I medfør af § 11 og § 93, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, fastsættes:
Afgørelse om udsættelse træffes af det kriminalforsorgsområde, hvor den dømte skal udstå straffen. Er der ikke taget stilling til, hvor straffen skal fuldbyrdes, træffes afgørelsen om udsættelse af det kriminalforsorgsområde, som skal tage stilling til, hvor straffen skal fuldbyrdes, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelse om udsættelse træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet, jf. stk. 1, hvis den dømte samtidig ansøger om benådning, eller der bliver spørgsmål om foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende benådning eller om udsættelse indtil videre.
Stk. 3. Spørgsmål om tilbagekaldelse af en tilladelse til udsættelse behandles af kriminalforsorgsområdet, jf. stk. 1. Tilbagekaldelse af en foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende benådning skal dog forelægges for Direktoratet for Kriminalforsorgen til afgørelse.
Stk. 4. Ansøgning om udsættelse med at fuldbyrde forvandlingsstraf for bøde behandles i overensstemmelse med reglerne i bødebekendtgørelsens kapitel 3 om henstand med betaling af bøden.
Tilladelse til udsættelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold, ligesom udsættelse endvidere kan betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1.
Stk. 2. Udsættelsen skal være begrænset til et bestemt tidsrum (udsættelsesperioden), jf. dog § 4. Hvis en tilladelse til udsættelse medfører, at en del af fængselsstraffen fuldbyrdes særskilt (opdeling), skal tilladelsen indeholde oplysning om varigheden af den første del af fængselsstraffen.
Stk. 3. Udsættelse gives enten til det tidspunkt efter udløbet af udsættelsesperioden, hvor pladsforholdene i afsoningsinstitutionen tillader, at indkaldelse til afsoning finder sted, eller til en bestemt dato, men kun hvis ganske særlige hensyn taler derfor.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan med henblik på eventuel efterfølgende benådning foreløbigt tillade udsættelse, jf. § 1, stk. 2. Inden der træffes afgørelse om spørgsmålet om udsættelse, skal der indhentes de udtalelser, som er nævnt i § 10, stk. 2 og 5.
Stk. 2. Afgørelse om, at straffuldbyrdelsen foreløbigt udsættes som nævnt i stk. 1, skal snarest muligt forkyndes for den dømte ved kriminalforsorgsområdets foranstaltning. Samtidig vejledes den dømte udførligt om afgørelsens betydning, herunder om forståelsen af de fastsatte vilkår og om virkningen af vilkårsovertrædelser.
Stk. 3. Ca. 6 uger før udsættelsesperiodens udløb skal kriminalforsorgsområdet afgive en afsluttende udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen om forløbet af udsættelsen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at fuldbyrdelsen af fængselsstraf indtil videre skal udsættes, hvis den dømte er ramt af en alvorlig lidelse, jf. § 1, stk. 2. Inden afgørelsen af spørgsmålet om udsættelse skal kriminalforsorgsområdet og politidirektøren afgive udtalelser, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 2. Afgørelse om, hvornår fængselsstraffen kan fuldbyrdes, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om, at fængselsstraffen kan fuldbyrdes som nævnt i stk. 2, indhentes en lægelig udtalelse.
Stk. 4. Stk. 2-3 finder tilsvarende anvendelse for dømte, som i anledning af dommen undergives frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf skal udsættes, når en dømt på fri fod rettidigt, jf. stk. 2 og 3, indgiver ansøgning om udsættelse eller benådning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1, 2. pkt. En ansøgning kan tillægges opsættende virkning efter straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 2. Ansøgningen har kun opsættende virkning, indtil der er truffet afgørelse om udsættelse eller benådning.
Stk. 2. En ansøgning er indgivet rettidigt, hvis vedkommende kriminalforsorgsmyndighed, jf. § 1, stk. 1, og § 10, stk. 1, har modtaget den senest 20 dage før datoen for fremmøde til udståelse af fængselsstraf, jf. dog stk. 3. Er der givet tilladelse til udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a, er ansøgningen indgivet rettidigt, hvis vedkommende kriminalforsorgsmyndighed har modtaget den senest 7 dage før den dato, kriminalforsorgsområdet har fastsat for fuldbyrdelsens iværksættelse.
Stk. 3. Ansøgningen skal være modtaget senest 7 dage før datoen for fremmøde, hvis den dømte
i hovedforholdet i dommen er straffet for en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 210, § 213, § 215, § 215 a, kapitel 24 (seksualforbrydelser), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288,
i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt ubetinget fængselsstraf,
har overtrådt vilkår for betinget dom, herunder vilkår om samfundstjeneste, og der i den anledning er truffet afgørelse om ubetinget fængselsstraf,
inden fuldbyrdelsens iværksættelse har fået tilbagekaldt en tilladelse til at udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a,
i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf,
er straffet efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, eller
er indkaldt til fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde.
Tager politidirektøren eller kriminalforsorgsområdet spørgsmål om eventuel benådning efter § 15 op, skal straffuldbyrdelsen udsættes.
Indgives der ansøgning om fritagelse for at udstå forvandlingsstraf for bøde på grund af den pågældendes helbredsforhold, jf. § 16, skal fuldbyrdelsen af forvandlingsstraffen udsættes.
Stk. 2. Har den pågældende tidligere fået afslag på en ansøgning om fritagelse, skal straffuldbyrdelsen dog kun udsættes, hvis den nye ansøgning indeholder væsentlige nye oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.
Indgives ansøgning om genoptagelse, skal straffuldbyrdelsen kun udsættes, hvis Den særlige Klageret bestemmer det, jf. retsplejelovens § 986, 1. pkt.
Stk. 2. Når en person, som er idømt frihedsstraf ved finsk, islandsk, norsk eller svensk domstol, efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge eller Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. har begæret spørgsmålet om lovligheden af en afgørelse om fuldbyrdelse her i landet indbragt for retten, skal fuldbyrdelsen kun udsættes, hvis retten bestemmer det.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i andre tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler for det, bestemme, at straffuldbyrdelsen midlertidigt skal udsættes.
Er den dømte på fri fod, indgives ansøgning om benådning til kriminalforsorgsområdet, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet indhenter en udtalelse fra politidirektøren og afgiver en indstilling til Direktoratet for Kriminalforsorgen om, hvorvidt den dømte bør benådes.
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet indkalder den dømte til en samtale, medmindre det efter indholdet af ansøgningen ikke er nødvendigt.
Stk. 4. Den dømte skal opfordres til at oplyse, om fuldbyrdelsen af fængselsstraffen ønskes udsat, hvis ansøgningen afslås.
Stk. 5. Der kan indhentes en udtalelse fra retten eller statsadvokaten.
Udstår den dømte fængselsstraf i fængsel eller arresthus, indgives ansøgning om benådning til det kriminalforsorgsområde, hvor fængslet eller arresthuset er beliggende. Hvis den dømte udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a, eller hvis den dømte er udstationeret til eller anbragt i et af kriminalforsorgens udslusningsfængsler eller en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, indgives ansøgningen til det kriminalforsorgsområde, som udfører de opgaver, der følger af strafudståelsen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet afgiver en indstilling til Direktoratet for Kriminalforsorgen om, hvorvidt benådning bør gives.
Stk. 3. Ved behandlingen af ansøgningen om benådning finder reglerne om behandlingen af sager om prøveløsladelse tilsvarende anvendelse.
Afgørelse om benådning træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, i det omfang der er givet bemyndigelse hertil.
Stk. 2. Afgørelse om afslag på benådning træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at det er en forudsætning for benådning, at den dømte forinden betaler en bøde.
Benådning betinges i almindelighed af, at den dømte i en prøvetid på normalt 2 år ikke begår strafbart forhold. Benådning kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 2. Afgørelse om, at den dømte benådes, skal snarest muligt forkyndes for den pågældende ved kriminalforsorgsområdets foranstaltning. Samtidig vejledes den dømte udførligt om afgørelsens betydning, herunder om forståelsen af de fastsatte vilkår og om virkningen af vilkårsovertrædelser.
Politidirektøren eller kriminalforsorgsområdet skal tage spørgsmålet om eventuel benådning op til overvejelse, hvis
den dømte er på fri fod,
der er gået 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor fængselsstraffen kunne fuldbyrdes (fuldbyrdelsesordre), og den dømte i det nævnte tidsrum ikke er blevet straffet for et ikke bagatelagtigt forhold, og
den dømte stadig ikke er blevet indkaldt til udståelse af fængselsstraffen.
Stk. 2. Politidirektøren og kriminalforsorgsområdet afgiver en udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen om, hvorvidt den dømte bør benådes.
Stk. 3. Ved beregningen af det tidsrum, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, medregnes ikke den tid, hvor
ansøgning om udsættelse eller benådning fra den dømte har haft eller været tillagt opsættende virkning,
der har foreligget hindringer for indkaldelse, som skyldes den dømtes forhold, eller
fuldbyrdelsen har været tilladt udsat.
En ansøgning om fritagelse for at udstå forvandlingsstraf for bøde på grund af den pågældendes helbredsforhold indsendes af politidirektøren til Direktoratet for Kriminalforsorgen med en udtalelse, hvis afgørelsen om forvandlingsstraf fastholdes. I andre tilfælde behandles ansøgningen efter reglerne i bødebekendtgørelsens kapitel 3 om eftergivelse af bøde.
Stk. 2. Politidirektøren foretager en afhøring af den dømte, medmindre det efter indholdet af ansøgningen ikke er nødvendigt.
Stk. 3. Politidirektøren skal gøre den pågældende bekendt med, at fritagelse som nævnt i stk. 1, 1. pkt., i givet fald ikke medfører bortfald af forpligtelsen til at betale den bøde, forvandlingsstraffen skulle have trådt i stedet for.
Bekendtgørelsen gælder ikke udsættelse med fuldbyrdelse af eller benådning for straf pålagt i militære straffesager.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1793 af 30. august 2021 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen) ophæves.
/ Ina Eliasen
