Kathe Tønning
Teknologisk Institut
Jette Skaarup
FORORD
1
INDLEDNING
1.1
VEJLEDNINGENS OPBYGNING
2
DEFINITIONER
3
BEKENDTGØRELSENS KRAV
3.1
INDSAMLINGSORDNING EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS §41
3.2
AFGRÆNSNING AF INDSAMLINGSOMRÅDE
3.3
PAPIRPRODUKTER OG MÆNGDER FOR INDSAMLINGSORDNING EFTER §41
3.4
PAPIR- OG PAPPOTENTIALE FOR HUSSTANDE I HELE KOMMUNEN
4
ORGANISERING AF INDSAMLINGER EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS §41
4.1
OPSAMLINGSMATERIEL
4.1.1.
Enfamilieboliger
4.1.2.
Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel
4.2
KAPACITET
5
ARBEJDSMILJØ
5.1
OPSAMLINGSMATERIEL
5.2
INDSAMLINGSMATERIEL
6
MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG GENANVENDELSE AF PAPIR
6.1
MILJØFORHOLD VED GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE
6.2
MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG TRANSPORT
6.3
BAGGRUND FOR MILJØTAL VED GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE
6.4
BAGGRUND FOR MILJØTAL VED INDSAMLING OG TRANSPORT
7
ØKONOMI
7.1
RENOVATIONSGEBYR
7.2
BEREGNINGSEKSEMPEL
7.2.1.
Renovationsgebyr - beregningseksempel 1
7.2.2.
Renovationsgebyr - beregningseksempel 2
8
AFSÆTNING
9
INFORMATIONSMATERIALE OG SORTERINGSVEJLEDNING
10
TIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF INDSAMLINGSORDNING
11
INDBERETNINGER TIL ISAG OG AFFALDSPLANER
11.1
ISAG
11.2
AFFALDSPLANER
12
LITTERATUR
Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4
I regeringens affaldsplan 1998-2004, Affald 21, sættes dagsordenen for fremtidens affaldshåndtering. Den fremtidige indsats rummer væsentlige udfordringer, som valg af affaldsløsninger skal tage højde for.
To af udfordringerne er at:
- øge kvaliteten i affaldsbehandlingen
- udnytte ressourcerne bedre
I Affald 21 er målsætningen på dagrenovationsområdet bl.a., at indsamling af papir fra husholdninger skal fordobles ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer og ved at indsamle flere typer papir.
I 1996 var indsamlingseffektiviteten ca. 32% for papir og pap fra husholdninger. Målet er, at der i år 2004 skal genanvendes 60%.
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal sikre regelgrundlaget for kommunalbestyrelsernes gennemførelse af effektive indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger i Danmark.
Formålet med denne vejledning er at give kommunerne et arbejdsgrundlag for tilrettelæggelsen af en indsamlingsordning tæt på den enkelte husstand for papir fra husholdninger. Vejledningen behandler ikke specifikt indsamling af papir og pap ved bringeordninger, men mange overvejelser er dog ens.
Vejledningen erstatter vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1982 "Vejledning i kommunale indsamlinger af papir og glas fra private husstande".
Siden 1978 har det været muligt at fastsætte regler om genanvendelse af papir.
Med "Lov nr. 297 af 8. juni 1978 om genanvendelse af papir og drikkevare-emballager samt begrænsning af affald" blev det muligt for ministeren at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser skal forestå indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter.
Med "Bekendtgørelse nr. 434 af 3. august 1982 om kommunale indsamlinger af papir og drikkevareemballager fra private husstande" blev der skabt hjemmel for, at kommunalbestyrelser kunne iværksætte indsamling af papir.
Med bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om kommunale indsam-linger af genanvendelige materialer og produkter fra private husstande blev det fastsat, at en kommunalbestyrelse skulle iværksætte indsamlinger af aviser, ugeblade og lignende samt glasemballager fra private husstande i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2.000 husstande.
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald fastholder reglerne i bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986.
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald fastsætter, at kommunalbestyrelser skal iværksætte indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger således at der i 2001 indsamles 40% og i 2002 55% af papir- og pappotentialet for husholdningerne.
Kan kommunalbestyrelsen ikke leve op til, eller ønsker kommunalbestyrelsen ikke at dokumentere at man lever op til disse indsamlingsprocenter, skal der etableres indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over 1000 indbyggere; jf. § 41 i bekendtgørelsen.
1.1 Vejledningens opbygning
I vejledningen gennemgås de forhold, kommunerne skal være opmærksomme på ved tilrettelæggelse af nye indsamlingsordninger med fast opsamlingmateriel ved husstanden for papir fra husholdninger.
Vejledningen er opbygget på følgende måde:
Afsnit 2 indeholder definitioner på begreber, som anvendes i vejledningen.
Afsnit 3 handler om kravene i bekendtgørelsen.
Afsnit 4 handler om organisering af indsamlingsordninger, herunder typer af opsamlingsmateriel og kapacitet.
Afsnit 5 handler om arbejdsmiljøforhold.
Afsnit 6 handler om miljøforhold og indeholder en oversigt over, hvorledes indsamling og genanvendelse af papir påvirker miljøet.
Afsnit 7 handler om økonomi med beregningseksempler, der viser et overslag over omkostninger i forbindelse med en indsamlingsordningordning for papir ved den enkelte husstand.
Afsnit 8 handler om afsætning og indeholder en liste over genvindingsindustrier, der behandler og oparbejder papir.
Afsnit 9 handler om informationsmateriale.
Afsnit 10 viser et eksempel på en tidsplan for implementering af en indsamlingsordning for papir.
Afsnit 11 handler om indberetningsforpligtelser.
Afsnit 12 giver eksempler på relevant litteratur.
Der anvendes i vejledningen en række begreber, som defineres således:
En husstand
Definitionen af en husstand eller en husholdning tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Ved en husstand forstås således:
- etageboliger, herunder kollegieboliger
- haveboliger, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og tæt/lav bebyggelse
Sommerboliger er i relation til indsamlingsordning for papir ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.
Eget opsamlingsmateriel
Haveboliger betegnes i vejledningen som enfamilieboliger. En enfamiliebolig defineres som en bolig med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen.
Fælles opsamlingsmateriel
Fælles opsamlingsmateriel er materiel, der er opstillet fælles for et antal husstande. Der kan være tale om f.eks. 600 liter containere, der er opstillet fælles for en række husstande ved etageboliger. Der kan også være tale om, at boliger, f.eks. i form af rækkehuse eller tæt/lave boliger, har fælles opstillet opsamlingsmateriel.
Fast opsamlingsmateriel
Her forstås eget eller fælles opsamlingsmateriel.
I Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald er der ændrede krav til indsamling af papir fra husholdninger.
Ændringerne sker med baggrund i en aftale indgået mellem Miljø- og Energiministeren og Formanden for Kommunernes Landsforening med den overordnede målsætning at overholde Affald 21's mål om 60% genanvendelse af papir og pap fra husholdninger fra 2004.
Hvis kommunerne vil have metodefrihed skal de indsamle 40% i 2001 og 55% i 2002 af det samlede papir- og pappotentiale fra husholdningerne i kommunen.
De kommuner der ikke kan leve op til disse indsamlingsprocenter skal indføre indsamlingsordning med fast opsamling materiel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over 1000 indbyggere, jf. § 41.
Kommunerne kan deles i fem grupper:
- Kommuner, der hvert år indsamler over 55% af det samlede potentiale for papir og pap fra husholdningerne. Disse kommuner har ikke pligt til at indføre indsamlingsordning jf. § 41 eller § 70, men kan fortsætte med de nuværende regulativer.
- Kommuner, der ikke indsender indsamlingsdata til Miljøstyrelsen per 15. april 2002 eller 2003, skal som minimum opfylde affaldsbekendtgørelsens § 41 for indsamling af papir og pap fra husholdninger og indføre indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap der skal træde i kraft 1. januar 2003 henholdsvis 1. oktober 2003 (§ 70, stk. 1, 2 og 4).
- Kommuner, der indsamler under 40% i 2001. Kommuner der efter dokumentation af indsamlingsmængden i 2001 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på mindst 40%. Disse kommuner skal senest 1. juli 2003 have udarbejdet regulativ og til 1. oktober 2003 have etableret affaldsbekendtgørelsen indsamlingsordninger for papir og pap (§ 70, stk. 2 og 4.)
- Kommuner, der indsamler under 55% i 2002. Kommuner der lå over 40% i 2001, men efter dokumentation af indsamlingsmængden i 2002 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på mindst 55%. Disse kommuner skal senest 1. juli 2004 have udarbejdet regulativ og fra 1. oktober 2004 etablere indsamlingsordninger for papir og pap efter affaldsbekendtgørelsens krav (§ 70, stk. 3 og 4).
- Kommuner, hvis indsamlingsprocent falder til under 55% fra og med 2003. Der vil blive overvåget, at de enkelte kommuner kun i 1 år har en indsamlingsprocent på under 55%. Sker det at en kommune i 2 på hinanden følgende kalenderår har en indsamlingsprocent på under 55%, skal kommunen etablere affaldsbekendtgørelsens indsamlingsordninger, jf. § 41 for papir og pap inden 20 måneder (§ 70, stk. 5).
Efter denne model vil alle kommuner fra år 2005 indsamle over 55% af papir- og pappotenialet fra husholdningerne. Nogle kommuner vil indsamle mere og dette forventes alt i alt medføre at målet i Affald 21 om 60% genanvendelse i 2004 af papir og pap fra husholdninger vil blive opfyldt.
I affaldsbekendtgørelsens krav til indsamlingsordning for de kommuner der ikke ved metodefrihed opnår indsamlingsprocentkravet er der ændringer for:
- indsamlingsmåde
- indsamlingsområder
- papirfraktion
Kommunalbestyrelsen kan dog ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald udvide papirfraktionen til også at omfatte andre papir- og papprodukter end dem der er pligt til iværksætte indsamlingsordninger for jf. §41.
I denne vejledning er hovedvægten lagt på indsamlingsordninger med fast opsamlingsmateriel ved den enkelte husstand, jf. § 41 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2002.
3.1 Indsamlingsordning efter affaldsbekendtgørelsens §41
Princippet for, om en husstand skal være forsynet med eget eller fælles opsamlingsmateriel er, at opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovation (undtagen glasaffald). Her menes som udgangspunkt maksimalt 5-10 meter mellem dagrenovationsbeholder/container og papir/-container.
Husstande med eget opsamlingsmateriel
Den enkelte husstand i enfamilieboliger skal være forsynet med eget fast opsamlingsmateriel til papirfraktionen. Der kan være tale om en plastbeholder, et sækkestativ med en papir- eller plastsæk eller en pap-, metal-, eller plastkassette.
Husstande med fælles opsamlingsmateriel
Husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovation – typisk husstande i etageboliger eller husstande i tæt/lav bebyggelse – kan forsynes med fælles opsamlingsmateriel til papirfraktionen. Dette materiel skal opstilles så det er mindst lige så nemt for husholdningen at aflevere papir som dagrenovationen. F.eks. kan beholdere til papir og pap placeres på samme afgrænsede områder eller i samme baggård som beholdere/containere til dagrenovation.
Husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovation kan dog også forsynes med eget opsamlingsmateriel til papirfraktionen, såfremt kommunalbestyrelsen finder dette formålstjenstligt.
Etageboliger med affaldsskakt
Princippet er imidlertid vanskeligt af efterleve hos husstande i etageboliger med affaldsskakt. Her kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen f.eks. opstilles i umiddelbar nærhed af indgangsdøren til den enkelte opgang eller evt. et sted, hvor beboerne jævnligt passerer. Hvis der er opstillet opsamlingsmateriel til større effekter, der ikke kan gå gennem skakten, kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen opstilles sammen med dette materiel. F.eks. i et kælderlokale, en baggård eller et andet afgrænset område.
3.2 Afgrænsning af indsamlingsområde
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald §41 fastlægger, at kommunalbestyrelsen skal iværksætte en indsamlingsordning for papir fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere.
Af bilag 1 fremgår:
Bilag 1
- hvilke kommuner, der ud fra kriteriet om bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere kan omfattes af bekendtgørelsens krav om etablering af en indsamlingsordning efter §41
- hvilke bymæssige bebyggelser inden for den enkelte kommune der er omfattet af bekendtgørelsens krav
Hovedstadsområdet
Bilag 1 medtager ikke de bymæssige bebyggelser i hovedstadsområdets kommuner, som er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser om etablering af en indsamlingsordning for papir. Materiale fra Danmarks Statistik muliggør ikke en skelnen mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land i hovedstadsområdet. De berørte kommuner må tage højde for dette og ud fra egne opgørelser afklare, hvilke bymæssige bebyggelser der omfatter 1.000 indbyggere eller flere, og dermed er omfattet af bekendtgørelsens krav om en indsamlingsordning for papir.
Hovedstadsområdet er umiddelbart tæt befolket, og de fleste husstande er derfor placeret i bymæssig bebyggelse.
Ikke-omfattede kommuner
11 kommuner og Christiansø har ikke bymæssig bebyggelse, hvor der er mere end 1.000.
3.3 Papirprodukter og mængder for indsamlingsordning efter §41
Papirprodukter
Papirfraktionen, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, §41 omfatter følgende papirprodukter:
- dagblade
- distriktsblade
- ugeblade og månedsmagasiner
- fag- og medlemsblade
- adresseløse tryksager
- adresserede forsendelser
- telefonbøger
Papirmængden
Papirmængden for de enkelte kommuner 1) for et indsamlingssystem efter § 41 fremgår af bilag 1. Mængderne kan anvendes til at dimensionere indsamlingsordningen, f.eks. afhentningshyppighed og beholdervolumen.
Mængderne er opgjort som et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger; som gennemsnit for husstande i byen og på landet.
Beregningen af mængderne er teoretiske. Det betyder, at mængderne kan afvige i forhold til de mængder, der reelt er mulighed for at indsamle i kommunen som helhed.
Når mængdetal anvendes på delområder inden for en kommune kan usikkerheden være større.
3.4 Papir- og pappotentiale for husstande i hele kommunen
I bilag 2 er listet den mængde der er kommunernes potentiale for papir og pap fra husstandene i hele kommunen. Disse tal svarer til 100% indsamling. Disse tal skal anvendes for at beregne kommunernes indsamlingsprocenter i forhold til 40% og 55% indsamling.
I 16 kommuner hvor 50% af indbyggerne bor i landdistrikter (her defineret som områder med bebyggelser på under 200 indbyggere) vil potentialet bliver beregnet med 100% af husstandene i byer med over 200 indbyggere og 50% af husstande i landdistrikter.
Denne nedsættelse af potentialet medfører at disse landkommuner får nemmere ved at opfylde indsamlingsprocenten.
Det drejer sig om følgende kommuner: Fuglebjerg, Hvidebæk, Trundholm, Fladså, Højreby, Møn, Nysted, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Åkirkeby, Christiansfeld, Højer, Blåberg, Jelling, Thyholm og Sundøre.
Potentialet er baseret på Miljøprojekt nr. 490, 1999 fra Miljøstyrelsen:
Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne. Projektet og dermed potentialet medtager ikke en del af papfraktionen, men der angivne tal i bilag 2 betragtes alligevel som det samlede potentialetal for papir og pap.
Potentialetallene for 2002 vil, hvis der findes data, herfor, bl.a. blive øget med det relevante antal kg. Pap.
4.1 Opsamlingsmateriel
Der findes forskelligt materiel til opsamling af papirfraktionen hos husstandene.
Konstruktion af materiel
Ved valg af opsamlingsmateriel skal man være opmærksom på konstruktionen af materiellet i forhold til:
- vand - (eller sne), der løber ned i materiellet
- blæst - tomme beholdere, der vælter, eller låg, der klaprer
- arbejdsmiljø
- hærværk - graffiti, ildspåsættelse
- forurening af papirfraktionen - for stort indkast
- den fyldte beholders vægt
4.1.1. Enfamilieboliger
I de kommuner, hvor der i dag foretages indsamling af papir i form af en henteordning, anvendes typisk plastbeholdere på hjul eller kassetter af pap, metal eller plast til opsamling af papirfraktionen hos den enkelte husstand.
Beholdere
Eksempelvis er den enkelte husstand på Bornholm forsynet med en 120 liter 2-hjulet plastbeholder til opsamling af papirfraktionen. I Roskilde kommune anvendes en 2-hjulet 140 liter plastbeholder, mens de husstande i Århus kommune, der er omfattet af en henteordning for papirfraktionen, har en 190 liter 2-hjulet plastbeholder.
Kassetter
Kassettesystemer anvendes i en række kommuner. Kassetter udføres i henholdsvis pap, plast og metal og rummer et varierende antal liter.
I Kolding kommune anvender de husstande, der er omfattet af en henteordning for papir, papkassetter, der rummer 30 liter.
I Høje Tåstrup kommune anvendes plastkassetter, der rummer 33 liter. I Randers kommune anvendes plastkassetter, der rummer 38 liter, og i Haslev kommune anvendes plastkassetter, der rummer 32 liter.
Sække
Ud over kassetter og beholdere til opsamling af papirfraktionen kan anvendes sækkestativ med papirsække eller plastsække.
4.1.2. Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel
Fælles opsamlingsmateriel
Ved henteordninger for papir hos husstande i etageboliger anvendes der i dag stort set udelukkende fælles opsamlingsmateriel.
Fælles opsamlingsmateriel kan med fordel forsynes med aflåst låg og "brevsprækkeindkast" i låget for at minimere forurening af papirfraktionen.
Der anvendes henholdsvis 2-hjulede plastbeholdere og 4-hjulede plast- eller glasfibercontainere.
Størrelsen på det opsamlingsmateriel, der bør vælges, afhænger af flere forhold:
- antallet af husstande, der skal være fælles om opsamlingsmateriellet
- tømningsfrekvensen
- plads- og adgangsforholdene
- opstillingsmønsteret for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen
Opstillingsmønsteret
Opstillingsmønsteret for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen har betydning, fordi opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal placeres i umiddelbar nærhed af materiellet til dagrenovationen. Princippet er, at opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovationen.
4.2 Kapacitet
Ved fastlæggelse af det volumen, der skal være til rådighed for opsamling af papirfraktionen, skal der tages udgangspunkt i mængden for den enkelte kommune.
Det er muligt at variere kapaciteten ved at ændre tømningsfrekvensen eller ved at ændre beholdervoluminet.
Volumenbehov
I det følgende er beregning af volumenbehovet for en kommune med det gennemsnitlige landspotentiale beskrevet.
For den papirfraktion, der ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald §41 er omfattet af en indsamlingsordning, udgør det gennemsnitlige mængde på landsplan 151 kg pr. husstand pr. år 2) . Opdelt med 107 kg "Aviser og ugeblade" og 44 kg "Reklamer og tryksager".
Rumvægt 3) for "Aviser og ugeblade" udgør 144 kg pr. m 3 ( + 20%) og for "Reklamer og tryksager" 163 kg pr. m 3 ( + 17%).
Mængden for dagblade, distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade kan henføres til papirfraktionen "Aviser og ugeblade" og mængden for adresseløse tryksager, adresserede forsendelser og telefonbøger til "Reklamer og tryksager". Der fremkommer herefter et samlet volumen på 1.015 liter pr. husstand pr. år, svarende til 20 liter pr. husstand pr. uge.
Alternativt kan vælges beregninger ud fra en rumvægt på 144 kg pr. m 3 for hele papirfraktionen, idet langt den overvejende del af papirfraktionen kan henføres til denne rumvægt.
Forudsættes en gennemsnitlig indsamlingseffektivitet på 80%, fremkommer et gennemsnitligt volumen på 16 liter pr. husstand pr. uge.
Erfaringer har vist et volumenbehov på op til ca. 50% 4) mere end volumenet for den gennemsnitligt indsamlede mængde, hvilket i dette eksempel resulterer i et ugentligt volumenbehov på 24 liter pr. husstand, svarende til 1.248 liter pr. husstand pr. år.
Mængdeopgørelserne i bilag 1 er et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger. Tidligere mængdeopgørelser angiver en større papirmængde for husstande i enfamilieboliger end i etageboliger. Dette forhold bør overvejes ved fastlæggelse af volumenbehovet hos husstande i enfamilieboliger.
Ved fastlæggelse af opsamlingsmateriel og tømningshyppighed kan der ved et volumenbehov på 24 liter pr. uge, svarende til 1.248 liter pr. husstand pr. år, f.eks. anvendes en 140 liter eller en 190 liter beholder, der tømmes hver 6. uge, eller en 30 liter kassette, der tømmes hver uge.
Vælger en kommune at udvide papirfraktionen i indsamlingsordningen efter §41 med yderligere papirprodukter, skal der ved fastlæggelse af volumenbehovet tages hensyn hertil.
Indsamlingsfrekvens
Ved etablering af en indsamlingsordning for papir kan det anbefales at anvende en indsamlingsfrekvens på 6 uger. Den nedre grænse for indsamlingsfrekvensen bestemmes alene af den driftsøkonomi, man tilstræber i ordningen.
Den øvre grænse på 6 uger anbefales, fordi aviser efter ca. 3 måneder bliver uegnede til genanvendelse. Dette skyldes, at det bliver vanskeligere eller i værste fald umuligt at fjerne tryksværten efter denne periode. Aviser opbevares ofte i boligen i en periode, inden de placeres i opsamlingsmateriellet, og de skal efterfølgende oparbejdes af genvindingsindustrien, inden de anvendes på de fabrikker, der forbruger returpapir.
Ved etablering af en henteordning for papir er det vigtigt at gennemtænke arbejdsmiljøforholdene.
Arbejdsmiljøet inden for affaldsområdet er overordnet reguleret af arbejdsmiljøloven og de generelle arbejdsmiljøregler om arbejdets udførelse, manuel håndtering etc.
Det er arbejdsgiverens ansvar at planlægge arbejder således, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen, herunder AT-anvisninger anbefales ikke skrevet ind i de kommunale regulativer.
I de generelle arbejdsmiljøregler findes der også en række specifikke bestemmelser, som er relevante i forbindelse med indsamling af affald.
Det drejer sig om:
- At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 vedrørende udformning af renovationssystemer (bemærk at dette cirkulære planlægges erstattes af et nyt, måske i 2000)
- At-anvisning nr. 4.1.0.1, november 1993 vedrørende manuel håndtering og transport af dagrenovation
5.1 Opsamlingsmateriel
Opsamlingsmateriel på hjul
Et acceptabelt indsamlingssystem 5) er et system, der har afskaffet løft og bæring af sække, beholdere og kassetter. Dvs. at uanset om der anvendes sække, beholdere eller kassetter som opsamlingsmateriel, bør dette materiel transporteres på hjul enten i form af fastmonterede hjul på beholdere eller kærresystemer.
Arbejdstilsynet anbefaler, at materiellet er på hjul, frem for at der løftes og bæres.
De specifikke arbejdsmiljømæssige krav til opsamlingsmateriellet fremgår af At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990.
Er der tvivl om, hvorvidt det påtænkte materiel lever op til Arbejdstilsynets bestemmelser, anbefales det at kontakte Arbejdstilsynets lokale kreds.
5.2 Indsamlingsmateriel
Komprimatorvogne
Ved indsamling af usorteret dagrenovation og opdelt indsamling i en organisk fraktion og en restfraktion anbefales det, at der anvendes komprimatorvogne med høj indtømning og udsugning 5 .
Der har derimod ikke vist sig arbejdsmiljømæssige problemer med støv og mikroorganismer ved indsamling af papir og pap fra husholdninger.
Målinger 6) har vist, at eksponeringen for såvel støv som mikroorganismer er meget begrænset selv ved indsamling med traditionel komprimatorvogn med lav indtømning og uden udsugning.
Der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre emission af CO 2 , SO 2 og NO X ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. Ligeledes reduceres udledningen af COD 7) til spildevandet.
6.1 Miljøforhold ved genanvendelse af aviser og ugeblade
Miljøtal
Nedenfor er vist væsentlige miljøtal for aviser og ugeblade. Tallene er opgivet som energibesparelser eller reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade frem for forbrænding.
Når der kun er beregnet miljøforhold for aviser og ugeblade, skyldes det, at mellem 80% og 85% af det indsamlede papir vil være netop aviser og ugeblade. 15-20% forventes at være blandet papir. Miljøtallene ved genanvendelse af blandet papir adskiller sig ikke væsentligt fra miljøtallene for genanvendelse af aviser og ugeblade.
Miljøfaktorer
Miljøtal
Energi
48 GJ
CO 2
4.100 kg
SO 2
24 kg
NO X
9 kg
COD
3 kg
Frigjort forbrændingskapacitet
15 GJ
CO 2 -udledning
Som det fremgår, reduceres eksempelvis CO 2 -udledningen med lidt over 4 ton for hvert ton aviser og ugeblade, der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.
Ledig forbrændingskapacitet
Da almindeligt blandet affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ/ton, kan der alt andet lige for hvert ton aviser og ugeblade, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene mellem 1,7 og 1,9 ton andet brændbart affald.
6.2 Miljøforhold ved indsamling og transport
Miljøtal
Indsamling og transport af affald eller materialer til genanvendelse er forbundet med et energiforbrug og en række emissioner. Nedenfor er som eksempel vist miljøtal for indsamling med komprimatorvogn fra enfamilieboliger i 110 liter sække.
Energiforbrug og emissioner pr. indsamlet og transporteret ton affald:
Miljøfaktorer
Miljøtal
Energi
0,3 GJ
CO 2
21,5 kg
SO 2
3,4 g
NO X
277,0 g
Partikler
13,0 g
Øget energiforbrug og dermed CO 2 - og SO 2 -emissionen ved indsamling og transport af 1 ton affald (eksempelvis aviser og ugeblade) fra husstande er væsentligt under 1 procent af besparelserne og reduktionerne ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade. For NO X er der dog tale om ca. 3 procent. Det kan derfor fra et miljømæssigt synspunkt være forsvarligt at køre ret langt for at øge mængden af aviser og ugeblade til genanvendelse.
6.3 Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af aviser og ugeblade
Miljøforholdene ved genanvendelse af papir er beskrevet i "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995.
Miljøøkonomisk analyseformål
Formålet med den miljøøkonomiske analyse har været at vurdere, om man i Danmark under specifikke betingelser med fordel kan fremme eller reducere hhv. indsamling af papir til genanvendelse eller forbrænding.
I den miljøøkonomiske analyse analyseres og vurderes konsekvenserne af forskellige tekniske alternativer under danske forhold. Papir- og papaffald, der ikke genanvendes, må erstattes med nyt papir og pap. Det forudsættes, at nyt papir og pap fremstilles i Sverige, hvorfor der i analysen anvendes svenske miljødata.
Den øgede genanvendelse af papir og pap forudsættes i analysen at ske primært på danske fabrikker, men også i mindre grad på svenske fabrikker.
Resultater
Resultaterne af den miljøøkonomiske analyse viser, at det entydigt på alle de i rapporten anvendte parametre er en fordel - miljø- og ressourcemæssigt samt virksomheds- og samfundsøkonomisk - at indsamle og genanvende papir frem for at forbrænde papir.
I det følgende refereres kort forudsætningerne og resultaterne af den miljøøkonomiske analyse.
Ressourcemæssige forudsætninger
Papirforbruget belaster de naturlige ressourcer træ og vand og indebærer et forbrug af kemiske stoffer og energi afhængigt af forbruget af genbrugspapir.
Når genanvendelsen af papir øges, reduceres fremstillingen af nyt papir, og der spares træ. Dette sparede træ kan udnyttes som brændsel og substituere fossile brændsler.
Miljømæssige forudsætninger
Den miljømæssige belastning opgøres alene som emissioner af nogle karakteristiske forurenende stoffer til luften, til vandet og til affaldsdepoter.
Emissionsbidragene til luften er opdelt på tre væsentlige parametre, der indgår i vurderingen af de globale miljøeffekter:
- CO 2 -emission, der bidrager til drivhuseffekten
- emissionerne af SO 2 og NO X , der bidrager til den generelle forsuring
- spildevandsudledning fra papirfabrikker, der kan indeholde klorerede organiske forbindelser (AOX) og iltforbrugende materiale, der registreres som COD
Affald fra produktionen medregnes i det omfang, det deponeres på lossepladser.
Bølgepap og blandet papir
Den miljøøkonomiske analyse er gennemført for henholdsvis bølgepap, blandet papir samt aviser og ugeblade. I det ovenstående er alene behandlet tallene for papirkvaliteten aviser og ugeblade, men tallene for kvaliteterne bølgepap og blandet papir fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29 og nr. 31, 1995.
6.4 Baggrund for miljøtal ved indsamling og transport
Miljøforhold ved indsamling og transport af papir og pap fra private husstande er beskrevet i "Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85 og nr. 86, 1997.
Transportmodel
I rapporten er der udviklet en transportmodel, der kan beregne energiforbruget og emissionerne ved indsamling og transport af affald fra husholdninger. Modellen deler kørslen op i en transportdel til og fra behandlingsanlæg og en indsamlingsdel, som omfatter kørsel i det aktuelle indsamlings-område. Transportmodellen benytter data for emissionerne CO2, CO, NOX og partikler beregnet i Temamodellen version 2.0/Trafikministeriet 1996 for komprimatorvogne og ladvogne.
Der er regnet med en transportafstand fra indsamlingsområde til behandlingsanlæg på 12,5 km.
Indsamlingsfrekvens
Anvendes transportmodellen på forskellig indsamlingsfrekvens og forskellig beholderstørrelse, viser der sig kun mindre (5-10%) ændringer i emissionerne pr. indsamlet og transporteret ton affald. Det skyldes, at det er den samme mængde affald, der uanset indsamlingsfrekvens eller beholderstør-relse skal indsamles og transporteres. Indsamles én gang om ugen, kan der indsamles fra mange husstande, før en bil er fyldt op, og der er behov for en transport til behandlingsanlægget. Indsamles hver 14. dag, er affaldsmængderne fra den enkelte husstand større, og der er derfor behov for flere transporter til behandlingsanlægget. Der er derfor energi- og emissionsmæssigt ikke særlig forskel på, om man indsamler affald én gang om ugen eller hver 14. dag, eller om man eksempelvis indfører en henteordning for papir ved den enkelte husstand.
7.1 Renovationsgebyr
Af tabel 7.1 fremgår et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af:
- dagrenovation
- en bringeordning for aviser, ugeblade og lignende
- en bringeordning for husholdningsglas og flasker
samt et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af :
- dagrenovation
- en henteordning for papir
- en bringeordning for husholdningsglas og flasker
Økonomidata
Samtlige økonomidata tager udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: "Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø".
Beregningerne er baseret på generelle forudsætninger, hvorfor økonomien for en konkret kommune kan vise sig anderledes.
Af nedenstående tabel 7.1 fremgår renovationsgebyret for henholdsvis et indsamlingssystem med en bringeordning for papir og glas, et indsamlingssystem med en henteordning for papir samt et indsamlingssystem med en henteordning for papir og en bringeordning for glas. De årlige omkostninger er inklusive afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Det er forudsat, at eventuelt eksisterende materiel, der overflødiggøres ved en ændret ordning, er betalt og modent til udskiftning. Omkostningerne er inklusive behandlingsomkostninger (herunder 300 kr./ton til sortering), inklusive affaldsafgift til forbrænding på 260 kr./ton, men ekskl. moms.
En henteordning for papir er i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493 defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er udleveret selvstændigt opsamlingsmateriel til papirfraktionen, og hvor dette materiel er opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til den useparerede dagrenovation. Ved enfamilieboliger og boliger i landområder opstilles en 190 liter container og ved boliger i tæt-lav bebyggelse og etageboliger opstilles en 660 liter container pr. 11 husstande.
En bringeordning for papir er defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er opstillet en 2,5 m 3 container (kube) pr. 165 husstande.
En bringeordning for flasker og husholdningsglas er defineret som et indsamlingssystem for glas, hvor der er opstillet en 2,5 m 3 container (kube) pr. 250 husstande.
Tabel 7.1
Oversigt over renovationsgebyrer for henholdsvis et indsamlingssystem med en bringeordning for papir og et indsamlingssystem med en henteordning for papir. De årlige omkostninger er inkl. afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Omkostningerne er inkl. behandlingsomkostninger, men ekskl. moms
Renovationsgebyrer
Enfamilie-
boliger
Land-
områder
Tæt/lav
bebyggelse
Etageboliger
uden skakt
Etageboliger
med skakt
Dagrenovation samt bringeordning for henholdsvis papir og glas
Kr. pr. husstand pr. år
- Dagrenovation
881
949
628
517
728
- Aviser mv.
33
36
33
32
32
- Glas
6
7
6
8
8
Årlige omkostninger
920
992
667
556
768
Enfamilie-
boliger
Land-
områder
Tæt/lav
bebyggelse
Etageboliger
uden skakt
Etageboliger
med skakt
Ved henteordning for papir er der totalt følgende øgede omkostninger
Kr. pr. husstand pr. år
-
Ydelse på
investering
32
32
20
20
20
-
Omkostning til
indsamling
55
55
99
99
99
-
Omkostning til
behandling
12
11
12
8
8
-
Sparet
behandling af
dagrenovation
-40
-39
-43
-29
-29
I alt øgede
omkostninger:
59
59
88
98
98
Enfamilie-
boliger
Land-
områder
Tæt/lav
bebyggelse
Etageboliger
uden skakt
Etageboliger
med skakt
Dagrenovation, henteordning for papir samt bringeordning for glas
Kr. pr. husstand pr. år
Øgede
omkostninger:
59
59
88
98
98
Årlige
omkostninger
979
1.051
755
654
866
Der er en stigning i renovationsgebyret på 59-98 kr. pr. år (5-15%) ved indførelse af indsamlingssystem med henteordning for papir.
Som det fremgår af tabel 7.1, er de øgede omkostninger til indsamling størst (98 kr. og 88 kr.) for de boligtyper, hvor man har fælles opsamlingsmateriel til papir. Dette skyldes primært, at tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50 kr. mod 22 kr. for en 600 liter container til dagrenovation. En tømningspris på 50 kr. er muligvis i overkanten, når opstillingstætheden er så stor, som det forudsættes i henteordninger.
Beregningerne af renovationsgebyrerne er baseret på en række generelle forudsætninger.
Alle omkostninger til opsamling og indsamling er beregnet pr. husstand. For boliger med fælles opsamlingsmateriel varierer omkostningerne med det antal husstande, der deles om opsamlingsmateriellet, og omkostninger til tømning samt afskrivning på investeringen fordeles ligeligt på det pågældende antal husstande.
Det er forudsat, at kommunerne køber alt opsamlingsmateriel.
Der er anvendt 1997-priser i beregningerne.
Afskrivningsperioden for alt udstyr er fastlagt til 10 år.
Som kalkulationsrente er anvendt en realrente på 6% p.a. Alle priser er ekskl. moms.
Det er forudsat, at husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (typisk enfamilieboliger) som udgangspunkt er udstyret med et sækkestativ og papirsække til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for papir udstyres med en 190 liter plastbeholder til opsamling af papirfraktionen.
Det er forudsat, at husstande med fælles opsamlingsmateriel (typisk etageboliger) er udstyret med 600 liter glasfibercontainere til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for papir udstyres med 660 liter plastcontainere med brevsprækkeindkast i låget til opsamling af papirfraktionen.
Priser på opsamlingsmateriel
Følgende priser på opsamlingsmateriel er anvendt:
Kr. pr. stk.
-
sækkestativ
306 kr.
-
papirsæk
2,25 kr.
-
190 liter plastbeholder
260 kr.
-
600 liter container til dagrenovation
1.581 kr.
-
660 liter container til papir
1.933 kr.
-
2,5 m 3 kube til glas eller papir
4.488 kr.
Tømningspriser
Der er regnet med følgende tømningspriser:
Kr. pr. tømning
-
Sækkestativ med papirsæk
6,53 kr.
-
190 liter plastbeholder
7,71 kr.
-
600 liter container til dagrenovation
22,00 kr.
-
660 liter container til papir
50,00 kr.
-
2,5 m 3 kube til glas eller papir
80,00 kr.
Ovennævnte tømningspriser bygger på et gennemsnit af de priser, et udvalgt antal kommuner betaler for tømning af opsamlingsmateriel. Priserne er forelagt kommuner og vognmænd, som har bekræftet, at priserne ligger inden for det niveau, man kan forvente for almindeligt forekommende indsamling af dagrenovation mv. Tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50 kr., hvilket muligvis er i overkanten, når tætheden af containere er så stor, som det forudsættes i henteordninger.
7.2 Beregningseksempel
X-kommune
I det følgende er gennemført 2 beregningseksempler for en kommune (X-kommune) med henholdsvis husstande i enfamilieboliger og etageboliger.
I det første eksempel (afsnit 7.2.1) er beregningerne foretaget som ændrede omkostninger i forhold til renovationsgebyret. Her er der taget udgangspunkt i tabel 7.1, som indeholder både ekstra omkostninger og besparelser set ud fra en gennemsnitsbetragtning på landsplan.
I det andet eksempel (afsnit 7.2.2) er beregninger for X-kommune opstillet således, at en kommune på en række områder kan erstatte X-kommunes data med egne data, men selv må foretage beregninger på visse ekstra omkostninger og besparelser.
I X-kommune er det forudsat, at der er i alt 22.000 indbyggere, svarende til ca. 10.000 husstande. 11.000 af de i alt 22.000 indbyggere bor i bymæssige bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere.
De 11.000 indbyggere svarer til ca. 5.000 husstande, og disse 5.000 husstande fordeler sig med 3.000 husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (enfamilieboliger) og 2.000 husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovationen (etageboliger og boliger i tæt/lav bebyggelse).
De 3.000 husstande med eget opsamlingsmateriel forsynes med hver en 190 liter 2-hjulet plastbeholder, der tømmes hver 6. uge. Herved fremkommer et volumen på 32 liter pr. husstand pr. uge.
De 2.000 husstande med fælles opsamlingsmateriel forsynes med 660 liter plastcontainere. Der er i gennemsnit 11 husstande fælles om en papircontainer, og tømningsfrekvensen er hver 2. uge. Herved fremkommer et volumen på 30 liter pr. husstand pr. uge.
3.000 stk. 2-hjulede plastbeholdere tømt hver 6. uge resulterer for X-kommune i 26.000 tømninger pr. år.
182 stk. 660 liter containere tømt hver 2. uge medfører 4.732 tømninger pr. år.
7.2.1. Renovationsgebyr - beregningseksempel 1
Eksempel 1
Af Tabel 7.1 fremgår, at de ændrede omkostninger for et hentesystem hos enfamilieboliger er +59 kr. pr. husstand pr. år. For etageboliger udgør de ændrede omkostninger + 98 kr. pr. husstand pr. år.
Antages det, at samtlige 2.000 husstande med fælles opstillingsmateriel i X-kommune er etageboliger, fremkommer en samlet årlig forøgelse af renovationsgebyret på:
3.000 husstande i enfamilieboliger à 59 kr. pr. husstand
177.000 kr.
2.000 husstande i etageboliger à 98 kr. pr. husstand
196.000 kr.
Samlet årlig forøgelse
373.000 kr.
7.2.2. Renovationsgebyr - beregningseksempel 2
Beregning af investering i samt afskrivning og forrentning af opsamlingsmateriel
Eksempel 2
Opsamlingsmateriel
Volumen i liter
Pris i kr. pr. stk.
Årlig ydelse i kr. pr. stk.
2-hjulede
plastbeholdere
190
260
35
4-hjulede
plastcontainere
660
1.933
263
Opsamlingsmateriel
Pris i kr. i alt
Årlig ydelse i kr. i alt
3.000 stk. 2-hjulede 190 liter plastbeholdere
780.000
105.000
182 stk. 4-hjulede 660 liter plastcontainere
351.806
47.866
I alt
1.131.806
152.866
Den årlige ydelse er beregnet efter en afskrivning over 10 år og en forrentning på 6% p.a. (amortiseringsfaktor 0,135868).
Tømningsudgifter
Opsamlingsmateriel
Bemærkninger
Tømningspris i kr. pr. tømning
2-hjulede beholdere
Beholdervolumen > 170 liter,
i by, standplads t/r
7,71
4-hjulede containere med låg
med brevsprækkeindkast
660 liter, i by
50,00
3.000 stk. 2-hjulede beholdere tømt hver 6. uge resulterer i 26.000 tømninger pr. år.
182 stk. 660 liter containere tømt hver 2. uge resulterer i 4.732 tømninger pr. år.
Antal tømninger
Pris i kr. pr. tømning
Pris i kr. i alt
26.000 tømninger af 190 liter beholdere
7,71
200.460
4.732 tømninger af 660 liter containere
50,00
236.600
I alt
437.060
Tabel 7.2
Beregninger af de samlede omkostninger
X-kommune
Samlet antal husstande i kommunen
10.000 stk.
Antal husstande i bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere
5.000 stk.
Potentiale pr. husstand pr. år
151 kg
Potentiale i alt (151 kg x 5.000)
755.000 kg
Indsamlingseffektivitet
80 %
Forventet indsamlet mængde (755.000 kg / 100 x 80)
604.000 kg
Antal husstande med eget opsamlingsmateriel
3.000 stk.
Antal husstande med fælles opsamlingsmateriel
2.000 stk.
Antal 2-hjulede plastbeholdere
3.000 stk.
Antal 660 liter containere (2.000 / 11)
182 stk.
Antal tømninger pr. år for 2-hjulede plastbeholdere (52 / 6 x 3.000)
26.000 stk.
Antal tømninger pr. år for 4-hjulede plastcontainere (52 / 2 x 182)
4.732 stk.
Tømningspris i kr. pr. tømning for 2-hjulede plastbeholdere
7,71 kr.
Tømningspris i kr. pr. tømning for 4-hjulede plastcontainere
50,00 kr.
Omkostninger for tømning af 2-hjulede beholdere (7,71 x 26.000)
200.460 kr.
Omkostninger for tømning af 4-hjulede containere (50,00 x 4.732)
236.600 kr.
Omkostninger til informationsmateriale
Omkostninger til behandling af papir hos genvindingsindustrien (604.000 kg x behandlingsprisen (sortering og opbalning) pr. kg) 8)
Afskrivning og forrentning af indkøbt opsamlingsmateriel
Evt. besparelse på behandling på forbrændingsanlæg (604.000 kg x behandlingsprisen pr. kg) 8)
Evt. besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af de kuber, en henteordning erstatter
Besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af opsamlingsmateriel til dagrenovation i husstande med fælles opsamlingsmateriel, som en henteordning erstatter
Evt. andre besparelser eller omkostninger
Som det fremgår af Tabel 7.2, er der en række omkostninger og besparelser, som ikke kan opgøres for X-kommune, men som bør indgå i de samlede beregninger over omkostningerne ved at indføre nye ordninger for papir i kommunen.
Der findes en lang række opkøbere af returpapir i Danmark. Nedenfor nævnes en række af disse 9) .
- Averhoff & Co. A/S
Averhoff & Co. A/S har afdelinger i København, Århus, Struer, Odense, Herning, Hjørring og Kolding.
- BOFA I/S (Bornholms fælleskommunale Affaldsbortskaffelse I/S)
BOFA I/S er beliggende i Rønne.
- A/S Marius Pedersen, Fyns Industrirenovation
A/S Marius Pedersen er beliggende i Odense.
- Uniscrap A/S Genvindingsindustri
Uniscrap A/S Genvindingsindustri har afdelinger i København, Næstved, Odense, Svendborg, Vejle, Horsens, Århus, Esbjerg, Nørresundby, Aalborg, Thisted, Frederikshavn, Aabenraa, Alminde, Haderslev og Sønderborg.
- Smørum Papir A/S
Smørum Papir A/S har afdelinger i København og Nykøbing Falster.
- Recodan A/S
Recodan A/S er beliggende i Trige ved Århus.
- Affaldsregion Nord
Affaldsregion Nord er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Vojens, Christiansfeld, Haderslev, Nørre Rangstrup, Gram og Rødding kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Vojens.
- I/S Affaldsselskabet Vendsyssel Øst (AVØ)
AVØ er et fælleskommunalt affaldsselskab med 2 interessentkommuner (Sæby og Frederikshavn kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Frederikshavn.
- Renoflex A/S
Renoflex A/S er beliggende i København.
- Danfiber A/S
Danfiber er beliggende i Søborg
- I/S FASAN
I/S Fasan er et fælleskommunalt affaldsselskab med 13 interessentkommuner (Fakse, Fladså, Haslev, Holmegaard, Langebæk, Møn, Næstved, Præstø, Ringsted, Rønnede, Stevns, Suså og Vordingborg kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Næstved.
- I/S Fælles Forbrænding
I/S Fællesforbrænding er et fælleskommunalt affaldsselskab med 5 interessentkommuner (Hobro, Nørager, Mariager, Nørhald og Purhus kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Hobro.
- I/S KARA
I/S KARA er et fælleskommunalt affaldsselskab med 11 interessentkommuner (Greve, Gundsø, Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo, Solrød, Vallø og Bramsnæs kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Roskilde.
- Novoren I/S
Novoren I/S er et fælleskommunalt selskab med 9 interessentkommuner (Bjergsted, Dragsholm, Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Gislinge.
- Renovationsselskabet ESØ 90 I/S
Renovationsselskabet ESØ 90 I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Skjern, Egvad, Blåbjerg, Blåvandshuk, Ølgod og Videbæk kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Tarm.
- 4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S
4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 4 interessentkommuner (Skive, Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Spøttrup.
- Vejle Kommune, Genbrugsterminalen
Genbrugsterminalen er beliggende i Vejle.
For mange kommuners vedkommende er der med bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000's definition af papirfraktionen tale om en udvidet fraktion i forhold til den fraktion, der tidligere er samlet ind. Det drejer sig f.eks. om kuverter og telefonbøger. Ved tilrettelæggelse af henteordningen bør den lokale genvindingsindustri kontaktes vedr. aftale om pris, papirfraktion, kvalitetskrav etc.
Ved etablering af en indsamlingsordning efter §41 for papir er informationsindsatsen af stor betydning for resultatet af indsamlingen.
Borgerne skal være motiverede for og instruerede i ordningen.
Argumenterne for øget genanvendelse af papir er først og fremmest af miljømæssig karakter (se afsnit 6: Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir).
Der har i mange år været indsamlingsordninger for papir i Danmark. Disse ordninger har primært været bringeordninger. Mange brugere har fra disse indsamlingsordninger en positiv forståelse for, hvorfor papir indsamles til genanvendelse, ligesom mange allerede i dag foretager frasortering af en væsentlig del af papirfraktionen.
Når opsamlingsmateriellet til papirfraktionen er placeret i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til dagrenovationen, vil dette i sig selv fungere som en påmindelse.
Informationen er også vigtig i etageejendomme med skakt.
Undgå forurening af papirfraktionen
Til gengæld bliver det ved en indsamlingsordning efter §41 væsentligt at informere om vigtigheden af at undgå forurening af papirfraktionen.
Udvidet papirfraktion
En del kommuner skal med etablering af ordningen indsamle en udvidet fraktion i forhold til den papirfraktion, som tidligere er indsamlet. Det vil i de fleste tilfælde dreje sig om adresserede forsendelser og telefonbøger.
Den enkelte kommune kan vælge at udvide papirfraktionen til også at omfatte eksempelvis kontorpapir i form af fotokopier og edb-lister. Disse papirprodukter er ikke indeholdt i den papirfraktion, der ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal indsamles i en indsamlingsordning efter §41.
Ud over at angive de nye sorteringskriterier i informationsmaterialet er det vigtigt at nævne, hvilke papirprodukter der ikke må indgå i papirfraktionen, f.eks drikkevarekartoner.
Hvis der konstateres problemer med renheden af den indsamlede papirfraktion, er det vigtigt hurtigt at orientere husstandene om de fejl, der foretages i sorteringen, således at disse kan rettes op, inden de udvikler sig til vaner.
Det anbefales at anslå en positiv tone i informationsmaterialet.
Det anbefales ligeledes at orientere husstandene løbende om resultaterne af den nyetablerede ordning.
Telefoniske forespørgsler
Til trods for udsendelse af omhyggelige instrukser kan der opstå tvivlsspørgsmål, som hurtigst muligt bør ryddes af vejen. Det anbefales, at informationsmaterialet indeholder et telefonnummer og et tidsrum, hvori man kan få oplysninger.
Ved udsendelse af informationsmateriale i forbindelse med etablering af ny indsamlingsordning kan det forventes, at mange brugere henvender sig. Afhængigt at kommunens størrelse kan der i forvaltningen i en periode være behov for ekstra ressourcer i form af bemanding og/eller ekstra telefonlinier.
I bilag 3 er vist et forslag til angivelse af sorteringskriterierne.
I bilag 4 er vist et eksempel på en informationsplan.
Mange kommuner vil finde det formålstjenligt også at lade informationsmateriale om kommunens øvrige ordninger på for husholdningsaffald indgå i informationsplanen.
Indførelse af en ny affaldsordning resulterer erfaringsmæssigt i en øget interesse fra borgernes side for kommunens øvrige affaldsordninger.
Tidsplanen for implementering af en indsamlingsordning efter §41 for papir vil være meget forskellig fra kommune til kommune afhængig af de lokale forhold. I dette afsnit gennemgås et eksempel på en tidsplan, der kan bruges som inspiration til kommunens udarbejdelse af tidsplan. Planen tager udgangspunkt i en situation, hvor kommunen gennemfører et EU-udbud for både indkøb af opsamlingsmateriel og selve indsamlingsentreprisen.
Samlet set må det forventes, at implementeringen af en indsamlingsordning for papir vil kunne gennemføres på ca. 17 måneder. De forskellige faser og deres tidsmæssige omfang er vist i nedenstående tidsskema. Efterfølgende beskrives de centrale faser i tidsplanen nærmere.
Eksempel på tidsplan
Valg af indsamlingssystem
Som det første beslutter kommunen sig for, hvordan indsamlingssystemet skal tilrettelægges. Det kan f.eks. være spørgsmålet om indsamlingsfrekvens, typen af opsamlingsmateriel osv.
Udbud vedrørende indkøb af opsamlingsmateriel
Hvis kommunen skal indkøbe nyt opsamlingsmateriel, er et EU-udbud påkrævet, såfremt den samlede værdi af indkøbet overstiger 206.022 euro (ca. 1,5 mio. kr.). Kommuner, hvor mere end 5-6.000 husstande 10) skal deltage i en indsamleordning efter § 41 i bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2002 for papir, må påregne at være omfattet af udbudskravet.
Udarbejdelse af udbudsmaterialet må forventes at tage ca. 3 måneder inklusive den politiske behandling. Uanset om der anvendes udbudsformen "offentligt udbud" eller "begrænset udbud", vil der gå knap 2 måneder, fra udbudet er anmeldt til EU, til kommunen har modtaget tilbudene. Den efterfølgende vurdering af budene og kontraktunderskrivelse forventes at tage ca. 2 måneder.
Gennemgang af lokaliteter for afklaringen af det konkrete behov for opsamlingsmateriel foretages i denne fase. Alt i alt vil udbudsforretningen kunne afvikles på ca. 7 måneder.
Udbud af indsamlingsentreprisen
Hvis kommunen ikke selv foretager indsamlingen af papir fra husstande, og kontraktværdien overstiger 206.022 euro (ca. 1,5 mio. kr.), skal indsamlingen udbydes i EU-udbud. Kommuner, hvor mere end ca. 5.000 husstande 11) skal deltage i en indsamlingsordning efter §41 for papir, må påregne at være omfattet af udbudskravet.
I lighed med udbud af opsamlingsmateriel forventes udbudet af indsamlingsentreprisen at kunne gennemføres på ca. 7 måneder.
Afhængig af hvor afklaret den enkelte kommune er om, hvilke typer af opsamlingsmateriel, der ønskes anvendt, kan arbejdet med udbudet af indsamlingsentreprisen foregå parallelt med udbudet vedr. indkøb af opsamlingsmateriel. Gennemførelse af to parallelle udbud er dog ressourcekrævende for forvaltningen.
Kommunen må påregne en ventetid på minimum 3 måneder fra valg af indsamlingsentreprenør, til entreprisen kan påbegyndes. Dette skyldes, at den valgte entreprenør skal have et passende varsel til klargøring eller anskaffelse af indsamlingsmateriel.
Revision af regulativ
For mange kommuner vil det blive nødvendigt at foretage en revision af regulativet for husholdningsaffald. Revisionen forventes at kunne gennemføres på 3 måneder inklusive den politiske behandling.
Dette arbejde vil i nogle situationer kunne foregå umiddelbart efter, at valg af indsamlingssystem er foretaget. I andre situationer er det at foretrække, at valg af materielleverandør er foretaget, før arbejdet med udarbejdelse eller revision af regulativ igangsættes.
Iværksættelse af informationskampagne
Etablering af et nyt indsamlingssystem kræver en informationsindsats over for borgerne. Afhængigt af informationskampagnens omfang vil den kunne gennemføres på ca. 5 måneder inklusive forberedelse af kampagnen.
Levering af opsamlingsmateriel
Udlevering af opsamlingsmateriel til brugerne kan f.eks. foretages af kommunen selv eller af den entreprenør, der forestår dagrenovationsindsamlingen. Udlevering af opsamlingsmateriel skal først ske umiddelbart før den nye indsamlingsordnings ikrafttræden.
11.1 ISAG
Indberetninger fra affaldsbehandlingsanlæg til Miljøstyrelsen om affaldsbortskaffelse skal omfatte anlægsnummer, dato, vejet mængde løbenummer, , geografisk kilde, landekode, erhvervsmæssig kilde, affaldstype, behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2.
Fra og med år 2001 foretages der en række ændringer i indberetningerne til ISAG.
Ændringer i indberetninger til ISAG, der vedrører indsamlet papir, er følgende:
- Fra år 2001 skal den geografiske kilde oplyses, når indsamleren afleverer papir til genvindingsindustrien. Dvs. at oprindelseskommune skal angives
- Fra år 2001 skal fraktionen "papir og pap" opdeles i:
- aviser og ugeblade
- bølgepap
- bedre kvaliteter
- andet papir og pap
Da den væsentligste del af den papirfraktion, der indsamles i en indsamlingsordning, er aviser og ugeblade, henføres fraktionen i forhold til ISAG under kategorien aviser og ugeblade.
11.2 Affaldsplaner
Affald 21 er regeringens udmelding om retningslinier for den kommunale affaldsplanlægning.
Retningslinier for indholdet af den kommunale affaldsplan 2001-2004 vil fremgå af Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012.
Nedenfor er listet en række rapporter og anden litteratur, som kan være til inspiration ved tilrettelæggelse af en indsamlingsordning for papir.
Regeringens Affaldsplan 1998-2004, Affald 21
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: Dagrenovation fra private husholdninger
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 419, 1998: Håndbog i RenSys, Del 1 Generelle forudsætninger
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 420, 1998: Håndbog i RenSys, Del 2 Brugervejledning
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 465, 1999: "Råd & Vink"- om gebyrfastsættelse på affaldsområdet
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 66, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 3: Materiel, behandlingsanlæg og økonomi
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 67, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 4: Arbejdsmiljø
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 5: Information
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 1
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 2
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 30, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 3
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 31, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb, Delrapport 4
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering (hovedrapport)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 86, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering (bilagsrapport)
At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990: Konstruktion af renovationssystemer m.m.
At-anvisning nr. 4.1.0.1, november 1993: Manuel håndtering og transport af dagrenovation
At-meddelelse nr. 4.10.3, december 1986: Ryg- nakke- og skulderbesvær
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering
Bekendtgørelse nr. 788 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den Europæiske Union
Bekendtgørelse nr. 789 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af tjenesteydelser i Den Europæiske Union
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald
Bilag 1.1
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Københavns Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
101
København
142
Hovedstadsområdet
167
Hvidovre
167
Hovedstadsområdet
147
Frederiksberg
149
Hovedstadsområdet
169
Høje Tåstrup
164
Hovedstadsområdet
151
Ballerup
157
Hovedstadsområdet
171
Ledøje-Smørum
160
Hovedstadsområdet
153
Brøndby
162
Hovedstadsområdet
173
Lyngby-Tårbæk
163
Hovedstadsområdet
155
Dragør
159
Hovedstadsområdet
175
Rødovre
163
Hovedstadsområdet
157
Gentofte
159
Hovedstadsområdet
181
Søllerød
164
Hovedstadsområdet
159
Gladsakse
163
Hovedstadsområdet
183
Ishøj
167
Hovedstadsområdet
161
Glostrup
163
Hovedstadsområdet
185
Tårnby
152
Hovedstadsområdet
163
Herlev
156
Hovedstadsområdet
187
Vallensbæk
170
Hovedstadsområdet
165
Albertslund
162
Hovedstadsområdet
189
Værløse
162
Hovedstadsområdet
Frederiksborg Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
201
Allerød
178
Hovedstadsområdet
219
Hillerød
176
Gadevang by
205
Birkerød
171
Hovedstadsområdet
Hillerød by
207
Farum
160
Hovedstadsområdet
Ny Hammersholt by
208
Fredensborg-Humlebæk
173
Hovedstadsområdet
Nøddebo by
209
Frederikssund
152
Frederikssund by
Tulstrup by
Græse Bakkeby by
221
Hundested
145
Hundested by
211
Frederiksværk
152
Frederiksværk by
223
Hørsholm
167
Hovedstadsområdet
Liseleje by
225
Jægerspris
156
Jægerspris by
Ølsted by
Kulhuse by
213
Græsted-Gilleleje
155
Gilleleje by
227
Karlebo
173
Hovedstadsområdet
Græsted by
229
Skibby
164
Skibby by
215
Helsinge
158
Annisse Nord by
231
Skævinge
179
Skævinge by
Helsinge by
233
Slangerup
169
Slangerup by
Ramløse by
235
Stenløse
154
Ganløse by
Tisvilde by
Stenløse by (del af)
Vejby by
Veksø by
217
Helsingør
157
Hellebæk by
237
Ølstykke
150
Stenløse by (del af)
Helsingør by
Ølstykke St. by
Hornbæk by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med over 1.000 indbyggere
Bilag 1.2
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Roskilde Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
251
Bramsnæs
162
Ejby by
263
Ramsø
157
Gadstrup by
Kirke Hyllinge by
Viby by
253
Greve
169
Hovedstadsområdet
265
Roskilde
165
Roskilde by
255
Gundsø
154
Gundsømagle by
Svogerslev by
Jyllinge by
Veddelev by
Ågerup by
Vindinge by
257
Hvalsø
147
Hvalsø by
267
Skovbo
150
Bjæverskov by
Kirke Såby by
Borup by
259
Køge
168
Køge by
Ejby by
Lille Skensved by
Vemmedrup by
261
Lejre
159
Gevninge by
269
Solrød
191
Hovedstadsområdet
Lejre by
271
Vallø
160
Hårlev by
Osted by
Strøby Egede by
Vestsjællands Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
301
Bjergsted
132
Svebølle by
327
Nykøbing-Rørvig
150
Nykøbing S by
303
Dianalund
159
Dianalund by
329
Ringsted
139
Ringsted by
Ruds Vedby by
331
Skælskør
148
Skælskør by
305
Dragsholm
141
Asnæs by
333
Slagelse
148
Slagelse by
Fårevejle St. by
335
Sorø
147
Frederiksberg by
Hørve by
Sorø by
307
Fuglebjerg
164
Fuglebjerg by
337
Stenlille
153
Stenlille by
309
Gørlev
148
Gørlev by
339
Svinninge
146
Gislinge by
311
Hashøj
147
Ikke omfattet*
Svinninge by
313
Haslev
143
Haslev by
341
Tornved
133
Jyderup by
315
Holbæk
140
Holbæk by
Mørkøv by
Vipperød by
343
Trundholm
145
Højby by
317
Hvidebæk
125
Ubby by
Vig by
319
Høng
147
Høng by
345
Tølløse
130
Store Merløse by
321
Jernløse
136
Regstrup by
Tølløse by
Undløse by
323
Kalundborg
123
Kalundborg by
325
Korsør
160
Forlev by
Korsør by
Svenstrup by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 1.3
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Storstrøms Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
351
Fakse
149
Fakse by
379
Ravnsborg
110
Ikke omfattet*
Fakse Ladeplads by
381
Rudbjerg
113
Ikke omfattet*
Karise by
383
Rødby
123
Rødby by
353
Fladså
157
Mogenstrup by
Rødbyhavn by
355
Holeby
115
Holeby by
385
Rønnede
150
Dalby by
357
Holmegaard
158
Fensmark by
Rønnede by
Holme Olstrup by
387
Sakskøbing
117
Sakskøbing by
359
Højreby
113
Søllested by
389
Stevns
131
Rødvig by
361
Langebæk
152
Stensved by
Store Heddinge by
363
Maribo
117
Maribo by
391
Stubbekøbing
119
Stubbekøbing by
365
Møn
149
Stege by
393
Suså
168
Gelsted by
367
Nakskov
114
Nakskov by
Glumsø by
369
Nykøbing F
120
Nykøbing F by
Herlufmagle by
Sundby by
395
Sydfalster
115
Idestrup by
371
Nysted
125
Nysted by
Væggerløse by
373
Næstved
162
Karrebæksminde by
397
Vordingborg
151
Neder Vindinge by
Næstved by
Nyråd by
375
Nørre Alslev
120
Eskilstrup by
Vordingborg by
Nørre Alslev by
Ørslev by
377
Præstø
161
Præstø by
Bornholms Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
401
Allinge-Gudhjem
110
Allinge-Sandvig by
407
Rønne
114
Rønne by
Tejn by
409
Aakirkeby
111
Aakirkeby by
403
Hasle
110
Hasle by
411
Christiansø
Ikke omfattet*
405
Nexø
113
Nexø by
Svanneke by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 1.4
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Fyns Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
421
Assens
154
Assens by
471
Otterup
176
Otterup by
Ebberup by
473
Ringe
164
Ringe by
423
Bogense
151
Bogense by
475
Rudkøbing
131
Rudkøbing by
425
Broby
168
Brobyværk by
477
Ryslinge
152
Gislev by
Nørre Broby by
Kværndrup by
Vejle by
Ryslinge by
427
Egebjerg
139
Ollerup by
479
Svendborg
139
Rantzausminde by
Stenstrup by
Skårup by
429
Ejby
157
Brenderup by
Svendborg by
Ejby by
Thurø by
Gelsted by
Troense by
431
Faaborg
158
Faaborg by
Vindeby by
Korinth by
481
Sydlangeland
132
Ikke omfattet*
433
Glamsbjerg
163
Glamsbjerg by
483
Søndersø
167
Morud by
435
Gudme
140
Ikke omfattet*
Søndersø by
437
Haarby
164
Haarby by
485
Tommerup
171
Brylle by
439
Kerteminde
156
Kerteminde by
Tommerup by
441
Langeskov
172
Langeskov by
Tommerup St. by
443
Marstal
117
Marstal by
487
Tranekær
132
Ikke omfattet*
445
Middelfart
168
Middelfart by
489
Ullerslev
170
Ullerslev by
Strib by
491
Vissenbjerg
170
Vissenbjerg by
447
Munkebo
155
Munkebo by
493
Ærøskøbing
131
Ærøskøbing by
449
Nyborg
161
Nyborg by
495
Ørbæk
166
Ørbæk by
451
Nørre Aaby
162
Nørre Aaby by
497
Årslev
177
Nørre Lyndelse by
461
Odense
160
Bellinge by
Årslev by
Bullerup by
499
Aarup
159
Aarup by
Højby by
Neder Holluf by
Næsbyhoved Broby by
Odense by
Sankt Klemens by
Seden by
Stige by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 1.5
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Sønderjyllands Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
501
Augustenborg
136
Augustenborg by
527
Rødding
138
Jels by
503
Bov
151
Kollund by
Rødding by
Kruså by
Skodborg by
Padborg by
529
Rødekro
141
Hjordkær by
505
Bredebro
129
Bredebro by
Rødekro by
507
Broager
132
Broager by
531
Skærbæk
140
Skærbæk by
Egernsund by
533
Sundeved
124
Vester Sottrup by
509
Christiansfeld
146
Christiansfeld by
535
Sydals
130
Høruphav by
511
Gram
144
Gram by
537
Sønderborg
132
Dybbøl by
513
Gråsten
150
Gråsten by
Sønderborg by
Rinkenæs by
539
Tinglev
141
Bolderslev by
515
Haderslev
145
Haderslev by
Bylderup-Bov by
Starup by
Tinglev by
517
Højer
119
Højer by
541
Tønder
123
Tønder by
519
Lundtoft
144
Felsted by
543
Vojens
146
Over Jerstal by
Kliplev by
Sommersted by
521
Løgumkloster
133
Løgumkloster by
Vojens by
523
Nordborg
128
Guderup by
545
Aabenraa
142
Løjt Kirkeby by
Nordborg by
Stubbæk by
525
Nørre Rangstrup
143
Agerskov by
Aabenraa by
Toftlund by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 1.6
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Ribe Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
551
Billund
146
Billund by
567
Helle
138
Agerbæk by
Vorbasse by
569
Holsted
147
Holsted by
553
Blåbjerg
132
Nørre Nebel by
571
Ribe
124
Egebæk by
555
Blåvandshuk
135
Oksbøl by
Gredstedbro by
557
Bramming
142
Bramming by
Ribe by
Gørding by
573
Varde
129
Alslev by
559
Brørup
137
Brørup by
Varde by
561
Esbjerg
139
Esbjerg by
575
Vejen
137
Askov by
Tarp by
Vejen by
Tjæreborg by
577
Ølgod
136
Ansager by
563
Fanø
135
Nordby by
Tistrup St. by
565
Grindsted
150
Grindsted by
Ølgod by
Sønder Omme by
Vejle Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
601
Brædstrup
131
Brædstrup by
615
Horsens
141
Egebjerg by
603
Børkop
151
Brejning by
Hatting by
Børkop by
Horsens by
605
Egtved
139
Bredsten by
Lund by
Egtved by
617
Jelling
141
Jelling by
Gravens by
619
Juelsminde
136
Hornsyld by
Ødsted by
Juelsminde by
607
Fredericia
144
Erritsø by
621
Kolding
149
Almind by
Fredericia by
Kolding by
Skærbæk by
Sønder Bjert by
Snoghøj by
623
Lunderskov
152
Lunderskov by
Taulov by
625
Nørre Snede
130
Ejstrupholm by
609
Gedved
129
Gedved by
Nørre Snede by
Hovedgård by
627
Tørring-Uldum
131
Lindved by
Østbirk by
Tørring by
611
Give
133
Give by
Uldum by
Thyregod by
629
Vamdrup
155
Vamdrup by
613
Hedensted
143
Hedensted by
631
Vejle
143
Vejle by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 1.7
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Ringkøbing Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
651
Aulum-Haderup
129
Aulum by
667
Ringkøbing
130
Lem by
653
Brande
123
Brande by
Ringkøbing by
655
Egvad
129
Tarm by
669
Skjern
122
Skjern by
657
Herning
144
Gjellerup Kirkeby by
671
Struer
131
Bremdal by
Gullestrup by
Hjerm by
Hammerum by
Struer by
Herning by
673
Thyborøn-Harboøre
124
Harboøre by
Lind by
Thyborøn by
Snejlbjerg by
675
Thyholm
124
Hvidbjerg by
Sunds by
677
Trehøje
133
Vildbjerg by
659
Holmsland
130
Hvide Sande by
679
Ulfborg-Vemb
122
Ulfborg by
661
Holstebro
128
Holstebro by
Vemb by
Mejrup by
681
Videbæk
130
Spjald by
Tvis by
Videbæk by
663
Ikast
139
Bording by
683
Vinderup
132
Vinderup by
Engesvang by
685
Åskov
139
Kibæk by
Ikast by
Sønder Felding by
665
Lemvig
122
Lemvig by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 1.8
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Århus Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
701
Ebeltoft
172
Ebeltoft by
739
Rønde
182
Rønde by
703
Galten
188
Galten by
Thorsager by
Skovby by
741
Samsø
148
Ikke omfattet*
705
Gjern
140
Fårvang by
743
Silkeborg
137
Resenbro by
Gjern by
Silkeborg by
707
Grenaa
161
Grenaa by
Svejbæk by
709
Hadsten
194
Hadsten by
Virklund by
711
Hammel
171
Hammel by
745
Skanderborg
170
Skanderborg by
713
Hinnerup
217
Hinnerup by
Stilling by
Søften by
747
Sønderhald
162
Assentoft by
715
Hørning
200
Hørning by
Auning by
717
Langå
161
Langå by
749
Them
129
Bryrup by
Stevnstrup by
Them by
719
Mariager
152
Assens by
751
Århus
191
Beder by
Mariager by
Framlev by
721
Midtdjurs
165
Kolind by
Hjortshøj by
Ryomgård by
Kolt by
723
Nørhald
156
Ikke omfattet*
Lystrup by
725
Nørre Djurs
166
Ikke omfattet*
Løgten by
727
Odder
166
Hov by
Malling by
Odder by
Mårslet by
729
Purhus
161
Fårup by
Sabro by
Spentrup by
Solbjerg by
731
Randers
156
Over Hornbæk by
Stavtrup by
Randers by
Tranbjerg by
733
Rosenholm
185
Hornslet by
Trige by
Mørke by
Århus by
735
Rougsø
156
Allingåbro by
Ørsted by
737
Ry
152
Gammel Rye by
Låsby by
Ry by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 1.9
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Viborg Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
761
Bjerringbro
124
Bjerringbro by
779
Skive
124
Højslev St. by
Rødkærsbro by
Skive by
763
Fjends
126
Stoholm by
781
Spøttrup
125
Balling by
765
Hanstholm
121
Hanstholm by
783
Sundsøre
129
Jebjerg by
767
Hvorslev
140
Thorsø by
785
Sydthy
123
Bedsted St. by
Ulstrup by
Hurup by
769
Karup
137
Frederiks by
787
Thisted
126
Nors by
Karup by
Snedsted by
771
Kjellerup
129
Ans by
Thisted by
Kjellerup by
789
Tjele
132
Ørum by
773
Morsø
130
Nykøbing M by
791
Viborg
138
Løgstrup by
775
Møldrup
133
Møldrup by
Viborg by
Skals by
793
Aalestrup
130
Aalestrup by
777
Sallingsund
130
Durup by
Glyngøre by
Roslev by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 1.10
Bilaget angiver den teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter §41.
Nordjyllands Amt
Kode
Kommune
Mængde
By
Kode
Kommune
Mængde
By
801
Arden
153
Arden by
837
Sejlflod
151
Kongerslev by
803
Brovst
144
Brovst by
Mou by
805
Brønderslev
169
Brønderslev by
Storvorde by
807
Dronninglund
155
Asaa by
839
Sindal
154
Sindal by
Dronninglund by
841
Skagen
160
Skagen by
Hjallerup by
Ålbæk by
809
Farsø
139
Farsø by
843
Skørping
156
Skørping by
811
Fjerritslev
132
Fjerritslev by
Terndrup by
813
Frederikshavn
154
Elling by
845
Støvring
153
Støvring by
Frederikshavn by
Suldrup by
Strandby by
847
Sæby
153
Sæby by
815
Hadsund
154
Hadsund by
Øster Vrå by
817
Hals
156
Gandrup by
849
Aabybro
160
Biersted by
Hals by
Nørre Halne by
Ulsted by
Aabybro by
Vester Hassing by
851
Aalborg
148
Dall Villaby by
819
Hirtshals
148
Bindslev by
Frejlev by
Hirtshals by
Gistrup by
821
Hjørring
155
Hjørring by
Godthåb by
Tårs by
Klarup by
823
Hobro
147
Hobro by
Svenstrup by
825
Læsø
123
Ikke omfattet*
Tylstrup by
827
Løgstør
137
Løgstør by
Vadum by
Ranum by
Vestbjerg by
829
Løkken-Vrå
160
Løkken by
Vodskov by
Vrå by
Aalborg by
831
Nibe
149
Nibe by
861
Aars
143
Aars by
833
Nørager
149
Ikke omfattet*
835
Pandrup
153
Kås by
Pandrup by
*
Ingen af kommunens bysamfund har mere end 1.000 indbyggere
Kode:
Kommunekode
Mængde:
Papirmængde i kg pr. husstand pr. år
By:
Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end 1.000 indbyggere
Bilag 2
Bilag 3
Forslag til angivelse af sorteringskriterierne
Bilag 4
Eksempel på informationsplan
1. Orientering om etablering af indsamlingsordning for papir (hvorfor, hvornår, hvordan) (husstandsomdelt materiale eller annonce i det lokale dagblad og/eller den lokale distriktsblad).
2. Orientering til den enkelte husejer om, hvornår opsamlingsmateriel vil blive udleveret. Her vil der være tale om udarbejdelse af forskellige orienteringer til henholdsvis husstande med eget opsamlingsmateriel og husstande med fælles materiel. Endvidere skal der udarbejdes orientering til ejere af udlejningsejendomme.
3. Informationsmateriale indeholdende sorteringsvejledning afleveres sammen med opsamlingsmateriellet til husstandene. I materialet oplyses om ibrugtagningstidspunkt og første tømningstidspunkt for opsamlingsmateriellet.
Der udarbejdes evt. opslag til ophængning i etageejendomme med orientering om indsamlingsordninger og angivelse af ibrugtagningstidspunkt samt evt. mulighed for at angive placering af opsamlingsmateriellet.
4. Orientering om resultaterne af indsamlingsordningen (husstandsomdelt materiale eller annonce i det lokale dagblad og/eller den lokale distriktsavis). Udsendes 4-6 måneder efter igangsættelse af indsamlingshenteordning.
Hvis der opstår problemer med fejlsorteringer i papirfraktionen, er det vigtigt at kunne handle hurtigt. Det kan derfor anbefales, at man på forhånd har afgjort, hvilket informationsmedie der skal benyttes, hvis situationen opstår, og ligeledes indholdet af en sådan information.
Det kan også anbefales at kontakte den journalist, der normalt samarbejdes med på det lokale dagblad og ved distriktsblade, for at denne kan udarbejde artikler om indsamlingsordningen.
Det er vigtigt i informationsmaterialet og i sorteringsvejledningen at gøre opmærksom på, hvilke papirprodukter man ikke ønsker i papirfraktionen.
Den enkelte kommune skal overveje, om informationsmaterialet skal udarbejdes på flere sprog, og/eller om der skal bruges illustrationer for at lette forståelsen hos borgere, der ikke behersker det danske sprog.
Ovennævnte eksempel på en informationsplan må betragtes som en minimumsudgave.
Informationsplanen kan suppleres med information om f.eks.:
- arbejdsmiljøkrav til adgangsveje
- mulighederne for at aflevere øvrige papirfraktioner til genanvendelse
Officielle noter
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: Dagrenovation fra private husholdninger
SYSTEM 2000 i Århus Kommune har vist et indsamlet volumen på op til 66% mere end voluminet for den gennemsnitligt indsamlede mængde
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø
Würtz, H. m.fl., Arbejdsmiljøinstituttet 1995
Chemical Oxygen Demand = Iltforbrugende materiale
Her skal tages hensyn til den tidligere indsamlede papirmængde og den papirmængde, der indsamles i den del af kommunen, der evt. fortsat har en bringeordning
Returpapir 1997, Materialestrømsovervågning, Rendan A/S 1998
Ved stykpris for materiel på 260 kr. pr. husstand
Ved 9 tømninger pr. husstand pr. år og en kontraktperiode på 4 år
