Vandafgiftsloven § 17

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Told- og skatteforvaltningen er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 9. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtigt vand.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.

Forarbejder til Vandafgiftsloven § 17

Retsinformation

. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.«

Bemærkninger

Til nr. 1-4 Ejendomme, der forsynes med vand fra egen boring eller en boring, der højst forsyner 9 ejendomme, skal betale afgift efter et standardforbrug pr. boligenhed. Baggrunden for dette system er administrative hensyn. Det foreslås nu, at skatteministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der kan betales afgift af det faktiske vandforbrug i disse tilfælde, såfremt forbrugerne eller deres boring er forsynet med måler til opgørelse af forbruget.

Ændringsforslagene skal ses på baggrund af henvendelsen fra Kommunernes Landsforening, og det er derfor hensigten, at det er op til kommunerne selv at anvende adgangen til at lade borgerne betale på denne måde. Det foreslås, at kommunen skal afholde udgifterne ved administrationen og kontrollen med ordningen. Hver enkelt kommune bestemmer, om en sådan ordning skal gælde for alle eller kun enkelte dele af kommunens ejendomme, der ikke forsynes fra almene vandværker. Det foreslås, at kommunen kan opkræve et gebyr, der kan dække kommunens udgifter til administration og kontrol af ordningen.

Det foreslås endvidere, at kontrolbestemmelserne vedrørende de statslige told- og skattemyndigheders adgang til eftersyn i lokaler m.v. for de almene vandværker finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol med opgørelsen af det afgiftspligtige forbrug af vand efter § 7, stk. 5.

Endelig foreslås det, at den afgift, der skal betales af momsfri virksomheder og institutioner m.v., der får leveret vand fra lokale boringer, forhøjes med 25 pct. svarende til momsen. Dette svarer til situationen for de ejendomme, der omfattes af bestemmelsen om et standardforbrug (170/70 m3), herunder ændringsforslaget til denne bestemmelse indeholdt i ændringsforslag nr. 2.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Ændringsforslagene vil medføre et vist provenutab, idet man må gå ud fra, at der alene vil blive afregnet efter frivillig måling i de tilfælde, hvor vandforbruget efter måler er mindre end det i lovforslaget fastsatte standardforbrug.

Da det vil være forbundet med ekstra omkostninger til installering og tilsyn med måler samt kontrol heraf, vil det alene være privatøkonomisk interessant med frivillig måling, såfremt det målte vandforbrug er væsentligt under det fastsatte standardforbrug. Ligeledes vil det sandsynligvis ikke være alle kommuner, der vil benytte sig af de foreslåede muligheder for at lade vandafgiften fra individuelle boringer opgøre efter måling.

Provenutabet, der anslås til forholdsvis beskedent, vil derfor kunne holdes inden for usikkerheden på det oprindeligt anslåede provenuoverslag på samme måde som provenugevinsten ved udvidelsen af afgiftsgrundlaget med 25 pct. af momsfrie virksomheders vandforbrug over en vis grænse fra egne boringer.

Officielle noter

Ingen