INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
3.1 Særligt for ansøgerkredsen og opnåelse af støtte
4 Målgruppe
5 Forventede resultater
6 Baggrund for ansøgningspuljen
7 Indhold i ansøgningspuljen
7.1 Hvad kan der søges om støtte til
7.2 Centrale elementer i en model for afklaringspladser
7.3 Organisering af afprøvningen
7.4 Samarbejde med Social- og Boligstyrelsen
7.5 Erfaringsopsamling af afprøvningen
7.6 Tidsplan for afprøvningen
8 Projektperiode
9 Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning
10 Udarbejdelse af budget
11 Tilskudsberettigede udgifter
12 Ikke tilskudsberettigede udgifter
13 Ansøgningsfrist og -procedure
14 Statsstøtte
15 Udbetaling af tilskud
16 Bilagsoversigt
Som led i aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed af september 2022 er der afsat i alt 27,16 mio. kr. til en ansøgningspulje til forsøgsordning med etablering af Fleksible pladser – herefter betegnet som afklaringspladser. Ansøgningspuljen er afsat på finansloven for 2023 på § 15.75.59.10. Alle midler i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2023 til anvendelse i perioden fra 1. april 2024 til 31. marts 2026.
Ved deltagelse i projektet får kommuner, der opnår støtte fra ansøgningspuljen (deltagerkommunerne), mulighed for:
– At bidrage til den nationale udvikling af en ny type tilbud, der kan være med til at løse udfordringer i den vanskelige overgang fra indlæggelse i den regionale psykiatri til støtte i socialpsykiatrien.
– At udvikle og udvide egen tilbudsvifte ved at etablere afklaringspladser for målgruppen.
– At samarbejde med den regionale psykiatri om etablering af et nyt overgangstilbud.
– At erfaringsudveksle med andre deltagerkommuner om udvikling og afprøvning af afklaringspladserne.
– At få processtøtte i forbindelse med afprøvningen af afklaringspladserne.
Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til at videreudvikle og afprøve en model for afklaringspladser, der sikrer, at borgere, der udskrives fra behandling i den regionale psykiatri, kan modtage støtte i socialpsykiatrien i en overgangsperiode, mens der sker afklaring af borgerens videre forløb og eventuelle behov for et fortsat kommunalt tilbud.
Afklaringspladser er en ny type overgangstilbud, der etableres som en udvidelse af et eksisterende § 107-tilbud omfattet af servicelovens forsøgsbestemmelse § 184. Der vil således være tale om en udvidelse af §107 - tilbuddets kapacitet.
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner.
Det forventes, at fire til seks kommuner vil kunne opnå tilskud fra ansøgningspuljen.
For yderligere uddybning af ansøgerkreds henvises til afsnit 9. Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning .
3.1 Særligt for ansøgerkredsen og opnåelse af støtte
Der er tale om udvikling og afprøvning af en ny type af tilbud, der i dag ikke finder lovhjemmel i serviceloven. Tildeling af puljemidler vil derfor være betinget af, at kommunen opnår følgende lovmæssige godkendelser til at kunne etablere afklaringspladserne:
– Kommunen skal på baggrund af et betinget tilsagn om puljemidler ansøge Social-, Bolig- og Ældreministeriet om godkendelse til at anvende forsøgsbestemmelsens § 184 til at afvige fra § 107 i serviceloven, i forhold til målgruppen samt i forhold til kravet om visitation. Social-, Bolig- og Ældreministeriet er forberedt herpå samt på hurtig sagsbehandling af ansøgningerne.
– Kommunen skal ansøge det relevante Socialtilsyn om godkendelse af etablering af afklaringspladserne på et allerede eksisterende § 107 tilbud. Udgifter til tilsynstakst til Socialtilsynene, kan dækkes af ansøgningspuljen. Den overordnede model for ansøgningspuljen udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen kan danne udgangspunkt for ansøgning om godkendelse.
Social- og Boligstyrelsen kan først efter, at ovenstående trin er gennemført og godkendt, give endelig godkendelse til projektet og dermed udbetale midler. Læs mere om frister og mulighed for rådgivning i afsnit 9.
Ansøgningspuljens målgruppe er borgere fra 18 år med psykiske lidelser, der udskrives fra den regionale psykiatri, og som:
– enten ikke modtager en social indsats, men vurderes at have behov herfor for at kunne udskrives,
– eller som modtager en social indsats, men vurderes at have behov for en mere omfattende indsats, i en kortere eller længere periode i forlængelse af udskrivningen.
De forventede resultater for de støttede projekter er, at der videreudvikles en overordnet model for afklaringspladser. Endvidere forventes det, at afklaringspladserne i kommunerne giver færre færdigbehandlingsdage og genindlæggelser i den regionale psykiatri, bedre overgange mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien samt en relevant social indsats efter udskrivelse fra den regionale psykiatri og mens udredningen pågår og den rette indsats kan tilbydes.
I det faglige oplæg til en 10-års plan for psykiatrien fremgår det, at der er sket en stigning i antallet af patienter der, efter udskrivning fra den regionale psykiatri, venter længe på at få den sociale indsats, de har behov for. Derudover fremgår det, at der er sket en stigning i antallet af patienter med komplekse støttebehov, der udskrives til herberg eller forsorgshjem.
Manglende eller utilstrækkelige tilbud i socialpsykiatrien øger risikoen for afbrudte behandlingsforløb og genindlæggelser, ligesom risikoen øges for, at borgernes tilstand forværres. Parallelt med dette er der færdigbehandlede patienter i den regionale psykiatri, der ikke kan udskrives, fordi de afventer udredning og visitation til rette sociale tilbud e og ventetid på det relevante tilbud.
Det faglige oplæg til en 10-års plan peger derfor på, at der er behov for mere fleksible tilbud, så der ved udskrivning og overgang fra sygehusindlæggelse kan tilbydes den relevante støtte i kommunen, enten i eget hjem eller på et botilbud.
De fire til seks kommuner, som forventes at modtage tilskud fra ansøgningspuljen, skal bidrage til at videreudvikle og afprøve en forsøgsordning med etablering af afklaringspladser med afsæt i en overordnet model, som vil blive formidlet til kommunerne af Social- og Boligstyrelsen inden puljen udmøntes, forventeligt primo december 2023. Foreløbige elementer, indeholdt i den overordnede model, præsenteres i vejledningens afsnit 7.2 Centrale elementer i en model for afklaringspladser .
Den overordnede model udvikles af Social- og Boligstyrelsen med inddragelse af Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner. Modellen udvikles på baggrund af en vidensafdækning gennemført af VIVE, der beskriver eksisterende erfaringer med forskellige typer af afklaringspladser i landets kommuner. Modellen vil blive lagt på ansøgningspuljens hjemmeside.
Deltagerkommunerne skal medvirke til at videreudvikle og afprøve den overordnede model for afklaringspladserne, så modellen både understøtter en hurtig og fleksibel visitation samt den relevante støtte for målgruppen. Modellen og erfaringerne fra deltagerkommunernes arbejde med at videreudvikle og afprøve den overordnede model, skal danne grundlag for beslutning om, hvorvidt og i givet fald hvordan modellen kan udbredes til alle landets kommuner.
7.1 Hvad kan der søges om støtte til
Der kan søges om tilskud fra ansøgningspuljen til omkostninger forbundet med etablering, videreudvikling og afprøvning af afklaringspladserne. Der kan eksempelvis søges støtte til lønudgifter, der afholdes i forbindelse med, at projektmedarbejdere samt social- og sundhedsfaglige medarbejdere deltager i projektet, øvrige aktiviteter forbundet med videreudvikling og afprøvning, kompetenceudvikling samt indsamling af data og formidling af erfaringer til erfaringsopsamlingen.
Der kan derudover søges støtte til at få dækket tilsyn-takst til Socialtilsynets sagsbehandling i forbindelse med godkendelsen af etablering af afklaringspladser på et allerede eksisterende § 107-tilbud i kommunen.
For en nærmere beskrivelse af udgifter, der kan søges om støtte til, se vejledningens afsnit 11. Tilskudsberettigede udgifter.
7.2 Centrale elementer i en model for afklaringspladser
Udviklingen og afprøvningen af afklaringspladserne tager udgangspunkt i den overordnede model for afklaringspladser, som er under udarbejdelse af Social- og Boligstyrelsen. Modellen vil være så overordnet, at kommunerne selv kan bidrage til den endelige udformning af afklaringspladserne, ligesom der vil være rum for lokal tilpasning inden for rammerne af den overordnede model. Den overordnede model vil bestå af udvalgte centrale elementer, der er fastlagt med afsæt i eksisterende viden og erfaringer fra forskellige typer af overgangstilbud, der er afprøvet de senere år i kommunalt og privat regi.
Tre elementer er centrale for den model, der udvikles for afklaringspladserne. Deltagerkommunerne skal tage udgangspunkt i disse, når de ansøger om støtte til arbejdet med at videreudvikle og afprøve en forsøgsordning med afklaringspladser. De tre centrale elementer er som følger:
Recovery-orienteret rehabilitering som faglig tilgang
Viden fra forskning og praksis viser, at en indsats er virksom, når der i samarbejdet med borgeren tages afsæt i en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. Recovery-orienteret rehabilitering kan beskrives som en indsats, der hjælper borgerne med at få det bedre og leve et meningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed. Indsatsen er kendetegnet ved at tage afsæt i borgernes håb, ønsker og drømme for fremtiden, ved at fokusere på borgerens ressourcer og ved at hjælpe borgerne til at have en hverdag med venner, familie og kolleger og med deltagelse i de fællesskaber, de drømmer om. Dertil tager tilgangen afsæt i den faglige viden, der er samlet i Hvidbog for rehabilitering1, herunder at der skal arbejdes vidensbaseret og koordineret med borgerens samlede livssituation med fokus på tidlig hjælp og opfølgning, så de tilpasses borgerens udvikling.
De deltagende kommuner forventes at arbejde med etablering af afklaringspladser med afsæt i en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. Tilgangen er beskrevet i vejledningen2 i Koncept for udvikling og omlægning af socialpsykiatrien mod recovery-orienteret rehabilitering , som Social- og Boligstyrelsen har udgivet i 2023.
Organisering og samarbejde Det er en forudsætning for afprøvning af modellen, at der er opbakning til arbejdet fra den strategiske ledelse i kommunen. For at sikre dette, skal ansøgningen om puljemidler være godkendt på minimum centerchef-niveau. Modellen forudsætter desuden i afprøvningsperioden et stærkt organisatorisk set-up med udpegning af en projektleder samt en udviklings- og afprøvningsgruppe med en bred repræsentation af alle relevante aktører, herunder også borgere i målgruppen.
Da borgere, der er i målgruppen for afklaringspladserne, ofte har behov for indsatser fra flere aktører i forbindelse med, at de udskrives fra den regionale psykiatri, er det nødvendigt, at afklaringspladserne er tilrettelagt på en måde, som sikrer tværgående samarbejde, både internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere. I kommuner, hvor man har etableret samarbejde med regionen i regi af botilbudsteams, kan det undersøges om koordineringen af indsatsen i forhold til borgere, der i forvejen har plads på botilbud, kan ske i regi af dette.
Derudover skal der beskrives arbejdsprocesser for samarbejdet med myndighed, hvor det fremgår, hvordan kommunen vil sikre en fleksibel og smidig visitationsproces og dermed en let adgang til afklaringspladserne. Det er vigtigt med et tæt og løbende samarbejde mellem medarbejdere på afklaringspladserne og i myndighed i forhold til, hvilket tilbud borgeren skal tilbydes efter opholdet på en afklaringsplads. Der kan for eksempel etableres et samarbejde med myndighed, hvor der er løbende og fysisk adgang til en sagsbehandler i tilknytning til afklaringspladserne (fremskudt sagsbehandling).
Forud for projektopstart skal der ligeledes gives bud på, hvordan der kan etableres et koordineret og tæt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartnere/fagområder, herunder fx misbrugsbehandling, almen praktiserende læge, familiecenter samt borgerens sociale netværk og civilsamfundsorganisationer, der kan bidrage til at skabe eller fastholde borgerens deltagelse i sociale fællesskaber.
Medarbejdernes kompetencer
Den foreløbige afdækning af målgruppen for afklaringspladserne viser, at der er tale om en meget bred målgruppe med varierende og ofte komplekse støttebehov. Med afsæt i den foreløbige viden om målgruppen fremhæves vigtigheden af, at medarbejderne på afklaringspladserne har viden om og erfaringer med:
– At arbejde med udgangspunkt i den recovery-orienterede rehabiliterende tilgang, herunder at anvende metoder der understøtter tilgangen.
– At yde socialfaglig støtte, så borgeren kan komme sig og udvikle evner til at mestre sin hverdag.
– At koordinere støtte og indsatser på tværs af sektorer og aktører, herunder i forbindelse med udskrivning fra den regionale psykiatri.
– Målgruppen af borgere med psykiske vanskeligheder.
– At sikre involvering af sundheds- og psykiatrifaglige kompetencer, så der kan gives den relevante indsats på tilbuddet.
– At samarbejde med myndighed, eksempelvis i forhold til at sikre en smidig visitation ind i tilbuddet samt for at sikre, at borgerne kommer videre til det rette tilbud, når de forlader afklaringspladsen.
– At tage hånd om misbrug og understøtte misbrugsbehandling.
Der kan være tale om medarbejdere ansat på tilbuddet. Der kan også være indgået aftaler om adgang til specifikke faglige kompetencer fra andre tilbud fra myndighedsområdet eller fra eksterne samarbejdspartnere, herunder den regionale psykiatri.
7.3 Organisering af afprøvningen
I forhold til den overordnede model kan organiseringen af projektet variere i den enkelte deltagerkommune under hensyntagen til de konkrete forhold og prioriteringer. Der skal være tydelig ledelsesmæssig fokus på, og opbakning til, at indgå i udviklings- og afprøvningsarbejdet, herunder prioriteringen af de nødvendige rammer og ressourcer.
De centrale aktører i udviklings- og afprøvningsprojektet er en projektleder og en udviklings- og afprøvningsgruppe, da de vil indgå som centrale aktører i den overordnede model for afklaringspladserne.
Udviklings- og afprøvningsgruppen skal have deltagelse af borgere i målgruppen for afklaringspladserne samt ledere og medarbejdere fra den afdeling, hvor tilbuddet forankres samt eventuelt andre relevante områder. Det kan eksempelvis være fra den regionale psykiatri, ligesom det kan være relevant at inddrage myndighed, repræsentanter fra en frivillig organisation eller en brugerorganisation. Udviklings- og afprøvningsgruppen er ansvarlig for at arbejde med at udvikle og afprøve modellen for afklaringspladserne i kommunen i samarbejde med de øvrige deltagerkommuner.
Projektlederen er ansvarlig for at sikre ledelsesinvolvering og fremdrift i udviklings- og afprøvningsarbejdet i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen. Projektlederen skal ligeledes understøtte et løbende og godt samarbejde med den regionale psykiatri, så der sikres det nødvendige samarbejde og koordinering omkring afklaringspladserne. Projektlederen skal også understøtte en løbende opsamling af erfaringer med afprøvningen og bidrage til en fortsat udvikling af modellen for afklaringspladserne på baggrund heraf. Herudover skal projektlederen deltage i planlægningen og gennemførelsen af de konkrete udviklingsaktiviteter.
Inden arbejdet med at videreudvikle og afprøve afklaringspladserne påbegyndes, skal der være ansat medarbejdere til at varetage de forskellige funktioner på afklaringspladserne. Det er op til kommunen at vurdere, om det skal være eksisterende eller nye medarbejdere, samt om det kan være medarbejdere, der har andre opgaver ved siden af.
Det forventes, at deltagerkommunerne har organiseringen af projektet på plads inden projektopstart. Det indebærer blandt andet, at en centerchef har godkendt og nedsat en udviklings- og afprøvningsgruppe, ansat medarbejdere til afklaringspladserne samt ansat en projektleder.
En forudsætning for afprøvningen af etablering af afklaringspladser er, at deltagerkommunerne i forbindelse med indsendelse af deres ansøgninger har indgået en samarbejdsaftale med den regionale psykiatri. Samarbejdsaftalen skal tage udgangspunkt i de bindende sundhedsaftaler, der fastsætter samarbejdet mellem region og kommuner. Samarbejdsaftalen skal beskrive de aftaler, der er indgået, og som støtter op om formålet med afklaringspladserne, herunder:
– Hvordan udskrivning til afklaringspladserne foregår, samt hvem der er ansvarlig for opgaverne forbundet hermed.
– Hvilke muligheder der er for psykiatrifaglig rådgivning af medarbejderne på afklaringspladserne, såvel i forhold til enkeltpersoner som generelt for målgruppen.
– Hvordan rådgivningen tilrettelægges, fx i forhold til identifikation af akuthed i forhold til symptombillede hos borgeren, medicin mm.
– Hvordan den eventuelle sideløbende psykiatriske behandling af borgeren varetages.
Indholdet af samarbejdsaftalen vil bliver beskrevet nærmere i den overordnede model for afklaringspladser.
Samarbejdsaftalen skal udfyldes ved brug af bilag 2. Samarbejdsaftale – Afklaringspladser.
7.4 Samarbejde med Social- og Boligstyrelsen
Social- og Boligstyrelsen vil følge deltagerkommunerne med henblik på at opsamle erfaringer med at udvikle og afprøve afklaringspladser. Styrelsen vil desuden bistå kommunerne med vejledning og faglig sparring på opstarts- og statusmøder samt i forbindelse med tværkommunale møder med deltagerkommunerne. Der ydes desuden processtøtte fra styrelsen i forbindelse med erfaringsopsamlingen.
Processtøtten undervejs i afprøvningen inddeles i tre faser:
Opstartsfase
Formålet med opstartsfasen er at give deltagerkommunerne information om projektet, forløbet og aktiviteterne samt om forventningerne til kommunernes deltagelse og projektorganisering.
Forventede projektaktiviteter i opstartsfasen er:
– Telefonmøde umiddelbart efter tildelingen af midler fra puljen mellem projektejer/leder og Social- og Boligstyrelsen.
– Opstartsmøder med projektejer og projektleder. Afholdes hos deltagerkommune eller virtuelt.
– Opstartsmøde på tværs af deltagerkommunerne for projektledere og udviklings- og afprøvningsgrupperne. Mødet afholdes i Social- og Boligstyrelsen i Odense.
Udviklings- og afprøvningsfase
Formålet med udviklings- og afprøvningsfasen er, at deltagerkommunerne er med til at videreudvikle og afprøve, hvordan afklaringspladser kan etableres i den enkelte kommune. Kommunerne er løbende med til at justere og afprøve, hvordan afklaringspladserne på bedst mulig vis kan fungere til borgere, der bliver udskrevet fra den regionale psykiatri med behov for et fleksibelt overgangstilbud.
Forventede projektaktiviteter i udviklings- og afprøvningsfasen er:
– Statusmøder mellem deltagerkommune og Social- og Boligstyrelsen, afholdes fysisk/virtuelt.
– Sparringsmøder på tværs af deltagerkommuner, afholdes som udgangspunkt i Odense eller virtuelt.
– Løbende erfaringsopsamling i de enkelte kommuner.
– Løbende dialog mellem projektledere fra deltagerkommuner og Social- og Boligstyrelsen.
– Projektledermøder på tværs af de 4 til 6 kommuner, afholdes virtuelt.
Afslutningsfase
Formålet med afslutningsfasen er at samle op på de erfaringer, som deltagerkommunerne har gjort sig med udviklingen og afprøvningen af afklaringspladser. På grundlag af erfaringsopsamlingen udarbejder Social- og Boligstyrelsen anbefalinger til, hvordan erfaringerne kan omsættes til en eventuel udbredelse i landets kommuner.
Forventede projektaktiviteter i afslutningsfasen er:
– Afslutningsmøder med projektejer og projektleder, afholdes i Odense eller virtuelt.
– Afsluttende erfaringsopsamling, herunder afholdelse af enkelte interviews i kommunerne.
– Projektledermøder på tværs af de fire til seks kommuner, afholdes virtuelt.
– Afslutningsmøde på tværs af deltagerkommuner for projektledere og udviklings- og afprøvningsgrupperne, afholdes i Odense.
7.5 Erfaringsopsamling af afprøvningen
Som en del af initiativet udarbejdes en samlet erfaringsopsamling. Social- og Boligstyrelsen er ansvarlig for at gennemføre erfaringsopsamlingen, mens deltagerkommunerne skal bidrage med relevante registreringer og dataindsamling, herunder stille sig til rådighed for interviews.
De indsamlede data skal anvendes til, dels at understøtte den enkelte deltagerkommunes videreudvikling og afprøvning af afklaringspladser, og dels til at indsamle viden og erfaringer til den afsluttende erfaringsopsamling.
Det forventes, at der vil blive indhentet erfaringer om:
– Den organisatoriske og ledelsesmæssige organisering, herunder styrker og svagheder ved forankring af afklaringspladser i et eksisterende § 107-tilbud.
– Kompetencebehovet for medarbejdere, der er tilknyttet afklaringspladserne, såsom viden om dokumenterede virksomme metoder for målgruppen, viden om målgruppen, samarbejdskompetencer i forhold til den regionale psykiatri samt forståelse af den behandlingsmæssige indsats og koblingen til den socialfaglige indsats.
– Samarbejdet mellem den regionale psykiatri og afklaringspladserne, både med fokus på ledelsen og medarbejderne.
– Samarbejdet med andre myndigheder og fagområder, fx almen praksis, jobcenter, familieafdeling, misbrugsbehandling mv.
– Hvordan der sikres hurtig og smidig adgang til afklaringspladserne, herunder erfaringer med visitationspraksis.
– Længde på ophold på de afklaringspladserne, samt hvor borgerne flytter hen efter ophold på en afklaringsplads.
– Hvorvidt og hvordan afklaringspladser anvendes og af hvem, herunder hvilke målgrupper, der har særligt behov for pladserne.
– Driftsomkostninger for afklaringspladserne, herunder omkostninger pr. plads og døgntakst, samt erfaringer med finansieringsmodel, herunder om pladserne også udbydes til andre kommuner.
– Udviklingen i borgernes brug af sociale indsatser mv. før og efter brug af afklaringspladserne.
– Hvorvidt og hvordan afklaringspladser bidrager til at øge borgernes trivsel og recovery.
– Drivkræfter og barrierer for implementering.
– Løbende erfaringer med arbejdet med de centrale elementer i modellen for afklaringspladserne med henblik på løbende justering.
Det forventes yderligere, at deltagerkommunerne bidrager til erfaringsopsamlingen ved at deltage i eventuelle interviews og/eller spørgeskemaundersøgelser samt er indstillet på at indgå evt. databehandleraftale i overensstemmelse med gældende regler. Det forventes også, at deltagerkommunerne hjælper med at finde borgere, der ønsker at fortælle om deres erfaringer med afklaringspladserne.
Statusnotater, statusmøder, løbende registreringer samt kvalitative interviews vil danne grundlag for erfaringsopsamlingen. Erfaringsopsamlingen forventes udgivet i foråret 2026.
7.6 Tidsplan for afprøvningen
Initiativet er opdelt i tre overordnede faser. Nedenfor ses en overordnet tidsplan for projektets faser og de forventede aktiviteter. Tidsplanen vil blive specificeret i samarbejde med de kommuner, der opnår tilskud.
Deltagerkommunerne skal forvente møder og forberedelsestid før og efter nedenstående aktiviteter. Deltagerkommunerne skal også forvente at bruge tid på at drøfte og udvikle ordningen i den daglige praksis, eksempelvis ved faglig sparring, teammøder, personalemøder og på møder med samarbejdspartnere fra andre sektorer og områder.
Tabel 1. Faser og forventede aktiviteter i udviklings- og afprøvningsperioden
| Faser | Aktiviteter |
|---|---|
| Opstartsfase 01.04.2024-31.05.2024 | Lokale aktiviteter – Telefonmøde – Opstartsmøde med projektejer og projektleder Tværkommunale aktiviteter – Opstartsmøde |
| Udviklings- og afprøvningsfase 01.06.2024-30.11.2025 | Lokale aktiviteter – Statusmøder – Løbende erfaringsopsamling Tværkommunale aktiviteter – Sparringsmøder – Projektledermøder |
| Afslutningsfase 01.12.2025-31.03.2026 | Lokale aktiviteter – Afslutningsmøder med projektejer og projektleder – Afsluttende erfaringsopsamling – herunder interviews Tværkommunale aktiviteter – Projektledermøder – Fælles afslutningsmøde i Odense |
Projektet kan først igangsættes:
når kommunen har opnået godkendelse til at arbejde efter servicelovens forsøgsbestemmelse og
når afklaringspladserne er godkendt af den relevante tilsynsmyndighed.
Der henvises til vejledningens afsnit 7.2 Centrale elementer i en model for afklaringspladser samt afsnit 9. Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning for yderligere uddybning af kravene.
Tilskuddet anvendes i perioden den fra 1. april 2024 til den 31. marts 2026.
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
| 1. Ansøgerkreds, formål og målgruppe | Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. |
|---|---|
| 2. Aktiviteter og motivation | Ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter, der skal bidrage til videreudvikling og afprøvning af en forsøgsordning med etablering af afklaringspladser i kommunen. Kommunen skal redegøre for sin motivation for at deltage i udvikling og afprøvning af en forsøgsordning med etablering af afklaringspladser i kommunen. |
| 3. Faglige krav | Kommunen skal udvikle og afprøve en forsøgsordning med etablering af afklaringspladser i kommunen. Kommunen skal have praktiske erfaringer med at samarbejde med den regionale psykiatri i forbindelse med borgernes udskrivning. Kommunen skal have faglige kompetencer til at understøtte overgange mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien. Kommunens medarbejdere, der skal arbejde med afklaringspladserne, skal have relevante kompetencer og erfaringer med målgruppen. Kommunen skal have en plan for at deltage i videreudvikling og afprøvning af en forsøgsordning med etablering af afklaringspladser. |
| 4. Organisering og videndeling | Kommunen skal tilrettelægge forsøgsordningen fagligt og organisatorisk, så den passer ind i den overordnede model for afklaringspladser, der beskrives af Social- og Boligstyrelsen. Kommunen skal arbejde på tværs af fagområder og samarbejde med relevante myndigheder, aktører, øvrige deltagerkommuner samt Social- og Boligstyrelsen. Kommunen skal have en aftale om samarbejde med den regionale psykiatri om borgere, der udskrives. Kommunen skal løbende justere forsøgsordningen i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen på baggrund af erfaringer fra afprøvningen. Kommunen skal deltage i de aktiviteter, der er forbundet med videreudvikling og afprøvning af forsøgsordningen med afklaringspladser. Kommunen skal løbende indsamle erfaringer og viden fra afprøvningen af afklaringspladser og bidrage til Social- og Boligstyrelsens samlede erfaringsopsamling. |
| 5. Budget | Der er overensstemmelse mellem budget, aktiviteter og lignende. |
| 6. Sammenhæng | Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, tidsplan, organisering m.v. |
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående:
Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe
Det vil blive vurderet, om projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål at udvikle og afprøve en forsøgsordning med etablering af afklaringspladser, der sikrer, at borgere, der udskrives fra behandling i den regionale psykiatri, kan modtage støtte i socialpsykiatrien i en overgangsperiode, mens der sker afklaring af borgerens videre forløb og eventuelle behov for et kommunalt tilbud. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål og de ovenfor beskrevne forventede resultater, som er opstillet i vejledningen afsnit 5.
Til brug for vurdering af projektets målgruppe skal følgende beskrives:
– Hvem der indgår i målgruppen.
– Hvad der kendetegner de borgere og deres udfordringer, som indgår i målgruppen.
– Hvor mange borgere fra målgruppen, der forventes at deltage i projektet. Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange borgere der indgår i projektet, samt hvor mange afklaringspladser, der etableres.
– Hvordan antal borgere fra målgruppen i projektet bliver opgjort og optalt.
– Hvis der er særlige hensyn (fx køn, alder, handicap, etnicitet mv.), der skal tages højde for i projektet.
Ad 2) Aktiviteter og motivation
På baggrund af deltagerkommunens beskrivelse af deres forudsætninger for at videreudvikle og afprøve forsøgsordning med etablering af afklaringspladser vil det blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål og målsætninger. Med målsætninger menes projektets forventede resultater, jf. afsnit 5.
Til brug for vurderingen skal den planlagte afprøvning af forsøgsordningen med etablering af afklaringspladser være klart beskrevet, og det skal beskrives, hvordan aktiviteterne hænger sammen med projektets formål og målsætninger. Det vil indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og forventede resultater.
Herudover skal kommunen redegøre for sin motivation for at deltage i videreudvikling og afprøvning af afklaringspladserne.
Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. Der tages udgangspunkt i tidsplanen for indsatsen i vejledningens afsnit 7.6 Tidsplan for afprøvningen.
Ad 3) Faglige kriterier
Det vil blive vurderet, om deltagerkommunen har redegjort for sine forudsætninger for at videreudvikle og afprøve en forsøgsordning med etablering af afklaringspladser i kommunen med afsæt i den overordnede model, der foreligger inden puljen udmøntes i december 2023.
Det vil endvidere blive vurderet, om der er redegjort for, hvorvidt de medarbejdere, der skal arbejde med afklaringspladserne, har de relevante kompetencer og erfaringer med målgruppen, herunder hvordan deres kompetencer og viden kan bidrage til at sikre en fleksibel overgang for borgere, der udskrives fra den regionale psykiatri samt bidrage til at sikre den rette indsats til borgere, når de skal videre fra afklaringspladsen. For ydereligere beskrivelse af medarbejdernes kompetencer se afsnit 7.2 samt i den overordnede model, der foreligger inden udmøntningen af puljen, forventeligt primo december 2023.
Deltagerkommunen skal hertil vurdere og begrunde, om medarbejderne skal deltage i kompetenceudvikling med henblik på at sikre, at de besidder de relevante kompetencer til at arbejde med afklaringspladser.
Deltagerkommunen skal beskrive erfaringer med at samarbejde med den regionale psykiatri i forbindelse med borgernes udskrivning herfra. Derudover forventes det, at kommunen beskriver sit samarbejde med andre relevante aktører, som fx kommunens myndighedsafdeling.
Det vil blive vurderet, om deltagerkommunen har en plan for videreudvikling og afprøvning af en forsøgsordning med etablering af afklaringspladser. Planen skal redgøre for samarbejdet med den regionale psykiatri, med relevante samarbejdspartnere i og uden for socialpsykiatrien samt med Social- og Boligstyrelsen, herunder i forhold til den løbende opsamling af erfaringer til brug for videreudvikling og afprøvning af den overordnede model for afklaringspladser.
Kommunen skal arbejde på tværs af fagområder og samarbejde med relevante myndigheder, aktører, øvrige deltagerkommuner samt Social- og Boligstyrelsen.
Kommunen skal have en aftale om samarbejde med den regionale psykiatri om borgere, der udskrives.
Kommunen skal desuden redegøre for, hvordan de lever op til Socialtilsynets Kvalitetsmodel på det §107- tilbud, hvor afklaringspladserne etableres. Ligeledes skal kommunen redegøre for, hvordan kommunen påtænker at imødekomme Socialtilsynets krav for godkendelse af en væsentlig ændring af det eksisterende tilbud.
Ad 4) Organisering og videndeling
Det vil blive vurderet, om kommunen tilrettelægger afprøvningen af afklaringspladser fagligt og organisatorisk, så den passer ind i den overordnede model beskrevet af Social- og Boligstyrelsen under 7.2 Centrale elementer i en model for afklaringspladser .
Proces for godkendelse af hjemmelsgrundlag for etablering af afklaringspladser
For at deltagerkommunerne kan opnå tilskud, skal de sikre sig, at de opnår de lovmæssige godkendelser til at kunne etablere afklaringspladserne.
Det er først og fremmest en forudsætning, at der opnås et tilsagn på ansøgningen om puljemidler hos Social- og Boligstyrelsen. Tilsagnet gives betinget under forudsætning af, at der senere kan forelægge en godkendt ansøgning om fravigelse af serviceloven, jf. § 184 Serviceloven fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Kommunen har herefter 5 hverdage til at indsende ansøgning til Social-, Bolig- og Ældreministeriet om godkendelse til at anvende forsøgsbestemmelsens § 184 til at afvige fra servicelovens § 107. Kommunen skal både ansøge om, at det kan fraviges, at der er tale om borgere med betydelig nedsat funktionsevne samt, at der skal ske forudgående visitation.
Kommuner, der opnår betinget tilsagn til puljemidler kan kontakte Social-, Bolig- og Ældreministeriet, chefkonsulent Bente Brandborg på mail: beb@sm.dk for generel rådgivning om processen.
Når kommunen modtager godkendelsen fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, skal der umiddelbart efter igangsættes en ansøgningsproces med det relevante Socialtilsyn om godkendelse af etablering af afklaringspladser på et eksisterende §107-tilbud, der har kapacitet til at udvide antallet af pladser. Afklaringspladserne må alene etableres, såfremt der er kapacitet til at udvide det allerede eksisterende § 107-tilbud. Etableringen af afklaringspladser må ikke medføre til en reduktion i kommunens antal af § 107-pladser.
Det vil blive vurderet, om kommunen har sandsynliggjort en realistisk og relevant plan for en udvidelse af et eksisterende § 107-tilbud med et antal afklaringspladser.
Til brug for vurderingen skal kommunen bl.a. beskrive:
– Antallet af pladser, der udvides med.
– Tidsplanen for udvidelse.
– Hvordan ansøger forholder sig til og agter at imødese kravene for godkendelse af en væsentlig ændring af det eksisterende tilbud.
Der opfordres til, at kommunen retter henvendelse til den relevante tilsynsmyndighed for yderligere information og rådgivning.
Samarbejde omkring borgeren ¬Det vil blive vurderet, hvordan deltagerkommunen arbejder på tværs af sektorer og fagområder. Deltagerkommunen skal beskrive relevante samarbejdspartnere i afprøvningen, herunder deres rolle samt hvornår og hvordan de inddrages. Særligt relevante samarbejdspartnere er den regionale psykiatri, myndighed samt almen praktiserende læge, borgerens eventuelle ambulante tilbud i psykiatrien, misbrugsbehandling mv. For yderligere information se ansøgningsvejledningens afsnit 7.2 Centrale elementer i en model for afklaringspladser .
Deltagerkommunen skal have en aftale om samarbejde med den regionale psykiatri omkring borgere, der er i målgruppen for afklaringspladserne. Deltagerkommunen skal vedlægge samarbejdsaftalen til puljeansøgningen ved brug af skabelonen, vedlagt som bilag 2. Samarbejdsaftale – Afklaringspladser.
Det vil indgå i vurderingen, om samarbejdsaftalen støtter op om etableringen af afklaringspladserne, og om den følger det nødvendige indhold fra vejledningens afsnit 7.3 Organisering af afprøvningen .
Kommunen forpligter sig dels på at samarbejde med Social- og Boligstyrelsen omkring videreudvikling og afprøvning af forsøgsordningen dels på at bidrage til løbende justering af ordningen med afsæt i de opnåede erfaringer. Kommunen forpligter sig desuden til at deltage i de aktiviteter, der igangsættes af Social- og Boligstyrelsen, der understøtter ovenstående, herunder at bidrage til Social- og Boligstyrelsens samlede erfaringsopsamling. jf. vejledningens afsnit 7.5
Kommunen forpligter sig på at indsamle viden og erfaringer fra afprøvningen af de afklaringspladser, som skal bidrage til Social- og Boligstyrelsens erfaringsopsamling. Det vil indgå i vurderingen, hvordan kommunen planlægger at indsamle erfaringer og viden fra indsatsen.
Det er særligt vigtigt for afprøvningen, at der er ledelsesmæssig opbakning til etablering af afklaringspladser og den nødvendige organisering bag (se afsnit 7.3 Organisering af afprøvningen ). Derfor er det et krav, at ansøgningen til Social- og Boligstyrelsen som minimum er godkendt på centerchefniveau.
Centerchefen skal inden projektets opstart udpege en projektejer.
Deltagerkommunen forpligter sig til inden projektstart at nedsætte en udviklings- og afprøvningsgruppe og udpege en projektleder, som det fremgår i afsnit 7.3 Organisering af afprøvningen . ”.
Ad 5) Budget
På baggrund af den samlede ansøgning, budget samt eventuelle budgetnoter vil følgende blive vurderet:
– Om der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.
– Om der er tale om projektafgrænsede udgifter rettet mod at afprøve og videreudvikle afklaringspladserne.
– Om budgettet er realistisk og udelukkende indeholder tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse. Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.
– Om udgifter er specificeret i budgettet. Udgifter kan således ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
– Om budgettet udviser sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.
Der kan kun i særlige tilfælde ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.
Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 10 til 12.
Ad 6) Sammenhæng
Det vil blive vurderet på baggrund af den samlede beskrivelse af projektet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, organisering, tidsplan m.v.
Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som kan hentes på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Ved indsendelse af ansøgningen vedlægges budgetskemaet.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet:
– Projektets titel
– Ansøgers identifikation (CVR-nummer)
– Ansøgers navn og adresse.
Budgettet skal udgøre en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.
Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere. Dette vil fx være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.
Periodiserede budgetter
Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt i det pågældende projektår. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang i kvartalet. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme kvartal, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i det eller de kvartaler, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.
Noter til budgettet
Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således, dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet, og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Der er ikke en skabelon for udarbejdelse af forklarende noter.
Moms
Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter i budgettet skal derfor være ekskl. moms.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen:
Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet, herunder medarbejdere i tilbuddet, projektleder og deltagere i udviklings- og afprøvningsgruppen. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time. Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
Udgifter tilhonorarer til konsulenter .
Udgifter til revisor . Der kan løbende afholdes udgifter til revisor til revision af projektregnskab.
Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.
Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
Udgifter til offentlig transport .
Udgifter til aktiviteter .
Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter [af begrænset omfang].
Udgifter til formidling .
Udgifter til lokaler .
Udgifter til kontorhold (fx mindre kontorartikler, porto mv.).
Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (fx indkøb af udstyr eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.
Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Fx tilsyn-takst til Socialtilsynets sagsbehandling. Relevansen beskrives i en note til budgettet.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen:
Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.
Køb af fast ejendom .
Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering).
Dækning af underskud eller anden gæld.
Støtte til enkeltpersoners underhold .
Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter .
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .
Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .
Ansøgningspuljens frist og formalia er med til at sikre, at alle ansøgere behandles lige, ved at alle ansøgere har den samme tid og det samme materiale til at udarbejde ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 13. november 2023 kl 12.00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere modtages.
Ved ansøgning forstås ansøgningsskema, budgetskema og eventuelle bilag.
Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Social- og Boligstyrelsen. Kontaktoplysninger fremgår af ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Indgivelse af ansøgning
Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
For alle ansøgere gælder, at ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen. Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet. Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ansøgningen skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb. Det er ansøger, der bærer ansvaret for, at ansøgningen er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. Vær derfor opmærksom på at påbegynde indsendelse i god tid.
Ansøger kan downloade en kvittering på Tilskudsportalen, såfremt ansøgningen er indgivet der. Der vil blive tilsendt en kvittering, hvis Social- og Boligstyrelsen modtager ansøgningen med post eller via mail.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
It-problemer ved indgivelse af ansøgning
Hvis I oplever fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal, fx at Tilskudsportalen er nede eller systemet viser en fejlkode, og fejlen ikke kan løses inden ansøgningsfristens udløb, skal I gøre følgende:
Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet samt af et eller flere skærmprint , der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
Ovenstående er en forudsætning for, at jeres ansøgning kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.
Andre it-problemer
Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx en digital signatur ikke virker. Som ansøger bærer man selv ansvaret herfor.
Hvis I opleverit-problemer på egne systemer , er det jeres eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med eventuelle it-leverandører eller it-support.
Vurdering af ansøgningen og evt. bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia. Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningen er modtaget for sent, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis tilskuddet gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor tilskuddet fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor tilskuddet potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: www.em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/
Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen, vil udbetalingerne ske til den NemKonto, som er tilknyttet organisationens CVR-nummer. Hvis jeres organisation ikke har en NemKonto, skal I således kontakte jeres pengeinstitut og bede dem indberette en NemKonto. I kan læse mere om NemKonto samt udbetaling af tilskud
på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
– Bilag 1: Recovery-orienteret rehabilitering – Vejledning til praksis – Koncept for strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien: Vejledning til praksis
– Bilag 2: Samarbejdsaftale Afklaringspladser
Officielle noter
1 Hvidbog for rehabilitering kan downloades her: https://www.rehabiliteringsforum.dk/siteassets/publikationerlitteratur/hvidbog-2-udgave\_180522-til-web.pdf
2 Recovery-orienteret rehabilitering - Vejledning til praksis kan downloades her: https://sbst.dk/Media/638101979998721345/Recovery-orienteret%20rehabilitering. %20Vejledning%20til%20praksis. pdf
