Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 353 af 01/04/2025

Skatteministeriet

Vandafgiftsloven § 17

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Told- og skatteforvaltningen er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 9. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtigt vand.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.