Vejafgiftsloven § 6

Det følger af skatteforvaltningslovens § 1, at Skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lovgivning om vurdering af landets faste ejendomme samt lov om registrering af køretøjer bortset fra kompetencer, som ved § 18, stk. 3, og § 19 i lov om registrering af køretøjer er tillagt politiet.

Det fremgår af EETS-direktivets artikel 2, nr. 3, at der ved en vejafgiftsopkræver forstås en offentlig eller privat enhed, som opkræver vejafgift for køretøjers kørsel i et EETS-område. Direktivet er delvist implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1863 af 27. september 2021.

Ved et EETS-område forstås videre f.eks. en vej, et vejnet eller et anlæg, hvor vejafgifter opkræves ved hjælp af et elektronisk vejafgiftssystem, jf. direktivets artikel 2, nr. 8.

En EETS-udbyder defineres i direktivets artikel 2, nr. 6, som en enhed, som i henhold til en særskilt kontrakt giver en EETS-bruger adgang til EETS, overfører vejafgifterne til den relevante vejafgiftsopkræver, og som er registreret i etableringsmedlemsstaten.

Det følger af direktivet, at alle virksomheder kan kræve at blive registreret som EETS-udbyder, hvis de opfylder visse nærmere oplistede betingelser i direktivets artikel 4. Det fremgår af betingelserne, at virksomheden skal være certificeret efter EN ISO 9001 eller tilsvarende, være i besiddelse af det tekniske udstyr og den EETS-overensstemmelseserklæring eller -attest, der erklærer, at der er overensstemmelse mellem interoperabilitetskomponenterne og specifikationerne, have kompetence på området for elektroniske vejafgiftstjenester eller andre relevante områder, have et passende økonomisk grundlag, følge en overordnet risikostyringsplan, som revideres mindst hvert andet år, og have et godt omdømme.

Hertil kommer de nærmere forpligtelser, der fremgår af artikel 2 i gennemførelsesforordning C (2019)9080 om detaljerede forpligtelser for udbydere af europæiske elektroniske vejafgiftstjenester, minimumskrav til indholdet af den europæiske elektroniske vejafgiftstjenestes områdeerklæring, elektroniske grænseflader, krav til interoperabilitetskomponenter og om ophævelse af beslutning 2009/750/EF, som opstiller detaljerede forpligtelser til EETS-udbydere, herunder om serviceniveauet og teknisk hjælp til EETS-brugerne.

Det følger af direktivets artikel 6, stk. 2, at vejafgiftsopkræver for et EETS-område skal udarbejde en EETS-områdeerklæring, som fastsætter de generelle betingelser for EETS-udbydernes adgang til dens EETS-område i overensstemmelse med den i artikel 6, stk. 9, omhandlende gennemførelsesakt.

Formålet med EETS- direktivet er overordnet at sikre, at elektroniske vejafgiftssystemers interoperabilitet finder anvendelse på hele vejnettet i EU.

Det foreslås i stk. 1, at Sund og Bælt Holding A/S opkræver på vegne af staten gennem salg af rutebilletter, jf. § 8 vejafgifter efter denne lov, jf. dog stk. 2. Det foreslås endvidere, at Sund og Bælt Holding A/S senest den 20. måneden efter den måned, hvor rutebilletten blev solgt, skal afregne vejafgiften til Skatteforvaltningen. Inden for samme frist skal Sund og Bælt Holding A/S til Skatteforvaltningen indsende oplysninger om de solgte rutebilletter med henblik på, at Skatteforvaltningen kan kontrollere det opkrævede og afregnede beløb.

Med det foreslåede vil Sund og Bælt Holding A/S fungere som vejafgiftsopkræver. Sund og Bælt Holding A/S er et dansk, statsejet holdingselskab, som varetager den overordnede styring af aktiviteterne i datterselskaberne. Sund og Bælt Holding A/S, som ikke er en offentlig myndighed vil i henhold til dette lovforslag få beføjelse til at træffe afgørelser på statens vegne.

Det følger af bestemmelsen, at Sund og Bælt Holding A/S vil udvikle og etablere den tekniske og systemmæssige løsning for udstedelse og salg af rutebilletter og også forestår driften heraf. Det vil således være Sund og Bælt Holding A/S, der skal sikre udvikling af et it-system, der kan beregne længden af den afgiftspligtige kørsel og beregne afgiften heraf.

I de tilfælde, hvor den afgiftspligtige vælger at betale sin afgift ved at købe en rutebillet, der dækker den afgiftspligtige kørsel, vil det således være Sund og Bælt Holding A/S, der systemunderstøtter og sikrer driften af alle trin i forbindelse hermed samt opkræver vejafgiften.

Sund og Bælt Holding A/S vil endvidere sikre vejledning om muligheden for at betale sin afgift ved køb af rutebillet til de relevante brugere. EETS-udbydere vil derimod ikke udføre opgaver, der relaterer sig til ordningen med rutebilletter. Sund og Bælt Holding A/S vil udover at forestå drift af vejafgiftsordningen også foretage kontrol med ordningen, jf. stk. 4.

Det forudsættes, at salg af rutebilletter sker ved betaling til Sund og Bælt Holding A/S. Skulle der således forekomme dækningsløse betalinger, hvor f.eks. en bank nægter at overføre det afgiftspligtige beløb til Sund og Bælt Holding A/S, vil Sund og Bælt Holding A/S fortsat skulle afregne til Skatteforvaltningen.

Sund og Bælt Holding A/S vil skulle udarbejde en EETS-områdeerklæring, som fastsætter de generelle betingelser for EETS-udbydernes adgang til dens EETS-område i overensstemmelse med den i artikel 6, stk. 9 i EETS-direktivet, omhandlende gennemførelsesakt.

Det foreslås i stk. 2, at Sund og Bælt Holding A/S på vegne af staten opkræver vejafgifter efter denne lov ved anvendelse af køretøjsudstyr, jf. § 7. Ved anvendelse af køretøjsudstyr udsteder udbyderen af vejafgiftstjenester (EETS-udbyderen) faktura med oplysning om Sund og Bælt Holding A/S’ navn med henblik på opkrævning af afgift efter denne lov. Betaling af afgift kan dog kun ske med frigørende virkning til EETS-udbyder. Sund og Bælt Holding A/S er berettiget til at opkræve betaling fra en EETS-udbyder for alle registrerede vejafgifter for en tilknyttet EETS-bruger, uanset om EETS-udbyderen har modtaget betaling fra EETS- brugeren.

Med det foreslåede, vil Sund og Bælt Holding A/S efter denne bestemmelse være berettiget til at opkræve betaling fra en EETS-udbyder for alle de registrerede vejafgifter, uanset om EETS-udbyder har modtaget betaling herfor. Idet Sund og Bælt Holding A/S vil opkræve afgifter på vegne af staten, vil forholdet mellem EETS-udbyder og Sund og Bælt Holding A/S, omfattes og reguleres af gældsinddrivelsesloven. Fordringer efter dette lovforslag vil udgøre statslige fordringer, og Sund og Bælt Holding A/S vil derfor omfattes af gældsinddrivelsesloven og behandles som en offentligmyndighed.

Efter de foreslåede stk. 1 og 2, vil Sund og Bælt Holding A/S træffe afgørelser på statens vegne. Forvaltningslovens regler vil finde anvendelse for afgørelser truffet efter dette lovforslag.

Med lovforslaget vil Sund og Bælt Holding A/S få kompetence til at udføre statslige opgaver, såsom opkrævning af vejafgift. Sund og Bælt Holding A/S er omfattet af offentlighedslovens § 4.

Det følger af offentlighedslovens § 4, at offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 pct. af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder. Det gælder dog ikke børsnoterede selskaber og disses datterselskaber.

Det fremgår af offentlighedslovens § 15, at dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumenter har betydning for en sag eller sagsbehandling i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form.

Det er intentionen, at der med hjemmel i forvaltningslovens § 1, stk. 3, vil blive fastsat nærmere regler om Sund og Bælt Holding A/S’ opbevaring af dokumenter m.v i henhold til selskabets opgaver efter dette lovforslag. Det følger af forvaltningslovens § 1, stk. 3, at vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at forvaltningsloven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på det offentliges vegne. Vedkommende minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring af dokumenter m.v. og om tavshedspligt.

Det foreslås i stk. 3, at EETS-udbyderen afregner de efter stk. 2 registrerede vejafgifter til Sund og Bælt Holding A/S på de vilkår, der fremgår af den kontrakt, som EETS- udbyderen og Sund og Bælt Holding A/S har indgået. Sund og Bælt Holding A/S og EETS-udbyderen kan udveksle og behandle nødvendige oplysninger, når det er nødvendigt for beregning, opkrævning og afregning efter denne lov. Sund og Bælt Holding A/S afregner senest den 20. i måneden efter den måned, hvor den afgiftspligtige kørsel blev registreret, vejafgiften til Skatteforvaltningen. Inden for samme frist skal Sund og Bælt Holding A/S til Skatteforvaltningen indsende oplysninger om de registrerede afgiftspligtige kørsler, med henblik på at Skatteforvaltningen kan kontrollere, om der er overensstemmelse mellem de registrerede vejafgifter og det afregnede beløb.

Det foreslåede stk. 3, indebærer, at aftalen mellem Sund og Bælt Holding A/S og EETS-udbyderne skal regulere de nærmere tekniske og kommercielle forhold, herunder fakturering og afregning beskrevet i EETS-områdeerklæringen, der fastsætter de generelle betingelser for udbydernes adgang til den elektroniske vejafgiftstjeneste i Danmark. Sund og Bælt Holding A/S har i den forbindelse pligt til at ligebehandle alle EETS-udbydere.

I aftalen vil det dermed skulle fremgå, hvordan den løbende afregning af de opkrævede afgifter skal reguleres mellem Sund og Bælt Holding A/S og EETS-udbyderen, og hvornår EETS-udbyderen skal sende kørselsdata om registreret kørsel for deres brugere til Sund og Bælt Holding A/S, som skal anvendes til Sund og Bælt Holding A/S’ beregning af størrelsen af den enkelte afgift. Det er således Sund og Bælt Holding A/S, der på baggrund af de modtagne kørselsdata fra EETS-udbyderen beregner afgiften, hvorimod det som anført ovenfor er EETS-udbyderen, der opkræver denne.

Sund og Bælt Holding A/S, har som vejafgiftsopkræver pligt til efter EETS-direktivets artikel 15, nr. 1 at udforme og vedligeholde en såkaldt EETS-områdeerklæring, der fastsætter de generelle betingelser for EETS-udbyderes adgang til den elektroniske vejafgiftstjeneste i Danmark. EETS-områdeerklæringen skal indeholde de minimumsbetingelser, som Europa-Kommissionen (Kommissionen) har fastsat i gennemførelsesforordning C (2019) 9080, bilag II.

Hvis Sund og Bælt Holding A/S ikke betaler til det angivne tidspunkt, kan inddrivelse af et beløb, der svarer til det afgiftspligtige beløb komme på tale, jf. § 2, stk. 3, i gældsinddrivelsesloven. Inddrivelsen vil i givet fald skulle rettes mod Sund og Bælt Holding A/S, da denne lov regulerer skyldforholdet mellem Sund og Bælt Holding A/S og Skatteforvaltningen.

Skyldforholdet mellem Sund og Bælt Holding A/S og udbyderen er derimod ikke reguleret af denne lov, og det samme gælder skyldforholdet mellem EETS-udbyderen og den afgiftspligtige.

Det foreslås i stk. 4, at Sund og Bælt Holding A/S fører kontrol med, at reglerne om afgiftspligt efter denne lov overholdes. Kontrollen foretages digitalt, hvorfor køretøjet ikke bringes til standsning (digital håndhævelse).

Sund og Bælt Holding A/S vil med andre ord føre kontrol med, at de afgiftspligtige efter § 3 betaler afgift svarende til den gennemførte kørsel på det afgiftsbelagte vejnet. Sund og Bælt Holding A/S vil foretage kontrollen digitalt, hvor køretøjet ikke bringes til standsning (digital håndhævelse).

Ved henlæggelse af kontrolopgaven til Sund og Bælt Holding A/S ved lov vil Skatteministeriet ikke have pligt til at sætte opgaven med kontrol i udbud. Derimod vil Sund og Bælt Holding A/S skulle iagttage udbudsreguleringen, eksempelvis når de indkøber det nødvendige kameraudstyr i forhold til at foretage nummerpladescanning.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende kontrol indebærer, at det er Sund og Bælt Holding A/S, der varetager opgaven med indsamling af data til brug for Færdselsstyrelsens del af håndhævelsen af vejafgiftsordningen.

Kontrollen udføres gennem 6 faste kontrolpunkter opsat på trafikknudepunkter.

Hertil kommer 6-12 fleksible kontrolenheder, som vil være biler med teknisk udstyr. Disse kontrolenheder vil flyttes rundt for på den måde at skabe en uforudsigelighed i kontroltrykket med hensyn til, hvor der vil kontrolleres. Hver bil vil indeholde udstyr, der muliggør kontrol tre uafhængige steder, så der opnås kontrol fra 18-36 uafhængige fleksible kontrolpunkter, når der udvides til stort vejnet.

Både de faste og de fleksible kontrolpunkter vil kunne samle relevant digital information om alle køretøjer, der passerer, samt genkende køretøjets nummerplade. Dette gælder, uanset om der er tale om køretøjer, hvor der er tilknyttet køretøjsudstyr, jf. den foreslåede § 7, eller hvor der er købt en rutebillet, jf. den foreslåede § 8.

Dette vil foregå ved at kombinere tre teknologier: (1) teknologi til klassificering af køretøjstype, som kan afgøre størrelse og dermed køretøjstype: (2) dsrc-scannere (Digital Short Range Communication), som afgør, om køretøjet kører med køretøjsudstyr (3) samt ANPG (Automatisk nummerpladegenkendelse)

Ved at kombinere ovenstående teknologier vil systemet afgøre for det første, om et konkret køretøj er omfattet af afgiftspligten eller ej.

Derudover vil kontrolenheden afgøre, om der er køretøjsudstyr i køretøjet, eller om der på forhånd er købt en rutebillet.

Hvis der hverken er tilknyttet køretøjsudstyr i køretøjet, eller før kørslen er registreret en rute og købt en rutebillet, der eventuelt inden for 48 timer, jf. den foreslåede § 8, stk. 5, er korrigeret svarende til den faktisk tilbagelagte rute, vil Sund og Bælt Holding A/S efter identifikation ved hjælp af nummerpladegenkendelse oversende oplysning herom til Færdselsstyrelsen med henblik på eventuel udstedelse af et administrativt bødeforelæg, jf. pkt. 3.1.3.6.2. om administrative bødeforelæg.

Det foreslås i stk. 5, at forvaltningsloven og skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, skal gælde for Sund og Bælt Holding A/S’ varetagelse af opgaver efter denne lov. Forvaltningslovens § 19 om partshøring vil dog ikke finde anvendelse ved de afgørelser om afgiftsopkrævning, som selskabet træffer efter § 6, stk. 1 og 2.

Det følger modsætningsvist heraf, at skatteforvaltningslovens øvrige regler ikke vil finde anvendelse. Det er ikke Skatteministeriet som ved de øvrige danske afgiftslove, der vil beregne og opkræve afgifter efter denne lov, og det vil heller ikke være Skatteministeriet, der fører kontrol med lovens overholdelse eller forestår lovens håndhævelse.

Det vil være Transportministeriet eller myndigheder herunder samt Sund og Bælt Holding A/S, der med enkelte undtagelser vil udføre myndighedsopgaverne efter denne lov, og det er derfor være forvaltningsloven fremfor skatteforvaltningsloven, som ikke i øvrigt regulerer udførelsen af Transportministeriets myndighedsopgaver, der vil finde anvendelse. Forvaltningsloven vil få virkning for Sund og Bælt Holding A/S’ varetagelse af opgaver efter dette lovforslag.

For at sikre tilnærmelsesvist de samme retsgarantier for de virksomheder og borgere, hvis afgiftssag f.eks. behandles i forbindelse med eventuel udstedelse af et administrativt bødeforelæg, finder skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, om den skærpede tavshedspligt dog anvendelse i forbindelse med opkrævning af afgifter. Bestemmelsen indebærer, at skattemyndighederne under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og §§ 152 c -152 f har ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.

Den skærpede tavshedspligt vil således også gælde for Sund og Bælt Holding A/S’ personale, hvis de er beskæftiget med de myndighedsopgaver, der vedrører opkrævning af vejafgift.

Det følger af forvaltningslovens § 19, at kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Forvaltningslovens § 19 om partshøring vil dog finde ikke anvendelse ved de afgørelser om afgiftsopkrævning, som Sund og Bælt Holding A/S træffer efter de foreslåede § 6, stk. 1 og 2.

Det betyder, at der ikke vil være pligt til at foretage partshøring af ejeren eller brugeren, i forbindelse med, at der sker opkrævning eller i forbindelse med, at sagen oversendes til Færdselsstyrelsen med henblik på eventuel udstedelse af administrativt bødeforelæg.

Det skyldes, at der må forventes et betydeligt antal opkrævninger af vejafgifter og oversendelse af sager til Færdselsstyrelsen dagligt, og at der således vil være et behov for at aflaste Sund og Bælt Holding A/S for den hermed forbundne administration.

Reglerne om partshøring vil dog finde anvendelse i de tilfælde, hvor Sund og Bælt Holding A/S træffer afgørelse om at fastholde den oprindelige afgørelse om en opkrævet vejafgift i forbindelse med en klage, og sagen af den årsag indbringes af den afgiftspligtige for Transportministeren jf. proceduren i de foreslåede §§ 12-14.

Det følger af forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, at forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning og for al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, eller oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentlig tilsyn og intensiv offentlig kontrol. Forvaltningslovens § 1, stk. 2, omfatter ikke organer, der er oprettet ved det offentliges foranstaltning, hvis organet er organiseret i selskabsform. Det gælder, uanset karakteren af organets virksomhed, og uanset om organet er 100 pct. ejet af det offentlige. Sund og Bælt Holding A/S er derfor som et offentligt ejet aktieselskab ikke omfattet af forvaltningslovens bestemmelser.

De opgaver, som Sund og Bælt Holding A/S får hjemmel til at udøve efter denne lov, udgør myndighedsopgaver, herunder at træffe forvaltningsretlige afgørelser om afgiftsopkrævning, hvorfor det netop foreslås, at den del af selskabets virksomhed, som er forbundet med opgaven som Sund og Bælt Holding A/S, skal være omfattet af forvaltningsloven. Hermed sikres det, at den forvaltning, som selskabet udøver, sker inden for de rammer, der følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder principper om ligebehandling og saglighed.

Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysninger om afgiftspligtige personer og afgiftspligtige køretøjer mellem Sund og Bælt Holding A/S og Færdselsstyrelsen og behandling af disse oplysninger i henhold til denne lov.

Med den foreslåede bestemmelse er det hensigten at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse om Sund og Bælt Holding A/S’ mulighed for at udveksle data med Færdselsstyrelsen og behandle disse data. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at skatteministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler om, at Sund og Bælt Holding A/S kan forberede administrative bødeforelæg, som sendes af Færdselsstyrelsen med digital post til de berørte, hvor dette er muligt. Hvis digital post ikke er muligt sendes bødeforelægget med fysisk post.

Med denne hjemmel forventes blandt andet fastsat regler ved en bekendtgørelse om, at Færdselsstyrelsen skal kunne modtage og behandle oplysninger fra Sund og Bælt Holding A/S. Det gælder f.eks. oplysninger om observationer af køretøjer, der ikke overholder reglerne, og deres ejerforhold m.v.

Der vil være behov for udveksling af personoplysninger i de tilfælde, hvor det kan komme på tale at udstede et administrativt bødeforelæg, og hvor Sund og Bælt Holding A/S skal oversende en sag til Færdselsstyrelsen. De personoplysninger, der vil indgå en sag til Færdselsstyrelsen er oplysninger om navn, adresse, cpr- eller cvr- eller akr-nummer, sløret billede og nummerplade af køretøjet, der er benyttet uden afgiftsbetaling. Det bemærkes, at Sund og Bælt Holding A/S og Færdselsstyrelsen hver især er ansvarlige for deres egne behandlinger, der anvendes til egne formål.

Det er hensigten, at lov om Sund og Bælt Holding A/S udvides, så Sund og Bælt Holding A/S kan videregive personoplysninger, herunder personnumre og beskyttede navne- og adresseoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrolmyndighedens opgaver.

Færdselsstyrelsen vil varetage opgaven med bødeforelæg for ordningen. Det betyder, at det vil være er Færdselsstyrelsen, der har ansvaret for at vurdere, godkende og udstede de administrative bødeforelæg. Sund og Bælt Holding A/S vil i samarbejde med deres leverandør udvikle et system, der integreres direkte i Færdselsstyrelsens journaliseringssystem.

Det bemærkes, at de personoplysninger, der benyttes til at vurdere om der kan udstedes administrativt bødeforelæg, ikke vil opbevares længere end nødvendigt i Sund og Bælt Holding A/S’ systemer for at kunne konstatere, om køretøjet kører uberettiget på det afgiftspålagte vejnet. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der ikke udstedes bøder efter gentagelsestilfælde, for at undgå opbevaring af personoplysninger i Sund og Bælt Holding A/S’ systemer længere end nødvendigt.

Idet videregivelsen af personoplysninger til Færdselsstyrelsen sker med henblik på eventuel udstedelse af et administrativt bødeforelæg angår behandlingen strafbare forhold. Behandlingen vil derfor være omfattet af kravet i databeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslovens § 8.

De snævre betingelser for privates behandling af oplysninger om strafbare forhold, vil med den foreslåede ordning for Sund og Bælt Holding A/S’ videregivelse af billedoptagelser i sløret format om formodede gerningspersoner antages at være inden for rammerne af forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led.

Det foreslås i stk. 7, at skatteministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler for Sund og Bælt Holding A/S om opgavevaretagelsen, herunder om regnskabsaflæggelse, godkendelse af kontrolstrategi og udveksling og behandling af data i henhold til denne lov.

Med bemyndigelsesbestemmelsen om udveksling og behandling af data vil skatteministeren efter forhandling med transportministeren kunne pålægge Sund og Bælt Holding A/S at videregive data fra vejafgiftsordningen til andre parter. Formålet med at pålægge selskabet at videregive data fra vejafgiftsordningen er, at der vurderes at være tale om data med en klar samfundsmæssig værdi til brug for videnskabelige, planlægningsmæssige og statistiske formål herunder også til brug for administrativ effektivisering af dataindsamling i forhold til erhvervsstatistik, som Danmark er pålagt gennem EU.

Bemyndigelsesbestemmelsen begrænser ikke skatteministeren til at pålægge Sund og Bælt Holding A/S at udveksle data med offentlige myndigheder. Det er dog hensigten, at private primært skal afsøge en udtømning af mulighederne for at få dækket deres ønsker om data fra vejafgiftsordningen gennem aftaler med de offentlige myndigheder, som har eller får adgang til data.

Det er forventningen, at skatteministeren efter forhandling med transportministeren vil anvende bemyndigelsen til blandt andet at udpege Danmarks Statistik og Vejdirektoratet under Transportministeriet som de offentlige myndigheder, som Sund og Bælt Holding A/S skal videregive data til fra ordningens ikrafttrædelse.

En udnyttelse af bemyndigelsen giver mulighed for, at Danmarks Statistik kan indhente og anvende personoplysninger indsamlet af Sund og Bælt Holding A/S til erstatning af oplysninger, som Danmarks Statistik ellers skulle indsamle direkte fra øvrige virksomheder samt til kvalitetsforbedring af den officielle statistik og til skabelse af ny samfundsnyttig viden. Det bemærkes i den forbindelse, at databeskyttelsesforordningen artikel 5, stk. 1, litra b, indeholder de relevante bestemmelser, der muliggør udveksling af personoplysninger til statistiske og videnskabelige formål uanset det oprindelige formål med indsamling af data.

Danmarks Statistik har også mulighed for at stille data til rådighed for autoriserede forskningsmiljøer. Det sker gennem et velafprøvet sikkert miljø, som allerede i dag bruges bredt i forskermiljøet til pseudonymiserede mikrodata på eksempelvis sundhedsområdet, elmålerdata og mange andre områder. Danmarks Statistik har dokumenteret sikker infrastruktur og processer til at servicere forskermiljøet med mulighed for at berige data fra andre af Danmarks Statistiks registre.

Danmarks Statistik er i sin anvendelse og behandling af data underlagt Lov om Danmarks Statistik, EU Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og databeskyttelsesforordningen. Data skal behandles fortroligt og må alene anvendes til statistiske og videnskabelige formål.

Vejdirektoratet under Transportministeriet er ansvarlig for planlægning, anlæg og drift af statsvejene med fokus på at både personer og gods skal kunne komme nemt og sikkert frem. For blandt andet at kunne give aktuel trafikinformation, sikre en effektiv planlægning og identificere tiltag, der kan fremme den grønne omstilling, overvåger Vejdirektoratet trafikken på vejene, både i realtid og historisk. Vejdirektoratet indsamler, kvalitetssikrer og opbevarer således allerede i dag en del trafikdata, herunder også persondata knyttet til uheldsstatistikken. Adgangen til detaljerede data i en høj kvalitet, herunder data for enkelte ture, kørsler eller personer i uheld, er generelt en afgørende forudsætning for at kunne identificere problemstillinger knyttet til udviklingen i transporten, udvikle grundlaget for vurdering af fremtidens vejnet samt betjene Folketinget med relevante analyser.

Trafikdata fra vejafgiftssystemet vil være en uvurderlig kilde til at forbedre statistik og analysegrundlag for erhvervslivets transporter. Det er et område, hvor data i dag er mangelfulde. Data vil bl.a. kunne anvendes til vurdering af trafikmønstre, trafikmængder, betydningen af international trafik på danske veje, køretøjsstørrelser, samt hastigheder, og trængsel. Data vil især udgøre en væsentlig forbedring af grundlaget for vurdering af erhvervslivets samlede transportbehov, således at det kan medtages i beslutningsgrundlaget for udbygningen af vejnettet.