Vejafgiftsloven § 13

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet til at udøve de beføjelser, som er tillagt ministeren i denne lov.

Det er hensigten, at transportministeren delegerer sine beføjelser efter loven, herunder f.eks. beføjelsen til at behandle klager, jf. de foreslåede §§ 11-12, til de myndigheder, som har specifikke faglige forudsætninger herfor. Det betyder, at en af styrelserne under transportministeren vil kunne få ansvaret for at varetage opgaver efter loven. Det er hensigten, at beføjelsen delegeres ved de delegationsbekendtgørelser, som Transportministeriet har for underordnede styrelser.

Med det foreslåede stk. 2, kan transportministeren fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed, som ministeren har henlagt beføjelser til efter stk. 1, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.

Transportministeren vil med den foreslåede bestemmelse have mulighed for at afskære den ulovbestemte klageadgang, som efter den almindelige forvaltningsret åbnes, når en overordnet myndighed delegerer afgørelseskompetence til en underordnet myndighed. I modsat fald ville de afgiftspligtige efter denne lov kunne indbringe sagen for to klageinstanser – først til en styrelse under Transportministeriet og efterfølgende til ministeriet – hvilket ikke er hensigten.