser, at der er en forpligtelse til at holde ferie svarende til de hævede feriepenge, og at den fleksjobansatte skal give kommunen besked om, hvornår ferien efterfølgende holdes i ferieafholdelsesperioden.

2. Hvis den fleksjobansatte oplyser, at den pågældende har påtænkt at holde ferien i en bestemt periode senere i ferieafholdelsesperioden, noterer kommunen ferieperioden. På tidspunktet for feriens afholdelse foretager kommunen fradrag i fleksløntilskuddet for de feriepenge, der svarer til de afholdte feriedage, jf. § 3, stk. 2 og 6, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

3. Hvis den fleksjobansatte derimod ikke kan oplyse kommunen om, at ferien påtænkes afholdt i en bestemt periode senere i ferieafholdelsesperioden, sender kommunen sagen til Feriekonto, der vil undersøge sagen nærmere og eventuelt træffe afgørelse over for den fleksjobansatte om indbetaling af feriepengene til FerieKonto. Sagen skal sendes til Feriekonto på følgende link: https://virk.dk/myndigheder/stat/feriekonto/selvbetjening/Send\_oplysninger\_til\_FerieKonto\_ved\_specielle\_sager/ .

Hvis den fleksjobansatte senere i ferieafholdelsesperioden holder ferie, kan kommunen på tidspunktet for feriens afholdelse foretage fradrag i fleksløntilskuddet for feriepenge, der svarer til de afholdte feriedage, jf. § 3, stk. 2 og 6, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

4. Hvis ferien ikke holdes inden udløbet af ferieafholdelsesperioden (ferieafholdelsesperioden går fra den 1. september til den 31. december i det følgende år), skal sagen altid sendes til Feriekonto på følgende link: https://virk.dk/myndigheder/stat/feriekonto/selvbetjening/Send\_oplysninger\_til\_FerieKonto\_ved\_specielle\_sager/ .

6.8. Ledighedsydelse under ferie

Hvis den ansatte i et fleksjob ikke har optjent ret til 25 dage med løn under ferie eller feriegodtgørelse, og den ansatte ikke har optjent ret til ferie med ledighedsydelse, jf. § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, vil den pågældende ikke kunne modtage ledighedsydelse for de dage, hvor der ikke er optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Hvis personen har optjent ret til ferie med ledighedsydelse, jf. § 74 e, stk. 1-3, kan personen afholde ferie med løn eller feriegodtgørelse og ferie med ledighedsydelse for det antal dage, som der er optjent ret til. Den fleksjobansatte kan dog højst holde 5 ugers ferie med løn under ferie eller feriegodtgørelse eller ledighedsydelse. Den fleksjobansatte kan ikke modtage fleksløntilskud for de samme feriedage, som der udbetales ledighedsydelse for. Det betyder, at fleksløntilskuddet alene kan udbetales for de feriedage, hvor der enten modtages løn eller feriegodtgørelse under ferie.

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, at fleksløntilskuddet månedsvis udbetales bagud. Nedsættelsen af fleksløntilskuddet på baggrund af den udbetalte ledighedsydelse sker således bagud i den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter § 10, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Kommunen skal gøre den fleksjobansatte opmærksom på, at det er en betingelse for at modtage ledighedsydelse under ferien, at den fleksjobansatte har givet kommunen besked om feriens afholdelse før ferien, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse.

Hvis en ansat i fleksjob holder fri uden løn, feriepenge, ledighedsydelse eller lignende, foretages der fradrag i fleksløntilskuddet i samme måned. Se Ankestyrelsens principmeddelelse 1-18.l

6.9. Afholdelse af ferie uden feriegodtgørelse

Ankestyrelsens principafgørelse 1-18 om fleksløntilskud - beregning - ferie uden løn eller feriegodtgørelse – fuldtidsløn:

Når en person er ansat i fleksjob efter den 1. januar 2013 udbetaler kommunen et fleksløntilskud som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren.

Fleksløntilskuddet er fastsat til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb pr. kalendermåned. Det udgør 18.027 kr. i 2017.

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af den forrige måneds lønindtægt, indtil lønindtægten inkl. pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 14.116 kr. (2017-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 14.116 kr. (2017-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.

Hvis løn og fleksløntilskud herefter udgør mere end den løn, som en fuldtidsansat i samme stilling ville få, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.

Fleksløntilskud i en måned med ferie uden løn eller feriegodtgørelse

Når en person ansat i fleksjob holder ferie uden løn eller feriegodtgørelse, nedsættes fleksløntilskuddet med det antal feriedage, som personen holder.

Beregningsmetoden er, at fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af den forrige måneds lønindtægt, indtil lønindtægten inkl. pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 14.116 kr. (2017-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 14.116 kr. (2017-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.

Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med det antal feriedage, som personen holder. Det sker ved at dele fleksløntilskuddet med 21,6667, som er det gennemsnitlige antal dage pr. måned med ret til fleksløntilskud. Det fremkomne beløb ganges med det antal feriedage, som personen holder.

Fuldtidslønnen skal ikke nedsættes i anledning af ferie

Hvis løn og fleksløntilskud udgør mere end den løn, som en fuldtidsansat i samme stilling ville få, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. Den månedsløn, som en fuldtidsansat ville få, skal ikke nedsættes i måneder, hvor den fleksjobansatte holder ferie uden løn eller feriegodtgørelse.

Eksempel på beregning

En person i fleksjob får i marts 2017 udbetalt 13.797,44 kr. og holder ni feriedage uden løn eller feriegodtgørelse i april 2017. Månedslønnen for fuldtidsarbejde udgør 31.352 kr.

30 pct. af lønindtægt og pension udgør 4.139,23 kr. (13.797,44 kr. * 0,3).

Fleksløntilskuddet for april 2017 udgør 13.887,77 kr. (18.027 kr. – 4.139,23 kr.).

Fleksløntilskuddet nedsættes med et beløb, der svarer til ni feriedage.

Fleksløntilskud for en feriedag udgør 640,97 kr. (13.887,77 kr. / 21,6667).

Fleksløntilskuddet for ni feriedage udgør 5.768,73 kr. (640,97 kr. * 9).

Fleksløntilskuddet nedsættes med ni feriedage og udgør for april 2017 8.119 kr. (13.887,77 kr. – 5.768,73 kr.)

Løn og fleksløntilskud udgør tilsammen 21.916,44 kr. (13.797,44 kr. + 8.119 kr.). Da månedslønnen for fuldtidsarbejde er 31.352 kr., nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Den konkrete sag

I den konkrete sag fastslog Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at den samme beregningsmetode som i eksemplet skulle anvendes.

Udvalget lagde vægt på, at det følger af bekendtgørelsens § 2, at fleksløntilskuddet er fastsat til et månedligt beløb, hvor der sker fradrag af forrige måneds lønindtægt. Der skulle derfor ikke ske nedsættelse af det månedlige fleksløntilskud inden fradraget af forrige måneds lønindtægt.

Udvalget lagde også vægt på, at hensynet til ligebehandling taler for ens behandling af alle borgere uanset bopælskommune, og at der ikke er tale om en regel, hvor det er forudsat, at kommunen fastlægger et serviceniveau. Udvalget bemærkede også, at det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opfattelse, at forrige måneds lønindtægt skal nedsætte det månedlige fleksløntilskud, før feriedage trækkes fra.

Udvalget vurderede desuden, at den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i samme stilling, og som udgør loft for løn og fleksløntilskud, ikke skal nedsættes i en måned, hvor den fleksjobansatte holder ferie uden løn eller feriegodtgørelse.

Udvalget lagde vægt på lovforarbejderne, hvor det fremgår, at formålet med bestemmelsen om, at løn og fleksløntilskud ikke må overstige lønnen for fuld tid i samme stilling, er, at personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke skal opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob samtidig med, at ordinært ansatte medarbejdere ikke vil opleve, at en ansat i fleksjob samlet set vil have en højere indtægt pr. måned end en ordinært ansat.

Fleksløntilskuddet kan udbetales til personer, der under ferie opholder sig i udlandet, jf. § 124, stk. 1.

Kommunen kan få oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriegodtgørelse, som er registeret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed for kommunerne. Oplysningerne kan indhentes uden den fleksjobansattes samtykke, jf. retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 4.

Hvis der ikke er registeret oplysninger om feriegodtgørelse i Feriekonto, eller oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret, kan kommunen anmode den fleksjobansatte om disse oplysninger, jf. § 10, stk. 3, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

7. Fleksløntilskud under sygdom og barsel m.v.

Dette afsnit beskriver, hvordan fleksløntilskuddet beregnes, når en fleksjobansat er syg eller på barsel mv., herunder hvordan der foretages fradrag i fleksløntilskuddet alt efter om der udbetales løn fra arbejdsgiveren eller syge- eller barselsdagpenge under sygdom og barsel m.v.

7.1. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, barsel eller sorgorlov

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, vil den fleksjobansatte fortsat modtage fleksløntilskuddet under sygdom, barsel eller sorgorlov. Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønnen under sygdom, barsel eller sorgorlov efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, hvorefter fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 16.323 kr. (2024-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 16.323 kr. (2024-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.

Hvis den pågældende er overgået fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og personen modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, foretages der fradrag i ressourceforløbsydelsen krone for krone.

En arbejdsgiver, som udbetaler løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, kan modtage det beløb, som den fleksjobansatte kunne have modtaget i syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fra kommunen. Der kan dog ikke udbetales refusion til arbejdsgiveren fra det tidspunkt, hvor den fleksjobansatte mister retten til sygedagpenge efter sygedagpengeloven eller ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik, se afsnit 7.6. Mistet ret til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse .

7.2. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygdom, får den fleksjobansatte udbetalt sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Sygedagpenge udbetales for det antal timer, som personen op til sygdomsperioden er ansat til og beregnes efter regler fastsat i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge.

Når der i en måned udbetales løn suppleret med fleksløntilskud, og sygedagpenge i samme måned, vil det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og sygedagpenge skulle lægges sammen, og fradrages i fleksløntilskuddet. Se eksempel 9.

Fleksløntilskud og sygedagpenge må tilsammen højst udgøre et beløb, svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

7.3. Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse suppleres med fleksløntilskuddet

Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb udbetales med et månedligt beløb, der afhænger af, om den pågældende er forsørger eller ej, samt om den pågældende er under 25 år og bor hjemme hos en eller begge forældre, jf. § 69 j i lov om aktiv socialpolitik

Hvis der i en måned modtages både løn og sygedagpenge efter reglerne fastsat i § 49 i lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, fradrages den beregnede løn, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud og sygedagpenge eller ressourceforløbsydelsen i fleksløntilskuddet, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Denne fradragsmetode gør sig også gældende i tilfælde hvor en ansat i fleksjob, mister retten til sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge, herunder som følge af varighedsbegrænsningen, får foretaget fradrag i eller helt mister retten til ressourceforløbsydelse efter reglerne i §§ 69 l-q i lov om aktiv socialpolitik eller ikke kan modtage sygedagpenge på grund af for sen anmodning om sygedagpenge.

Uanset om den fleksjobansatte får løn under sygdom eller ej, er personen omfattet af sygedagpengeloven, og kommunen skal iværksætte sygeopfølgning efter lovens bestemmelser. Reglerne om anmeldelse af sygefravær, anmodning om sygedagpenge, pligten til at medvirke i sygeopfølgningen m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Når den fleksjobansatte overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse skal regler om opfølgning og rådighed m.v. følges. Disse regler kan ses i kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Den nedre grænse for, hvor mange timers sygefravær om ugen den fleksjobansatte skal have, for at der kan udbetales sygedagpenge og dermed refusion til arbejdsgiveren, er fjernet. Derved sikres, at en arbejdsgiver, der har en person ansat i fleksjob i få timer om ugen, vil være berettiget til at modtage sygedagpengerefusion under den ansattes sygefravær.

7.4. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under barsel eller sorgorlov

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under barsel eller sorgorlov, får den fleksjobansatte udbetalt barselsdagpenge for det antal timer, som personen op til barsels- eller sorgorlovsperioden er ansat til. Beløbet er beregnet efter reglerne fastsat på baggrund af § 34 i barselsloven.

Barselsdagpengene suppleres med fleksløntilskuddet. Barselsdagpengene og fleksløntilskuddet kan tilsammen maksimalt udgøre 98 pct. af højeste dagpengesats, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Når der i en måned udbetales løn suppleret med fleksløntilskud, og barselsdagpenge i samme måned, vil det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og barselsdagpenge skulle lægges sammen, og fradrages i fleksløntilskuddet. Se eksempel 9.

Fleksløntilskud og barselsdagpenge må tilsammen højst udgøre et beløb, svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

I det omfang en person har ret til at opholde sig i udlandet i forbindelse med sygdom, barsel eller sorgorlov efter sygedagpengeloven eller barselsloven finder de nævnte love også anvendelse på fleksløntilskuddet i perioder, hvor der udbetales syge- eller barselsdagpenge samtidig med fleksløntilskud.

7.5. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn, mens borgeren er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, mens den pågældende er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, modtager borgeren ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik suppleret med fleksløntilskud, jf. § 124, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Når der i en måned udbetales løn suppleret med fleksløntilskud, og ressourceforløbsydelse i samme måned, vil det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ressourceforløbsydese skulle lægges sammen, og fradrages i fleksløntilskuddet. Se eksempel 9.

Fleksløntilskud og ressourceforløbsydelse må tilsammen højst udgøre et beløb, svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Hvis den pågældende genoptager arbejdet efter sygeperioden i løbet af en måned, sker beregningen på samme måde, som hvis der i en måned udbetales sygedagpenge, jf. eksempel 9.

7.6. Mistet ret til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse

Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet, hvis en fleksjobansat mister retten til sygedagpenge eller mister retten til ressourceforløbsydelse i en periode.

Hvis en person, der ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge efter reglerne i sygedagpengeloven fx på grund af manglende medvirken i sygeopfølgning, varighedsbegrænsningen eller på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, foretages der fradrag i fleksløntilskuddet for det fulde beløb, som den pågældende ville kunne have modtaget i sygedagpenge. Beregningen foretages på baggrund af det beløb, der er udbetalt i sygedagpenge i den forudgående måned, inden retten til sygedagpenge er mistet.

Det samme gælder, hvis en person mister retten til ressourceforløbsydelse i en periode efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, fordi kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende skal have en sanktion efter reglerne i §§ 69 l – q, eller hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes som følge af en punktsanktion efter § 69 o, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Se eksempel 9.

Kommunen skal mindst hver tredje måned følge op på, om personen, der har mistet retten til sygedagpenge eller et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, fortsat er ansat i et fleksjob. Det skal sikre, at fleksløntilskuddet ikke udbetales til en person, der ikke længere er ansat i et fleksjob. Opfølgningen kan ske ved at kontakte personen eller arbejdsgiveren. Dette følger af § 124, stk. 4.

Når kommunen konstaterer, at der igen udbetales løn til den fleksjobansatte, skal kommunen alene foretage opfølgning efter § 121.

7.7. Delvis genoptagelse af arbejdet under sygdom

Hvis en ansat i fleksjob delvist har genoptaget arbejdet, vil det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og sygedagpenge og ressourceforløbsydelse som den pågældende er berettiget til under den fortsatte sygdom, skulle lægges sammen, og fradrages i fleksløntilskuddet. Se eksempel 9.

Fleksløntilskud, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse må tilsammen højst udgøre et beløb, svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Se eksempel 9 og afsnit 2. Beregning af fleksløntilskud .

7.8. Ophør af fleksløntilskud ved ophør i fleksjob under sygdom

Hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse samtidig med fleksløntilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet, jf. § 124, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Endvidere bortfalder retten til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse.

Personen kan under den fortsatte sygdom modtage ledighedsydelse efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Der kan således alene udbetales fleksløntilskud, når en person har en aktuel ansættelse i et fleksjob.

7.9. Ophør af fleksløntilskud ved ophør i fleksjob under barsel eller sorgorlov

Hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager barselsdagpenge samtidig med fleksløntilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold, jf. § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis en fleksjobansat under en periode med barsel eller sorgorlov ophører i sit fleksjob, overgår personen til at modtage barselsdagpenge beregnet som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

En person, der er ansat i fleksjob den 1. januar 2013 eller derefter, er ved barsel eller sorgorlov berettiget til barselsdagpenge uden at skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav. Derved sikres, at personer, der er ansat i fleksjob få timer om ugen, også har ret til dagpenge efter barselsloven.

8. Udbetaling af fleksløntilskud

Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til den fleksjobansattes NemKonto. Udbetalingen sker månedsvis bagud.

9. Ret til fleksløntilskud ved flytning til anden kommune

Personer, der er ansat i fleksjob, har fortsat ret til at få udbetalt fleksløntilskuddet, selvom de flytter til en anden kommune, jf. § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for personer, der er visiteret til et fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik. Det er bopælskommunen, der skal udbetale fleksløntilskuddet. Den ansatte i fleksjobbet skal kontakte den nye bopælskommune vedrørende flytningen. Bopælskommunen kan herefter med samtykke fra den fleksjobansatte anmode fraflytningskommunen om oplysninger i forhold til fleksjobvisiteringen m.v., men tilflytningskommunen skal ikke foretage en ny visitation af personen for at konstatere, at retten til fleksjob fortsat er opfyldt.

Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet beskæftigelse efter at have været visiteret til et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, uden at den nye kommune skal foretage en ny visitation til fleksjob. Betingelserne for at modtage ledighedsydelse skal dog være opfyldt, herunder må personen ikke være selvforskyldt ledig, se nærmere afsnittet Flytning til anden kommune i Vejledning om ledighedsydelse m.v.

10. Ret til fleksløntilskud indtil folkepensionsalderen

Ansættelse i fleksjob kan ske, indtil personen når folkepensionsalderen, jf. § 117 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Da der først kan modtages folkepension fra den 1. i måneden efter, at personen er berettiget til folkepension, jf. § 12 og § 33 i lov om socialpension, kan der udbetales fleksløntilskud til en fleksjobansat indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende når folkepensionsalderen, hvis den fleksjobansatte er ansat i jobbet i hele måneden.

11. Tilbagebetaling af fleksløntilskud

Dette afsnit beskriver, hvordan og hvornår der kan foretages tilbagebetaling af fleksløntilskuddet, herunder om begrebet ond tro.

Kommunen kan kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud af den fleksjobansatte i 3 situationer – dels hvis den fleksjobansatte har modtaget fleksløntilskuddet med urette, dels hvis den fleksjobansatte er dømt for en overtrædelse efter straffeloven for forhold begået i udlandet, eller et udrejseforbud efter lov om pas til danske statsborgere m.v. og dels i den situation, hvor den fleksjobansatte efterfølgende har modtaget løn, resultatløn m.v., som dækker arbejde for flere måneder, men hvor det ikke har været muligt at foretage efterregulering af fleksløntilskuddet, fordi den fleksjobansatte er udgået af fleksjobordningen, fx i forbindelse med overgang til førtidspension eller ordinær beskæftigelse.

I den første situation, hvor den fleksjobansatte har modtaget fleksløntilskuddet med urette, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den fleksjobansatte ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller hvis den fleksjobansatte mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskuddet. Dette følger af § 125, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt.

Betingelserne for at kræve tilbagebetaling er for det første, at den fleksjobansatte har været i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger. Den anden betingelse er, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette. Begge betingelser skal være opfyldt for, at fleksløntilskuddet kan kræves tilbagebetalt. Ond tro betyder, at den fleksjobansatte vidste eller burde vide, at de oplysninger, som personen gav kommunen var forkerte eller mangelfulde, og at de ukorrekte oplysninger ville føre til en fejlagtig udbetaling af fleksløntilskuddet. Kravet om, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette, betyder, at den fleksjobansatte efter reglerne ikke har ret til fleksløntilskuddet.

Kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Dette vil også skulle gælde i de tilfælde, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter stk. 1, for samme periode.

Bestemmelsen er en følge af bestemmelserne i §§ 127-131 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at der vil være sikret hjemmel til at kræve tilbagebetaling af fleksløntilskud i perioder, hvor personen ikke har opholdt sig her i landet i det omfang, den pågældende er blevet dømt for en overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

En domstolsafgørelse for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser vil således kunne danne grundlag for et krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte offentlige ydelser, således at kommunen vil kunne lægge dette til grund for afgørelsen. Det vurderes som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling i sådanne sager uden at partshøre ydelsesmodtageren om, at kommunen er kommet i besiddelse af oplysninger om dommen.

Det bemærkes, at ydelserne alene vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom, og for den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

Det fremgår af § 12 i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, at kommunen i forbindelse med afgørelsen vil skulle orientere personen om, at kommunen vil skulle sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år. Kommunen vil i forbindelse med afgørelsen desuden skulle orientere personen om, at afgørelsen vil kunne få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, fleksydelse og andre offentlige ydelser i en 3-årig periode.

Kommunen skal træffe en sådan afgørelse, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis kommunen tidligere har truffet afgørelse om, at personen skal tilbagebetale fleksløntilskud for en periode, jf. forslaget til stk. 1, fordi kommunen fik kendskab til, at personen i en periode havde opholdt sig i udlandet. I sådanne tilfælde vil det af afgørelsen om tilbagebetaling af fleksløntilskud som følge af dommen skulle fremgå, at personen ikke vil blive afkrævet beløbet, hvis det allerede er tilbagebetalt. I det omfang personen allerede har tilbagebetalt det beløb, som er blevet udbetalt med urette efter forslaget til stk. 1, vil kommunens afgørelse alene få betydning i forhold til registreringen i Udbetaling Danmarks register og efterfølgende ydelser. Retsvirkningen af den foreslåede bestemmelse vil således ikke blive, at personen vil komme til at tilbagebetale ydelsen to gange.

Når kommunen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud som følge af dommen, vil kommunen skulle sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark.

I den tredje situation, hvor der er udbetalt et højere fleksløntilskud, end den pågældende fleksjobansatte var berettiget til, hvis der var sket efterregulering for udbetalt løn, resultatløn m.v. efter § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, skal kommunen ligeledes træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud. Dette følger af lovens § 125, stk. 3.

Det bemærkes, at der efter de gældende regler kan ske efterregulering af for meget udbetalt fleksløntilskud i ledighedsydelse. Hvis der kan foretages efterregulering i en af disse ydelser, skal kommunen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, men derimod om, at der sker en efterregulering af fleksløntilskuddet i den udbetalte ydelse.

Det har ingen betydning for tilbagebetaling efter denne bestemmelse, om den pågældende tidligere fleksjobansatte var i god eller ond tro vedrørende modtagelsen af fleksløntilskuddet. Det afgørende er, at den fleksjobansatte har modtaget for meget i fleksløntilskud på grund af kommunens manglende mulighed for at foretage efterregulering af fleksløntilskuddet, fordi den pågældende ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, og der ikke er mulighed for at foretage efterregulering i en af de øvrige nævnte ydelser.

Efter lovens § 125, stk. 4, vil tilbagebetalingskravet efter stk. 1-3, bortfalde, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil 1. pkt. ikke finde anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen vil forældelsesloven finde anvendelse, idet forældelse dog tidligst vil kunne indtræde 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, vil 1. pkt. på ny finde anvendelse.

Når der træffes afgørelse om tilbagebetaling, skal kommunen enten fastsætte en afdragsordning eller yde henstand med betalingen. En evt. afdragsordning skal fastsættes med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde, der fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kommunens tilbagebetalingskrav bortfalder i begge de beskrevne tilbagebetalingssituationer, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddets eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Med bestemmelsen bliver det udtrykkeligt bestemt, at hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, vil bortfaldsreglen i 1. pkt. ikke skulle finde anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet.

I stedet vil forældelsesloven skulle finde anvendelse fra modtagelsen, idet forældelse dog tidligst vil kunne indtræde 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 125, stk. 4, 1. pkt., finder på ny anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, fremgår, at forældelse af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst indtræder på 3-årsdagen fra fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristen som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve at få fordringen opfyldt, og misligholdelsen af en afdragsordning vedrørende tilbagebetalingskravet indebærer, at hele tilbagebetalingskravet anses for forfaldent til betaling, jf. § 10, 1. pkt., i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., hvorefter afdragsordningen anses for bortfaldet og hele gælden for forfalden, hvis skyldner trods påkrav ikke overholder sin afdragsordning. Starttidspunktet for den forældelsesfrist, der løber efter forældelsesloven, når tilbagebetalingskravet kommer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil derfor være det anførte forfaldstidspunkt.

Ingen af de tilbagebetalingskrav, der modtages til inddrivelse, vil før modtagelsen være omfattet af forældelsesloven, og den 3-årige bortfaldsfrist i 1. pkt. vil derfor ikke være en sådan forældelsesfrist, der vil kunne få en allerede påbegyndt forældelsesfrist foreløbigt afbrudt.

Derimod vil der for tilbagebetalingskravet inden dets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden kunne være opnået et særligt retsgrundlag, fx en dom om eller skyldners skriftlige anerkendelse af tilbagebetalingskravets eksistens og størrelse, som efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, giver kravet en 10-årig forældelsesfrist. For sådanne tilbagebetalingskrav vil forældelse tidligst kunne indtræde 3 år fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Foreligger et særligt retsgrundlag ikke, følger det, at forældelsesloven anvendes fra tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og forældelsesfristen vil herefter være den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. I disse tilfælde vil den foreslåede regel indebære, at forældelse vil kunne indtræde på 3-årsdagen fra modtagelsen, medmindre forældelsen forinden har været afbrudt efter forældelseslovens regler om afbrydelse.

Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til fordringshaver, fx fordi fordringshaver ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, jf. § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, foreslås det præciseret, at bortfaldsreglen atter vil skulle finde anvendelse.

Kommunens tilbagebetalingskrav bortfalder i begge de beskrevne tilbagebetalingssituationer, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddets eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

12. Særregler for fremmedkrigere, bandekriminelle m.v.

Dette afsnit beskriver de særlige regler, som gælder for personer, der er dømt som fremmedkrigere eller bandekriminelle samt regler om, hvad der sker, hvis man ikke møder op til et retsmøde i en straffesag.

12.1. Særregler for fremmedkrigere

Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 674 af 8. juni 2017, skal sikre, at fremmedkrigere ikke finansierer ophold i konfliktzoner med offentlige forsørgelsesydelser. Bestemmelserne giver adgang til stop for fleksløntilskud til personer ansat i fleksjob, tilbagebetalingspligt samt nedsat fleksløntilskud i en 3-årig periode. Der er orienteret om bestemmelserne i orienteringsskrivelse 9585 af 29. juni 2017, som kan ses på følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx? id=192187 .

Ydelsesstop

Det følger af § 127, at retten til fleksløntilskud ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ressourceforløbsydelsen efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Kommunen skal straks efter politiets underretning om pasinddragelse træffe afgørelse om ophør af fleksløntilskuddet efter § 127, jf. § 129, stk. 1.

Kommunens afgørelse om ophør af fleksløntilskud træffes uden forudgående partshøring og er en direkte følge af politiets afgørelse om pasinddragelse. Borgerens anke af politiets pasinddragelse har ikke opsættende virkning, men hvis afgørelsen omgøres, skal kommunen efterbetale den del af ressourceforløbsydelsen, der ikke blev udbetalt under ophøret, hvis de øvrige betingelser for ydelsen var opfyldt i perioden.

Er fleksløntilskuddet ophørt, kan personen først anmode om ydelsen efter at have dokumenteret sin tilstedeværelse ved fremmøde hos politiet, jf. § 127, stk. 3.

Tilbagebetalingspligt

Det følger af § 128, at en person ikke har ret til fleksløntilskud for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis der er formodning om, at en person dømt efter bestemmelser nævnt i § 128, modtager eller har modtaget fleksløntilskud, jf. § 129, stk. 2.

Kommunen skal træffe afgørelse om, at fleksløntilskuddet skal tilbagebetales for en periode, hvor personen har opholdt sig i udlandet, hvis personen er omfattet af § 128, jf. § 125. Det gælder også, selv om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb efter § 125, for hele eller dele af perioden omfattet af § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 125.

Kommunens afgørelse om tilbagebetaling træffes uden forudgående partshøring og er en direkte følge af dommen.

Kommunens afgørelse om tilbagebetaling skal sendes i kopi til Udbetaling Danmark, jf. § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at kommunen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring eller samstilling af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og en række yderligere offentlige forsørgelsesydelser i en 3-årig periode.

Nedsat ydelse

Det følger af § 131, at det beregnede fleksløntilskud højst kan udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af § 131. Personen er omfattet af § 131, hvis personen i forbindelse med det strafbare forhold begået i udlandet har modtaget en af de ydelser nævnt i bestemmelsen.

Det beregnede fleksløntilskud nedsættes i en periode på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes 3-års perioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 125, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt fleksløntilskud, hvis ydelsen overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den det beregnede fleksløntilskud og niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.

12.2. Særregler for bandekriminelle m.v.

Kommunen kan i en periode på 3 år højst udbetale det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Det er ikke et krav for nedsættelse af tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i 3 år, at personen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for domfældelse for at blive omfattet af bestemmelsen. Karantæneperioden vil således få betydning for alle personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt har været i ydelsessystemet.

En person, der får nedsat det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 eller 126 til ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, vil fortsat modtage det pågældende tilskud og vil være omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter hhv. §§ 123, 124 eller 126. Det vil alene være tilskuddets størrelse, der bliver sat ned.

Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter eller overskud fra selvstændig virksomhed m.v. vil ikke kunne overstige niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Med henblik på at sikre, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i 3-årsperioden, vil det være nødvendigt, at kommunerne bliver gjort bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der alene vil kunne modtage ydelser på niveau nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik på grund af sanktion i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark vil derfor skulle samkøre eller sammenstille oplysninger herom og videregive disse til kommunen. Dette følger af § 12 i, stk. 2, i lov nr. 1526 af 18. december 2018. (Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.))

3-årsperioden nævnt i § 132, stk. 1 skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden straffretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Det medfører, at hvis personen får ansættelse i et fleksjob med fleksløntilskud dagen efter, at fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, vil personen alene være berettiget til feksløntilskud på et niveau, som svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år.

Hvis personen anmoder om hjælp 1½ år efter udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, vil personen i 1½ år kunne modtage ydelse på niveau med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov aktiv socialpolitik. Personen vil således først kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1, jf. § 132, stk. 3.

Det er således fastsat, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124, og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126, stk. 5, og niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen har modtaget fleksløntilskud efter §§ 123 eller 124, eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 126, stk. 5, i 3-årsperioden.

Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, og hvis personen er omfattet af § 132, stk. 1-3, vil kommunen skulle kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det tilskud, som personen skulle have haft.

På denne måde sikres det, at personer omfattet af stk. 1 og 2, ikke ville kunne få et større beregnet tilskud udbetalt, uanset at kommunen ikke på tidspunktet for anmodning om tilskud vil have kendskab til, at pågældende alene vil være berettiget til et beregnet tilskud efter §§ 123, 124 og 126 på niveau med ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen fik udbetalt 15.967 kr. i fleksløntilskud (beregnet fleksløntilskud), og personen burde have haft udbetalt 12.437 kr., vil kommunen skulle kræve 3.530 kr. tilbagebetalt.

Hvis personen fik udbetalt 120.000 kr. svarende til 10.000 kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (beregnet tilskud), og personen burde have haft udbetalt 104.436 kr. svarende til 8.703 kr. pr. måned, vil kommunen skulle kræve 15.564 kr. svarende til 1.297 kr. pr. måned tilbagebetalt.

12.3. Særregler for udeblivelse i straffesager

I en periode på 12 uger kan det beregnede tilskud højst udbetales på et niveau, der svarer til ydelserne nævnt i § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen er tiltalt i en straffesag og trods lovlig indkaldelse udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. § 757 i lov om rettens pleje (retsplejeloven), og hvis der er tale om en straffesag, som ikke kan fremmes til dom uden den tiltaltes tilstedeværelse.

Det er ikke et krav for nedsættelse af tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i 12 uger, at personen aktuelt er i ydelsessystemet, eller har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for anholdelsesbeslutningen for at blive omfattet af § 132 a. Det betyder, at en person, der ikke modtager tilskud på tidspunktet for rettens afgørelse, men i løbet af 12 uger bliver berettiget til tilskud, vil få tilskuddet nedsat. I praksis forudsætter nedsættelsen anklagemyndighedens formodning om, at personen modtager tilskud, hvilket betyder, at det hovedsageligt vil være personer, der allerede modtager tilskud, der vil få tilskuddet nedsat.

En person, der får nedsat det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 eller 126 til ydelsesniveauet efter § 22, stk. 2, vil fortsat modtage det pågældende tilskud og vil være omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter hhv. §§ 123, 124 eller 126. Det vil alene være tilskuddets størrelse, der bliver sat ned.

Det beregnede tilskud efter fradrag for lønindtægter eller overskud fra selvstændig virksomhed m.v. vil ikke kunne overstige niveauet for ydelserne nævnt i § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder uanset, om personen er forsøger, der ikke modtager børnetilskud, her vil nedsættelsen også ske i henhold til reglerne i § 22, stk. 2, og ikke efter reglerne i § 22, stk. 3, jf. § 89, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Perioden på 12 uger regnes fra tidspunktet for rettens anholdelsesbeslutning. Hvis vedkommende aktuelt er berettiget til at modtage tilskud, vil nedsættelsen gælde fra samme dag, som retten har truffet anholdelsesbeslutningen. Hvis vedkommende bliver berettiget til tilskud i løbet af 12 uger fra anholdelsesbeslutningen, vil nedsættelsen gælde frem til, at der er gået 12 uger fra anholdelsesbeslutningen. Hvis vedkommende fx får ansættelse i et fleksjob med tilskud 9 uger efter rettens anholdelsesbeslutning, vil personen modtage tilskud på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse i 3 uger.

For at kommunen kan træffe afgørelse om niveauet for tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i perioden på 12 uger, skal anklagemyndigheden underrette kommunen om, at der er truffet anholdelsesbeslutning, hvis anklagemyndigheden har en formodning om, at personen modtager tilskud. Hvis Anklagemyndigheden har en formodning om, at personen modtager en offentlig ydelse omfattet af lov nr. 1171 af 8. juni 2021, men er i tvivl om hvilken specifik ydelse, personen modtager, underretter anklagemyndigheden både kommunen og Udbetaling Danmark.

Underretningen fra Anklagemyndigheden kan bestå af en oplysning, fx via e-mail, om rettens anholdelsesbeslutning. Det er ikke et krav, at anklagemyndigheden medsender fx retsbog eller kendelse. Anklagemyndighedens underretning er en videregivelse af almindelige ikke-følsomme personoplysninger og personoplysninger om strafbare forhold, jf. § 9 i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven). Nedsættelsen af tilskuddet skal ske hurtigst muligt efter, at underretningen modtages. Underretningen lægges til grund ved stillingtagen til nedsættelsen.

Hvis retten efter 12-ugersperioden træffer ny anholdelsesbeslutning i straffesagen, fordi tiltalte har gentaget sin udeblivelse fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden lovligt forfald, vil en ny nedsættelse i 12 uger finde sted.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, i perioden på 12 uger. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem det fulde tilskud og niveauet for ydelser efter § 22, stk. 2, i perioden på 12 uger.

I forbindelse med nedsættelse efter § 132 a har kære af anholdelsesbeslutningen ikke opsættende virkning. Det betyder, at tilskuddet skal nedsættes, uanset om anholdelsesbeslutningen er påkæret.

Hvis anholdelsesbeslutningen ophæves og betingelserne for udbetaling af tilskud i øvrigt er opfyldt, skal kommunen efterbetale den del af tilskuddet, der ikke er udbetalt i perioden på 12 uger, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anholdelsesbeslutningen ophæves, jf. § 132 a, stk. 5, 2. pkt.

13. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud

Alle personer i fleksjob skal indbetale et obligatorisk ATP-bidrag. Bidraget beregnes og indbetales af kommunen.

Bidraget er indført for at sikre, at de fleksjobansattes pensionsvilkår ikke forringes som følge af de ændringer af aflønningen i fleksjob, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Det obligatoriske ATP-bidrag af fleksløntilskuddet består af to dele – den fleksjobansattes bidrag og kommunens bidrag.

13.1. Den fleksjobansattes bidrag

Den fleksjobansatte skal indbetale et forhøjet bidrag til ATP på 5 pct. af fleksløntilskuddet uanset timetallet i ansættelsen, dog maksimalt 500 kr. om måneden. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.

13.2. Kommunens bidrag

Derudover indbetaler kommunen et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud. Staten yder 100 pct. refusion for dette bidrag. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Størrelsen af kommunens ATP-bidrag er således afhængig af, hvor mange timer den fleksjobansatte er beskæftiget hos en arbejdsgiver.

Ved beregning af ATP-bidraget skelnes der mellem, om den fleksjobansatte arbejder mindre end 9 timer pr. uge, eller om personen arbejder 9 timer eller derover.

Ved beskæftigelse mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dages lønnede eller mindre end 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetaler kommunen et ATP-bidrag på 297 kr. i 2024-niveau (kommunens andel af betalingen). Kommunen betaler det fulde normale ATP-bidrag på 297 kr., fordi arbejdsgiveren ikke skal betale ATP-bidrag ved beskæftigelse under 9 timer om ugen.

Ved den fleksjobansattes beskæftigelse i mindre end 9 timer om ugen, kan ATP-bidraget således maksimalt udgøre 797 kr. pr. måned (den fleksjobansattes eget bidrag på højst 500 kr. + kommunens bidrag på 297 kr.).

Ved beskæftigelse mindst 9 timer om ugen, indbetaler kommunen et bidrag, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for og 37 timer. ATP-bidraget udgør 2/3 af ATP-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,23 kr. pr. time (2024) (kommunens andel af betalingen).

Det betyder, at ved mindst 9 timer om ugen, kan ATP-bidraget således maksimalt udgøre 649 kr. pr. måned (den fleksjobansattes eget bidrag på højst 500 kr. + kommunens bidrag, der er beregnet således: 37 timer * 4,3333 uger = 160,33 timer minus 38,99 timer (9 løntimer * 4,3333 uger) = 121,34 timer * med 1,23 kr. (2/3 af ATP-sats på 1,85 kr.) = 149 kr.

For beregningsperioder på mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i måneden.

Kommunen skal afrunde både den fleksjobansattes og kommunens del af ATP-bidraget til nærmeste hele antal kroner.

---

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 24. april 2024

Kirsten Brix Pedersen

/ Anne Hedegaard