LBK nr 1009 af 02/09/2024
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændingeloven § 62y
Kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget i den kommune, hvor en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år uden lovligt ophold er indkvarteret, kan træffe afgørelse om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x.
Stk. 2. Meddeles en mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år opholdstilladelse, gælder afgørelsen om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x, indtil der er truffet afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i barnets lov.
Stk. 3. Afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i barnets lov, der er iværksat efter § 62 x, stk. 1, skal træffes af kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, efter integrationslovens § 10, senest 2 måneder efter at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen.