Vejafgiftsloven § 4

Efter gældende ret betales en periodisk afgift for benyttelse af vejnettet for de køretøjer, der er omfattet af vejbenyttelsesafgiftsloven, jf. §§ 1 og 5. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, er afgiftsperioden et år, jf. § 2, og afgiften indbetales til Skatteforvaltningen ved indregistrering. For efterfølgende afgiftsperioder bliver afgiften opkrævet af Skatteforvaltningen sammen med vægtafgiften. For afgiftspligtige udenlandske køretøjer betales afgiften for perioder, der mindst udgør en dag og højst et år, jf. § 2, stk. 4. Afgiften betales hos de færgeselskaber og rederier, der driver færgetrafik til andre lande end Sverige samt hos visse tankstationer.

Det foreslås i stk. 1, at afgiften fastsættes på baggrund af den fulde længde af den tilbagelagte strækning på det afgiftsbelagte vejnet målt i kilometer, jf. den foreslåede § 2, og ud fra en vejafgiftssats pr. kilometer fastsat i overensstemmelse med den foreslåede § 5.

Med det foreslåede vil afgiften blive fastsat efter den fulde længde af den tilbagelagte strækning på det afgiftspligtige vejnet efter de satser, der fremgår af den foreslåede § 5.

Videre foreslås det i stk. 2, at den tilbagelagte strækning på afgiftspligtige veje, jf. stk. 1, opgøres som den samlede længde i kilometer af hvert af de vejsegmenter, som det afgiftsbelagte køretøj er indkørt på, jf. dog stk. 4 og 5.

Det foreslåede i stk. 1 og 2 vil indebære, at afgiften for benyttelse af det omfattede vejnet beregnes efter den foretagne kørsel, som pålægges en vejafgiftssats pr. kilometer. Det skal ikke være muligt at betale for benyttelse af vejnettet efter perioder. Det er derimod den foretagne kørsel, der vil afgøre den afgift, der skal svares for benyttelse af det af lovforslagets omfattede vejnet.

Den foreslåede stk. 2, indebærer således, at den tilbagelagte afstand på afgiftspligtige veje fastsættes som den samlede længde af de vejsegmenter, som det afgiftspligtige køretøj er indkørt på under kørslen. Hvis et vejsegment ikke gennemkøres fuldt ud, indgår dette alligevel med sin fulde længde i grundlaget for fastsættelsen af vejafgiften.

Ordningen kan illustreres med et eksempel med udgangspunkt i følgende tegning:

De skraverede områder udgør opdelingen af det afgiftspligtige vejnet i enkelte vejsegmenter, der har forskellige længder. Området uden skravering er ikke en del af det afgiftspligtige vejnet. Den stiplede linje forestiller den faktisk skete (tilbagelagte strækning) eller planlagte kørsel.

Afgift skal betales for hele længden af hvert vejsegment, når grænsen ind til et skraveret segment krydses, dvs. ved indkørsel på vejsegmentet, uagtet at køretøjet ikke nødvendigvis har gennemkørt hvert vejsegment fuldt ud.

På tegningen vil antal kørte kilometer skulle opgøres på grundlag af den sammenlagte længde (i kørselsretningen) for segment 1-6 i kilometer, selv om kørslen på segmenterne 1 og 5 påbegyndes og afsluttes midt på. Der vil i dette eksempel ikke skulle opgøres afgift af segment 0, da grænsen ikke er krydset.

Til brug for beregningen af, hvor meget der er kørt på det afgiftsbelagte vejnet, benyttes de vejsegmenter, der er oplistet i dette lovforslags bilag 1, og som er beskrevet i stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at et vejsegment defineres som en vejstrækning mellem to vejknudepunkter. Et vejknudepunkt udgøres af et vejkryds, en rundkørsel, en vejafslutning eller en landegrænse.

En vejafslutning kan f.eks. være en blind vej.

Vejnettet er således opdelt i individuelle fysiske vejstrækninger (såkaldte vejsegmenter) med hver sin længde angivet i kilometer. Ved et vejsegment forstås således en på forhånd fast og entydigt defineret del af en vejstrækning, der går mellem to ikke-overlappende vejknudepunkter.

Et vejsegment opgøres på et digitalt kort og måles i kilometer ved hjælp af køretøjsudstyr, se mere om køretøjsudstyr i de alm. bem. Pkt. 3.1.3.4.1 og under bemærkningerne til § 7. Efter matching til vejnettet summeres antal kørte kilometer baseret på de vejstrækninger, der er kørt i og sammenholdes med takstblade, og der udregnes en konkret pris. Afgiften beregnes for det afgiftsbelagte vejnet med den efter dette lovforslags fast definerede kilometerpris, jf. den foreslåede § 5.

Det foreslås i stk. 4, at der ikke er pligt til at svare vejafgift, hvis der alene er indkørt på et vejsegment i forbindelse med krydsning af en afgiftspligtig vejstrækning, men hvor der ikke herudover foretages kørsel herpå.

Ved krydsning forstås en kørsel, der går på tværs af kørselsretningen på den pågældende vej. Der skal således ikke betales afgift, hvis det afgiftspligtige køretøj alene er indkørt på et vejsegment i forbindelse med krydsning af den afgiftspligtige vejstrækning på tværs af kørselsretningen, men hvor der ikke herudover foretages kørsel herpå.

Hvis kørslen foretages med et tilknyttet køretøjsudstyr, jf. den foreslåede § 7, vil de ubetydelige kørsler automatisk sorteres fra i forbindelse med beregningen af den foretagne kørsel. Hvis kørslen sker med en rutebillet, jf. den foreslåede § 8, vil disse småkørsler ikke indgå i den angivne forventede rute, der angives på rutebilletten.

Det foreslås endvidere i stk. 5, at indkørsel på samme vejsegment to eller flere gange inden for 24 timer, uden at der er indkørt på andre afgiftspligtige vejsegmenter i den mellemliggende periode, kun vil medtages én gang i den samlede opsummering af antallet af kørte kilometer.

Det betyder f.eks., at hvis et køretøj har læsset varer af på en vej, og dette vejsegment er identificeret både ved stop og start, så medtages det kun én gang i opsummeringen af kilometer.

Det foreslås i stk. 6, at der, for de vejsegmenter, der i bilag 1 er markeret som helt eller delvis placeret i geografiske områder, hvor der er oprettet miljøzoner efter reglerne i kapitel 2 f i miljøbeskyttelsesloven, svares et tillæg til afgiften. Tillægget beregnes efter satserne i § 5, stk. 2.

Da miljøzonerne kan ophæves eller udvides efter lovforslagets eventuelle vedtagelse, vil det kun være miljøzoner, der er oprettet pr. 1. august 2022, der vil være omfattet af tillægsafgiften.