INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
4 Målgruppe
5 Baggrund om ansøgningspuljen
6 Projektperiode
7 Tildelingskriterier, vægtningskriterium og vurdering
8 Fordelingsnøgle
9 Tilskudsberettigede udgifter
10 Ikke tilskudsberettigede udgifter
11 Udarbejdelse af budget
12 Ansøgningsfrist og -procedure
13 Statsstøtte
14 Bilag
1 Indledning
I 2020 er der på finanslovens § 15.26.32.10. afsat 24.250.000 kr. til ansøgningspuljen til styrket efterværn til tidligere anbragte.
Ansøgningspuljen skal støtte indsatser, der kan hjælpe tidligere anbragte unge ud i egen bolig, og dermed forebygge hjemløshed blandt tidligere anbragte unge.
Puljen skal understøtte, at de unge, efter endt anbringelse, har et godt fundament at bygge deres tilværelse videre på. Derudover skal puljen understøtte opsporing og akut hjælp til tidligere anbragte unge, som fx tager ophold på herberger og andre sociale døgn- og overnatningstilbud til unge.
2 Ansøgningspuljens formål
Ansøgningspuljens formål er at styrke indsatsen for at forebygge hjemløshed blandt tidligere anbragte unge, således at antallet af tidligere anbragte unge i hjemløshed mindskes.
3 Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, kollegier og kollegielignende opholdssteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5-7, herberger og andre sociale døgn- og overnatningstilbud til udsatte unge. Puljen kan dermed søges af kommuner og organisationer/institutioner, der driver denne form for tilbud.
Der skal som led i projektet indgås aftaler eller partnerskaber mellem organisationer/institutioner eller tilbud og kommune(-r) om samarbejde om indsatserne. Alle organisationer/institutioner eller tilbud, der ansøger, skal indgå aftale eller partnerskab med mindst en kommune og andre relevante parter fx boligselskaber, private udlejere, foreninger, psykiatrien, kommunale myndigheder m.fl., om samarbejde om indsatserne. For kommuner, der ansøger, er det tilstrækkeligt, at de samarbejder med det tilbud, som de selv driver, og derudover andre relevante parter.
Det forventes, at fem til otte projekter vil kunne opnå støtte.
4 Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er unge fra 18 til 30 år, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, som har flere risikofaktorer i forhold til hjemløshed og har brug for støtte i overgangen til egen bolig.
Nogle af de unge, mellem 18 og 22 år, kan være i personkredsen for efterværn1 og enten være anbragt efter servicelovens §76 eller have mulighed for at få tildelt efterværn i form af en ny eller fortsat anbringelse eller anden støtte, hvis de opfylder kriterierne herfor.
5 Baggrund om ansøgningspuljen
Med initiativet styrkes indsatsen for at forebygge hjemløshed blandt tidligere anbragte unge. Der udbydes derfor en ansøgningspulje til indsatser, der kan hjælpe tidligere anbragte unge ud i egen bolig.
Undersøgelser af unge i hjemløshed viser, at ca. to ud af fem unge mellem 18 og 24 år i hjemløshed har været anbragt2, ligesom andre undersøgelser peger på, at unge, der har været anbragt uden for hjemmet, blandt andet har udfordringer med psykisk mistrivsel og i markant mindre grad end andre unge kommer i gang med at gennemføre en uddannelse3.
Børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst, klarer sig generelt markant dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Mens 61 pct. af alle unge i aldersgruppen 18 til 29 år har færdiggjort en ungdomsuddannelse, har blot 13 pct. af unge i hjemløshed færdiggjort en tilsvarende uddannelse. 53 pct. af unge i hjemløshed er påbegyndt en uddannelse, men er faldet fra igen.
Målgruppen har også en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de 18 til 29-årige personer, som befinder sig i hjemløshed, er 55 pct. på kontanthjælp, og yderligere 26 pct. er på øvrige midlertidige ydelser. Blot 18 pct. er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse4. Andre undersøgelser peger på, at unge, der har været anbragt uden for hjemmet, blandt andet har udfordringer med psykisk mistrivsel ligesom de oftere er i stofmisbrugsbehandling5.
Målgruppen af tidligere anbragte er markant overrepræsenteret i forhold til hjemløshed eller risiko herfor. Ifølge forskningen er hjemløshed ikke et resultat af én risikofaktor, men opstår i et komplekst samspil mellem strukturelle, systemiske, interpersonelle og individuelle faktorer. Især kombinationen af risikofaktorer, såsom psykisk sårbarhed, alkohol og overforbrug af rusmidler hos den enkelte borger kan øge risikoen for hjemløshed.
Derudover viser undersøgelser, at der er en række overgange for unge, hvor risikoen for hjemløshed stiger markant. Fx overgangen fra at være indlagt til at være udskrevet fra psykiatrisk/somatisk afdeling, fra anbragt ung til selvstændigt voksenliv, fra SU til anden offentlig forsørgelse eller fra fængsel til frihed. Også større livsbegivenheder som dødsfald eller brud i de nære relationer, fx forældres skilsmisse, kan anses som en kritisk overgang. Og endelig er overgangen fra bolig til hjemløshed og omvendt i sig selv en kritisk overgang man bør have for øje i arbejdet med unge og hjemløshed.
Der er derfor behov for indsatser over for tidligere anbragte unge, der kan støtte de unge i overgangen til egen bolig, og herunder kan støtte tidligere anbragte unge med de psykiske, praktiske og sociale udfordringer, de kan opleve i overgangen til voksenlivet. Der er ligeledes behov for en opsøgende og koordineret indsats for tidligere anbragte unge, som er i hjemløshed og som har mistet kontakten til hjælp og støtte.
Initiativet evalueres ikke, og der ydes ikke processtøtte til de projekter, der opnår støtte fra puljen. Tilskudsmodtagere skal indsamle relevante data om målgruppen og målgruppens progression på udvalgte parametre, med henblik på at det efterfølgende kan vurderes, om indsatsen medvirker til at forbedre forholdene for målgruppen.
6 Projektperiode
Midlerne anvendes i perioden 1. september 2020 til 31. december 2023.
7 Tildelingskriterier, vægtningskriterium og vurdering
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier
| Vurdering | Tildelingskriterier |
|---|---|
| 1. Ansøgerkreds, formål og målgruppe | Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. |
| 2. Faglige krav | Indsatsen skal hjælpe tidligere anbragte unge videre i egen bolig og/eller støtte til fastholdelse i en bolig. a) For anbringelsessteder skal det fremgå, hvordan de unge støttes i at bo selv under opholdet, og hvilke indsatser og støtte der ydes over for de unge, som er udsluset fra opholdsstedet/døgninstitutionen/kollegiet eller det kollegielignende opholdssted med henblik på at styrke den unges trivsel og kompetencer. Der skal være tale om sociale støtteindsatser med den fornødne intensitet og fleksibilitet til at give unge med komplekse støttebehov mulighed for at bo i egen bolig, herunder indsatser der kan fungere som en del af den unges netværk. b) For herberger og andre sociale døgn- og overnatningstilbud skal indsatsen understøtte opsporing og akut hjælp til tidligere anbragte unge. De socialfaglige tilgange, støtte og opsøgende indsatser, der søges om midler til, skal beskrives og være fagligt begrundede. De indsatser, der ydes, er et supplement til den kommunale efterværnsindsats, men må ikke erstatte efterværnet for unge i målgruppen for støtte efter servicelovens § 76. Kommuner, der søger puljen, skal i ansøgningen redegøre for, hvordan dette sikres. |
| 3. Organisatoriske krav | Projektets organisering skal beskrives. Der skal som led i projektet indgås aftaler eller partnerskaber mellem organisationer/institutioner eller tilbud og kommune(-r) om samarbejde om indsatserne. |
| 4. Dataindsamling | Tilskudsmodtagere skal indsamle relevante data om målgruppen og målgruppens progression på udvalgte parametre, med henblik på at det efterfølgende kan vurderes, om indsatsen medvirker til at forbedre forholdene for målgruppen. |
| 5. Budget | Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign. |
| 6. Sammenhæng | Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, indsatser, aktiviteter, budget mm. |
Vægtningskriterium
Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på projekter, der understøtter kontinuitet i indsatsen for den unge.
7.1. Uddybning af tildelingskriterier og vægtningskriterium
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående:
Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe:
Det vil blive vurderet, om projektets ansøger er inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds samt om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål at styrke indsatsen for at forebygge hjemløshed blandt tidligere anbragte unge, således at antallet af tidligere anbragte i hjemløshed mindskes. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.
Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger:
– Hvem indgår i målgruppen? Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.
– Hvor mange fra målgruppen forventes at deltage i projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.
– Hvordan vil antal af deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort? Det skal beskrives, hvordan antallet deltagere optælles.
– Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. I så fald skal det beskrives.
Ad 2) Faglige krav
Det vil blive vurderet, om ansøgningspuljens faglige krav er opfyldt.
Indsatsen i projektet skal hjælpe tidligere anbragte unge videre i egen bolig og/eller støtte tidligere anbragte unge i at blive fastholdt i en bolig. Bemærk at indsatsen er forskellig for henholdsvis anbringelsessteder og herbergerne og andre sociale døgn- og overnatningstilbud. Der gøres desuden opmærksom på, at der ikke kan søges støtte til aktiviteter som allerede er finansierede, og at tilskudsmodtager generelt skal beskrive hvordan de tiltag og indsatser, der søges midler til, ligger udover eksisterende praksis.
For anbringelsessteder skal det fremgå:
Hvordan de unge støttes i at bo selv under opholdet, som led i efterværn. Den unge skal være fyldt 18 år. Indsatsen kan således ikke iværksættes for anbragte unge på stedet fx fra det 17 år. Anbringelsessteder kan her beskrive, hvordan de vil støtte de unge i de psykiske, praktiske og sociale udfordringer, som de unge kan opleve i overgangen til voksenlivet, herunder at få og beholde en stabil bolig efter anbringelsen. Det kan eksempelvis være, hvordan anbringelsesstedet konkret vil arbejde med de enkelte unges relevante risikofaktorer ift. de unges overgang til en efterfølgende bolig. Det kan fx være praktiske kompetencer som rengøring, indkøb og budgetlægning og opbygning af relationer, så de unge ikke også udfordres af ensomhed efter anbringelsen og får mulighed for at trække på ressourcer fra deres netværk i deres videre ungdomsliv. Der kan også arbejdes med at styrke de unges tilknytning til uddannelse eller arbejde med henblik på, at de unge på sigt bliver i stand til at forsørge sig selv og have en indtægt at betale en bolig med.
Hvilke indsatser og støtte der ydes over for de unge, som er udsluset fra opholdsstedet/døgninstitutionen/kollegiet eller det kollegielignende opholdssted med henblik på at styrke den unges trivsel og kompetencer. Det kan fx være i form af systematisk kontakt med de unge efter anbringelsen eller afholdelse af aktiviteter for tidligere anbragte på anbringelsesstedet.
Der skal være tale om sociale støtteindsatser med den fornødne intensitet og fleksibilitet til at give unge med komplekse støttebehov mulighed for at bo i egen bolig, herunder indsatser der kan fungere som en del af den unges netværk.
For herberger og andre sociale døgn- og overnatningstilbud skal indsatsen understøtte opsporing og akut hjælp til tidligere anbragte unge, så der kan igangsættes indsatser der kan styrke den unges trivsel og kompetencer til et efterfølgende liv i egen bolig. Opsporing gælder alene i forhold til tidligere anbragte unge, som allerede opholder sig på herberger eller døgn- og overnatningstilbuddet med henblik på, at de kan tilbydes akut hjælp til at komme videre. Der er således ikke tale om opsporing af unge, som ikke opholder til på de nævnte tilbud. Det kan fx være i den første samtale med den unge efter denne er optaget på herberger og andre social døgn- og overnatningstilbud, og hvor der arbejdes med et skærpet fokus på, om den unge eventuelt tidligere har været anbragt samt et øget fokus på screening af de særlige risikofaktorer for hjemløshed. Det kan også være i samarbejdet med den unge under opholdet, så den unges trivsel og kompetencer styrkes til efter endt ophold at blive bedre i stand til, at kunne leve et liv i egen bolig. Fx ift. bofærdigheder, indkøb, madlavning, tøjvask, budgetlægning osv.
For både anbringelsessteder, herberger og andre sociale døgn- og overnatningstilbud samt kommuner gælder, at de socialfaglige tilgange, støtte og opsøgende indsatser, der søges om midler til, skal beskrives og være fagligt begrundede.
For kommuner , der søger puljen, skal der redegøres for, hvordan det sikres, at de indsatser, der ydes, er et supplement til den kommunale efterværnsindsats, og ikke erstatter efterværnet for unge i målgruppen for støtte efter servicelovens § 76.
Ad 3) Organisatoriske krav
Det vil blive vurderet, om ansøgningspuljens organisatoriske krav er opfyldt.
Projektets organisering skal beskrives. Til brug for vurderingen skal projektets organisationsstruktur beskrives, herunder hvor mange ansatte der er i projektet og ansvars- og opgavefordeling.
Beskrivelsen skal desuden indeholde følgende oplysninger om samarbejdspartnere:
– Hvem har det overordnede ansvar for projektet.
– Parter som ansøger indgår aftaler eller i partnerskab med.
– Hvad samarbejdspartnere bidrager med i projektet.
Det kan eksempelvis være, hvordan involverede kommunale samarbejdsparter understøtter et skærpet fokus på helhedsorienterede indsatser for den unge, og understøtter den unges overgang til egen bolig således, at den unge oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen. For herberger og andre sociale døgn- og overnatningstilbud kan det eksempelvis beskrives, hvordan der i forbindelse med orienteringspligten til kommunen om den unges optagelse på boformen kan arbejdes en styrkelse af samarbejde med den kommunale myndighed, som understøtter, at den unge tilbydes akut hjælp til at komme videre. Det kan ligeledes beskrives hvordan samarbejde om den unges samlede indsatser tænkes koordineret, herunder hvordan den unges opholdsplan kan bidrage til kommunal myndigheds udarbejdelse af handleplan jf. Servicelovens § 141.
Der skal som led i projektet indgås aftaler eller partnerskaber mellem organisationer/institutioner eller tilbud og kommune(-r) om samarbejde om indsatserne. Alle organisationer/institutioner eller tilbud, der ansøger, skal indgå aftale eller partnerskab med mindst en kommune samt andre relevante aktører, fx boligselskaber, private udlejere, foreninger, psykiatrien, kommunale myndigheder m.fl., om samarbejde om indsatserne. For kommuner, der ansøger, er det tilstrækkeligt, at de samarbejder med det tilbud, som de selv driver samt andre relevante aktører.
Der skal vedlægges en gensidig tilkendegivelse om samarbejde mellem organisationer/institutioner eller tilbud, kommune(-r) og andre relevante parter ved ansøgningen. Kommuner skal også indsende en tilkendegivelse om samarbejde med det tilbud, som de selv driver, og indgår i projektet. Den endelige aftale skal være underskrevet, før udbetalingen af tilskuddet sættes i gang. Samarbejdsaftalen skal udfyldes i den vedlagte skabelon.
Det gælder generelt, at det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.
Ad 4) Dataindsamling
Ansøgere skal tilkendegive i ansøgningen, at de, som tilskudsmodtagere er indstillet på, at:
– Indsamle relevante data om målgruppen og målgruppens progression på udvalgte parametre, med henblik på at det efterfølgende kan vurderes, om indsatsen medvirker til at forbedre forholdene for målgruppen.
De konkrete data fremgår af rapportskabelonen til ansøgningspuljen, som ses af Bilag 2: Rapportskabelon .
Ad 5) Budget:
Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.
Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.
Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside. Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet.
Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 9 til 11.
Ad 6) Sammenhæng
Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, indsatser, aktiviteter, budget mm.
Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.
Kontinuitet:
Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på projekter, der understøtter kontinuitet i indsatsen for den unge. Unge tidligere anbragte har ofte et spinkelt personligt netværk, og kan endvidere have et ambivalent forhold til deres biologiske familie, som følge af faktorer, som ligger forud for anbringelsen eller er knyttet til kontakten undervejs i anbringelsen.
Kontinuitet kan fx være ved at arbejde med netværksinddragende metoder, herunder mægling med henblik på at kontakten kan genoptages. Det vil endvidere være i form af tæt tværfagligt samarbejde og koordination fx ved overgangen fra anbringelse til en anden bolig6. Dette kan ses ved at;
– samarbejdet sker med afsæt i den unges behov og ønsker,
– der er et systematisk samarbejde før, under og som opfølgning på indsatsen mellem myndighed og tilbud (fx kontaktperson, plejefamilie eller opholdssted) og med inddragelse af den enkelte unge,
– der er et tæt og formaliseret samarbejde med aktører på tværs af den sociale indsats og uddannelses-, beskæftigelses- og boligindsatsen,
– der er etableret relevante samarbejder med civilsamfundet og frivillige tilbud, som kan bidrage til den unges positive udvikling og
– den unge oplever, at ingen giver slip, før en anden har fat
For anbringelsessteder kan kontinuitet i indsatsen være ved overgang fra anbringelse til en anden bolig, som planlægges i god tid og at der er tæt tværfagligt samarbejde og koordination
For herberger og andre sociale døgn- og overnatningstilbud kan kontinuitet være, at indsatser har afsæt i den unges opholdsplan, så der sikres løbende koordinerende samarbejde med fx jobcenter, misbrugsbehandling og psykiatriske behandling, samt at der allerede under det midlertidige ophold er fokus på den unges komplekse støttebehov, så der ved udskrivelse fra herberg overleveres til relevante støttepersoner, som skal videreføre iværksatte indsatser.
Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.
8 Fordelingsnøgle
Midlerne fordeles på baggrund af en fordelingsnøgle, der så vidt muligt sikrer, at både anbringelsessteder og herberger/andre sociale døgn- og overnatningstilbud til udsatte unge tilgodeses ved tildelingen.
Det forventes, at ca. 75 pct. af puljens bevilling, svarende til 18,2 mio. kr., ydes til anbringelsessteder, mens ca. 25 pct. af puljens bevilling, svarende til 6,1 mio. kr., ydes til herberger/andre sociale døgn- og overnatningstilbud.
Såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal ansøgninger, der lever op til kriterierne, fra eksempelvis herberger/andre sociale døgn- og overnatningstilbud kan midlerne udmøntes til anbringelsessteder i stedet og omvendt. Dette er for at understøtte en fuld udmøntning af ansøgningspuljens bevilling.
9 Tilskudsberettigede udgifter
Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne. Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen:
Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time. Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
Udgifter tilhonorarer til konsulenter .
Udgifter til revisor . Der kan løbende afholdes udgifter til revisor.
Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.
Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
Udgifter til offentlig transport .
Udgifter til aktiviteter målrettet målgruppen .
Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter.
Udgifter til formidling .
Udgifter til lokaler .
Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.).
Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.
Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet.
10 Ikke tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen:
Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.
Køb af fast ejendom .
Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).
Dækning af underskud eller anden gæld.
Støtte til enkeltpersoners underhold .
Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter.
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .
Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .
11 Udarbejdelse af budget
Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet:
– Projektets titel.
– Ansøgers identifikation (CVR-nummer).
– Ansøgers navn og adresse.
Krav til budgettet
Udgifter skal specificeres i budgettet. Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.
Periodiserede budgetter
Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det år, den forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i det år, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.
Noter til budgettet
Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.
Moms
Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms.
12 Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2020 kl. 12.00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.
Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i september 2020.
Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Birgit Mortensen i Socialstyrelsen via bmo@socialstyrelsen.dk og Karin Egholm via kaeg@socialstyrelsen.dk.
Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Tram Truong Aagesen i Socialstyrelsen via traa@socialstyrelsen.dk.
Tekniske spørgsmål om ansøgningsprocessen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk.
Ansøgningen skal udarbejdes i det medfølgende ansøgningsskema i Word og indsendes i PDF-format via den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed på www.socialstyrelsen.dk. For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside. Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.
Bilag til ansøgningen
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt. budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning
Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.
I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt). Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.
13 Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.
14 Bilag
Bilag 1: Skabelon til samarbejdsaftalen
Bilag 2_: Rapportskabelon_
Officielle noter
1 https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/eftervaern-servicelovens-ss-76
2 Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: ”Veje ind og ud af hjemløshed” (2017). Socialpolitisk Redegørelse 2019, Social- og Indenrigsministeriet.
3 Samlet i Bikubenfonden og SUS, Ung mellem anbringelse og eget hjem – Udfordringer og potentialer, 2019.
4 Socialpolitisk Redegørelse, 2019, Social- og Indenrigsministeriet.
5 Samlet i Bikubenfonden og SUS, Ung mellem anbringelse og eget hjem – Udfordringer og potentialer, 2019.
6 https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/pejlemaerke-for-kvalitet-i-eftervaern. Pejlemærkerne er udviklet i projekt Investering i Efterværn, som fra 2017 gennemføres sammen med 7 kommuner.
