Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1009 af 02/09/2024

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændingeloven § 45d

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på domstolenes behandling af sager om

  1. prøvelse af en farevurdering efter § 45 b eller en afgørelse om udvisning efter § 25, nr. 1,

  2. frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, af en udlænding med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter denne lovs § 25, nr. 1,

  3. ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, fra en udlænding, som er udvist efter § 25, nr. 1,

  4. afgørelse om udsendelse efter § 31 af en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist efter § 25, nr. 1, og

  5. afgørelse efter § 32 b, når udlændingen er udvist efter § 25, nr. 1.

Stk. 2. Sager omfattet af dette kapitel indbringes for Københavns Byret af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager 3 dommere. Retten kan dog bestemme, at der i behandlingen af en sag om frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, jf. stk. 1, nr. 2, i denne paragraf, alene deltager 1 dommer. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan lade personer, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste møde for sig i retten som rettergangsfuldmægtig.

Stk. 3. Sagens indbringelse for retten har opsættende virkning, når udlændingen opholder sig her i landet. Sagens indbringelse for retten hindrer dog ikke iværksættelse og opretholdelse af frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, jf. stk. 1, nr. 2, i denne paragraf, medmindre retten bestemmer det.

Stk. 4. §§ 37 a-e finder tilsvarende anvendelse i sager om frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, jf. stk. 1, nr. 2, i denne paragraf.