Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 391 af 10/04/2024

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Universitetsloven § 16b

Rektor nedsætter et eller flere ph.d.-udvalg, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen.

Stk. 2. Ph.d.-udvalget har følgende opgaver:

  1. At indstille en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og en eventuel næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til rektor.

  2. At indstille om sammensætningen af bedømmelsesudvalg til rektor.

  3. At godkende ph.d.-kurser.

  4. At udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen.

  5. At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen.

  6. At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation.

  7. At udtale sig om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som rektor forelægger.

  8. Andre opgaver efter universitetets vedtægt.

Stk. 3. Ph.d.-udvalget består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.

Stk. 4. Flere universiteter kan i samarbejde oprette ph.d.-skoler med forankring ved et af de deltagende universiteter.