1. INDLEDNING
2. DEFINITIONER
3. ANMELDELSE AF PRISER M.V.
4. VARMEFORSYNINGSLOVENS PRINCIP OM NØDVENDIGE OMKOSTNINGER
5. FORSYNINGSTILSYNETS TILSYN MED PRISER
6. ANMELDELSESREGLER
6.1 ELEKTRONISK ANMELDELSE
6.2 INDBERETNINGSSKEMAER
6.3 REVISORERKLÆRING PÅ PRISEFTERVISNING
6.4 MANGLENDE ANMELDELSE
6.5 PRISÆNDRINGER OG TARIFOMLÆGNING
6.5 VIRKSOMHEDER MED FORENET PRODUKTION
7. BUDGET- /PRISEFTERVISNINGSSKEMAET
1.-10. NØDVENDIGE OMKOSTNINGER
1. PRODUKTION
2. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE EKSKL. LØN
3. LØN
4. ADMINISTRATION
5. AFSKRIVNINGER
6. HENLÆGGELSER
7. SÆRLIGT FOR TRANSMISSION
8. FINANSIELLE UDGIFTER OG INDTÆGTER
9. ANDRE OMKOSTNINGER EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN
10. I ALT OMKOSTNINGER
11.-15. INDTÆGTER
11. INDTÆGTER FRA FORBRUGSAFREGNINGEN
12. INDTÆGTER FRA GEBYRER MV.
13. ANDRE INDTÆGTER
14. OVER-/UNDERDÆKNING
15. I ALT INDTÆGTER
16. BEREGNING AF OVER- ELLER UNDERDÆKNING
17.-27. AKTIVER OG PASSIVER
17. ANLÆG
18. VAREBEHOLDNINGER
19. TILGODEHAVENDER
20. LIKVIDE BEHOLDNINGER
21. AKTIVER I ALT
22. KAPITALOPLYSNINGER
23. OVER-/UNDERDÆKNING
24. HENLÆGGELSER
25. LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
26. KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
27. PASSIVER I ALT
28.-31. SUPPLERENDE OPLYSNINGER
28. CO2-KVOTER TIL VARME
29. GODKENDT FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL
30. EVENTUEL AFVIKLINGSPERIODE FOR TIDLIGERE OVER- ELLER UNDERDÆKNING
31. ANLÆG
Vejledningen er udarbejdet til brug for varmeforsyningsvirksomheder, revisorer m.fl. og indeholder gældende regler i henhold til varmeforsyningsloven1 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, samt Forsyningstilsynets praksis.
Vejledningen er systematisk ordnet efter punkterne i indberetningsskemaerne i ENAO. Punkterne i budget- og priseftervisningsskemaet er grundlæggende ens, og vejledningen er derfor fælles for begge skemaer.
Vejledningen er baseret på Energitilsynets vejledning til anmeldelse af budget og priseftervisning (August 2018) med følgende ændringer:
– Opdateret med hensyn til seneste lov- og bekendtgørelsesændringer
– Pkt. 32 vedrørende afstemning mellem årsregnskab og priseftervisning er udgået2
BUDGET indeholder de nødvendige omkostninger til levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
ENERGIANMELDELSE ONLINE (ENAO) – Forsyningstilsynets elektroniske indberetningssystem.
FORSYNINGSTILSYNET er en uafhængig myndighed nedsat af Energi-, Forsynings og Flimaministeren. Forsyningstilsynet varetager tilsyns- og klagefunktion på energiområdet3. På varmeområdet administrerer Forsyningstilsynet bestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 4 (priskapitlet). I henhold til lovens § 21, stk. 4, kan tilsynet gribe ind, hvis priser eller betingelser er urimelige eller i strid med lovens bestemmelse om omkostningsbestemte priser. Forsyningstilsynet kan give pålæg om at bringe det urimelige forhold til ophør, såfremt det ikke kan ske gennem forhandling.
GRUNDLAGET FOR PRISFASTSÆTTELSEN
Grundlaget for prisfastsættelsen er ikke nærmere defineret i varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, og det er derfor Forsyningstilsynet, som fastsætter nærmere regler herom. Alt der danner grundlag for prisfastsættelsen skal anmeldes til Forsyningstilsynet.
Grundlaget kan fx være budget- og prisanmeldelse, samt følgende materiale:
• OMKOSTNINGSFORDELING PÅ ANLÆG MED FORENET PRODUKTION indeholder principperne for fordeling af omkostninger
• ANDRE BETINGELSER omfatter almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering og tekniske leveringsbestemmelser, bestemmelser om renter og gebyrer og inddrivelse af restancer, leveringsaftaler, aftaler om indregning af værdien af mængden af overskud eller underskud af CO2-kvoter m.v.4
• INVESTERINGS- OG HENLÆGGELSESPLAN er den plan, der lægger til grund for de budgetterede henlæggelser til nyinvesteringer
KOLLEKTIVE VARMEFORSYNINGSANLÆG
Kollektive varmeforsyningsanlæg er defineret i varmeforsyningslovens § 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand:
Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.
Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.
Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Blokvarmecentraler, herunder kraftvarme-centraler med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter imidlertid ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW.
NØDVENDIGE OMKOSTNINGER (varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og 2) dækker over nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden forrentning af indskudskapital5.
PRISEFTERVISNING er regnskabsoplysninger til eftervisning af prisfastsættelsen udarbejdet efter reglerne i varmeforsyningslovens kapitel 4, og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, samt Forsyningstilsynets vejledninger.
TARIFFER anvendes synonymt med ”priser” og ”takster”.
Efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, skal tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas (herefter opvarmet vand m.v.) anmeldes til Forsyningstilsynet med angivelse af grundlaget herfor6, dvs. prisfastsættelsen. Som grundlag for prisfastsættelsen skal som minimum foreligge et budget, og – hvis der foretages henlæggelser – en investerings- og henlæggelsesplan.
Inden for varmeforsyningslovens område sker prisfastsættelsen ud fra princippet om nødvendige omkostninger.
Det vil sige, at de regulerede varmeforsyningsvirksomheder (kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v., jf. § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven) ikke må opkræve mere end det, der dækker den konkrete virksomheds nødvendige omkostninger forbundet med at levere opvarmet vand m.v. Virksomheder må gerne opkræve en pris, der er lavere end den omkostningsbestemte pris, jf. § 20, stk. 1 og 2.
I visse tilfælde tillader varmeforsyningslovens prisbestemmelser (kapitel 4), at der opkræves en pris, der er højere end den omkostningsbestemte pris. Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller kraftvarmeværker, samt industrivirksomheder, der leverer opvarmet vand m.v. efter prisreguleringen, kan ud over de omkostninger, der under de givne betingelser er nævnt i lovens § 20, stk. 1 og 2, indregne et overskud i henhold til § 20 b. Der skal i så fald være tale om levering til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med priserne på varmeområdet. De anmeldte oplysninger danner grundlag for tilsynet. Anmeldelse skal ske efter reglerne i Forsyningstilsynets anmeldelsesbekendtgørelse, der er udstedt i medfør af § 21, stk. 1.
Reglerne for anmeldelse er fastsat i Forsyningstilsynets anmeldelsesbekendtgørelse7 Der skal efter anmeldelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, anmeldes budget og priseftervisning samt andre oplysninger, der er grundlag for prisfastsættelsen.
6.1 ELEKTRONISK ANMELDELSE
Anmeldelse af budget og priseftervisning skal ske elektronisk i Forsyningstilsynets elektroniske indberetningssystem, ENAO8. Anmeldelse til Forsyningstilsynet foretages ved at udfylde og indsende de indberetningsskemaer, der findes i ENAO til anmeldelse af budget og priseftervisning, og ved at vedlægge grundlaget for prisfastsættelsen som vedhæftede filer i ENAO. Ved anmeldelse af budget vedhæftes eksempelvis tarifblad, omkostningsfordeling, investerings- og henlæggelsesplan. Ved anmeldelse af prisef- tervisning vedhæftes eksempelvis årsrapport/-regnskab9.
ENAO kan tilgås via denne adresse: https://enao.forsyningstilsynet.dk. Vejledninger til ENAO kan findes på Forsyningstilsynets hjemmeside (www.forsyningstilsynet.dk).
6.2 INDBERETNINGSSKEMAER
Skemaerne til anmeldelse af budget og priseftervisning er som tidligere nævnt grundlæggende ens, og punkterne er de samme i begge skemaer, således at den budgetterede omkostningsbestemte pris efterfølgende kan eftervises. Priseftervisningen indeholder yderligere en statusside (aktiver og passiver) samt supplerende oplysninger (anlægsnote m.v.). Som det fremgår ovenfor er det et krav at anmelde elektronisk og således anvende de skemaer, som findes i ENAO.
ANMELDELSESFRISTER
Budgetter og priser skal anmeldes inden 30 dage efter fastsættelse eller vedtagelse i det hertil kompetente organ, dog senest samtidig med, at de træder i kraft. Det betyder, at priserne og grundlaget for priserne, dvs. budget, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser, skal anmeldes til Forsyningstilsynet senest samtidig med varmeårets 10 begyndelse . Det følger af 5, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet. Hvis priserne ændres i løbet af varmeåret skal der anmeldes et revideret budget og nye priser senest samtidig med at priserne træder i kraft. Priser m.v., der ikke er anmeldt som foreskrevet, er ugyldige, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 3.
Priseftervisninger skal anmeldes på forskellige tidspunkter afhængigt af tidspunktet for varmeårets udløb. Hvis varmeåret udløber mellem 1. juni og 30. november er fristen for anmeldelse af priseftervisning den først- kommende 15. marts. Hvis varmeåret udløber mellem 1. december og 31. maj er fristen den førstkommende 15. september . Det følger af § 6, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet.
Eksempler på anmeldelsesfrister:
| Varmeårets udløb | Frist for budget | Frist for priseftervisning |
|---|---|---|
| 31. december | 1. januar | 15. september |
| 31. januar | 1. februar | 15. september |
| 28. / 29. februar | 1. marts | 15. september |
| 31. marts | 1. april | 15. september |
| 30. april | 1. maj | 15. september |
| 31. maj | 1. juni | 15. september |
| 30. juni | 1. juli | 15. marts |
| 31. juli | 1. august | 15. marts |
| 31. august | 1. september | 15. marts |
| 30. september | 1. oktober | 15. marts |
| 31. oktober | 1. november | 15. marts |
| 30. november | 1. december | 15. marts |
6.3 REVISORERKLÆRING PÅ PRISEFTERVISNING
Efter varmeårets udløb skal prisfastsættelsen eftervises på baggrund af periodens regnskabstal. Anmeldelse af priseftervisning skal være ledsaget af en revisorerklæring om priseftervisningens overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningslovens kapitel 4, og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, samt Forsyningstilsynets vejledninger. Erklæringen skal være afgivet af en revisor, der er godkendt efter revisor loven. Revisoren skal anvende den revisorerklæring og revisorinstruks, som findes i ENAO og på Forsyningstilsynets hjemmeside11. For nærmere information om anmeldelse af revisorerklæring henvises der til Forsyningstilsynets vejledning til revisorerklæring i ENAO, som findes på Forsyningstilsynets hjemmeside.
6.4 MANGLENDE ANMELDELSE
Hvis en virksomhed undlader at anmelde, kan Forsyningstilsynet efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, give pålæg om anmeldelse, og Forsyningstilsynet kan, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et sådant påbud, som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlig bøder efter varmeforsyningslovens § 33.
6.5 PRISÆNDRINGER OG TARIFOMLÆGNING
Priser, herunder prisændringer i løbet af budgetåret, skal anmeldes til Forsyningstilsynet for at være gyldige, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 3. Ud over anmeldelsesreglerne ovenfor skal varmeforsyningsvirksomhederne også overholde de almindelige aftaleretlige regler. I henhold til den praksis12, der er fastlagt af Forsyningstilsynet, skal en virksomhed varsle ændringer i og indførelser af priser, herunder prisstrukturer, leveringsbetingelser m.v. over for forbrugerne. Almindelige prisændringer som led i virksomhedens almindelige drift skal varsles tidligst efter vedtagelsen heraf og senest ved ændringernes ikrafttræden. Andre ændringer, herunder væsentlige prisændringer, ændringer i tarifstruktur, leveringsbetingelser m.v., skal varsles over for forbrugerne med et varsel på mindst 3 måneder. Det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår der er tale om almindelige prisændringer henholdsvis andre ændringer.
6.6 VIRKSOMHEDER MED FORENET PRODUKTION
Ved virksomheder med forenet produktion forstås virksomheder, der udover at levere opvarmet vand m.v. med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, også leverer ydelser, der ikke er omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 (fx el eller affald).
6.6.1 OPGØRELSE AF DE NØDVENDIGE OMKOSTNINGER EFTER FORDELING Disse virksomheder skal som udgangspunkt anmelde en fordeling af omkostningerne mellem ydelsen omfattet af § 20, stk. 1, og de(n) ydelse(r) der ikke er omfattet, dvs. principperne der udgør grundlaget for opgørelsen af omkostningerne, der indregnes i prisen efter § 20, stk. 1. I virksomheder, der både leverer opvarmet vand m.v. til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand (rumvarmeformål) og til andre formål, skal begge ydelser leveres i overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisbestemmelser, medmindre der anmeldes en omkostningsfordeling af ydelserne til Forsyningstilsynet13.
Varmeforsyningslovens prisbestemmelser indebærer med andre ord, at levering af opvarmet vand m.v. som udgangspunkt skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra eventuelle andre ydelser, som en virksomhed leverer, således, at der kan ske en kontrol af, om prisfastsættelsen for det opvarmede vand m.v. er sket i overensstemmelse med prisbestemmelserne. For en virksomhed, der driver et kraftvarmeanlæg betyder prisreguleringen konkret, at omkostningerne til produktion af el og varme skal fordeles. Der vil således være særomkostninger til elproduktion, særomkostninger til varmeproduktion og fællesomkostninger, der skal fordeles mellem el- og varmesiden14. For virksomheder, der driver et affaldsforbrændingsanlæg betyder prisreguleringen efter Forsyningstilsynets praksis, at omkostningerne til affaldsvarme opgøres ved at fordele omkostningerne mellem behandling af affald, produktion af varme og eventuelt el. Det sker ved at fratrække indtægter fra salg af el i de samlede omkostninger ud fra en formodning om, at elindtægterne dækker omkostningerne til elproduktion. De resterende omkostninger fordeles herefter i særomkostninger til behandling af affald, særomkostninger til varmeproduktion og fællesomkostninger, der skal fordeles mellem affalds- og varmesiden15.
Fællesomkostninger skal fordeles via en fordelingsnøgle. Omkostningsfordelingen skal være rimelig og Forsyningstilsynet vil, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning, have mulighed for at ændre fordelingen, hvis dette ikke er tilfældet. Forsyningstilsynet har i flere sager taget stilling til fordeling af fællesomkostninger i virksomheder med forenet produktion.
Virksomheder, der fx driver et centralt kraftvarmeværk skal foretage regnskabsmæssig adskillelse af el- og varmesiden og som nævnt anmelde en omkostningsfordeling. Det samme gælder virksomheder, der fx driver et affaldsforbrændingsanlæg. Baseret på denne fordeling skal virksomheden anmelde de varmeprismæssige omkostninger under de relevante omkostningsposter.
Statussiden skal også alene indeholde de varmeprismæssige aktiver og passiver. Det totale afskrivningsgrundlag (anlægssummen) skal fordeles på de enkelte produkter efter rimelige, driftsøkonomiske principper16.
6.6.2 OMKOSTNINGER TIL ELPRODUKTION IKKE FORDELT
Forsyningstilsynet har i øvrigt en langvarig praksis for, at levering af opvarmet vand m.v. ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra levering af el, hvis indtægterne fra el anvendes til at nedsætte varmeprisen (virksomheder, der driver decentrale kraftvarmeanlæg med en el-effekt op til 25 MW). Muligheden for at undlade regnskabsmæssig
adskillelse ændres ifølge Forsyningstilsynet ikke af det forhold, at det ikke kan udelukkes, at levering af el isoleret set i perioder ikke dækker omkostningerne forbundet med at producere og levere el.
Virksomheder, der fx driver et decentralt kraftvarmeværk, og undlader at foretage regnskabsmæssig adskillelse af el- og varmesiden, skal modregne indtægter fra salg af el under punkt 1.5. Omkostninger, der vedrører el, anføres under de relevante omkostningsposter.
Statussiden kan som udgangspunkt anmeldes for den samlede virksomhed, dvs. uden at opdele aktiver og passiver med henblik på at anmelde varmesidens andel heraf.
6.6.3 SIDEORDNEDE AKTIVITETER
Varmeforsyningslovens prisbestemmelser indeholder ikke nærmere bestemmelser om, hvilke ydelser en varmeforsyningsvirksomhed kan levere udover opvarmet vand m.v. Ydelsen skal dog efter Forsyningstilsynets vurdering kunne betragtes som en sædvanlig ydelse for en varmeforsyningsvirksomhed, hvor virksomheden udnytter sin ekspertise. Hvis virksomhedens vedtægter ikke forhindrer det, kan virksomheden derfor have sideordnede aktiviteter under følgende forudsætninger:
- Den sideordnede aktivitet skal have en vis naturlig sammenhæng med varmeforsyningsvirksomheden
- Den sideordnede aktivitet må ikke økonomisk belaste hovedaktiviteten
- De økonomiske forhold skal være gennemskuelige
- Der skal som minimum være regnskabsmæssig adskillelse mellem hovedaktiviteten og den sideordnede aktivitet
- Eventuelle udgifter, som virksomheden har i forbindelse med, at de(n) sideordnede aktivitet(er) bliver udført, skal dækkes ved indtægter fra de(n) sideordnede aktivitet(er).
- Udgifter og indtægter skal anmeldes til Forsyningstilsynet i forbindelse med anmeldelse af budget og priseftervisning.
Virksomheder der har sideordnede aktiviteter skal anmelde eventuelle udgifter, som virksomheden har i forbindelse med, at de(n) sideordnede aktivitet(er) bliver udført, under punkt 9.6 (Andet). Tilsvarende skal indtægter fra de(n) sideordnede aktivitet(er) anmeldes under punkt 13.2 (Andet).
Skemaerne til anmeldelse af budget og priseftervisning er som tidligere nævnt grundlæggende ens og gennemgangen af punkterne nedenfor gælder derfor for begge skemaer. De punkter der er særlige for priseftervisningen (aktiver, passiver, anlægsnote m.v.), gennemgås særskilt senere i vejledningen.
I skemaerne er det muligt at vedlægge supplerende informationer som vedhæftede filer i ENAO. Ved anmeldelse af budget vedhæftes eksempelvis tarifblad, omkostningsfordeling, investerings- og henlæggelsesplan. Ved anmeldelse af priseftervisning vedhæftes eksempelvis årsrapport/-regnskab. Hvilke vedhæftelser der er obligatoriske og hvilke der er valgfri fremgår af skemaet. Bemærk, at revisorerklæringen ikke skal vedhæftes under ”Vedhæft filer”, men i stedet af revisoren under ”Revisorerklæring”.
Punkterne 1-9 vedrører de nødvendige omkostninger og bliver summeret i punkt 10. I nogle punkter skal omkostningerne henføres til henholdsvis produktionsanlæg, distributionsnet og øvrige anlæg17. Forsikringer henføres eksempelvis til det område, som forsikringerne vedrører (fx bilforsikring til øvrige anlæg). Omkostninger forbundet med transmissionsnet opgøres særskilt under punkt 7. Periodisering af årets omkostninger sker efter almindelige regnskabsmæssige principper, dvs. at omkostningerne henføres til det år, de vedrører, uanset betalingstidspunkt under iagttagelse af varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Forsyningstilsynets praksis.
1.1. BRÆNDSELSKØB, SAMT KØB AF EL TIL VARMEPRODUKTION
Oplys hvilke brændsler der anvendes (naturgas, halm, træflis m.v.). Samtidig oplyses mængden af det enkelte brændsel i MWh, dvs. brændslets energiindhold.
Brændselskøb indeholder, ud over brændslet, omkostninger der er direkte foranlediget af købet, herunder transport af og afgifter på brændslet.
1.2. VARMEKØB
Varmeforsyningsvirksomheder, der køber varme med henblik på viderelevering skal for hver varmeleverandør (fx Varmeleverandør A/S) angive mængden i MWh og omkostningerne i kr., der kan henføres til den enkelte varmeleverandør.
Varmekøb indeholder, ud over den købte varme, omkostninger der er direkte foranlediget af købet, herunder omkostninger til transmission/distribution af varmen fra leverandøren til aftageren.
1.3. FORBRUG AF KØBTE CO2-KVOTER (VARMEFORSYNINGSLOVENS § 20, STK. 8) Omkostninger til erhvervelse af kvoter til varmeproduktion. Bemærk, at omkostninger først må indregnes, når de gratis tildelte CO2-kvoter efter kapitel 4 i lov om CO2-kvoter ikke er tilstrækkelig til at dække CO2-udledningen fra varmeproduktionen.
1.4. EL, VAND OG KEMIKALIER
Omkostninger til brug af el og vand, herunder behandling af vand (kemikalietilsætning).
1.5. SALG AF EL
Angiv de samlede indtægter ved salg af el, herunder støtten til elproduktion (fx grundbeløbet). Forbeholdt virksomheder, der driver kraftvarmeanlæg med en el-effekt op til 25 MW. Såfremt indtægter ved salg af el fragår omkostninger til produktion, anføres omkostninger, der vedrører el, under de relevante omkostningsposter.
2.1. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE PÅ PRODUKTIONSANLÆG
Omkostninger til drift, vedligehold og reparationer af produktionsanlæg, herunder produktionsenheder (kedler, motorer m.v.), akkumuleringstanke, varmevekslere, SRO-anlæg m.v.
2.2. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE PÅ DISTRIBUTIONSNET
Omkostninger til drift, vedligehold og reparationer af distributionsnet, herunder distributionsledninger, vekslere og pumper i ledningsnet.
2.3. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE PÅ ØVRIGE ANLÆG
Omkostninger til drift, vedligehold og reparationer af øvrige anlæg, bygninger, biler, IT m.v.
Omkostninger til køb af eksterne konsulentydelser, der vedrører driften medregnes under punkterne 2.1-2.3. I øvrigt kan eksterne konsulentydelser, alt efter hvilke opgaver konsulentvirksomheden løser, medregnes som omkostning under den relevante omkostningspost, fx punkt 4 (Administration).
Personaleomkostninger fordeles på produktion (punkt 3.1), distribution (punkt 3.2), administration (punkt 3.3) og øvrige anlæg (punkt 3.4), dvs. løn, vederlag, feriepenge, pension, lovpligtige bidrag m.v. Løn i administration omfatter bl.a. også løn til ledelsen.
Kontorhold, telefoni, internet, annoncer, revision, husleje m.v.
Det følger af afskrivningsbekendtgørelsen, at der kan indregnes driftsmæssige afskrivninger i varmeprisen18. Afskrivninger fordeles på produktion (punkt 5.1), distribution (punkt 5.2), og øvrige anlæg (punkt 5.3). Se eventuelt punkterne 2.1-2.3 for nærmere information.
AFSKRIVNINGSGRUNDLAG
Afskrivningsgrundlaget er de konstaterede anlægssummer tillagt eventuelle omkostninger som følge af anskaffelsen, herunder også byggerenter. Eventuelle henlæggelser, der allerede er indregnet i priserne, skal modregnes i afskrivningsgrundlaget.
AFSKRIVNINGSPERIODE
Afskrivninger kan indregnes med op til 20 pct. af afskrivningsgrundlaget om året i en periode på minimum 5 år og maksimum 30 år. Afskrivninger kan foretages fra og med idriftsættelsesåret.
AFSKRIVNINGSMETODE
Afskrivningerne skal beregnes særskilt for hvert enkelt års samlede afskrivningsgrundlag, dvs. de samlede anlægssummer. Der er ikke pligt til at afskrive systematisk (fx saldometoden eller lineære afskrivninger) og afskrivningsbeløbene/-procenterne kan således variere fra år til år.
KAPITALDANNELSE
Afskrivninger, der overstiger virksomhedens kapitalbehov, fx til afvikling af lån, kan føre til en for høj varmepris og dermed urimelig kapitaldannelse.
REGULERING AF AFSKRIVNINGER
Afskrivninger foretages på budgettidspunktet og afskrivningsbeløbene skal som hovedregel være de samme i priseftervisningen som i budgettet. Der kan ved varmeåret afslutning foretages regulering i beløbene i forhold til de budgetterede beløb, såfremt reguleringerne skyldes ændringer i grundlaget for afskrivningerne. Reguleringer skal forklares i priseftervisningen. Men en overdækning kan ikke i sig selv føre til en forøgelse af afskrivningerne. Det samme gælder en underdækning, der således ikke kan føre til en reduktion af afskrivningerne. Derimod vil der fx kunne afskrives på tilgange, som virksomheden ikke forventede på budgettidspunktet.
SMÅAKTIVER OG STRAKSAFSKRIVNINGER
Afskrivningsbekendtgørelsens regler finder anvendelse uanset aktivets art og anlægssum/afskrivningsgrundlag. Hvis en anskaffelse anses for en investering i anlæg efter varmeforsyningsloven skal anlægssummen/afskrivningsgrundlaget tillægges årets samlede anlægssum/afskrivningsgrundlag og afskrives over en periode på minimum 5 år. Den skattemæssige grænse for småaktiver kan ikke anvendes i forbindelse medindregning af afskrivninger i varmeprisen19. Der er med andre ord ikke en minimums- grænse.
SONDRING MELLEM DRIFTS-/VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER OG INVESTERINGER I ANLÆG
Varmeforsyningslovens prisbestemmelser indeholder ikke nærmere bestemmelser om den prismæssige sondring mellem drifts-/vedligeholdelsesomkostninger og investeringer i anlæg. Denne vurdering foretages konkret af virksomheden selv, da vurderingen forudsætter nøje kendskab til det projekt/formål, der ligger bag omkostningen. Forsyningstilsynet fører tilsyn med om virksomhedens begrundelse stemmer overens med det konkrete projekt/formål og omkostningens størrelse. For nærmere information herom henvises der til Forsyningstilsynets vejledning ”Fjernvarmeprisen – Rigtig første gang” (s. 42-43). For nærmere information om afskrivninger henvises der til Forsyningstilsynets vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen, samt afskrivningsbekendtgørelsen.
Det følger af afskrivningsbekendtgørelsen, at der kan indregnes henlæggelser til nyinvesteringer i varmeprisen20. Henlæggelser fordeles på produktion (punkt 6.1), distribution (punkt 6.2), og øvrige anlæg (punkt 6.3). Se eventuelt punkterne 2.1-2.3 for nærmere information.
HENLÆGGELSESGRUNDLAG
Henlæggelser beregnes på grundlag af den forventede investerings anlægssum/afskrivningsgrundlag, som den forventes at udgøre på idriftsættelsestidspunktet ved akkumulering af de i anlægsperioden bogførte anlægsomkostninger excl. renter.
HENLÆGGELSESPERIODE OG MAKSIMALE HENLÆGGELSER
Henlæggelser kan indregnes med op til 20 pct. af den forventede investerings anlægssum/afskrivningsgrundlag om året i 5 år før idriftsættelsestidspunktet. Over de 5 år kan der maksimalt henlægges 75 pct. af investeringens anlægssum/afskrivningsgrundlag.
KAPITALDANNELSE
Henlæggelser kan ligesom afskrivninger medføre en for høj varmepris og dermed urimelig kapitaldannelse, såfremt henlæggelserne overstiger virksomhedens kapitalbehov. Formålet med henlæggelsesreglerne er, at virksomheden i en etableringsfase kan opnå den fornødne likviditet.
TILBAGEFØRSEL AF HENLÆGGELSER
Efter Forsyningstilsynets praksis skal henlæggelser ske til øremærkede nyinvesteringer. Hvis en investering ikke foretages alligevel, skal henlæggelsesbeløbene tilknyttet den pågældende investering føres tilbage. Det samme gælder hvis en investering viser sig at være mindre end budgetteret og henlæggelserne dermed overstiger det maksimale beløb, der kan henlægges (75 pct. af investeringens anlægssum/afskrivnings- grundlag). I så fald modregnes det overskydende beløb i varmeprisen i idriftsættelsesåret og det efterfølgende år. I begge tilfælde skal henlæggelsesbeløbene indtægtsføres under punkt 6.4 (Tilbageførte henlæggelser).
INVESTERINGS- OG HENLÆGGELSESPLAN
I forbindelse med anmeldelse af budgettet og i hele henlæggelsesperioden skal der også anmeldes en investerings- og henlæggelsesplan, der indeholder formålet med henlæggelserne, den forventede investerings anlægssum / afskrivningsgrundlag, samt idriftsættelsesåret og de budgetterede henlæggelser for hver investering. Planen skal som udgangspunkt vedhæftes budgettet i ENAO hvert år, der foretages henlæggelser.
REGULERING AF HENLÆGGELSER
Henlæggelser foretages på budgettidspunktet og henlæggelsesbeløbene skal som udgangspunkt være de samme i priseftervisningen som i budgettet. Der gælder således det samme med hensyn til regulering af henlæggelser som med regulering af afskrivninger. Reguleringer skal forklares i priseftervisningen. Se eventuelt afsnittet ”Regulering af afskrivninger” ovenfor.
For nærmere information om henlæggelser henvises der til Forsyningstilsynets vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen, samt afskrivningsbekendtgørelsen.
Afsnittet ”Særligt for transmission” vises kun for virksomheder, der driver transmissionsnet, dvs. både i det tilfælde, at en virksomhed udelukkende driver transmissionsnet og det tilfælde, hvor en virksomhed udover at drive transmissionsnet også producerer og/eller distribuerer opvarmet vand m.v. I virksomhedens stamdata i ENAO er det muligt at vælge punktet til, da punktet ellers ikke vil være synligt i skemaerne.
Punkterne 7.1-7.5 (drift og vedligeholdelse, løn, administration, afskrivninger og henlæggelser) skal udfyldes på samme måde som punkterne 2-6 ovenfor.
Finansielle poster, herunder finansielle udgifter forbundet med lån i banker, realkreditinstitutioner/kreditforeninger, finansielle indtægter fra en beholdning i et pengeinstitut e.l.
8.1. RENTEUDGIFTER
Renteudgifter til kort- og langfristet gæld. Renteudgifter må ikke modregnes i renteindtægter.
8.2. KURSTAB
Realiserede kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta. Urealiserede kurstab kan ikke indregnes21. Årlig regulering af indekslån indgår i punkt
8.2. Det samlede kurstab ved låneoptagelsen skal indregnes i varmeprisen over lånets løbetid22. Det vil sige, at det årlige kurstab er et beregnet kurstab.
8.3. ANDRE FINANSIELLE UDGIFTER
Finansielle udgifter der ikke er omfattet af punkterne 8.1 og 8.2.
8.4. RENTEINDTÆGTER
Renteindtægter af indestående beløb i pengeinstitut e.l.
8.5. ANDRE FINANSIELLE INDTÆGTER
Finansielle indtægter der ikke er omfattet af punkt 8.4. Eventuelle kursgevinster indtægtsføres i det år, de realiseres.
Omkostninger, der ikke hører under punkterne 1-8, herunder bl.a. godkendt forrentning af indskudskapital og beregnet overskud for de særlige anlæg og virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens § 20 b.
9.1. GODKENDT FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL
Der kan indregnes forrentning af indskudskapital under forudsætning af, at der er indhentet forudgående godkendelse hertil hos Forsyningstilsynet. Forrentning af indskudskapital kan således ikke indregnes i budgettet, hvis ansøgning om forrentning af indskudskapital ikke er godkendt af Forsyningstilsynet på budgettidspunktet. Forventet ikke-godkendt forrentning kan heller ikke indregnes.
Ansøgning om forrentning af indskudskapital skal indsendes særskilt pr. e-mail til Forsyningstilsynet for hvert år, der ønskes forrentning.
9.2. BEREGNET OVERSKUD FOR ANLÆG OG VIRKSOMHEDER OMFATTET AF VARMEFORSYNINGSLOVENS § 20 B
Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller kraftvarmeværker, samt industrivirksomheder, der leverer opvarmet vand m.v. efter prisreguleringen, kan indkalkulere et overskud i henhold til § 20 b. Der skal i så fald være tale om levering til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Overskuddet er et reguleret overskud. Det skal forstås på den måde, at Forsyningstilsynet ikke fører tilsyn med, hvordan overskuddet fastsættes, men kun, om overskuddets indregning i varmeprisen medfører urimelige virkninger. Forsyningstilsynet har indtil videre bestemt, at det ikke er urimeligt, at overskuddet fastsættes således, at den samlede varmepris beløbsmæssigt ikke overstiger den pris, som det kollektive varmeforsyningsanlæg, der modtager varmen, selv kan producere varmen til, eller købe den
til fra tredjemand23. Det kaldes også substitutionsprisen. Det indebærer, at den virksomhed, der leverer varmen til det kollektive varmeforsyningsanlæg, efter indregning af nødvendige omkostninger, kan tillægge et overskud, således at den samlede pris for varmen ikke overstiger substitutionsprisen.
9.3. UDGIFTER PÅLAGT I MEDFØR AF VARMEFORSYNINGSLOVEN
Omkostninger til energispareaktiviteter, myndighedsbehandling m.v.
9.4. § 20 EFTERFORSKNING
Omkostninger til nødvendige undersøgelser forud for eksempelvis etablering af et geotermianlæg.
9.5. REALISEREDE TAB PÅ DEBITORER
Der kan ikke hensættes til tab på debitorer. Tab på debitorer kan først indregnes når de er realiserede, dvs. når tabet på et tilgodehavende er endeligt konstateret. Derfor indgår punktet ikke i budgetskemaet, men kun i priseftervisningsskemaet. Eventuelle indbetalinger fra tilgodehavender, der tidligere er afskrevet, modregnes i dette punkt.
9.6. ANDET
Omkostninger, der ikke er omfattet af punkterne ovenfor. Omkostningsarten angives. Eventuelle indtægter modregnes.
Punkterne 1-9 bliver summeret i punkt 10 og angiver således den totale sum af virksomhedens nødvendige omkostninger.
Punkterne 11-14 vedrører indtægter, herunder over-/underdækning ultimo året før, og bliver summeret i punkt 15. Periodisering af årets indtægter sker efter almindelige regnskabsmæssige principper, dvs. at indtægterne henføres til det år, de vedrører, uanset tidspunkt for modtagelsen af indbetalingen under iagttagelse af varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Forsyningstilsynets praksis.
Varmeforsyningslovens prisbestemmelser indeholder ikke nærmere bestemmelser, hvordan virksomheders tarifering skal tilrettelægges. I henhold til Forsyningstilsynets praksis bør der imidlertid tilstræbes en kostægte tarifering, således at de enkelte priselementer i den samlede tarif hver især afspejler de omkostninger, som priselementerne vedrører. Priselementerne i tarifferne skal med andre ord give et signal til forbrugerne om hvad de dækker over. Det variable (forbrugsafhængige) og faste (forbrugs- uafhængige) priselement opkræves således til dækning af henholdsvis en virksomheds variable og faste omkostninger.
Det er dog tilladt, at maksimum 80 % af de samlede omkostninger dækkes af indtægterne fra den variable del af afregningen24. Med andre ord skal 20 % af de samlede omkostninger dækkes af den faste del af afregningen.
11.1. INDTÆGTER FRA DEN VARIABLE DEL AF AFREGNINGEN
Indtægter, der varierer med den solgte varmemængde, og som opkræves til dækning af de variable omkostninger.
11.2. INDTÆGTER FRA INCITAMENTSAFREGNING
Indtægter fra incitamentsafregning – eksempler på motivationstariffer (afkølings-, tids-, effekt/flow-, temperaturtarif). I punkt 11.2.1 (Bruttoindtægter fra incitamentsafregning) angives de samlede indtægter fra incitamentsafregning ved fx tillæg for dårlig afkøling, flowtarif e.l. I punkt 11.2.2 (Bruttobetaling til incitamentsafregning) angives de samlede udgifter til incitamentsafregning ved modregning eller udbetaling.
11.3. INDTÆGTER FRA DEN FASTE DEL AF AFREGNINGEN
Indtægter, der ikke varierer med den solgte varmemængde, og som opkræves til dækning af de faste omkostninger – eksempler på faste bidrag (effektbidrag, abonnementsbidrag, målerleje).
11.4. INDTÆGTER FRA FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL
Indtægter fra indregning af forrentning af indskudskapital. Det er Forsyningstilsynets anbefaling, at forrentning af indskudskapital indregnes som en del af den faste del af afregningen.
12.1. INDTÆGTER FRA ALMINDELIGE GEBYRER
Rykkerskrivelse, inkassomeddelelse, lukkebesøg, aflæsningsbesøg, flytteopgørelse m.v.
12.2. ENGANGSBIDRAG
Engangsbidrag er: tilslutningsbidrag, herunder investeringsbidrag og stikledningsbidrag, og andre engangsbidrag, som varmeforbrugere betaler ved deres tilslutning. Engangsbidrag anses for en pris i leveringsforholdet og er varmeforbrugerens betaling for at få rådighed over virksomhedens faste anlæg. Engangsbidrag skal principielt modregnes fuldt ud i årets afskrivningsgrundlag, hvilket Forsyningstilsynet anbefaler. Virksomheden kan dog i stedet vælge at indtægtsføre engangsbidragene (fuldt ud) i det år, de vedrører, fx hvis der ikke er tilstrækkelig afskrivningsgrundlag at modregne i.
12.3. UDTRÆDELSESGODTGØRELSER
Udtrædelsesgodtgørelser er også et engangsbidrag og skal sikre, at de tilbageværende forbrugere ikke stilles ringere, som følge af udtræden end de ellers ville have været, hvis der ikke var sket udtrædelse. Derved sikres princippet om, at alle forbrugere ”rydder økonomisk op efter sig” når betingelserne for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldte. I henhold til Forsyningstilsynets praksis kan det ikke betragtes som urimeligt, at en varmeforsyningsvirksomhed kræver, at den udtrædende forbruger betaler sin forholdsmæssige andel af virksomhedens uafskrevne anlægsværdi.
12.4. ANDET
Indtægter fra gebyrer m.v., der ikke er omfattet af punkterne 12.1-12.3.
Indtægter, der ikke er omfattet af punkterne 11 eller 12. Indtægtsarten angives.
Eventuelle indtægter fra salg af el (ved forenet produktion) skal anføres under punkt
1.5 (Salg af el). Det samme gælder eventuelle tilbageførte henlæggelser, der skal anføres under punkt 6.4 (Tilbageførte henlæggelser).
14.1. OVERDÆKNING / 14.2. UNDERDÆKNING
På budgettidspunktet skal den forventede over-/underdækning for det indeværende år estimeres og indregnes i budgettet for det efterfølgende år. I budgettet er over-/underdækning fra året før (punkterne 14.1 og 14.2) et estimat, mens over-/underdækning ultimo året før i priseftervisningen (punkterne 14.1 og 14.2) er den faktiske over-/underdækning.
Årets budgetterede nødvendige omkostninger skal svare til årets budgetterede indtægter inkl. den forventede over-/underdækning ultimo året før25. Samtlige nødvendige omkostninger efter varmeforsyningsloven skal anmeldes til Forsyningstilsynet26, hvilket er årsagen til punkt 14.3 i budgetskemaet og punkt 16.3/16.4 i priseftervisningsskemaet.
For nærmere information om over-/underdækninger henvises der til vejledning om Forsyningstilsynets praksis for afvikling af over- eller underdækning27.
14.3. BUDGETTERET UNDERSKUD/UNDERDÆKNING
Punktet indgår ikke i priseftervisningsskemaet, men kun i budgetskemaet. Punktet består af to underpunkter (punkterne 14.3.1 og 14.3.2).
14.3.1. UNDERSKUD, DER IKKE KAN INDREGNES I PRISERNE
Et budgetteret underskud fremkommer som følge af, at den budgetterede omkostningsbestemte pris ved levering af opvarmet vand m.v. overstiger en eventuel substitutionspris eller et prisloft (affaldsvarme). Et underskud er udtryk for ikke-indregningsberettigede omkostninger og kan derfor ikke indregnes i varmeprisen28. Der er ikke tale om et økonomisk mellemværende mellem varmeforsyningsvirksomheden og varmeaftageren/-aftagerne, som er tilfældet ved en underdækning. Et budgetteret underskud skal forklares i budgettet.
14.3.2. UNDERDÆKNING, DER IKKE FREMFØRES TIL SENERE INDREGNING Underdækning er udtryk for et varmeprismæssigt økonomisk mellemværende mellem varmeforsyningsvirksomheden og varmeaftageren/-aftagerne. En underdækning udgør forskellen mellem virksomhedens nødvendige indregningsberettigede omkostninger og indtægter. Underdækningen kan efterfølgende opkræves via varmeprisen i henhold til Forsyningstilsynets praksis herom. Varmeforsyningsvirksomheder, der afregner til en aftalt pris under den omkostningsbestemte pris, kan budgettere med en underdækning og efterfølgende undlade at fremføre den faktiske underdækning til senere indregning. En budgetteret underdækning skal forklares i budgettet.
Punkterne 11-14 bliver summeret i punkt 15 og angiver således den totale sum af virksomhedens indtægter.
Punktet indgår ikke i budgetskemaet, men kun i priseftervisningsskemaet. Punktet består af syv underpunkter (punkterne 16.1-16.7).
16.1. I ALT OMKOSTNINGER, OVERFØRT FRA PUNKT 10
Årets samlede nødvendige omkostninger overføres fra punkt 10 (I alt omkostninger).
16.2. I ALT INDTÆGTER, OVERFØRT FRA PUNKT 15
Årets samlede indtægter inkl. over-/underdækning ultimo året før overføres fra punkt 15 (I alt indtægter).
16.3. DIFFERENCE MELLEM INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER
Differencen mellem punkterne 16.1 og 16.2 til brug for beregning af over-/underdækning ultimo året til indregning i næste års budget (punkterne 16.6. og 16.7).
16.4. UNDERSKUD, DER IKKE KAN INDREGNES I PRISERNE
Underskud fremkommer som følge af, at den omkostningsbestemte pris ved levering af opvarmet vand m.v. overstiger en eventuel substitutionspris eller et prisloft (affaldsvarme). Se eventuelt punkt 14.3.1. Et underskud skal forklares i priseftervisningen.
16.5. UNDERDÆKNING, DER IKKE FREMFØRES TIL SENERE INDREGNING
Underdækning er udtryk for et varmeprismæssigt økonomisk mellemværende mellem varmeforsyningsvirksomheden og varmeaftageren/-aftagerne. Se eventuelt punkt 14.3.2. Varmeforsyningsvirksomheder, der afregner til en aftalt pris under den omkostningsbestemte pris, kan undlade at fremføre en underdækning til senere indregning. En underdækning, der ikke fremføres, skal forklares i priseftervisningen. Det er en konkret vurdering, hvorvidt en underdækning fortsat kan anses for indregningsberettiget.
16.6. UNDERDÆKNING / 16.7 OVERDÆKNING
Ved beregning af over-/underdækning ultimo til indregning i næste års budget tages der udgangspunkt i punkt 16.3, hvorefter der korrigeres for eventuelle beløb i punkterne 16.4 og 16.5.
Punkterne 17-27 vedrører aktiver og passiver og indgår derfor ikke i budgetskemaet, men kun i priseftervisningsskemaet.
17.1. ANLÆG, OVERFØRT FRA PUNKT 31.7
Den samlede ultimosaldo overføres fra anlægsnoten i punkt 31.7. Under punkt 31 opdeles anlægsaktiver på produktion, transmission, distribution, samt administration og øvrige anlæg.
17.2. ANLÆG UNDER UDFØRELSE
Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagen endnu ikke er klar til at blive idriftsat. Anlæg under udførelse afskrives ikke.
17.3. ANDET
Anlægsaktiver, der ikke hører under punkterne 17.1 eller 17.2.
18.1. BRÆNDSLER
Beholdninger af brændsler.
18.2. RÅVARER OG HJÆLPEMATERIALER M.V.
Beholdninger af rør, målere, reservedele m.v.
18.3. ANDET
Varebeholdninger, der ikke hører under punkterne 18.1 eller 18.2.
19.1. TILGODEHAVENDER HOS KUNDERNE
Værdien af tilgodehavender hos kunder kan ikke reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab, da der ikke kan hensættes til tab. Tab kan først indregnes når de er realiserede, dvs. når tabet på et tilgodehavende er endeligt konstateret.
19.2. TILGODEHAVENDER HOS TILKNYTTEDE OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, dvs. en virksomhed som indgår i samme koncern som virksomheden selv (fx moder-, søster- eller dattervirksomhed), eller tilgodehavender hos associerede virksomheder, dvs. en virksomhed som ikke er en dattervirksomhed, men hvori der gennem ejerskab og/eller ledelse udøves betydelig indflydelse.
19.3. ANDRE TILGODEHAVENDER
Tilgodehavender, der ikke hører under punkterne 19.1 eller 19.2.
20.1. KASSE- OG BANKBEHOLDNINGER
Pengebeholdninger i form af kasse- og bankbeholdninger.
20.2. VÆRDIPAPIRER
Eventuelle kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Punkterne 17-20 bliver summeret i punkt 21 og angiver således den totale sum af virksomhedens aktiver.
22.1. KAPITAL INDSKUDT VED BESLUTNING (IFØLGE VEDTÆGTER)
Anfør den kapital, der er indskudt ifølge virksomhedens vedtægter.
Hvis egenkapitalen har været uændret siden 1. marts 1981, hvor varmeforsyningslovens prisbestemmelser trådte i kraft, kan virksomheder, der var i drift ved ikrafttrædelsen og som har et revideret årsregnskab, der udløber i perioden 1. oktober 1980 - 30. september 1981, som udgangspunkt lægge egenkapitalen i regnskabet til grund i punkt 22.1.
22.2. GODKENDT IKKE UDLODDET FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL
Se punkt 9.1 (Godkendt forrentning af indskudskapital).
22.3. BEREGNET IKKE UDLODDET OVERSKUD FOR ANLÆG OG VIRKSOMHEDER OMFATTET AF VARMEFORSYNINGSLOVENS § 20 B
Se punkt 9.2 (Beregnet overskud for anlæg og virksomheder omfattet af varmeforsyningslovens § 20 b).
23.1. OVER-/UNDERDÆKNING ULTIMO, OVERFØRT FRA PUNKT 16.6/16.7
Den samlede over-/underdækning ultimo overføres fra punkt 16.6 eller 16.7.
23.2. TIDLIGERE ÅRS OVERDÆKNING ENDNU IKKE TILBAGEFØRT
Overdækning, der endnu ikke er tilbageført fra tidligere år. Det er en betingelse, at Forsyningstilsynet forudgående har godkendt, at overdækningen bliver afviklet over flere år. Forsyningstilsynets journalnummer for godkendelsen skal angives under punkt 30.
23.3. TIDLIGERE ÅRS UNDERDÆKNING ENDNU IKKE OPKRÆVET Underdækning, der endnu ikke er opkrævet fra tidligere år. Det er en betingelse, at Forsyningstilsynet forudgående har godkendt, at underdækningen bliver opkrævet over flere år. Forsyningstilsynets journalnummer for godkendelsen skal angives under punkt 30.
23.4. OVERDÆKNING / 23.5. UNDERDÆKNING
Ved beregning af over-/underdækning ultimo tages der udgangspunkt i punkt 23.1, hvorefter der korrigeres for eventuelle beløb i punkterne 23.2 eller 23.3.
24.1. ÅRETS HENLÆGGELSER
Årets henlæggelser overføres fra punkterne 6.1-6.3 og 7.5.
24.2. TIDLIGERE ÅRS HENLÆGGELSER
De samlede henlæggelsesbeløb fra tidligere år, der endnu ikke er tilbageført eller anvendt.
24.3. TILBAGEFØRTE HENLÆGGELSER, OVERFØRT FRA PUNKT 6.4
Tilbageførte henlæggelser overføres fra punkt 6.4.
24.4. ANVENDTE HENLÆGGELSER, OVERFØRT FRA PUNKT 31.4
Anvendte henlæggelser overføres fra punkt 31.4.
25.1. PRIORITETSGÆLD
Gæld optaget i realkreditinstitut/kreditforening med pant i fast ejendom.
25.2. GÆLD TIL TILKNYTTEDE OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER
Gæld til tilknyttede virksomheder, dvs. en virksomhed som indgår i samme koncern som virksomheden selv (fx moder-, søster- eller dattervirksomhed), eller gæld til associerede virksomheder, dvs. en virksomhed som ikke er en dattervirksomhed, men hvori der gennem ejerskab og/eller ledelse udøves betydelig indflydelse.
25.3. ANDET
Langfristede gældsforpligtelser, der ikke hører under punkterne 25.1 eller 25.2.
26.1. AFDRAG PÅ LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
Kortfristet del af langfristet gæld, dvs. gæld der forfalder inden for 1 år.
26.2. BANKGÆLD
Gæld til banker.
26.3. LEVERANDØRGÆLD
Gæld til leverandører, dvs. varekreditorer.
26.4. GÆLD TIL TILKNYTTEDE OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER
Se punkt 25.2.
26.5. ANDEN GÆLD
Kortfristede gældsforpligtelser, der ikke hører under punkterne 26.1-26.4.
Punkterne 22-26 bliver summeret i punkt 27 og angiver således den totale sum af virksomhedens passiver.
Punkterne 28-32 indgår ikke i budgetskemaet, men kun i priseftervisningsskemaet.
28.1. ANTAL CO2-KVOTER MODTAGET FOR ÅRET
Angiv antallet af gratis tildelte CO2-kvoter til varmeproduktion, samt eventuelle kvoter overført fra varmeaftager/-produktionsenhed. Hvis varmeåret er forskudt i forhold til kalenderåret skal antallet af kvoter opgøres forholdsmæssigt for de respektive perioder.
28.2. HERAF ANTAL KVOTER SOLGT
Angiv antallet af gratis tildelte CO2-kvoter til varmeproduktion, der er solgt i året.
28.3. ANTAL KVOTER KØBT, JF. VARMEFORSYNINGSLOVENS § 20, STK. 8
Se punkt 1.3.
29.1. GODKENDT FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL, I ALT
Angiv godkendt forrentning af indskudskapital for det pågældende år, der anmeldes for, samt tidligere år. Se eventuelt punkt 9.1 (Godkendt forrentning af indskudskapital).
29.2. INDREGNET FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL, I ALT
Angiv, hvorvidt forrentningsbeløbet er blevet indregnet i varmeprisen ved at udfylde punkterne 29.2.1-29.2.5.
I tilfælde af, at forrentning af indskudskapital er indregnet oplys da om forrentningsbeløbet fortsat er indestående i virksomheden (punkt 29.2.1.), udloddet til ejer (punkt 29.2.2.), tilbageført til varmeforbrugerne (punkt 29.2.3.), forbrugt til formål i virksomheden til dækning af udgifter, der ikke indregnes i varmeprisen eller forbrug til andre formål i virksomheden (punkt 29.2.4.) eller til et andet formål, der ikke er omfattet af de forrige punkter (punkt 29.2.5.).
Angiv hvorvidt Forsyningstilsynet har godkendt afvikling/opkrævning af over-/underdækning over flere år, samt eventuelt Forsyningstilsynets journalnummer for godken- delsen.
Den samlede anlægssum i punkt 31 skal opdeles på produktion, transmission, distribution, samt administration og øvrige anlæg. Den samlede ultimosaldo overføres til punkt 17.1. Se eventuelt punkterne 5 (Afskrivninger) og 6 (Henlæggelser).
31.1. SALDO PRIMO
Primosaldo skal svare til ultimosaldoen i priseftervisningen for det foregående år.
31.2. TILGANG
Tilgange i løbet af året, dvs. idriftsatte anlægsaktiver. Bemærk, at eventuelle henlæggelser skal modregnes i afskrivningsgrundlaget under punkt 31.4.
31.3. I ALT TIL NEDSKRIVNING/AFSKRIVNING
Punkterne 31.1 og 31.2. bliver summeret i punkt 31.3.
31.4. HENLÆGGELSESNEDSKRIVNINGER
Henlæggelser, der modregnes afskrivningsgrundlaget i idriftsættelsesåret. Se eventuelt punkt 6 (Henlæggelser).
31.5. AFGANG/AFSKRIVNINGER
Afgange i løbet af året, fx i forbindelse med salg, samt afskrivninger, der er indregnet i året. Hvis der ikke er afgange skal summen af punkt 31.5 svare til summen af punkterne 5.1-5.3. Se eventuelt punkt 5 (Afskrivninger).
31.6. NEDSKRIVNING VED ENGANGSBIDRAG
Engangsbidrag som er omtalt i punkt 12.2, der modregnes afskrivningsgrundlaget.
31.7. SALDO ULTIMO
Ved beregning af ultimosaldoen tages der udgangspunkt i punkt 31.3, hvorefter der korrigeres for beløb i punkterne 31.4-31.6. Ultimosaldoen skal svare til primosaldoen i priseftervisningen for det efterfølgende år.
Officielle noter
1 LBK nr. 1211 af 9. oktober 2018 med senere ændringer (lov om varmeforsyning)
2 Kravet om anmeldelse af afstemning udgik ved BEK nr. 1412 af 3. december 2018 (anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet)
3 LOV nr. 690 af 8. juni 2018 (Lov om Forsyningstilsynet)
4 § 3, stk. 1, i BEK nr. 1412 af 3. december 2018 (Anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet)
5 Omkostninger, der er indregningsberettigede efter deres art efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Afskrivninger, henlæggelser og med Forsyningstilsynets tiltræden forrentning, kan indregnes efter lovens § 20, stk. 2.
6 Varmeforsyningslovens § 21, stk. 1: ” Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af energi-, forsynings- og klimaministeren (Forsyningstilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse. ”
7 BEK nr. 1412 af 3. december 2018 (Anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet)
8 § 4, stk. 1, i BEK nr. 1412 af 3. december 2018 (Anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet)
9 § 3, stk. 4, i BEK nr. 1412 af 3. december 2018 (Anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet)
10 Ved varmeår i denne vejledning forstås det år, der anmeldes budget og priseftervisning for.
11 § 6, stk. 7, i BEK nr. 1412 af 3. december 2018 (Anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet)
12 Varslingsfrister efter varmeforsyningsloven af 26. april 2010 (j.nr. 4/0920-0200-0291)
13 Varmeforsyningslovens § 20 c: ” Ved samproduktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, som er omfattet af § 20, stk. 1, og opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål, som ikke er omfattet af § 20, stk. 1, skal begge ydelser leveres i overensstemmelse med § 20 og 20 b, medmindre der anmeldes en omkostningsfordeling af ydelserne til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1. ”
14 LF nr. 183 som fremsat 2. maj 2012 i forbindelse med LOV nr. 577 af 18. juni 2012 (punkt 2.1.2)
15 LF nr. 183 som fremsat 2. maj 2012 i forbindelse med LOV nr. 577 af 18. juni 2012 (punkt 2.1.2)
16 § 3, stk. 2, i BEK nr. 941 af 4. juli 2017 (Afskrivningsbekendtgørelsen)
17 Det gælder punkt 2 (Drift og vedligeholdelse ekskl. løn), punkt 3 (Løn), punkt 5 (Afskrivninger) og punkt 6 (Henlæggelser).
18 §§ 1-2, i BEK nr. 941 af 4. juli 2017 (Afskrivningsbekendtgørelsen)
19 Afskrivningsregler vedr. IT-udstyr af 26. maj 2008 (j.nr. 4/0920-8901-0182)
20 § 5, stk. 1, i BEK nr. 941 af 4. juli 2017 (Afskrivningsbekendtgørelsen)
21 Øster Toreby Varmeværk - indregning af kursgevinst/tab af 25. maj 2009 (j.nr. 4/0920-8901-0190)
22 Klage over den rentesats hvormed Præstø Kommune forrenter mellemværendet med Præstø Kraftvarme af 13. marts 2000 (j.nr. 2/5- 1020)
23 Prisafregning af varme fra decentrale solvarmeanlæg sammenkoblet med et kollektivt varmeforsyningsanlæg af 22. juni 2009 (j.nr.
4/0920-0501-0006)
24 Cirkulæreskrivelse af 21. juli 1991 og notat af september 1995 fra Gas- og Varmeprisudvalget (nu Forsyningstilsynet). For praksis om det fysiske grundlag for fastlæggelse af fast afgift henvises til Energitilsynets tilkendegivelse af 30. juni 2004 (j.nr. 3/1307-0300-0054), som findes på Forsyningstilsynets hjemmeside.
25 En overdækning indebærer, at de budgetterede indtægter skal være mindre end de budgetterede omkostninger, mens en underdæk- ning indebærer, at de budgetterede indtægter skal være større end de budgetterede omkostninger for at budgettet balancerer.
26 I/S Amager Ressourcecenter ansøger om dispensation fra anmeldelsesbekendtgørelsen af 23. juni 2015 (j.nr. 13/12063)
27 VEJ nr. 9297 af 1. juni 2009
28 Odense Kraftvarmeværk A/S - genbehandling af sag om klage fra Fjernvarme Fyn A/S over prisen på affaldsvarme af 24. februar 2015 (j.nr. 12/11100)
