Vejledning om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland

Kapitel 13 – Ændringer i indsatsen

Der kan under en borgers ophold i et tilbud i Grønland opstå behov for ændringer i indsatsen. Det gælder ikke mindst, hvis der er tale om længerevarende ophold. Behovet for ændringer kan opstå, fordi borgerens behov ændrer sig, f.eks. som følge af et ændret funktionsniveau, men kan også være en følge af at borgerens behov afdækkes under opholdet i tilbuddet, eller at der opnås større viden om, hvordan borgerens behov bedst imødekommes.

Grønlandsbekendtgørelsen indeholder derfor bestemmelser, der regulerer processen for ændring af indsatsen for borgeren.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 1. pkt., at den danske kommune efter aftale med den grønlandske kommune kan træffe afgørelse om ændringer i indsatsen for borgeren, herunder ændringer i de ydelser som borgeren modtager i tilbuddet. I lighed med den oprindelige afgørelse om ophold i tilbuddet, træffes afgørelsen efter dansk lovgivning, idet der dog ikke kan træffes afgørelse om ydelser, som ikke tilbydes i Grønland, jf. § 13, stk. 2, i Grønlandsbekendtgørelsen.

Hvis ændringerne ikke er i overensstemmelse med den handleplan for borgeren, der er udarbejdet, jf. bekendtgørelsens § 8, må ændringerne ikke iværksættes, før der foreligger en ny revideret handleplan, som kommunerne er enige om. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan ændringerne dog iværksættes, uanset at den nye handleplan ikke er færdiggjort, eller der ikke er opnået enighed mellem kommunerne om handleplanen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor borgerens behov er af mere akut karakter, f.eks. at borgeren har behov for et hjælpemiddel. Som klart udgangspunkt vil der skulle foreligge en ny handleplan, inden større ændringer såsom skift af tilbud vil kunne iværksættes. Hvis ændringen i indsatsen er iværksat, inden den nye handleplan foreligger, skal handleplanen færdiggøres snarest muligt herefter.

Efter Grønlandsbekendtgørelsens § 13, stk. 3, har den danske og grønlandske kommune mulighed for i deres aftale efter § 7 at fravige udgangspunktet i § 13, stk. 1, om, at det er den danske kommune, der efter aftale med den grønlandske kommune træffer afgørelse om ændringer i indsatsen for borgeren. De to kommuner kan således aftale, at den grønlandske kommune generelt eller i visse afgrænsede situationer træffer afgørelse om ændringer i indsatsen på vegne af den danske kommune. Muligheden vil f.eks. kunne afgrænses til alene at vedrøre mindre nærmere definerede ændringer i indsatsen, f.eks. ændring inden for et bestemt interval i det bevilgede antal timer socialpædagogisk støtte, som borgeren modtager. Den grønlandske kommune vil skulle træffe afgørelsen efter grønlandsk lovgivning, og det vil derfor også være grønlandske regler om bl.a. partshøring og klageadgang, der vil finde anvendelse.

Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt at træffe en hurtig afgørelse, og hvor det derfor af hensyn til borgeren ikke er muligt at gennemføre den proces, der fremgår af § 13 i Grønlandsbekendtgørelsen. I sådanne tilfælde giver bekendtgørelsens § 14 den grønlandske kommune mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse om ændring af indsatsen for borgeren. Muligheden for at træffe en midlertidig afgørelse kan også blive relevant, hvis den grønlandske kommune ikke kan komme i kontakt med eller få den danske kommune til at reagere over en længere periode, og det, der ellers ikke er et akut behov for ændring af indsatsen, udvikler sig til ikke at kunne fortsætte uden ændring.

Der kan alene træffes en midlertidig afgørelse, hvis der foreligger en risiko for borgerens sikkerhed eller sundhed, eller hvis det er af afgørende betydning af hensyn til borgerens øjeblikkelige behov for støtte. Det er den grønlandske kommune, der vurderer, hvorvidt dette krav er opfyldt. Kravet kan f.eks. være opfyldt, hvor en borgers funktionsniveau forværres, således at der behov for bevilling af et hjælpemiddel f.eks. en kørestol, eller at borgerens behov ikke længere kan opfyldes ved ophold på det pågældende tilbud, og der derfor skal træffes afgørelse om visitation til et andet tilbud. Muligheden vil f.eks. også kunne være relevant i situationer, hvor borgeren udvikler en udadreagerende eller selvskadende adfærd, som det pågældende tilbud ikke kan imødegå, hvor det kort efter borgerens ankomst til tilbuddet konstateres, herunder eventuelt i dialogen med borgeren, at der er tale om et dårligt match mellem borger og tilbud, eller i tilfælde, hvor tilbuddet lukker.

Det er ikke et krav for, at den grønlandske kommune kan træffe en midlertidig afgørelse, at den grønlandske kommune har søgt at tage kontakt til den danske kommune, herunder mhp. at den danske kommune træffer afgørelse. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt, herunder af hensyn til kommunernes samarbejde, at den grønlandske kommune holder den danske kommune tæt orienteret.

Den midlertidige afgørelse træffes efter grønlandsk lovgivning. Det vil derfor også være grønlandske regler om bl.a. partshøring, klageadgang og samtykke fra borgeren, der vil finde anvendelse.

Den grønlandske kommune er forpligtet til at give den danske kommune meddelelse om den midlertidige afgørelse uden unødigt ophold, jf. § 14, stk. 2, i Grønlandsbekendtgørelsen. Dette skal give den danske kommune mulighed for at vurdere afgørelsen og borgerens situation, mhp. at der træffes en afgørelse efter den normale procedure i bekendtgørelsens § 13.

En midlertidig afgørelse forbliver i kraft indtil det tidspunkt, hvor den danske kommune efter aftale med den grønlandske kommune har truffet afgørelse efter § 13 i Grønlandsbekendtgørelse om ændring af indsatsen, eller indtil den tidspunkt hvor borgerens ophold i tilbuddet ophører.

Muligheden for at træffe en midlertidig afgørelse må ikke anvendes som en omgåelse af den almindelige afgørelsesproces i bekendtgørelsens § 13. Såfremt kommunerne ønsker, at den grønlandske kommune selvstændigt kan træffe afgørelse om borgeren på vegne af den danske kommune, skal kommunerne i stedet regulere dette i deres aftale efter bekendtgørelsen § 13, stk. 3.

Muligheden for at træffe midlertidige afgørelser er ganske begrænset af kravet om, at der skal foreligge en risiko for borgerens sikkerhed eller sundhed, eller det er af afgørende betydning af hensyn til borgerens øjeblikkelige behov for støtte. Der er derfor efter § 14, stk. 4, i bekendtgørelsen mulighed for, at kommunerne i deres aftale kan beslutte, at den grønlandske kommune i videre omfang kan træffe midlertidige afgørelser.

Det bemærkes, at det fremgår af § 16, stk. 5, i Grønlandsbekendtgørelsen, at den danske kommune er forpligtet til at betale for udgifterne til ændringen i indsatsen, som følger af en midlertidig afgørelse truffet af den grønlandske kommune. Dette gælder også, hvis den midlertidige afgørelse er truffet på baggrund af en aftale mellem kommunerne om en videregående mulighed for at træffe midlertidige afgørelser. Det er uden betydning for betalingsforpligtelsen, at den danske kommune er uenig i afgørelsen. Den danske kommune er forpligtet til at betale, så længe den midlertidige afgørelse er gældende, dvs. indtil der er truffet en ny afgørelse efter processen i bekendtgørelsens § 13, eller borgerens ophold i tilbuddet ophører.