VE-loven § 13

Bestemmelserne i §§ 13-17 indeholder bestemmelser om vindmølleopstillerens pligt til at udbyde ejerandele gennem en obligatorisk køberetsordning.

Køberetsordningen tager sigte på at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller, og skal desuden bidrage til at stimulere den kommunale interesse i at sikre, at egnede arealer udlægges til opstilling af vindmøller i den kommunale, fysiske planlægning, idet kommunens borgere gennem ordningen kan have et incitament til at støtte opstilling af vindmøller i kommunen.

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår det hovedprincip, at opstilleren af en eller flere vindmøller, inden opstillingen påbegyndes, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de lokale borgere, som efter bestemmelsen i § 15 er berettiget til at afgive købstilbud. Det står opstilleren frit for at udbyde en større ejerandel gennem ordningen, ligesom opstilleren frit kan vælge at udbyde en hel mølle. Andelene skal være udbudt, før opstilling kan påbegyndes.

Manglende overholdelse af pligten til udbud af ejerandelene efter reglerne kan indebære, at opstilleren mister retten til pristillæg, jf. bestemmelsen i § 54 om betingelserne for at modtage pristillæg. Da udbuddet skal finde sted inden opstilling af møllen, jf. stk. 1, er konsekvensen af manglende overholdelse af køberetsreglerne, at opstilleren, eller en senere erhverver af møllen, aldrig vil kunne modtage pristillæg for møllens elproduktion. Efter bestemmelsen i § 54, stk. 2, har Energinet.dk dog mulighed for at se bort fra mindre væsentlige overtrædelser af reglerne. Sådanne fejl kunne eksempelvis være mindre væsentlige fejl i udbudsmaterialet, mindre fristoverskridelser eller lignende. Energinet.dk’s afgørelse om retten til pristillæg kan ikke indbringes for ministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 66, stk. 2.

Efter forslagets stk. 2 omfatter ordningen som hovedregel alle nye vindmøller, men enkelte møller er dog undtaget fra ordningen. Det drejer sig for det første om minimøller, der normalt placeres på en ejendoms tagryg. Ligeledes vil de såkaldte husstandsmøller, som normalt har en største totalhøjde på 25 meter (fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst), der normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, heller ikke være omfattet af køberetsordningen. Disse små møller er typisk knyttet til en bestemt ejendom, og der skønnes ikke at være grundlag for at tvinge opstilleren heraf til at udbyde ejerandele i møllen til andre.

Endvidere vil forsøgsvindmøller ikke være omfattet af ordningen.

Som opfølgning på den energipolitiske aftale fra 29. marts 2004 har et udvalg med repræsentanter for flere ministerier og organisationer arbejdet for at skabe hensigtsmæssige rammer for udbygning med bl.a. større landvindmøller. Udvalget afgav rapport i februar 2007 og pegede bl.a. på 8 mulige områder til opstilling af forsøgsmøller på op til 200 meter.

Rapporten indeholder følgende definition af »forsøgsmøller« som forudsættes lagt til grund ved administration af bestemmelsen i § 9, stk. 2:

»Forsøgsmøller er vindmøller, der er opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til undersøgelse af forhold, der kan forbedre vindmøllers udnyttelsen af vindens energi. Der kan være tale om prototyper, som er de første eksemplarer af en ny mølle, serie 0-møller, der er møller fra den første produktionsserie, møller til demonstration, der opstilles med henblik på indsamling af f.eks. driftserfaringer, eller møller der opstilles i forbindelse med forskningsprojekter.«

Det er klima- og energiministeren, der efter en konkret vurdering afgør, om en mølle kan betegnes som en forsøgsmølle og derfor kan fritages for køberetsordningen.

Køberetsordningen gælder endvidere ikke havvindmøller, der udbydes via statsligt udbud jf. § 23, stk. 1. Det skyldes, at der allerede i den gældende bestemmelse i elforsyninglovens § 14, stk. 2, (jf. nu § 23, stk. 2, i dette lovforslag) er hjemmel til i udbuddet at stille krav om, at forbrugere eller andre skal kunne deltage som parter i projektet.

I forslaget til stk. 3 stilles der krav om, at vindmølleprojektet skal ejes og drives af en selvstændig juridisk enhed.

Udgangspunktet er, at det er opstilleren, der træffer beslutning om den organisatoriske og selskabsmæssige ramme for etablering af møllen eller mølleparken. Det afgørende er, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse, udbytte og risiko svarende til deres investering. Dette krav kan imidlertid ikke opfyldes, hvis investeringen placeres i et større selskab med en række andre aktiviteter. Her vil tab eller gevinst på andre aktiviteter kunne have indflydelse på økonomien for de små investorer efter køberetsordningen, ligesom medindflydelsen fra de lokale borgere kan blive meget lille.

Det er derfor nødvendigt at stille krav om, at det konkrete vindmølleprojekt ejes og drives af en særlig juridisk enhed. Herudover er den organisatoriske struktur op til opstilleren. Der vil således kunne arbejdes med en model, hvor det, der udbydes, er ejerandele i form af andele, aktier m.v. i den juridiske enhed, der ejer og driver hele vindmølleprojektet.

Efter aktieselskabsloven skal købsrettigheder fremgå af selskabets vedtægter. Tilsvarende regel findes ikke for interessentskaber, (I/S), kommanditselskaber (K/S,) SMBA (selskab med begrænset hæftelse) eller et FMBA (foreninger med begrænset hæftelse). Den købsret lokale borgere med bestemmelsen får tillagt vil således ikke komme til at fremgå af vedtægterne, men følger direkte af loven. Lovforslaget fraviger således aktieselskabslovens regler om, at købsrettigheder skal fremgå af vedtægterne.

Det fremgår videre af stk. 3, at såfremt opstilleren vælger at drive virksomheden i et selskab med personlig hæftelse, skal det fremgå af vedtægterne, om selskabet kan stifte gæld.

Denne bestemmelse er foreslået indsat for at minimere risikoen for, at de lokale borgere uden at være bevidst herom kommer til at hæfte med mere end deres indskud. Der vil næppe være mulighed for at udbyde ejerandelene som anparter fra et anpartsselskab, idet der antages at gælde et generelt forbud mod at udbyde anparter til en videre kreds. Denne retstilstand forventes at blive præciseret i et kommende lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren.

I forslaget stk. 4 foreslås det, at Energinet.dk godkender, at udbudsreglerne om køberetten er overholdt, herunder at udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med § 15, og at de fornødne erklæringer fra revisor forelå i forbindelse med udbuddet. Overholdes reglerne ikke, kan opstilleren miste retten til pristillæg, jf. bestemmelsen i § 54.

Energinet.dk’s afgørelse efter stk. 4, 2. pkt. af om udbudsmaterialet er udarbejdet og om udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15, er en afgørelse, der ikke kan indbringes for en administrativ myndighed.

Det skal endvidere fremhæves, at omgåelse af køberetsordningen, herunder, at opstilleren videresælger møllen uden, at der foreligger en valid forretningsmæssig begrundelse herfor, bl.a. vil kunne medføre tab af pristillæg efter § 36, jf. § 54.