Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 500 af 22/03/2021

Skatteministeriet

Tonnageskatteloven § 8a

Indkomst af følgende former for virksomhed til søs sidestilles ved beskatning efter denne lov med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i § 6:

  1. Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § 6.

  2. Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af § 6.

  3. Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer finder 1. pkt. dog alene anvendelse, i det omfang virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde.

  4. Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed.

  5. Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af § 8, stk. 1, nr. 6.

  6. Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshorearbejder.