Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1032 af 25/07/2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tunbekendtgørelsen § 8

Tilladelsesindehaver skal sikre, at der senest 12 timer efter ankomst til havn indberettes følgende til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen:

  1. Bådens navn og registreringsnummer hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

  2. Navn, e-mail og telefonnummer på kontaktperson.

  3. Vægt i hele kilo og længde i meter med to decimaler på landet tun samt oplysninger om, tunens forarbejdningstilstand og præsentation af tunen ved landing, jf. § 4, stk. 5 og § 6, stk. 2.

  4. Klokkeslæt og dato for fangst.

  5. Position i grader og minutter og tiendedele i WGS 84 og farvandsnavn, hvor fangsten er foretaget.

  6. Oplysninger om eventuelle genudsatte tun, herunder om de er døde eller levende, under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse og/eller mærkede, jf. § 4, stk. 7-9. Indberetningen skal indeholde oplysninger om estimeret vægt, billeddokumentation og oplysning om, hvorvidt tunen er genudsat levende eller død, samt om den var mærket.

Stk. 2. Indberetningen skal ske på en blanket, som vil blive publiceret på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside, og skal indsendes i udfyldt stand på e-mail til regulering@lfst.dk. I emnefeltet skal anføres ”Fangstrapportering tun 2025 – XX registreringsnummer hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen”. Ved landing af tun skal der vedlægges vejecertifikat fra akkrediteret vejer og måler eller vejerapport fra opkøber eller modtager registreret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Detaljer

Relateret indhold