Universitetsloven § 8b

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til som hidtil at fastsætte generelle regler for forskningsbaseret hel- og deltidsuddannelse, herunder censur og kvalitetsudvikling. Bestemmelsen bemyndiger endvidere ministeren til som hidtil at fastsætte generelle regler om adgang til forskningsbaseret uddannelse.

I lyset af ønsket om mindre central faglig styring af uddannelse og udvidelse af universitetets faglige selvstyre foreslås, at ministerens godkendelseskompetence af nye uddannelser omfatter sikring af, at uddannelsen opfylder de generelt fastsatte bestemmelser om uddannelse, taxameterindplacering af uddannelsen samt en vurdering af det samfundsmæssige behov for udbudet, herunder dennes sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 1. Derfor er det de overordnede rammer for forskningsbaseret uddannelse, der fastsættes centralt, således at det er universitetet, som i studieordningen fastlægger det faglige indhold m.v. I forlængelse heraf ophører den indholdsmæssige kontrol i form af blandt andet uddannelsesråd, som er nedlagt.

Det er tanken at udstede bekendtgørelse for bachelor- og kandidatuddannelse (heltidsuddannelse) og bekendtgørelse for regulerede masterforløb (deltidsuddannelse), hvor bekendtgørelserne indeholder en oversigt over godkendte titler, jf. § 6, samt en revideret bekendtgørelse for ph.d.-uddannelsen.

De generelle regler for fx bachelor- og kandidatuddannelse tænkes dermed fastsat i bekendtgørelse, der gælder for alle de forskningsbaserede uddannelser eller grupper af uddannelser. De detaljerede regler for de enkelte uddannelser skal fastlægges af universitetet i studieordningen. Uddannelsesbekendtgørelsen vil som minimum indeholde generelle regler om blandt andet faglig sammenhæng og progression i hele uddannelsesforløbet, bachelorprojekt og kandidatspeciale af et vist omfang (i ECTS-point), godkendelse af studieordninger og væsentlige ændringer heri, herunder at disse skal drøftes med relevante aftagere og færdige kandidater samt koordineres med studieordninger for samme/beslægtede uddannelser ved andre universiteter.

Studieordningerne skal fortsat ikke godkendes af ministeren; dog for så vidt angår autorisationsuddannelser, skal studieordningerne forhandles med relevant autorisationsmyndighed. Studieordningerne skal gøres offentligt tilgængelige.

Det er endvidere tanken at udstede regler efter drøftelse med blandt andre kulturministeren og undervisningsministeren - om

eksamen og censur,

herunder om klager til universitetet fra studerende, blandt andet om klagefrister, i forbindelse med klager over prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Det er hensigten at opretholde de hidtidige regler om, at mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver (ekstern censur), samt at der etableres landsdækkende censorkorps med censorformandskaber. Det er endvidere hensigten at overveje, hvorvidt studielederen skal indgå i udpegning af censorer til den konkrete prøve eller anden bedømmelse.

kvalitetsudvikling.

Det foreslås, at universitetet løbende og systematisk foretager evaluering af uddannelse og undervisning, herunder turnusevalueringer af samme/beslægtede uddannelser ved andre universiteter. Turnusevalueringer skal gennemføres af en uafhængig ekstern organisation med brug af internationalt anerkendte principper, metoder og procedurer. Evalueringerne skal være genstand for systematisk opfølgning som del af universitetets afrapportering og indsatsområder i udviklingskontrakter, idet evalueringsrapporter og opfølgningsplaner herfor skal være offentligt tilgængelige. Universitetet og ministeren kan bede eksisterende evalueringsenheder i ind- eller udland om at forestå eller bidrage til turnusevalueringer, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 8.

adgang, optag m.v.

Det foreslås, at de nugældende regler fastholdes og præciseres nærmere. Med studiereformen lægges op til, at universitetsbachelorer skal kunne vælge mellem flere forskellige kandidatuddannelser, herunder få bedre muligheder for at kunne tage en bacheloruddannelse ved et universitet og en kandidatuddannelse ved et andet universitet. For at synliggøre de studerendes valgmuligheder og forbedre deres retsstilling ved overgang fra bacheloruddannelse til kandidatuddannelse er det endvidere tanken at anvende ministerens bemyndigelse til at etablere en såkaldt InterUniversitær Koordineret Tilmelding (IU-KoT). Der vil blive fastlagt retningslinjer for etablering af IU-KoT’en, herunder at den vil blive iværksat, udviklet og implementeret over en årrække i samarbejde med universiteterne, og at der for den enkelte studerende skal være sikkerhed for optag på mindst én kandidatuddannelse. Oprettelse og drift af IU-KoT’en vil blive sendt i udbud.

deltidsuddannelse.

Der henvises til bemærkningerne til § 5.