LBK nr 353 af 01/04/2025
Skatteministeriet
Vandafgiftsloven § 12
Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne.