Ungdomsboligloven

Lovens formål er at fremme etablering af private ungdomsboliger. Boligerne skal lejes ud til unge uddannelsessøgende dvs. til uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, herunder elever på erhvervsuddannelser med løn (bl.a. de tidligere lærlingeuddannelser) - og skal placeres i områder, hvor der er stor koncentration af større uddannelsesinstitutioner, efter en vurdering af behovet. Det vil sige, at boligerne hovedsagelig skal placeres i de store universitetsområder, herunder især hovedstadsområdet, idet behovet for ungdomsboliger her er størst. Med unge uddannelsessøgende forstås unge optaget på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Til kapitel 2

Det foreslås i stk. 1, at økonomi- og erhvervsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til private bygherrer til etablering af ungdomsboliger ved nybyggeri, eller ved ombygning af ejendomme, der ikke indeholder boliger. Det foreslås i stk. 6, at tilskud ydes inden for en bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Udnyttes rammen ikke fuldt ud i det enkelte finansår kan uudnyttet ramme overføres til det følgende finansår i perioden 2004-08.

Alle private bygherrer, herunder bygherrer fra andre EU-lande kan søge om tilskud. Almene boligorganisationer opfører som hidtil ungdomsboliger efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og kan som følge deraf ikke også søge om støtte efter denne lov, jf. stk. 2. For at undgå støttespild foreslås det i stk. 2, at der ikke ydes tilskud efter loven, hvis der søges om støtte efter anden lovgivning, idet det ikke skal være muligt at kombinere flere støtteordninger i samme byggeri.

Af hensyn til at sikre en effektiv udnyttelse af bevillingsrammen foreslås det i stk. 3, at det enkelte byggeri mindst skal indeholde 20 boligenheder.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at der kun kan gives tilsagn om tilskud, hvis byggeriet ikke er påbegyndt, for undgå støttespild, dvs. at der udbetales støtte til byggeri, der under alle omstændigheder ville være blevet gennemført. Det foreslås i stk. 5, at tilsagnet ikke kan overdrages.

Det er et grundlæggende element i lovforslaget, at der skal etableres flest ungdomsboliger i de områder, hvor behovet er størst. Det forventes, at bygherrerne især vil bygge ungdomsboliger i områder, hvor der er størst efterspørgsel, for at sikre deres kapitalafkast. For at understøtte denne tendens, foreslås det i § 3, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om fortrinsret for visse geografiske områder ved fordeling af den samlede pulje. Det er hensigten hermed at fastsætte en regional fordelingsnøgle, der baseres på en vurdering af ungdomsboligbehovet i de enkelte områder. Hovedstadsområdet vil pga. dette områdes meget pressede ungdomsboligsituation få fortrinsret til en større del af puljen, mens den resterende del af puljen deles ud til en række af de øvrige større universitetsbyer, herunder Århus, Aalborg og Odense og evt. Esbjerg, Kolding og Sønderborg.

I § 4 foreslås, at tilsagn om tilskud meddeles ansøgere, som i konkurrence med andre ansøgere i en ansøgningsrunde godtgør, at de kan etablere boliger til det laveste tilskud under hensyntagen til bl.a. boligernes kvalitet, beliggenhed og lejeniveau. For at få flest mulig bygherrer i konkurrence med hinanden gennemføres én årlig ansøgningsrunde, hvor alle bygherrer inviteres til at søge om tilskud. Af hensyn til EU’s ligebehandlingsprincipper har bygherrer fra alle EU-lande adgang til at søge om støtte til etablering af ungdomsboliger i Danmark.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter normer for kvalitet, indretning, boligstørrelse m.m. Ansøgningerne skal indeholde en beskrivelse af projektet på niveau med dispositionsforslag, en kvalitetsbeskrivelse, oplysninger om lejeniveau, samt oplysninger om bygherrens økonomiske soliditet.

Ansøgere, som kan bygge i geografiske områder med fortrinsret i den krævede kvalitet til den krævede husleje for det lavest mulige tilskud pr. boligenhed, får tilsagn. Ved sammenligningen tages der dog højde for forskelle i kvalitet indenfor normen, for geografiske forskelle i grundudgifter og for udsving i huslejen indenfor det skøn, som loven tillader.

Dette vil ske efter et standardiseret pointsystem, som sikrer ligebehandling af ansøgerne, efter de nærmere regler, økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter § 6.

Hensigten med ordningen er at etablere flest mulig boliger for den afsatte pulje. Med henblik på at sikre dette foreslås det, at der indsættes et maksimum for tilskuddets størrelse pr. boligenhed, svarende til halvdelen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for almene ungdomsboliger, dvs. for tiden ca. 275.000 kr. Der vil blive fastsat nærmere regler om beregningen af støttemaksimum, jf. bemærkningerne til § 6.

Med henblik på at minimere administrationen af ordningen foreslås det, at tilskuddet udbetales som et éngangsbeløb. Beløbet udbetales, når kommunen har godkendt det færdige byggeri efter § 22, stk. 2, jf. bemærkningerne hertil.

Med henblik på at sikre, at puljen hurtigst muligt omsættes til nye boliger, foreslås det, at tilsagnet bortfalder, såfremt byggeriet ikke er påbegyndt inden 9 måneder efter tilsagnsdatoen, eller såfremt der ikke foreligger ibrugtagningstilladelse af byggeriet senest 4 år efter påbegyndelsen. Det foreslås samtidig, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan tillade, at 9 måneders-fristen kan overskrides.

I § 5 foreslås, at det pålægges tilsagnsmodtageren at tinglyse en deklaration på ejendommen om, at ejendommen er omfattet af denne lov. Dermed sikres det, at enhver køber af en ejendom, etableret efter denne lov, er vidende om, at denne er forpligtet til at at overholde lovens regler om bl.a. udlejning til personkredsen og om lejefastsættelse og regulering. Påtaleberettiget efter tinglysningslovens § 10, stk. 6, er kommunalbestyrelsen i byggeriets beliggenhedskommune.

Det foreslås i stk. 1, at økonomi- og erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om meddelelse af tilsagn om tilskud efter § 2, om fordeling af tilskud på baggrund af en ansøgningsrunde samt om udbetaling af tilskud efter § 4.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om standardiserede kriterier for fordeling af tilskuddet på baggrund af bygherrernes dokumentation for, at boligernes kvalitet ligger indenfor de normer, der er fastsat af økonomi- og erhvervsministeren efter stk. 2, at boligerne er beliggende i de geografiske områder, der kan støttes efter denne lov, og at huslejeniveauet er fastsat efter reglerne i § 9. Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om proceduren for udbetaling af tilskud. Herudover vil der blive stillet sædvanlige vilkår vedr. bl.a. anvendelse af AB 92 mv. Det er desuden hensigten at fastsætte nærmere regler om tilsagnets indhold samt om krav om dokumentation for bygherrens økonomiske soliditet.

Endelig vil der blive fastsat nærmere regler om beregning af støttemaksimum, baseret på den gennemsnitlige anskaffelsessum i almene ungdomsboliger.

Det er væsentligt, at boligernes kvalitet er på niveau med øvrige støttede ungdomsboliger. For at sikre, at de bygherrer, der søger om de laveste tilskud, ikke begrænser byggeomkostningerne ved at presse kvaliteten i bund, foreslås det i stk. 2, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler for byggeriets udformning. Det er hensigten hermed at fastsætte minimumsstandarder for byggeriets indretning og kvalitet. Herudover er det hensigten at fastsætte krav om, at boligens bruttoareal ikke må overstige 50 m². Der vil blive tale om normer for indretning og kvalitetsniveau der vil derimod ikke blive tale om, at der fastsættes regler om den præcise udformning eller materialevalg.

Det foreslås endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilskuddet i ganske særlige tilfælde kan forhøjes, i forhold til det tilskud, der er givet tilsagn om. Det er hensigten at fastsætte regler om, at tilskuddet f.eks. kan forhøjes i situationer, hvor bygherren pålægges væsentlige uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor der under projekteringen viser sig mulighed for at bygge flere boliger end oprindelig forudsat. Tilskuddet forhøjes i så fald efter objektivt fastsatte kriterier. Det er derimod ikke hensigten, at tilskuddet skal forhøjes, alene fordi byggeriet bliver dyrere end forventet.

Til kapitel 3

I § 7, stk. 1, er fastsat regler om den berettigede personkreds. Som hovedregel skal boligerne udlejes til unge uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser, herunder elever på erhvervsuddannelser med løn. Der er ikke en aldersgrænse for retten til at leje en støttet privat ungdomsbolig.

Danske unge studerer i stort tal på uddannelsesinstitutioner i udlandet som udvekslingsstuderende. Baggrunden herfor er aftaler om udveksling indgået mellem Danmark og en række andre lande, som bl.a. indebærer, at der skal stilles en bolig til rådighed for udvekslingsstuderende. Skal Danmark fortsat kunne overholde sine aftaler, er det nødvendigt, at der stilles et antal boliger til rådighed for disse formål. Det foreslås derfor i stk. 2, at udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10 pct. af de ledige støttede private ungdomsboliger pr. år. Økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at udvekslingsstudenter har fortrinsret til mere end 10 pct. af boligerne.

For at opnå optimal udnyttelse af boligmassen foreslås det i stk. 3, at husstande med mere end 1 person har fortrinsret til 2-rums boliger.

Det foreslås i stk. 4, at udlejer for mindst 80 pct. af de ledige boliger pr. år skal indgå aftale om fælles anvisning, jf. også almenboliglovens § 52, stk. 2.

Der er i en række af de større uddannelsesbyer etableret fælles anvisning til ungdomsboliger. Fælles anvisning medfører, at indstilling/anvisning til flere kollegie-/ungdomsboligafdelinger i en eller flere kommuner samordnes, således at de boligsøgende kun skal henvende sig et sted, for at være opnoteret til en række boliger. Udlejning sker efter retningslinier, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Som eksempel på fælles anvisning kan nævnes Det Centrale Indstillingsudvalg i Hovedstadsområdet eller Det Regionale Indstillingsudvalg i Århus (som administreres af Kollegiekontoret). Herudover eksisterer der bl.a. fælles anvisning i Aalborg, Odense, Roskilde, Esbjerg, Kolding og Sønderborg. Der eksisterer desuden fælles anvisning i kommunalt regi i en række andre kommuner. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om fælles anvisning, herunder om, hvordan fælles anvisning skal ske i de situationer, hvor det ikke er muligt at knytte anvisningen an til en eksisterende fælles anvisning, jf. bemærkningerne til § 8. Boliger efter denne lov kan omfattes af den eksisterende fælles anvisning, uanset om denne administreres af almene boligorganisationer eller af private.

Den fælles anvisning omfatter anvisning af udvekslingsstudenter, der har fortrinsret efter stk. 2. De 10 pct. af boligerne, som udvekslingsstudenter har fortrinsret til, er således indeholdt i de 80 pct. af boligerne, som skal udlejes gennem fælles anvisning. De resterende 20 pct. kan udlejes direkte af udlejer til personer fra den berettigede personkreds efter stk. 1.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke har nogen anvisningsret til boligerne.

Har udlejer ikke fået anvist en lejer gennem den fælles anvisning inden 3 uger efter, at den fælles anvisning har modtaget meddelelse om en ledig bolig, foreslås det i stk. 5, at udlejer kan udleje boligen til andre personer fra den berettigede personkreds. For at undgå at påføre udlejeren store tab ved lejeledighed foreslås det, at udlejer kan leje ud til andre boligsøgende, hvis det ikke er muligt at leje en bolig ud til en person fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen fastsætter på baggrund af sit kendskab til lokale forhold nærmere retningslinier for, hvornår udlejer kan leje ud til andre end den berettigede personkreds. Ved genudlejning skal boligen igen søges udlejet til personkredsen.

Viser der sig, f.eks. på grund af væsentlige ændringer i efterspørgselsmønsteret, store ændringer i antallet af uddannelsespladser i området eller væsentlige ændringer i befolkningssammensætningen i området, permanente udlejningsvanskeligheder, foreslås det i stk. 6, at økonomi- og erhvervsministeren efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde kan godkende, at hele eller dele af ejendommen ikke længere er omfattet af denne lov. Dette vil bl.a. indebære, at lejen ikke længere fastsættes efter denne lov, men efter lov om leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene, ligesom der ikke længere vil være pligt til at leje ud til en bestemt personkreds.

Det foreslås i § 8, at økonomi- og erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvordan fælles anvisning skal tilrettelægges, såfremt det ikke er muligt at knytte anvisningen op på eksisterende fælles anvisning. Dette vil i så fald skulle ske efter retningslinier, fastsat af kommunalbestyrelsen.

Til kapitel 4

Boligerne er omfattet af reglerne i lov om leje. Reglerne i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder i de første 20 år ikke anvendelse for boliger, etableret efter denne lov, idet reglerne om huslejefastsættelse og regulering for støttede private ungdomsboliger udtømmende er fastsat ved denne lov. For at sikre et rimeligt lejeniveau for unge uddannelsessøgende, og for at sikre, at boligerne i videst mulig omfang til stadighed udlejes til unge uddannelsessøgende, foreslås der enkelte særlige lejeretlige regler, der gælder i stedet for eller som supplement til lejelovens og boligreguleringslovens regler, jf. nedenfor.

Det foreslås i § 9 at økonomi- og erhvervsministeren i støttetilsagnet godkender en leje, der svarer til lejen for tilsvarende støttede almene ungdomsboliger. Ved fastsættelsen af lejen tages der hensyn til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdstilstand. Dermed sikres et lejeniveau, som er rimeligt for unge uddannelsessøgende.

Lejen kan reguleres en gang årligt regnet fra tilsagnstidspunktet - med nettoprisindekset, dvs. svarende til inflationen. Regulering af lejen kræver ikke varsling, men kan ske alene ved meddelelse til lejeren.

Lejelovens almindelige regler om opgørelse af forbedringsforhøjelser, herunder sondringen mellem vedligeholdelse og forbedringer, er gældende. Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at forbedringsforhøjelser ikke skal kunne reduceres pga. en vurdering af den samlede leje efter forbedringen i forhold til det lejedes værdi. Forbedringsforhøjelsen kan ikke reguleres med nettoprisindekset.

For at sikre, at der ikke spekuleres i lejeforhøjelser som følge af forbedringer, foreslås der indført en karenstid på 10 år for sådanne lejeforhøjelser. Dette indebærer, at lejen ikke kan forhøjes som følge af forbedringer i de første 10 år efter boligernes ibrugtagning, medmindre der er tale om lejeforhøjelser som følge af forbedringer, der er påbudt ved anden lov, der er trådt i kraft efter ibrugtagningen

Det foreslås, at denne lovs regler for huslejeberegning kun gælder for lejeaftaler, indgået i de første 20 år efter ibrugtagning. Herefter gælder de til den tid værende lejeretlige regler. Efter gældende regler vil det medføre, at lejen i beboelseslejligheder kan fastsættes efter lejelovens såkaldte "nybyggeriregler", dvs. til markedslejen. For enkeltværelser fastsættes lejen efter gældende regler i regulerede kommuner til den omkostningsbestemte leje efter boligreguleringsloven og i uregulerede kommuner til det lejedes værdi. Dermed gælder de i § 9 og § 10, stk. 1, og 2. pkt., foreslåede regler om lejefastsættelse og lejeregulering ikke længere. Baggrunden herfor er, at en fast regulering af lejen alt andet lige vil øge udlejers risiko ved investeringen.

Boligernes drift er kun i begrænset omfang underlagt kommunal tilsyn, og tilsynet omfatter ikke lejefastsættelse og regulering. Af hensyn til sikring af lejernes retsstilling foreslås det, at huslejenævnet kan tage stilling til tvister om lejefastsættelse og lejeregulering efter § 9 og 10. Herudover træffer huslejenævnet afgørelse i tvister, hvor nævnet har kompetencen efter § 106 i lov om leje.

Det er regeringens hensigt, at boligerne til stadighed skal bebos af studieaktive uddannelsessøgende. Det bemærkes, at udlejer ikke alene har en ret, men også en pligt til at opsige lejere, når betingelserne for at bebo boligen ikke længere er til stede. Udlejer kan desuden opsige lejeaftalen, hvis lejeren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejer har fremsendt skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses der bort fra juli og august måned.

Opsigelsesreglen gælder ikke for personer uden for den berettigede personkreds, som udlejer har lejet ud til efter reglen i § 7, stk. 5 eller 6. Opsigelsesreglen gælder heller ikke for personer, der har overtaget brugsretten efter §§ 75-78 i lov om leje.

Forslaget svarer til gældende regler for almene ungdomsboliger, jf. § 85, stk. 2, i lov om leje af almene boliger.

Det foreslås, at udlejer ved fremleje efter § 70 i lov om leje kan stille krav om, at der skal fremlejes til personer, der tilhører den berettigede personkreds hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen. Ved fremleje overgår brugsretten til fremlejetageren i en begrænset periode, der som udgangspunkt højst kan udgøre 2 år.

Forslaget skal ses på baggrund af det store behov for ungdomsboliger. Det skønnes hensigtsmæssigt, at boligerne også ved fremleje kan forbeholdes personkredsen. Dette vil desuden give udlejer mulighed for at opretholde det særlige studiemiljø i ejendommen. Reglen svarer til gældende regler for almene ungdomsboliger, jf. § 65, stk. 4, i lov om leje af almene boliger.

Det foreslås, at lejeren kun kan bytte efter § 73 i lov om leje med personer, som tilhører den berettigede personkreds. Ved bytte overgår brugsretten permanent til den nye lejer. Forslaget skal ses på baggrund af det store behov for ungdomsboliger. Det skønnes hensigtsmæssigt, at boligerne ved bytte forbeholdes personkredsen. Dette vil desuden give udlejer mulighed for at opretholde det særlige studiemiljø i ejendommen. Reglen svarer til gældende regler for almene ungdomsboliger, jf. § 69, stk. 5, i lov om leje af almene boliger.

Efter lov om leje gælder reglerne om beboerrepræsentation ikke for lejere af enkeltværelser. Da det forventes, at en del af boligerne efter denne lov etableres som enkeltværelser, dvs. uden køkken, og da der er mulighed for at etablere ejendomme/kollegier, hvor enkeltværelser og lejligheder med køkken blandes, foreslås det, at beboere af enkeltværelser omfattes af reglerne om beboerrepræsentation på lige fod med beboere i lejligheder, således at lejere af enkeltværelser og lejere af lejligheder får samme indflydelse på driften gennem en fælles beboerrepræsentation.

Lejelovens reglerne om tilbudspligt indebærer, at udlejeren skal tilbyde lejerne af ejendommen at overtage ejendommen på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side. Da hensigten med loven er at styrke lejeboligmarkedet for unge uddannelsessøgende, ville det være uhensigtsmæssigt, hvis ejendommene i kraft af tilbudspligten omdannes til andelsboliger. Det bemærkes i den forbindelse, at salgsprisen for ejendommene pga. den lave husleje, vurderes at være forholdsvis lav, hvorfor det ville være attraktivt for lejerne at købe ejendommene på andelsbasis. På den baggrund foreslås det, at ejendomme etableret efter denne lov undtages fra lejelovens regler om tilbudspligt.

Da der efter denne lov både er særlige rettigheder og begrænsede rettigheder for lejeren i forhold til lejeloven, foreslås det, at udlejeren skriftligt ved lejeaftalens indgåelse skal oplyse lejeren om, at lejemålet er omfattet af denne lov. Indgåelse af lejeaftaler følger i øvrigt lejelovens system, og der er således ikke i øvrigt krav om skriftlighed.

Det foreslås i lighed med bestemmelserne i lejeloven, at reglerne i §§ 9-18 ikke kan fraviges ved aftale.

Det foreslås i § 20, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om aktivitetskontrol og opsigelse svarende til de regler, der gælder for almene ungdomsboliger. Det er hensigten at fastsætte reglerne svarende til de regler om aktivitetskontrol og opsigelse, der for almene ungdomsboliger er fastsat ved bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger.

Til kapitel 5

Opførelsen af et større byggeri i en kommune vil som oftest rejse spørgsmål af byplanmæssig, bypolitisk og infrastrukturel karakter. Desuden vil der ofte blive krævet en ændring i kommunens lokalplaner, når byggeriet skal etableres, ligesom en kommune ofte vil kunne være en bygherre behjælpelig med at udpege egnede byggegrunde indenfor kommunens grænser.

Derfor foreslås det i § 21 at inddrage kommunen på et tidligt tidspunkt, før selve byggeprocessen er gået i gang. Det foreslås, at kommunen inden bygherrens indsendelse af ansøgningen skal påse, at det projekt, der søges om tilskud til, vil kunne godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen. Når kommunen allerede på dette tidspunkt inddrages i projektet, bliver det muligt for kommunen og bygherren sammen at forholde sig til og løse eventuelle problemer i forbindelse med byggeriets udformning og beliggenhed, inden ansøgningen indsendes. Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslaget i § 30, hvorefter kommunen har mulighed for at sælge en grund til bygherren uden udbud. Kommunen kan dermed aktivt hjælpe med en byplanmæssig optimal placering af byggeriet.

Det foreslås i stk. 1, at det er kommunalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med byggeriet i anlægsfasen. Tilsynet indebærer, at byggeriets igangsættelse er betinget af kommunalbestyrelsens godkendelse af, at der er overensstemmelse mellem kravene i støttetilsagnet og de færdige tegninger og kvalitetsbeskrivelser og øvrigt projektmateriale, som der bygges efter. Tilsynet indebærer desuden, at kommunen inden påbegyndelsen skal påse, at udbud er sket i den form, der kræves efter gældende regler i tilbudsloven eller i EU-regi. I stk. 2 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal godkende det færdige byggeri. Det er væsentligt at sikre at det færdige byggeri har en kvalitet, der svarer til de normer, der er fastsat af økonomi- og erhvervsministeren efter § 6, stk. 2, og til de vilkår, der er fastsat i støttetilsagnet. Derfor kan tilskuddet efter § 4, stk. 3, først udbetales, når kommunalbestyrelsen har godkendt byggeriet. Ved godkendelsen af det færdige byggeri skal kommunalbestyrelsen særligt være opmærksom på, om byggeriet er etableret i overensstemmelse med tilsagnet, om der på ejendommen er tinglyst deklaration om, at boligerne er omfattet af denne lov, og om bygherren har indgået en aftale om fælles anvisning.

Det foreslås i stk. 3, at bygherren skal stille de oplysninger om byggeriet, som kommunalbestyrelsen har brug for ved udøvelse af sit tilsyn, til rådighed for kommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at bygherren skal give kommunalbestyrelsen adgang til tegninger, projektmateriale m.m.

Eftersom det er et overordnet sigte med ordningen at skaffe flere boliger til unge uddannelsessøgende, er det af væsentlig betydning, at boligerne faktisk også bebos af denne gruppe. Det foreslås derfor i stk. 1, at det er kommunalbestyrelsens ansvar efter boligernes ibrugtagning at påse, at boligerne bebos af unge uddannelsessøgende, samt at udlejeren til stadighed får anvist mindst 80 pct. af lejerne via fælles anvisning. Udlejer udlejeren boligerne til andre end personer fra den berettigede personkreds, påser kommunen desuden, at betingelserne i § 7, stk. 5 og 6, er overholdt. Overtræder udlejer disse regler, kan kommunalbestyrelsen indgive politianmeldelse med henblik på afsigelse af dom om bødestraf efter § 26.

Det forslås i stk. 2, at udlejer skal stille de oplysninger om anvisningsaftaler og udlejning, som kommunalbestyrelsen har brug for ved udøvelse af sit tilsyn, til rådighed for kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i § 24, at økonomi- og erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens påsyn af, at projektet er i overensstemmelse med lokalplan og andet plangrundlag, godkendelse af projektet inden påbegyndelsen og af det færdige byggeri, herunder om bygherrens indsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen. Der vil desuden blive fastsat nærmere regler om procedurer ved kommunens påsyn af den krævede fælles anvisning og beboelse af den berettigede personkreds, jf. bemærkningerne til §§ 21-23, herunder om udlejers indsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen.

Til kapitel 6

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af Erhvervs- og Boligstyrelsen i henhold til denne lov og i medfør af heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås dog, at bygherren kan påklage styrelsens afgørelse om tilsagn om tilskud efter § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, til Klagenævnet for Udbud. Klagen har ikke opsættende virkning. Dette indebærer, at bygherrer, der får medhold i klage over afslag på tilsagn om tilskud, tildeles tilskud fra det kommende års pulje. Dermed undgås det, at alle byggerier skal afvente klagers afgørelse.

Det foreslås i § 26, at ejeren af en ejendom skal kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, såfremt ejeren udlejer boligerne i strid med reglerne i § 7, såfremt ejeren afkræver en højere leje end tilladt efter reglerne i §§ 9 og 10, såfremt ejeren i strid med reglerne i § 13, stk. 2, undlader at opsige studieinaktive lejere, eller såfremt ejeren i strid med reglerne i § 15 undlader at modsætte sig bytte.

Kravet om, at boligerne skal udlejes til berettigede personkreds og til stadighed skal bebos af personkredsen, har til formål at sikre, at boligerne til stadighed står til rådighed for unge uddannelsessøgende, således at formålet med denne lov opfyldes.

Det er formålet med strafbestemmelsen at kunne sanktionere tilsidesættelsen af kravet om at boligerne til stadighed udlejes til personkredsen, idet udlejningen er modydelsen for det skattefri tilskud, staten har betalt. Såfremt ejeren undlader at udleje boligerne til personkredsen, undlader at opsige studieinaktive lejere eller undlader at modsætte sig bytte med en person udenfor personkredsen, kan den, der bliver opmærksom på dette forhold herunder kommunen, der fører tilsyn med disse forhold - anmelde forholdet til politiet, der herefter vil skulle stå for efterforskningen. Forholdet skal således ikke afklares ved et civilt søgsmål.

Det er ligeledes nødvendigt at kunne sanktionere en tilsidesættelse af forbuddet mod at opkræve lejeforhøjelser for forbedringer af ejendommen i en periode på 10 år efter ibrugtagning.

For yderligere at give incitament til at overholde lovens regler og vilkårene for tilsagnet, foreslås det i § 27, at økonomi- og erhversministeren kan kræve tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt, hvis der sker overtrædelse af lovens regler eller tilsagnets vilkår.

Til kapitel 7

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 2003. Det foreslås tillige, at der ikke kan meddeles tilsagn til byggerier, der har fået meddelt byggetilladelse inden den 1. januar 2003.

Det foreslås, at der efter ligningslovens § 7 V indsættes en ny § 7 X. Efter bestemmelsen i stk. 2 medregnes tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger, ikke til den skattepligtige indkomst.

Tilskuddet bliver således med forslaget skattefrit for den private bygherre, der modtager tilsagn om tilskud til etablering af støttede private ungdomsboliger. Ved bestemmelsen ændres der ikke ved de almindelige regler, hvorefter indtægter fra fast ejendom er skattepligtige.

Det foreslås, at ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.

Anskaffelsessummen anvendes ved avanceopgørelsen, hvor fortjenesten opgøres efter de almindelige regler herom som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Efter bestemmelsen vil en næringsdrivende med salg af fast ejendom ved et efterfølgende salg af ejendommen få nedsat den nominelle anskaffelsessummen med tilskuddet. Ved en avanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven vil det efter bestemmelsen være den kontantomregnede anskaffelsessum, der reguleres med værdien af tilskuddet.

Bestemmelsen foreslås indsat for at imødegå den situation, at en skattepligtig både får et tilskud til etablering af private støttede ungdomsboliger og senere, når ejendommen sælges, kan få et tab, som kan anvendes til modregning eller fremførsel efter de almindelige regler herom. Konstaterer den skattepligtige et tab, kan tabet modregnes i anden tilsvarende gevinst efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. De skattepligtige, der er næringsdrivende, kan fremføre et eventuelt underskud til senere indkomstår efter de almindelige regler herom.

Det foreslås i § 30, at kommunerne får adgang til at sælge fast ejendom med henblik på opførelse af støttede private ungdomsboliger uden forudgående offentligt udbud efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Baggrunden herfor er, at opførelsen af et større ungdomsboligbyggeri i en kommune som oftest vil have væsentlig byplanmæssig, bypolitisk og infrastrukturel karakter. Det er derfor af stor betydning, at kommunen har mulighed for at gå aktivt ind i et samarbejde med bygherren om placering af byggeriet, f.eks. ved at tilbyde bygherren at købe en bestemt grund med optimal beliggenhed for unge uddannelsessøgende, f.eks. i nærheden af større uddannelsesinstitutioner eller offentlige transportmidler. Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslaget i § 21, hvorefter kommunen skal påse, at det ansøgte projekt er i overensstemmelse med lokalplan og andet plangrundlag, inden indsendelse til økonomi- og erhvervsministeren, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Da der ikke længere bygges boliger efter den tidligere boligbyggerilov, foretages der samtidig en konsekvensændring heraf.

Det foreslås i § 31, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering   Lovforslaget

    Kapitel 7

Ikrafttræden § 28. Loven træder i kraft den 1. januar 2003. Stk. 2. Der kan ikke opnås tilsagn om tilskud til byggerier, hvortil der er givet byggetilladelse før den 1. januar 2003.

    § 29.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændring:    

    1.

Efter § 7 V indsættes: » § 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger. Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.«  

    § 30.

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, som ændret senest ved lov nr. 373 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:    

§ 68. 1.

Salg af kommunens faste I § 68, stk. 2, ændres ejendomme må ikke ske »lov om boligbyggeri og uden forudgående lov om almene boliger offentligt udbud. samt støttede private Indenrigsministeren kan andelsboliger m.v.« til: fastsætte regler om »lov om almene boliger fremgangsmåden ved samt støttede private offentligt udbud samt andelsboliger m.v. og lov regler om, at visse salg om støttede private kan ske uden offentligt ungdomsboliger«. udbud.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke ved salg af fast ejendom til gennemførelse af offentligt støttet byggeri i henhold til lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

    § 31.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om kommuners styrelse

Folketingsåret 1990-91     /(102)
  Sp. 1117, 1509, 6831, 7464.

A 2341, B 1215, 1715. C 959.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 385)