1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
4 Målgruppe
5 Tildelingskriterier og vurdering
6 Ansøgningsfrist og -procedure
7 Hvis ansøger optages på grundfinansieringsordningen
8 Statsstøtte
1 Indledning
På finansloven for 2020 er der på § 15.71.03.10. adgang til at søge om optag på grundfinansierings-ordningen for frivilligcentre med virkning fra det kommende års finanslov (2021). Ordningen søges via en ansøgningspulje.
2 Ansøgningspuljens formål
Formålet med ansøgningspuljen er at medfinansiere driften af eksisterende frivilligcentre. Frivilligcen-trene har bl.a. til formål at gøre det lettere for den enkelte borger at engagere sig i frivilligt socialt ar-bejde og styrke samspillet mellem kommuner og frivillige foreninger på det sociale område.
3 Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er frivilligcentre, der er etableret som enten selvejende institutioner eller frivillige foreninger, og som opfylder definitionen af et frivilligcenter.
Definition af et frivilligcenter:
Et frivilligcenter er en selvejende institution eller frivillig forening, som arbejder i et afgrænset lokal-område – typisk en kommune. Et frivilligcenter har til formål at støtte, synliggøre, udvikle og fremme det lokale frivillige sociale arbejde og foreningsliv, som har et socialt sigte. Et frivilligcenter arbejder for udbredelse af den frivillige indsats rettet mod målgrupper, der kan drage fordel af en frivillig social indsats. Et frivilligcenter skal arbejde på at understøtte det frivillige arbejde bredt på en sådan måde, at det kommer forskellige målgrupper til gavn.
Frivilligcentre kan dermed ikke være kommunale, og det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar kan ikke ligge i en kommune, herunder må frivilligcentrets formand og næstformand ikke være kommuna-le repræsentanter. Frivilligcentrets regnskab skal være selvstændigt, og kan således ikke indgå som en post i det kommunale regnskab.
Frivilligcentre under etablering fra ansøgningspuljen til etablering af nye frivilligcentre, jf. § 15.71.03.20., kan søge om optag på grundfinansiering for etablerede frivilligcentre, jf. § 15.71.03.10., når den toårige etableringsperiode er overstået. Øvrige frivilligcentre, som er under etablering eller er etableret, kan ansøge. Optagelsen sker med virkning fra 2021.
4 Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er borgere, som har gavn af frivilligt socialt arbejde og borgere og sam-menslutninger, som enten selv er engageret i frivilligt socialt arbejde eller har ønsker herom. Et frivil-ligcenter skal arbejde på at understøtte det frivillige arbejde bredt på en sådan måde, at det kommer forskellige målgrupper til gavn jf. definitionen i afsnit 3.
5 Tildelingskriterier og vurdering
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier
Vurdering | Tildelingskriterier |
---|---|
1. Ansøgerkreds, formål og målgruppe | • Frivilligcentret falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds. • Frivilligcentrets formål falder inden for ansøgningspuljens formål. • Frivilligcentrets målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe. |
2. Bestyrelsessammensætning | • Frivilligcentret fremlægger dokumentation for vedtægter, der danner grundlag for en bredt sammensat bestyrelse med re-præsentanter for forskellige brancher og sektorer og med forskellige kompetencer og erfaringer. |
3. Strategi og forandringsteori | • Frivilligcentret fremlægger dokumentation for en overordnet strategi eller forandringsteori for frivilligcentret med mål og opfølgning herpå. |
4. Medfinansiering | • Frivilligcentret skal modtage kommunal medfinansiering på et beløb, der minimum svarer til det statslige støttebeløb. |
5. Organisation | • Frivilligcentret skal være en frivillig forening eller selvejende institution med selvstændigt regnskab. • Frivilligcentret skal arbejde i et afgrænset lokalområde, typisk en kommune. • Frivilligcentret må ikke være kommunalt ejet, og det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar må ikke ligge i den kommunale myndighed. |
6. Sammenhæng | • Ansøgningen beskriver sammenhæng mellem formål, mål-gruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv. |
7. Budget | • Ansøgningen lever op til krav til budget. |
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående:
Ad 1) Formål og målgruppe:
Det vil blive vurderet, om frivilligcentrets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan frivilligcentret har til formål , at gøre det lettere for den enkelte borger at engagere sig i frivilligt socialt arbejde og styrke samspillet mellem kommuner og frivillige foreninger på det sociale område.
Frivilligcentrets målgruppe skal beskrives kort og præcist.
Det forventes, at det enkelte frivilligcenter aktivt arbejder for at sikre kendskab blandt målgruppen til frivilligcentrene og til frivilligt socialt arbejde generelt. Det forventes, at frivilligcentret understøtter deltagelsen i de frivillige fællesskaber ved at gøre det lettere at deltage, at finde hjælp og støtte og at blive frivillig. Det forventes, at borgere, der ønsker at yde en frivillig indsats kan få hjælp og vejledning i frivilligcentrene. Den enkelte borger skal opleve det som let og ligetil at komme i gang med at yde en frivillig indsats.
Det forventes, at det enkelte frivilligcenter medvirker til løbende at fremme samspillet og samarbejdsmuligheder på tværs af kommune, foreninger og andre relevante aktører, der arbejder med frivilligt socialt arbejde. Det forventes, at det enkelte frivilligcenter igangsætter aktiviteter, som efterspørges af borgere og foreninger, og som har værdi for det frivillige sociale arbejde.
Frivilligcentret skal dokumentere, at det arbejder i et afgrænset lokalområde, typisk en kommune. Vedtægter kan eksempelvis bruges som dokumentation herfor.
Det vil blive vurderet om ansøger lever op til definitionen af et frivilligcenter.
Frivilligcentret skal vedlægge relevant dokumentation for dette, og som minimum vedtægter.
• Vedtægterne skal være underskrevet af de tegningsberettigede ifølge vedtægterne.
• Placeringen af det økonomiske og retlige ansvar, valg af bestyrelse, fremlæggelse af regnskab og revision, generalforsamling og anvendelse af formue ved opløsning af foreningen, skal fremgå af vedtægterne.
• En kommunal repræsentant ikke kan bestride posten som formand og næstformand.
Ad 2) Bestyrelsessammensætning
På baggrund af ansøgers vedtægter vil det blive vurderet, om vedtægterne danner grundlag for en bredt sammensat bestyrelse med repræsentanter for forskellige brancher, sektorer og med forskellige kompe-tencer og erfaringer.
Såfremt ansøger ved ansøgningsfristen i 2020 endnu ikke har haft ordinær generalforsamling, skal udkast til vedtægter, som forventes godkendt på den ordinære generalforsamling, indsendes som dokumentation. De pågældende ansøgere, som indsender udkast til vedtægter, vil i så fald modtage en reservation, som først kan ophæves, når de endeligt vedtagne vedtægter er indsendt og godkendt af Socialstyrelsen. Når de vedtagne vedtægter foreligger, skal vedtægterne indsendes med underskrifter af de tegningsberettigede ifølge vedtægterne.
Ad 3) Strategi og forandringsteori:
På baggrund af beskrivelsen af en overordnet strategi eller forandringsteori for frivilligcentrets mål og opfølgning derpå, vil det blive vurderet, om ansøger beskriver mål for:
a) hvordan frivilligcenteret understøtter rekruttering af frivillige i lokale organisationer
b) hvordan frivilligcenteret understøtter rekruttering af udsatte borgere som frivillige i lokale organisationer
c) mangfoldighed i medlemssammensætningen
d) facilitering af netværk for medlemsorganisationerne.
Målene skal være bestyrelsesgodkendte dvs. er underskrevet af de tegningsberettigede ifølge vedtægterne.
I årene 2018 til 2021 arbejder de etablerede frivilligcentre sammen med FriSe og Socialstyrelsen om en kvalitetsmodel, der har til formål at sikre, at det enkelte frivilligcenter arbejder resultat- og udviklingsorienteret. Der kan med fordel tages udgangspunkt i kvalitetsmodellen i arbejdet med udarbejdelsen af en strategi eller forandringsteori, da kvalitetsmodellen udfolder indholdet af ovenstående mål i model-lens kvalitetskriterier.
Såfremt ansøger ved ansøgningsfristen i 2020 endnu ikke har udarbejdet en bestyrelsesgodkendt stra-tegi for 2021 skal foreløbige målsætninger og handleplan beskrives i ansøgningen. Når den vedtagne strategi foreligger, skal denne indsendes med underskrifter af de tegningsberettigede ifølge vedtægterne.
Ad 4) Medfinansiering
Kommunen skal bidrage med mindst det samme beløb som statens tilskud. Kravet til den kommunale
medfinansiering forventes i 2021 at være på 350.000 kr. Det bemærkes, at det endelige statslige grund-finansieringstilskud først kendes, når ansøgningspuljen er færdigbehandlet, men beløbet kan ikke overstige
350.000 kr.
Dokumentation for dette kriterium skal være en erklæring fra kommunen indeholdende det præcise beløb, kommunen har forpligtet sig til at støtte frivilligcentret med i 2021. Som en del af støtten kan indgå rene huslejeudgifter til lokaler stillet til rådighed af kommunen. Forbrugsudgifter, såsom el, vand, varme og renovation indgår ikke som en del af støttebeløbet. Såfremt huslejeudgifter indgår i støttebeløbet, skal størrelsen af lokalerne samt kvadratmeterprisen fremgå af dokumentationen.
Erklæringen skal som minimum være underskrevet at en kontorchef eller tilsvarende i kommunen. Det bemærkes, at indsendelse af oplysninger om forventet kommunal støtte ikke er tilstrækkeligt for at opfylde dette kriterium. Der skal således foreligge en endelig og forpligtende aftale med kommunen om støtte i 2021.
Ad 5) Organisation
Frivilligcentret skal være organiseret som en selvstændig frivillig forening eller selvejende institution med eget regnskab. Dokumentation af organisationsformen kan eksempelvis fremgå af vedtægterne.
Derudover skal det seneste revisionspåtegnede årsregnskab vedlægges ansøgningen. Ved årsregnskab forstås frivilligcentrets samlede regnskab omfattende alle indtægter og udgifter, aktiver og passiver, samt frivilligcentrets egenkapital. Årsregnskabet skal være revideret af en statsautoriseret eller registre-ret revisor. Årsregnskabet skal endvidere være underskrevet af de tegningsberettigede jf. vedtægterne.
Hvis frivilligcentret i en del af den seneste årsregnskabsperiode har været en del af kommunens økonomi,
indsendes årsregnskab for den del af perioden, hvor frivilligcentret har været uafhængigt af kommunens
regnskab. Der skal ikke indsendes dokumentation i form af uddrag fra de kommunale regnskaber for den resterende periode. Hvis frivilligcentret i hele den forudgående periode frem til 2020 har været kommunalt, indsendes en opgørelse over centrets økonomi/regnskab i 2019, som er det seneste regn-skabsår.
Frivilligcentret skal dokumentere, at det ikke er kommunalt ejet, og at det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar ikke ligger hos den kommunale myndighed. Frivilligcenterets daglige leder må ikke være ansat af kommunen. Vedtægter kan eksempelvis bruges som dokumentation herfor.
Ad 6) Sammenhæng
På baggrund af den samlede ansøgning inkl. bilag (vedtægter mv.) og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem formål, målgruppe, målsætninger, organisering mv.
Ad 7) Budget
Frivilligcentret skal indsende det bestyrelsesgodkendte budget for 2021 gældende for frivilligcentrets samlede drift. Indtægter fra grundfinansiering og kommunal medfinansiering skal fremgå særskilt af budgettet. Budgettet skal opstilles på en måde, så det er muligt at sammenligne budget og regnskab. Budgettet skal være underskrevet af de tegningsberettigede jf. vedtægterne.
6 Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningsfristen er den 21. september 2020 kl. 12.00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.
Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i oktober 2020.
Spørgsmål kan stilles til Klaus Hansen i Socialstyrelsen via kha@socialstyrelsen.dk.
Ansøgningen skal udarbejdes i det medfølgende ansøgningsskema i Word og indsendes i PDF-format via den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed på www.socialstyrelsen.dk. For yderli-gere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjem-meside. Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen af-gøres på det foreliggende grundlag.
Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning
Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Til-skudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.
I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt). Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.
7 Hvis ansøger optages på grundfinansieringsordningen
Ansøgningspuljen vedrører alene optagelse på grundfinansieringsordningen fra og med år 2021. Så-fremt frivilligcentret optages på ordningen vil det i forhold til grundfinansieringen i 2021 være sidestil-let med de øvrige frivilligcentre på ordningen og være underlagt de samme krav. Følgende områder reguleres derfor i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1631 af 27. december 2019 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Social- og Indenrigsministeri-et:
Udbetaling af tilskud.
Ændringer i budget, vedtægter m.v.
Rapportering.
Regnskab og revision.
Bortfald og tilbagebetaling af tilskud.
8 Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgnings-puljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøttereg-ler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overens-stemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside:
http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at driftsstøtte fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis driften indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om driftsstøtten er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.