Udlændingeloven § 46f

Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet). Af bekendtgørelsen fremgår en række krav til brugen af tolke, herunder tolkens funktion, krav om inhabilitet m.v.

Det forslås, at der i udlændingelovens § 46 f indsættes et nyt stk. 1, hvorefter personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation jf. dog stk. 2.

Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig kommunikation mellem en relevant myndighed eller andre aktører, som udfører virksomhed i henhold til udlændingeloven.

Forbuddet vil gælde generelt for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed. Udlændingemyndighederne samt andre aktører, der udfører virksomhed i henhold til udlændingeloven, skal derfor generelt iagttage forbuddet, herunder i indkvarteringssystemet, på borgerservicecentre under Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, samt i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens virksomhed.

I relation til faktisk forvaltningsvirksomhed vil dette i praksis f.eks. kunne angå situationer, hvor Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration på borgerservicecentrene mundtligt vejleder udlændingen, herunder om indgivelse af en klage over en afgørelse og fristerne herfor. I et sådant tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbuddet og må derfor i nødvendigt omfang indkalde en myndig tolk til at bistå udlændingen.

I relation til afgørelsesvirksomhed vil dette i praksis kunne angå situationer, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration kontakter en udlænding telefonisk med henblik på at indhente yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen af udlændingens ansøgning om f.eks. opholds- eller arbejdstilladelse. Også i sådanne tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbuddet og sikre, at der ikke anvendes en person under 18 år til at tolke.

Det vil også kunne være i tilfælde, hvor en person under 18 år retter henvendelse til udlændingemyndighederne på vegne af sine forældre eller andre familiemedlemmer med henblik på f.eks. at afgive oplysninger af betydning for sagens afgørelse, at få oplyst indholdet af en skriftlig afgørelse eller at få svar på nogle opfølgende spørgsmål til en afgørelse. I også sådanne tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbuddet, og myndighederne må derfor i nødvendigt omfang sikre, at der indkaldes en myndig tolk.

Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises som tolk, vil myndigheden fortsat skulle sikre iagttagelse af den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, herunder i nødvendigt omfang ved at sikre at der indkaldes en egnet tolk til samtalen.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding, som myndighederne m.v. har en mundtlig kommunikation med.

Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 46 f indsættes et nyt stk. 2, hvorefter personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle foretages af udlændingemyndighederne, indkvarteringsoperatørerne eller andre aktører, som udfører virksomhed i henhold til udlændingeloven. Der vil skulle foretages en konkret og individuel faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse skulle tages et grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer. Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis det vurderes, at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.