Universitetsloven § 44

Universiteterne har efter den nuværende lovs § 9, stk. 8, ret til at modtage gaver og tilskud fra anden side. Sådanne midler kan de nuværende statslige universiteter holde adskilt fra statskassen. Der er tale om midler af meget forskellig karakter, fx til fordel for studielegater, til indkøb af særligt apparatur, donerede kunstværker eller hele bygninger.

Udgangspunktet er, at overgangen til selveje ikke i sig selv påvirker universitetets ret til at disponere over sådanne midler. Bestemmelsen bemyndiger derfor ministeren til at kunne overføre midlerne fra den hidtidige statsinstitution til det efter forslaget nu selvejende universitet. Når der alene er tale om fakultativ bemyndigelse, skal det ses i sammenhæng med dels dansk rets almindelige regler for gaver og dels i sammenhæng med ordningen for den statslige ejendomsadministration.

Efter dansk rets almindelige regler skal gavegivers ønsker iagttages ved disponeringen af gaven, og såfremt gavegiver fx udtrykkeligt har ønsket at skænke gaven til staten, kan aktivet ikke overføres til det selvejende universitet. For så vidt angår kunstgenstande, som er deponeret, skænket eller udlånt, vil disse skulle vedligeholdes, bevares og opbevares i overensstemmelse med donators/udlåners ønske. Universiteterne vil ved overgangen til selveje skulle overtage disse forpligtelser. Universiteterne skal i den forbindelse meddele donatorerne/udlånerne om overgangen til selveje, sådan at donator/udlåner får mulighed for at varetage sine interesser.

For så vidt angår sammenhængen med den statslige ejendomsadministration adskiller dette lovforslag sig fra DTU-loven ved ikke at lade bygningsmassen overgå til de selvejende universiteter i forbindelse med lovens ikrafttræden. Bygningsmassen forbliver derfor i statsligt regi, jf. lovforslagets § 30. Det har den konsekvens, at der ikke kan ske en udskillelse af donationer, der er uadskillige fra bygningsmassen, fx indmurede kunstværker eller en doneret portal til en bygning. Ved afgørelsen heraf vil tinglysningslovens §§ 37 og 38 være retningsgivende.

Et særligt problem, der navnlig knytter sig til fast ejendom pga. den lange levetid, men som også kan gøre sig gældende for apparatur, er, at en gave kan være konsumeret. En bygning, der engang er blevet opført til fordel for et universitet for private midler, kan senere være bortsolgt og provenuet anvendt til delvis finansiering af en ny bygning, der hovedsageligt er blevet finansieret for statslige midler. Eller en bygning, der engang er blevet opført til fordel for et universitet, men for private midler, kan være renoveret så mange gange for statslige midler, at den ikke længere kan betragtes som adskilt fra den øvrige statsejendom. Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og ud fra retspraksis på området.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 30, stk. 2.