Varmeforsyningsloven § 21b

Varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet vand m.v. til rumvarmeformål er omfattet af princippet om nødvendige omkostninger, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4.

Det følger af § 28 b, stk. 1, at varmedistributionsvirksomheder skal sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2. Det følger af § 28 b, stk. 4, at aftaler, som varmedistributionsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår. Forsyningstilsynet fastsætter skønsmæssigt en markedsbestemt pris, der kan indregnes i varmedistributionsvirksomhedens priser efter lovens kapitel 4, jf. dog § 28 b, stk. 10, hvis tilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsbestemte vilkår.

Bortset fra området for energibesparelser, jf. § 28 b findes der ikke i lov om varmeforsyning regler om, at varmeforsyningsvirksomheders indgåelse af aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber skal ske på markedsmæssige vilkår.

Det foreslås i § 21 b, stk. 1 , at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed omfattet af § 20, stk. 1, indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at betale unødigt høje priser for deres varmeforbrug, fordi varmeforsyningsvirksomheden har indgået en aftale, der ikke er markedsmæssig.

Det foreslåede krav om, at varmeforsyningsvirksomheders aftaler vil skulle indgås på markedsmæssige vilkår, er udtryk for, at de aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, vil skulle være indgået med henblik på varetagelse af varmeforsyningsvirksomhedens interesser. Varmeforsyningsvirksomheden vil således skulle drives omkostningseffektivt, også når der er indgået aftaler mellem koncern- og interesseforbundne selskaber.

Det foreslåede krav vil medføre, at varmeforsyningsvirksomheden vil skulle sikre sig, at varmeforsyningsvirksomheden ikke betaler mere, end hvad sammenlignelige ydelser vil kunne købes til på markedsmæssige vilkår, hvis det er en ydelse, der er et marked for, eller alternativt hvad ydelsen ville kunne produceres for internt i varmeforsyningsvirksomheden. En varmeforsyningsvirksomhed må derfor forudgående have afsøgt markedet tilstrækkeligt. Formålet med bestemmelsen er, at den pris, som varmeforsyningsvirksomhedens slutkunder i sidste ende betaler for varmen, ikke er baseret på uvedkommende eller unødvendige omkostninger.

Det foreslåede krav om, at aftaler vil skulle indgås på markedsmæssige vilkår, gælder for aftaler, som indgås af varmeforsyningsvirksomheder omfattet af prisreguleringen i lov om varmeforsyning, jf. § 20, stk. 1, og som indgås med andre koncern- og interesseforbundne selskaber. Tilsvarende gælder for aftaler mellem kommunale varmeforsyningsvirksomheder og andre dele af den kommunale forvaltning.

Den foreslåede bestemmelse vil dog ikke finde anvendelse på tredjepartsaftaler. Disse aftaler vil som hidtil være omfattet af prisreguleringen efter § 20, stk. 1, og Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4.

Varmeforsyningsvirksomheder, der indgår aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber, herunder koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med varmeforsyningsvirksomheden, vil kunne omfatte både fysiske og juridiske personer.

Aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber vil blandt andet omfatte kontrollerede transaktioner, jf. ligningslovens § 2, med juridiske personer, hvor fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, fysiske eller juridiske personer, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer samt juridiske personer, der er koncernforbundet med en anden juridisk person.

Koncernforbundne juridiske personer vil omfatte juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Det følger blandt andet af ligningslovens § 2, stk. 2, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, så der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af kapitalandelene eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ligningslovens § 2, stk. 2, uddyber yderligere, hvad der kan betragtes som bestemmende indflydelse ud over ovenstående.

For eksempel vil en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed være koncernforbundet med den kommune, der ejer varmeforsyningsvirksomheden med mere end 50 pct. kapitalandele, da kommunen har bestemmende indflydelse. Endvidere vil eksempelvis søsterselskaber i samme koncern, herunder selskaber med andre forsyningsarter, serviceselskaber m.v. være omfattet.

Virksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse være interesseforbundne, når ejere af en varmeforsyningsvirksomhed eller varmeforsyningsvirksomheden selv ejer kapitalandele i den virksomhed, der indgås aftaler med, uanset størrelsen af kapitalandelen. Virksomhederne vil således være interesseforbundne ved ejerskab af kapitalandele over 0 pct., men under 50 pct.

Formålet med den foreslåede afgrænsning er at identificere de aftaleforhold, som ikke kan anses for at være indgået mellem uafhængige parter, og hvor der derfor må formodes at være en større risiko for, at aftalen ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, end når aftalen er indgået mellem uafhængige parter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 6, nr. 2, kunne fastsætte regler om, hvad der nærmere forstås ved koncern- og interesseforbundne selskaber. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 21, stk. 6, nr. 1, nedenfor.

Det foreslås i § 21 b, stk. 2, 1. pkt. , at aftaler, der er omfattet af stk. 1, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at varmeforsyningsvirksomhederne til enhver tid kan dokumentere, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat. Formålet er derudover at sikre, at der foreligger en aftale med kendte og præcise aftalevilkår, herunder priser, således at varmeforsyningsvirksomheden selv kan sikre sig, at priser og vilkår i aftalen er markedsmæssige på tidspunktet for indgåelse af aftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne skal udarbejde alle aftaler omfattet af kravet om markedsmæssighed på skrift. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynet lettere kan kontrollere de pågældende kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2.

Det foreslås i § 21 b, stk. 2, 2. pkt. , at varmeforsyningsvirksomheden skal tilvejebringe og opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat, som skal forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at varmeforsyningsvirksomheden er i stand til at dokumentere aftalens markedsmæssighed. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Derudover har den foreslåede bestemmelse til formål at sikre, at Forsyningstilsynet får et fyldestgørende grundlag til at vurdere aftalernes markedsmæssighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne skal tilvejebringe og opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat.

Se i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 2, om klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om krav til dokumentationen.

Bestemmelsen vil medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne skal udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation for, at der er handlet markedsmæssigt i aftaler omfattet af den foreslåede § 21 b, stk. 1. Når en aftale indgås, skal der udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte metode for sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Det er hensigten med lovforslaget, at proceduren for, hvordan markedsmæssighed skal sikres, skal være inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens vejledning vedrørende transfer pricing.

Bestemmelsen vil derudover medføre, at varmeforsyningsvirksomheden skal opbevare dokumentation for aftalers markedsmæssighed fra aftalens indgåelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde, herunder i hvor lang tid varmeforsyningsvirksomheden skal opbevare dokumentation for aftalers markedsmæssighed efter udløbet af en aftale.

Bestemmelsen vil derudover medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne efter Forsyningstilsynets anmodning skal fremsende dokumentationen for, at aftaler omfattet af den foreslåede § 21 b, stk. 1, er indgået på markedsmæssige vilkår. Varmeforsyningsvirksomhedernes forpligtelse til at tilvejebringe og opbevare dokumentationen vil således ikke være afhængig af, om Forsyningstilsynet konkret har anmodet om at få den fremsendt.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at virksomhederne skal udarbejde og fremsende supplerende materiale og redegørelser vedrørende indgåede aftaler, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1, i det omfang Forsyningstilsynet anmoder om det.

Det foreslås i § 21 b, stk. 3,

Vurderingen af, hvorvidt en aftale er indgået i strid med kravet om markedsmæssighed, vil blandt andet være baseret på den dokumentation, som varmeforsyningsvirksomheden indsender. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, fordi varmeforsyningsvirksomheden ikke har dokumenteret markedsmæssigheden, skal Forsyningstilsynet skønsmæssigt kunne fastsætte den markedsmæssige pris.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre en effektiv håndhævelse af kravet om markedsmæssighed.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering af markedsmæssige vilkår og pris, herunder om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris.

Reglerne vedrørende aftalers markedsmæssighed i lov om varmeforsyning forudsættes at tage udgangspunkt i reglerne på skatteområdet. Der findes på andre forsyningsområder lignende regler om krav til aftalers markedsmæssighed. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i praksis vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens vejledning vedrørende transfer pricing. Forsyningstilsynet vil dog også kunne inddrage særlige forhold i varmesektoren, hvor det er relevant.

De nævnte vejledninger på skatteområdet bygger på armslængdeprincippet, der indebærer, at en virksomhed ved indgåelse af aftaler med blandt andet koncern- og interesseforbundne selskaber, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige aftaleparter.

Hvis varmeforsyningsvirksomheden til dokumentation af en aftale har anvendt en anerkendt metode for dokumentation af markedsmæssigheden, som opfylder de eventuelle krav, der vil kunne fastsættes af ministeren efter den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1, vil Forsyningstilsynet skulle følge denne metode ved fastsættelsen af den markedsmæssige pris, medmindre væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode.

Den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 3, 1. pkt., vil finde anvendelse på aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, der ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1. Bestemmelsen vil således ikke finde anvendelse på tredjepartsaftaler, hvor en aftale er indgået mellem to uafhængige parter. Der henvises til den foreslåede § 21 b, stk. 1, og stk. 6, nr. 1.

Forsyningstilsynets afgørelse om den markedsmæssige pris vil ikke i sig selv medføre, at en aftale, der ikke er markedsmæssig, automatisk vil blive anset som ugyldig. Dette vil være et privatretligt forhold mellem aftaleparterne. Det foreslås derfor heller ikke med dette lovforslag at give Forsyningstilsynet hjemmel til at kunne træffe afgørelse om en aftales eventuelle ugyldighed. Det indebærer, at aftaleparterne som hidtil – i tilfælde af uenighed – vil skulle indbringe en sag for de almindelige domstole.

Varmeforsyningsvirksomheden vil, såfremt Forsyningstilsynet har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, og har truffet afgørelse om den markedsmæssige pris, have pligt til at sørge for, at forholdet lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle aftalen. Varmeforsyningsvirksomheden vil også have pligt til at forsøge at få tilbageført eller efterbetalt det – eller så meget som muligt af det – som varmeforsyningsvirksomheden enten har betalt for meget eller modtaget for lidt for en ydelse. De almindelige aftaleretlige regler vil i den forbindelse være gældende.

Forsyningstilsynets fastsættelse af den markedsmæssige pris vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som varmeforsyningsvirksomheden vil kunne indbringe for Energiklagenævnet efter § 26, stk. 1. De forvaltningsretlige partsrettigheder vil skulle iagttages.

Det foreslås i § 21 b, stk. 3, 2. pkt. , at Forsyningstilsynet lægger den fastsatte markedsmæssige pris til grund for afgørelser om, hvilket beløb varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1.

Det vil være de almindelige forvaltningsretlige regler om partsstatus, der regulerer, hvem der vil være adressat for Forsyningstilsynets afgørelse.

Forsyningstilsynets fastsatte markedsmæssige pris vil skulle lægges til grund ved afgørelsen om, hvor stort et beløb, varmeforsyningsvirksomheden konkret vil kunne indregne og opkræve over varmeprisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Hvis en varmeforsyningsvirksomhed har indregnet et beløb i varmeprisen til opkrævning hos varmeforbrugerne, der overstiger den af Forsyningstilsynet fastsatte markedspris, vil differencen skulle afvikles ved indregning i den fremadrettede varmepris. Det forventes på nuværende tidspunkt, at Forsyningstilsynet vil behandle denne i overensstemmelse med den administrative praksis for afvikling af en overdækning. Af den administrative praksis følger, at en overdækning som hovedregel skal indregnes i varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som overdækningen vedrører. En uforholdsmæssig stor overdækning kan, som en undtagelse efter skriftlig aftale med Forsyningstilsynet, indregnes i priserne over en periode.

Det foreslås i § 21 b, stk. 4 , at Forsyningstilsynet kan påbyde en varmeforsyningsvirksomhed at afvikle beløb, der overstiger prisen fastsat efter stk. 3, ved indregning i tarifferne.

Når en varmeforsyningsvirksomhed indgår aftale med en koncern- eller interesseforbundet part, vil der ikke nødvendigvis være et fornødent og tilstrækkeligt incitament for varmeforsyningsvirksomheden til at sørge for, at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår. Ligesom der ikke nødvendigvis vil være et tilstrækkeligt incitament for varmeforsyningsvirksomheden til at sørge for at få ændret eller opsagt aftalen med henblik på at overholde den af Forsyningstilsynet efter stk. 3 fastsatte markedsmæssige pris.

For at sikre en effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår, foreslås det, at Forsyningstilsynet skal kunne give påbud til varmeforsyningsvirksomheden om at afvikle beløb, der overstiger den markedsmæssige pris, i tarifferne.

Den foreslåede bestemmelse kan indebære, at Forsyningstilsynet vil kunne påbyde varmeforsyningsvirksomheden at afvikle det for meget indregnede beløb i tarifferne, såfremt varmeforsyningsvirksomheden ikke af egen drift har indrettet sig i overensstemmelse med den afgørelse, som Forsyningstilsynet har truffet efter den foreslåede stk. 3.

Ved afvikling forstås, at varmeforsyningsvirksomheden tilbagefører beløb, der er opkrævet for meget, til varmekunderne, ved indregning i det som udgangspunkt efterfølgende regnskabsår. En afvikling over priserne er i overensstemmelse med Forsyningstilsynets praksis for afvikling af varmeforsyningsvirksomheders overdækninger.

Forsyningstilsynets påbud vil være en forvaltningsretlig afgørelse. Forsyningstilsynet vil blandt andet også skulle foretage partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler.

Varmeforsyningsvirksomheden vil stå som adressat for Forsyningstilsynets afgørelse, men også andre, der eventuelt har partsstatus efter de forvaltningsretlige principper, kan anføres som adressat. Det vil være op til Forsyningstilsynet at vurdere. I overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler vil Forsyningstilsynet også, efter en konkret og individuel vurdering, kunne tillægge andre partstatus med de rettigheder og forpligtelser, som en partstatus medfører.

Forsyningstilsynets afgørelse vil kunne påklages til Energiklagenævnet efter § 26 på linje med andre afgørelser truffet af Forsyningstilsynet i medfør af lov om varmeforsyning.

Det foreslås desuden, at udvide § 33 så Forsyningstilsynet kan pålægge daglige eller ugentlige bøder ved manglende efterlevelse af påbud efter § 21 b, stk. 4. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, samt bemærkninger hertil.

Det foreslås i § 21 b, stk. 5, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i stk. 1 og 2, og efterkommelse af afgørelser efter stk. 3 og påbud efter stk. 4.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Forsyningstilsynet skal føre et aktivt tilsyn med de foreslåede regler i § 21 b, stk. 1 og 2, som overordnet har til formål at sikre, at der ikke sker en ulovlig overførsel af midler fra varmeforsyningsselskabet, og at forbrugerne ikke indirekte kommer til at betale for en ydelse, de ikke modtager.

Forsyningstilsynet skal i den forbindelse sikre, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke ved at købe for dyrt ind eller sælge for billigt overfører midler til koncern- eller interesseforbundne selskaber. Herudover er formålet med markedsmæssighedstilsynet at sikre, at værdierne i varmeforsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse med prisreguleringen i lov om varmeforsyning, jf. § 20, stk. 1, og at hindre omgåelse af denne bestemmelse.

Forsyningstilsynet vil selv skulle fastlægge niveauet for tilsynet. Forsyningstilsynet vil som udgangspunkt derfor kunne tilrettelægge sit tilsyn som et risiko- eller stikprøvebaseret tilsyn, et tilsyn på baggrund af en begrundet mistanke eller en kombination heraf. Forsyningstilsynet vil ikke være forpligtet til at starte en tilsynssag i alle tilfælde, hvor tilsynet for eksempel modtager en henvendelse eller en klage om overtrædelse af reglerne. Forsyningstilsynet vil, i overensstemmelse med den administrative praksis, dog have en pligt til at realitetsbehandle henvendelser eller klager, i hvilke der rejses konkret begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning eller er udvist en ulovlig adfærd. Forsyningstilsynet vil som minimum skulle foretage en vurdering af, om en henvendelse eller klage rejser en sådan mistanke. Forsyningstilsynet vil også skulle rejse en sag af egen drift, hvis tilsynet af andre grunde får en begrundet mistanke. Det vil for eksempel kunne være oplysninger fra medierne.

Det foreslås i § 21 b, stk. 5, nr. 1, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i stk. 1 og 2.

Forsyningstilsynet vil med den foreslåede bestemmelse således skulle føre tilsyn med, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, er indgået på markedsmæssige vilkår, jf. stk. 1, og at sådanne aftaler foreligger i skriftlig form på aftaletidspunktet, jf. stk. 2.

Tilsynet med § 21 b, stk. 1 og 2, vil kunne udføres på baggrund af oplysningerne, som Forsyningstilsynet modtager i forbindelse med tilsynet, jf. § 21 b, stk. 2. Derudover vil tilsynet kunne baseres på oplysninger, som Forsyningstilsynet får i medfør af den øvrige kontrol efter lov om varmeforsyning.

Det foreslås i § 21 b, stk. 5, nr. 2, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med efterkommelse af afgørelser efter stk. 3 og påbud efter stk. 4.

For at sikre Forsyningstilsynets mulighed for en effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler bliver indgået på markedsmæssige vilkår, foreslås det, at Forsyningstilsynet også vil skulle føre tilsyn med efterkommelse af afgørelser om fastsættelse af den markedsmæssige pris, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 3 og efterkommelse af påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at en varmeforsyningsvirksomhed efterkommer afgørelse om, hvilket beløb varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1.

Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at en varmeforsyningsvirksomhed efterkommer påbud om at afvikle beløb, der overstiger prisen fastsat efter den foreslåede § 21 b, stk. 3, ved indregning i tarifferne.

Det foreslås i § 21 b, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om en række forhold vedrørende reglerne om aftalers markedsmæssighed.

Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering af markedsmæssige vilkår og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe gennemsigtige og forudsigelige regler, hvilket gør det lettere for virksomhederne at forstå og efterleve reglerne og udarbejde korrekt dokumentation, samt skabe større sikkerhed for en konsekvent metode til Forsyningstilsynets vurdering af markedsmæssigheden af virksomhedernes kontrollerede transaktioner, jf. ligningslovens § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kriterier og metoder, der nærmere skal lægges til grund for vurderingen af markedsmæssigheden. Ministeren vil for eksempel kunne fastsætte nærmere regler om vurdering af dokumentation for overholdelse af armslængdeprincippet og sammenlignelighed.

Begrebet markedsmæssighed vil skulle forstås i overensstemmelse med skattelovgivningens armslængdeprincip. Armslængdeprincippet indebærer, at en virksomhed ved indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder interesseforbundne virksomheder, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige aftaleparter. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ved fastlæggelsen af de nærmere regler om markedsmæssighed skulle tage udgangspunkt i fortolkningen af begrebet markedsmæssighed i overensstemmelse med armslængdeprincippet med udgangspunkt i OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens vejledning herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil dog kunne inddrage særlige forhold i varmesektoren, hvor det er relevant. I det omfang, der fastsættes nærmere krav til de anvendte metoder, forventes det, at der vil blive taget udgangspunkt i principperne i de krav, der findes i regler og praksis om transfer pricing på skatteområdet, herunder OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens vejledning vedrørende transfer pricing, dog med inddragelse af de særlige forhold i varmesektoren, hvor det er relevant. Der er allerede i dag stillet krav til aftaler omfattet af bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Det forventes i første omgang at udstede regler med udgangspunkt i denne bekendtgørelse. Dette vil understøtte, at der foreligger ensartede krav til dokumentationen om markedsmæssighed med de øvrige forsyningssektorer.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsesmetoder til sikring af markedsmæssighed for de aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, og som Forsyningstilsynet vil kunne lægge til grund ved afgørelser om, hvilket beløb varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil herudover medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler, der nærmere regulerer Forsyningstilsynets skøn i forbindelse med fastsættelse af den markedsmæssig pris, såfremt markedsmæssigheden ikke findes godtgjort. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i praksis vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skatteforvaltningens vejledning vedrørende transfer pricing. Forsyningstilsynet vil dog også kunne inddrage særlige forhold i varmesektoren, hvor det er relevant.

Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 2 , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om definition af koncern- og interesseforbundne selskaber omfattet af stk. 1.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren mulighed for at skabe en transparent regulering og efter behov tilpasse eller præcisere reglerne, så det er tydeligt, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed er koncern- eller interesseforbunden med en anden virksomhed, og aftalen dermed er omfattet af reglerne om markedsmæssighed. Dette vil medvirke til at skabe klarhed for varmeforsyningsvirksomhederne i forhold til at vurdere, hvorvidt der foreligger en koncern- eller interessemæssig relation, som indebærer en dokumentationspligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan uddybe og supplere definitionen af koncern- og interesseforbundne parter udover, hvad der fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 1.

Ministeren vil for eksempel kunne fastsætte regler om, at definitionen af interesseforbundne selskaber afgrænses til kun at omfatte aftaler mellem interesseforbundne selskaber med ejerskab. Dette vil i så fald medføre, at en aftale ikke anses som indgået mellem interesseforbundne parter, hvis ikke der foreligger nogen form for direkte- eller indirekte ejerskab mellem parterne. Ministeren vil endvidere for eksempel kunne fastsætte regler om, at særlige aftaleforhold vil medføre interesseforbindelse.

Det er hensigten, at ministeren vil kunne tilpasse eller præcisere definitionen efterhånden, som der opnås erfaringer med Forsyningstilsynets afgørelser efter den foreslåede § 21 b, stk. 3.

Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde efter stk. 2.

Formålet vil være at sikre tydelighed for varmeforsyningsvirksomhederne om, hvilke dokumentationskrav der er til markedsmæssighedskravet. Herudover vil formålet være at sikre, at Forsyningstilsynet vil kunne følge systematisk op på de aftaler, som varmeforsyningsvirksomhederne indgår. Den foreslåede bemyndigelse vil således bidrage til at understøtte varmeforsyningsvirksomhedernes regelefterlevelse, samt øge Forsyningstilsynets mulighed for at håndhæve reglerne og anvende sanktionsbeføjelser ved en eventuel manglende regelefterlevelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte krav til dokumentation af varmeforsyningsvirksomhedernes aftaler, herunder fastsætte mindstekrav til indholdet af kontrakter og indholdet af dokumentationen for transanktionernes markedsmæssighed.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil for eksempel have mulighed for at fastsætte regler om en bagatelgrænse, således at visse aftaler er undtaget fra dokumentationskravet som følge af aftalernes størrelse. Aftaler under bagatelgrænsen vil dog stadig skulle indgås på markedsmæssige vilkår og opfylde nogle overordnede dokumentationskrav vedrørende markedsmæssigheden af aftalen.

Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte krav til dokumentationen af aftalernes markedsmæssighed, herunder kriterier og metoder. Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvor længe dokumentationen vil skulle opbevares af varmeforsyningsvirksomhederne.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat krav om, at dokumentationen skal angive den eller de prisfastsættelsesmetoder, som varmeforsyningsvirksomheden har valgt til sikring af aftalens markedsmæssighed, og begrundelse for valget af prisfastsættelsesmetode samt relevant dokumentation for, at aftalen er prisfastsat i overensstemmelse med den valgte metode. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat krav om, hvor længe dokumentationen skal opbevares efter udløbet af aftalen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at en varmeforsyningsvirksomhed vil skulle opbevare dokumentation for aftalers markedsmæssighed fra aftalens indgåelse og frem til 5 år efter sidste transaktion.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fortsat vil skulle foretage en konkret vurdering af, om dokumentationen kan påvise, at aftalen er indgået til markedsmæssig pris og på markedsmæssige vilkår i øvrigt.

Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 4 , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der vil kunne stilles krav om gennemsigtighed i de aftaler, som varmeforsyningsvirksomhederne indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere have til hensigt at sikre, at Forsyningstilsynet har et overblik over, hvilke varmeforsyningsvirksomheder der indgår aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber, herunder hvilke aftaler der er indgået. Der vil alene være tale om indsendelse og offentliggørelse af oplysninger om de aftaler, som varmeforsyningsvirksomheden har indgået med koncern- og interesseforbundne selskaber. Der forventes ikke udstedt regler med krav om indsendelse af selve aftalerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om indsendelse, herunder regler om at varmeforsyningsvirksomhederne løbende og i takt med ændringer i aftalerne skal indsende en oversigt til Forsyningstilsynet med oplysninger om virksomhedens aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber. Der vil således kunne fastsættes regler om, at indsendelsespligten skal finde anvendelse både ved ophør og ophævelse af aftaler og ved indgåelse af nye aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber.

Ministeren vil endvidere med henblik på at sikre, at Forsyningstilsynet har det fornødne overblik, herunder med henblik på Forsyningstilsynets tilrettelæggelse af sit tilsyn på området, kunne fastsætte regler om, at oversigten for eksempel vil skulle indeholde oplysninger om aftalens parter, aftalens genstand og kontraktsum.

Ministeren vil kunne udstede regler om offentliggørelse af hele eller dele af oversigten, for eksempel på varmeforsyningsvirksomhedens hjemmeside. Der vil således kunne fastsættes regler om, at oversigten til offentliggørelse på varmeforsyningsvirksomhedens hjemmeside vil skulle indeholde oplysninger om aftalens parter, aftalens genstand og kontraktsum. Hvilke nærmere oplysninger, der skal offentliggøres, forventes fastlagt blandt andet under hensyn til følgende modsatrettede hensyn; at sikre offentlighed omkring varmeforsyningsvirksomhedernes virke, at sikre tilstrækkelig beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger og ikke at skade konkurrencen unødigt. Ved fastlæggelse af hvilke oplysninger, der vil skulle offentliggøres, vil ministeren nøje skulle afveje hensynet til at sikre øget gennemsigtighed i aftaler mellem koncern- og interesseforbundne selskaber over for hensynet til konkurrencen på markedet. Offentliggørelse af flere oplysninger end nødvendigt vil kunne medføre konsekvenser for konkurrencen. Ministeren vil ved afvejningen af hensynene skulle inddrage Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på vejledning.