LBK nr 112 af 11/01/2016
Justitsministeriet
Vagtvirksomhedsloven § 1a
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter m.v.)
Kommunalbestyrelsen kan i en periode på 3 år gøre brug af tryghedsvagter med henblik på at opretholde den offentlige orden m.v. på kommunens område. Tryghedsvagter skal være
-
godkendte, kommunalt ansatte vagter eller
-
godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed.
Stk. 2. Tryghedsvagter kan udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.
Stk. 3. Tryghedsvagters virksomhed sker under kommunens instruktion og ansvar.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen behandler klager over tryghedsvagter, som er ansat i eller antaget af kommunen efter stk. 1.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter begyndelsestidspunktet for den periode, der er nævnt i stk. 1.