I bekendtgørelse nr. 1177 af 20. september 2023 fastsat regler om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. I denne vejledning uddybes nogle af bekendtgørelsens regler.
Denne vejledning erstatter den vejledning nr. 9550 af 5. august 2020 om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.
Ifølge § 74, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er efterlønsalderen afhængig af, hvornår man er født.
Efterlønsalderen stiger fremover gradvist. Efterlønsalderen er herefter:
– 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,
– 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
– 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959,
– 64 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1962, og
– 65 år for personer, der er født den 1. januar 1963 eller senere.
Overgangstidspunktet regnes fra dato til dato. Det gør sig også gældende i de tilfælde, hvor efterlønsalderen er 62½ eller 63½ år. Det vil sige, at et medlem, som er født den 23. februar 1959 vil kunne gå på efterløn fra den 23. august 2022.
Dog vil et medlem, som er født den sidste dag i en måned kunne gå på efterløn fra den sidste dag i den måned, hvor medlemmet når efterlønsalderen, medmindre der er en tilsvarende dag i den pågældende måned, jf. tabellen nedenfor. Princippet finder også anvendelse i forbindelse med udskydelsesreglen i bekendtgørelsens § 6.
| Født | Tidligst mulige overgangsdato |
|---|---|
| 31. januar | 31. juli |
| 28. februar (29. februar) | 28. august (29. august) |
| 30. eller 31. marts | 30. september |
| 30. april | 30. oktober |
| 30. eller 31. maj | 30. november |
| 30. juni | 30. december |
| 31. juli | 31. januar |
| 29., 30. eller 31. august | 28. februar (29. februar) |
| 30. september | 30. marts |
| 30. eller 31. oktober | 30. april |
| 30. november | 30. maj |
| 30. eller 31. december | 30. juni |
Efter lovens § 75 kan et medlem under visse betingelser fortryde et tidligere fravalg af efterlønsordningen. Medlemmet må dog ikke have fået bidrag tilbagebetalt efter § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011, § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011, §§ 1 eller 4 i lov nr. 1671 af 26. december 2017, eller §§ 1 eller 4 i lov nr. 876 af 12. maj 2021. Det er desuden en betingelse, at der har været en lang tilknytning til arbejdsmarkedet. Efterløn efter fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til ordinær efterløn. Det betyder, at man kun kan benytte fortrydelsesordningen, hvis man ikke kan opfylde kravet om betaling af efterlønsbidrag i den ordinære efterlønsordning inden folkepensionsalderen.
Der vil være nogle, som har tilmeldt sig efterløn via fortrydelsesordningen, fordi de på tilmeldingstidspunktet ikke kunne opnå ret til efterløn efter de ordinære regler, og som efterfølgende har fået forhøjet deres efterlønsalder og derfor kan nå at betale 30 års bidrag inden folkepensionsalderen. Disse medlemmer bevarer deres status som tilmeldt via fortrydelsesordningen. Det er således ikke muligt at vælge at overgå til efterløn efter de ordinære regler, hvis man er tilmeldt via fortrydelsesordningen.
For at opnå ret til efterløn efter fortrydelsesordningen skal medlemmet tilmelde sig efterlønsordningen senest 15 år før efterlønsalderen i lovens § 74, og skal indbetale efterlønsbidrag i mindst 15 år. Der er udarbejdet nærmere regler om tilmelding til fortrydelsesordningen i bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.
Overgang til efterløn efter fortrydelsesordningen kan tidligst ske fra 2024. Efterlønsalderen vil på dette tidspunkt være 64 år og efterlønsperioden 3 år.
Overgang til efterløn efter fortrydelsesordningen kan tidligst ske for medlemmer, der er født den 1. juli 1960.
Det er en betingelse for at opnå ret til efterløn efter § 75, at
medlemmer, der er født i perioden den 1. juli 1960 til og med den 31. december 1972, har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997
medlemmer, der er født den 1. januar 1973 eller senere, har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra det 24. år (tidligst 1. januar 1997).
Hvis efterlønsalderen er 64 år, skal man være tilmeldt fortrydelsesordningen, senest når man fylder 49 år. Både fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer kan tilmelde sig ordningen.
Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, kan tidligst tilmelde sig fortrydelsesordningen 2 år efter fravalget af den ordinære efterlønsordning (2-årig karensperiode).
Et medlem er ikke omfattet af den 2-årige karensperiode, hvis medlemmet har fået tilbagebetalt efterlønsbidrag efter lovens § 77 a, og derfor ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet i lovens § 74 a, stk. 4, ved at melde sig til efterlønsordningen senest den 1. januar 2008.
Medlemmer i den nævnte aldersgruppe, der inden fravalget af efterlønsordningen havde ret til bidragsfri perioder, som ikke er afholdt, kan først begynde at betale efterlønsbidrag efter fortrydelsesordningen, når der er gået en periode, der svarer til de uafholdte bidragsfri perioder, efter den 2-årige karensperiode er udløbet.
Fortrydelsesordningen giver ret til efterløn efter de almindelige regler, bortset fra at efterlønssatsen nedsættes med 2 pct. af den højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70 for hvert hele års manglende bidragsbetaling. For perioder under et år sker nedsættelsen i forhold til manglende antal hele måneder. Skemaet nedenfor viser den nødvendige bidragsbetaling for forskellige årgange.
Den skattefri præmie nedsættes med 4 pct. for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede for hvert års manglende bidragsbetaling. For perioder under et år sker nedsættelsen i forhold til manglende antal hele måneder. Skemaet nedenfor viser den nødvendige bidragsbetaling for forskellige årgange.
| Født | Efterlønsalder | Skal fortryde senest | Nødvendig bidragsperiode | Reduktion i forhold til |
|---|---|---|---|---|
| 1.7.1973 | 1.7.2038 | 1.7.2023 | Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år | 30 år (§ 74 a, stk. 5) |
| 1.7.1975 | 1.7.2040 | 1.7.2025 | Uafbrudt fra 1.1.2008 og mindst 25 år | 30 år (§ 74 a, stk. 5) |
| 1.7.1976 | 1.7.2041 | 1.7.2026 | 30 år og senest fra det fyldte 32. år | 30 år (§ 74 a, stk. 6) |
| 1.1.1978 eller senere | Fra 1.1.2043 | 30 år og senest fra det fyldte 30. år | 30 år (§ 74 a, stk. 1, nr. 3) | |
Bestemmelsen omhandler medlemmer, der på grund af visitation til et fleksjob bliver tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse. Da anciennitetsreglerne i efterlønsordningen og i fleksydelsesordningen skal fungere sideløbende, er det muligt for en person at overføre optjent anciennitet og indbetaling af bidrag fra den ene ordning til den anden uden at skulle efterbetale bidrag for perioder, hvor der er indbetalt til den anden ordning.
Perioder, hvor en person ikke har indbetalt til nogen af ordningerne, kan ikke medregnes til optjening af anciennitet.
I særlige tilfælde kan personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, medregne manglende anciennitet i op til 12 måneder til optjening af anciennitet til fleksydelsesordningen uden at skulle efterbetale fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 2, i lov om fleksydelse. Det er dog et krav, at den manglende anciennitet ligger umiddelbart forud for den første tilmelding til fleksydelsesordningen.
Eksempelvis vil en person, der har fået tilkendt sygedagpenge, og som følge af manglende rådighed har meldt sig ud af a-kassen, få medregnet op til 12 måneders manglende anciennitet til fleksydelsesordningen. Disse måneder vil også kunne medregnes ved optjening af anciennitet i efterlønsordningen.
Hvis medlemmet skal opfylde efterlønsordningens anciennitetskrav ved uafbrudt anciennitet, jf. § 74 a, stk. 3-5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og medlemmet har et afbrud i indbetalingen af bidrag, f.eks. ved skift fra den ene ordning til den anden, kræves Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings dispensation for afbruddet, jf. § 74 a, stk. 7.
Reglerne om efterlønsbevis er fastsat i lovens § 74 b.
Beviset sikrer det enkelte medlem retten til at overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis medlemmet senest 3 måneder efter, at medlemmet har modtaget beviset, anmoder om at få opgjort et beregningsgrundlag, herunder mindstesatsen, giver beviset også ret til senere at få efterløn med mindst dette beregningsgrundlag eller satsen på bevistidspunktet.
Efterlønsbeviset giver også mulighed for, at medlemmer, der udskyder overgangen til efterløn i en vis periode, jf. lovens § 74 m, stk. 2 og stk. 4-6, kan optjene timer til skattefri præmie.
Fra bevistidspunktet skal medlemmet ikke længere indbetale efterlønsbidrag.
Efterlønsbeviset skal være i overensstemmelse med bilag 1 eller bilag 2 til bekendtgørelsen.
A-kassen skal i beviset oplyse, om medlemmet på bevistidspunktet har ret til efterløn med satsen for deltids- eller fuldtidsforsikrede. A-kassen skal i efterlønsbeviset enten fastlægge medlemmets beregningsgrundlag, eller oplyse, at medlemmet har ret til at få fastlagt et beregningsgrundlag, hvis medlemmet anmoder om det senest 3 måneder efter modtagelsen af beviset. A-kassen skal i beviset også oplyse medlemmet om rettigheder og betingelser forbundet med udskydelse af overgangen til efterløn for medlemmets aldersgruppe.
Medlemmer født før den 1. juli 1959 har som udgangspunkt højst mulighed for at få en efterlønssats svarende til 91 pct. af højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, og skal udskyde overgangen til efterløn i en vis periode, for at kunne optjene ret til skattefri præmie. Hvis et sådant medlem opfylder betingelserne for udskydelse i § 6 (udskydelsesreglen) har medlemmet mulighed for
at få efterløn med op til højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, og
at optjene ret til en skattefri præmie.
A-kassen træffer som 1. instans afgørelse om retten til efterlønsbevis. A-kassens behandling af sagen om udstedelse af beviset sker på grundlag af a-kassens egne oplysninger og eventuelt medlemmets oplysninger. En afgørelse om afslag på udstedelse af et bevis kan påklages til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Hvis a-kassen ikke har alle oplysninger til brug for udstedelsen af efterlønsbeviset, skal a-kassen anmode medlemmet om de manglende oplysninger med en frist på 3 måneder, der tidligst kan løbe fra medlemmets efterlønsalder. Der kan f.eks. være tale om oplysninger om opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet.
Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, sidste punktum, kan a-kassen i ganske særlige tilfælde forlænge 3-måneders-fristen i op til yderligere 3 måneder. Forlængelse kan ske, hvis det er umuligt eller særdeles vanskeligt for medlemmet at overholde fristen, f.eks. hvis en selvstændig erhvervsdrivende har vanskeligt ved at dokumentere indkomst- eller beskæftigelseskravet, eller hvis der skal skaffes oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere.
Efterlønsbeviset har tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder alle betingelserne.
Når a-kassen sender beviset til medlemmet, skal den samtidig sende en opgørelse over de elektronisk indberettede pensionsoplysninger. Medlemmet skal herefter oplyse, hvis medlemmet har yderligere pensionsordninger, som ikke fremgår af opgørelsen, og hvis der er fejl i opgørelsen. A-kassen har ikke pligt til af egen drift at lave en beregning af, hvilken betydning pensionerne har for efterlønnen, men hvis medlemmet anmoder om en sådan beregning, skal a-kassen lave den.
Ved udstedelsen af et efterlønsbevis skal der ikke ske indplacering af medlemmet, og det er ikke en betingelse, at medlemmet på bevistidspunktet har bopæl i Danmark. Alle øvrige betingelser for efterløn, herunder medlemskab af en dansk a-kasse, skal være opfyldt.
A-kassen skal sikre sig, at medlemmet på bevistidspunktet i øvrigt opfylder alle betingelserne for at få efterlønsbevis, og at der foreligger dokumentation for forsikringskategori, medlemsanciennitet, betaling af kontingent, samt at medlemmet opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet efter lovens § 53, stk. 2 og 8, eller har dagpengeret efter lovens § 55.
Et medlem, der ønsker at medregne beskæftigelses- eller forsikringsperioder fra udlandet, skal opfylde de særlige regler som er fastsat i bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
A-kassen skal sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering på bevistidspunktet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis medlemmets manglende rådighed skyldes, at medlemmet f.eks. holder fri for egen regning, holder ferie, modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. lovens § 74 a, stk. 10, vil det dog ikke udelukke, at beviset kan udstedes med bevistidspunkt fra den pågældende dag.
Har medlemmet bopæl i udlandet, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Vurderingen skal foretages såvel i forbindelse med udstedelse af efterlønsbevis som på tidspunktet for overgang til efterløn og skal foretages i forhold til det enkelte medlems aktuelle situation.
Er der f.eks. tale om et medlem, som er i arbejde i udlandet, eller som er udrejst til udlandet, fordi medlemmets ægtefælle eller samlever har overtaget arbejde i det pågældende land, vil der som udgangspunkt ikke være tvivl om medlemmets rådighed, medmindre medlemmets oplysninger eller sagens omstændigheder i øvrigt måtte skabe en sådan tvivl. Det samme gælder grænsegængere m.v., som f.eks. har bopæl i et andet EØS-land og beskæftigelse i Danmark.
Modsat kan der være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller ægtefællens eller samleverens arbejdsmæssige forhold. I disse tilfælde bør der foretages en nærmere undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen kan f.eks. indgå, om medlemmet må anses for varigt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller om medlemmet midlertidigt holder fri for egen regning med hensigt om igen at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Er medlemmet i ledighedsperioder tilmeldt den offentlige arbejdsanvisning i bopælslandet, kan dette tillægges vægt i forbindelse med rådighedsvurderingen.
Rådighedsvurderingen skal foretages på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om rådighed.
Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt eller umuligt at indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder m.v. i udlandet, som kan understøtte medlemmets oplysninger om rådigheden. Der vil derfor kunne stilles særlige krav til, at medlemmet selv bidrager med den fornødne dokumentation for, at rådighedsbetingelserne er opfyldt. Herunder kan det kræves, at medlemmet f.eks. sørger for autoriseret oversættelse af dokumenter, som kan have betydning for rådighedsvurderingen. Vurderer a-kassen på grundlag af f.eks. viden om tidligere sygdomsforløb, varigheden af medlemmets udlandsophold eller årsagen til udlandsopholdet, at der er behov for en personlig samtale med medlemmet, kan a-kassen stille krav om, at medlemmet deltager i en sådan samtale i a-kassen.
Et medlem kan få et efterlønsbevis, selv om medlemmets dagpengeret er ophørt, hvis medlemmet i kraft af særlige regler har ret til efterløn netop på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen. Det gælder f.eks. et medlem, som har ret til efterløn efter § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder også medlemmer, der har arbejdet i seniorjob. Hvis medlemmet går direkte på efterløn den dag, hvor medlemmer når efterlønsalderen, skal medlemmet ikke have et efterlønsbevis. Hvis medlemmet ikke går på efterløn den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, skal man være opmærksom på, at medlemmet ved den senere overgang til efterløn skal have optjent et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav for at have ret til at gå på efterløn.
Et medlem, der er omfattet af en konflikt, er ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis.
Et medlem, der udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, er ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis, uanset om pågældende efter de gældende regler ikke kan modtage dagpenge under ledighed.
Et medlem, der modtager social pension, eller hvor der for medlemmet er rejst sag om social pension, og som vil være dagpengeberettiget under ledighed, vil ligeledes kunne opnå beviset. Ved overgangen til efterløn skal medlemmet fortsat kunne være berettiget til efterløn i forhold til reglerne om efterløn og social pension.
Efterlønsbeviset sikrer ikke i sig selv medlemmet en bestemt efterlønssats. Men medlemmet kan senest 3 måneder efter, at den pågældende har modtaget beviset, anmode om at få opgjort sit beregningsgrundlag på bevistidspunktet. I så fald bliver beregningsgrundlaget en del af efterlønsbeviset. Herved sikres, at medlemmet ikke får en ringere sats, hvis medlemmet får en lønnedgang i perioden fra den dag, efterlønsbeviset har virkning til overgangen til efterløn.
I forbindelse med udstedelsen af efterlønsbeviset har a-kassen dog også mulighed for at fastlægge medlemmets beregningsgrundlag. Dette kan ske ved at a-kassen forud for udstedelsen af efterlønsbeviset af egen drift indhenter oplysninger til brug for beregningsgrundlaget – f.eks. i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret til brug for beregning af indkomst- eller beskæftigelseskravet. Hvis a-kassen har fastlagt beregningsgrundlaget ved udstedelsen af efterlønsbeviset, skrives beregningsgrundlaget ind i efterlønsbeviset.
Det skal fremgå af efterlønsbeviset, om medlemmet på bevistidspunktet har ret til efterløn med satsen for deltids- eller fuldtidsforsikrede.
Opgørelsen af beregningsgrundlaget og beregningen af en dagpengesats for medlemmet sker på baggrund af de gældende regler for beregning af dagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 48 og § 49, stk. 5.
Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal a-kassen opgøre medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste på bevistidspunktet.
Hvis et medlem tidligere har fået opgjort et beregningsgrundlag, skal betingelserne for at få foretaget en ny beregning være opfyldt på bevistidspunktet. For et medlem, der ikke opfylder betingelserne for at få foretaget en ny beregning, skal a-kassen anvende det senest forudgående beregningsgrundlag med tillæg af alle senere satsreguleringer.
Hvis et medlem opfylder betingelserne herfor, kan medlemmet, i stedet for et egentligt beregningsgrundlag, få mindst den særlige sats for medlemmer, der har ret til dagpenge for nyuddannede efter lovens § 49, stk. 5.
Et medlem, der på bevistidspunktet har ret til efterløn med en sats som fuldtidsforsikret, skal også ved overgangen til efterløn kunne opfylde betingelserne for at få efterløn som fuldtidsforsikret for at få denne sats.
Selv om medlemmet har fået opgjort et beregningsgrundlag på bevistidspunktet, kan medlemmet ved den faktiske overgang få foretaget en beregning. Hvis denne beregning giver en lavere sats, udbetales efterlønnen med satsen på bevistidspunktet. Der henvises i øvrigt til § 5 i bekendtgørelse om overgang samt beregning og udbetaling af efterløn.
Medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, skal arbejde og udskyde efterlønnen i en vis periode, for at opnå ret til efterløn med 100 pct. af den dagpengesats, de ville være berettiget til ved ledighed, og for at få mulighed for at optjene timer til skattefri præmie, jf. lovens § 74 m.
Det er en betingelse, at medlemmet opfylder kravet om beskæftigelse og udskydelseskravet for den aldersgruppe, som medlemmet hører til, jf. § 74 l, stk. 6-8 og § 74 m, stk. 4-6. Det er en betingelse for at opnå rettigheder efter udskydelsesreglen, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension i perioden. Det er medlemmets forsikringsstatus på tidspunktet for udstedelse af efterlønsbeviset, som er afgørende for, om medlemmet skal opfylde beskæftigelseskravet for fuldtids- eller deltidsforsikrede.
For at sikre, at der ved ændringen af reglerne om genoptjeningen af beskæftigelseskravet ikke sker ændringer for medlemmer, der skal opfylde udskydelsesreglen, er der med § 6, stk. 3, fastsat yderligere forhold, der kan tælle med til at opfylde udskydelsesreglen, selv om disse forhold ikke kan regnes med til at opfylde timekravet for at genoptjene ret til dagpenge.
Udenrigsministeriet kan oplyse, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program.
Skatteforvaltningen udsender lister over de foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 12.
Hvis en beskæftigelse som u-landsfrivillig ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 12, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde udført i udlandet, hvis beskæftigelsen er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i henhold til overenskomst eller individuel aftale i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage, herunder 1. maj, Grundlovsdag m.v.
Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene.
På det private arbejdsmarked forekommer fratrædelsesordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd.
Sådanne ordninger, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis ordningen kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet. A-kassen træffer afgørelse herom.
Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at ordningen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet:
Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren.
Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang.
Arbejdsgiveren har ret til modregning.
Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 pct. af den hidtidige løn.
Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn.
Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.
Der indbetales bidrag til pensionsordning.
Der udbetales ferietillæg.
Der indbetales til ATP.
I forbindelse med skattefri præmie sondres der mellem udskydelsesreglen og 2-års reglen. Opfyldelse af udskydelsesreglen indebærer, at medlemmet har ret til ved fortsat arbejde at optjene skattefri præmie. Opfyldelse af 2-års reglen, jf. lovens § 74 m, stk. 2, indebærer, at medlemmet har mulighed for fortsat at optjene skattefri præmie, selv om medlemmet er overgået til efterløn. Hvis medlemmet overgår til efterløn, før 2-års reglen er opfyldt, kan medlemmet ikke længere optjene skattefri præmie, men bevarer dog de timer, der er optjent til skattefri præmie indtil overgangen til efterløn.
Kravet om beskæftigelse for lønmodtagere opgøres som udgangspunkt efter de samme regler, som gælder for opgørelse af beskæftigelseskravet for at genoptjene ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 9, stk. 1-3, og stk. 12, og kapitel 3 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Det indebærer, at beskæftigelsen opgøres på grundlag af følgende:
Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
Timer som følge af omregning, jf. lovens § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.
Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. lovens § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse. Hvornår A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan indgå i opgørelsen følger også reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Løntimer, der ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, opgøres efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3-5, og efter § 32 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
I den lønperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor efterlønsbeviset er udstedt, fordeles de indberettede løntimer fra A- og B-indkomst forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i lønperioden.
I det indkomstår, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, med antallet af måneder i skatteåret. I den kalendermåned, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden.
I det regnskabsår, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles omregnede timer fra selvstændig virksomhed med antallet af måneder i regnskabsåret. I den kalendermåned, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden.
I alle tre tilfælde medregnes timer, der er placeret fra og med bevistidspunktet, ved opgørelsen af kravet om beskæftigelse.
Et medlem, der er født før den 1. juli 1959, kan først opnå de rettigheder, der er forbundet med udskydelsesreglen, når der både er gået det angivne antal måneder efter datoen på efterlønsbeviset, og når medlemmet opfylder kravet om beskæftigelse i lovens § 74 l, stk. 6-8, og § 74 m, stk. 4-6. Et medlem, der ikke opfylder kravet om beskæftigelse, når udskydelsesperioden er gået, kan kun opnå fordelene efter udskydelsesreglen, hvis overgangen til efterløn først sker, når kravet om beskæftigelse også er opfyldt.
Opfylder medlemmet kravet om beskæftigelse i udskydelsesreglen senere end de påkrævede måneder for aldersgruppen, opnår medlemmet først på dette tidspunkt de rettigheder, der er forbundet med udskydelsesreglen. I den måned, hvor medlemmet har tilstrækkeligt med timer til at opfylde kravet om beskæftigelse, fordeles timerne forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i måneden. Opgørelsen efter bekendtgørelsens stk. 6-8 finder tilsvarende anvendelse.
Der er i § 5 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn fastsat en særlig regel for beregning af efterløn for medlemmer med selvstændig virksomhed, der overgår til efterløn på det tidspunkt, hvor udskydelsesreglen i lovens § 74 l, stk. 6-8, tidsmæssigt er opfyldt, og hvor regnskabsåret ikke er slut på opgørelsestidspunktet, og medlemmets evt. øvrige beskæftigelse ikke er tilstrækkelig til at opfylde udskydelsesreglen. Efterlønnen vil i den forbindelse blive udbetalt med en sats på højst 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens §§ 47 og 70, indtil alle oplysninger foreligger. De rettigheder, der er forbundet med udskydelsesreglen, indtræder fra dagen efter den dag, hvor kravet om beskæftigelse opfyldes.
A-kassen kan fravige den forholdsmæssige deling af timer efter stk. 6-8, hvis den tidsmæssige placering af beskæftigelsen kan dokumenteres. Dette gælder både ved begyndelsen af udskydelsesperioden, dvs. ved udstedelsen af efterlønsbeviset, og ved afslutningen af udskydelsesperioden.
Bestemmelsen vedrører som nævnt den tidsmæssige placering af beskæftigelsen, og ikke hvornår opgørelsen kan foretages. Der henvises hér til § 5 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet har haft B-indkomstpligtig honorarlønnet beskæftigelse, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret. Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 7, fordeles de omregnede timer med antallet af kalendermåneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor efterlønsbeviset er udstedt deles antallet af omregnede timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden, og ved opgørelsen af arbejdskravet i udskydelsesreglen medregnes timer, der er placeret fra og med bevistidspunktet.
Den jævne fordeling af antallet af timer i indkomståret kan betyde, at medlemmet på det tidspunkt, hvor udskydelsesreglen tidsmæssigt er opfyldt, ikke opfylder beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen. Hvis medlemmet kan dokumentere, f.eks. ved en udbetalingsmeddelelse fra opgavegiveren, at en større del at beskæftigelsen har været udført på et tidligere eller senere tidspunkt, kan a-kassen lægge udbetalingsmeddelelsen til grund og fravige den jævne fordeling af timer.
Bestemmelsen finder anvendelse på sager, hvor a-kassen træffer afgørelse efter den 20. december 2018.
Det er kun arbejde i en medlemsperiode her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes til udskydelsesreglen og 2-års reglen.
Arbejde i Storbritannien kan også medregnes til udskydelsesreglen og 2-års reglen, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.
Hvis personen er udrejst til Storbritannien den 1. januar 2021 eller senere anses arbejde i Storbritannien efter den udrejsedato for at være omfattet af stk. 13. Dette gælder, uanset om personen i anden sammenhæng anses for omfattet af udtrædelsesaftalen eller Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger. Dog er situationen, hvor personen, som er udrejst til Storbritannien før den 1. januar 2021, tager kortvarigt ophold i Danmark efter den 1. januar 2021 (f.eks. en ferie), og senere rejser tilbage til Storbritannien, ikke omfattet.
Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan ikke medregnes i opgørelsen, medmindre arbejdet udføres som midlertidigt udsendt for en dansk arbejdsgiver, eller medlemmet arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.
Perioder med sygedagpenge i et ansættelsesforhold kan også medregnes til kravet om beskæftigelse. For sygedagpenge, der udbetales til en selvstændig i udskydelsesperioden, kan de timer, der er indberettet til indkomstregistret medregnes til kravet om beskæftigelse.
Perioder med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et ansættelsesforhold kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen eller 2-års reglen.
Herved ligestilles lønarbejde og selvstændig virksomhed i videst muligt omfang. Denne regel gælder også for perioder med tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne og Schweiz. Reglen gælder også for perioder med tilsvarende ydelser i Storbritannien, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021
De timer, hvor et medlem har været omfattet af strejke eller lockout, kan heller ikke regnes med til opfyldelse af udskydelsesperioden, fordi medlemmet ikke er i arbejde.
Kravet om beskæftigelse til at opfylde udskydelsesreglen skal opfyldes efter reglerne for fuldtidsforsikrede, hvis det var medlemmets status på bevistidspunktet. Det gælder også, hvis medlemmet i mellemtiden skifter status mellem fuldtid og deltid.
Efter overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, kan medlemmer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig virksomhed, medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af udskydelsesreglerne i lovens § 74 j, stk. 12, § 74 l, stk. 5-7, og § 74 m, stk. 2-6. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis antallet af omregnede timer er meget lavt på grund af lav indkomst fra den selvstændige virksomhed.
Efter bekendtgørelsens § 15 kan medlemmet selv vælge, om uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang skal medregnes i opfyldelsen af beskæftigelseskravet til udskydelsesreglen. Der kan medregnes 30 timer til opfyldelse af udskydelsesreglen for uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Medlemmet kan for den samme periode ikke både medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og omregnede timer på grundlag af indkomsten fra den selvstændige virksomhed. Det betyder, at i den eller de kalendermåneder, hvor der er uger, som medlemmet medregner efter overgangsbestemmelsen, deles antallet af omregnede timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes timer for de perioder af måneden, hvor der ikke medregnes uger efter overgangsreglen.
Reglerne om at optjene en skattefri præmie er fastsat i lovens § 74 m. Det er en forudsætning for at kunne optjene timer til den skattefri præmie, at man har et efterlønsbevis.
Reglen gælder for personer, der er bosat i Danmark og personer med et efterlønsbevis eller modtagere af efterløn, som har bopæl eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz. For eksempel vil en person med et efterlønsbevis, som bor og arbejder i et andet EØS-land, og som på grund af EØS-lovvalgsreglerne er omfattet af EØS-landets arbejdsløshedsforsikring, kunne medregne beskæftigelsen fra dette EØS-land til at optjene en skattefri præmie. Reglen gælder også for personer, som har bopæl eller arbejder i Storbritannien, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021. Det er den samlede beskæftigelse i perioden, der ligger til grund for beregningen af antallet af skattefri præmieportioner.
Medlemmer født den 1. juli 1959 eller senere kan optjene timer til skattefri præmie fra efterlønsbeviset har virkning og frem til overgangen til efterløn. Venter medlemmet med at gå på efterløn, indtil medlemmet har opfyldt 2-års-reglen i lovens § 74 m, stk. 2, tæller arbejdstimer efter overgangen til efterløn også med til den skattefri præmie. Der kan optjenes timer til skattefri præmie frem til dagen før medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Medlemmer født før den 1. juli 1959 skal opfylde betingelserne for udskydelse af efterlønnen i § 6 for at kunne begynde at optjene timer til skattefri præmie. Det gælder også for disse medlemmer, at muligheden for at optjene skattefri præmie ophører, hvis medlemmet overgår til efterløn inden 2-års-reglen i lovens § 74 m, stk. 2, er opfyldt.
Arbejdet opgøres som udgangspunkt efter samme regler som opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 9, nr. 1-3, og kapitel 3 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Det indebærer, at beskæftigelsen opgøres på grundlag af følgende:
Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
Timer som følge af omregning, jf. lovens § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.
Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. lovens § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse. Hvornår A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan indgå i opgørelsen følger også reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Løntimer, der ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, opgøres efter bekendtgørelsens § 7, stk. 6, og efter § 32 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Det bemærkes, at der ved seniorordninger skal indberettes de reelt aflønnede timer, dvs. det aftalte nedsatte antal timer. Dette gælder, når der er indgået aftale om seniorordning, hvor der udbetales et løntillæg som kompensation for den nedsatte arbejdstid og hvor løntillægget er finansieret ved, at indbetaling til pensionsordningen (som er et led i vilkårene for ansættelsesforholdet) helt eller delvist undlades. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.1. i Skatteforvaltningens indberetningsvejledning til eIndkomstregistret.
Ved seniorordninger, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under seniorfridage eller udbetaler løn under arbejdstidsnedsættelse, anses seniorfridagene eller arbejdstidsnedsættelsen derimod som løntimer. Der vil i disse tilfælde kunne optjenes skattefri præmie af seniorfridagene eller arbejdstidsnedsættelsen.
Seniorfridage, der finansieres af midler fra en fritvalgskonto, og hvor indbetalingen til fritvalgskontoen stammer fra den i overenskomsten fastsatte procentsats af lønnen, som arbejdsgiveren indbetaler til fritvalgskontoen, anses som løntimer, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie.
De timer, hvor et medlem har været omfattet af strejke eller lockout, kan ikke regnes med til optjening af præmie, fordi medlemmet ikke er i arbejde.
Et medlem, som er overgået til efterløn efter, at 2-års-reglen i lovens § 74 m, stk. 2, er opfyldt, kan til præmien medregne alle arbejdstimer i en godkendt selvstændig virksomhed efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
Et medlem, der i en periode efter at have fået et efterlønsbevis udmelder sig af a-kassen, kan ikke medregne beskæftigelse fra perioden, hvor medlemmet har været udmeldt. Først efter en eventuel genindmeldelse kan medlemmet igen begynde at medregne timerne. Det gælder dog ikke personer, der har modtaget et efterlønsbevis, og som på grund af arbejde i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien omfattes af dette lands regler om arbejdsløshedsforsikring.
Udbetaling af optjent præmie er ikke betinget af, at medlemmet aktuelt er medlem af en a-kasse.
For at sikre, at der ved ændringen af reglerne om genoptjeningen af beskæftigelseskravet ikke sker ændringer for medlemmer, der skal opfylde udskydelsesreglen, er der med § 6, stk. 3, fastsat yderligere forhold, der kan tælle med til at opfylde udskydelsesreglen, selv om disse forhold ikke kan regnes med til at opfylde timekravet for at genoptjene ret til dagpenge.
Udenrigsministeriet kan oplyse, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program.
Skatteforvaltningen udsender lister over de foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 12.
Hvis en beskæftigelse som u-landsfrivillig ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 1, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde udført i udlandet, hvis beskæftigelsen er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i henhold til overenskomst eller individuel aftale i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage, herunder 1. maj, Grundlovsdag m.v.
Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 4, medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene.
På det private arbejdsmarked forekommer fratrædelsesordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. bekendtgørelsens § 7. stk. 6, nr. 7
Sådanne ordninger, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis ordningen kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet. A-kassen træffer afgørelse herom.
Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at ordningen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet:
Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren.
Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang.
Arbejdsgiveren har ret til modregning.
Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 pct. af den hidtidige løn.
Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn.
Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.
Der indbetales bidrag til pensionsordning.
Der udbetales ferietillæg.
Der indbetales til ATP.
For hver 481 løntimer, der opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav for ret til dagpenge, eller efter bekendtgørelsens § 7, stk. 6, udløses en præmieportion. Antallet af løntimer afgør, hvor mange timer der kan medregnes til optjening af præmie. Dette gælder også, hvis medlemmet har haft mere end 160,33 løntimer i en måned.
Såvel fuldtids- som deltidsforsikrede skal præstere 481 timer løntimer for at optjene en præmieportion. Har et medlem i forbindelse med den endelige opgørelse af den skattefri præmie for få arbejdstimer til at optjene en præmieportion, er timerne tabt. Et medlem, der f.eks. kun har fået indberettet 470 timer, har således ikke ret til skattefri præmie.
Et medlem kan medregne beskæftigelse til optjening af skattefri præmie frem til og med dagen før, medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Et medlem, der har arbejdet fuld overenskomstmæssig tid i hele den 3-årige optjeningsperiode, kan medregne 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie og få ret til fuld skattefri præmie (12 præmieportioner). For de medlemmer skal der ikke ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i begyndelsen og i slutningen af optjeningsperioden.
Der skal dog fortsat ske en forholdsmæssig deling af timer med beskæftigelse, jf. stk. 10-15, hvor medlemmet begynder at optjene skattefri præmie, samt i den periode, hvor medlemmet ophører med at optjene skattefri præmie, for et medlem, der i optjeningsperioden
– har været deltidsbeskæftiget,
– har haft afbrydelser i optjeningen af skattefri præmie, eller
– først kan begynde at optjene ret til skattefri præmie senere end 3 år før folkepensionsalderen.
Muligheden for at optjene præmie påvirkes ikke af, at en eventuel pensionsopsparing i øvrigt ville have betydet en så stor nedsættelse, at der ikke ville blive udbetalt efterløn. Der vil også i en sådan situation kunne optjenes ret til præmie.
Arbejde i perioder, hvor medlemmet har fået lempet fradrag efter § 16 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn, medregnes med antallet af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Dette indebærer, at antallet af timer til den skattefri præmie i denne periode kan være højere end det antal timer, medlemmet får fradrag for.
Det er muligt at få udbetalt den fulde præmie ved arbejde svarende til mindst 5.772 timer (12 gange 481 timer). Hvis et medlem skal have fuld præmie, må medlemmet i den mulige periode for optjening af skattefri præmie, tre år før pensionsalderen og indtil medlemmet når pensionsalderen, ikke have fået udbetalt ydelser i form af dagpenge, efterløn eller tidlig pension. Udbetalte feriedagpenge skal ikke indgå i beregningen af fradrag for timer.
Hvis medlemmet i perioden har fået udbetalt ydelser i form af dagpenge, efterløn eller tidlig pension, skal der altid ske en nedsættelse af det maksimale antal mulige præmietimer på 5.772 timer. Dagpenge og efterløn nedsætter det maksimale antal mulige præmietimer i forhold til, hvor mange timers dagpenge eller efterløn, der er udbetalt. Efterløn for perioden fra den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen til udgangen af måneden, nedsætter dog ikke det maksimale antal mulige præmietimer på 5.772 timer.
Tidlig pension nedsætter det maksimale antal mulige præmietimer med 160,33 timer for hver måned, der er udbetalt tidlig pension. Det er udbetalingen af tidlig pension i en måned, der er afgørende og ikke hvor meget, der er udbetalt. Det skyldes, at fradraget i tidlig pension for arbejde ikke foretages i forhold til antallet af arbejdstimer i måneden, men foretages i stedet på grundlag af den udbetalte løn. Der sker dog ikke nedsættelse for måneder, hvor der ikke er udbetalt tidlig pension, f.eks. fordi medlemmet har så store pensionsopsparinger eller så meget arbejde, at fradraget svarer til eller overstiger den tidlige pension.
Der sker ikke nedsættelse for timer med dagpenge, som udbetales under medlemmets første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3. Hver dag, hvor der udbetales dagpenge efter lovens § 62, stk. 3, udgør 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og 6 timer for deltidsforsikrede.
Eksempel 1
Et medlem har fået indberettet 4.810 løntimer efter udskydelsesreglen er opfyldt - svarende til 10 skattefri præmieportioner. I det sidste år inden folkepensionsalderen får medlemmet udbetalt efterløn i 1.900 timer. Medlemmet kan maksimalt medregne 3.872 løntimer til at optjene præmien (5.772 minus 1.900 timer). Medlemmet har ret til 8 præmieportioner (8 gange 481 timer = 3.848 timer).
Eksempel 2
Et medlem, der opfylder både udskydelses- og 2-års-reglen, har i perioden for optjening af skattefri præmie modtaget ydelser i form af dagpenge og efterløn svarende til 2.500 timer og har fået indberettet 4.000 løntimer. Medlemmet kan maksimalt medregne 3.272 løntimer til skattefri præmie (5.772 minus 2.500 timer). Medlemmet får udbetalt 6 præmieportioner (3.272 præmietimer divideret med 481), da der kun udbetales hele præmieportioner.
Eksempel 3
Et medlem, der opfylder både udskydelses- og 2-års-reglen, har modtaget ydelser svarende til 5.500 timer og har arbejdet sporadisk i 700 løntimer i perioden til optjening af skattefri præmie. Medlemmet kan maksimalt medregne 272 løntimer til at optjene præmien (5.772 minus 5.500 timer). Da der skal 481 løntimer til at udløse 1 præmieportion, kan medlemmet ikke få udbetalt præmie.
Et medlem født før den 1. juli 1959 vil i den lønperiode, hvor medlemmet opfylder udskydelsesreglen, få fordelt de indberettede løntimer fra A- og B-indkomst forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i lønperioden.
Har medlemmet B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, deles omregnede timer i det indkomstår, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, med antallet af måneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor medlemmet opfylder udskydelsesreglen, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden.
Driver medlemmet selvstændig virksomhed, deles omregnede timer i det regnskabsår, hvor medlemmet opfylder udskydelsesreglen, med antallet af måneder i regnskabsåret. I den kalendermåned, hvor medlemmet opfylder udskydelsesreglen, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden.
I alle tre tilfælde medregnes de timer, der er placeret fra og med dagen efter dagen, hvor udskydelsesreglen er opfyldt ved opgørelse af optjening af præmie.
Det samme fordelingsprincip anvendes, når medlemmet ophører med at optjene skattefri præmie, fordi medlemmet når folkepensionsalderen.
Tilsvarende finder fordelingsprincippet også anvendelse for et medlem, som overgår til efterløn, inden 2-års-reglen i lovens § 74 m, stk. 2, er opfyldt.
A-kassen kan fravige den forholdsmæssige deling af timer efter stk. 10-15, hvis den tidsmæssige placering af beskæftigelsen kan dokumenteres. Dette gælder både ved begyndelsen og afslutningen af perioden, hvor der kan optjenes skattefri præmie.
Hvis a-kassen har fraveget den forholdsmæssige deling af timer til fordel for opfyldelse af udskydelsesreglen, får det også betydning for fordelingen af timer i forhold til optjening af skattefri præmie. A-kassen kan dermed ikke se bort fra fravigelsen af timeplaceringen i forhold til udskydelsesreglen og i relation til optjening af skattefri præmie foretage en forholdsmæssig deling af timerne.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet har haft B-indkomstpligtig honorarlønnet beskæftigelse, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret. Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 11, fordeles de omregnede timer med antallet af kalendermåneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor medlemmet begynder at optjene skattefri præmie deles antallet af omregnede timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden, og der medregnes timer, der er placeret fra og med dagen efter den dag, hvor medlemmet opfyldte udskydelsesreglen.
Den jævne fordeling af antallet af timer i indkomståret kan betyde, at medlemmet, i den måned/det indkomstår, hvor begynder at optjene skattefri præmie kan medregne færre timer til præmieoptjeningen, end de faktiske forhold giver mulighed for. Hvis medlemmet kan dokumentere, f.eks. ved en udbetalingsmeddelelse fra opgavegiveren, at en større del at beskæftigelsen har været udført på et tidligere tidspunkt, kan a-kassen lægge udbetalingsmeddelelsen til grund og fravige den jævne fordeling af timer.
Bestemmelsen finder anvendelse på sager, hvor a-kassen træffer afgørelse efter den 20. december 2018.
Der foretages en foreløbig opgørelse af medlemmets optjente skattefrie præmie, når der i opgørelsen indgår perioder med B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, og indkomståret for B-indkomsten ikke er afsluttet på tidspunktet for opgørelsen. Tilsvarende gælder, hvis der i opgørelsen indgår overskud fra selvstændig virksomhed, når regnskabsåret ikke er afsluttet, på tidspunktet for opgørelsen. De indkomstår/regnskabsår, der er uafsluttede på opgørelsestidspunktet, kan ikke indgå i den foreløbige opgørelse, men vil, når de er afsluttede, i stedet indgå i den endelige opgørelse, jf. nedenfor.
Hvis medlemmet, ud over de uafsluttede indkomstår/regnskabsår, har tilstrækkelig beskæftigelse fra løntimer og fra omregnede timer fra B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed for afsluttede indkomstår/regnskabsår til at opnå fuld skattefri præmie, opgøres den skattefri præmie på grundlag af løntimerne og de omregnede timer fra de afsluttede indkomstår/regnskabsår.
Hvis der ikke er tilstrækkelig beskæftigelse til at give ret til fuld skattefri præmie foretager a-kassen den foreløbige opgørelse på grundlag af løntimerne og de omregnede timer fra de afsluttede indkomstår/regnskabsår.
Når alle oplysninger foreligger, foretager a-kassen en endelig opgørelse og efterbetaler eventuel yderligere skattefri præmie. Foreligger oplysningerne fra afsluttede indkomstår/regnskabsår løbende, kan a-kassen foretage en opgørelse, hver gang der foreligger endelige oplysninger. A-kassen kan også vente med at foretage opgørelse til det tidspunkt, hvor alle endelige oplysninger foreligger.
Det er kun arbejde i en medlemsperiode her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie.
Arbejde i Storbritannien kan også medregnes til optjening af skattefri præmie, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.
Hvis personen er udrejst til Storbritannien den 1. januar 2021 eller senere, anses arbejdet for at være omfattet af stk. 22. Dette gælder, uanset om personen i anden sammenhæng anses for omfattet af udtrædelsesaftalen eller Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger.
Det er kun arbejde i en medlemsperiode her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie.
Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan ikke medregnes til optjening af skattefri præmie, medmindre arbejdet udføres som midlertidigt udsendt for en dansk arbejdsgiver, eller medlemmet arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.
Perioder med sygedagpenge i et ansættelsesforhold kan også medregnes til kravet om beskæftigelse.
For sygedagpenge, der udbetales til en selvstændig i udskydelsesperioden, kan de timer, der er indberettet til indkomstregistret, medregnes til kravet om beskæftigelse.
Perioder med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et ansættelsesforhold kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet til optjening af skattefri præmie.
Herved ligestilles lønarbejde og selvstændig virksomhed i videst muligt omfang. Denne regel gælder også for perioder med tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne og Schweiz. Reglen gælder også for perioder med tilsvarende ydelser i Storbritannien, hvis personen er udrejst til Storbritannien inden den 1. januar 2021.
Til stk. 25 og 26
Efter overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, kan medlemmer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig virksomhed, medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til optjening af skattefri præmie. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis antallet af omregnede timer er meget lav på grund af lav indkomst fra den selvstændige virksomhed.
Medlemmet kan selv vælge, om uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang skal medregnes i beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie. Der kan medregnes 37 timer til optjening af skattefri præmie for uge med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Medlemmet kan for den samme periode ikke både medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og omregnede timer på grundlag af indkomsten fra den selvstændige virksomhed. Det betyder, at i den eller de kalendermåneder, hvor der er uger, som medlemmet medregner efter overgangsbestemmelsen, deles antallet af omregnede timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af beskæftigelsen til skattefri præmie medregnes timer for de perioder af måneden, hvor der ikke medregnes uger efter overgangsreglen.
§ 8 retter sig mod de personer, der efter bevistidspunktet ikke er medlem af en dansk a-kasse, jf. lovens § 74 m, stk. 16. Der skal ske reduktion i den skattefri præmie, hvis et medlem efter bevistidspunktet på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien ikke har været medlem af en dansk a-kasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn. § 7 finder ikke anvendelse, hvis et medlem modtager efterløn i udlandet.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis på sin 63-års-dag den 1. juli 2020, tager ved det fyldte 66. år arbejde i et andet EØS-land. Pågældende kan på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 ikke bevare sit medlemskab af en dansk a-kasse. Pågældende har på sin 65-års-dag opfyldt både udskydelses- og 2-års-reglen. Personen kan fra da af optjene til en skattefri præmie. I 2024 fylder medlemmet 67 år, og medlemmet ønsker at få udbetalt sin skattefri præmie. Fra 63-års-dagen har medlemmet arbejdet på fuld tid 3 år i Danmark og 1 år i et andet EØS-land, og medlemmet har således optjent ret til i alt 12 præmieportioner. Medlemmet har ikke modtaget efterløn i perioden.
Den skattefri præmie udgør op til 12 præmieportioner af 14.204 kr. (2023-niveau) = op til 170.448 kr.
Da medlemmet ikke har været medlem af en dansk a-kasse i det sidste år, skal der ske en reduktion i den skattefri præmie.
Reduktionen udgør 5.736 kr. pr. år (2023-niveau) svarende til 478 kr. pr. måned.
Medlemmets skattefri præmie vil således beløbe sig til i alt 164.712 kr. (170.448 kr. minus 5.736 kr.)
A-kassen foretager opgørelsen af beskæftigelsens omfang og beregner præmiens størrelse. Det er endvidere a-kassen, som står for udbetalingen af præmiebeløbet til det enkelte medlem. De nærmere regler om at udbetale præmien er fastsat i bekendtgørelsens §§ 10-17.
A-kassen har pligt til at sikre sig, at der foreligger den fornødne dokumentation for, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet til at kunne udbetale præmien.
Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lovens § 90 b. A-kasserne har, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke blandt andet terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,
Oplysningerne kan indhentes for a-kassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
Præmien udgør for hver 481 timers arbejde 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis med satsen på den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lovens §§ 47 og 70. Årsbeløbet er det ugentlige dagpengebeløb ganget med 52. Præmien for hver 481 timers arbejde svarer til 14.204 kr. for fuldtidsforsikrede og 9.469 kr. for deltidsforsikrede (2023-niveau).
481 timer svarer til fuldtidsarbejde i et kvartal (13 uger af 37 timer).
Den højeste præmie fås som fuldtidsforsikret ved 12 gange 481 timers arbejde. Den maksimale præmie vil således være 170.448 kr. (2023- niveau). For et deltidsforsikret medlem vil den højeste præmie være 113.628 kr. (2023-niveau).
Hvis medlemmet opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret på det tidspunkt, hvor medlemmet kan optjene præmie fra, jf. § 6 og 7, sker opgørelsen af præmiens størrelse efter den gældende sats for fuldtidsforsikrede. For et medlem, der på det tidspunkt ikke opfylder kravet til at få fuldtidsefterløn, eller som er deltidsforsikret, sker opgørelsen på grundlag af satsen for deltidsforsikrede.
Det er en betingelse for at få præmien, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Baggrunden herfor er, at præmien ydes for at arbejde og for ikke at benytte retten til efterløn.
Et medlem, der har optjent ret til præmie, og som samtidig opfylder betingelserne for at kunne få tilbagebetalt efterlønsbidrag, kan vælge mellem at få udbetalt efterlønsbidrag eller at få præmien udbetalt.
Afgår et medlem ved døden før sin folkepensionsalder, kan præmie udbetales til boet. Præmien skal i dette tilfælde udbetales med den sats, der gælder ved medlemmets død.
Hvis et medlem overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, skal præmien reduceres 4 pct. for hvert hele år og hele måned, medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag.
Eksempel:
Medlemmet har været omfattet af reglen i lovens § 74 a, stk. 4, om at skulle betale efterlønsbidrag i mindst 25 år. Medlemmet har været tilmeldt fortrydelsesordningen og betalt efterlønsbidrag i 16 år, 5 måneder og 14 dage. Medlemmet mangler således at betale efterlønsbidrag i 8 år, 6 måneder og 16 dage. Da der kun skal regnes med hele år og hele måneder, hvor medlemmet ikke har betalt, skal præmien reduceres med 8,5 gange 4 pct. = 34 pct.
Hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få præmie efter satsen for fuldtidsforsikrede, ville en præmieportion for dette medlem være på 66 pct. af 14.204 kr. (2023-niveau) = 9.374,64 kr.
