Vejledning om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

1. Indledning

I denne vejledning beskrives hvilke beskæftigelseskrav, der gælder for at opnå ret til barselsdagpenge. Reglerne findes i §§ 27-29 i barselsloven (loven).

I bekendtgørelse nr. 769 af 20. juni 2025 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. (bekendtgørelsen) er fastsat nærmere regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9253 af 29. april 2024 om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.

1.1. Personkreds

Retten til barselsdagpenge efter loven gælder for de retlige forældre til et barn, dvs. barnets mor, far, medmor, adoptanter og forældre, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c. For en nærmere beskrivelse af reglerne for adoptanter, stedbarnsadoptanter og forældre, der er blevet forældre på grundlag af en surrogataftale, se vejledning om ret til fravær med barselsdagpenge for adoptanter, stedbarnsadoptanter, forældre, der er blevet forældre på grundlag af en surrogataftale og for en surrogatmor.

Sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer har ikke en selvstændig ret til fravær med barselsdagpenge efter loven, men de kan have ret til barselsdagpenge, hvis de har fået overdraget fravær med ret til barselsdagpenge fra en retlig forælder efter lovens §§ 23 b eller 23 c. Desuden kan en retlig forælder overdrage retten til fravær efter § 14 a, stk. 1, (ekstra fravær ved flerlingefødsel) til en social forælder. I forbindelse med en flerlingefødsel kan en soloforælder, jf. lovens § 21 c, desuden ansøge om tildeling af op til 13 ugers fravær til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem.

En social forælder eller et nærtstående familiemedlem skal også opfylde beskæftigelseskravet i lovens §§ 27 eller 28 for at have ret til barselsdagpenge, jf. afsnit 2 og 3.

2. Lønmodtagere - beskæftigelseskravet i lovens § 27

En lønmodtager har ret til barselsdagpenge, hvis pågældende opfylder ét af de fem krav om tilknytning til arbejdsmarkedet, der er nævnt i lovens § 27, stk. 1.

Kravet om aktuel beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag samt beskæftigelse i mindst 160 timer indberettet i indkomstregistret inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 1, er beskrevet i pkt. 2.1.

Kravet om at ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2, er beskrevet i pkt. 2.2.

Kravet om inden for den seneste måned at have afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 4, er beskrevet i pkt. 2.3.

Kravet om at være elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 5, er beskrevet i pkt. 2.4.

Kravet om at være ansat i fleksjob, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 6, er beskrevet i pkt. 2.5.

2.1. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved dagen før fraværet eller på første fraværsdag at være i beskæftigelse og mindst have 160 timers beskæftigelse inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden (aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til barselsdagpenge, når pågældende er i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag og har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Kravet har til formål at sikre, at lønmodtagere, der opnår ret til barselsdagpenge, både har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og i en længere periode forud for første fraværsdag har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Opgørelsen af beskæftigelseskravet sker som udgangspunkt på baggrund af oplysninger i indkomstregistret, jf. § 27, stk. 2. Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt på baggrund af oplysninger i indkomstregistret skal Udbetaling Danmark, inden der eventuelt træffes afgørelse om, at der ikke er ret til barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, partshøre lønmodtageren, dvs. rette henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst m.v., som eventuelt vil kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Hvis det i forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, er Udbetaling Danmark forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang Udbetaling Danmark har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan Udbetaling Danmark lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udbetaling Danmark skal ikke lade afgørelsen af barselsdagpengesagen afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

2.1.1. Krav om aktuel beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag

Lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse for at være omfattet af lovens § 27, stk. 1, nr. 1. En lønmodtager anses for at være i beskæftigelse, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand. En person, som påbegynder en fraværsperiode dagen efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil blive anset som værende i beskæftigelse og omfattet af bestemmelsen. En person, som påbegynder en fraværsperiode to dage efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at f.eks. en lønmodtager, der arbejder som vikar og ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, kan opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, hvis vikariatet slutter dagen før orloven. Ved vurderingen af, hvornår ansættelsen slutter, kan f.eks. ses på lønmodtagerens arbejdsskema, herunder ift. om pågældende normalt arbejder i weekenden.

Der skal være tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Det betyder som udgangspunkt, at der udføres personligt arbejde i et tjenesteforhold til en arbejdsgiver. Den ansatte er således undergivet arbejdsgiverens ledelse og instruktioner for arbejdets udførelse og modtager arbejdsvederlag i form af løn.

Der vil normalt ikke være tvivl om, hvorvidt der er tale om et lønmodtagerforhold. For nærmere gennemgang af praksis vedrørende afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige henvises til vejledning om sygedagpengeforsikringerne i sygedagpengelovens §§ 45 og 55.

2.1.2. Opgørelse af 160 timer i de seneste 4 afsluttede kalendermåneder

De seneste 4 afsluttede kalendermåneder regnes fra fraværets begyndelse. Det betyder, at en lønmodtager, der påbegynder en fraværsperiode f.eks. den 18. april 2025, skal have opgjort beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark ud fra kalendermånederne december 2024 og januar, februar og marts 2025. I disse 4 kalendermåneder skal der være mindst 160 indberettede timer i indkomstregistret, og de skal være fordelt således, at der i 3 af kalendermånederne er mindst 40 timer i hver måned.

Det følger af lovens § 27, stk. 2, at der ved opgørelse af de 160 timer kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har haft lønarbejde, har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for overgang til lønmodtagerarbejde, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor. Endvidere kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Opgørelse af, om beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, skal som udgangspunkt ske på baggrund af indberetninger om timer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

I bekendtgørelsens § 2, stk. 3, er fastsat, at hvis beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes alene på baggrund af timer med beskæftigelse i perioden, medregnes timer med arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor og syge- og barselsdagpenge. Dernæst kan medregnes timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond samt timer med udbetalt feriegodtgørelse.

2.1.2.1. Timer med lønarbejde - § 27, stk. 2, nr. 1

Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der vil således kunne medregnes timer, hvor lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, f.eks. under ferie, sygdom, barsel, barns første sygedag m.v.

Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der skal medregnes. Ved beskæftigelse, der i henhold til aftale eller gældende overenskomst anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere end normal arbejdstid, medregnes med 37 timer ugentligt, hvis der er indberettet 37 timer til indkomstregistret.

Løntimerne kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret for 4 måneders perioden.

Timer, der er indberettet for en periode, som går over flere kalendermåneder, skal fordeles forholdsmæssigt på kalendermånederne, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4. I disse tilfælde håndteres indberetningen sådan, at både beløb og timetal fordeles efter antal kalenderdage på de måneder, der er berørt af indberetningen. En indberetning, der har startdato 17. januar 2025 og slutdato 10. februar 2025, vil således blive fordelt med 15 dage i januar og 10 dage i februar. 60 pct. af timerne og indkomsten vil således blive henført til januar, mens 40 pct. henføres til februar.

Hvis der i indkomstregistret ikke er anført et timetal for en lønindtægt fra arbejdsgiveren, skal der for lønmodtagere med ukendt arbejdstid – f.eks. provisionslønnede – foretages omregning af indtægten til timer, som skal medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet. Som udgangspunkt vil der i løntimefeltet være sat et kryds, og feltet får teksten "Ingen forhold mellem løn og timer", når der er tale om lønmodtagere med ukendt arbejdstid. Omregningen skal ske ud fra samme beregningsmåde som i § 3, stk. 7, om ukendt arbejdstid i bekendtgørelse om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023. Det sker ved at lønnen fra arbejdsgiveren divideres med ATP-bekendtgørelsens timeløn, hvorved timetallet findes. Hvert år i begyndelsen af januar offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår. I 2025 er timefortjenesten 246,84 kr. for mænd og 222,92 kr. for kvinder.

Har arbejdsgiver reguleret lønnen eller f.eks. udbetalt tillæg eller bonus, skal der ikke foretages omregning af denne indtægt til timeantal, idet arbejdsgiver i disse tilfælde allerede har oplyst et timetal ved den tidligere lønindberetning. Som udgangspunkt vil der i løntimefeltet være registreret ”0” i disse situationer.

2.1.2.2. Timer med beskæftigelse i væsentligt omfang som selvstændig erhvervsdrivende - § 27, stk. 2, nr. 2

Timer, som lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 4 måneders perioden kan efter omstændighederne medregnes ved opgørelsen af kravet om 160 timers beskæftigelse. Det kræver, at lønmodtageren er overgået fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af 4 måneders perioden, og lønmodtager med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter lovens § 28.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen, at antallet af timer, der kan medregnes, som udgangspunkt er 18 ½ time pr. uge. Dog kan medregnes yderligere timer, såfremt timetallet i virksomheden kan dokumenteres af lønmodtageren.

Eksempel: Borger opfylder ikke beskæftigelseskravet med de indberettede timer i indkomstregistret. Borger kan dokumentere at have arbejdet som selvstændig i 22 timer ugentligt. Derfor medregnes 22 timer ugentligt i opgørelsen af beskæftigelseskravet som lønmodtager.

2.1.2.3. Sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven - § 27, stk. 2, nr. 3

Timer, hvor lønmodtager har modtaget sygedagpenge fra kommunen eller dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark i de 4 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Fra 1. juli 2014 har kommunerne og Udbetaling Danmark haft pligt til at indberette antallet af timer, hvor der er udbetalt henholdsvis sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven til indkomstregistret, jf. § 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 807 af 27. juni 2014 om indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.1.2.4. Arbejdsløshedsdagpenge - § 27, stk. 2, nr. 4

Timer, hvor lønmodtager har modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen i de 4 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1. Timer med G-dage kan ligeledes medregnes, idet disse timer i denne sammenhæng anses for at træde i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, som kan medregnes til beskæftigelseskravet.

2.1.2.5. Ferie med løn eller feriegodtgørelse - § 27, stk. 2, nr. 5

Timer, hvor en lønmodtager har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse i de 4 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1. Der skal alene medregnes perioder med feriegodtgørelse, hvis beskæftigelseskravet ikke kan opgøres på baggrund af de øvrige timer, som fremgår af lovens § 27, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Timer, hvor der er afholdt ferie med løn, vil som udgangspunkt fremgå af indkomstregistret som almindelige løntimer, og medregnes således allerede efter lovens § 27, stk. 2, nr. 1.

Borgeren skal dokumentere afholdelse af ferie og udbetaling af feriegodtgørelsen. Udbetalt ferie med løn og feriegodtgørelse m.v. skal ikke tælle som beskæftigelse, hvis feriepengene er udbetalt, uden at ferien er afholdt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om optjent ferie ud over 4 uger, eller feriepenge, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, og som udbetales efter reglerne i ferielovens kapitel 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024.

2.1.2.6. Godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond - § 27, stk. 2, nr. 6

Timer, for hvilke lønmodtager har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond i de 4 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond fremgår af indkomstregistret, men kan være forsinkede. Borgeren må i de situationer, hvor timer med udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond er afgørende for opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, fremkomme med dokumentation fra Lønmodtagernes Garantifond om de ventende udbetalinger.

2.1.2.7. Perioder/timer fra EU/EØS-land

Beskæftigelseskravet kan opfyldes gennem sammenlægning af beskæftigelse/perioder, dvs. medregning af timer/perioder, der er tilbagelagt efter reglerne i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller et land, som Danmark har en overenskomst om sammenlægning af perioder med. Sammenlægningsprincippet finder anvendelse, når det er nødvendigt for at opnå ret til ydelser, bevare eller generhverve denne ret efter en medlemsstats lovgivning efter 883/2004 EF-grundforordningens artikel 6, så der kan medregnes forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning.

Der kan dog ikke opnås ret til ydelser i en medlemsstat alene på beskæftigelsesperioder i en anden medlemsstat. Retten til dagpenge efter barselsloven fra Danmark forudsætter beskæftigelse i Danmark umiddelbart forud for fraværet.

Der henvises til afsnit 6 i vejledning nr. 9254 af 31. maj 2010, DEL V - VEJLEDNING OM BARSELDAGPENGE.

2.1.2.8. Andre indtægter, f.eks. kontanthjælp, uddannelsesydelse, ressourceforløbsydelse, efterløn, førtidspension m.v.

Timer, hvor en lønmodtager inden for 4 måneders perioden har modtaget offentlige ydelser, ud over de nævnte i lovens § 27, stk. 2, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

En lønmodtager, som under et jobafklaringsforløb modtager løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion på baggrund af den ressourceforløbsydelse, som lønmodtageren ville have været berettiget til, vil kunne medregne løntimerne, jf. lovens § 27, stk. 2, nr. 1.

2.1.2.9. Perioder med tabt arbejdsfortjeneste, plejevederlag, arbejdskonflikt samt udbetaling til den anden forælder - § 27, stk. 3

Efter lovens § 27, stk. 3, ses der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Endvidere ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt refusion, og fra perioder, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt. Ved overgang til sorgorlov efter lovens § 13 ses der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Disse perioder kan der ses bort fra ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis perioderne betyder, at beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, ikke kan opfyldes.

Har lønmodtageren således været omfattet af en arbejdskonflikt i en del af en kalendermåned, og det dermed betyder, at beskæftigelseskravet på mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der kunne ses bort fra denne kalendermåned, og måneden forud for de 4 afsluttede kalendermåneder kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Eller en forælder, der under pasning af sit syge barn i hjemmet har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1. januar 2021. Forud herfor har forælderen været i beskæftigelse på fuld tid i 37 timer om ugen i 1 år. Barnet afgår ved døden den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter lovens § 13. Der kan ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for forælderen ses bort fra hele perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kravet om aktuel beskæftigelse ved overgangen til sorgorlov er opfyldt, idet perioden med beskæftigelse umiddelbart forud for perioden på 4½ år med tabt arbejdsfortjeneste kan indgå i opgørelsen.

Det skal bemærkes, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, indgår også perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. dagældende § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, efter den dagældende § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, og perioder med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet efter den dagældende § 42 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023.

2.1.2.10. Særligt om løsarbejdere og vikarer

Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 100-15, at der ved løsarbejdere forstås personer med kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som regel er aftalt på forhånd. En løsarbejder betragtes kun som ansat i de perioder, hvor pågældende faktisk er i beskæftigelse hos arbejdsgiveren.

Når beskæftigelseskravet skal undersøges for vikarer/løsarbejdere, er det vigtigt at få fastslået, om pågældende på tidspunktet for fraværets start skal betragtes som værende i et løbende ansættelsesforhold eller ikke.

Det forhold, at lønmodtageren er ansat som vikar, kan ikke i sig selv føre til, at pågældende skal anses for at være løsarbejder. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering, hvor der blandt andet kan lægges vægt på oplysninger i ansættelseskontrakten, herunder om der er aftalt en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og om der er aftalt et opsigelsesvarsel. Der kan endvidere lægges vægt på, hvordan og for hvor lang tid fremtidigt arbejde planlægges, samt om arbejdsgiveren er forpligtet til at tilbyde vagter, og om vikaren har pligt til at tage vagter.

Det fremgår endvidere af principmeddelelse 100-15, at det forhold, at vikaren ikke var eller skulle have været på arbejde på første fraværsdag, ikke i sig selv kan begrunde, at beskæftigelseskravet ikke kan anses for opfyldt, når vikaren i øvrigt må anses for at være i et løbende ansættelsesforhold.

Løsarbejdere og vikarer, der ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, kan kun opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvis de er i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag, og har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes som dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2, jf. afsnit 2.2.

2.2. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have ret til arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser, der træder i stedet herfor, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2

Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan endvidere opfyldes, hvis personen ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barselsdagpenge.

Arbejdsløshedskassen skal oplyse Udbetaling Danmark om, hvorvidt en person ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 17-16 fastslået, at et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse skal have meldt sig ledig i arbejdsløshedskassen og stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet forud for fraværet for at være berettiget til barselsdagpenge. Der kan ikke stilles krav om, at personen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode efter barselsorlovens udløb.

For et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, som holder orlov fra et studie, følger det af principmeddelelse 17-16, at for at kunne opfylde beskæftigelseskravet i loven, skal den studerende melde sig ledig i arbejdsløshedskassen og stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet for at blive berettiget til barselsdagpenge. Det vil sige, at pågældende også skal tilmelde sig som arbejdssøgende hos jobcenteret.

Ankestyrelsen har i principmeddelelsen endvidere udtalt, at orloven fra studiet skal være reel, og at det er Udbetaling Danmark, der skal vurdere dette i forhold til uddannelsens opbygning og forløb. Orloven vil f.eks. være reel, hvis der er orlov i mere end et semester, eller hvis orloven afskærer den studerende fra at gå til eksamen ved semesterets udgang. Den studerende skal fremsende dokumentation fra uddannelsesstedet på, at personen holder orlov fra uddannelsesstedet, og dermed heller ikke er berettiget til SU under orloven.

Se afsnit 4.2. i forhold til tidspunktet for opfyldelse af beskæftigelseskravet.

2.3. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 3

En nyuddannet, som inden for den seneste måned før fraværets start har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har tidligst ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark fra den dag, hvor uddannelsen er afsluttet. Oplysning om, hvornår uddannelsen er afsluttet, kan fås ved henvendelse til den enkelte uddannelsesinstitution.

Det er uden betydning i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet, om den nyuddannede rent faktisk melder sig ind i en arbejdsløshedskasse.

Hvis barnet bliver født før afsluttet uddannelse, kan kvinden få ret til barselsdagpenge, såfremt hun opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 2. Se uddybning i afsnit 4.2.

Erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår

Erhvervsmæssige uddannelser, der giver ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår, anses for at opfylde kriteriet i § 27, stk. 1, nr. 3, om at være en erhvervsmæssig uddannelse. Det er ikke alle uddannelser, der giver ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår.

For at en uddannelse kan anses for erhvervsmæssig og give ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår, skal den berettige til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller være omfattet af lov om erhvervsuddannelser. De gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser anses ikke for erhvervsmæssige uddannelser i denne sammenhæng.

Ud over at en uddannelse skal være erhvervsmæssig, stilles også krav til uddannelsens varighed for at få ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår. Det er således en betingelse, at uddannelsen er normeret til og rent faktisk har varet mindst 18 måneder/3 semestre.

Der henvises til bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge og bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen med tilhørende vejledninger.

2.4. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at være elev i lønnet praktik, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 4

Bestemmelsen omfatter alle elever, der er i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

Elever fritages således for at opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, for at kunne modtage barselsdagpenge. Retten til barselsdagpenge består, selvom fraværsperioden fortsætter ud over praktikperioden og ind i en periode med undervisning.

For at opfylde beskæftigelseskravet skal der være tale om lønnet praktik. En elev, der påbegynder barselsorlov i en periode med praktikkompenserende uddannelse, opfylder derfor ikke beskæftigelseskravet. Se Ankestyrelsens principmeddelelse D-8-93, hvor en elev, der var under en praktikkompenserende uddannelse på Teknisk Skole, ikke havde ret til barselsdagpenge, idet den praktikkompenserende uddannelse ikke var omfattet af loven, og den uddannelsesydelse, som eleven modtog under den praktikkompenserende uddannelse, ikke kunne anses for indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er under ikke-lovregulerede uddannelser, men disse kan eventuelt opnå ret til barselsdagpenge, hvis betingelserne i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Udbetaling Danmark kan blandt andet hente oplysninger om hvilke uddannelser, der er lovregulerede i lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025 om institutioner for forberedende grunduddannelse og lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det skal dog bemærkes, at de allerfleste erhvervsuddannelser har praktik. Desuden vil der være nogle videregående uddannelser med praktik, som f.eks. lokomotivføreruddannelsen. Ud over de nævnte er der desuden nogle få praktikbaserede uddannelser som f.eks. søfartsuddannelsen.

Evt. tvivlsspørgsmål om elever og lønnet praktik kan afklares ved at kontakte Børne- og Undervisningsministeriet.

2.5. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 5

En lønmodtager, der er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, for at kunne opnå ret til dagpenge efter loven.

Det blev indført i forbindelse med førtids- og pensionsreformen i 2013 for at sikre, at omlægningen af fleksjobordningen, hvorefter den ansatte i fleksjob alene modtager løn for de faktiske udførte arbejdstimer, ikke vil afskære personer i de nye fleksjob for at opfylde betingelserne for ret til dagpenge efter barselsloven. Derved blev sikret, at personer, der er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ansættelsen er under 9,15 timer om ugen, har ret til dagpenge efter barselsloven.

Bemærk at en person, der er ansat i fleksjob efter den gamle fleksjobordning, skal opfylde beskæftigelseskravet for lønmodtagere i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, for at opnå ret til dagpenge efter barselsloven.

3. Beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende

3.1. Opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændig virksomhed, jf. lovens § 28, stk. 1 og 2

Selvstændige erhvervsdrivende har efter lovens § 28, stk. 1, ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis den selvstændige inden for de sidste 12 måneder før fraværet har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværsperioden. Dvs. at den selvstændige erhvervsdrivende (i gennemsnit) har arbejdet mindst 18½ time ugentligt i virksomheden.

Når beskæftigelseskravet for selvstændige skal undersøges, er udgangspunktet, at Udbetaling Danmark ikke skal foretage nogen dyberegående kontrol, men tage udgangspunkt i den selvstændiges egne oplysninger. Er der konkrete forhold, som kan give anledning til tvivl, kan de undersøges nærmere.

Udbetaling Danmark kan i den forbindelse forlange, at den selvstændige erhvervsdrivende afgiver oplysninger, som sandsynliggør, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Som dokumentation kan f.eks. fremlægges udskrifter fra toldmyndighederne, der viser momsbevægelserne i det seneste år, eller eventuelt driftsregnskaber, hvoraf fremgår, at der har været en væsentlig økonomisk aktivitet i virksomheden. Har der kun været en ringe omsætning i virksomheden, kan den selvstændige ved fremlæggelse af anden dokumentation godtgøre, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Endvidere kan der til vurdering af virksomheden indhentes oplysninger om f.eks. åbningstider og udgifterne ved virksomheden.

Har den selvstændige erhvervsdrivende drevet virksomhed i mindre end 6 måneder forud for fraværsperiodens begyndelse, medregnes perioder i de seneste 6 måneder forud for første fraværsdag med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter lovens 28, stk. 1, er opfyldt, ses der efter lovens § 28, stk. 2, bort fra perioder på indtil 2 år, hvor

– der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

– der efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende,

– der efter barselslovens § 13 er ydet barselsdagpenge til forældre under sorgorlov, eller

– der efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn, jf. lovens § 28, stk. 2, 1. pkt.

Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020. Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021. For en selvstændig erhvervsdrivende, der i løbet af perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter § 57, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der også ved vurderingen helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021. Ved overgang til sorgorlov efter lovens § 13 ses der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. F.eks. en forælder, der under pasning af sit syge barn i hjemmet har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1. januar 2021. Forud herfor har forælderen været selvstændig erhvervsdrivende i 1 år. Barnet afgår ved døden den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter lovens § 13. Der kan ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for forælderen ses bort fra hele perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Perioden med selvstændig virksomhed umiddelbart forud for perioden på 4½ år med tabt arbejdsfortjeneste kan således indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021, og fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021 skal ses i lyset af udbruddet af covid-19 i Danmark.

Det skal bemærkes, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, indgår også perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. dagældende § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, efter den dagældende § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, og perioder med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet efter den dagældende § 42 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023.

3.2. Opfyldelse af beskæftigelseskravet for personer, der får tilskud til selvstændig virksomhed, jf. lovens § 28, stk. 3

En selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud fra kommunen til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 28, stk. 1, for at kunne opnå ret til dagpenge efter loven.

Bestemmelsen skal sikre, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, og som er tilkendt støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende fra den 1. januar 2013, også kan opnå ret til barselsdagpenge. En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselsloven.

4. Beskæftigelseskravet i særlige situationer

4.1. Tidspunktet, hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldt

For forældre til et barn, der er født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, skal forælderen efter lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., opfylde beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor fraværet starter, dvs. ved påbegyndelse af den enkelte fraværsperiode. For forældre til et barn, der er født før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse, se herom kapitel 4.2. i vejledning nr. 10066 af 29. december 2020 om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.

Det betyder, at f.eks. en mor, der ikke opfylder beskæftigelseskravet på fødselstidspunktet, og dermed ikke får ret til de 10 ugers barselsdagpenge i den første fraværsperiode efter § 7, alligevel kan få ret til efterfølgende fravær efter § 9 med ret til barselsdagpenge efter § 21, hvis hun opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor orloven efter § 9 påbegyndes.

Eksempel

Moren er selvstændig. Hun har ikke arbejdet den seneste måned inden barslen, og opfylder dermed ikke beskæftigelseskravet som selvstændig, selvom hun inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder. Hun kan derfor ikke holde de første 10 ugers barsel med barselsdagpenge. Men hvis hun inden de første 52 uger efter barnets fødsel genoptager arbejdet, og når at have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet, kan hun helt eller delvist nå at holde sine 14 ugers orlov, jf. § 21, stk. 1, samt evt. uger, som er overdraget fra far eller medmor med ret til barselsdagpenge.

For forældre til et barn, der er født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, gælder det, at når en forælder først har holdt orlov med ret til barselsdagpenge - dvs. at forælderen allerede har opfyldt beskæftigelseskravet én gang ved starten af den afholdte fraværsperiode - er beskæftigelseskravet dog også opfyldt for efterfølgende fraværsperioder indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, hvis forælderen stadig er dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis forældrene f.eks. er selvstændige og ønsker at afholde barsel skiftevis i mindre perioder, betyder bestemmelsen, at de ikke ved starten af hver ny fraværsperiode skal opfylde kravet om at have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet – hvilket med løbende mindre barselsperioder ville kunne være svært.

Så længe forælderen stadig er i den personkreds, der har ret til barselsdagpenge - dvs. dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende - er beskæftigelseskravet også opfyldt for resten af den orlov, der påbegyndes inden for det første år efter fødslen. Det gælder også, hvis forælderen undervejs f.eks. er skiftet fra at være selvstændig til at være lønmodtager.

Dvs. at for en forælder, som f.eks. skifter status fra at være dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse til at være lønmodtager i ansættelse, vil beskæftigelseskravet anses for opfyldt ved påbegyndelse af senere fraværsperioder inden for det første år.

Hvis en forælder inden for det første år har haft en periode uden barselsdagpenge og igen får ret til barselsdagpenge efter lovens § 29, stk. 1, 2. pkt., sker beregningen af barselsdagpengene ud fra den første fraværsdag i den nye barselsperiode. Hvis forælderen f.eks. ikke længere er i beskæftigelse, men nu ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis forælderen ikke var på barsel, udbetales barselsdagpengene med den sats, personen kunne have fået i arbejdsløshedsdagpenge. Hvis forælderen f.eks. var selvstændig og er blevet lønmodtager, sker beregningen efter beregningsreglerne for lønmodtagere.

For en lønmodtager, der har afbrudt en fraværsperiode, og som inden for en kort periode efter afbrydelsen, på ny påbegynder barselsfravær, beregnes barselsdagpengene dog på grundlag af samme timetal og timefortjeneste som i seneste forløb med barselsdagpenge, hvis lønmodtageren ikke har fået løn fra aktuelle arbejdsgiver under afbrydelsen, jf. § 9 i bekendtgørelsen om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

En social forælder eller et nærtstående familiemedlem til et barn, der er født den 1. maj 2024 eller senere, som afholder overdraget eller tildelt fravær, og som har opfyldt beskæftigelseskravet én gang ved starten af en fraværsperiode, anses ligeledes for at opfylde beskæftigelseskravet ved efterfølgende fraværsperioder, der påbegyndes indtil et år efter barnets fødsel eller modtagelse, hvis den sociale forælder eller det nærtstående familiemedlem fortsat er dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende. Det betyder, at en social forælder eller et nærtstående familiemedlem til et barn, der er født den 1. maj 2024 eller senere, på samme måde som retlige forældre har mulighed for at kunne holde det overdragede og tildelte fravær fleksibelt uden at skulle opfylde beskæftigelseskravet igen.

Det fremgår af lovens § 29, stk. 1, 3. og 4. pkt., at overgang fra orlov efter §§ 6 – 9, § 14 a, stk. 1, eller en fraværsperiode efter § 26 til sorgorlov efter § 13 ikke anses for en ny fraværsperiode. Det samme gælder for overgang fra sorgorlov efter § 13 til orlov efter §§ 6 – 9, § 14 a, stk. 1, eller en fraværsperiode efter § 26.

Det betyder, at forældre, der allerede er på orlov efter §§ 6 – 9, § 14 a, stk. 1, eller fravær efter § 26 med ret til barselsdagpenge, kan overgå til sorgorlov efter § 13 uden at skulle opfylde betingelserne for ret til barselsdagpenge på ny, herunder beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28. Tilsvarende gælder i den omvendte situation, hvor forældre, der er på sorgorlov efter § 13 med ret til barselsdagpenge, kan overgå til anden orlov efter §§ 6 – 9, § 14 a, stk. 1, eller fravær efter § 26. Forældre, der allerede er på orlov med ret til barselsdagpenge vedrørende ét barn, vil således fortsat have ret til barselsdagpenge ved overgang fra denne orlov til sorgorlov vedrørende et andet barn eller ved overgang fra sorgorlov vedrørende ét barn til anden orlov vedrørende et andet barn. Det bemærkes, at da der ikke er tale om en ny fraværsperiode ved overgang fra f.eks. forældreorlov efter § 9 vedrørende ét barn til sorgorlov vedrørende et andet barn, vil der ved overgangen ikke skulle ske en ny beregning af barselsdagpenge efter lovens § 33.

Det er en betingelse efter § 29, stk. 1, 3. og 4. pkt., at påbegyndelse af sorgorlov efter § 13 sker i forlængelse af anden orlov efter barselsloven med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende skal påbegyndelse af anden orlov efter barselsloven, også ske i forlængelse af sorgorlov efter § 13.

Bestemmelsen gælder således ikke forældre, der f.eks. under fravær efter § 13 genoptager arbejdet på fuld tid i mere end én uge, og som efterfølgende går tilbage til orlov efter § 13. I denne situation skal beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge på ny være opfyldt ved påbegyndelse af en periode med sorgorlov på et senere tidspunkt, da arbejde i mere end én hel uge anses for afbrydelse af orloven.

4.1.1. En forælder, der efter fraværets begyndelse opfylder kravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 2

En forælder har også ret til barselsdagpenge, når forælderen efter fraværets begyndelse opfylder kravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 2, om at være dagpengeberettiget efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovens § 29, stk. 2.

Denne bestemmelse har betydning for de personer, der bliver forældre før afslutningen af deres uddannelse, og som inden for den almindelige orlovsafholdelsesperiode på 1 år efter fødslen eller adoptionen opfylder beskæftigelseskravet om at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor. Bestemmelsen kan også have betydning for andre personer, hvis de efter fødslen eller adoptionen – men inden udløbet af orlovsafholdelsesperioden på 1 år efter fødslen eller adoptionen – opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 2. Der kan f.eks. være tale om personer, der vender hjem fra udlandet, og som kan dokumentere, at de ville være indtrådt i retten til arbejdsløshedsdagpenge, hvis de ikke havde haft ret til fravær efter barselsloven.

Særligt vedrørende nyuddannede følger det af Ankestyrelsens principmeddelelse 14-14, at en nyuddannet kvinde, som har født før hun afsluttede sin uddannelse, kan opnå ret til barselsdagpenge efter fraværets påbegyndelse (dvs. efter fødslen), hvis hun opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at hun har ret til barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor hun ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barselsdagpenge efter barselsloven.

For så vidt angår en nyuddannet kvindes opfyldelse af beskæftigelseskravet i relation til § 27, stk. 1, nr. 3, skal det bemærkes, at en nyuddannet kvinde, der starter en fraværsperiode inden for 1 måned efter, at hendes uddannelse er afsluttet, kan opfylde beskæftigelseskravet i nr. 3. Det kan både være, hvis hun inden for den seneste måned inden fødslen har afsluttet sin uddannelse, og det kan være fravær efter § 9 med ret til barselsdagpenge efter § 21, fordi hun opfylder beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, nr. 3, på det tidspunkt, hvor orloven efter § 9 påbegyndes.

Ved udskudt orlov skal beskæftigelseskravet også være opfyldt på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes. Reglerne om udskudt orlov er nærmere beskrevet i vejledning om ret til fravær med barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022.

4.2. Når kvinden må ophøre med at arbejde inden 4 uger før fødslen

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, medregnes perioder, hvor kvinden på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med at arbejde inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse er skønnet nødvendigt at skåne kvinden for arbejde, jf. lovens § 29, stk. 3. Se Ankestyrelsens principmeddelelse D-3-06, hvor en kvinde, der var lønmodtager, og som blev sygemeldt på grund af bækkenløsning, opfyldte de helbredsmæssige betingelser for ret til barselsdagpenge inden 4-ugersperioden før forventet fødsel, idet det efter en lægelig bedømmelse skønnedes, at graviditeten havde et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse ville medføre risiko for hendes helbred. Den periode, hvor det efter en lægelig bedømmelse skønnedes, at lønmodtageren på grund af bækkenløsning havde været afskåret fra at arbejde, skulle medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.

---

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 30. juni 2025

Mie Skovbæk Mortensen

/ Pernille Brandstrup