Vejledning om behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i tillægsprotokollen af 18. december 1997 til den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte.

Folketinget vedtog den 17. april 2001 et forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf mv., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love (lov nr. 280 af 25. april 2001). Sigtet med lovforslaget var bl.a. at gennemføre de ændringer i lov om international fuldbyrdelse af straf mv., som var nødvendige for, at Danmark kunne ratificere tillægsprotokollen af 18. december 1997 (i det følgende benævnt ”tillægsprotokollen”) til den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte (i det følgende benævnt ”konventionen”). Vedtagelsen af lovforslaget, som sætter tillægsprotokollens bestemmelser i kraft her i landet pr. 1. maj 2001, indebar i øvrigt, at Folketinget gav samtykke til Danmarks ratifikation af tillægsprotokollen.

Tillægsprotokollen, der vedlægges som bilag 1, er ratificeret af Danmark den 10. september 2001 og trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 2002. En oversigt over de lande, der indtil videre har tiltrådt tillægsprotokollen, samt de afgivne erklæringer, vedlægges som henholdsvis bilag 2 og 3.

Justitsministeriet har i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten og Politimesterforeningen i Danmark udarbejdet denne vejledning om behandlingen af sager om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i tillægsprotokollen, der i modsætning til konventionen omfatter sager, hvor domfældte ikke har samtykket i overførelsen.

Det bemærkes, at vejledningen ikke finder anvendelse på behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger i forholdet mellem de nordiske lande, som sker efter reglerne i lov om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. og det i tilslutning hertil udsendte cirkulære nr. 220 af 16. december 1963, som ændret ved cirkulære nr. 148 af 3. august 1994, om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv.

Tillægsprotokollen indeholder en præambel og ni artikler.

Efter artikel 1 anvendes konventionens bestemmelser i forbindelse med anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter tillægsprotokollen, i det omfang disse bestemmelser er forenelige med bestemmelserne i tillægsprotokollen. Konventionens regler om fremsendelse af anmodninger og om anmodningernes indhold vil således i vidt omfang finde anvendelse i forhold til anmodninger, der fremsættes i medfør af tillægsprotokollen.

2.1. Tillægsprotokollens anvendelsesområde

I lighed med konventionen omfatter tillægsprotokollen overførelsen af fuldbyrdelsen af enhver straf eller anden foranstaltning, som er fastsat af en domstol, og som indebærer frihedsberøvelse i begrænset eller ubegrænset tid, pålagt på grund af en strafbar handling.

Det vil sædvanligvis være en forudsætning for overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge efter såvel konventionen som tillægsprotokollen, at den dømte på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen om overførelse fortsat mangler at udstå mindst seks måneder af retsfølgen, eller at retsfølgen er tidsubestemt, jf. dog konventionens artikel 3, stk. 2, hvorefter der i særlige tilfælde kan meddeles samtykke til en overførelse, selv om den tid, som den dømte mangler at udstå, er kortere end seks måneder.

Det er ligeledes en forudsætning for overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge, at den handling eller undladelse, som har foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelseslandets lovgivning eller ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på fuldbyrdelsesstatens eget område, jf. herved konventionen artikel 3, stk. 1, litra e).

Tillægsprotokollen finder anvendelse i følgende tilfælde:

• Hvis en person har unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge ved at flygte fra domslandet til det land, hvor den pågældende er statsborger.

• Hvis den dømte person efter fuldbyrdelse af en frihedsstraf skal udvises eller udsendes af domslandet.

Begrebet ”statsborger” er i vidt omfang nærmere defineret i de erklæringer, som de enkelte lande har afgivet i forbindelse med ratifikationen af konventionen.

I modsætning til konventionens regler er det efter tillægsprotokollen ikke en betingelse for overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge, at den dømte person har givet samtykke til overførelsen.

2.1.1. Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i tilfælde, hvor den dømte person har unddraget sig fuldbyrdelsen.

Artikel 2 fastsætter bestemmelser om overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i tilfælde, hvor den dømte person unddrager sig fuldbyrdelsen af en idømt retsfølge ved at flygte fra domslandet.

Efter artikel 2, stk. 1, kan domslandet anmode det land, hvor den dømte er statsborger, om at overtage fuldbyrdelsen af straffen, hvis den dømte ved at flygte til sit hjemland (fuldbyrdelseslandet) forsøger at unddrage sig fuldbyrdelse eller fortsat fuldbyrdelse af en i domslandet idømt straf mv. Fuldbyrdelseslandet is i intet tilfælde forpligtet til at imødekomme en anmodning om at overtage fuldbyrdelsen af retsfølgen.

Efter § 1 i lov om international fuldbyrdelse af straf mv. kan udenlandske afgørelser om straf mv. fuldbyrdes her i landet, og danske afgørelser om straf mv. fuldbyrdes i udlandet. Loven regulerer ikke fuldbyrdelsen af afgørelser, der er omfattet af lov nr. 214 af 31. maj 1963 med senere ændringer om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om international fuldbyrdelse af straf mv., at afgørelser, som er omfattet af konventionen og tillægsprotokollen, kan fuldbyrdes efter reglerne i konventionen og tillægsprotokollen.

Ifølge lovens § 3, stk. 1, fastlægges begrebet statsborger for Danmarks vedkommende som personer, som har dansk indfødsret eller fast bopæl her i landet.

Efter § 3, stk. 2, fuldbyrdes udenlandske afgørelser her i landet som udgangspunkt efter reglerne i konventionens artikel 11 om omsætning af retsfølgen. Hvis en udenlandsk afgørelse om straf mv. skal fuldbyrdes her i landet efter reglerne om omsætning af retsfølgen, skal den udenlandske retsfølge ved en domstolsafgørelse i Danmark omsættes til en retsfølge, der pålægges efter dansk lovgivning og strafudmålingspraksis for den pågældende overtrædelse. Ved omsætning af retsfølgen er den kompetente danske domstol bundet af den udenlandske domstols bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder, og der kan ikke ske en forværring af den dømte persons strafferetlige stilling.

Hvis det ellers ikke er muligt at få en domfældt overført her til landet, følger det af § 3, stk. 3, at der kan træffes bestemmelse om, at fuldbyrdelsen skal ske efter reglerne i konventionens artikel 10 om fortsat fuldbyrdelse. Hvis en afgørelse skal fuldbyrdes her i landet efter reglerne om fortsat fuldbyrdelse, skal der ved en dansk domstol træffes afgørelse om tilpasning af den udenlandske afgørelse, således at der i Danmark fastsættes en retsfølge, der i videst muligt omfang svarer til den udenlandske afgørelse uden dog at overskride den relevante maksimumstraf i dansk lovgivning.

4.1. Generelt

Afgørelse om meddelelse af samtykke til overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge efter konventionens og tillægsprotokollens regler, herunder om vilkårene for et sådant samtykke, træffes af Justitsministeriet, jf. lov om international fuldbyrdelse af straf mv. § 2, stk. 2.

Indhentelse og videregivelse af oplysninger som led i behandlingen af sager om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger sker i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

Anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger samt svar herpå skal efter konventionens artikel 5, stk. 1, være skriftlige. Konventionens artikel 17, stk. 1-3, indeholder i øvrigt nærmere regler om det sprog, der skal anvendes i forbindelse med behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i konventionen og tillægsprotokollen. Bestemmelserne suppleres af erklæringer afgivet af de enkelte lande i forbindelse med ratifikationen af konventionen.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen af konventionen erklæret, at anmodninger og ledsagende oplysninger, der fremsættes over for Danmark, skal være ledsaget af oversættelser til dansk, engelsk, fransk, norsk, svensk eller tysk.

I forbindelse med modtagelsen af udenlandske anmodninger vil Justitsministeriet påse, at de fornødne oversættelser foreligger. I det omfang der måtte være behov for yderligere oversættelser, tilvejebringes sådanne oversættelser ved vedkommende politimesters foranstaltning.

Ved fremsættelse af anmodninger over for udenlandske myndigheder tilvejebringer Justitsministeriet de fornødne oversættelser af det relevante materiale.

Bortset fra genpart af den relevante dom og de relevante retsregler, behøver dokumenter, som fremsendes i overensstemmelse med konventionen og tillægsprotokollen, ikke at være bekræftede, jf. konventionens artikel 17, stk. 4.

Det bemærkes, at en anmodning om overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge uden domfældtes samtykke kan fremsættes over for fuldbyrdelseslandet, selv om det pågældende land ikke har tiltrådt tillægsprotokollen. Den Europæiske Konvention af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkninger indeholder således regler, der efter omstændighederne ligeledes vil kunne danne grundlag for en anmodning om overførelse af fuldbyrdelsen i et tilfælde, hvor den domfældte har unddraget sig fuldbyrdelsen i domslandet, ligesom flere lande har mulighed for at overtage fuldbyrdelsen af en udenlandsk dom om straf mv., selv om det pågældende land ikke har tiltrådt relevante internationale konventioner.

I de tilfælde, hvor den dømte skal overføres från domslandet til fuldbyrdelseslandet, træffes nærmere aftale om overførelsens praktiske gennemførelse direkte mellem vedkommende politimester og den relevante udenlandske myndighed – eventuelt via Rigspolitichefen.

Overførelsen forudsættes sædvanligvis at ske ved, at den dømte afhentes i domslandet og ledsages til fuldbyrdelseslandet ved fuldbyrdelseslandets foranstaltning. Fuldbyrdelseslandet tilvejebringer i den forbindelse de nødvendige transit-tilladelser efter konventionens artikel 16. Anmodning om transit-tilladelse fremsættes om nødvendigt af vedkommende politimester via Justitsministeriet.

Overtagelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge har den virkning, at fuldbyrdelsen af retsfølgen suspenderes i domslandet, som i øvrigt ikke længere må fuldbyrde retsfølgen, hvis fuldbyrdelseslandet anser udståelsen af retsfølgen for at være afsluttet, jf. i det hele konventionens artikel 8.

Efter konventionens artikel 9, stk. 1, nr. 3, skal fuldbyrdelsen af retsfølgen efter overførelsen ske efter fuldbyrdelseslandets lovgivning. Det er således danske regler om prøveløsladelse, benådning mv., som finder anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelsen af udenlandske afgørelser her i landet.

Såvel domslandet som fuldbyrdelseslandet kan i øvrigt meddele benådning, amnesti eller formildelse af retsfølgen i overensstemmelse med national ret, jf. konventionens artikel 12, mens alene domslandet ifølge konventionens artikel 13 har retten til at træffe afgørelse i forbindelse med en fornyet prøvelse af den oprindelige dom.

Efter konventionens artikel 14 skal fuldbyrdelseslandet afslutte fuldbyrdelsen af retsfølgen, når det af domslandet underrettes om en beslutning eller foranstaltning, som indebærer, at retsfølgen ikke længere kan fuldbyrdes.

Fuldbyrdelseslandet skal ifølge konventionens artikel 15 forsyne domslandet med oplysninger vedrørende fuldbyrdelsen af retsfølgen,

• når det anser fuldbyrdelsen af retsfølgen for at være afsluttet,

• hvis den dømte person er flygtet, før fuldbyrdelsen af retsfølgen er afsluttet, eller

• hvis domslandet anmoder om en særlig redegørelse.

Sådanne oplysninger sendes i de tilfælde, hvor Danmark har overtaget fuldbyrdelsen af en udenlandsk retsfølge, til Justitsministeriet ved vedkommende politimesters eller Direktoratet for Kriminalforsorgens foranstaltning, hvorefter Justitsministeriet videresender oplysningerne til den relevante udenlandske myndighed.

I det omfang Justitsministeriet modtager oplysninger från udenlandske myndigheder om fuldbyrdelsen af en dansk retsfølge i udlandet, videresender ministeriet disse oplysninger til vedkommende politimester og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Omkostninger, som pådrages ved anvendelsen af konventionen og tillægsprotokollen, skal bæres af fuldbyrdelseslandet, undtagen hvor omkostningerne udelukkende er pådraget på domslandets territorium, jf. herved konventionens artikel 17, stk. 5.

Spørgsmål om behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger kan rettes til Det Internationale Kontor i Justitsministeriet, der ligeledes kan være behjælpelig med oplysninger om, hvilke lande der har ratificeret tillægsprotokollen, samt om hvilke forbehold og erklæringer de pågældende lande måtte have afgivet i den forbindelse. Sådanne oplysninger vil imidlertid også kunne findes på Europarådets hjemmeside, hvis adresse er http://conventions.coe.int.

Justitsministeriet, den 2. december 2003

Thorkild Foged

Præambel

Europarådets medlemsstater og andre stater, som undertegner denne protokol,

ønsker at lette anvendelsen af konventionen om overførelse af domfældte, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 21. marts 1983 (i det følgende betegnet »konventionen«), og især at forfølge sit anerkendte mål om at øge retfærdigheden og dømte personers resocialisering;

er klar over, at mange stater ikke kan udlevere deres egne statsborgere;

anser det for ønskeligt at udvide konventionen i visse henseender,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1. Almindelige bestemmelser

1. De ord og udtryk, der anvendes i denne protokol, har den i konventionen anvendte betydning.

2. Konventionens bestemmelser gælder i det omfang, de er forenelige med bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 2. Personer, der er flygtet fra domslandet

1. Hvis en statsborger från en kontraherende stat, som er blevet idømt en retsfølge i en anden kontraherende stat som led i en retskraftig dom, søger at unddrage sig fuldbyrdelse eller fortsat fuldbyrdelse af retsfølgen i domslandet ved at flygte til den førstnævnte stat, inden den pågældende har udstået retsfølgen, kan domslandet anmode den anden kontraherende stat om at overtage fuldbyrdelsen af retsfølgen.

2. På domslandets anmodning kan fuldbyrdelseslandet, før de dokumenter, der skal vedlægges anmodningen, ankommer, eller før der er truffet afgørelse om anmodningen, anholde den dømte person eller træffe enhver anden foranstaltning for at sikre, at den pågældende forbliver på dets område, indtil der er truffet afgørelse om anmodningen. Anmodninger om midlertidige foranstaltninger skal omfatte de i konventionens artikel 4, stk. 3, nævnte oplysninger. Den dømte persons strafferetlige stilling må ikke forværres som følge af, at den pågældende har været varetægtsfængslet i medfør af dette stykke.

3. Overførelse af fuldbyrdelse af retsfølgen kan ikke betinges af, at den dømte person samtykker heri.

Artikel 2, stk. 2, indebærer, at fuldbyrdelseslandet, før de dokumenter, der skal ledsage anmodningen om overførelse af fuldbyrdelsen, er modtaget, eller før der er truffet afgørelse om anmodningen, efter anmodning från domslandet kan anholde eller varetægtsfængsle mv. den dømte person for at sikre den pågældendes tilstedeværelse, indtil der er truffet afgørelse i anledning af anmodningen. En eventuel varetægtsfængsling må ikke forværre den dømte persons strafferetlige stilling.

Overførelse af fuldbyrdelsen kan efter artikel 2, stk. 3, ikke gøres betinget af, at den dømte giver samtykke til overførelsen.

2.1.2. Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i tilfælde, hvor den dømte person skal udvises eller udsendes.

Artikel 3 omhandler de tilfælde, hvor der er spørgsmål om at overføre fuldbyrdelsen af en retsfølge i forhold til en person, som skal udvises eller udsendes af domslandet.

Efter artikel 3, stk. 1, kan fuldbyrdelseslandet efter anmodning från domslandet give samtykke til overførelse af en domfældt uden samtykke från den pågældende, når den idømte retsfølge eller en administrativ afgørelse i tilknytning hertil medfører udvisning eller udsendelse eller anden foranstaltning med den virkning, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den pågældende løslades från fængslet. Fuldbyrdelseslandet er i intet tilfælde forpligtet til at imødekomme en anmodning om overførelse af fuldbyrdelsen.

Det følger dog af artikel 3, stk. 2, at fuldbyrdelseslandet ikke må give samtykke til overførelsen uden forinden at have inddraget den domfældtes mening. Bestemmelsen tager bl.a. sigte på, at den domfældte kan få lejlighed til at give sin mening til kende i tilfælde, hvor den pågældende er statsborger i flere lande, eller hvor den pågældende er statsborger i ét land og har fast bopæl i et andet land.

Artikel 3, stk. 3, fastlægger, hvilke dokumenter der skal ledsage domslandets anmodning om overførelse.

Efter artikel 3, stk. 4 og 5, er hovedreglen, at den domfældte i fuldbyrdelseslandet ikke må strafforfølges for andre handlinger begået før overførelsen end den, som den aktuelle fuldbyrdelse bygger på (specialitetsreglen).

Artikel 3, stk. 6, indebærer, at de kontraherende stater har mulighed for at tage forbehold over for pligten til at kunne overtage fuldbyrdelsen af en retsfølge efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i artikel 3.

2.2. Øvrige bestemmelser

Artikel 4 – 9 indeholder bl.a. regler om tillægsprotokollens ikrafttræden.

I henhold til lovens § 6 indbringes sager, som skal afgøres af en domstol her i landet, af anklagemyndigheden for byretten på det sted, hvor den pågældende bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet, træffer Justitsministeriet bestemmelse om, hvilken byret der skal behandle sagen.

Efter § 7 finder retsplejelovens regler om straffesagers behandling anvendelse, medmindre loven, konventionen eller tillægsprotokollen indeholder modstående regler. Der beskikkes i øvrigt en forsvarer for den sigtede, jf. herved § 7, stk. 3.

Det følger af § 8, at retten kan træffe bestemmelse om varetægtsfængsling af den domfældte med henblik på at sikre den pågældendes tilstedeværelse og muligheden for, at straffen umiddelbart kan fuldbyrdes.

For Danmarks vedkommende er det i øvrigt ikke ubetinget en forudsætning, at overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge sker fra eller til et land, der har tiltrådt konventionen og tillægsprotokollen, når blot overførelsen sker efter konventionens og tillægsprotokollens regler.

4.2. Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge, som er idømt i Danmark

4.2.1. Personer, der har unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge

Hvis en domfældt har unddraget sig fuldbyrdelsen eller den fortsatte fuldbyrdelse af en retsfølge, der er idømt her i landet, og den pågældende befinder sig i det land, hvor han eller hun er statsborger, kan den politimester, som har varetaget straffesagen, anmode Justitsministeriet om at rette henvendelse til det pågældende land med henblik på, at dette land overtager fuldbyrdelsen af retsfølgen. Politimesteren overvejer i den forbindelse tillige, om der er grundlag for efter tillægsprotokollens artikel 2, stk. 2, at fremsætte anmodning om midlertidige foranstaltninger.

Med henblik på videregivelse til de relevante udenlandske myndigheder skal henvendelsen til Justitsministeriet være vedlagt følgende oplysninger og dokumenter, der om nødvendigt tilvejebringes fra relevante myndigheder, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen, ved politimesterens foranstaltning:

a. Den dømtes navn, fødselsdato og fødested.

b. Den dømtes adresse, hvis en sådan forefindes, i fuldbyrdelseslandet.

c. Tilgængelige oplysninger om den dømtes tilknytning til fuldbyrdelseslandet.

d. En meddelelse om de gerninger, for hvilke retsfølgen er idømt.

e. En bekræftet genpart af dommen og de relevante lovbestemmelser.

f. En meddelelse om retsfølgens art og længde samt tidspunktet for fuldbyrdelsens påbegyndelse.

g. En udtalelse om, hvor stor en del af straffen, som allerede er udstået, herunder oplysninger om eventuel varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre oplysninger af betydning for dommens fuldbyrdelse.

h. Eventuelle medicinske eller sociale oplysninger om den dømte person.

På baggrund af de modtagne oplysninger træffer Justitsministeriet afgørelse om, hvorvidt der over for den domfældtes hjemland er grundlag for at fremsætte anmodning om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølgen og – i relevante tilfælde – om midlertidige foranstaltninger efter tillægsprotokollens artikel 2, stk. 2.

Justitsministeriet underretter politimesteren om Justitsministeriets afgørelse. Hvis Justitsministeriet finder grundlag for at anmode det pågældende land om at overtage fuldbyrdelsen af retsfølgen, vil Justitsministeriet som udgangspunkt samtidig være indstillet på at give samtykke til, at overførelsen sker efter reglerne i konventionens artikel 11 om omsætning af retsfølgen.

Justitsministeriet underretter politimesteren om hjemlandets afgørelse.

4.2.2. Personer, som skal udvises eller udsendes

Hvis der er truffet afgørelse om udvisning eller udsendelse af en person, som er idømt en frihedsberøvende foranstaltning her i landet, kan den politimester, der har varetaget straffesagen, på foranledning af eller efter forudgående høring af Direktoratet for Kriminalforsorgen anmode Justitsministeriet om at rette henvendelse til det land, hvor den pågældende er statsborger eller har fast bopæl, med henblik på, at den domfældte overføres til fuldbyrdelse af retsfølgen i dette land.

Forinden der rettes henvendelse til Justitsministeriet, bør politimesteren påse, at den domfældtes fortsatte tilstedeværelse her i landet ikke er påkrævet, f.eks. med henblik på efterforskningen og retsforfølgningen af konkrete straffesager.

Med henblik på videregivelse til de relevante udenlandske myndigheder skal henvendelsen til Justitsministeriet være vedlagt følgende oplysninger og dokumenter, der om nødvendigt tilvejebringes fra relevante myndigheder, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen, ved politimesterens foranstaltning:

a. Den dømtes navn, fødselsdato og fødested.

b. Den dømtes adresse, hvis en sådan forefindes, i fuldbyrdelseslandet.

c. Tilgængelige oplysninger om den dømtes tilknytning til fuldbyrdelseslandet.

d. En meddelelse om de gerninger, for hvilke retsfølgen er idømt.

e. En bekræftet genpart af dommen og de relevante lovbestemmelser.

f. En meddelelse om retsfølgens art og længde samt tidspunktet for fuldbyrdelsens påbegyndelse.

g. En udtalelse om, hvor stor en del af straffen, som allerede er udstået, herunder oplysninger om eventuel varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre oplysninger af betydning for dommens fuldbyrdelse.

h. Eventuelle medicinske eller sociale oplysninger om den dømte person.

Efter tillægsprotokollen er det ikke en forudsætning for overførelsen, at den dømte person giver samtykke hertil. Det følger imidlertid af tillægsprotokollen, at fuldbyrdelseslandet skal inddrage den pågældendes mening i forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt fuldbyrdelseslandet skal give samtykke til overførelsen. På denne baggrund skal henvendelsen til Justitsministeriet ligeledes være ledsaget af en erklæring, som redegør for den domfældtes indstilling til overførelsen. Hvis domfældte giver samtykke til overførelsen følges de almindelige regler for overførelse i konventionen.

I tilfælde, hvor den domfældte ikke er indstillet på at lade sig overføre, skal erklæringen så vidt muligt indeholde en redegørelse for den domfældtes begrundelse for ikke at ville lade sig overføre. Det bør endvidere fremgå af erklæringen, om domfældte er statsborger i flere lande, og om den pågældende har fast bopæl i et andet land end det land, hvor vedkommende er statsborger. I den forbindelse bør det så vidt muligt fremgå, hvilken tilknytning den pågældende har til de relevante lande, og om den pågældende har tilknytning til andre lande.

Justitsministeriet træffer på baggrund af de modtagne oplysninger afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at rette henvendelse til fuldbyrdelseslandet med henblik på overførelse af den domfældte til fuldbyrdelse af retsfølgen i dette land.

Justitsministeriet underretter politimesteren og Direktoratet for Kriminalforsorgen om Justitsministeriets afgørelse. Hvis Justitsministeriet finder grundlag for at anmode det pågældende land om at overtage fuldbyrdelsen af retsfølgen, vil Justitsministeriet som udgangspunkt være indstillet på samtidig at give samtykke til, at overførelsen sker efter reglerne i konventionens artikel 11 om omsætning af retsfølgen.

Justitsministeriet underretter politimesteren og Direktoratet for Kriminalforsorgen om fuldbyrdelseslandets afgørelse.

4.3. Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge, som er idømt i udlandet

4.3.1. Personer, der har unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge

Hvis en dansk statsborger eller en person med fast bopæl her i landet har unddraget sig fuldbyrdelsen eller den fortsatte fuldbyrdelse af en retsfølge, som er idømt i udlandet, og den pågældende befinder sig her i landet, kan fuldbyrdelseslandet rette henvendelse til Justitsministeriet med anmodning om, at Danmark overtager fuldbyrdelsen af retsfølgen.

Justitsministeriet påser, at anmodningen er ledsaget af de i konventionen og tillægsprotokollen nævnte oplysninger mv. og anmoder i givet fald politimesteren på det sted, hvor den domfældte har eller senest har haft bopæl, eller - hvis der ikke foreligger nærmere oplysninger herom – en politimester efter Justitsministeriets nærmere bestemmelse, om en udtalelse i anledning af begæringen.

Politimesterens udtalelse skal indeholde oplysninger om, hvorvidt den udenlandske afgørelse kan fuldbyrdes her i landet. Udtalelsen skal herudover indeholde oplysninger om, efter hvilke danske bestemmelser lovovertrædelsen ville være blevet bedømt, maksimumstraffen efter dansk ret for en tilsvarende lovovertrædelse samt oplysninger om, hvilken retsfølge der konkret ved omsætning af retsfølgen kan forventes fastsat. Endelig skal det af politimesterens indstilling fremgå, om politimesteren finder, at Justitsministeriet bør meddele samtykke til overførelsen.

Hvis den dømte person ikke er dansk statsborger, indhenter politimesteren en udtalelse från Udlændingestyrelsen om den domfældtes opholdsgrundlag i Danmark, herunder om, hvorvidt en eventuel opholdstilladelse må anses for bortfaldet, ligesom der i øvrigt bør søges tilvejebragt nærmere oplysninger om den domfældtes tilknytningsforhold til Danmark.

Justitsministeriet træffer på baggrund af de foreliggende oplysninger afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles samtykke til, at Danmark overtager fuldbyrdelsen af den idømte retsfølge. En eventuel overførelse af fuldbyrdelsen vil som udgangspunkt ske efter reglerne om omsætning af retsfølgen.

Hvis domslandet herefter accepterer overførelsen af fuldbyrdelsen af retsfølgen, vil Justitsministeriet anmode politimesteren om at forelægge sagen for retten. Kopi af den endelige og retskraftige dom sendes til Justitsministeriet ved politimesteren foranstaltning med henblik på videresendelse til domslandet.

I det tilfælde, hvor domslandet fremsætter anmodning om midlertidige foranstaltninger efter tillægsprotokollens artikel 2, stk. 2, videresender Justitsministeriet denne anmodning til vedkommende politimester til videre foranstaltning.

4.3.2. Personer, som skal udvises eller udsendes

Hvis der i forbindelse med en straffedom i udlandet er truffet afgørelse om udvisning eller udsendelse af en dansk statsborger eller en person med fast bopæl i Danmark, kan domslandet rette henvendelse til Justitsministeriet med henblik på, at den pågældende overføres til fuldbyrdelse af retsfølgen i Danmark.

Justitsministeriet påser, at anmodningen er ledsaget af de i konventionen og tillægsprotokollen nævnte oplysninger mv. og anmoder i givet fald politimesteren på det sted, hvor den domfældte har eller senest har haft bopæl, eller - hvis der ikke foreligger nærmere oplysninger herom – en politimester efter Justitsministeriets nærmere bestemmelse, om en udtalelse i anledning af begæringen.

Politimesterens udtalelse skal indeholde oplysninger om, hvorvidt den udenlandske afgørelse kan fuldbyrdes her i landet. Udtalelsen skal herudover indeholde oplysninger om, efter hvilke danske bestemmelser lovovertrædelsen ville være blevet bedømt, maksimumstraffen efter dansk ret for en tilsvarende lovovertrædelse samt oplysninger om, hvilken retsfølge der konkret ved omsætning af retsfølgen kan forventes fastsat. Endelig skal det af politimesterens indstilling fremgå, om politimesteren finder, at Justitsministeriet bør meddele samtykke til overførelsen.

Hvis den dømte person ikke er dansk statsborger, indhenter politimesteren en udtalelse från Udlændingestyrelsen om den domfældtes opholdsgrundlag i Danmark, herunder om, hvorvidt en eventuel opholdstilladelse må anses for bortfaldet, ligesom der i øvrigt bør søges tilvejebragt nærmere oplysninger om den domfældtes tilknytningsforhold til Danmark.

Justitsministeriet træffer på baggrund af de foreliggende oplysninger afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles samtykke til, at Danmark overtager fuldbyrdelsen af den idømte retsfølge. En eventuel overførelse af fuldbyrdelsen vil som udgangspunkt ske efter reglerne om omsætning af retsfølgen.

Hvis domslandet herefter accepterer overførelsen, vil Justitsministeriet anmode politimesteren om at forelægge sagen for retten, når den pågældende er overført her til landet. Justitsministeriet skal modtage kopi af den danske dom med henblik på videresendelse til det oprindelige domsland.

Artikel 3. Dømte personer, som skal udvises eller udsendes

1. Efter anmodning från domslandet kan fuldbyrdelseslandet under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikel indgå på overførelse af en dømt person uden den pågældendes samtykke, når den idømte retsfølge eller en administrativ afgørelse i tilknytning hertil medfører udvisning eller udsendelse eller en anden foranstaltning med den virkning, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den pågældende løslades från fængslet.

2. Fuldbyrdelseslandet må ikke give samtykke med henblik på stk. 1 uden forinden at have inddraget den dømte persons mening.

3. Med henblik på anvendelse af denne artikel skal domslandet forsyne fuldbyrdelseslandet med:

a) en erklæring, som redegør for den dømte persons indstilling til den påtænkte overførelse,

b) en kopi af beslutningen om udvisning eller udsendelse eller anden beslutning, som medfører, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den pågældende løslades från fængslet.

1. Over for en person, der overføres efter bestemmelserne i denne artikel, kan der ikke indledes retsforfølgning, afsiges straffedom eller iværksættes tilbageholdelse med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller beslutning om sikkerhedsforanstaltning eller i øvrigt foretages nogen indskrænkning i den pågældendes personlige frihed for nogen anden forud for overførelsen begået forbrydelse end den, for hvilken retsfølgen, der skal fuldbyrdes, blev idømt, undtagen i følgende tilfælde:

a) når domslandet tillader det: anmodningen om tilladelse skal ledsages af alle relevante dokumenter og af en udskrift af enhver forklaring, som den dømte person har afgivet; tilladelse skal gives, når den forbrydelse, anmodningen angår, i sig selv ville begrunde forpligtelse til udlevering efter domslandets lovgivning, eller når udlevering kun ville være udelukket på grund af straffens længde;

b) når den dømte person efter at have haft mulighed for at forlade fuldbyrdelseslandet ikke har gjort dette inden for 45 dage efter sin endelige løsladelse, eller når den pågældende er vendt tilbage til fuldbyrdelseslandet efter at have forladt det.

1. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan fuldbyrdelseslandet træffe enhver foranstaltning, som efter dets lovgivning er nødvendig for at afbryde forældelse, herunder retsforfølgning uanset tiltaltes fravær.

2. Enhver af de kontraherende stater kan ved en erklæring til Europarådets generalsekretær tilkendegive, at den ikke vil overtage fuldbyrdelse af retsfølger efter den i denne artikel beskrevne fremgangsmåde.

Artikel 4. Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne protokol er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater samt de andre stater, som har undertegnet konventionen. Den kan ratificeres, accepteres eller godkendes. En signatarstat kan kun ratificere, acceptere eller godkende denne protokol, hvis den tidligere eller samtidig har ratificeret, accepteret eller godkendt konventionen. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne protokol træder i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokument.

3. For en signatarstat, som senere deponerer sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokument, træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringsdatoen.

Artikel 5. Tiltrædelse

1. En ikke-medlemsstat, som har tiltrådt konventionen, kan tiltræde protokollen, efter at den er trådt i kraft.

2. For en tiltrædende stat træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for deponering af tiltrædelsesdokumentet.

Artikel 6. Territorial anvendelse

1. Hver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument nærmere angive, på hvilket eller hvilke områder denne protokol skal finde anvendelse.

2. Enhver kontraherende stat kan på et senere tidspunkt gennem en erklæring til Europarådets generalsekretær udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert andet område angivet i erklæringen. For et sådant område træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog erklæringen.

3. En erklæring afgivet i overensstemmelse med de to foregående stykker kan for så vidt angår områder angivet i erklæringen tilbagekaldes gennem en underretning til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen får virkning den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.

Artikel 7. Tidsmæssig anvendelse

Denne protokol skal finde anvendelse på fuldbyrdelse af retsfølger pålagt såvel før som efter dens ikrafttræden.

Artikel 8. Opsigelse

1. En kontraherende stat kan til enhver tid opsige denne protokol gennem en underretning til Europarådets generalsekretær.

2. Opsigelsen får virkning från den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.

3. Nærværende protokol skal imidlertid fortsat anvendes på fuldbyrdelsen af retsfølger for personer, som er blevet overført i overensstemmelse med både konventionens og protokollens bestemmelser før den dag, hvor en opsigelse får virkning.

4. Opsigelse af konventionen medfører automatisk opsigelse af nærværende protokol.

Artikel 9. Underretninger

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater, signatarstater, kontraherende stater samt enhver anden stat, som er blevet tilbudt at tiltræde konventionen, om:

a) enhver undertegnelse;

b) enhver deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter;

c) enhver ikrafttrædelsesdag for denne protokol i overensstemmelse med artikel 4 eller 5;

d) enhver anden handling, erklæring, underretning eller meddelelse med tilknytning til denne protokol.