Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til mestringsindsats til søskende til børn med handicap

7 Indhold i projektet

7.1. Indsatsen SIBS

Åbenhed og tillid er af afgørende betydning i forholdet mellem forældre og søskende til børn med handicap, for at barnet uden handicap skal trives. Men kommunikationen i familier, hvor der er et barn med handicap, er ofte sårbar. Undersøgelser viser, at søskende til børn med handicap oftere håndterer svære oplevelser alene og er mindre tilbøjelige til at dele svære følelser med deres forældre. Samtidig bærer barnet ofte rundt på misforståelser om deres søskendes handicap, som kan gøre det sværere at mestre deres situation (Haukeland, Yngvild & Czajkowski, Nikolai & Fjermestad, Krister & Silverman, Wendy & Mossige, Svein & Vatne, Torun. (2020). Evaluation of “SIBS”, An Intervention for Siblings and Parents of Children with Chronic Disorders. Journal of Child and Family Studies. 29. 10.1007/s10826-020-01737-x). Interventionen SIBS adresserer disse problemstillinger ved at arbejde målrettet med kvaliteten af kommunikationen i familien, samt med hvilke emner barnet uden handicap føler, det er i orden at bringe på bane overfor forældrene.

SIBS er gruppebaseret og ledes ved fuldt hold (syv børn og syv forældre) af henholdsvis to gruppeledere og to tilrettelæggere, som har gennemgået et undervisningsforløb. Interventionen er manualbaseret og består af tre tematiske samtalemoduler fordelt over fem korte sessioner.

Manualen for SIBS beskriver detaljeret, hvordan interventionen bygges op, hvilke øvelser der laves hvornår, og hvad øvelserne hver især skal indeholde. Modulerne kan lægges lige op ad hinanden eller spredes over to dage.

På holdet deltager barnet uden handicap og den ene forælder. Den samme forælder skal deltage gennem hele interventionen. Der forekommer separate øvelser til henholdsvis børn og forældre, samt fællesøvelser, hvor forælder og barn samtaler i par under vejledning. Der kan være tre til syv børn i et forløb. Inden for et forløb må aldersforskellen blandt børnene maximalt være tre år. Børn, der deltager i forløbet, må ikke selv have et handicap, herunder en udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelse.

Målet for børnegrupperne er:

- at børnene hjælpes til at tale om deres oplevelse med deres søskendes handicap og formulerer et spørgsmål om diagnosen til forældrene.

- at børnene hjælpes til at tale om deres emotionelle oplevelser som søskende til et barn med en handicap, som for nogen opleves udfordrende.

Målet for forældregrupperne er:

- at give forældrene viden om, hvordan man kan høre efter (lytte), vise interesse for det, barnet fortæller (udforske), og vise forståelse for, hvordan barnet tænker (bekræfte) om søskendes handicap.

- at give forældrene øget viden om, hvordan man kan høre efter (lytte), vise interesse for (udforske) og vise forståelse for (bekræfte) barnets følelsesmæssige oplevelser.

Målet for øvelserne, hvor både børn og forældre deltager (fællesøvelserne):

- at børnene formidler deres behov for information samt fortæller om de udfordringer, som de oplever ved at være søskende til en bror eller søster med funktionsnedsættelse.

- at forældrene træner forskellige teknikker og styrker deres kommunikationsfærdigheder.

- at forældre og børn får nye gode samtaleerfaringer under vejledning.

Uddannelse

SIBS kræver formaliseret træning af de fagpersoner, som skal være gruppeledere. Inden opstart af forløb kommer gruppeledere og tilrettelæggere til at deltage i et webinar på en time, samt to dages kursus med fysisk fremmøde i Odense eller København, hvor der afholdes undervisning og praksisøvelser. Disse følges op af to webinarer, som skal støtte medarbejderne i deres nye praksis og adressere eventuelle spørgsmål, der er opstået i udøvelse af praksis.

Tidsforbrug forbundet med indsatsen

Tidsforbrug forbundet med forberedelse og afholdelse pr. forløb er estimeret til ca. 34 timer. Et SIBS-forløb består af fem øvelser á 20-60 minutters varighed (fem timer i alt) (Haukeland, et al., 2020). Alle fire medarbejdere deltager i afholdelsen af et forløb, hvor to medarbejdere varetager børnegruppen og to medarbejdere varetager forældregruppen. Det antages, at der forud for et SIBS-forløb er forberedel-se af hhv. praktisk og faglig karakter.

Én medarbejder fra hhv. børne- og forældregruppen forventes at bruge to timer på praktisk og administrativ forberedelse pr. forløb (fire timer i alt). Forberedelse består af rekruttering, udsendelse af praksis info til deltagere, kopiering af materiale, installation af it udstyr og organisering af forplejning (vand og saft). Derudover antages det, at hver medarbejder bruger ca. 2,5 time per forløb på faglig forberedelse (10 timer i alt). På baggrund af erfaringer fra Norge, kan der være variation i kommunernes forberedelse. Denne variation er særligt relateret til tidsforbrug ifm. rekruttering af familier, som bl.a. kan afhænge af eksisterende kendskab til familier, hvor indsatsen er relevant samt den konkrete efterspørgsel i kommunen.

Ansøgerkommunen skal minimum kunne afholde 3-4 forløb årligt alene eller i samarbejde med andre kommuner.

7.2. Bemanding i projektet i kommunerne

For at deltage i projektet skal ansøgerkommunen forpligte sig på, at de selv eller i et aftalt samarbejde med andre kommuner, kan uddanne minimum fire medarbejdere, som har erfaring med samtaler med børn igennem deres faglige virke. Disse skal varetage rollerne som hhv. gruppeledere og tilrettelæggere i indsatsen.

Forhåndsgodkendte fagområder, der kan varetage indsatsen er:

• Psykologer

• Syge-/sundhedsplejersker

• Socialrådgivere

• Pædagoger

• Familiebehandlere

• Miljøterapeuter

Såfremt kommunen vil anvende medarbejdere med andre kvalifikationer end de forhåndsgodkendte fagområder, skal dette angives i ansøgningen, ligesom der skal argumenteres for at medarbejderne kan varetage indsatsen tilfredsstillende.

Skulle der ske medarbejderudskiftning blandt projektdeltagerne inden for projektperioden, forpligter kommunen sig til at finde en ny relevant medarbejder, som kan godkendes og uddannes af Socialstyrelsen, og herefter varetage den fratrådtes funktion.

Hvis ansøgerkommunen ønsker at indgå i partnerskab med anden/andre kommuner eller som kommune foretage indtægtsdækket virksomhed i forbindelse med projektet, skal dette fremgå af ansøgningen, ligesom der skal foreligge aftaler om samarbejde mellem disse kommuner (en forhåndstilkendegivelse fra relevant ledelsesniveau er tilstrækkeligt, fx på mail).

Tovholder- eller koordinatorfunktion

Ansøgerkommunen skal beskrive, hvordan man vil sikre fremdrift i projektet, dette kan blandt andet være ved at beskrive en tovholder- eller koordinatorfunktion, som også får ansvar for at varetage kommunikationen med Socialstyrelsen, samt levere oplysninger til VIVE ifm. evalueringen.

Det vurderes, at tovholder- eller koordinatorfunktionen ikke varetager opgaver i projektet i tilstrækkeligt omfang til at kunne budgetteres som en fuldtidsstilling.

Forslag til opgaver i funktionen (se også Bilag 1: Tidsplan over projektaktiviteter og Bilag 2: Aktiviteter forbundet med evaluering)

• Koordinering og opfølgning med Socialstyrelsen

• Intern koordinering af kommunikation med VIVE (se bilag 2)

• Intern opfølgning på og sikring af at kommunen lever op til sine forpligtelser over for Socialstyrelsen

• Praktiske opgaver forbundet med VIVEs besøg i kommunen (tre gange i afprøvningsperioden)

• Deltagelse i netværksaktiviteter med andre kommuner (to gange årligt, en gang i 2022)

7.3. Organisering

Den enkelte kommunes organisering kan variere efter lokale forhold, men indsatsen skal forankres på socialområdet. Det er vigtigt, at der sikres ledelsesmæssig opbakning som minimum op til direktionsniveau til at indgå i afprøvningen af indsatsen. Det anbefales at kommunens socialudvalg orienteres. Ansøger skal derfor i ansøgningen beskrive, hvordan de vil organisere indsatsen og beskrive det ledelsesmæssige ophæng i kommunen. Den faglige leder for de medarbejdere, der skal udføre indsatsen, skal være indforstået med at engagere sig i afprøvningen, bl.a. ved at understøtte samarbejdet med visiterende enheder.

Flere kommuner kan ansøge puljen sammen, og det er muligt som kommune at drive indtægtsdækket virksomhed. Hvis man ønsker at drive indtægtsdækket virksomhed, har man samtidig ansvaret for, at de kommuner, der køber indsatsen, forpligter sig til at indgå i samarbejdet med VIVE omkring evalueringen (beskrevet i vejledningen afsnit 7.6.).

7.4. Midler

Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til nedenstående, samt posterne beskrevet i vejledningens afsnit 10.

• lønudgifter, herunder frikøb af medarbejdere til deltagelse i undervisning,

• forberedelse og afholdelse af SIBS-forløb,

• dokumentation/registrering i forbindelse med evalueringen,

• varetagelse af koordinator-/tovholderfunktion, herunder de opgaver der er beskrevet ifm. med beskrivelsen af funktionen i afsnit 7.1.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10.

7.5. Understøttelse

For at understøtte den lokale implementering af indsatsen i deltagerkommunerne yder Socialstyrelsen processtøtte i afprøvningsperioden. Det betyder, at Socialstyrelsen afholder, eller faciliterer afholdelsen af, uddannelses- og netværksaktiviteter, opfølgningsmøder på projekt og fremdrift hos tovholder/koordinator, samt ad hoc sparring og afklaring af tvivlsspørgsmål.

I forbindelse med afprøvningsperioden bliver kommuner sat sammen i en buddyordning i små hold af 2-3 kommuner med henblik på at støtte hinanden i afholdelse af forløb.

Aktiviteterne afholdes enten online, i Odense, hos ansøgerkommunen eller på besøg ved en af de an-dre kommuner (se også Bilag 1: Tidsplan over projektaktiviteter).

Ansøgerkommunerne er forpligtet til at indgå konstruktivt i disse aktiviteter.

7.6. Evaluering

Indsatsen evalueres af VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Det overordne-de formål med evalueringen er at bidrage med viden til en tværgående national vidensudvikling til gavn for danske kommuner, herunder skal evalueringen bidrage med viden om implementering, resultater og omkostninger forbundet med indsatsen.

For at kunne sammenligne med de norske forskningsresultater omkring indsatsens effekt, måles der i projektet på kvaliteten af kommunikationen mellem forældre og barnet uden handicap, barnets emotionelle vanskeligheder og adfærdsproblematikker, samt dets viden om og accept af deres søskendes handicap.

Kommuner, der ansøger puljen, skal forpligte sig på at indgå i et samarbejde med VIVE omkring evalueringen af indsatsen. For at VIVE kan evaluere den virkning, indsatsen har for deltagerne, samt implementeringen og økonomien i kommunerne på tilfredsstillende måde, må der i projektet påregnes obligatoriske indberetninger til VIVE, samt assistance til at planlægge lokale, kvalitative interviews med fx fagpersonale, ledelse ol. i afprøvningsperioden. Se også Bilag 2: Aktiviteter forbundet med evalueringen.

7.7. Tidsplan

Kommunerne skal beskrive en detaljeret tidsplan for, hvordan de vil tilrettelægge arbejdet med at afprøve indsatsen lokalt, herunder med inddragelse af rette ledelsesniveauer.

Tidsplanen for kommunernes deltagelse i projektaktiviteter kan ses i Bilag 1. Tidsplanen er et foreløbigt estimat og kan ændres i projektperioden.