Universitetsloven § 4a

Til stk. 1. og 2.

Bestemmelsen præciserer, at grundstrukturen med selvstændigt optag til tre-årige bacheloruddannelser, to-årige kandidatuddannelser og tre-årige forskeruddannelser fastholdes. En bacheloruddannelse afsluttes på tredje år med et bachelorprojekt, og en kandidatuddannelse afsluttes med et kandidatspeciale. Uddannelserne og de enkelte elementer i uddannelserne opgøres i ECTS-point (European Credit Transfer System), som er en fælles europæisk model for kvantitative opgørelser af studieforløb på videregående uddannelse. Det følger af ECTS-reglerne, at 60 ECTS-point udgør et års heltidsstudier. En række lande, herunder Danmark, har allerede indført ECTS som nationalt målesystem.

Bacheloruddannelser er heltidsuddannelser, som skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Kandidatuddannelser er heltidsuddannelser, som skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Uddannelserne tilrettelægges i måneder af hensyn til bestemmelser herom i lov om statens uddannelsesstøtte, der henhører under undervisningsministerens ressort.

Ph.d.-uddannelse er normalt tilrettelagt som tre års heltidsstudier, men kan efter regler fastsat af universitetet tilrettelægges som deltidsstudier, fx når forskeruddannelse omhandler programmer med tilknytning til et erhvervsområde eller en profession, således at den ph.d.-studerende under forskeruddannelsesforløbet bevarer tilknytning til erhvervsområdet/professionen. Adgang til ph.d.-uddannelsen skal niveaumæssigt baseres på et gennemført kandidatstudium eller tilsvarende. Studerende, der endnu ikke har afsluttet en uddannelse svarende til en kandidatuddannelse, kan som hidtil indskrives som ph.d.-studerende i forbindelse med den såkaldte "4+4-ordning" efter regler fastsat af universitetet.

Til stk. 3.

Med særlige forhold tænkes på de særlige autorisationsgivende uddannelser, der kan betinge en anden studielængde end den, der er fastsat i stk. 1, fx kandidatuddannelser, som efter en bacheloruddannelse giver autorisation til læge og dyrlæge. Det er dog afgørende, at evt. forlængelse af den fastsatte normerede studietid tillægges kandidatuddannelsen, således at den studerende opnår en afrundet bacheloruddannelse efter tredje år.

Der tænkes endvidere på den særlige propædeutikundervisning, som i dag udbydes i tilknytning til en række bacheloruddannelser, og som højst kan have et omfang svarende til 60 ECTS-point, fx humanistiske uddannelser i sprog, der enten ikke udbydes på gymnasialt niveau eller kun udbydes få steder i landet, og teologiuddannelsen, hvori der kan udbydes latin og græsk. Det er afgørende, at en evt. forlængelse af den fastsatte normerede studietid tillægges bacheloruddannelsen, idet hovedprincippet for tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning er at bringe de studerendes sproglige færdigheder på et niveau svarende til en gymnasial uddannelse før studiestart.

Af hensyn til eventuelt afledte virkninger på udgifter til statens uddannelsesstøtte vil ministeren drøfte anvendelsen af muligheden i stk. 3 med undervisningsministeren i dennes egenskab af ressortminister for SU-styrelsen.

Til stk. 4.

Hovedprincippet er, at universitetet selv bestemmer, hvor mange studerende det vil optage. Der er frit optag til de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser, som betyder, at universitetet selv fastsætter antallet af optagelsespladser til de enkelte uddannelser, dog under forudsætning af at universitetet kan give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede lærerkræfter og kan skaffe tilstrækkelig bygningskapacitet. Der er imidlertid foreslået hjemmel til, at ministeren kan fravige dette princip ved at fastsætte maksimumstal, som giver mulighed for, at der kan fastsættes en maksimal samlet pladsramme, eller at der kan fastsættes et maksimalt optagelsestal for den enkelte uddannelse.