Universitetsloven § 18a

Til stk. 1.

Det foreslås, at det er dekanen, der har kompetencen til at nedsætte og nedlægge studienævn, jf. § 16, stk. 4. De overordnede retningslinjer for studienævnsstruktur fastlægges af bestyrelsen i vedtægten, jf. § 10, stk. 6.

Der kan oprettes studienævn, der er fælles for flere uddannelser, også for uddannelser på tværs af hovedområder, herunder studienævn, der både omfatter bachelor- og kandidat- og masteruddannelser. Der kan endvidere oprettes studienævn, der omfatter uddannelser på samme uddannelsesniveau, dvs. et studienævn for bacheloruddannelse, for kandidatuddannelse, for forskeruddannelse og for masteruddannelse.

Til stk. 2.

Det foreslås, at studienævnet skal bestå af 50 procent videnskabeligt personale og 50 procent studerende. Det samlede antal medlemmer fastsættes i universitetets vedtægt, jf. stk. 7.

Til stk. 3 og 4.

Studienævnet vælger som hidtil af sin midte en formand og en næstformand blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende. Valget skal som hidtil godkendes af dekanen, jf. § 16, stk. 4.

Når et studienævn er nedsat og har konstitueret sig, indstiller det til dekanen forslag til studieleder. Det er dekanens/studienævnets beslutning, hvorvidt der ønskes personsammenfald mellem studienævnsformand og studieleder. Udpeges studielederen ikke som studienævnsformand, bør studielederen deltage i studienævnets møder som observatør.

Til stk. 5 og 6.

Studielederen er ansvarlig over for studienævnet for varetagelsen af den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen på de uddannelser, der er omfattet af studienævnets kompetence. De nærmere regler om studielederens og studienævnets opgaver fastsættes i universitetets vedtægt, jf. stk. 7.

Hvis universitetet ønsker at tilbyde de indskrevne studerende elektronisk kommunikation ved tilmeldinger til fx kurser/moduler, eksaminer og lignende, vil det være naturligt, at universitetet forinden beder studienævnet om en udtalelse.

Til stk. 7.

Studienævn kan organiseres på forskellige måder. Den hidtidige ordning med et to-strenget system, hvor institutstrukturen er forskellig fra og uafhængig af studienævnsstrukturen kan opretholdes. Det kunne være en hensigtsmæssig organisering for uddannelser, hvor et studienævn rekvirerer undervisning fra flere institutter. I de tilfælde, hvor et studienævn kun rekvirerer undervisning fra ét institut, kan det imidlertid være mere hensigtsmæssigt at organisere studienævnet under instituttet, således at institutlederen overtager dekanens ansvar for at nedsætte et studienævn og udpege en studieleder.

Til stk. 8.

Det foreslås, at der alternativt vil kunne oprettes studienævn på forskellige organisationsniveauer, således at der både er et studienævn på hovedområdeniveau, der tager sig af uddannelsens indhold, og et studienævn på institutniveau, der i samarbejde med studielederen tager sig af undervisningens tilrettelæggelse og tilrettelæggelse af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Til stk. 9.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at bestyrelsen i vedtægten kan fastsætte andre styrelsesregler for masteruddannelse. Der er tale om videreførelse af en eksisterende mulighed i ÅU-lovens § 15.

Der tænkes fx på muligheden for, at universitetet nedsætter et masterstudienævn med ekstern repræsentation af fx aftagerrepræsentanter samt udpeger en leder, der også er formand for studienævnet. Masterstudienævnets opgave vil være at fastlægge de overordnede retningslinjer for masteruddannelsen, mens lederen i samarbejde med relevante institutledere varetager den daglige ledelse og praktiske tilrettelæggelse af masteruddannelsen. Der tænkes også på den særlige styreordning, som Master of Public Health (MPH) med succes har haft i flere år, hvorefter der nedsættes et masterstudienævn, der er fælles for masteruddannelser ved flere universiteter og med repræsentation fra universiteterne, aftagere og personer, der har gennemført masteruddannelsen, evt. således at der ved det enkelte universitet tillige nedsættes et studienævn og udpeges formand og studieledere i overensstemmelse med de almindelige regler.

Bestemmelsen skal sikre, at bestyrelsen - hvis den ønsker dette - kan få direkte bruger- og aftagerindflydelse ind i studienævnet for universitetets masteruddannelser. Begrundelsen herfor er, at det primært vil være studerende på heltidsuddannelser, der vil få sæde i bestyrelsen, akademisk råd og studienævn. De voksne og erhvervsaktive studerende på masteruddannelserne har yderst sjældent tid og mulighed for at deltage aktivt i disse organer. Deres tilknytning til universitetet er typisk af kortere varighed end ved heltidsstudier.