Vejledning om ansøgningspuljen til kvalitet i anbringelsen i forbindelse med skolegang og læring

5. Hvad kan I forvente som deltagere i indsatsen?

Dette afsnit belyser, hvad I som kommune og anbringelsessted kan forvente, hvis I bliver udvalgt til at indgå i modningen af indsatsen.

5.1. Hvad er et modningsprojekt?

Kvalitet i anbringelsen – skolegang og læring er et modningsprojekt. Som deltagende kommune og anbringelsessted får I derfor mulighed for at arbejde udviklingsorienteret med egen praksis. Jeres arbejde vil samtidig spille en vigtig rolle i forhold til at opbygge national viden om, hvad der skal til for at styrke indsatsen over for målgruppen. Det betyder, at indsatsen – udover at gøre en positiv forskel for anbragte børn og unge i jeres kommune – også har til formål at udvikle en indsats, som andre kommuner og anbringelsessteder vil kunne anvende. Der vil være fokus på, om indsatsen er attraktiv, realistisk og implementérbar for øvrige danske kommuner.

5.1.1. Samarbejde

Kvalitet i anbringelsen – skolegang og læring beror på et forpligtende samarbejde mellem flere forskellige aktører. Deltagende kommuner og anbringelsessteder vil som led i indsatsen indgå samarbejde med:

– Social- og Boligstyrelsen, som står for projektledelsen af indsatsens modning og leverer processtøtte undervejs

– Øvrige kommuner og anbringelsessteder i indsatsen

– Ekstern evaluator

– Leverandør af kompetenceudvikling

5.1.2. Kompetenceudvikling og processtøtte

Undervejs i indsatsens projektperiode vil I som deltagende kommune og anbringelsessted få kompetenceudvikling og sparring på jeres implementering af indsatsen. I får blandt andet støtte til:

– At arbejde systematisk med anbragte børn og unges læring, både organisatorisk med fokus på læringsmiljøet som helhed og i forhold til at støtte det enkelte barn eller ung

– Tværfagligt samarbejde mellem de deltagende anbringelsessteder, skoler, skoleforvaltningen og barnets myndighedsrådgiver

– Arbejde med den nye indikator for læring og skolegang, som indgår i Socialtilsynets kvalitetsvurdering af anbringelsessteder.

Medarbejdere og ledelsesrepræsentanter fra de lokale skoler og evt. forvaltningen samt medarbejdere- og ledelsesrepræsentanter fra anbringelsessteder skal også deltage i tværkommunale udviklingsdage for at udvikle indsatsen sammen.

5.1.3. Evaluering

Indsatsen evalueres af ekstern evaluator i henhold til Strategi for Udvikling af den Sociale Indsats . Det overordnede formål med evalueringen er at bidrage med viden til en tværgående national vidensudvikling til gavn for danske kommuner og kommunale, regionale og selvejende døgninstitutioner samt socialpædagogiske opholdssteder. Evalueringen vil afslutningsvis bidrage med viden om implementering, resultater og omkostninger forbundet med indsatsen. Evalueringen skal desuden løbende bidrage til udvikling af indsatsen hos jer lokalt og på tværs af kommuner og anbringelsessteder.

Som deltager skal I løbende i hele projektperioden bidrage til evalueringen af indsatsens implementering, resultater samt økonomi. Evaluator guider og understøtter indsamlingen af data.

Kommuner og anbringelsessteder skal forvente at bidrage in form af:

– Indsamling af kvalitative data fra deltagende børn og professionelle omkring børnene, for eksempel ved at medarbejdere, ledere og børn deltager in interviews eller fokusgrupper med evaluator.

– Indsamling af kvantitative data, fx ved at anbringelsessteder, skoler, myndighedsområdet eller forvaltning indberetter data over aktiviteter samt evt. registrere resultater på organisatorisk niveau og stamdata om de deltagende børn.

– Indsamling af data for indsatsens omkostninger.

– Indgåelse af databehandleraftale i overensstemmelse med gældende regler.

Såfremt datagrundlaget tillader det, vil Social- og Boligstyrelsen og evaluator foretage en beregning af indsatsens forventede budgetøkonomiske konsekvenser i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Det kan derfor også blive aktuelt, at I bidrager til kvalificering af denne beregning.

5.2. Indsatsens indhold og organisering

Der er behov for, at anbragte børn og unge får en bedre skolegang med større fagligt udbytte. Det er veldokumenteret, at anbragte børn og unge har et lavere læringsudbytte af undervisningen. Derudover trives anbragte børn og unge generelt dårligere i skolen end deres jævnaldrene. Samtidig viser forskning, at skolegang og uddannelse udgør en væsentlig beskyttelsesfaktor for vanskeligheder senere i ungdomsårene og voksenlivet (Rambøll 2021 og 2022).

På baggrund af aktuelt bedste viden om anbragte børn og unges faglige udvikling og trivsel er der udarbejdet en foreløbig model for indsatsen, som I implementerer og videreudvikler. Indsatsmodellen består foreløbigt af organisatoriske forudsætninger for indsatsen, retningsgivende værdier og kerneelementer, som er betydningsfulde for at kunne udvikle den faglige praksis omkring anbragte børn og unges læringsmiljø. Nogle af indsatsens elementer vil muligvis være velkendte og allerede del af jeres praksis, mens andre vil kræve omstilling og justering af eksisterende praksis.

Når I som kommune og anbringelsessted deltager in indsatsen, vil I skulle etablere et ledelsesmæssig, organisatorisk og tværfagligt samarbejde på tværs af skole- og socialområdet. Konkret betyder det, at kommunens skoleforvaltning, deltagende skoler og anbringelsessteder skal etablere et samarbejde på det organisatoriske og ledelsesmæssige plan og et konkret samarbejde omkring det enkelte anbragte barn. Det forventes også, at socialforvaltningen og det anbragte barns myndighedsrådgiver indgår in samarbejdet.

Organisatoriske forudsætninger

Den foreløbige indsatsmodel bygger på nogle organisatoriske forudsætninger, der skal være tilstede, når man som anbringelsessted og kommune skal samarbejde om indsatsen:

– Tværfaglig ledelsesmæssig forankring af indsatsen

– En skoleansvarlig på hver af de deltagende anbringelsessteder, der organisatorisk understøtter arbejdet med det enkelte barns læring, skole-hjem-samarbejdet og udviklingen af en læringsfokuseret kultur på anbringelsesstedet. Den skoleansvarlige kan evt. være uddannet lærer, socialpædagog, psykolog eller lignende.

– En lokal tovholder på deltagende skoler, der understøtter barnet/den unges læring og systematisk samarbejder med anbringelsesstedet og klasseteam om inddragelse af barnet/den unge og tilrettelæggelse og evaluering af læringsmiljøet jf. indsatsen kernelementer. Tovholderen sikrer også, at viden om anbragte børn og unge blive delt på de deltagende skoler in kommunen.

– Tæt samarbejde mellem skoleansvarlig på anbringelsesstedet, lokal tovholder på skolen og barnet eller den unges myndighedsrådgiver, så barnets plan eller ungeplanen afspejler det aktuelle lærings- og skolefokus, og så myndighedsrådgiver deltager på væsentlige tværprofessionelle møder med barnet in centrum.

– Fælles viden om, hvad der understøtter anbragte børns skolegang og inkluderende læringsmiljøer samt gældende lovgrundlag. Viden udbygges bl.a. ved at deltage in kompetenceudvikling og løbende intern vidensdeling.

Organisering og samarbejde på ledelsesniveau

Deltagelse in indsatsen forudsætter, at ledelser in ansøgerkommunen på tværs af skoleforvaltning, socialforvaltning, skoleledelse, kommunens myndighedsafdeling med ansvar for anbragte børn og unge og deltagende kommunale, regionale og selvejende døgninstitutioner samt socialpædagogiske opholdssteder indgår in et forpligtende samarbejde. Det betyder, at chefer og ledere fx skal være afstemte og enige om, at de retningsgivende værdier ligger til grund den fælles indsats for anbragte børn og unges skolegang og læring og hvad de betyder for den lokale praksis. Dernæst er det centralt, at skoleledere og ledere af anbringelsessteder tydeligt kommunikerer værdier til deres medarbejdere samt faciliterer og indgår in dialog om, hvad værdierne indebærer for praksis, og hvordan de kan omsættes gennem indsatsmodellens kerneelementer samt er afstemte om at tildele ressourcer til at deltage in indsatsen

Selvom nogle børn og unge på anbringelsesstedet er anbragt af en anden kommune end ansøgerkommunen, indgår de også in anbringelsesstedets indsats. Her skal det sikres, at der er et etableret samarbejde med barnets myndighedsrådgiver in handlekommunen, så anbringelsessted og kommunens myndighedsarbejde samtænkes in forhold til læring og skolegang til gavn for barnets udvikling og trivsel.

Måske har I som ansøgerkommune allerede et godt samarbejde mellem alle eller nogle af parterne. Er alle parter ikke med in et eksisterende samarbejde, eller er der ikke et etableret samarbejde, er det en forudsætning, at I indgår in et forpligtende samarbejdet på tværs om indsatsen.

Retningsgivende værdier og kerneelementer

Indsatsmodellen bygger på en forståelse af, at en stærkere sammenhæng mellem læringsmiljøet på tværs af skole og anbringelsessted først og fremmest må skabes med barnet eller den unge in centrum for indsatsen. Det betyder, at læringsmiljøet og undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt in det enkelte barns forudsætninger, behov og kompetencer samt med kontinuerlig opmærksomhed på at inddrage barnets egne perspektiver og ønsker for at skabe motivation for læring.

De fire retningsgivende værdier for indsatsen er:

– Barnet bliver inddraget og der er fokus på, hvad der motiverer barnet

– Der er et ligeligt og samtidigt fokus på trivsel og faglig progression

– Der er positive forventninger til barnets skolegang og udvikling

– Sammenhængende læringsmiljø mellem hjem og skole

Værdierne skaber retning for det tværfaglige samarbejde og tilrettelæggelsen af læringsmiljøerne for barnet eller den unge.

Når værdierne efterleves, er de med til at fremme, at anbragte børn og unge mødes med faglige forventninger og en helhedsorienteret støtte, hvor fokus på faglig udvikling og trivsel går hånd in hånd. Værdierne er bærende for den daglige tilrettelæggelse af læringsmiljøet på anbringelsesstedet og in skolen. Læringsmiljøet handler bl.a. om, hvordan dagen og aktiviteter bliver rammesat, organiseret og tilrettelagt, og hvordan de fysiske rammer støtter op om børnenes læring og trivsel. Værdierne kan in nogle henseender indebære et fagligt og kulturelt holdningsskifte blandt fag-og omsorgspersoner samt ledere på skole-, myndigheds-og anbringelsesområdet.

Den foreløbige indsatsmodel rummer centrale kerneelementer, der rammesætter og beskriver mere konkret, hvordan fagprofessionelle på anbringelsessteder, skoler og myndighedsområdet skal samarbejde om at udmønte værdierne in praksis. Kerneelementerne indgår in en systematisk og gentagende cirkulær proces. Formålet er at skabe systematisk fokus på læring og skolegang på anbringelsesstedet med det sigte, at anbringelsesstedet opbygger kapacitet til at vægte læring, faglig udvikling og skolegang in deres organisering, kultur og faglige praksis.

De foreløbige kerneelementer er:

1. Afdæk barnets ønsker og læringsbehov

2. Sæt få klare mål for læring sammen med barnet

3. Tilpas læringsmiljø med udgangspunkt in barnets ønsker, behov og mål for

4. Følg hyppigt op på barnets progression og tilpas læringsmiljøet

5. Arbejd målrettet med læringsmiljøet på anbringelsesstedet, der fremmer barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse.

Implementeringen af indsatsmodellen er lykkedes, når de organisatoriske forudsætninger efterleves og de retningsgivende værdier omsættes gennem kerneelementerne in praksis af de fagprofessionelle omkring de anbragte børn. Afhængigt af ansøgers eksisterende praksis kan dette indebære, at der etableres en ny organisering og arbejdsgange mellem indsatsens aktører. Det er afgørende for at lykkes med modning af indsatsen, at ledelse på tværs af skole-, myndigheds-og anbringelsesområdet understøtter implementeringen.

Figur 1: Visualisering af arbejdsgang for kernelementer in foreløbig indsats model

5.3. Hvad får anbragte børn og unge, kommuner og anbringelsessteder ud af at medudvikle indsatsen?

Såfremt indsatsen implementeres og modnes som forventet in projektperioden, forventes indsatsen på organisatorisk niveau at bidrage til, at:

– Personalet på anbringelsesstedet oplever, at de er bedre rustede til at arbejde med børn og unges faglige udvikling og motivation for læring og skolegang

– Kommune og anbringelsessteder samarbejder systematisk om at skabe progression in anbragte børn læring, trivsel og udvikling

– Der er et sammenhængende og inkluderende læringsmiljø for barnet mellem skolen og anbringelsesstedet.

– Der er et ligeligt og samtidigt fokus på trivsel og faglig progression samt positive forventninger til barnets faglige progression

– Der er et tæt samarbejde mellem anbringelsessted, skole og myndighedsrådgivere om inddragelse af barnets perspektiv

For anbragte børn og unge forventes indsatsen at bidrage til:

– Øget læring og trivsel

– Mindre skolefravær og øget motivation for at lære

– Oplevelse af bedre sammenhæng mellem læringsmiljø in skolen og på anbringelsesstedet (hjemmet)

– Oplevelse af at blive lyttet til og reelt inddraget in forhold til egne ønsker og behov in forbindelse med undervisningen og tilpasningen af læringsmiljøet på skolen såvel som på anbringelsesstedet.

Det er målsætningen, at indsatsen på lang sigt kan føre til, at:

– Flere anbragte børn og unge forbliver in skolens almenundervisning eller sluses tilbage hertil

– Flere anbragte børn og unge gennemfører folkeskolens afgangseksamen

– Flere anbragte børn og unge påbegynder en ungdomsuddannelse

– Kultur og faglig praksis på anbringelsessteder vægter læring, faglig udvikling og skolegang

– Anbringelsesstederne arbejder systematisk med at understøtte anbragte børns læring, og dette er bl.a. reflekteret positivt in tilsynets vurdering af anbringelsesstederne.

5.4. Økonomisk støtte til indsatsen

I kan som kommune søge om økonomisk støtte fra ansøgningspuljen til kommunen og anbringelsesstedernes deltagelse in indsatsen. I kan blandt andet få tildeling til:

– Lønudgifter til de skoleansvarlige på de deltagende anbringelsessteder og til tovholderne på skolerne.

– Frikøb af medarbejdere til deltagelse in udviklingsdage og kompetenceudvikling for anbringelsessteder, skoler, ledelse og skoleforvaltning.

– Enkelte udgifter der understøtter ledelsessamarbejdet på tværs fx in form af projektledertimer, transport samt tilskud til øvrige udgifter in forbindelse med udvikling af indsatsen.

Det er kommunen, der som offentlig myndighed får midlerne overført, selvom både kommune og anbringelsessteder har udgifter til indsatsen. Som kommune opfordres I til at fordele midlerne, så der er sammenhæng mellem arbejdsfordeling og ressourceforbrug hos anbringelsessteder og skoler og den økonomiske tildeling, som tilgår dem. I som kommune opfordres til at lade budgettet afspejle, at anbringelsessteder har en opgave in at arbejde systematisk med læring og skolegang for anbragte børn og unge som en del af indsatsen. I som kommune opfordres til at tydeliggøre fordelingen af midler mellem jer og anbringelsesstederne.

For en nærmere beskrivelse af udarbejdelse af budget samt tilskudsberettigede udgifter se afsnit 8-10.

5.5. Tidsplan

Tidsplanen for indsatsen er en foreløbig overordnet plan for de aktiviteter, som kommuner og anbringelsessteder skal forvente at deltage in. Tidsplanen afspejler et typisk forløb med aktiviteter og kan give inspiration til, hvad I kan forvente at deltage in. I kan anvende tidsplanen til at vurdere jeres behov for at afsatte ressourcer til udviklingsarbejde, kompetenceudvikling og lokal implementering mv., og lade de afsatte ressourcer fremgå af budgettet til ansøgningen.

Tidspunkt	Forventet aktivitet	Forventede deltagere
2024
1. januar 2024 – 31. juni 2024	Fælles opstartsmøde (uge 5) på tværs af deltagere Afholdes in Odense	Ledelsesrepræsentanter, repræsentanter fra hhv. anbringelsessteder, skoler, socialforvaltningen og skoleforvaltningen, herunder kommunal projektleder.
1. januar 2024 – 31. juni 2024	1-2 lokale udviklingsdage om indsatsens indhold, udviklingsarbejdet og samarbejde. Der vil samtidig være fokus på egen organisering og implementering af indsatsen. Afholdes lokalt in kommuner	Ledelsesrepræsentanter, tovholdere på skoler og skoleansvarlige på anbringelsessteder, repræsentanter fra hhv. socialforvaltningen og skoleforvaltningen.
1. januar 2024 – 31. juni 2024	Læringsmøde med fokus på arbejde med inddragelse af barnet og læringsmiljø Afholdes lokalt	Skoleansvarlig på anbringelsessteder, tovholdere på skolen og evt. øvrig pædagogisk personale tæt på børnene.
1. januar 2024 – 31. juni 2024	Processtøttemøder Afholdes virtuelt og løbende	Kommunalprojektleder og ledelsesrepræsentanter
1. januar 2024 – 31. juni 2024	Dataindsamlingsaktiviteter som led in evalueringen	Afklares senere
1. juli 2024 – 31. december 2024	2-3 kompetenceudviklingsdage Forventes afholdt lokalt	Skoleansvarlig på anbringelsessteder, tovholdere på skolen og evt. øvrig pædagogisk personale tæt på børnene.
1. juli 2024 – 31. december 2024	Læringsmøde med fokus på arbejde med inddragelse af barnet og udvikling af læringsmiljø Afholdes lokalt eller virtuelt	Skoleansvarlig på anbringelsessteder, tovholdere på skolen og evt. øvrig pædagogisk personale tæt på børnene.
1. juli 2024 – 31. december 2024	Processtøttemøder Afholdes virtuelt og løbende	Kommunalprojektleder og ledelsesrepræsentanter Afholdes virtuelt og løbende.
1. juli 2024 – 31. december 2024	Dataindsamlingsaktiviteter som led in evalueringen	Afklares senere
2025
1. januar 2025 – 31. juni 2025	Fælles dag 2 heldagsarrangement Afholdes in Odense	Ledelsesrepræsentanter, tovholdere på skoler og skoleansvarlige på anbringelsessteder, repræsentanter fra hhv. socialforvaltningen og skoleforvaltningen.
1. januar 2025 – 31. juni 2025	1-2 lokale udviklingsdage om indsatsens indhold, udviklingsarbejdet og samarbejde. Der vil samtidig være fokus på egen organisering og implementering af indsatsen. Afholdes lokalt in kommuner	Ledelsesrepræsentanter, tovholdere på skoler og skoleansvarlige på anbringelsessteder, repræsentanter fra hhv. socialforvaltningen og skoleforvaltningen.
1. januar 2025 – 31. juni 2025	Kompetenceudviklingsdag	Skoleansvarlig på anbringelsessteder, tovholdere på skolen og evt. øvrig pædagogisk personale tæt på børnene.
1. januar 2025 – 31. juni 2025	Læringsmøde med fokus på arbejde med inddragelse af barnet og udvikling af læringsmiljø Afholdes lokalt eller virtuelt	Skoleansvarlig på anbringelsessteder, tovholdere på skolen og evt. øvrig pædagogisk personale tæt på børnene.
1. januar 2025 – 31. juni 2025	Processtøttemøder Afholdes virtuelt og løbende	Kommunalprojektleder og ledelsesrepræsentanter
1. januar 2025 – 31. juni 2025	Dataindsamlingsaktiviteter som led in evalueringen	Afklares senere
1. juli 2025 – 31. december 2025	Læringsmøde med fokus på arbejde med inddragelse af barnet og udvikling af læringsmiljø Afholdes lokalt	Skoleansvarlig på anbringelsessteder, tovholdere på skolen og evt. øvrig pædagogisk personale tæt på børnene.
1. juli 2025 – 31. december 2025	Processtøttemøder Afholdes virtuelt og løbende	Kommunalprojektleder og ledelsesrepræsentanter
2026
1. januar 2026 – 31. juni 2026	Fælles dag 3, heldagsarrangement Afholdes in Odense	Ledelsesrepræsentanter, tovholdere på skoler og skoleansvarlige på anbringelsessteder, repræsentanter fra hhv. socialforvaltningen og skoleforvaltningen.
1. januar 2026 – 31. juni 2026	Læringsmøde med fokus på arbejde med inddragelse af barnet og udvikling af læringsmiljø Afholdes lokalt eller virtuelt	Skoleansvarlig på anbringelsessteder, tovholdere på skolen og evt. øvrig pædagogisk personale tæt på børnene.
1. januar 2026 – 31. juni 2026	Processtøttemøder Afholdes virtuelt og løbende	Kommunalprojektleder og ledelsesrepræsentanter
1. januar 2026 – 31. juni 2026	Dataindsamlingsaktiviteter som led in evalueringen	Afklares senere
1. juli 2026 – 31. december 2026	Læringsmøde med fokus på arbejde med inddragelse af barnet og udvikling af læringsmiljø Afholdes lokalt eller virtuelt	Skoleansvarlig på anbringelsessteder, tovholdere på skolen og evt. øvrig pædagogisk personale tæt på børnene.
1. juli 2026 – 31. december 2026	Processtøttemøder Afholdes virtuelt og løbende	Kommunalprojektleder og ledelsesrepræsentanter
1. juli 2026 – 31. december 2026	Tværgående afslutningsseminar ultimo 2026 Afholdes in Odense	Ledelsesrepræsentanter, tovholdere på skoler og skoleansvarlige på anbringelsessteder, repræsentanter fra hhv. socialforvaltningen og skoleforvaltningen. Evaluator deltager.