Search for a command to run...
BEK nr 248 af 05/02/2026
Udlændinge- og Integrationsministeriet
For indgivelse af en klage over en afgørelse omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 1.040 kr. (2026-niveau), medmindre andet følger af EU-reglerne. Det samme gælder for indgivelse af en anmodning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 1. pkt., jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 3. pkt.. Gebyrets størrelse reguleres årligt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 13.
Stk. 2. For indgivelse af en klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter udlændingelovens § 21 a om au pair karensregisteret skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 1.040 kr. (2026-niveau), jf. § 9 h, stk. 8, 2. pkt.. Det samme gælder for indgivelse af en anmodning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 1. pkt., jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, 3. pkt.. Gebyrets størrelse reguleres årligt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 13.
Stk. 3. Gebyr efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold, og gebyr efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., tilbagebetales, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 11, 2. og 3. pkt..
Stk. 4. Betaler udlændingen eller virksomheden et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, stk. 8, eller stk. 10, tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder.
Stk. 5. Klagen eller anmodningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 1 og 2 ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 12, 2. og 3. pkt..
Lovgivning (1)