Frivillige organisationer, hvis hovedformål er at yde en social indsats, eller hvor den sociale indsats udgør en væsentlig del af organisationens aktiviteter, kan søge om støtte fra udlodningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer (LOTFRI).
I finansloven for 2017 er der budgetteret med 49,7 mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationer. Beløbet på 49,7 mio. kr. udmøntes under forbehold for ændringer i det endelige beløb, som først fastlægges i april 2017, jf. meddelelse om udlodning for 2017 fra Moderniseringsstyrelsen.
Udmøntning af midlerne sker med udgangspunkt i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2015.
Alle ansøgere skal ansøge via Socialstyrelsens tilskudsportal https://tilskudsportal.sm.dk. Ansøgningsfristen er den 2. maj 2017 kl. 12:00. Efter dette tidspunkt vil det ikke længere være muligt at ansøge om støtte fra ansøgningspuljen.
Formålet med udlodningspuljen er at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt formål.
Målgruppen for organisationens aktiviteter er borgere i Danmark.
Ansøgerkredsen er landsdækkende frivillige sociale organisationer. Den frivillige aktivitet eller frivillige handling skal udgøre en væsentlig del af organisationens samlede indsats.
Aktiviteten eller handlingen defineres ved, at den:
• Er frivillig, dvs. uden tvang
• Er ulønnet
• Udføres over for andre end familie og slægt
• Er til gavn for andre end ansøger og ansøgers familie
• Er af formel karakter (til forskel fra almindelig hjælpsomhed)
Det er desuden en forudsætning, at den sociale indsats er organisationens hovedformål eller udgør en væsentlig del af organisationens aktiviteter, og at disse foregår i Danmark. Organisationen skal yde en indsats i form af konkret støtte til organisationens målgruppe og generelt varetage målgruppens interes-ser.
Ved et socialt formål eller en social aktivitet forstås følgende: Et formål eller aktivitet, der retter sig mod forsørgelsesproblemer, omsorgsproblemer eller sociale integrationsproblemer enten i form af konkrete problemer eller forebyggelse af sådanne.
Ansøgerkredsen omfatter således ikke organisationer, hvis formål eller aktiviteter udelukkende er af generel forebyggende karakter, dvs. kulturelle og underholdende formål/aktiviteter, idrætsaktiviteter og lign.
Organisationer, der modtager driftstilskud fra andre af udlodningslovens puljer, kan ikke modtage til-skud fra denne pulje. Derfor kan organisationer, der fx modtager driftstilskud fra udlodningslovens puljer til hhv. handicaporganisationer og ældreorganisationer, ikke komme i betragtning til støtte fra denne ansøgningspulje.
Med udlodningspuljen forventes det, at organisationen yder en indsats i form af konkret støtte til målgruppen og i form af generel interessevaretagelse.
Tilskudsperioden er 1. januar 2017 til 31. december 2017. Tilskuddet skal anvendes til at dække generelle driftsudgifter i forbindelse med foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde, som er afholdt i perioden.
Det skal overvejes, om organisationens støtte og aktiviteter er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at aktiviteterne modsvarer de behov, som hhv. kvinder og mænd kan have. Det skal overvejes, om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Det må også overvejes, om aktiviteter skal indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om aktiviteterne bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder.
For at opnå støtte fra ansøgningspuljen skal ansøger være en del af ansøgerkredsen samt opfylde en række betingelser vedr. organisering, omsætning og indsats. Kriterierne for støtte fra udlodningspuljen er:
1. Organisationen skal være formaliseret som en juridisk enhed.
2. Organisationen skal efter sin formålsparagraf være landsdækkende eller have et landsdækkende sigte samt være hjemmehørende i Danmark.
3. Organisationen skal desuden opfylde mindst ét af følgende kriterier:
a) Organisationen skal i løbet af de seneste to afsluttede regnskabsår have gennemført en landsdækkende indsamling, som er godkendt af indsamlingsnævnet.
b) Organisationen skal være godkendt efter ligningslovens § 8 A til løbende at modtage personlige gaver.
c) Organisationen skal i løbet af de seneste to afsluttede regnskabsår have gennemført selvstændige, tilbagevendende, ikke-kommercielle aktiviteter i mindst tre regioner, dokumenteret ved programmer eller tilsvarende.
4. Organisationen skal have eksisteret i mindst to år (der skal foreligge afsluttede reviderede årsregnskaber).
5. Organisationen skal have en omsætning på mindst 25.000 kr. i senest afsluttede årsregnskab.
Ansøgninger om tilskud fra udlodningspuljen vurderes på baggrund af førnævnte tildelingskriterier. Vurderingen er inddelt i fem områder. Af oversigten nedenfor fremgår sammenhængen mellem tildelingskriterier og vurderingen af ansøgningerne. Grundlaget for vurderingen uddybes herefter yderligere.
Vurdering | Tildelingskriterier |
---|---|
1. Organisering | At organisationen opfylder de faktuelle betingelser for udlodningspuljen i forhold til organisering, her-under at organisationen: - Er en juridisk enhed - Har tilhørsforhold til Danmark - Har eksisteret i mindst 2 år - Opfylder krav vedr. indsamling, ligningslo-vens § 8 A eller ikke-kommercielle aktiviteter |
2. Formål, ansøgerkreds og målgruppe | At organisationen har et frivilligt socialt hovedformål, eller at dette er en væsentlig del, samt at en frivillig indsats er en del af organisationens aktiviteter. At organisationen yder en social indsats for målgrup-pen. At organisationen ikke modtager støtte fra andre af udlodningslovens puljer, f.eks. for handicaporganisationer eller ældreorganisationer. At dokumentation af vedtægter og årsberetning foreligger, og at disse afspejler organisationens formål og målgruppe. At antallet af frivillige medlemmer er opgjort, og at den frivillige aktivitet i organisationen er beskrevet. |
3. Dokumentation og oplysninger | At dokumentation af vedtægter og årsberetning foreligger, og at disse afspejler organisationens formål og målgruppe. At antallet af frivillige medlemmer er opgjort, og at den frivillige aktivitet i organisationen er beskrevet. At organisationen har en omsætning på mindst 25.000 kr. i senest afsluttede regnskabsår. At der er leveret dokumentation for organisationens samlede omsætning i senest afsluttede regnskabsår. At der er leveret dokumentation for organisationens egenfinansiering i senest afsluttede regnskabsår. |
Organisering: Det vil ud fra ansøgers beskrivelse blive vurderet, om organisationen opfylder de faktuelle betingelser for udlodningspuljen i forhold til organisering.
Formål, ansøgerkreds og målgruppe: Det vil ud fra ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe blive vurderet, om ansøgningen falder inden for udlodningspuljens formål og målgruppe, som det fremgår af ansøgningsvejledningen kapitel 2 og 3. Ligeledes vurderes det, om organisationen falder ind under ansøgerkredsen, jf. kapitel 4.
Dokumentation og oplysninger: Det vil generelt blive vurderet, hvorvidt den leverede dokumentation opfylder kravene og er retvisende. Herunder hvorvidt formål, målsætninger og aktiviteter er afspejlet i årsberetning og vedtægter, ligesom omfanget af den frivillige indsats skal fremgå af ansøgningen.
Alle ansøgere skal udfylde det elektroniske ansøgningsskema på Socialstyrelsens tilskudsportal, https://tilskudsportal.sm.dk. Nedenfor er uddybet krav til oplysninger og dokumentation, som skal indgå i ansøgningen.
Som dokumentation for, at organisationen er formaliseret som en juridisk person, skal foreningens vedtægter vedhæftes. Ligeledes skal årsberetninger med underskrifter fra bestyrelse og/eller revisorpåtegnet regnskab for de seneste to år vedhæftes. Ansøgere, som modtog støtte fra puljen i 2016, skal dog kun vedhæfte årsberetning for det seneste år. Hvis der ikke er udarbejdet årsberetning, vedhæftes en kortfattet redegørelse for organisationens virksomhed underskrevet af bestyrelse eller de, som tegner bestyrelsen. Det skal af årsberetning eller redegørelse fremgå, at organisationen opfylder de generelle godkendelseskriterier, se vejledningens kapitel 8.1. Er dette ikke tilfældet, må uddybende kommentarer eftersendes via funktionen Indsend ekstra information.
Ansøger skal bekræfte, at organisationen er landsdækkende og vedhæfte dokumentation for et af følgende tre forhold:
1. Gennemførelse af landsdækkende indsamling med tilladelse fra indsamlingsnævnet. Som dokumentation skal der vedlægges kopi af tilladelse fra indsamlingsnævnet om offentlig landsdækkende indsamling, som har fundet sted i løbet af de to seneste afsluttede regnskabsår. Hvis en afholdt indsamling ikke har krævet tilladelse fra eller anmeldelse til indsamlingsnævnet, redegøres der kort for indsamlingens omfang og promotionsmateriale og lignende vedlægges.
2. Dokumentation for godkendelse efter ligningslovens § 8 A til løbende at modtage personlige gaver. Som dokumentation vedhæftes skattemyndighedens godkendelse af organisationen til at modtage fradragsberettigede gaver efter ligningslovens § 8 A.
3. Dokumentation for gennemførelse af ikke-kommercielle aktiviteter i tre regioner inden for de to seneste år. Som dokumentation vedlægges fx programmer med tydelig angivelse af aktiviteternes indhold samt en kort beskrivelse af de gennemførte aktiviteter el.lign.
3. og 4. Organisationens omsætning og etableringstidspunkt
Ansøger skal bekræfte, at organisationen har eksisteret i mindst to år og har en omsætning på mindst 25.000 kr. i seneste afsluttede årsregnskab. Som dokumentation vedlægges godkendte reviderede og underskrevne årsregnskaber for de to seneste afsluttede regnskabsår. Ansøgere, som modtog støtte fra puljen sidste år, skal dog kun vedhæfte godkendt revideret og underskrevet årsregnskab for det seneste afsluttede regnskabsår. Hvis sådanne ikke foreligger, vedhæftes i stedet en kortfattet beretning, hvori der redegøres for organisationens virksomhed eller dokumentation for, at organisationen opfylder betingelsen. Redegørelsen skal være underskrevet af bestyrelsen.
Antal frivillige samt antal medlemmer i organisationen skal opgøres. Desuden skal der fremsendes en kort redegørelse for organisationens frivillige aktivitet eller frivillige handling. Definition af organisationens frivillige handling eller aktivitet fremgår af pkt. 4 i vej-ledningen.
Midlerne bliver fordelt mellem de ansøgere, som opfylder ovenstående kriterier for støtte, ud fra to principper. Principperne er godkendt af Finansudvalget ved aktstykke nr. 189 af 21. marts 2000.
Principper for fordelingen af midlerne mellem ansøgerne er:
1. 33 pct. af de samlede midler svarende til 16,6 mio. kr. i 2017 fordeles efter organisationernes omsætning.
2. 67 pct. af midlerne svarende til 33,1 mio. kr. i 2017 fordeles efter organisationernes egenfinansiering, dvs. efter størrelsen af de enkelte organisationers privat indsamlede midler.
Principperne betyder, at det samlede tilskud, som en organisation modtager, beregnes efter to adskilte beregninger. Dels foretages der en beregning efter organisationens omsætning, hvor der bl.a. tages hensyn til organisationens størrelse. Dels foretages der en beregning efter organisationens egenfinansiering. De to beregninger lægges herefter sammen og udgør tilskuddet til den enkelte organisation. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 7,5 mio. kr.
På baggrund af de beskrevne principper for fordelingen er der udarbejdet et matematisk bereg-ningsmodul, som anvendes til beregningen af tilskuddenes størrelse.
Til brug for beregning af tilskuddet skal der indsendes oplysninger om omsætningen og størrelsen af privat indsamlede midler i det seneste afsluttede regnskabsår. Oplysningerne indtastes i det elektroniske ansøgningsskema. Hvis organisationen tillige arbejder ud fra kommercielle interesser afgives kun oplysninger for den del af organisationens virksomhed, der vedrører den ikke-kommercielle del.
Ved opgørelsen af egenfinansieringens størrelse må værdien af naturalier eller midler modtaget fra stat, region, kommune eller offentlige institutioner i øvrigt, herunder bevillinger i henhold til lovgivning, tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil, offentlige fonde, ikke medregnes. Endvidere må tilskud modtaget fra EU og tilsvarende internationale organisationer ikke medregnes. Endelig må der ikke medregnes overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio og TV2 m.v.
Følgende oplysninger skal indtastes:
– Regnskabsår: Oplysninger gives for det seneste regnskabsår. Hvis organisationen har forskudt regnskabsår eller et af årene dækker en periode forskellig fra 12 måneder, skal dette udtrykkeligt anføres i dokumentationen fra revisor.
– Omsætning: Defineret som summen af samtlige driftsindtægter, der fremgår af årsregnskabet. Værdien af naturalier må ikke medregnes.
– Egenfinansiering:
– Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger: Fx lotterier, tombolaer, kollekter og lignende. Underskud sættes til nul. Hvis organisationen foretager landsdækkende indsamlinger regelmæssigt, men ikke hvert år, kan overskuddet fra den seneste indsamling deles og medtages som en forholdsmæssig del i det/de år, hvor der ikke er foretaget landsindsamling.
– Medlemskontingenter: Abonnementsindtægter og bidrag fra såvel private enkeltpersoner som private fonde, legater, stiftelser og lignende.
– Indtægt ved arv: Arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift.
– Overskud ved arrangementer samt ved salg af handelsartikler: Fx julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade, posters, plakater, aktivitetsmateriale, annoncer og lignende. Bemærk, at der anføres overskud og ikke omsætning.
– Bidrag, tilskud og donationer modtaget fra andre organisationer: Bidrag mv., som organisationen har modtaget fra andre private, danske organisationer, herunder gaver.
– Bidrag, tilskud og donationer, ydet til andre organisationer: Bidrag mv., som den ansøgende organisation har ydet til andre private, danske organisationer.
– Bidrag ydet til andre organisationer anføres med et positivt beløb, som fratrækkes, når Socialstyrelsen udregner den samlede egenfinansiering.
De angivne beløb under oplysninger til beregning af tilskud skal dokumenteres af revisor i form af en underskreven specifikation, som dokumenterer, hvilke beløb i årsregnskabet de indtastede beløb er sammensat af. Dette skal anføres for hvert punkt i skemaet. Specifikationen skal være påtegnet af revisor. Hvis sammentællingen af elementerne til den enkelte post ikke kan ses direkte i årsregnskabet, vedhæftes andet materiale, som dokumenterer sammentælling til summen i den enkelte post. Materialet skal være påtegnet af revisor.
Specifikation fra revisor om oplysninger til brug for beregning af tilskud
De angivne oplysninger til brug for beregning af tilskud skal dokumenteres af revisor i form af en underskreven specifikation, som dokumenterer, hvilke beløb i årsregnskabet de indtastede beløb er sammensat af for hvert punkt i skemaet, og hvordan de sammentælles i årsregnskabet. Hvis sammentællingen af elementerne til den enkelte post ikke kan ses direkte i årsregnskabet, vedhæftes andet materiale, der dokumenterer sammentællingen til den enkelte post.
Der kan ydes støtte til generelle driftsudgifter i forbindelse med foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde. Tilskudsberettigede udgifter kan være:
1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere. Lønniveauet må dog ikke overstige det statslige niveau for tilsvarende arbejde. Relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
2. Udgifter til honorarer til konsulenter .
3. Udgifter til revisor .
4. Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.
5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. (1,93 kr. per km i 2017). Cirkulæret og anden relevant information findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på Tilskudsportalens forside.
6. Udgifter til offentlig transport .
7. Udgifter til aktiviteter .
8. Udgifter til lokaler .
9. Udgifter til kontorhold .
10. Andre relevante udgifter .
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra udlodningspuljen:
1. Kommerciel virksomhed.
2. Køb af fast ejendom .
3. Støtte til enkeltpersoners underhold .
4. Personer uden lovligt ophold i Danmark.
Ansøgningsfristen er 2. maj 2017 kl. 12:00. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes.
Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen primo juni 2017.
Socialfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af Socialstyrelsens Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning. Spørgsmål kan stilles via tlf. 91 37 02 00, mandag – fredag mellem kl. 10:00-14:00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk
Spørgsmål til brug af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk
Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen, se under vejledninger på portalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen, vil dette fremgå af status under Min tilskudssag .
Krav til tilskud fremgår nedenfor.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2014 for krav til regnskabsaflæggelse og revision.
I forhold til løn- og transportudgifter er der følgende krav:
• Lønniveauet i institutionen må ikke overstige det statslige lønniveau for tilsvarende arbejde. Relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
• Dækning af transportudgifter i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats, som i 2017 er 1,93 kr. pr. km), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. Cirkulæret og anden relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk. Taksten reguleres en gang om året.
Budget
Der skal indsendes et budget via Tilskudsportalen, når foreningen har modtaget et tilskudsbrev. Tilskud fra udlodningspuljen kan først udbetales, når budgettet er indsendt.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet:
• Titel
• Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer)
• Ansøgers navn og adresse
Andre krav til budgettet:
• Budgettet skal dække den samlede drift i organisationen og være godkendt af bestyrelsen .
• Tilskuddet skal anvendes i tilskudsåret , til formålet og være sparsommeligt.
• Budgettet skal give et retvisende billede af organisationens økonomi.
• Størrelsen af tilskuddet fra denne udlodningspulje skal fremgå af budgettet.
Som hjælp og til brug for ansøgningen er udarbejdet en tjekliste, der kan anvendes til at sikre, at al nødvendig dokumentation vedlægges ansøgningen.
Tjekliste for indsendelse af dokumentation | Kryds af | |
---|---|---|
1. | Vedtægter | |
2. | Årsberetninger med reviderede årsregnskab og/eller reviderede årsregnskab for de seneste to år. Årsberetninger skal være underskrevet af bestyrelse, og de reviderede regnskaber skal være underskrevet af revisor. Ansøgere, der modtog støtte i 2016, skal kun vedhæfte regnskab for det seneste år. | |
3. | Hvis der ikke er udarbejdet årsberetning, vedhæftes en kortfattet redegørelse for organisationens virksomhed underskrevet af bestyrelsen eller de, som tegner bestyrelsen. | |
4. | Specifikation fra revisor med oplysninger til brug for beregningerne. | |
5. | Der skal vedhæftes dokumentation for ét af følgende tre forhold: | |
I | • Gennemførelse af landsdækkende indsamling med tilladelse fra indsamlingsnævnet. Som dokumentation skal der vedlægges kopi af tilladelse fra indsamlingsnævnet til offentlig landsdækkende indsamling, som har fundet sted i løbet af de to seneste afsluttede regnskabsår. • Hvis en afholdt indsamling ikke har krævet tilladelse fra eller anmeldelse til indsamlingsnævnet, redegøres der kort for indsamlingens omfang og promotionsmateriale og lignende vedlægges. | |
II | • Dokumentation for godkendelse efter ligningslovens § 8 A til løbende at modtage personlige gaver. Som dokumentation vedhæftes skattemyndighe-dens godkendelse af organisationen til at modtage fradragsberettigede gaver efter ligningslovens § 8 A. | |
III | • Dokumentation for gennemførelse af ikke-kommercielle aktiviteter i tre regi-oner inden for de to seneste år. Som dokumentation vedlægges fx programmer med tydelig angivelse af aktiviteternes indhold samt en kort beskrivelse af de gennemførte aktiviteter el.lign. |